FORSLAG. Hellerup Kirkegård Udviklingsplan 2014

Transkript

1 FORSLAG Hellerup Kirkegård Udviklingsplan

2 2

3 FORORD Kommunalbestyrelsen har vedtaget Grøn Strukturplan, en rammeplan for den grønne ressource i Gentofte Kommune. Denne nye udviklingsplan for Hellerup Kirkegård er et led i opfyldelsen af de vedtagne målsætninger for parker, naturområder og andre grønne, rekreative områder i kommunen. Hellerup Kirkegård indgår i den grønne struktur som et markant grønt område, i den sydlige del af kommunen. Gentofte Kommun Hellerup Kirkegård i den sydlige del af Gentofte Kommune 3

4 4

5 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING Målsætning 6 Kirkegården 6 Borgerinddragelse og offentliggørelse 7 MATRIKULÆRE FORHOLD 9 PLANMÆSSIGE FORHOLD 9 ADGANGSFORHOLD 9 SÆRLIGE FORHOLD OM GRAVSTEDER 9 REKREATIVE MULIGHEDER I NÆROMRÅDET 9 HELLERUP KIRKEGÅRDS UDVIKLING 10 KIRKEGÅRDENS ANLAGTE STRUKTURER 12 Kirkegårdens ny struktur 15 KIRKEGÅRDENS BEPLANTNING 17..Kort over eksisterende beplantning 20..Kort over ny beplantning 21 KIRKEGÅRDENS GRAVSTEDSAFDELINGER 23..Kort over ændringer på gravstedsafdelingerne KLIMATILPASNING OG MILJØ 36..Kort over vandlidende arealer 37 REKREATIVE AREALER OG SUNDHED 38 INDGANGE, STIER OG INVENTAR 39 KUNST OG KULTUR 41 ETAPEPLAN FOR FORNYELSE 42 AFSLUTNING 43 5

6 INDLEDNING Gentofte Kommune ønsker at udarbejde en udviklingsplan for Hellerup Kirkegård, så områdets struktur og beplantning fornyes, og så en sekundær udnyttelse til rekreative formål revurderes i forhold til de aktuelle behov og ønsker fra Gentofte Kommunes borgere. For 100 år siden, hvor Hellerup Kirkegård blev anlagt, var kistebegravelse den mest benyttede begravelsestype, men siden er kremering og efterfølgende urnenedsættelse blevet langt det mest almindelige valg. Som følge heraf ligger store dele af kirkegården ubenyttet hen, fordi urnegrave kræver langt mindre plads end kistegravsteder. Endelig efterspørges mere naturprægede og/eller enkle urnegrav-anlæg end dem, der kan tilbydes på Hellerup Kirkegård. Store dele af beplantningen består af 100 år gamle træer, som desværre har vist sig at være svækkede. Efter kraftige storme er der derfor mange nedfaldne, store grene fra de markante ceder- og bøgetræer, som ellers giver kirkegården en frodig karakter. Grøn Strukturplan beskriver, at der skal være god adgang til grønne områder for kommunens borgere af hensyn til borgernes rekreation, sundhed og velvære. Hellerup bydel er den tættest befolkede del af Gentofte Kommune, og i forhold til andre dele af kommunen, er dette et område med færrest grønne områder i forhold til indbyggertallet. Målsætning Hellerup Kirkegård skal udvikles, så den tilpasses borgernes ønsker til områdets brug og funktioner. Tendensen er, at færre ønsker store, monumentale gravsteder. I stedet er der stor efterspørgsel på enkle gravstedstyper, som indgår i en helhed med de øvrige gravsteder Kirkegården skal fremstå smuk, overskuelig og med en genkendelighed gennem alle årstider til trøst, glæde og gavn for kommunens borgere. Dele af beplantningen på Hellerup Kirkegård er ved at være udlevet, hvorfor udviklingsplanen skal sikre, at der også i fremtiden vil være en stærk, smuk og frodig beplantningsstruktur, som kan binde kirkegårdens forskellige områder sammen. Hellerup bydel er meget tæt befolket, men det er samtidig den bydel med færrest offentlige grønne opholdssteder Der skal derfor udvælges nogle arealer, som på længere sigt kan indgå som lommepark eller lokal byhave for nærområdet Mulighederne for grønne smutveje ad kirkegårdens stier skal forbedres, og indgangsforholdene skal forbedres og gøres smukkere. Kirkegården skal være synlig udefra, og adgangen skal være tydelig og indbydende. 6

7 Kirkegården Borgerinddragelse og offentliggørelse Udførelse i etaper Hellerup kirkegård er en stramt opbygget kirkegård med mange afgrænsede afdelinger, hvor store, gamle familiegravsteder med markante monumenter dominerer mange steder. Kirkegårdens afdelinger er afgrænset af hække både klippede hække og fritvoksende hegn af syrener. Karakteristisk for kirkegården er tillige de store, spredte træer, som nogle steder danner en skyggefuld skovkarakter. Andre steder giver de fritstående træer karakter til de mere lysåbne afdelinger. Centralt ligger kirkegårdens kapel, der ikke længere anvendes til ceremonier. Hellerup kirkegård ligger mellem Bernstorffsvej og Rygårds Allé, og der er hovedindgang fra C.V.E. Knutsvej. Der er adgang for gående fra Bernstorffsvej, Torkel Badensvej og Rygårds Allé, og kirkegården benyttes i nogen grad som en grøn smutvej i bydelen. Kirkegården støder op til Rygaard Skole og Rygårdscenteret med syd, og omgives på de andre sider af villabebyggelse. Inden vedtagelse af udviklingsplanen for Hellerup Kirkegård afholdes et offentligt borgermøde, hvor alle indbydes til at komme med bemærkninger til planen. Planen lægges tillige til offentlig høring på Gentofte Kommunes hjemmeside. Efter den politiske godkendelse af udviklingsplanen for Hellerup Kirkegård offentliggøres planen, og den kan derefter læses og downloades på Gentofte Kommunes hjemmeside Fornyelse af kirkegården vil ske over en langs tidshorisont, fordi det skal tages højde for, at urnegravsteder optages for 10 år, mens perioden kistegravsteder er på 20 år. Gravstedsejerne kan herefter vælge at forlænge perioden. Ændring af afdelinger med gravsteder må derfor foretages gradvist under behørig respekt for gravstederne. Ændring af beplantning udenfor de enkelte gravsteder - hække, stier og inventar m.v. - udføres ud fra en plan, der tager hensyn til helheden på kirkegården. 7

8 8 Luftfoto af Hellerup Kirkegård med matrikelgrænser

9 Skelforhold MATRIKULÆRE FORHOLD Hellerup Kirkegård ligger på matrikel nr. 175, Helleruplund, og støder direkte op til børneinstitutionen Humlebien, privatskolen Rygaards Skole, Plejecenteret Rygårdscenteret samt private villaer Kirkegården er 7,1 ha. Kommuneplan Lokalplan Fredningsforhold PLANMÆSSIG STATUS Hellerup Kirkegård er i Kommuneplan 2013 udlagt til område til offentligt formål som kirkegård Hellerup Kirkegård indgår ikke i eksisterende lokalplaner Hellerup Kirkegård er ikke fredet ved en særlig fredningskendelse, men hele matriklen er indviet jord, d.v.s. at den må benyttes til begravelse og urnenedsættelse Man kan dog godt reservere arealer og midlertidig anvende disse til rekreative formål, idet dette ikke umuliggør at området sidenhen igen kan benyttes til begravelse og urnenedsættelse ADGANGSFORHOLD Der er kørende adgang til kirkegården fra C.V.E. Knutsvej ad kørevejen. For gående er der adgang 3 steder: Torkel Badensvej ud for Rygårdscenteret, Rygårds Allé samt i den nordvestlige hjørne ved Bernstorffsvej. Adgangen fra Bernstorffsvej i det sydvestlige hjørne er lukket, fordi området p.t. benyttes som materiale- og mandskabsplads for kirkegårdens gartnere Bevaringsværdige gravsteder Lapidarium SÆRLIGE FORHOLD OM GRAVSTEDER Nogle gravsteder er af Nationalmuseet udpeget som bevaringsværdige, enten fordi gravmonumentet er bevaringsværdigt i sig selv, eller fordi en særlig betydningsfuld person er begravet på gravstedet. Disse gravsten skal bevares, og efter hjemfald af gravstedet betaler Gentofte Kommune for bevarelse af gravsten og monumenter. De bevaringsværdige monumenter kan evt. flyttes til en anden placering på kirkegården, mens gravsten efter særlig betydningsfulde personer ikke flyttes. Gravstedet beplantning og anlæg kan dog blive omlagt. Bevaringsværdige monumenter kan samles i særlige anlæg på kirkegården, så denne særlige kulturarv bevares og fremhæves på en særlig måde. Denne type anlæg kaldes et lapidarium. REKREATIVE MULIGHEDER I NÆROMRÅDET Hellerup bydel er den tættest befolkede del af Gentofte Kommune. De rekreative arealer i tilknytning til de større lejligheds-ejendomme er begrænsede, og nærmeste grønne område er Øregård Park og Hellerup Strandpark. Hellerup Kirkegård benyttes ofte som mål for spadsereture og kortere rekreative ophold, eller som en grøn smutvej på tværs af bydelen. 9

10 HELLERUP KIRKEGÅRDS UDVIKLING Baggrund Hellerups omdannelse fra landboområde til villa- og boligområde skete fra 1870 erne, hvor de gamle gårde blev udstykket, og mange af de nye veje fik navn efter de oprindelige gårde. Udbygningen gjorde med tiden, at der opstod behov for anlæggelse af en lokal kirkegård i Hellerup bydel. I 1906 opkøbte kommunen en del af Rygårdens jorde for at anlægge Hellerup Kirkegård Udsnit af kort fra

11 Anlæggelsen G.N. Brandt, der på det tidspunkt var ansat som gartner i Gentofte Kommune, lavede den første beplantnings- og indretningsplan for kirkegårdens centrale og vestlige område. Havepræget var karakteristisk for plantevalg og indretning, men også tydelige akser, linjer og struktur var dominerende for planen. Fra kapellet udgik en poppelallé mod C.V.E. Knutsvej (siden udskiftet med en lindeallé), og aksen mod Bernstorffsvej blev fremhævet af græsbånd og rosenrabatter. Den øst-vestgående akse mod blev tillige understreget af stisystemet, og ved Bernstorffsvej blev aksen afsluttet af nyplantede bøgetræer vest for gravafdelingerne Kirkegården blev indviet 4. Februar 1912, og kort tid efter fandt den første begravelse sted. Det var professor Viggo Emil Bielenfeldt. Han døde i 1909 og blev først begravet på Assistens Kirkegård, men han blev overført til Hellerup Kirkegård, da denne blev indviet. Dette gravsted kan ses på afdeling 24, nr. 89/92 Nogle af arealerne, som blev taget i brug i 1912 var vandlidende, fordi der oprindelig lå et vådområde på området. Dette gav undertiden problemer i forbindelse med begravelser i nogle afdelinger I 1913 udskrev Gentofte Kommune en arkitektkonkurrence om kapellet, der er placeret centralt på kirkegården. Arkitekt Andreas Clemmensen vandt konkurrencen, og kapellet blev opført Allerede i 1915 blev kirkegården udvidet mod nord, syd og mod øst, men disse afdelinger blev ikke udformet så strukturerede og styrede som den ældste del af kirkegården. Gravafdelingerne mod C.V.E. Knutsvej blev dog adskilt af markante syrenhegn, som stadig findes på kirkegården.hellerup Kirkegård blev udvidet igen i 1920 og sidst i Kort tid efter var kirkegården fuldt belagt Ønsket om indretning af en fællesurnegrav blev imødekommet i 1977 ved inddragelse af grønningen vest for kapellet, hvor der blev plantet spredte kristtorn og birketræer 11

12 KIRKEGÅRDENS ANLAGTE STRUKTUR bygninger, stier, gravsteder. Eksisterende forhold Kapellet Kapellet ligger centralt på kirkegården, og fra kapelbygningen udgår tydelige akser i form af en lindeallé mod nord til C.V.E. Knutsvej og en markant græsbeklædt akse mod Bernstorffsvej mod vest. I de øvrige retninger udgår stier fra kapellet i et ortogonalt stisystem. Kapellet kan således ses i lange kig flere steder på kirkegården. Det er en kvalitet, som skal bevares og udvikles. Gravafdelinger Kirkegården fremstår som en mosaik af gravafdelinger uden tydelig struktur eller sammenhæng. Mange af afdelingerne er udflydende, fordi afdelingshækkene er meget lave, og det kan være svært at orientere sig på kirkegården. I en længere årrække har man undladt at sælge nye gravsteder på udvalgte gravafdelinger for opnå en samling af de aktive gravsteder. Dermed fremstår nogle afdelinger med en stor koncentration af nye og gamle gravsteder, hvor kirkegårdens besøgende oplever en god sammenhæng og ro omkring gravstederne. På de afdelinger, hvor der i mange år har været lukket for nysalg af gravsteder, fremstår de gamle familiegrave og bevaringsværdige grave spredte, og på længere sigt vil det være muligt at bruge afdelingerne på en anden måde end tidligere. Mandskabsfaciliteter To steder på kirkegården er der indrettet mandskabsfaciliteter og materialeplads til gartnerne. Den oprindelige mandskabsplads ligger i den sydlige del af kirkegården, nordvest for Rygårdscenteret. Denne plads er omkranset af en muret mur, der er sammenhængende med kirkegårdsmuren langs Rygård Skole. Pladsen fremstår således som en integreret del af kirkegården. Derudover er der en ekstra mandskabsplads i kirkegårdens sydvestligste hjørne ved Bernstorffsvej. Denne plads består af mandskabs- og materialecontainere, og den benyttes tillige til opbevaring af jord og stenmaterialer. Pladsen er omkranset af et gammelt træhegn, og den spærrer den sydlige, gennemgående stis udmunding ved Bernstorffsvej. Området fremstår som en uskøn og usammenhængende del af kirkegården. 12

13 Mål Målet med en ny anlagt struktur for Hellerup Kirkegård er: Skabe en letopfattelig struktur, som fremhæver kirkegårdens mange kvaliteter Sikre en god overskuelighed på kirkegården, så det bliver lettere at finde rundt mellem og på afdelingerne Tilføre nye rekreative muligheder på kirkegården, så flere borgere for glæde af områdets mange potentialer. Nye tiltag Kapellet Akserne og dermed udsynet til kapellet fremhæves. Lindealléen ved kapellet forstærkes, så den forløber både nord og syd for kapellet. Dog således, at hovedadgangen mod nord gøres mest monumental. Græsaksen mod vest bevares og forlænges helt ud til Bernstorffsvej, så der dér bliver et fint kig helt op til kapellet. Stisystemet Det gritformede og meget enkle stisystem bevares. De asfaltstier, som forløber mellem gravafdelingerne, og som forbinder områder på tværs af kirkegården, gives et særligt udseende. Disse brede stier med markante monumenter langs siderne bliver en bærende struktur på kirkegården. Mandskabsfaciliteter Mandskabsfaciliteterne samles og ved minimeres, så den sydlige sti for forbindelse til Bernstorffsvej, og så der kan skabes et sammenhængende område på dette sted. Der kan indrettes en lille plads til jord- og stenmaterialer syd for stien. Dette område indhammes af en høj takshæk. Nye rekreative arealer Indgangene fra Bernstorffsvej og Rygårdsvænge ændres, så kirkegården fremtræder mere indbydende og åben i forhold til omgivelserne. Arealerne mellem gravafdelingerne og de to tilstødende veje indrettes, så de i højere grad fremstår som rekreative arealer, der indbyder til roligt ophold i tilknytning til kirkegården. Disse arealer kan derved fungere som indgangsområder til kirkegården og samtidig kan de benyttes af de omkringboende til kortere ophold til en grøn pause. Omlægningen skal ske gradvist over en længere periode og naturligvis med størst mulig respekt for de gravsteder, som endnu benyttes i disse områder. Mod Bernstorffsvej fjernes det markante trådhegn og hæk langs fortovet, og der etableres et nyt opholdsareal som en grøn lomme i forhold til den meget befærdede Bernstorffsvej. Lommen mod Bernstorffsvej bliver en skovlomme, hvor forbipasserende på vejen kan holde en hvilepause, eller hvor gæster til kirkegården kan mødes og sidde sammen på bænkene under træernes kroner. 13

14 Områdets beplantning udformes som en skovbeplantning, der er i direkte sammenhæng med beplantningen i de vestligste gravstedsafdelinger. Dog markeres grænsen mellem det rekreative område og selve kirkegården tydeligt med en hæk, og der monteres låger ved de gennemgående stier, så de to områder holdes adskilt. Ved Rygårdsvænge etableres flere indgange og låger i hækken, der holdes i lav højde, så området umiddelbart bag hækken bliver synligt udefra. I dette område indplantes mange blomstrende træer samt områder med stauder, så det fremstår som en lille byhave for Hellerup bydel. Der opstilles spredte bænke og indrettes et område borde og bænke. Afgræsningen til gravstedsafdelingerne, som støder op til den ny byhave, udgøres af høje afdelingshække, så udstrækningen af byhaven bliver meget tydelig og let opfattelig. 14

15 Hellerup Kirkegårds nye struktur 15

16 Skovlomme ved kirkegård (Gladsaxe kirkegård) Byhave (Staudehave i Fælledparken) Blomstrende paradisæble (Hellerup Kirkegård) 16

17 KIRKEGÅRDENS BEPLANTNING Eksisterende forhold Grøn afgrænsning: Den grønne afgrænsning er vigtig for fornemmelsen af ro og intimitet, som især er af stor betydning på en kirkegård. Store træer er den væsentligste element i denne afgrænsning. Mod den meget befærdede Bernstorffsvej udgør en gruppe af store bøg en beskyttende bufferzone, og mod øst ved Rygårdsvænge af en gruppe af store bøg iblandet fyr. I hele kirkegårdens længde mod C.V.E. Knutsvej står der på vejarealet en række lindetræer, som danner en frodig ramme mod nord, ligesom der mod Torkel Badensvej er en markant række ahorn. Mod plejehjemmet Rygårdsvænge er der ingen grøn afgrænsning, hvorfor den nyeste tilbygning er meget synlig fra store dele af kirkegårdens centrale område. Bøgetræerne mod Bernstoffsvej fremstår store, markante og smukke, men desværre har de en meget ustabil grenstruktur, hvilket nødvendiggør, at træerne inden for en overskuelig årrække bør fældes af sikkerhedsmæssige årsager, bl.a. fordi de meget spidse grenvinkler bevirker, at store sidegrene forholdsvis let brækker af i kraftige storme. Gentofte Kommune fører løbende kontrol med træernes sundheds- og sikkerhedstilstand. Aksen til kapellet deler kirkegården i to med en markant allé af lindetræer. Træerne langs kørevejen er fornyet med unge lindetræer i de senere år, men træerne omkring kapellet er gamle, og hovedparten af disse er ved at være udlevede. Træer: Beplantningen på Hellerup Kirkegård domineres hovedsalig af spredte birke- og cedertræer, som fordeler sig jævnt ud på alle afdelingerne. Træerne danner en smuk og rolig sammenhæng på tværs af de mange forskellige afdelinger. Spredte træer af som eg, fyr, gran. tsuga og paradisæbler supplerer den dominerende træbestand af birk og ceder. Birketræerne har stort set en god sundhedstilstand, men mange af cedertræerne har i de senere år været hærget af afknækkede, store grene under de seneste storme. Når cedertræer bliver gamle, bliver veddet mere skørt og dermed udsat under efterårsstormene. De afbrækkede grene efterlader træerne med sår, der dels forhøjer risikoen for svampeangreb, og dels fremstår uskønne i uharmoniske og destabiliserede trækroner. Afdelingshække: Afdelingshækkene udgøres af bøge-, thuja-, taks- og naurhække, som klippes i højder mellem 0,5 m og 2,0 m. Mellem nogle af afdelingerne mod C.V.E. Knutsvej udgøres afdelingshækkene af fritvoksende 17

18 syrener. Afdelingshækkenes funktion er at skabe rum, ro og genkendelighed for de enkelte afdelinger. Det er derfor af stor betydning for de enkelte afdelinger og for helhedspræget, at afdelingshækkene udgør en tydelig struktur på kirkegården. Mål Udviklingsplanen skal pege på, hvordan der sikres en smuk, frodig og stabil beplantning på Hellerup Kirkegård. Det gøres ved at Indføre en beplantningsstruktur, som fremhæver de fine kulturhistoriske værdier og sikrer større genkendelighed og helhedspræg på kirkegården. Sikre en tydelig og beskyttende rammebeplantning mod de tilstødende arealer Sikre generationsskifte for især cedertræerne på alle kirkegårdens afdelinger Definere og tydeliggøre de hække, som omkranser de enkelte afdelinger, for at tilføre intimitet, genkendelighed og ro. Tilføre beplantning, der forstærker oplevelsen af årstidernes skiften, og som giver mulighed for forskellige naturoplevelser i et havepræget miljø. Nye tiltag Grøn afgrænsning: Lindealléen i aksen mod kapellet skal fremstå ensartet, så der foretages fornyelse og supplement i rækken af lindetræer. Lindetræerne skal fremhæve kapellet som den centrale del af kirkegården. De gennemgående monumentstier mellem gravafdelingerne beplantes med paradisæbler, som især i maj måned vil tilføre området en meget særlig markant og poetisk oplevelse. Træerne vil fremhæve stierne og de smukke monumenter, og de vil tillige lette orienteringen på kirkegården. Linderækken på C.V.E. Knutsvej og ahorntræerne på Torkel Badens Vej har stor betydning for kirkegårdens rammer, og naturligvis også for vejbilledet. Disse træer skal der derfor værnes om. De gravafdelinger mod Bernstorffsvej omdannes på længere sigt til skovafdelinger med spredte bøgetræer omkring lysninger med skovagtig underplantning af fritvoksende taks. Disse afdelinger støder op til den vestligste del af kirkegården, hvor der etableres en lommepark en skovlomme mod Bernstorffsvej. Træerne og den fritvoksende danner en sammenhængende beplantningsstruktur på de 18

19 tre gravafdelinger og den nye skovlomme, adskilt af en klippet hæk og en gitterlåge, der markerer indgangen til selve kirkegården. Udsynet til Rygårdscenteret sløres af nye træer, som indplantes spredt i de tilstødende afdelinger, hvor dette er muligt. Mod øst suppleres de eksisterende store bøg og fyr af nye parktræer i det område, som indrettes til ny byhave. I denne have udgøres plantningen af spredte solitære træer, samt brudte række af paradisæbletræer, som forløber langs monumentgangene mellem kirkegårdens afdelinger. Træer: De gamle cedertræer fældes over en overskuelig årrække, men allerede inden igangsættes en indplantning af nye cedertræer, så der bliver en løbende generationsfornyelse af disse træer. Afdelingshække Hækkene omkring de enkelte afdelinger holdes ensartede i høj højde. Hækkene, som står bag de markante monumenter mod de store stier, vil danne tydelige korridorer mellem afdelingerne, og i disse korridorer plantes spredte paradisæbletræer mellem de smukke og monumentale gravsteder. Det vil være let at orientere sig i korridorerne, og i maj måned vil de fremstå med en overdådig blomstring, der adskiller sig fra beplantningen på selve afdelingerne. Hækkene vil fortsat bestå af taks, thuja, bøg og navr, men da de vil fremstå i samme højde, vil de bidrage til et ensartet helhedspræg på kirkegården. De eksisterende, fritvoksende syrenhegn mellem afdelingerne ved C.V.E.Knutsvej bevares, og der plantes syrenhegn mellem de resterende afdelinger langs C.V.E. Knutsvej for at opnår en tydelig sammenhæng i den nordlige del af kirkegården. Syrenhækkene plantes, så der kan etableres en sammenhængende grussti langs C.V.E. Knutsvej. 19

20 Eksisterende beplantning 20

21 Ny beplantning 21

22 KIRKEGÅRDENS GRAVSTEDS-AFDELINGER Generelt De 34 afdelinger på Hellerup Kirkegård fremstår meget forskellige, og der tilbydes forskellige gravstedstyper. De fleste gravsteder er dog traditionelle hækomkransede gravsteder både store kistegravsteder og små urnegravsteder. Mange ønsker imidlertid andre gravstedstyper, som i højere grad imødekommer tidens tendens til mere ensartede og enkle gravstedstyper. Indpasning af disse nye gravstedstyper kræver en større omlægning af gravstedsafdelingerne, og naturligvis må det ske over en meget lang tidshorisont, fordi urnegravstederne er solgt for minimum 10 år, mens løbetiden for kistegravsteder minimum er 20 år. Derefter kan gravstedsejerne vælge af forlænge brugsretten for gravstederne. Udviklingsplanen skal pege på de afdelinger, hvor der kan indrettes nye gravstedstyper, og dermed fremtidssikre gravafdelingerne, så disse mange år ud i fremtiden kan danne rammen om gravsteder for Hellerup bydel. For alle særlige gravstyper er der udarbejdet en såkaldt servitut, der angiver, hvordan gravstederne skal se ud netop dér. Servitutten beskriver reglerne for gravsten, belægning samt udsmykning af det enkelte gravsted. På hele kirkegården er der bevaringsværdige grave, som er udpeget enten fordi monumentet er ganske særligt, eller fordi en betydningsfuld person er begravet netop dér. Alle frihedskæmpergrave markeret med et særligt skilt, og disse gravsten er også bevaringsværdige. På gravstedsafdelingerne er der adskillige ledige gravsteder. Disse fremstår i bar jord, i løs grus eller i græs. Der skal tages stilling til, hvordan de ledige gravsteder skal fremstå, og hvordan de skal passes. Det afhænger af, hvordan gravstedsafdelingen ser ud, om der er mange ledige gravsteder eller om der ønskes noget helt andet. Hække omkring de enkelte gravsteder består af baghække, sidehække og forhække. Nogle steder fremstår især forhækkene meget uens, og det giver et uharmonisk udseende. Andre steder fremstår gravstederne meget lukkede, fordi forhækkene er meget høje. De fleste gravstedshække er thujahække, og denne hæktype kan ikke tåle hård tilbageskæring; den bryder ikke efterfølgende med nye grene. Der skal derfor tages stilling, hvordan afgrænsningen mod stien skal være. 22

23 Afdelinger på kirkegården 23

24 Monumentstier Langs hovedstierne ligger på tværs af afdelingsgrænserne - store, familiegravsteder med markante sten og monumenter. Disse gravsteder er et af de særlige kendetegn for Hellerup Kirkegård. Monumentgravene bevares og fremhæves langs hovedstierne. Beplantning langs hovedstierne fremstår særlig, og spiller sammen med de store gravsteder, der bevares. : Monumentgravene bevares. Særlig store monumenter flyttes til monumentstierne, hvis det er hensigtsmæssigt at flytte dem (efter hjemfald) fra en placering på en anden afdeling på kirkegården. Uden for gravstederne plantes rækker af paradisæbler. Afdeling 1 Afdeling med gamle, traditionelle familiegravsteder, der omkranses af thujahæk. Ingen servitut. Traditionelle, hækomkransede familiegravsteder med thujahæk. : Ingen ændringer i strukturen. Ledige gravsteder udlægges i græs. Der plantes ikke hæk om ledige gravsteder. Afdeling 2 Familiegravsteder, der omkranses af lave buksbomhække. Ingen servitut. Struktur af gravstederne og lave hække. Ingen ændringer. Ledige gravsteder beplantes med bunddækkende stauder, som f.eks. guldjordbær. Hvis buksbomhækkene rammes af sygdom, udskiftes med en anden lav hækplantning som f.eks. benved. Afdeling 3 Gamle familiegravsteder med varierende gravstedstørrelse. Omkranset af thujaeller takshække. Forhækkene fremstår meget uensartede. Strukturen med familiegrave i varierende størrelser. Afdelingen udformes, så 24

25 den fremstår lige som afdeling 4-7. Afgrænsning mod tilstødende afdelinger er syrenhegn. Forhække fjernes og erstattes af en række brosten mod grusstien. Ledige gravsteder beplantes med bunddækkende stauder som f.eks. løvefod. Afdeling 4-7 Gamle familiegravsteder med varierende gravstedsstørrelse. Omkranset af thujahække. Adskillelse mellem afdelingerne er et syrenhegn. Strukturen med familiegrave i varierende størrelser bevares. Forhække fjernes og erstattes af en række brosten mod grusstien. Ledige gravsteder beplantes med bunddækkende stauder som f.eks. løvefod. Afdeling 8 Afdelingen består af 3 forskellige typer gravsteder: Traditionelle familiegrave, græsdækkede kistegrave samt familiegrave, der delvist er lagt om for at op nå en større helhed i afdelingen. På de græsdækkede kistegrave er stenen en rektangulær, tildannet sten, og der må ikke være anden udsmykning på den enkelte grav end buketter og kranse. Baghækkene på afdelingen udgøres af klippede thuja og fritvoksende taks. Der er servitut for afdelingen. Afdelingen omlægges til græsdækkede kistegrave jf. servitutten. Grusstierne omlægges til græsstier, så de indgår i helheden. Ledige gravsteder tilsås med græs. Afdeling 9 Afdelingen fremstår med spredte gamle, traditionelle familiegravsteder og store solitære træer. Der foretages ikke nysalg af gravsteder. Rolig og parkagtig gravstedsafdeling. Hjemfaldne gravsteder nedlægges, og der udsås græs. Grusstier omlægges til klippet græs. Der foretages ikke nysalg af gravsteder. 25

26 Afdeling 10 Afdeling med fyrre- og birkeskovkarakter, hvor gravstederne markeres af oprette, tilrettede sten uden individuel udsmykning. Afdelingen har været lukket for nysalg. Der er servitut for afdelingen. Gravsteder i en skov af fyr og birketræer. Interne hække fjernes, og hele afdelingen omdannes til skovkarakter. Gravstederne skal efterleve servitutten. Grusstier omlægges til græs. Ledige gravsteder tilsås med græs. Afdelingen åbnes for nysalg. Afdeling 11 Gamle familiegravsteder med varierende størrelse. Omkranset af thujahække. Strukturen med familiegrave i varierende størrelser bevares. Ingen ændringer i strukturen. Ledige gravsteder beplantes med bunddækkende stauder som f.eks. løvefod. Afdeling 12 Afdeling med gamle familiegravsteder, der er under omlægning til græsdækkede urnegravsteder med rektangulære, tildannede sten. Den vestligste del af afdelingen er adskilt fra den øvrige afdeling med hæk. Denne del består af gamle familiegrave. Der er servitut for de græsdækkede urnegravsteder. Græsdækkede urnegravsteder på hovedparten af afdelingen. Mange gravsten på de omlagte urnegravsteder ligger ujævnt. Af hensyn til helheden oprettes disse gravsten, og terrænet gøres jævnt. Ledige gravsteder tilsås med græs. Grussti omlægges til græs. Afdeling 15 Gamle, traditionelle familiegravsteder med varierende gravstedsstørrelse. Omkranset af thujahække. Der foretages ikke nysalg af gravsteder. 26

27 Spredte, gamle familiegrave, der omgives af klippet græs. Hjemfaldne gravsteder nedlægges, og der udsås græs. Grussti omlægges til klippet græs. Afdelingen skal fortsat holdes lukket for nysalg. Afdeling 16 Gravstederne ligger langs græsaksen fra kapellet mod Bernstorffsvej samme sted, hvor der ved anlæggelsen i 1912 blev etableret rosensamling på hver side af græsaksen. Gravstederne er store, taksomkransede familiegravsteder med liggende gravsten. Beplantningen må ikke rage op over hækken. Der er servitut for gravstederne. Gravstederne langs græsaksen bevares i hovedstrukturen med takshække. Den oprindelige karakter med blomster langs aksen genskabes i en ny form. Der skal gives mulighed for, at de enkelte gravsteder opdeles i 4 urnegravsteder, idet der ikke må være synlig adskillelse mellem de 4 urnegravsteder. Ledige gravsteder omdannes til hver 4 urnegravsteder, som fremstår i ét bunddække af f.eks. forskellige storkenæb. Forhække og sidehække af taks fjernes, så den blomstrende bunddække kan opleves fra flisegangen som en sammenhængende blomsterrabat.(hækkene bevares omkring de gravsteder, der er i brug) Der udarbejdes en servitut for de nye urnegravsteder. Afdeling Gravstederne ligger under store bøgetræer, og mellem gravstederne er der klippet bøgepur. Afdelingerne er lukket for salg af nye gravsteder. Afdelingerne fremstår med skovkarakter uden adskillelse mellem gravstederne. Bøgetræerne udskiftes med nye træer, som underplantes af fritvoksende taks. Gravstederne omdannes, så de fremstår med natursten i en naturpræget skovbund. Der udarbejdes en ny fælles servitut for afdeling 17, 18 og 19. Der åbnes for salg af nye gravsteder, når den nye skovkarakter er etableret. Afdeling 19 Gamle familiegravsteder med varierende størrelser. Omkranset af thujahække. I den østlige del er der en del katolske gravsteder. Afdelingen har været lukket for salg af nye gravsteder. 27

28 Afdelingen lægges visuelt sammen med afdeling 17 og 18, så den fremstår som en større skovafdeling og en fælles skovbund med spredt underplantning af fritvoksende taks. Den katolske afdeling bevares som selvstændigt område. Den nye skovbeplantning etableres over en kortere årrække. Der udarbejdes en servitut for den nye skovafdeling. Hækken mellem den gennemgående sti og stien langs gravstederne langs kirkegårdsmuren fjernes. De formklippede avnbøg fjernes, og der plantes i stedet paradisæbletræer. Der åbnes ikke for salg af nye gravsteder. Afdeling 20 Afdelingen består af gamle familiegravsteder med varierende størrelse. Omkranset af thujahække. Traditionelle familiegravsteder, der omkranses af hæk. Ledige gravsteder beplantes med bunddækkende stauder som f.eks. løvefod. Der foretages ingen ændringer. Afdeling 21 Afdelingen består af meget store familiegravsteder, som ligger langs muren ind mod Rygaard Skole. Mellem gravstederne er der klippet græs. Der er lukket for salg af nye gravsteder. En række af monumentale gravsteder langs kirkegårdsmuren. Afdelingen er lukket for salg af nye gravsteder. De gamle gravsteder bevares. Hækken mellem den gennemgående sti og stien langs gravstederne langs kirkegårdsmuren fjernes. Asfaltstien syd for takshækken fjernes og der udsås græs De formklippede avnbøg fjernes, og der plantes i stedet paradisæbletræer. Hjemfaldne gravsteder tilsås med græs eller en anden sammenhængende bunddække. 28

29 Afdelingen består af familiegrave med varierende størrelse. Omkranset af thujahække. Traditionelle familiegravsteder, der omkranses af hæk. Afdeling 22 Afdeling 23 Ledige gravsteder beplantes med bunddækkende stauder som f.eks. guldjordbær. Der foretages ingen ændringer Afdeling med gamle familiegrave med varierende størrelse. Der foretages ikke nysalg af gravsteder. Som en afgrænset del af afdelingen ligger Sankt Lukas Søstrenes begravelsesplads i et særligt anlæg. Område med store træer samt enkelte gamle familiegrave. De store træer slører indkig til Rygårdscenteret. Sankt Lukas Søstrenes særlig anlæg bevares. I takt med at familiegravstederne hjemfalder, udsås græs, og der plantes supplerende store træer. Enkelte store familiegravsteder bevares. Grussti omlægges til græs. Hjemfaldne gravsteder tilsås med græs. Der foretages ikke nysalg af gravsteder. Afdeling 24 Afdelingen består af familiegrave i varierende størrelse. Langs hækken mod kørevejen er indrettet et lapidarium for mindre monumenter. Der er lukket for nysalg af gravsteder. Familiegrave i varierende størrelse. Lapidariet indrettes med sten i forskudte rækker i en fælles bunddække.. Lapidariet etableres med ny bunddækkende beplantning af f.eks. vedbend og bregner. Lapidariet udvides efter behov Der foretages ikke nysalg af gravsteder. 29

30 Afdeling 25 Familiegravsteder med varierende størrelse. Omkranset af thujahæk. Der foretages ikke nysalg af gravsteder. Familiegravsteder med varierende størrelse. Ledige gravsteder tilsås med græs. Der foretages ikke nysalg af gravsteder. Grusstier omlægges til græs. Afdeling 26 Familiegravsteder med varierende størrelse. I delområdet mod øst er der udlagt græsdækkede urnegave med rektangulære sten samt spredte solitære træer. Afdelingen adskilles af fritvoksende syrenhegn. Der foretages ikke nysalg af familiegravsteder. Der ser servitut for de græsdækkede urnegrave. Græsdækkede urnegravsteder mellem spredte familiegrave og solitære træer.. Den vestlige del af afdelingen omlægges til græsdækkede urnegrave, når den østlige del af afdelingen er ved at være udlagt. Indtil omlægningen udlægges ledige gravsteder i græs. Grusstierne omlægges til græs. Der foretages ikke nysalg af familiegravsteder. Der sælges kun nye græsdækkede urnegrave Afdeling 27 Familiegravsteder i varierende størrelse, omkranset af thujahæk. Traditionelle familiegravsteder, omkranset af thujahæk. Der foretages ingen nye indgreb. Afdeling 28 Familiegravsteder i varierende størrelse, omkranset af thujahæk. Der foretages ikke nysalg af gravsteder. Der er servitut for gravstederne. Familiegravsteder i varierende størrelse, omkranset af thujahæk. På længere sigt kan afdelingen indlemmes i byhaven. 30

31 Ledige gravsteder tilsås med græs. Grusstier omlægges til græs. Der foretages ikke nysalg af gravsteder. Afdeling 29 Spredte familiegravsteder, omgivet af græs og solitære træer. Der foretages ikke nysalg af gravsteder. Afdelingen omlægges til byhave. Gravsteder tilsås med græs ved hjemfald. Etablering af byhave med staudebånd, spredte træer m.v. Bevaringsværdige grave efter særlig betydningsfulde personer bevares i den nye byhave. De omkranses f.eks. af stauder. Eksist. grussti omlægges til græs. Der foretages ikke nysalg af gravsteder. Afdeling 30 Familiegravsteder i varierende størrelse, omkranset af thujahæk. Familiegravsteder i varierende størrelse, omkranset af thujahæk. Ledige gravsteder udlægges i græs. Afdeling 31 Familiegravsteder i varierende størrelse, omkranset af thujahæk. Der foretages ikke nysalg af gravsteder. Den østlige del af afdelingen omlægges til byhave. På længere sigt kan hele gravafdelingen indlemmes i byhaven. Indtil da bevares den vestlige del af afdelingen med spredte familiegravsteder. Der etableres byhave i den østlige del af afdelingen. I den vestlige del af afdelingen tilsås ledige gravsteder med græs. Der etableres en ny afdelingshæk mellem de to dele af afdelingen. Der foretages ikke nysalg af gravsteder. 31

32 Familiegravsteder i varierende størrelse, omkranset af thujahæk. Familegrave, der åbner sig mod grusstien. Afdeling 32 Afdeling 33 Forhækkene fjernes og erstattes af en række brosten mod grusstien. Ledige gravsteder beplantes med bunddækkende stauder som f.eks. løvefod. Urnegravsteder i et cirkulært, stramt anlæg med takshække. De enkelte urnegrave er adskilt med lyng. Ved siden af det cirkulære anlæg er der indrette små urnegravsteder, omkranset af buksbomhække. Der er servitut for afdelingen. Stramt, symmetrisk anlæg med urnegrave. Afgrænsende beplantning mod tilstødende arealer. Det cirkulære anlæg bevares uændret. Urnehaven uden for det cirkulære anlæg lukkes for nysalg, og der indplantes over en årrække nye spredte træer, som skal indgå som kirkegårdens afgrænsning mod syd. Afdeling 34 Kollektivt anlæg med urnegravsteder og baghæk af klippet taks. Der er servitut for afdelingen. Kollektivt anlæg med urnegravsteder og baghæk af klippet taks. Der monteres en jernramme som afgrænsning mellem urnegravene og de tilstødende græsarealer for at gøre overgangen præcis. Der indplantes spredte træer, som skal indgå som kirkegårdens afgrænsning mod syd. Afdeling 35 Kollektivt anlæg med urnegravsteder og baghæk af klippet taks samt spredte store familiegravsteder. Der er servitut for afdelingen. Der foretages ikke nysalg af familiegravsteder. 32

33 Kollektivt anlæg med urnegravsteder og baghæk af klippet taks. Der monteres en jernramme som afgrænsning mellem urnegravene og de tilstødende græsarealer, for at gøre overgangen præcis. Der indplantes spredte træer, som skal indgå som kirkegårdens afgrænsning mod syd. Afdeling 36 Plæne med spredte birk og kristtorn. Plænen benyttes som fælles urnegrav. I det vestlige hjørne er der anlagt en blomsterplads ved et monument. Åben og enkel græsfælled med fælles urnegrav. Let tilgængelige blomsterpladser. Træerne fældes, så græsfælleden fremstår som en tydelig kontrast til de øvrige afdelinger på kirkegården. Der udlægges løg i hele plænen, så den i foråret fremstår som en frodig blomstereng. Ved gangstien anlægges to kvadratiske blomsterpladser i forlængelse af takshækkene i afdeling

34 34 Ændringer på afdelinger

35 Gravsteder uden forhæk (Gladsaxe kirkegård) Bunddækkende stauder på gravsted (Gladsaxe kirkegård) Gamle gravsteder omgivet af græs. (Hellerup Kirkegård) 35

36 KLIMATILPASNING OG MILJØ Eksisterende forhold I de senere år har der været problemer i Hellerup bydel med opstuvning af overfladevand i tilfælde af kraftige regnbyger. På afdelingerne øst for kapellet er der generelt problemer med højt vandspejl. Det betyder, at der disse steder ikke udføres kistebegravelser i dobbelt dybde, fordi dette ligger under vandspejlet. Årsagen til dette kan være, at der inden kirkegårdens anlæggelse oprindelig lå et vådområde netop hér. Supplerende lokal nedsivning af regnvand på kirkegården ville øge risikoen for forhøjet vandstand i gravstedsafdelingerne, fordi vandet vil søge ned til de lavere liggende gravstedsafdelinger. Dermed ville store dele af kirkegården ikke længere kunne benyttes til kistebegravelser. Beplantningen på Hellerup Kirkegård er haveagtig, og der er en stor variation i plantearter på de enkelte gravsteder. Den gennemgående beplantning på fællesarealerne består hjemmehørende plantearter, dog undtaget taks og ceder. Disse stedsegrønne planter sikrer, at der også i vinterhalvåret er grønt og frodigt på kirkegården. Mål Kirkegården skal med en frodig beplantning sikre biodiversiteten i området, og dermed leve op til målsætningerne i Grøn Strukturplan herom. Der arbejdes ikke med yderligere lokal nedsivning af regnvand i området, end den naturlige nedsivning. Nye tiltag Beplantning Modne træer bevares længst muligt, med behørigt hensyn til sikkerheden på kirkegården. Kratbevoksning og levende syrenhegn sikre gode levevilkår for områdets fauna. Der indplantes robuste og frodige plantearter på fællesarealerne, og dermed sikres en god biodiversitet, blomstring og høstfarver. Skovafdelingerne i den vestlige del af kirkegården udvides, og ved etablering af en skovbundsbeplantning understøttes en varieret flora og fauna. 36

37 Vandlidende arealer 37

38 REKREATIVE AREALER OG SUNDHED Eksisterende forhold Kirkegården benyttes i dag af besøgende til gravstederne samt borgere på spadseretur ad de gennemgående stier. Desværre er der i de senere år opstået problem med løsgående hunde på kirkegården. Der er ikke områder, som indbyder til ophold på kirkegården andre steder, end i de enkelte gravafdelinger. Mål Kirkegården skal tilbyde mulighed for stille ophold, som ikke er til gene for kirkegårdens øvrige besøgende. De nye rekreative områder skal have en intimitet og ro, så folk kan slappe af og koble af uden at blive forstyrret af stor aktivitet. De mange hundeejere, som lufter hund på kirkegården skal fortsat være meget velkomne, når blot de udviser hensyn og holder hunden i snor og samler efterladenskaberne op. Nye tiltag Skovlomme Skovlommen mod Bernstorffsvej indrettes med bænke, der er tilbagetrukket fra trafikken. Man kan sidde tilbagelænet under trækronerne og betragte den hektiske trafik udenfor. Byhave Byhaven ved Rygårdsvænge indrettes som et fællesområde i udkanten af kirkegården. Ved indplantning af blomstrende træer og der skabes et haveområde, som opfordrer til rolige aktiviteter. Der kan opstilles borde og bænke, så bl.a. beboere i de tilstødende lejligheder kan trække ned i byhaven og nyde eftermiddagssolen. Stier Gennemgående stier beplantes med paradisæbler, så det bliver let at orientere sig på kirkegården. Hunde Gentofte Kommune gennemfører kampagner, som henvender sig til hundeejerne, så disse udviser hensyn, holder hunden i snor og samler efterladenskaber op. 38

39 INDGANGE, STIER OG INVENTAR Eksisterende forhold Indgange Ud over den markante hovedindgang fra C.V.E. Knutsvej er der indgange fra Bernstorffsvej, Torkel Badensvej og Rygårdsvænge. Disse indgange fremstår uprætentiøse og som en uanseelig låge i en hæk. Fra Bernstorffsvej kan indgangen fra det nordvestlige hjørne let overses især fordi det udefra kan være svært at se, at Hellerup Kirkegård støder op til Bernstorffsvej. Fra Torkel Badensvej og Rygårds Allé er indgangen en diskret låge i en halvhøj hæk. Stier De gennemgående hovedstier er belagt med asfalt. De fleste steder er asfalten i god stand. På de enkelte gravafdelinger er de små stier udlagt i løst grus. Disse stier skal rives og kanterne afrettes, så disse fremstår præcise. På afdelinger med græsklædte grave samt på afdelinger, hvor der er langt mellem de enkelte gravsteder, er stierne udlagt i klippet græs. Bænke Der er placeret ældre listebænke på en del af gravafdelingerne. Antallet af bænke er i de senere år blevet reduceret, og flere borgere har foreslået opsætning af supplerende bænke. Skiltning Skiltning ved indgangene består af gamle, støbte jernskilte, der viser en oversigt over kirkegården. Disse skilte er desværre i så dårlig stand, at de kan være vanskelige af aflæse og orientere sig efter. Ved siden af oversigtstavlerne er der monteret ordensreglement i andet design samt piktogram-skilte. Desuden er der opsat et skilteskab, hvor kirkegårdens besøgende kan blive orienteret om årstidens arbejder, eller information andre aktuelle forhold. Skilteskabene fremstår slidte og i dårlig stand. Mål Indgangene til Hellerup Kirkegård skal markere sig tydeligt og skal indbyde folk ind til de rekreative arealer. Hovedstierne skal være farbare hele året, og skal være sikre at færdes på. Grus- og græsstier skal fremstå vel vedligeholdte. Der skal opsættes bænke med god siddekomfort på alle afdelinger samt på relevante fællesarealer. Skiltene skal fremstå tydelige og ensartede i et smukt og enkelt design. Nye tiltag Indgange De to indgangene fra Bernstorffsvej sker via den nye skovlomme, som skaber en tydelig sammenhæng mellem kirkegården og vejen. Rækker af paradisæbler leder hen til de to indgange ad lave låger i den nye takshæk, som forløber 39

40 gennem skovområdet. Indgangen fra Torkel Badens Vej fremhæves med en lavere hæk omkring en ny jernlåge mod Rygårdsvænge suppleres med to låger, så der i alt er tre nye jernlåger i den lave hæk. Stier Hovedstierne bevares uændrede. Grusstier på nogle afdelinger omlægges til græsstier, hvis det passer bedre ind i helheden på den enkelte gravafdeling. Bænke Der opsættes nye bænke af samme type som i de øvrige grønne områder i Gentofte Kommune. Bænkene males i koksgrå farve. Skilte Ved indgangene placeres et nyt skilt, som både viser oversigtstegning og ordensregler. Desuden skal der på skiltet være mulighed for opsætning af aktuel information om arbejder og andre forhold på kirkegården. 40

41 KUNST OG KULTUR Eksisterende forhold Kapellet Kapellet anvendes i dag til opbevaring af maskiner og materiel til kommunens gartnere. Bygningen trænger til istandsættelse, hvis den skal benyttes til andre formål end i dag. Monumenter De store monumenter over kendte og ukendte hellerupborgere er primært placeret langs de gennemgående stier. Hovedparten af monumenterne er i god stand. Mål Nye tiltag Kapellet på Hellerup Kirkegård skal på længere sigt kunne danne ramme om kulturelle aktiviteter som koncerter og udstillinger. Kapellet kan tillige benyttes som møde- og øvested for kor, orkestre og foreninger m.v. nærområdet Inden kapellet kan tages i brug til kulturelle aktiviteter, er det en forudsætning, at der findes og indrettes et alternativt sted til gartnernes maskiner og materiel, samt at bygningen istandsættes. De smukke, gamle monumenter bevares og fremhæves langs de gennemgående stier. 41

42 ETAPEPLAN FOR FORNYELSE 1-3 år Nye af anlæg: Start af nyt skovområde og skovlomme ved Bernstorffsvej Fældning af træer i på plænen i afdeling 36 samt lægning af løg. Ny beplantning: Plantning af paradisæbler langs monumentstier Pleje afdelingshække, så de danner ensartede, høje rammer om de enkelte gravstedsafdelinger. Løbende plantning af enkeltstående træer. Nyt inventar: Nye bænke Nye skilte Nye låger ved indgange fra Bernstorffsvej, Torkel Badensvej og Rygårdsvænge Ændring på gravsteder: Fjernelse af forhække på udvalgte afdelinger og anlæg af brostenskant. Plantning af bunddækkende stauder på ledige gravsteder på udvalgte afdelinger. Andet: Kampagne til hundeejere om at vise hensyn 5 år Nye anlæg: Start på etablering af byhave ved Rygårdsvænge Færdiggørelse af skovlomme ved Bernstorffsvej Ny beplantning Fornyelse af lindealléen. Plantning af paradisæbler langs monumentstier Plantning af supplerende syrenhegn mellem afdelingerne langs C.V.E. Knutsvej Løbende plantning af enkeltstående træer Ændring på gravsteder Fjernelse af for- og sidehække samt plantning af stauder i afdeling 16. Plantning af bunddække på ledige gravsteder. Tilpasning af urnegravsteder i afd. 34 og 35 ved montering af en jernramme mod græskanten. Andet: Flytning af monumenter til monumentgangene. 42

43 AFSLUTNING Perspektivering Hellerup Kirkegård er i dag et meget værdifuldt område såvel kirkegårdsmæssige som rekreative kvaliteter for beboere i Hellerup. Med de nye rammer for gravstederne imødekommes ønsker om forskellige gravstedstyper, der i højere grad indgår i fælles anlæg med en enkel struktur. De nye træplantninger sikrer et generationsskifte, så områdets frodige præg bevares. Dette bidrager desuden til at give bedre muligheder for naturen i byen med flere levesteder for flora og fauna. Adgangsforholdene til kirkegården forbedres markant, så det bliver mere indbydende at ankomme til stedet. I forbindelse med indgangene fra vest og øst indrettes opholdsarealer med muligheder for ophold, hvor forskellige sansninger, sol eller skygge, åbne eller lukkede rum bidrager til gode rekreative oplevelser. Fremover kan Hellerup Kirkegård i endnu højere grad understøtte borgernes sundhed og trivsel samt et udbredt ønske om at kunne opholde sig i grønne omgivelser, som for mange har en helende og rolig effekt på en hektisk hverdag. 43

44 Park og Vej Bernstorffsvej Charlottenlund Telefon: Internet: 44