STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2013

Transkript

1 STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2013

2 FORORD Denne publikation indeholder en huslejestatistik baseret på budgettal for 2013 samt udgiftsstatistikker baseret på hhv. regnskabstal for 2012 og budgettal for Statistikkerne er udarbejdet på baggrund af indberettede regnskabsdata fra de almene boligorganisationer til Landsbyggefondens regnskabsdatabase. Huslejestatistikken omhandler den rene leje for boliger. Det vil sige, at udgifter til vand-, varme-, gas- og elforbrug, som udgangspunkt, ikke er indbefattet. Dog er der nogle almene boligafdelinger, hvor lejernes vandforbrug betales over huslejen, og derfor påvirker huslejeniveauet. Huslejen er opgjort som en årlig gennemsnitshusleje pr. m² boligareal (brutto). De to udgiftsstatistikker omhandler udviklingen i de almene afdelingers udgifter og udgiftssammensætning. Udgiftsstatistikken baseret på budgettal giver et indblik i huslejedannelsen i den almene sektor. Udgiftsstatistikken baseret på regnskabstal viser de almene boligafdelingers faktiske udgifter i 2012, ligesom der indgår en oversigt over udviklingen i udgifterne fra 2008 og frem. Udgifterne er i lighed med huslejen opgjort som en årlig gennemsnitsudgift pr. m² boligareal. LANDSBYGGEFONDEN Maj 2014 SIDE 2 I 56

3 INDHOLD DATAGRUNDLAG... 4 HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIKKEN SAMMENFATNING... 7 DEL 1. HUSLEJEN DEL 2. DE ALMENE AFDELINGERS UDGIFTER - BUDGET DEL 3. DE ALMENE AFDELINGERS UDGIFTER - REGNSKAB DEL 4. UDVIKLINGEN I HUSLEJEN FRA SIDE 3 I 56

4 DATAGRUNDLAG Dette afsnit redegør for husleje- og udgiftsstatistikkens datagrundlag samt de metodiske overvejelser og definitioner, som benyttes i publikationen. Betegnelsen Husleje 2013 dækker over den budgetterede husleje for Disse budgettal findes i de indberettede regnskaber for Det er de budgetterede lejeindtægter for 2013 (konto 201.1, 201.2, 201.3), som - sammen med de indberettede boligarealer - udgør fundamentet i huslejestatistikken. Huslejen beregnes ud fra budgettal, da det er budgettet, der afgør det faktiske huslejeniveau i de enkelte afdelinger. I udgiftsstatistikkerne (både budget og regnskab) skal det bemærkes, at udgifterne samlet set er større end huslejeindtægterne. Den resterende del af udgifterne dækkes bl.a. af indtægter i forbindelse med erhvervslejemål, institutioner og drift af fællesfaciliteter, samt renteindtægter, tilskud fra boligorganisationen og driftsstøtte fra Landsbyggefonden. I forhold til fortolkningen af statistikken bør der tages højde for, at der også er udgifter forbundet med drift og administration af erhvervslejemål og institutioner. På opgørelsestidspunktet for Husleje- og udgiftsstatistik 2013 udgjorde de indberettede regnskaber for regnskabsåret 2012 knap 99 % af det samlede antal regnskaber for de almene boliger på landsplan. Heraf er godt 4 % frasorteret af følgende årsager: 1. Afdelinger med mindre end 50 boliger er frasorteret, hvis huslejen, efter validering af data, er steget mere end 50 kr. pr. m² eller faldet mere end 30 kr. pr. m² ift Større afdelinger med lignende huslejeudvikling er blevet gennemgået ved at sammenholde de indberettede regnskabstal med Landsbyggefondens Stamdata, hvad angår boligarealer. 2. Manglende eller fejlbehæftet indberetning af regnskabs- og budgettal. 3. Afdelinger, der ikke er gået i drift kaldet byggebalancer. Tabel A: Datagrundlag for Husleje- og udgiftsstatistik 2013 pr Alle boliger Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Blandede boliger I alt Efter frasortering Dækningsgrad 94,4 % 95,3 % 79,5 % 60,4 % 98,5 % Note: Antallet af boliger I alt -tallet, der indgår i Husleje- og udgiftsstatistikken, afviger fra antallet af boliger i Landsbyggefondens månedlige opgørelse af ledige boliger. Differencen skyldes, at I alt indeholder afdelinger, der endnu ikke er ibrugtaget, da de optræder i fondens Stamdata, mens Ledige boliger kun indeholder ibrugtagede afdelinger. Ovenfor fremgår dækningsgraden for Husleje- og udgiftsstatistik 2013 fordelt på boligtyper. Af tabellen kan det konstateres, at datagrundlaget for alle boliger efter frasortering er 94,4 % ud af en samlet almen boligsektor på boliger. Dermed er statistikkens fordeling af boliger på regioner og ibrugtagelsesår ikke nødvendigvis ligesom den samlede fordeling af boliger iht. fondens Stamdata pr. 1. januar Det vurderes dog, at forskelle i fordelingen er små og ikke påvirker de opgjorte huslejeniveauer væsentligt. SIDE 4 I 56

5 Opgørelser på familie-, ældre- og ungdomsboliger er foretaget ud fra rene afdelinger, dvs. at det kun er afdelinger, der består af én af boligtyperne. Denne opdeling er foretaget, fordi boligtyperne har forskellig udgiftsstruktur, hvilket medfører, at afdelinger bestående af flere boligtyper ikke er direkte sammenlignelige. Enkeltværelser betragtes som familieboliger. Opgørelse af alle boliger medtager derimod både boliger fra de rene afdelinger og afdelinger bestående af flere boligtyper. I nogle afdelinger betaler lejeren foruden husleje - en individuel vandregning. Dette vanskeliggør en sammenligning af huslejeniveauet på tværs af boliger. I enkelte tabeller er det dog angivet, at huslejen er inkl. vandtillæg. Med dette menes, at der regnes med et årligt forbrug på mindst 40 kr. pr. m². Er forbruget lavere end 40 kr. pr. m², pålægges et vandtillæg, der bringer vandomkostningerne op på dette niveau. Dette sikrer sammenlignelighed trods forskellige forbrugsafregningsprincipper. Vandtillægget er oplyst af Landsbyggefondens Center for Særlig Driftsstøtte. Til yderligere sammenligning er der foretaget en beregning af, hvor stor en gennemsnitlig familiebolig er. Beregningen er foretaget på baggrund af boligarealer i Landsbyggefondens Stamdata, og viser, at en gennemsnitlig familiebolig i 2012 udgjorde 78 m² (se tabel 16). Før blev boligarealerne i fondens Stamdata oprettet med udgangspunkt i de støtteberettigede arealer, herefter er anvendt BBR (bruttoetageareal). Boligorganisationerne har dog pligt til at vedligeholde stamdataoplysningerne i fondens Stamdata. Tidligere støtteberettigede arealer kan derfor være ændret til bruttoetagearealet. Opdelingen på ibrugtagelsesår afspejler overgangen mellem lånetyper og støtteordninger. Tabel B: Finansieringsformer over tid Lavtforrentede statslån Lånetyper Lån gennem 2. prioriteringsinstitut. Mulighed for tilskud Nominallån med statslig rentesikring Indeksregulerede lån; IS-20 og IS-35 lån, evt. med ydelsesstøtte Nominallån; fastforrentede eller rentetilpasningslån Indeholder en afdeling byggeafsnit med forskellige ibrugtagelsesår, beregnes et vægtet gennemsnit, idet hvert byggeafsnit vægtes efter boligantallet. Fra og med Husleje- og udgiftsstatistik 2006 er der sket en ændring i definitionen af ibrugtagelsesår. Ibrugtagelsesåret beregnes herefter som et vægtet gennemsnit af antallet af boliger. Tidligere var ibrugtagelsesår defineret som ibrugtagelsesåret for det ældste byggeafsnit. Denne ændring påvirker afdelinger med mere end et byggeafsnit. Der vil i huslejestatistikken kunne forekomme ibrugtagelsesår med 0 boliger. Forklaringen på dette er, at der enten ikke er bygget boliger i det pågældende år eller at de er blevet frasorteret som følge af fejlbehæftede oplysninger, manglende indberetninger eller at der er SIDE 5 I 56

6 tale om byggeregnskaber. Der tages forbehold for definitionsændringen ved sammenligning over tid. Afdelingens alder er defineret som årene fra ibrugtagelsesår til og med regnskabsåret Husleje- og udgiftsstatistikken er fra og med 2008 opdelt i 5 regioner. Tidligere var statistikken opdelt i hhv. Hovedstadsregionen og det øvrige land. Betegnelsen Hovedstadsregionen omfattede kommunerne København og Frederiksberg samt de tidligere amter København, Frederiksborg og Roskilde. Det er derfor ikke muligt at sammenligne de geografisk opdelte husleje- og udgiftsstatistikker før og efter Fra regnskabsåret 2010 er det statistiske opgørelsesprincip ændret fra primo til ultimo regnskabsåret, jf. LBF orienterer nr. 510 af 1. oktober Det betyder, at regnskaberne fra og med 2009/2010 henregnes til det kalenderår, hvor regnskabsperioden slutter. Baggrunden er, at det er mere hensigtsmæssigt i forhold til beregning af nøgletal i den almene styringsdialog. Ændringen vil kun have betydning for den statistiske opgørelse af regnskaber med forskudt regnskabsår. For de regnskaber, der følger kalenderåret, har det ingen betydning, at opgørelsestidspunktet bliver ændret fra primo til ultimo. Ved sammenligning af husleje- og udgiftsniveau over tid, bør der tages højde for ændringen i det statistiske opgørelsesprincip. Som følge af ændringen vurderes det, at udviklingen i husleje- og udgiftsniveauet er undervurderet fra budgetår og regnskabsår Alle beløb er opgjort i løbende priser og der tages forbehold for mindre afvigelser, der skyldes afrunding. Den ændrede regionsopdeling og opdelingen på ibrugtagelsesår kan give mindre forskelle i forhold til tidligere offentliggjorte statistikker. SIDE 6 I 56

7 HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIKKEN SAMMENFATNING Del 1 Huslejen 2013 belyser huslejeniveauet i hele den almene sektor. Kvadratmeterhuslejen varierer betydeligt fra afdeling til afdeling. Denne variation kan til dels forklares med beliggenhed, alder, boligstørrelse og boligtype. Den gennemsnitlige årlige kvadratmeterhusleje var i kr. mod 722 kr. året før, svarende til en stigning på 2,2 %. En gennemsnitlig familiebolig på 78 m 2 beløb sig til kroner i 2013, hvilket udmøntes i en gennemsnitlig månedlig husleje på kr. Den gennemsnitlige kvadratmeterhusleje er siden 2009 steget med 11,8 %, svarende til en gennemsnitlig årlig stigningstakt på 2,8 %. Kvadratmeterhuslejen er i gennemsnit højere i ungdoms- og ældreboliger end i familieboliger, hvilket bl.a. skyldes, at ungdoms- og ældreboliger er forholdsvis små. I 2013 var den gennemsnitlige kvadratmeterhusleje i en familiebolig under 50 m kr., hvilket var højere end landsgennemsnittet for familieboliger, 707 kr. Den gennemsnitlige kvadratmeterhusleje for familieboliger i Region Hovedstaden og Region Sjælland var ligeledes forholdsvis høj, hhv. 791 kr. og 730 kr. Omvendt var kvadratmeterhuslejen for familieboliger i Region Syddanmark, Midtjylland og Nordjylland lavere end landsgennemsnittet, hhv. 614 kr., 651 kr. og 632 kr. Dette illustreres i figur A. FIGUR A: KVADRATMETERHUSLEJEN PÅ FAMILIEBOLIGER EFTER STØRRELSE OG REGION, 2013-BUDGET Husleje, Kr. pr. m² m m m m m m m m2 Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland SIDE 7 I 56

8 Del 2 De almene afdelingers udgifter gennemgår budgetposterne for På baggrund af de indberetterede afdelingsbudgetter kan det konstateres, at 92 % af afdelingsudgifterne dækkes over beboerhuslejen. Den resterende andel kan bl.a. henføres til erhvervslejemål og institutioner, renteindtægter samt driftssikring. Udgifterne i de almene afdelinger fordeles på fem hovedposter. Den tungeste af disse poster er offentlige samt andre faste udgifter efterfulgt af nettokapitaludgifter, henlæggelser, variable udgifter og ekstraordinære udgifter. Gennemgangen af afdelingernes udgifter bidrager til at belyse nogle af de sammenhænge, der blev vist i Del 1 Huslejen Del 3 De almene afdelingers udgifter regnskab 2012 redegør for de faktiske udgifter i 2012 samt udviklingen i udgifterne siden Over en periode på fem år er udgifterne pr. m 2 steget med 14 % i den almene sektor. Særligt udgifterne til vedligeholdelses- og forbedringsarbejde har været stigende. Del 4 Udviklingen i huslejen belyser, hvorledes renteniveauet, den generelle prisudvikling i samfundet og andre økonomiske forhold, der har betydning for udgifterne i den almene sektor, har udviklet sig de seneste fem år. De seneste år har især den stigende grundskyld bidraget til at øge de almene afdelingers faste udgifter. SIDE 8 I 56

9 DEL 1. HUSLEJEN 2013 Kvadratmeterhuslejen i 2013 varierer betydeligt fra afdeling til afdeling. Denne variation kan til dels forklares med beliggenhed, alder, boligstørrelse og boligtype. Den gennemsnitlige årlige kvadratmeterhusleje var i kr. Således er huslejen siden 2012 steget med 2,2 %, jævnfør tabel 1 (side 13). Den gennemsnitlige huslejestigning har været størst i Region Hovedstaden (2,5 %) og Region Sjælland (2,7 %), mens de øvrige tre regioner har oplevet huslejestigninger, der ligger under landsgennemsnittet. For en gennemsnitlig familiebolig på 78 m 2 beløb huslejen sig til kroner i 2013, svarende til en månedlig husleje på kr., jævnfør tabel 2A (side 14). Kvadratmeterhuslejen er i høj grad geografisk betinget. I Region Hovedstaden, der har landets højeste kvadratmeterhusleje, er niveauet således knap 27 % højere end i Region Syddanmark, der har landets laveste kvadratmeterhusleje, jævnfør tabel 1 (side 13) og figur B (side 12). Også boligstørrelsen har indvirkning på kvadratmeterhuslejen, jævnfør tabel 3A (side 18) og 3B (side 19). I særdeleshed var den gennemsnitlige kvadratmeterhusleje for familieboliger under 50 m 2 forholdsvis høj; 869 kr. om året. Det komplekse samspil mellem beliggenhed, boligstørrelse og kvadratmeterhusleje illustreres i figur A (side 7). Den gennemsnitlige kvadratmeterhusleje er lavere i ældre afdelinger end i yngre, jævnfør tabel 1 (side 13). I tabellen er afdelingerne opdelt i seks årgangsintervaller, der afspejler ibrugtagelsesåret. For de tre årgangsintervaller før 1983, var den gennemsnitlige årlige kvadratmeterhusleje i 2013 mellem 660 kr. og 714 kr., mens den for de årgangsintervaller der, går fra 1983 og frem, var mellem 787 og 918 kr. Desuden kan der konstateres en sammenhæng mellem afdelingstype og huslejeniveau, jævnfør tabel 2 (side 14-16). Den årlige kvadratmeterhusleje i en familiebolig er 707 kr. m 2 og noget højere i en ældreeller ungdomsbolig; henholdsvis og 901 kr. pr. m 2. De to sidstnævnte boligformer vil i reglen have anderledes karakteristika end familieboligen; fx vil ungdomsboligen ofte ligge i de større byer, mens ældreboliger typisk vil være at finde i byggeri af nyere dato. I begge tilfælde er boligerne typisk relativt små, hvilket i sig selv er forbundet med højere kvadratmeterhusleje. Også inden for den enkelte afdelingstype kan der konstateres en spredning i den årlige kvadratmeterhusleje. Dette illustreres i figur E (side 24). Det ses, at antallet af boliger med en kvadratmeterhusleje over gennemsnit er omtrent lige så stort som antallet af boliger med en kvadrathusleje under gennemsnittet. Halvdelen af de almene familieboligafdelinger, afgrænset ved 25 % og 75 % fraktilen 1, havde et gennemsnitligt huslejeniveau på mellem 600 og 800 kr. pr. m 2 i En 1 25 % fraktil betyder, at 25 % af afdelingerne havde en gennemsnitlig kvadratmeterhusleje under dette niveau. Omvendt betyder 75 % fraktilen, at 25 % af afdelingerne havde en gennemsnitlig kvadratmeterhusleje over dette niveau. SIDE 9 I 56

10 del af dette spænd kan forklares med udgangspunkt i nogle af ovenstående forhold beliggenhed, alder og boligstørrelse. Siden 2009 er kvadratmeterhuslejen i gennemsnit steget 2,8 %, jævnfør tabel 4A (side 20). Stigningstakten har været kraftigst i afdelinger ibrugtaget før 1968, 3,1 %, og svagest i afdelinger ibrugtaget efter år 2000, 2,3 %. Udviklingen har således bevirket, at den aldersbetingede spredning er blevet mindsket over perioden. Endvidere gengiver tabel 4A huslejeudviklingen opdelt på regioner. Som tidligere nævnt er den gennemsnitlige kvadratmeterhusleje højest i Region Hovedstaden og Region Sjælland, og det fremgår af tabellen, at huslejen siden 2009 er steget kraftigst i disse to regioner; henholdsvis 3,1 % og 2,9 %. Således er den geografisk betingede spredning i kvadratmeterhuslejen blevet forøget. Endelig bemærkes det, at huslejeniveauet forøges med 2,6 %, når der tillægges vandforbrug, jævnfør tabel 7 (side 25). Det gennemsnitlige vandtillæg er 18,9 kr. pr. m 2. Af tabellen fremgår det endvidere, at andelen af nye boliger, der pålægges vandtillæg, er forholdsvis høj. Således var det gennemsnitlige vandtillæg for en bolig ibrugtaget mellem 2000 og ,5 kr. pr. m 2, mens gennemsnittet blot var 12,5 kr. pr. m 2 for boliger ibrugtaget før De overvejelser, der knytter sig til vandtillægget, er beskrevet i afsnittet Datagrundlag. SIDE 10 I 56

11 Figur- og tabeloversigt Figur B (side 12) illustrerer den gennemsnitlige kvadratmeterhusleje i landets kommuner. Tabel 1 (side 13) angiver kvadratmeterhuslejen i 2013 fordelt på regioner og ibrugtagelsesår. Endvidere fremgår stigningstakten det seneste år. Tabel 2A 2C (side 14-16) angiver kvadratmeterhuslejen opgjort på hhv. familie-, ældre- og ungdomsboligafdelinger. Gennemsnittet for familieboliger illustreres i figur D (side 17). Tabel 3A (side 18) og 3B (side 19) angiver den gennemsnitlige kvadratmeterhusleje opdelt på boligsstørrelser og region. Tabel 4A 5B (side 20 og 21), og figur D (side 22) viser udvikling i huslejen i den almene siden Tabel 6 (side 23) samt figur E (side 24) viser familieboliger fordelt på huslejeniveau og ibrugtagelsesår. Tabel 7-8 (side 25-26) viser huslejen inklusiv tillæg ved forbrugsafregnet individuelt vandforbrug. SIDE 11 I 56

12 FIGUR B: GENNEMSNITLIG ÅRLIG KVADRATMETERHUSLEJE 2013 FORDELT EFTER KOMMUNER, KR. PR. M² Kilde: Kortet er baseret på DAGI-kort fra Geodatastyrelsen SIDE 12 I 56

13 TABEL 1: DEN ÅRLIGE KVADRATMETERHUSLEJE OPGJORT EFTER IBRUGTAGELSESÅR ALLE ALMENE BOLIGER Hele landet Hovedstaden Stigning 1/ / Stigning ,4 % ,6 % ,0 % ,2 % ,3 % ,6 % ,6 % ,5 % ,7 % ,1 % ,6 % ,1 % Samlet ,2 % ,5 % Sjælland Syddanmark Stigning 1/ / Stigning ,8 % ,0 % ,8 % ,4 % ,6 % ,0 % ,0 % ,0 % ,7 % ,6 % ,8 % ,9 % Samlet ,7 % ,6 % Midtjylland Nordjylland Stigning 1/ / Stigning ,0 % ,3 % ,9 % ,1 % ,5 % ,8 % ,7 % ,0 % ,5 % ,7 % ,1 % ,5 % Samlet ,1 % ,7 % Den var der i alt almene boliger i Danmark. Statistikkens boliger udgør 94,4 % af den samlede almene boligmasse. SIDE 13 I 56

14 TABEL 2: DEN ÅRLIGE KVADRATMETERHUSLEJE OPGJORT EFTER IBRUGTAGELSESÅR, AFDELINGSTYPE 2A. FAMILIEBOLIGER Hele landet Hovedstaden Stigning 1/ / Stigning ,3 % ,4 % ,0 % ,3 % ,4 % ,7 % ,6 % ,8 % ,4 % ,9 % ,0 % ,6 % Samlet ,0 % ,2 % Sjælland Syddanmark Stigning 1/ / Stigning ,0 % ,4 % ,8 % ,9 % ,0 % ,4 % ,9 % ,7 % ,0 % ,6 % ,9 % ,7 % Samlet ,5 % ,8 % Midtjylland Nordjylland Stigning 1/ / Stigning ,3 % ,4 % ,2 % ,9 % ,5 % ,3 % ,5 % ,4 % ,6 % ,8 % ,6 % ,7 % Samlet ,0 % ,4 % Den var der i alt almene familieboliger i Danmark. Statistikkens boliger udgør 95,3 % af de samlede familieboliger. SIDE 14 I 56

15 2B. ÆLDREBOLIGER Hele landet Hovedstaden Stigning 1/ / Stigning ,1 % ,2 % ,1 % ,0 % ,0 % ,7 % ,2 % ,1 % ,7 % ,5 % Samlet ,9 % ,7 % Sjælland Syddanmark Stigning 1/ / Stigning ,5 % ,7 % ,0 % ,3 % ,3 % ,4 % ,4 % ,3 % ,0 % ,7 % Samlet ,7 % ,9 % Midtjylland Nordjylland Stigning 1/ / Stigning ,8 % ,9 % ,2 % ,2 % ,6 % ,0 % ,1 % ,0 % ,4 % ,7 % Samlet ,0 % ,1 % Den var der i alt almene ældreboliger i Danmark. Statistikkens boliger udgør 79,5 % af de samlede ældreboliger. SIDE 15 I 56

16 2C. UNGDOMSBOLIGER Hele landet Hovedstaden Stigning 1/ / Stigning ,2 % ,8 % ,9 % ,4 % ,7 % ,8 % ,2 % ,1 % ,1 % ,7 % Samlet ,1 % ,0 % Sjælland Syddanmark Stigning 1/ / Stigning ,2 % ,2 % ,2 % ,2 % ,9 % ,5 % ,9 % ,3 % ,3 % ,9 % Samlet ,8 % ,6 % Midtjylland Nordjylland Stigning 1/ / Stigning ,3 % ,4 % ,8 % ,1 % ,2 % ,5 % ,5 % ,7 % ,8 % ,7 % Samlet ,5 % ,6 % Den var der i alt almene ungdomsboliger i Danmark. Statistikkens boliger udgør 69,4 % af de samlede ungdomsboliger. SIDE 16 I 56

17 FIGUR C: DEN ÅRLIGE KVADRATMETERHUSLEJE I FAMILIEBOLIGER Kr. pr. m² Ibrugtagelsesår Hele landet Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland SIDE 17 I 56

18 TABEL 3A: HUSLEJE 2013 FOR FAMILIEBOLIGER FORDELT EFTER BOLIGERNES STØRRELSE KR. PR. M² Hele landet Hovedstaden M² Boliger Husleje Boliger Husleje 1/ / Samlet Sjælland Syddanmark M² Boliger Husleje Boliger Husleje 1/ / Samlet Midtjylland Nordjylland M² Boliger Husleje Boliger Husleje 1/ / Samlet SIDE 18 I 56

19 TABEL 3B: HUSLEJE 2013 FOR FAMILIEBOLIGER FORDELT EFTER BOLIGERNES STØRRELSE - IBRUGTAGELSESÅR OG KR. PR. M² Ibrugtagelsesår: M² Før Samlet Samlet gns SIDE 19 I 56

20 TABEL 4A: HUSLEJEUDVIKLINGEN ALLE ALMENE BOLIGER (KR. PR. M²) Region: Gennemsnitlig årlig stigning Hovedstaden ,1 % Sjælland ,9 % Syddanmark ,7 % Midtjylland ,5 % Nordjylland ,7 % Ibrugtagelsesår: før ,1 % ,7 % ,5 % ,3 % Boligtype: Familieboliger ,8 % Ældreboliger ,8 % Ungdomsboliger ,7 % Samlet gns ,8 % TABEL 4B: HUSLEJEUDVIKLINGEN FAMILIEBOLIGER (KR. PR. M²) Region: Gennemsnitlig årlig stigning Hovedstaden ,1 % Sjælland ,8 % Syddanmark ,5 % Midtjylland ,4 % Nordjylland ,4 % Ibrugtagelsesår: før ,1 % ,8 % ,5 % ,2 % Samlet gns ,8 % SIDE 20 I 56

21 TABEL 5A: DEN ÅRLIGE HUSLEJESTIGNING ALLE ALMENE BOLIGER Gennemsnitlig årlig stigning Region: Hovedstaden 4,9 % 1,6 % 3,4 % 2,5 % 3,1 % Sjælland 3,6 % 2,6 % 2,8 % 2,7 % 2,9 % Syddanmark 4,0 % 1,2 % 4,1 % 1,6 % 2,7 % Midtjylland 3,6 % 0,4 % 3,9 % 2,1 % 2,5 % Nordjylland 3,1 % 2,1 % 3,9 % 1,7 % 2,7 % Ibrugtagelsesår: før ,2 % 2,1 % 3,7 % 2,2 % 3,1 % ,8 % 2,2 % 2,4 % 2,3 % 2,7 % ,7 % 1,4 % 3,4 % 1,6 % 2,5 % ,9 % 1,3 % 3,6 % 1,4 % 2,3 % Boligtype: Familieboliger 4,2 % 1,5 % 3,6 % 2,0 % 2,8 % Ældreboliger 4,2 % 1,9 % 3,2 % 1,9 % 2,8 % Ungdomsboliger 2,7 % 2,6 % 2,2 % 3,1 % 2,7 % Samlet gns. 4,2 % 1,5 % 3,6 % 2,2 % 2,8 % TABEL 5B: DEN ÅRLIGE HUSLEJESTIGNING FAMILIEBOLIGER Gennemsnitlig årlig stigning Region: Hovedstaden 4,9 % 1,9 % 3,6 % 2,2 % 3,1 % Sjælland 3,9 % 2,6 % 2,3 % 2,5 % 2,8 % Syddanmark 3,5 % 1,3 % 3,4 % 1,8 % 2,5 % Midtjylland 3,7 % 0,0 % 4,0 % 2,0 % 2,4 % Nordjylland 3,4 % 1,4 % 3,7 % 1,4 % 2,4 % Ibrugtagelsesår: før ,3 % 2,1 % 3,8 % 2,2 % 3,1 % ,7 % 1,9 % 3,1 % 2,4 % 2,8 % ,1 % 1,4 % 3,2 % 1,4 % 2,5 % ,9 % 1,3 % 4,3 % 0,4 % 2,2 % Samlet gns. 4,2 % 1,5 % 3,6 % 2,0 % 2,8 % SIDE 21 I 56

22 FIGUR D: DEN ÅRLIGE HUSLEJESTIGNING FOR FAMILIEBOLIGER OPGJORT PÅ REGIONER Stigning i procent 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland SIDE 22 I 56

23 TABEL 6: ANTAL FAMILIEBOLIGER PR. 1. JANUAR 2013 FORDELT EFTER IBRUGTAGELSESÅR OG HUSLEJE I KR. PR. M² - HELE LANDET Kr. pr. m² Andel ,0 % ,0 % ,0 % ,0 % ,4 % ,2 % ,3 % ,3 % ,9 % ,4 % ,7 % ,8 % ,9 % ,2 % ,0 % ,3 % ,9 % ,3 % ,7 % ,5 % ,6 % ,7 % ,3 % ,2 % ,0 % ,5 % ,6 % ,6 % ,2 % ,2 % ,8 % ,1 % ,9 % ,1 % ,2 % ,6 % ,5 % 100,0 % Samlet Note: De markerede tal viser, hvilket interval den gennemsnitlige husleje pr. m² befinder sig i, for de forskellige ibrugtagelsesår. SIDE 23 I 56

24 HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2013 FIGUR E: FAMILIEBOLIGER 2013 FORDELT EFTER HUSLEJENIVEAU HELE LANDET Andel af boliger 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% Kr. pr. m² Note: Halvdelen af de almene afdelinger, afgrænset ved 25 % og 75 % fraktilen, havde et gennemsnitligt huslejeniveau på mellem kr. pr. m², markeret med sort. Den gennemsnitlige husleje for alle familieboliger var 707 kr. pr. m², jf. tabel 2A. SIDE 24 I 56

25 TABEL 7: HUSLEJE 2013 FOR ALLE ALMENE BOLIGER OPGJORT PÅ IBRUGTAGELSESÅR OG REGIONER - INKLUSIV TILLÆG VED INDIVIDUEL VANDMÅLING (KR. PR. M²) Hele landet Hovedstaden Tillæg 1/ u. tillæg m. tillæg 1/ u. tillæg m. tillæg Tillæg , , , , , , , , , , , , , ,0 Samlet , ,5 Sjælland Syddanmark Tillæg 1/ u. tillæg m. tillæg 1/ u. tillæg m. tillæg Tillæg , , , , , , , , , , , , , ,6 Samlet , ,2 Midtjylland Nordjylland Tillæg 1/ u. tillæg m. tillæg 1/ u. tillæg m. tillæg Tillæg , , , , , , , , , , , , , ,9 Samlet , ,2 Note: En nærmere beskrivelse af vandtillægget kan ses i datagrundlaget side 5. SIDE 25 I 56

26 TABEL 8: HUSLEJE 2013 OPGJORT PÅ AFDELINGSTYPE, IBRUGTAGELSESÅR OG REGIONER - INKLUSIV TILLÆG VED INDIVIDUEL VANDMÅLING (KR. PR. M²) TABEL 8A. FAMILIEBOLIGER Hele landet Hovedstaden Tillæg 1/ u. tillæg m. tillæg 1/ u. tillæg m. tillæg Tillæg , , , , , , , , , , , , , ,0 Samlet , ,0 Sjælland Syddanmark Tillæg 1/ u. tillæg m. tillæg 1/ u. tillæg m. tillæg Tillæg , , , , , , , , , , , , , ,9 Samlet , ,8 Midtjylland Nordjylland Tillæg 1/ u. tillæg m. tillæg 1/ u. tillæg m. tillæg Tillæg , , , , , , , , , , , , , ,7 Samlet , ,4 Note: En nærmere beskrivelse af vandtillægget kan ses i datagrundlaget side 5. SIDE 26 I 56

27 TABEL 8B. ÆLDREBOLIGER Hele landet Hovedstaden Tillæg 1/ u. tillæg m. tillæg 1/ u. tillæg m. tillæg Tillæg , , , , , , , , , , , ,0 Samlet , ,8 Sjælland Syddanmark Tillæg 1/ u. tillæg m. tillæg 1/ u. tillæg m. tillæg Tillæg , , , , , , , , , , , ,1 Samlet , ,8 Midtjylland Nordjylland Tillæg 1/ u. tillæg m. tillæg 1/ u. tillæg m. tillæg Tillæg , , , , , , , , , , , ,5 Samlet , ,0 Note: En nærmere beskrivelse af vandtillægget kan ses i datagrundlaget side 5. SIDE 27 I 56

28 TABEL 8C. UNGDOMSBOLIGER Hele landet Hovedstaden Tillæg 1/ u. tillæg m. tillæg 1/ u. tillæg m. tillæg Tillæg , , , , , , , , , , , Samlet , ,0 Sjælland Syddanmark Tillæg 1/ u. tillæg m. tillæg 1/ u. tillæg m. tillæg Tillæg , , , , , , , , , , ,0 Samlet , ,9 Midtjylland Nordjylland Tillæg 1/ u. tillæg m. tillæg 1/ u. tillæg m. tillæg Tillæg , , , , , , , , , , Samlet , ,7 Note: En nærmere beskrivelse af vandtillægget kan ses i datagrundlaget side 5. SIDE 28 I 56

29 DEL 2. DE ALMENE AFDELINGERS UDGIFTER - BUDGET 2013 Denne del af statistikken indeholder en opgørelse over udgifternes størrelse og sammensætning i henhold til afdelingernes budgetter for Da huslejen bliver fastsat med udgangspunkt i budgetterne, giver disse tabeller et indblik i huslejedannelsen i den almene boligsektor. De budgetterede udgifter for en gennemsnitlig almen familiebolig på 78 m² beløb sig i 2013 samlet til kr. om året. Heraf var ca. en femtedel ( kr.) budgetteret til nettokapitaludgifterne og 6 % til henholdsvis administrationsudgifter (3.912 kr.) og ejendomsskatter (3.726 kr.). Henlæggelserne androg 19 % ( kr.) af de samlede udgifter, mens de ekstraordinære udgifter udgjorde 14 % (8.528 kr.). De øvrige udgifter kan ses i tabel 9 (side 31). Huslejen i en gennemsnitlig almen familiebolig beløb sig i 2013 til kr. Således var 92 % af de samlede udgifter finansieret af huslejeindtægter. De resterende 8 % blev finansieret af lejeindtægter fra erhvervslejemål og institutioner, renteindtægter, driftssikring mv. De budgetterede nettokapitaludgifter var i 2013 lavere i Region Hovedstaden (139 kr. pr. m²) end i de øvrige regioner ( kr. pr. m²) jævnfør tabel 10 (side 32). Det skal ses i lyset af, at afdelingerne i Region Hovedstaden i gennemsnit er omtrent 8 år ældre end i de øvrige regioner. Overordnet set var de gennemsnitlige budgetudgifter pr. m² dog højere i Region Hovedstaden (868 kr. pr. m²) end i de øvrige regioner ( kr. pr. m²). Den budgetterede årlige gennemsnitsudgift pr. m² var i 2013 højst for de nyeste boligafdelinger ibrugtaget efter årtusindeskiftet. I 2013 var den årlige gennemsnitsudgift pr. m² for boligafdelinger med ibrugtagelsesår efter 2000 således budgetteret til 893 kr., mens den var på 729 kr. for afdelinger med ibrugtagelsesår før 1968, jævnfør tabel 11 (side 33). Dette skyldes hovedsageligt betydelig forskel i nettokapitaludgifterne. I de nyere afdelinger ibrugtaget efter årtusindeskiftet androg nettokapitaludgifterne således mere end 60 % af de samlede budgetterede udgifter pr. m², mens de udgjorde en forholdsvist lille andel (5 %) af de ældre boligers budgetterede udgifter. Der kan ligeledes konstateres en sammenhæng mellem udgiftsniveau og afdelingstype. Den budgetterede årlige gennemsnitsudgift pr. m² var i 2013 højere for ældreboliger og ungdomsboliger end familieboliger, jævnfør tabel 12 (side 36). Den årlige gennemsnitsudgift pr. m² i 2013 var således budgetteret til hhv. 773 kr. for almene familieboliger, 964 kr. for ungdomsboliger og kr. for ældreboliger. SIDE 29 I 56

30 Figur og tabeloversigt Tabel 9 (side 31) viser udgifterne for familieboliger i hele landet fordelt på hovedposter. Udgifternes størrelse og sammensætning for en gennemsnitlig familiebolig på 78 m² er vist i tabellen. Tabel 10 (side 32) viser udgifterne for familieboliger fordelt på regionerne. Tabel 11 (side 33) og figurerne F1-F4 (side 34-35) viser fordelingen af udgifterne for familieboliger opgjort efter ibrugtagelsesår. Figur F1 omhandler boliger fra før Figur F2 omhandler boliger fra perioden Figur F3 omhandler boliger fra perioden , mens figur F4 viser udgiftsfordelingen for boliger opført efter årtusindeskiftet. Tabel 12 (side 36) og figurerne G1-G3 (side 37-38) viser størrelse og sammensætning af udgifterne for de forskellige afdelingstyper - hhv. familie-, ældre- og ungdomsboliger. SIDE 30 I 56

31 TABEL 9: UDGIFTER - BUDGET 2013 FOR FAMILIEBOLIGER FORDELT PÅ HOVEDPOSTER - HELE LANDET Udgifter pr. m 2 (i kr.) Fordeling Årlig udgift for 78 m 2 (i kr.) Nettokapitaludgifter % Offentlige og andre faste udgifter % Ejendomsskatter 48 6 % Vandafgifter 29 4 % Renovation 27 3 % Forsikringer 15 2 % Energiforbrug 20 3 % Bidrag til Landsbyggefonden 26 3 % Administrationsbidrag 50 6 % Andet** 3 0 % 233 Variable udgifter % Renholdelse % Almindelig vedligeholdelse 35 5 % Andet 22 3 % Henlæggelser % Planlagt og periodisk fornyelse % Istandsættelse ved fraflytning 21 3 % Tab ved fraflytninger mv. 9 1 % 685 Andet 2 0 % 180 Ekstraordinære udgifter % Forbedringsarbejder og afskrivning % Bygningsrenovering og ombygning 23 3 % Andet 9 1 % 679 Udgifter i alt % Afsat til uforudsete udgifter 0 0 % 1 I alt % finansieret via: Husleje 2013* % Lejeindtægter erhverv og institutioner 12 1 % 902 Renteindtægter 9 1 % 689 Driftssikring mm % Øvrige indtægter 30 4 % Indtægter i alt % *) Tabel 4B. **) Omfatter bl.a. bidrag til dispositionsfonden og arbejdskapital. Note: Der tages forbehold for afvigelser, der skyldes afrunding. SIDE 31 I 56

32 TABEL 10: UDGIFTER - BUDGET 2013 FOR FAMILIEBOLIGER I KR. PR. M 2 FORDELT PÅ REGIONER OG HOVEDPOSTER Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Nettokapitaludgifter Offentlige og andre faste udgifter Ejendomsskatter Vandafgifter Renovation Forsikringer Energiforbrug Bidrag til Landsbyggefonden Administrationsbidrag Andet** Variable udgifter Renholdelse Almindelig vedligeholdelse Andet Henlæggelser Planlagt og periodisk fornyelse Istandsættelse ved fraflytning Tab ved fraflytninger mv Andet Ekstraordinære udgifter Forbedringsarbejder og afskrivning Bygningsrenovering og ombygning Andet Udgifter i alt Afsat til uforudsete udgifter I alt finansieret via: Husleje 2013* Lejeindtægter erhverv og institutioner Renteindtægter Driftssikring mm Øvrige indtægter Indtægter i alt *) Tabel 4B. **) Omfatter bl.a. bidrag til dispositionsfonden og arbejdskapital. Note: Der tages forbehold for afvigelser, der skyldes afrunding. SIDE 32 I 56

33 TABEL 11: UDGIFTER - BUDGET 2013 FOR FAMILIEBOLIGER I KR. PR. M 2 OPGJORT EFTER IBRUGTAGELSESÅR OG FORDELT PÅ HOVEDPOSTER Før Nettokapitaludgifter Offentlige og andre faste udgifter Ejendomsskatter Vandafgifter Renovation Forsikringer Energiforbrug Bidrag til Landsbyggefonden Administrationsbidrag Andet** Variable udgifter Renholdelse Almindelig vedligeholdelse Andet Henlæggelser Planlagt og periodisk fornyelse Istandsættelse ved fraflytning Tab ved fraflytninger mv Andet Ekstraordinære udgifter Forbedringsarbejder og afskrivning Bygningsrenovering og ombygning Andet Udgifter i alt Afsat til uforudsete udgifter I alt finansieret via: Husleje 2013* Lejeindtægter erhverv og institutioner Renteindtægter Driftssikring mm Øvrige indtægter Indtægter i alt *) Tabel 4B. **) Omfatter bl.a. bidrag til dispositionsfonden og arbejdskapital. Note: Der tages forbehold for afvigelser, der skyldes afrunding. SIDE 33 I 56

34 FIGUR F: UDGIFTER - BUDGET 2013 FOR FAMILIEBOLIGER OPGJORT EFTER IBRUGTAGELSESÅR OG FORDELT PÅ HOVEDPOSTER - I PROCENT F1. IBRUGTAGELSESÅR FØR 1968 I alt 729 kr. pr. m² fordelt på: 17% 5% 8% Nettokapitaludgifter 7% Ejendomsskatter Administrationsbidrag Øvrige offentlige og andre faste udgifter* 23% 21% Variable udgifter Henlæggelser Ekstraordinære udgifter 19% F2. IBRUGTAGELSESÅR I alt 787 kr. pr. m² fordelt på: 17% 23% Nettokapitaludgifter Ejendomsskatter Administrationsbidrag 18% 5% 6% Øvrige offentlige og andre faste udgifter* Variable udgifter Henlæggelser Ekstraordinære udgifter 17% 13% *Øvrige offentlige og andre faste udgifter indeholder renovation, forsikringer, energiforbrug, bidrag til Landsbyggefonden og andet. SIDE 34 I 56

35 FIGUR F: UDGIFTER - BUDGET 2013 FOR FAMILIEBOLIGER OPGJORT EFTER IBRUGTAGELSESÅR OG FORDELT PÅ HOVEDPOSTER - I PROCENT F3. IBRUGTAGELSESÅR I alt 835 kr. pr. m² fordelt på: 15% 4% Nettokapitaludgifter Ejendomsskatter Administrationsbidrag 15% 45% Øvrige offentlige og andre faste udgifter* Variable udgifter Henlæggelser Ekstraordinære udgifter 10% 6% 5% F3. IBRUGTAGELSESÅR I alt 893 kr. pr. m² fordelt på: 1% 10% 12% Nettokapitaludgifter Ejendomsskatter Administrationsbidrag 7% 5% 61% Øvrige offentlige og andre faste udgifter* Variable udgifter Henlæggelser Ekstraordinære udgifter 4% *Øvrige offentlige og andre faste udgifter indeholder renovation, forsikringer, energiforbrug, bidrag til Landsbyggefonden og andet. SIDE 35 I 56

36 TABEL 12: UDGIFTER - BUDGET 2013 I KR. PR. M 2 FORDELT PÅ AFDELINGSTYPER OG HOVEDPOSTER Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Nettokapitaludgifter Offentlige og andre faste udgifter Ejendomsskatter Vandafgifter Renovation Forsikringer Energiforbrug Bidrag til Landsbyggefonden Administrationsbidrag Andet** Variable udgifter Renholdelse Almindelig vedligeholdelse Andet Henlæggelser Planlagt og periodisk fornyelse Istandsættelse ved fraflytning Tab ved fraflytninger mv Andet Ekstraordinære udgifter Forbedringsarbejder og afskrivning Bygningsrenovering og ombygning Andet Udgifter i alt Afsat til uforudsete udgifter I alt finansieret via: Husleje 2013* Lejeindtægter erhverv og institutioner Renteindtægter Driftssikring mm Øvrige indtægter Indtægter i alt *) Tabel 4A. **) Omfatter bl.a. bidrag til dispositionsfonden og arbejdskapital. Note: Der tages forbehold for afvigelser, der skyldes afrunding. SIDE 36 I 56

37 FIGUR G: UDGIFTER - BUDGET 2013 FORDELT PÅ AFDELINGSTYPER OG HOVEDPOSTER - I PROCENT G1. FAMILIEBOLIGER I alt 773 kr. pr. m² fordelt på: 14% 21% 19% 6% 6% Nettokapitaludgifter Ejendomsskatter Administrationsbidrag Øvrige offentlige og andre faste udgifter* Variable udgifter Henlæggelser 18% 15% Ekstraordinære udgifter G2. ÆLDREBOLIGER I alt kr. pr. m² fordelt på: 12% 2% Nettokapitaludgifter 15% 50% Ejendomsskatter Administrationsbidrag Øvrige offentlige og andre faste udgifter* Variable udgifter 11% 6% 4% Henlæggelser Ekstraordinære udgifter *Øvrige offentlige og andre faste udgifter indeholder renovation, forsikringer, energiforbrug, bidrag til Landsbyggefonden og andet. SIDE 37 I 56

38 FIGUR G: UDGIFTER - BUDGET 2013 FORDELT PÅ AFDELINGSTYPER OG HOVEDPOSTER - I PROCENT G3. UNGDOMSBOLIGER I alt 964 kr. pr. m² fordelt på: 4% 16% Nettokapitaludgifter 33% Ejendomsskatter Administrationsbidrag Øvrige offentlige og andre faste udgifter* 18% Variable udgifter 10% 1% Henlæggelser Ekstraordinære udgifter 18% *Øvrige offentlige og andre faste udgifter indeholder renovation, forsikringer, energiforbrug, bidrag til Landsbyggefonden og andet. SIDE 38 I 56

39 DEL 3. DE ALMENE AFDELINGERS UDGIFTER - REGNSKAB 2012 Denne del af statistikken indeholder en opgørelse over udgifternes størrelse og sammensætning i henhold til afdelingernes regnskaber for Den gennemsnitlige udgift pr. m 2 var i kr. for familieboliger. Heraf blev 89 % betalt over huslejen. Den største udgiftspost var nettokapitaludgifterne, der udgjorde 20 %. Desuden vægtede planlagt og periodisk vedligeholdelse (14 %), renholdelse (10 %) og forbedringsarbejder og afskrivninger (10 %) tungt. De øvrige poster fremgår af tabel 13 (side 42). Flere forhold spiller ind på udgiftsniveauerne i de enkelte afdelinger, bl.a. beliggenhed, ibrugstagelsesår, størrelse og afdelingstype. Det er vanskeligt at isolere effekten af det enkelte forhold. De tabeller og figurer, der indgår i dette afsnit, har således alene karakter af gennemsnitsbetragtninger. Der kan konstateres store regionale forskelle i udgiftsfordelingen for familieboliger, jævnfør tabel 14 (side 43). Især i Region Hovedstaden var det gennemsnitlige udgiftsniveau (870 kr. pr. m 2 ) markant højere end landsgennemsnittet (776 kr. pr. m 2 ). Det skyldes bl.a. forholdsvis høje udgifter til planlagt og periodisk vedligeholdelse (136 kr. pr. m 2 ), renholdelse (89 kr. pr. m 2 ), og ejendomsskatter (69 kr. pr. m 2 ). Derimod var nettokapitaludgifterne i Region Hovedstaden (135 kr. pr. m 2 ) under landsgennemsnittet (157 kr. pr. m 2 ). Netop nettokapitaludgifterne er i høj grad betinget af ibrugstagelsesåret, jævnfør tabel 15 (side 44). For afdelinger ibrugtaget før 1968 var nettokapitaludgifterne i gennemsnit 39 kr. pr. m 2, mens den for afdelinger ibrugtaget efter år 2000 var 530 kr. pr. m 2. Til gengæld var udgiften til planlagt og periodisk vedligeholdelse i gennemsnit højere i de ældste afdelinger (126 kr. pr. m 2 ) end i dem fra efter årtusindeskiftet (68 kr. pr. m 2 ). Udgiftsniveauerne i familie, ungdoms- og ældreboligerne er langt fra identisk, jævnfør tabel 16 (side 47). Den årlige kvadratmeterudgift var i kr. for familieboliger, kr. for ældreboliger, og 989 kr. for ungdomsboliger. Dette skal ses i lyset af, at familieboligerne i gennemsnit er større (78 m 2 ) end ældreboliger (67 m 2 ) og ungdomsboliger (37 m 2 ). Endvidere var gennemsnitsalderen i afdelinger, der udelukkende består af familieboliger, 37 år, hvorimod den for ældre- og ungdomsboliger var henholdsvis 14 og 19 år. Dette forhold bidrager til at forklare den store spredning i nettokapitaludgifterne i 2012; 157 kr. pr. m 2 for familieboliger, 508 kr. pr. m 2 for ældreboliger og 312 kr. pr. m 2 for ungdomsboliger. Set over perioden er de samlede udgifter til familieboliger i afdelingsregnskaberne steget med 14 % i løbende priser, jævnfør tabel 17B (side 51). Denne stigning skal ses i lyset af, at der i perioden er blevet opført et antal nye afdelinger, der har et højere udgiftsniveau end de allerede eksisterende. Størstedelen af udgiftsstigningen i perioden kan tilskrives posterne planlagt og periodisk vedligeholdelse, forbedringsarbejder og renholdelse, der er steget med henholdsvis 19, 12 og 9 kr. pr. m 2 fra 2008 til I modsat retning trækker bl.a. udgiften til vandafgifter, der er faldet med 1 kr. SIDE 39 I 56