STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2012

Transkript

1 STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2012

2 FORORD Denne publikation indeholder en huslejestatistik baseret på budgettal for 2012 samt udgiftsstatistikker baseret på hhv. regnskabstal for 2011 og budgettal for Statistikkerne er udarbejdet på baggrund af indberettede regnskabsdata fra de almene boligorganisationer til Landsbyggefondens regnskabsdatabase. Huslejestatistikken omhandler den rene leje for boliger. Det vil sige, at boligernes udgifter til vand-, varme-, gas- og elforbrug, som udgangspunkt, ikke er indbefattet. Dog er der flere almene boligafdelinger, hvor lejernes vandforbrug betales over huslejen, og derfor påvirker huslejeniveauet. Huslejen er opgjort som en årlig gennemsnitshusleje pr. m² boligareal (brutto). I denne huslejestatistik indgår et særligt tema om huslejeniveauet for familieboliger. Formålet med temaet er, at belyse den månedlige husleje for forskellige boligstørrelser og spredningen i denne. De to udgiftsstatistikker omhandler udviklingen i de almene afdelingers udgifter og udgiftssammensætning. Udgiftsstatistikken baseret på budgettal giver et indblik i huslejedannelsen i den almene sektor. Udgiftsstatistikken baseret på regnskabstal viser de almene boligafdelingers faktiske udgifter i 2011, ligesom der indgår en oversigt over udviklingen i udgifterne siden Udgifterne er i lighed med huslejen opgjort som en årlig gennemsnitsudgift pr. m² boligareal. LANDSBYGGEFONDEN November 2012 SIDE 2 I 57

3 INDHOLD DATAGRUNDLAG... 4 HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK DEL 1. HUSLEJEN TEMA: HUSLEJENIVEAU FOR FAMILIEBOLIGER DEL 2. DE ALMENE AFDELINGERS UDGIFTER - BUDGET DEL 3. DE ALMENE AFDELINGERS UDGIFTER - REGNSKAB DEL 4. UDVIKLINGEN I HUSLEJEN FRA SIDE 3 I 57

4 DATAGRUNDLAG Betegnelsen Husleje 2012 dækker over den budgetterede husleje for Disse budgettal findes i de indberettede regnskaber for Det er de budgetterede lejeindtægter for 2012 (konto 201.1, 201.2, 201.3), som - sammen med de indberettede boligarealer - udgør de fundamentet i huslejestatistikken. Huslejen beregnes ud fra budgettal, da det er budgettet, der afgør det faktiske huslejeniveau i de enkelte afdelinger. I udgiftsstatistikkerne (både budget og regnskab) skal det bemærkes, at udgifterne samlet set er større end huslejeindtægterne. Den resterende del af udgifterne dækkes bl.a. af indtægter i forbindelse med erhvervslejemål, institutioner og drift af fællesfaciliteter, samt renteindtægter, tilskud fra boligorganisationen og driftsstøtte fra Landsbyggefonden. I forhold til fortolkningen af statistikken bør der tages højde for, at der også er udgifter forbundet med drift og administration af erhvervslejemål og institutioner. På opgørelsestidspunktet for Husleje- og udgiftsstatistik 2012 udgjorde de indberettede regnskaber for regnskabsåret 2011 ca. 92 % af det samlede antal regnskaber for de almene boliger på landsplan. Heraf er ca. 2 % frasorteret af følgende årsager: 1. Afdelinger med mindre end 50 boliger er frasorteret, hvis huslejen, efter validering af data, er steget mere end 50 kr. pr. m² eller faldet mere end 30 kr. pr. m² ift Større afdelinger med lignende huslejeudvikling er blevet gennemgået ved at sammenholde de indberettede regnskabstal med Landsbyggefondens Stamdata, hvad angår boligarealer. 2. Manglende (forsinket) eller fejlbehæftet indberetning af regnskabs- og budgettal. 3. Afdelinger, der ikke er gået i drift kaldet byggebalancer. Tabel A: Datagrundlag for Husleje- og udgiftsstatistik Alle boliger Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Blandede boliger I alt Efter frasortering Dækningsgrad* 90,2 % 90,8 % 73,3 % 72,2 % 95,6 % Note: Antallet af boliger I alt der indgår i Husleje- og udgiftsstatistikken adskiller sig fra antallet af boliger i Landsbyggefondens månedlige opgørelse af ledige boliger på Forskellen mellem de to opgørelser opstår som følge af, at I alt indeholder afdelinger, der endnu ikke er ibrugtaget, da de optræder i fondens Stamdata, mens Ledige boliger kun indeholder ibrugtagede afdelinger. *) Dækningsgraden for ældreboliger er mindre end for de øvrige afdelingstyper, da der blandt ældreboligerne er en højere andel af afdelinger, der endnu ikke er taget i brug end blandt de øvrige afdelingstyper. Ovenfor fremgår dækningsgraden for Husleje- og udgiftsstatistik 2012 fordelt på boligtyper. Af tabellen kan det konstateres, at datagrundlaget for alle boliger efter frasortering er 90,2 % ud af en samlet (regnskabspligtig) almen boligmasse på boliger. Dermed er statistikkens fordeling af boliger på regioner og ibrugtagelsesår ikke nødvendigvis ligesom den samlede fordeling af boliger iht. fondens SIDE 4 I 57

5 Stamdata pr. 1. januar Det vurderes dog, at forskelle i fordelingen er små og ikke påvirker de opgjorte huslejeniveauer væsentligt, da datagrundlaget er over 85 %. Opgørelser på familie-, ældre- og ungdomsboliger er foretaget ud fra rene afdelinger, dvs. at det kun er afdelinger, der består af én af boligtyperne. Denne opdeling er foretaget, fordi boligtyperne har forskellig udgiftsstruktur, hvilket medfører, at afdelinger bestående af flere boligtyper ikke er direkte sammenlignelige. Enkeltværelser betragtes som familieboliger. Opgørelse af alle boliger medtager derimod både boliger fra de rene afdelinger og afdelinger bestående af flere boligtyper. Huslejen er korrigeret for, at der i nogle afdelinger indgår individuelt vandforbrug for de enkelte boliger. Korrektionen er foretaget således, at de afdelinger hvor udgiften til vandforbrug er mindre end 40 kr. pr. m², er tilføjet et vandtillæg. Vandtillægget og vandudgiften er udformet således, at de tilsammen summerer til 40 kr. pr. m². Dermed giver det et mere retvisende billede af den gennemsnitlige husleje pr. m². Vandtillægget er oplyst af Landsbyggefondens Driftsstøtteafdeling. Til yderligere sammenligning er der foretaget en beregning af, hvor stor en gennemsnitlig familiebolig er. Beregningen er foretaget på baggrund af boligarealer i Landsbyggefondens Stamdata, og viser, at en gennemsnitlig familiebolig i 2012 udgjorde 78 m² (se tabel 16). Før blev boligarealerne i fondens Stamdata oprettet med udgangspunkt i de støtteberettigede arealer, herefter er anvendt BBR (bruttoetageareal). Boligorganisationerne har dog pligt til, at vedligeholde stamdataoplysningerne i fondens Stamdata. Tidligere støtteberettigede arealer kan derfor være ændret til bruttoetagearealet. Huslejestatistikken er endvidere opdelt i forhold til ibrugtagelsesår. Denne opdeling er foretaget på baggrund af, hvilken finansieringsform boligerne oprindeligt er opført med. Før 1958 blev der ydet statslån 1 til opførelse af almene boliger. Fra blev nybyggeri finansieret via et nyoprettet 2. prioriteringsinstitut, der afløste statslånene, derudover var der skiftende mulighed for tilskud. Fra blev byggeriet finansieret via nominallån med statslig rentesikring. I perioden blev det almene byggeri finansieret via IS-20 lån, dette skifter til IS-35 lån fra Fra 1999 og frem bliver byggeriet finansieret ved nominallån, fastforrentede eller rentetilpasningslån. For udgiftsstatistikkerne er der ligeledes foretaget opdelinger i forhold til ibrugtagelsesår. Inddelingen er som følger: før 1968, fra , og efter årtusindeskiftet. Finansieringsformen er givet ved tilsagnsdatoen, og da ibrugtagelsesåret ikke nødvendigvis er tæt på tilsagnsdatoen, kan dette give nogle forskydninger i forhold til opdelingen på finansieringsformer. Da periodeinddelingerne af statistikken dækker over en bred årrække, vurderes det ikke at påvirke udviklingen i husleje- og udgiftsniveauet. Husleje- og udgiftsstatistikken er fra og med 2008 opdelt i 5 regioner. Tidligere var statistikken opdelt i hhv. Hovedstadsregionen og det øvrige land. Betegnelsen Hovedstadsregionen omfattede kommunerne København og Frederiksberg samt de tidligere amter København, Frederiksborg og Roskilde. Det er derfor ikke muligt at sammenligne de geografisk opdelte husleje- og udgiftsstatistikker før og efter Statslånene blev indført 29. marts 1887, før det fandtes der ingen samlet finansieringsform. SIDE 5 I 57

6 Fra og med Husleje- og udgiftsstatistik 2006 er der sket en ændring i definitionen af ibrugtagelsesår. Ibrugtagelsesåret beregnes herefter som et vægtet gennemsnit af antallet af boliger. Tidligere var ibrugtagelsesår defineret som ibrugtagelsesåret for det ældste byggeafsnit. Denne ændring påvirker afdelinger med mere end et byggeafsnit. Der vil i huslejestatistikken kunne forekomme ibrugtagelsesår med 0 boliger. Forklaringen på dette er, at der enten ikke er bygget boliger i det pågældende år eller at de er blevet frasorteret som følge af fejlbehæftede oplysninger, manglende indberetninger eller at der er tale om byggeregnskaber. Der tages forbehold for definitionsændringen ved sammenligning over tid. Afdelingens alder er defineret som årene fra ibrugtagelsesår til og med regnskabsåret Fra regnskabsåret 2010 er det statistiske opgørelsesprincip ændret fra primo til ultimo regnskabsåret, jf. LBF orienterer nr. 510 af 1. oktober Det betyder, at regnskaberne fra og med 2009/2010 henregnes til det kalenderår, hvor regnskabsperioden slutter. Baggrunden er, at det er mere hensigtsmæssigt i forhold til beregning af nøgletal i den almene styringsdialog. Ændringen vil kun have betydning for den statistiske opgørelse af regnskaber med forskudt regnskabsår. For de regnskaber, der følger kalenderåret, har det ingen betydning, at opgørelsestidspunktet bliver ændret fra primo til ultimo. Ved sammenligning af husleje- og udgiftsniveau over tid, bør der tages højde for ændringen i det statistiske opgørelsesprincip. Som følge af ændringen vurderes det, at udviklingen i husleje- og udgiftsniveauet er undervurderet fra budgetår og regnskabsår Alle beløb er opgjort i løbende priser og der tages forbehold for mindre afvigelser, der skyldes afrunding. Den ændrede regionsopdeling og opdelingen på ibrugtagelsesår vil kunne skabe forskelle i forhold til tidligere offentliggjorte statistikker. SIDE 6 I 57

7 HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2012 I 2012 var den gennemsnitlige årlige kvadratmeterhusleje i de almene boliger 722 kr. pr. m². Det svarer til, at den gennemsnitlige husleje steg med 3,6 % i forhold til Fordelt efter afdelingstype udgjorde den gennemsnitlige husleje i 2012 for en almen familiebolig 693 kr. pr. m², mens den var hhv. 999 kr. pr. m² for ældreboliger og 874 kr. pr. m² for ungdomsboliger. Halvdelen af de almene familieboligafdelinger, afgrænset ved 25 % og 75 % fraktilen 2, havde et gennemsnitligt huslejeniveau på mellem kr. pr. m² i Den gennemsnitlige huslejestigning fra 2011 til 2012 var relativt størst for almene familieboliger og relativt mindst for ungdomsboliger. Huslejeudviklingen i 2012 er større end i 2011, hvilket bl.a. kan tilskrives ændringen i den statistiske opgørelsesmetode for regnskaberne. Set over en 5-årig periode var den gennemsnitlige årlige huslejestigning 3,4 %, mens huslejen gennemsnitligt steg med 3,6 % fra Opgjort efter afdelingens ibrugtagelsesår er den gennemsnitlige husleje steget mest i afdelinger ibrugtaget før Opgjort efter ibrugtagelsesår kan der konstateres en sammenhæng mellem afdelingens ibrugtagelsesår og den gennemsnitlige kvadratmeterhusleje. Den gennemsnitlige kvadratmeterhusleje udgør således ca. 200 kr. pr. m² mere i afdelinger fra efter årtusindeskiftet end i de ældre afdelinger fra før Det hænger bl.a. sammen med at nettokapitaludgifterne udgør ca. 58 % i de nyere afdelinger, mens de udgør 5 % i de ældre. Der kan konstateres forholdsvist store regionale forskelle i huslejeniveauet. Det gennemsnitlige huslejeniveau var i 2012 højst på Sjælland, da huslejeniveauet i Region Hovedstaden (800 kr. pr. m²) og Region Sjælland (757 kr. pr. m²) lå over niveauet i de øvrige regioner. Det gennemsnitlige huslejeniveau er mere end 200 kr. pr. m² højere i den østlige del af Danmark end den vestlige på trods af, at nettokapitaludgifterne er mindre i den østlige del, da boligmassen er ældre (Se figur 1 side 8). Som et særligt tema er spredningen i huslejeniveauet for en familiebolig i 2012 undersøgt. Den gennemsnitlige månedlige husleje for en almen familiebolig på 78 m² udgør kr. pr. måned (se tabel T1). For de 10 % af afdelingerne med den laveste månedlige husleje udgør huslejen op til kr. pr. måned, mens den månedlige husleje omvendt udgør kr. og derover i de dyreste afdelinger. Opgjort efter boligernes størrelse er den gennemsnitlige månedlige husleje kr. pr. måned for en familiebolig på 60 m², mens den udgør for en familiebolig på 110 m² (se Tabel T2). Den årlige kvadratmeterhusleje er relativt størst i de mindre boliger (figur T2-T5). Andelen af boliger med en årlig kvadratmeterhusleje på kr. og derover er således størst for boliger med en størrelse på 0-60 m², sammenlignet med de øvrige boligstørrelser, hvilket er ca. 300 kr. pr. m² end den gennemsnitlige årlige kvadratmeterhusleje for en familiebolig % fraktil betyder, at 25 % af afdelingerne havde en gennemsnitlig kvadratmeterhusleje under dette niveau. Omvendt betyder 75 % fraktilen, at 25 % af afdelingerne havde en gennemsnitlig kvadratmeterhusleje over dette niveau. SIDE 7 I 57

8 I afsnit 4 gives en kort gennemgang af udviklingen i huslejen med udgangspunkt i ejendomsskatter, pligtmæssige bidrag, beboerbetalingen for nominallån og kapitaludgifterne til indekslån samt fleksibel finansiering. FIGUR 1: GENNEMSNITLIG ÅRLIG KVADRATMETERHUSLEJE 2012 FORDELT EFTER KOMMUNER, KR. PR. M² Kilde: Kortet er baseret på DAGI-kort fra Kort og Matrikelstyrelsen SIDE 8 I 57

9 Budgetterede udgifter De budgetterede udgifter for en gennemsnitlig almen familiebolig på 78 m² beløb sig i 2012 samlet til kr. Heraf var ca. en fjerdedel ( kr.) budgetteret til nettokapitaludgifterne og 6 % til både administrationsudgifter (3.771 kr.) og ejendomsskatter (3.577 kr.). Henlæggelserne androg 18 % ( kr.) af de samlede udgifter, mens de ekstraordinære udgifter udgjorde 14 % (7.894 kr.). De øvrige udgifter kan ses i tabel 9 side 34. I alt var 93 % af de samlede udgifter finansieret af huslejeindtægter, de resterende 7 % blev finansieret af lejeindtægter fra erhvervslejemål og institutioner, renteindtægter, driftssikring mv. I 2012 kostede det således kr. at bebo en gennemsnitlig almen familiebolig, svarende til en månedlig husleje på kr. De budgetterede nettokapitaludgifter var i 2012 mindre i Region Hovedstaden end i de øvrige regioner. Det skal ses i lyset af, at afdelingerne i Region Hovedstaden i gennemsnit er 4-8 år ældre end i de øvrige regioner. Overordnet set var de gennemsnitlige budgetudgifter pr. m² dog højere i Region Hovedstaden (843 kr. pr. m²) sammenlignet med de øvrige regioner ( kr. pr. m²). Der var således i 2012 en forskel på 194 kr. pr. m² i det budgetterede udgiftsniveau mellem afdelingerne i Region Hovedstaden (843 kr. pr. m²) og Region Syddanmark (649 kr. pr. m²). Den budgetterede årlige gennemsnitsudgift pr. m² var i 2012 højst for de nyeste boligafdelinger ibrugtaget efter årtusindeskiftet. I 2012 var den årlige gennemsnitsudgift pr. m² for boligafdelinger med ibrugtagelsesår efter 2000 således budgetteret til 876 kr., mens den var på 700 kr. for afdelinger med ibrugtagelsesår før Hovedparten af sammenhængen mellem udgifter og afdelingens ibrugtagelsesår kan forklares ved størrelsen af nettokapitaludgifterne. I de nyere afdelinger ibrugtaget efter årtusindeskiftet androg nettokapitaludgifterne således mere end 61 % af de samlede budgetterede udgifter pr. m², mens de udgjorde en forholdsvist lille andel (5 %) af de ældre boligers budgetterede udgifter. Der kan ligeledes konstateres en sammenhæng mellem udgiftsniveau og afdelingstype. Den budgetterede årlige gennemsnitsudgift pr. m² var i 2012 højere for ældreboliger og ungdomsboliger end familieboliger. Den årlige gennemsnitsudgift pr. m² i 2012 var således budgetteret til hhv. 748 kr. for almene familieboliger, 945 kr. for ungdomsboliger og kr. for ældreboliger. Sammenhængen mellem udgifter og afdelingstype kan for en stor del forklares ved, at ældre- og ungdomsboliger generelt er af nyere dato end familieboligerne, og derfor har større nettokapitaludgifter. Samtidig er disse boliger generelt mindre end familieboliger, og udgiftsposter såsom administrationsbidrag og renholdelse må forventes at afhænge mere af antallet af lejemålsenheder end af boligernes størrelse. Faktiske udgifter Set over perioden er de gennemsnitlige udgifter i afdelingsregnskaberne steget med 17 %, heraf var den største stigning fra med ca. 5 %. Fra er udgifter pr. m² til ejendomsskatter, administrationsbidrag, almindelig vedligeholdelse og planlagt og periodisk fornyelse samt forbedringsarbejder steget relativt mere end de samlede gennemsnitlige udgifter pr. m². SIDE 9 I 57

10 DEL 1. HUSLEJEN 2012 Denne del af statistikken indeholder en opgørelse af huslejen 2012 på regioner, afdelingernes alder (ibrugtagelsesår), afdelingstype, hhv. familie-, ældre- og ungdomsbolig afdeling, og boligernes størrelse. Tabel 1 (side 11) viser huslejen 2012 fordelt efter regioner og ibrugtagelsesår. For at skabe et sammenligningsgrundlag er desuden vist de tilsvarende tal for 2011, såvel som en opgørelse over stigningsprocenterne i denne 1-årige periode. Tabel 2A 2C (side 12-14) indeholder en tilsvarende opgørelse for de forskellige afdelingstyper hhv. familie-, ældre- og ungdomsboligafdelinger. Figur A (side 15) illustrerer denne opgørelse, hvad angår familieboliger. Tabel 3A (side 16) og 3B (side 17) viser en opgørelse over huslejeniveauet opgjort efter afdelingernes størrelse. Tabel 4A 5B (side 18 og 19) og figur B (side 20) viser, hvorledes huslejen i den almene sektor har udviklet sig siden Tabel 6 (side 21) samt figur C (side 22) viser, hvorledes boligerne fordeler sig på forskellige huslejeniveauer. Af tabel 7-8 (side 23-26) fremgår huslejen inklusiv tillæg ved forbrugsafregnet individuelt vandforbrug. Da mange almene boliger endnu betaler det individuelle vandforbrug over huslejen, giver disse tabeller et bedre udgangspunkt for sammenligning af huslejeniveauet i forskellige afdelinger. SIDE 10 I 57

11 TABEL 1: DEN ÅRLIGE KVADRATMETERHUSLEJE OPGJORT EFTER IBRUGTAGELSESÅR OG REGIONER ALLE ALMENE BOLIGER Hele landet Hovedstaden Stigning 1/ / Stigning ,7 % ,8 % ,0 % ,2 % ,6 % ,6 % ,5 % ,8 % ,2 % ,9 % ,0 % ,9 % Samlet ,6 % ,4 % Sjælland Syddanmark Stigning 1/ / Stigning ,3 % ,3 % ,0 % ,6 % ,4 % ,0 % ,9 % ,0 % ,5 % ,7 % ,5 % ,6 % Samlet ,8 % ,1 % Midtjylland Nordjylland Stigning 1/ / Stigning ,3 % ,5 % ,1 % ,5 % ,2 % ,0 % ,9 % ,8 % ,5 % ,1 % ,7 % ,7 % Samlet ,9 % ,9 % Den var der i alt almene boliger i Danmark. Statistikkens boliger udgør 90,2 % af den samlede almene boligmasse. SIDE 11 I 57

12 TABEL 2: DEN ÅRLIGE KVADRATMETER HUSLEJE OPGJORT EFTER AFDELINGSTYPE, IBRUGTAGELSESÅR OG REGIONER 2A. FAMILIEBOLIGER Hele landet Hovedstaden Stigning 1/ / Stigning ,2 % ,0 % ,9 % ,5 % ,1 % ,2 % ,9 % ,5 % ,2 % ,8 % ,5 % ,0 % Samlet ,6 % ,6 % Sjælland Syddanmark Stigning 1/ / Stigning ,0 % ,2 % ,0 % ,9 % ,7 % ,0 % ,6 % ,8 % ,1 % ,5 % ,3 % ,9 % Samlet ,3 % ,4 % Midtjylland Nordjylland Stigning 1/ / Stigning ,4 % ,1 % ,9 % ,9 % ,6 % ,1 % ,4 % ,4 % ,6 % ,4 % ,3 % ,0 % Samlet ,0 % ,7 % Den var der i alt almene familieboliger i Danmark. Statistikkens boliger udgør 90,8 % af de samlede familieboliger. SIDE 12 I 57

13 2B. ÆLDREBOLIGER Hele landet Hovedstaden Stigning 1/ / Stigning ,8 % ,5 % ,7 % ,3 % ,4 % ,2 % ,6 % ,0 % ,7 % ,4 % Samlet ,9 % ,4 % Sjælland Syddanmark Stigning 1/ / Stigning ,1 % ,1 % ,0 % ,3 % ,5 % ,0 % ,6 % ,3 % ,4 % ,2 % Samlet ,1 % ,6 % Midtjylland Nordjylland Stigning 1/ / Stigning ,0 % ,9 % ,6 % ,2 % ,8 % ,9 % ,4 % ,8 % ,0 % ,1 % Samlet ,5 % ,9 % Den var der i alt almene ældreboliger i Danmark. Statistikkens boliger udgør 73,3 % af de samlede ældreboliger. SIDE 13 I 57

14 2C. UNGDOMSBOLIGER Hele landet Hovedstaden Stigning 1/ / Stigning ,6 % ,8 % ,1 % ,4 % ,9 % ,9 % ,4 % ,2 % ,3 % ,0 % Samlet ,2 % ,0 % Sjælland Syddanmark Stigning 1/ / Stigning ,1 % ,4 % ,2 % ,7 % ,9 % ,2 % ,6 % ,4 % ,5 % ,4 % Samlet ,7 % ,1 % Midtjylland Nordjylland Stigning 1/ / Stigning *-12,5 % ,3 % ,3 % ,4 % ,3 % ,1 % ,7 % ,4 % ,7 % ,5 % Samlet ,0 % ,0 % Den var der i alt almene ungdomsboliger i Danmark. Statistikkens boliger udgør 72,2 % af de samlede ungdomsboliger. *) Det forholdsvist høje fald i huslejeniveauet fra kan forklares med, at der i 2012 indgår 385 boliger, mens der i 2011 indgik 601 boliger. SIDE 14 I 57

15 FIGUR A: DEN ÅRLIGE KVADRATMETER HUSLEJE I FAMILIEBOLIGER Kr. pr. m² Ibrugtagelsesår Hele landet Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Note: Den årlige kvadratmeter husleje er 0 for afdelinger med ibrugtagelsesår 2011 i Region Sjælland og Region Syddanmark, se tabel 2A. Det skyldes enten, at der ikke er kommet nye afdelinger til i 2011, byggeregnskaber eller, at regnskaberne endnu ikke er indberettet. SIDE 15 I 57

16 TABEL 3A: HUSLEJE 2012 FOR FAMILIEBOLIGER FORDELT EFTER BOLIGERNES STØRRELSE REGIONER OG KR. PR. M² Hele landet Hovedstaden M² Boliger Husleje Boliger Husleje 1/ / Samlet Sjælland Syddanmark M² Boliger Husleje Boliger Husleje 1/ / Samlet Midtjylland Nordjylland M² Boliger Husleje Boliger Husleje 1/ / Samlet SIDE 16 I 57

17 TABEL 3B: HUSLEJE 2012 FOR FAMILIEBOLIGER FORDELT EFTER BOLIGERNES STØRRELSE - IBRUGTAGELSESÅR OG KR. PR. M² Ibrugtagelsesår: M² Før Samlet Samlet gns SIDE 17 I 57

18 TABEL 4A: HUSLEJEUDVIKLINGEN ALLE ALMENE BOLIGER (KR. PR. M²) Region: Gennemsnitlig årlig stigning Hovedstaden ,8 % Sjælland ,2 % Syddanmark ,9 % Midtjylland ,1 % Nordjylland ,3 % Ibrugtagelsesår: før ,7 % ,1 % ,8 % ,0 % Boligtype: Familieboliger ,4 % Ældreboliger ,9 % Ungdomsboliger ,5 % Samlet gns ,4 % TABEL 4B: HUSLEJEUDVIKLINGEN FAMILIEBOLIGER (KR. PR. M²) Region: Gennemsnitlig årlig stigning Hovedstaden ,8 % Sjælland ,2 % Syddanmark ,7 % Midtjylland ,1 % Nordjylland ,9 % Ibrugtagelsesår: før ,7 % ,2 % ,0 % ,7 % Samlet gns ,4 % SIDE 18 I 57

19 TABEL 5A: DEN ÅRLIGE HUSLEJESTIGNING ALLE ALMENE BOLIGER Gennemsnitlig årlig stigning Region: Hovedstaden 5,1 % 4,9 % 1,6 % 3,4 % 3,8 % Sjælland 3,9 % 3,6 % 2,6 % 2,8 % 3,2 % Syddanmark 2,3 % 4,0 % 1,2 % 4,1 % 2,9 % Midtjylland 4,4 % 3,6 % 0,4 % 3,9 % 3,1 % Nordjylland 4,1 % 3,1 % 2,1 % 3,9 % 3,3 % Ibrugtagelsesår: før ,0 % 4,2 % 2,1 % 3,7 % 3,7 % ,2 % 3,8 % 2,2 % 2,4 % 3,1 % ,9 % 3,7 % 1,4 % 3,4 % 2,8 % ,4 % 2,9 % 1,3 % 3,6 % 3,0 % Boligtype: Familieboliger 4,2 % 4,2 % 1,5 % 3,6 % 3,4 % Ældreboliger 2,4 % 4,2 % 1,9 % 3,2 % 2,9 % Ungdomsboliger 2,3 % 2,7 % 2,6 % 2,2 % 2,5 % Samlet gns. 4,2 % 4,2 % 1,5 % 3,6 % 3,4 % TABEL 5B: DEN ÅRLIGE HUSLEJESTIGNING FAMILIEBOLIGER Gennemsnitlig årlig stigning Region: Hovedstaden 4,8 % 4,9 % 1,9 % 3,6 % 3,8 % Sjælland 4,2 % 3,9 % 2,6 % 2,3 % 3,2 % Syddanmark 2,7 % 3,5 % 1,3 % 3,4 % 2,7 % Midtjylland 4,8 % 3,7 % 0,0 % 4,0 % 3,1 % Nordjylland 3,3 % 3,4 % 1,4 % 3,7 % 2,9 % Ibrugtagelsesår: før ,6 % 4,3 % 2,1 % 3,8 % 3,7 % ,3 % 3,7 % 1,9 % 3,1 % 3,2 % ,2 % 4,1 % 1,4 % 3,2 % 3,0 % ,3 % 2,9 % 1,3 % 4,3 % 2,7 % Samlet gns. 4,2 % 4,2 % 1,5 % 3,6 % 3,4 % SIDE 19 I 57

20 FIGUR B: DEN ÅRLIGE HUSLEJESTIGNING FOR FAMILIEBOLIGER OPGJORT PÅ REGIONER Stigning i procent 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland SIDE 20 I 57

21 TABEL 6: ANTAL FAMILIEBOLIGER PR. 1. JANUAR 2012 FORDELT EFTER IBRUGTAGELSESÅR OG HUSLEJE I KR. PR. M² - HELE LANDET Kr. pr. m² Andel ,0 % ,0 % ,0 % ,1 % ,1 % ,4 % ,3 % ,5 % ,1 % ,4 % ,3 % ,0 % ,0 % ,8 % ,0 % ,8 % ,7 % ,9 % ,2 % ,8 % ,6 % ,9 % ,9 % ,5 % ,4 % ,7 % ,4 % ,7 % ,4 % ,8 % ,6 % ,8 % ,4 % ,0 % ,7 % ,3 % ,3 % 100,0 % Samlet Note: De markerede tal viser, hvilket interval den gennemsnitlige husleje pr. m² befinder sig i, for de forskellige ibrugtagelsesår. SIDE 21 I 57

22 HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2012 FIGUR C: FAMILIEBOLIGER 2012 FORDELT EFTER HUSLEJENIVEAU HELE LANDET Andel af boliger 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% Kr. pr. m² Note: Halvdelen af de almene afdelinger, afgrænset ved 25 % og 75 % fraktilen, havde et gennemsnitligt huslejeniveau på mellem kr. pr. m², markeret med sort. Den gennemsnitlige husleje for alle familieboliger var 693 kr. pr. m², jf. tabel 2A. SIDE 22 I 57

23 TABEL 7: HUSLEJE 2012 FOR ALLE ALMENE BOLIGER OPGJORT PÅ IBRUGTAGELSESÅR OG REGIONER - INKLUSIV TILLÆG VED INDIVIDUEL VANDMÅLING (KR. PR. M²) Hele landet Hovedstaden Tillæg 1/ u. tillæg m. tillæg 1/ u. tillæg m. tillæg Tillæg , , , , , , , , , , , , , ,9 Samlet , ,9 Sjælland Syddanmark Tillæg 1/ u. tillæg m. tillæg 1/ u. tillæg m. tillæg Tillæg , , , , , , , , , , , , ,9 Samlet , ,0 Midtjylland Nordjylland Tillæg 1/ u. tillæg m. tillæg 1/ u. tillæg m. tillæg Tillæg , , , , , , , , , , , , , ,8 Samlet , ,8 Note: En nærmere beskrivelse af vandtillægget kan ses i afsnittet om datagrundlaget side 5. SIDE 23 I 57

24 TABEL 8: HUSLEJE 2012 OPGJORT PÅ AFDELINGSTYPE, IBRUGTAGELSESÅR OG REGIONER - INKLUSIV TILLÆG VED INDIVIDUEL VANDMÅLING (KR. PR. M²) TABEL 8A. FAMILIEBOLIGER Hele landet Hovedstaden Tillæg 1/ u. tillæg m. tillæg 1/ u. tillæg m. tillæg Tillæg , , , , , , , , , , , , , ,0 Samlet , ,0 Sjælland Syddanmark Tillæg 1/ u. tillæg m. tillæg 1/ u. tillæg m. tillæg Tillæg , , , , , , , , , , , , Samlet , ,7 Midtjylland Nordjylland Tillæg 1/ u. tillæg m. tillæg 1/ u. tillæg m. tillæg Tillæg , , , , , , , , , , , , , ,8 Samlet , ,8 Note: En nærmere beskrivelse af vandtillægget kan ses i afsnittet om datagrundlaget side 5. SIDE 24 I 57

25 TABEL 8B. ÆLDREBOLIGER Hele landet Hovedstaden Tillæg 1/ u. tillæg m. tillæg 1/ u. tillæg m. tillæg Tillæg , , , , , , , , , , , ,8 Samlet , ,1 Sjælland Syddanmark Tillæg 1/ u. tillæg m. tillæg 1/ u. tillæg m. tillæg Tillæg , , , , , , , , , , ,9 Samlet , ,1 Midtjylland Nordjylland Tillæg 1/ u. tillæg m. tillæg 1/ u. tillæg m. tillæg Tillæg , , , , , , , , , , Samlet , ,3 Note: En nærmere beskrivelse af vandtillægget kan ses i afsnittet om datagrundlaget side 5. SIDE 25 I 57

26 TABEL 8C. UNGDOMSBOLIGER Hele landet Hovedstaden Tillæg 1/ u. tillæg m. tillæg 1/ u. tillæg m. tillæg Tillæg , , , , , , , , , , Samlet , ,7 Sjælland Syddanmark Tillæg 1/ u. tillæg m. tillæg 1/ u. tillæg m. tillæg Tillæg , , , , , , , , , , Samlet , ,8 Midtjylland Nordjylland Tillæg 1/ u. tillæg m. tillæg 1/ u. tillæg m. tillæg Tillæg , , , , , , , , , , Samlet , ,9 Note: En nærmere beskrivelse af vandtillægget kan ses i afsnittet om datagrundlaget side 5. SIDE 26 I 57

27 TEMA: HUSLEJENIVEAU FOR FAMILIEBOLIGER 2012 Som et særligt tema er foretaget en analyse af spredningen i huslejeniveauet for en gennemsnitlig familiebolig på 78 m². Det undersøges endvidere, hvad den månedlige husleje for familiebolig er, opdelt på udvalgte boligstørrelser i de enkelte regioner, samt spredningen i den årlige kvadratmeterhusleje opgjort efter boligstørrelse. Den gennemsnitlige månedlige husleje for en almen familiebolig på 78 m² er i kr. pr. måned (se tabel T1). For de 10 % af afdelingerne med den mindste månedlige husleje udgør huslejen kr. pr. måned og derunder, mens den månedlige husleje omvendt udgør kr. og derover i de 10 % af afdelinger med den højeste månedlige husleje. Fordelt efter regioner er der relativt stor forskel på den månedlige husleje for de 10 % af afdelingerne med den mindste månedlige husleje. I Region Syddanmark udgør den månedlige husleje ca kr. og derunder, for de 10 % af afdelingerne med den mindste månedlige husleje, mens den er ca kr. højere i Region Hovedstaden. Den månedlige husleje for en familiebolig på 60 m² er kr. pr. måned, og kr. for en familiebolig på 110 m² (se Tabel T2). Fordelt efter regioner kan det konstateres, at den gennemsnitlige månedlige husleje for familieboliger på 60 m² i Region Nordjylland, svarer til niveauet i Region Hovedstaden. Den gennemsnitlige månedlige husleje for familieboliger på 80 m² og derover er derimod væsentligt mindre i Region Nordjylland end i Region Hovedstaden. Andelen af familieboliger med en månedlig husleje under gennemsnittet (4.505 kr.) er større i de jyske kommuner end de sjællandske. (Figur T1). Det kan konstateres, at andelen er over 90 % på de mindre øer såsom Læsø, Samsø og Ærø, mens 9 ud af 10 kommuner med en andel under 10 % er beliggende i Region Hovedstaden. Det gør sig dog ikke gældende i Københavns kommune, da andelen her udgør ca. 40 %. Der er dog ikke taget højde for boligens størrelse i denne opgørelse. I Region Hovedstaden, er det kun de mindre familieboliger på 60 m², der ligger under gennemsnitlige huslejeniveau for en almen familiebolig, mens det i Jylland også gælder boliger på 80 m² (Tabel T2). Den årlige kvadratmeterhusleje er relativt størst i de mindre boliger, end i de større boliger (figur T2-T5). Andelen af boliger med en årlig kvadratmeterhusleje på kr. og derover er således størst for boliger med en størrelse på 0-60 m², sammenlignet med de øvrige boligstørrelser. Det kan konstateres, at spredningen i den årlige kvadratmeterhusleje er mindst for boliger, der er større end 100 m², mens den er størst i de mindre boliger. Samtidig er huslejeniveauet i boliger i størrelsen m² relativt højere end i boliger, der er større end 100 m². SIDE 27 I 57

28 TABEL T1: SPREDNINGEN I DEN MÅNEDLIGE HUSLEJE 2012 FOR EN GENNEMSNITLIG FAMILIEBOLIG PÅ 78 M² Hele landet Hovedstaden 10 % fraktil Husleje % fraktil 10 % fraktil Husleje % fraktil Samlet Sjælland Syddanmark 10 % fraktil Husleje % fraktil 10 % fraktil Husleje % fraktil Samlet Midtjylland Nordjylland 10 % fraktil Husleje % fraktil 10 % fraktil Husleje % fraktil Samlet Note: 10 % fraktil betyder, at 10 % af afdelingerne havde en gennemsnitlig månedlig husleje under dette niveau. Omvendt betyder 90 % fraktilen, at 10 % af afdelingerne havde en gennemsnitlig månedlig husleje over dette niveau. SIDE 28 I 57

29 FIGUR T1: ANDEL FAMILIEBOLIGER, DER KOSTER MINDRE END EN GENNEMSNITLIG FAMILIEBOLIG PR. MÅNED (4.505 KR. SE TABEL T1) FORDELT EFTER KOMMUNER. Kilde: Kortet er baseret på DAGI-kort fra Kort og Matrikelstyrelsen. SIDE 29 I 57

30 HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2012 TABEL T2: GENNEMSNITLIG MÅNEDLIG HUSLEJE FOR FORSKELLIGE BOLIGSTØRRELSER FORDELT EFTER REGIONER - FAMILIEBOLIGER 60 m 2 80 m m m 2 Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Hele landet Note: Den månedlige husleje er opgjort med udgangspunkt gennemsnitlige intervalhuslejer. Eksempelvis er der beregnet en årlig kvadratmeterhusleje for familieboligafdelinger med en gennemsnitlig boligstørrelse fra 0-60 m², hvorefter det er omregnet til en månedlig husleje for en familiebolig på 60 m². Huslejen for de øvrige boligstørrelser er opgjort på tilsvarende måde. FIGUR T2: SPREDNING I HUSLEJENIVEAU 2012 FOR FAMILIEBOLIGER I STØRRELSEN 0-60 M² Andel af boliger 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% Kr. pr. m² SIDE 30 I 57

31 HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2012 FIGUR T3: SPREDNING I HUSLEJENIVEAU 2012 FOR FAMILIEBOLIGER I STØRRELSEN M² Andel af boliger 10% 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% Kr. pr. m² FIGUR T4: SPREDNING I HUSLEJENIVEAU 2012 FOR FAMILIEBOLIGER I STØRRELSEN M² Andel af boliger 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% Kr. pr. m² SIDE 31 I 57

32 HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2012 FIGUR T5: SPREDNING I HUSLEJENIVEAU 2012 FOR FAMILIEBOLIGER STØRRE END 100 M² Andel af boliger 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% Kr. pr. m² SIDE 32 I 57

33 DEL 2. DE ALMENE AFDELINGERS UDGIFTER - BUDGET 2012 Denne del af statistikken indeholder en opgørelse over udgifternes størrelse og sammensætning i henhold til afdelingernes budgetter for Da huslejen bliver fastsat med udgangspunkt i budgetterne, giver disse tabeller et nærmere indblik i huslejedannelsen i den almene boligsektor. Tabel 9 (side 34) viser udgifterne for familieboliger i hele landet fordelt på hovedposter. Udgifternes størrelse og sammensætning for en typisk familiebolig på 78 m² er vist i tabellen. Tabel 10 (side 35) viser, hvorledes udgifterne for familieboliger fordeler sig i regionerne. Tabel 11 (side 36) og figurerne D1-D4 (side 37-38) viser fordelingen af udgifterne for familieboliger opgjort efter ibrugtagelsesår. Figur D1 omhandler boliger fra før Figur D2 omhandler boliger fra perioden Figur D3 omhandler boliger fra perioden , mens figur D4 viser udgiftsfordelingen for boliger opført efter årtusindeskiftet. Tabel 12 (side 39) og figurerne E1-E3 (side 40-41) viser størrelse og sammensætning af udgifterne for de forskellige afdelingstyper - hhv. familie-, ældre- og ungdomsboliger. SIDE 33 I 57

34 TABEL 9: UDGIFTER - BUDGET 2012 FOR FAMILIEBOLIGER FORDELT PÅ HOVEDPOSTER - HELE LANDET Udgifter pr. m 2 (i kr.) Fordeling Årlig udgift for 78 m 2 (i kr.) Nettokapitaludgifter % Offentlige og andre faste udgifter % Ejendomsskatter 46 6 % Vandafgifter 29 4 % Renovation 27 4 % Forsikringer 13 2 % Energiforbrug 19 3 % Bidrag til Landsbyggefonden 26 3 % Administrationsbidrag 48 6 % Andet*** 2 0 % 170 Variable udgifter % Renholdelse % Almindelig vedligeholdelse 38 5 % Andet 21 3 % Henlæggelser % Planlagt og periodisk fornyelse % Istandsættelse ved fraflytning 20 3 % Tab ved fraflytninger mv.* 7 1 % 559 Andet 2 0 % 170 Ekstraordinære udgifter % Forbedringsarbejder og afskrivning % Bygningsrenovering og ombygning 19 3 % Andet 9 1 % 685 Udgifter i alt % Afsat til uforudsete udgifter 0 0 % 0 I alt % finansieret via: Husleje 2012** % Lejeindtægter erhverv og institutioner 11 1 % 847 Renteindtægter 9 1 % 702 Driftssikring mm % 996 Øvrige indtægter 22 3 % Indtægter i alt % *) Fra og med regnskabsår 2008 skal der ikke længere foretages henlæggelser til tab ved lejeledighed, men kun til tab ved fraflytninger mv.. **) Tabel 4B. ***) Omfatter bl.a. bidrag til dispositionsfonden og arbejdskapital. Note: Der tages forbehold for afvigelser, der skyldes afrunding. SIDE 34 I 57

35 TABEL 10: UDGIFTER - BUDGET 2012 FOR FAMILIEBOLIGER I KR. PR. M 2 FORDELT PÅ REGIONER OG HOVEDPOSTER Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Nettokapitaludgifter Offentlige og andre faste udgifter Ejendomsskatter Vandafgifter Renovation Forsikringer Energiforbrug Bidrag til Landsbyggefonden Administrationsbidrag Andet*** Variable udgifter Renholdelse Almindelig vedligeholdelse Andet Henlæggelser Planlagt og periodisk fornyelse Istandsættelse ved fraflytning Tab ved fraflytninger mv.** Andet Ekstraordinære udgifter Forbedringsarbejder og afskrivning Bygningsrenovering og ombygning Andet Udgifter i alt Afsat til uforudsete udgifter I alt finansieret via: Husleje 2012* Lejeindtægter erhverv og institutioner Renteindtægter Driftssikring mm Øvrige indtægter Indtægter i alt *) Tabel 4B. **) Fra og med regnskabsår 2008 skal der ikke længere foretages henlæggelser til tab ved lejeledighed, men kun til tab ved fraflytninger mv.. ***) Omfatter bl.a. bidrag til dispositionsfonden og arbejdskapital. Note: Der tages forbehold for afvigelser, der skyldes afrunding. SIDE 35 I 57

36 TABEL 11: UDGIFTER - BUDGET 2012 FOR FAMILIEBOLIGER I KR. PR. M 2 OPGJORT EFTER IBRUGTAGELSESÅR OG FORDELT PÅ HOVEDPOSTER Før Nettokapitaludgifter Offentlige og andre faste udgifter Ejendomsskatter Vandafgifter Renovation Forsikringer Energiforbrug Bidrag til Landsbyggefonden Administrationsbidrag Andet*** Variable udgifter Renholdelse Almindelig vedligeholdelse Andet Henlæggelser Planlagt og periodisk fornyelse Istandsættelse ved fraflytning Tab ved fraflytninger mv.** Andet Ekstraordinære udgifter Forbedringsarbejder og afskrivning Bygningsrenovering og ombygning Andet Udgifter i alt Afsat til uforudsete udgifter I alt finansieret via: Husleje 2012* Lejeindtægter erhverv og institutioner Renteindtægter Driftssikring mm Øvrige indtægter Indtægter i alt *) Tabel 4B. **) Fra og med regnskabsår 2008 skal der ikke længere foretages henlæggelser til tab ved lejeledighed, men kun til tab ved fraflytninger mv.. ***) Omfatter bl.a. bidrag til dispositionsfonden og arbejdskapital. Note: Der tages forbehold for afvigelser, der skyldes afrunding. SIDE 36 I 57

37 FIGUR D: UDGIFTER - BUDGET 2012 FOR FAMILIEBOLIGER OPGJORT EFTER IBRUGTAGELSESÅR OG FORDELT PÅ HOVEDPOSTER - I PROCENT D1. IBRUGTAGELSESÅR FØR 1968 I alt 700 kr. pr. m² fordelt på: 17% 5% 7% Nettokapitaludgifter 7% Ejendomsskatter 22% 21% Administrationsbidrag Øvrige offentlige og andre faste udgifter* Variable udgifter Henlæggelser Ekstraordinære udgifter 20% D2. IBRUGTAGELSESÅR I alt 761 kr. pr. m² fordelt på: 16% 25% Nettokapitaludgifter Ejendomsskatter Administrationsbidrag Øvrige offentlige og andre faste udgifter* 18% 6% 5% Variable udgifter Henlæggelser Ekstraordinære udgifter 18% 13% *Øvrige offentlige og andre faste udgifter indeholder renovation, forsikringer, energiforbrug, bidrag til Landsbyggefonden og andet. SIDE 37 I 57

38 FIGUR D: UDGIFTER - BUDGET 2012 FOR FAMILIEBOLIGER OPGJORT EFTER IBRUGTAGELSESÅR OG FORDELT PÅ HOVEDPOSTER - I PROCENT D3. IBRUGTAGELSESÅR I alt 822 kr. pr. m² fordelt på: 4% 15% Nettokapitaludgifter Ejendomsskatter Administrationsbidrag 45% Øvrige offentlige og andre faste udgifter* 15% Variable udgifter Henlæggelser Ekstraordinære udgifter 10% 6% 5% D4. IBRUGTAGELSESÅR I alt 876 kr. pr. m² fordelt på: 10% 1% Nettokapitaludgifter 12% Ejendomsskatter Administrationsbidrag 7% 5% 4% 61% Øvrige offentlige og andre faste udgifter* Variable udgifter Henlæggelser Ekstraordinære udgifter *Øvrige offentlige og andre faste udgifter indeholder renovation, forsikringer, energiforbrug, bidrag til Landsbyggefonden og andet. SIDE 38 I 57

39 TABEL 12: UDGIFTER - BUDGET 2012 I KR. PR. M 2 FORDELT PÅ AFDELINGSTYPER OG HOVEDPOSTER Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Nettokapitaludgifter Offentlige og andre faste udgifter Ejendomsskatter Vandafgifter Renovation Forsikringer Energiforbrug Bidrag til Landsbyggefonden Administrationsbidrag Andet*** Variable udgifter Renholdelse Almindelig vedligeholdelse Andet Henlæggelser Planlagt og periodisk fornyelse Istandsættelse ved fraflytning Tab ved fraflytninger mv.** Andet Ekstraordinære udgifter Forbedringsarbejder og afskrivning Bygningsrenovering og ombygning Andet Udgifter i alt Afsat til uforudsete udgifter I alt finansieret via: Husleje 2012* Lejeindtægter erhverv og institutioner Renteindtægter Driftssikring mm Øvrige indtægter Indtægter i alt *) Tabel 4A. **) Fra og med regnskabsår 2008 skal der ikke længere foretages henlæggelser til tab ved lejeledighed, men kun til tab ved fraflytninger mv.. ***) Omfatter bl.a. bidrag til dispositionsfonden og arbejdskapital. Note: Der tages forbehold for afvigelser, der skyldes afrunding. SIDE 39 I 57

40 FIGUR E: UDGIFTER - BUDGET 2012 FORDELT PÅ AFDELINGSTYPER OG HOVEDPOSTER - I PROCENT E1. FAMILIEBOLIGER I alt 748 kr. pr. m² fordelt på: 14% 22% Nettokapitaludgifter Ejendomsskatter 18% 6% 6% Administrationsbidrag Øvrige offentlige og andre faste udgifter* Variable udgifter Henlæggelser Ekstraordinære udgifter 18% 16% E2. ÆLDREBOLIGER I alt 1012 kr. pr. m² fordelt på: 11% 2% Nettokapitaludgifter Ejendomsskatter 15% Administrationsbidrag 52% Øvrige offentlige og andre faste udgifter* Variable udgifter Henlæggelser 11% Ekstraordinære udgifter 6% 3% *Øvrige offentlige og andre faste udgifter indeholder renovation, forsikringer, energiforbrug, bidrag til Landsbyggefonden og andet. SIDE 40 I 57

41 FIGUR E: UDGIFTER - BUDGET 2012 FORDELT PÅ AFDELINGSTYPER OG HOVEDPOSTER - I PROCENT E3. UNGDOMSBOLIGER I alt 945 kr. pr. m² fordelt på: 6% 19% 15% 10% 31% 1% Nettokapitaludgifter Ejendomsskatter Administrationsbidrag Øvrige offentlige og andre faste udgifter* Variable udgifter Henlæggelser Ekstraordinære udgifter 18% *Øvrige offentlige og andre faste udgifter indeholder renovation, forsikringer, energiforbrug, bidrag til Landsbyggefonden og andet. SIDE 41 I 57

42 DEL 3. DE ALMENE AFDELINGERS UDGIFTER - REGNSKAB 2011 Denne del af statistikken indeholder en opgørelse over udgifternes størrelse og sammensætning i henhold til afdelingernes regnskaber for Tabel 13 (side 43) viser udgifterne for familieboliger i hele landet fordelt på hovedposter. Udgifternes størrelse og sammensætning for en gennemsnitlig familiebolig på 78 m² er vist i tabellen. Tabel 14 (side 44) viser, hvordan udgifterne for alle familieboliger, opgjort på regioner, fordeler sig på hovedposterne. Tabel 15 (side 45) og figurerne F1-F4 (side 46-47) viser fordelingen af udgifterne for familieboliger opgjort efter ibrugtagelsesår. Figur F1 omhandler boliger fra før Figur F2 omhandler boliger fra perioden Figur F3 omhandler boliger fra perioden , mens figur F4 viser udgiftsfordelingen for boliger opført efter årtusindeskiftet. Tabel 16 (side 48) og figurerne G1-G3 (side 49-50) viser volumen og strukturen af udgifterne for de forskellige afdelingstyper - hhv. familie-, ældre- og ungdomsboliger. Tabel 17A 17C (side 51-53) viser udviklingen i de forskellige udgiftsposter siden SIDE 42 I 57

43 TABEL 13: UDGIFTER - REGNSKAB 2011 I KR. PR. M² FOR FAMILIEBOLIGER FORDELT PÅ HOVEDPOSTER - HELE LANDET Udgifter pr. m 2 (i kr.) Fordeling Årlig udgift for 78 m 2 (i kr.) Nettokapitaludgifter % Offentlige og andre faste udgifter % Ejendomsskatter 44 6 % Vandafgifter 28 4 % Renovation 26 3 % Forsikringer 12 2 % 956 Energiforbrug 19 2 % Bidrag til Landsbyggefonden 25 3 % Administrationsbidrag 46 6 % Andet*** 2 0 % 156 Variable udgifter % Renholdelse % Almindelig vedligeholdelse 39 5 % Andet 20 3 % Henlæggelser % Planlagt og periodisk fornyelse % Istandsættelse ved fraflytning 20 3 % Tab ved fraflytninger mv.** 7 1 % 583 Andet 6 1 % 474 Ekstraordinære udgifter % Forbedringsarbejder og afskrivninger 69 9 % Bygningsrenovering og ombygning 21 3 % Andet 18 2 % Udgifter i alt % Afsat til uforudsete udgifter 18 2 % I alt % finansieret via: Husleje 2011* % Andre indtægter og tilskud % *) Tabel 4B. **) Fra og med regnskabsår 2008 skal der ikke længere foretages henlæggelser til tab ved lejeledighed, men kun til tab ved fraflytninger mv.. ***) Omfatter bl.a. bidrag til dispositionsfonden og arbejdskapital. Note: Der tages forbehold for afvigelser, der skyldes afrunding. SIDE 43 I 57

44 TABEL 14: UDGIFTER - REGNSKAB 2011 FOR FAMILIEBOLIGER I KR. PR. M² FORDELT PÅ REGIONER OG HOVEDPOSTER Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Nettokapitaludgifter Offentlige og andre faste udgifter Ejendomsskatter Vandafgifter Renovation Forsikringer Energiforbrug Bidrag til Landsbyggefonden Administrationsbidrag Andet*** Variable udgifter Renholdelse Almindelig vedligeholdelse Andet Henlæggelser Planlagt og periodisk fornyelse Istandsættelse ved fraflytning Tab ved fraflytninger mv.** Andet Ekstraordinære udgifter Forbedringsarbejder og afskrivninger Bygningsrenovering og ombygning Andet Udgifter i alt Afsat til uforudsete udgifter I alt finansieret via: Husleje 2011* Andre indtægter og tilskud Afdelingernes gennemsnitlige alder 36 år 29 år 30 år 32 år 28 år Boligernes gennemsnitlige størrelse 77 m² 76 m² 79 m² 80 m² 78 m² *) Tabel 4B. **) Fra og med regnskabsår 2008 skal der ikke længere foretages henlæggelser til tab ved lejeledighed, men kun til tab ved fraflytninger mv.. ***) Omfatter bl.a. bidrag til dispositionsfonden og arbejdskapital. Note: Der tages forbehold for afvigelser, der skyldes afrunding. SIDE 44 I 57

45 TABEL 15: UDGIFTER - REGNSKAB 2011 FOR FAMILIEBOLIGER I KR. PR. M 2 OPGJORT EFTER IBRUGTAGELSESÅR OG FORDELT PÅ HOVEDPOSTER Før Nettokapitaludgifter Offentlige og andre faste udgifter Ejendomsskatter Vandafgifter Renovation Forsikringer Energiforbrug Bidrag til Landsbyggefonden Administrationsbidrag Andet*** Variable udgifter Renholdelse Almindelig vedligeholdelse Andet Henlæggelser Planlagt og periodisk fornyelse Istandsættelse ved fraflytning Tab ved fraflytninger mv.** Andet Ekstraordinære udgifter Forbedringsarbejder og afskrivninger Bygningsrenovering og ombygning Andet Udgifter i alt Afsat til uforudsete udgifter I alt finansieret via: Husleje 2011* Andre indtægter og tilskud Boligernes gennemsnitlige størrelse 76 m² 82 m² 75 m² 83 m² *) Tabel 4B. **) Fra og med regnskabsår 2008 skal der ikke længere foretages henlæggelser til tab ved lejeledighed, men kun til tab ved fraflytninger mv.. ***) Omfatter bl.a. bidrag til dispositionsfonden og arbejdskapital. Note: Der tages forbehold for afvigelser, der skyldes afrunding. SIDE 45 I 57

46 FIGUR F: UDGIFTER - REGNSKAB 2011 FOR FAMILIEBOLIGER OPGJORT EFTER IBRUGTAGELSESÅR OG FORDELT PÅ HOVEDPOSTER I PROCENT F1. IBRUGTAGELSESÅR FØR 1968 I alt 705 kr. pr. m² fordelt på: 17% 2% 5% 7% Nettokapitaludgifter 7% Ejendomsskatter Administrationsbidrag Øvrige offentlige og andre faste udgifter* Variable udgifter Henlæggelser 21% 20% Ekstraordinære udgifter Afsat til uforudsete udgifter 20% F2. IBRUGTAGELSESÅR I alt 782 kr. pr. m² fordelt på: 2% 17% 23% Nettokapitaludgifter Ejendomsskatter Administrationsbidrag Øvrige offentlige og andre faste udgifter* 18% 5% 6% Variable udgifter Henlæggelser Ekstraordinære udgifter Afsat til uforudsete udgifter 17% 12% *Øvrige offentlige og andre faste udgifter indeholder renovation, forsikringer, energiforbrug, bidrag til Landsbyggefonden og andet. SIDE 46 I 57

47 FIGUR F: UDGIFTER - REGNSKAB 2011 FOR FAMILIEBOLIGER OPGJORT EFTER IBRUGTAGELSESÅR OG FORDELT PÅ HOVEDPOSTER I PROCENT F3. IBRUGTAGELSESÅR I alt 826 kr. pr. m² fordelt på: 4% 3% 15% 15% 44% Nettokapitaludgifter Ejendomsskatter Administrationsbidrag Øvrige offentlige og andre faste udgifter* Variable udgifter Henlæggelser Ekstraordinære udgifter Afsat til uforudsete udgifter 10% 6% 5% F4. IBRUGTAGELSESÅR I alt 902 kr. pr. m² fordelt på: 10% 3% 3% 12% 7% 5% 3% 58% Nettokapitaludgifter Ejendomsskatter Administrationsbidrag Øvrige offentlige og andre faste udgifter* Variable udgifter Henlæggelser Ekstraordinære udgifter Afsat til uforudsete udgifter *Øvrige offentlige og andre faste udgifter indeholder renovation, forsikringer, energiforbrug, bidrag til Landsbyggefonden og andet. SIDE 47 I 57

48 TABEL 16: UDGIFTER - REGNSKAB 2011 I KR. PR. M 2 FORDELT PÅ AFDELINGSTYPER OG HOVEDPOSTER Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Nettokapitaludgifter Offentlige og andre faste udgifter Ejendomsskatter Vandafgifter Renovation Forsikringer Energiforbrug Bidrag til Landsbyggefonden Administrationsbidrag Andet*** Variable udgifter Renholdelse Almindelig vedligeholdelse Andet Henlæggelser Planlagt og periodisk fornyelse Istandsættelse ved fraflytning Tab ved fraflytninger mv.** Andet Ekstraordinære udgifter Forbedringsarbejder og afskrivninger Bygningsrenovering og ombygning Andet Udgifter i alt Afsat til uforudsete udgifter I alt finansieret via: Husleje 2011* Andre indtægter og tilskud Afdelingernes gennemsnitlige alder 32 år 8 år 13 år Boligernes gennemsnitlige størrelse 78 m² 68 m² 36 m² *) Tabel 4A. **) Fra og med regnskabsår 2008 skal der ikke længere foretages henlæggelser til tab ved lejeledighed, men kun til tab ved fraflytninger mv.. ***) Omfatter bl.a. bidrag til dispositionsfonden og arbejdskapital. Note: Der tages forbehold for afvigelser, der skyldes afrunding. SIDE 48 I 57

49 FIGUR G: UDGIFTER - REGNSKAB 2011 FORDELT PÅ AFDELINGSTYPER OG HOVEDPOSTER I PROCENT G1. FAMILIEBOLIGER I alt 760 kr. pr. m² fordelt på: 18% 14% 2% 21% 6% 6% Nettokapitaludgifter Ejendomsskatter Administrationsbidrag Øvrige offentlige og andre faste udgifter* Variable udgifter Henlæggelser Ekstraordinære udgifter Afsat til uforudsete udgifter 18% 15% G2. ÆLDREBOLIGER I alt 1006 kr. pr. m² fordelt på: 4% 4% 20% 14% 14% 66% Nettokapitaludgifter Ejendomsskatter Administrationsbidrag Øvrige offentlige og andre faste udgifter* Variable udgifter Henlæggelser Ekstraordinære udgifter Afsat til uforudsete udgifter 7% 4% *Øvrige offentlige og andre faste udgifter indeholder renovation, forsikringer, energiforbrug, bidrag til Landsbyggefonden og andet. SIDE 49 I 57

50 FIGUR G: UDGIFTER - REGNSKAB 2011 FORDELT PÅ AFDELINGSTYPER OG HOVEDPOSTER I PROCENT G3. UNGDOMSBOLIGER I alt 963 kr. pr. m² fordelt på: 10% 3% 19% 22% 39% 2% 12% Nettokapitaludgifter Ejendomsskatter Administrationsbidrag Øvrige offentlige og andre faste udgifter* Variable udgifter Henlæggelser Ekstraordinære udgifter Afsat til uforudsete udgifter 22% *Øvrige offentlige og andre faste udgifter indeholder renovation, forsikringer, energiforbrug, bidrag til Landsbyggefonden og andet. SIDE 50 I 57

51 TABEL 17A: UDGIFTER I KR. PR. M 2 FOR FAMILIEBOLIGER I HELE LANDET FORDELT PÅ UDVALGTE HOVEDPOSTER Nettokapitaludgifter Offentlige og andre faste udgifter Ejendomsskatter Vandafgifter Renovation Forsikringer Energiforbrug Bidrag til Landsbyggefonden Administrationsbidrag Variable udgifter Renholdelse Almindelig vedligeholdelse Henlæggelser Planlagt og periodisk fornyelse Istandsættelse ved fraflytning Ekstraordinære udgifter Forbedringsarbejder Udgifter i alt Afsat til uforudsete udgifter I alt SIDE 51 I 57

52 TABEL 17B: INDEKSTAL FOR UDGIFTER FOR FAMILIEBOLIGER I HELE LANDET FORDELT PÅ UDVALGTE HOVEDPOSTER Nettokapitaludgifter Offentlige og andre faste udgifter Ejendomsskatter Vandafgifter Renovation Forsikringer Energiforbrug Bidrag til Landsbyggefonden Administrationsbidrag Variable udgifter Renholdelse Almindelig vedligeholdelse Henlæggelser Planlagt og periodisk fornyelse Istandsættelse ved fraflytning Ekstraordinære udgifter Forbedringsarbejder Udgifter i alt Afsat til uforudsete udgifter I alt SIDE 52 I 57

53 TABEL 17C: DEN PROCENTVISE STIGNING I UDGIFTERNE FOR FAMILIEBOLIGER I HELE LANDET Gennemsnitlig årlig stigning Nettokapitaludgifter 0,7 % 2,4 % -3,9 % 2,9 % 0,5 % Offentlige og andre faste udgifter 4,7 % 4,6 % 2,5 % 1,3 % 3,3 % Ejendomsskatter 7,9 % 5,7 % 6,5 % 6,1 % 6,5 % Vandafgifter 5,4 % 7,9 % 1,3 % -9,9 % 0,9 % Renovation 4,0 % 2,3 % 1,3 % 1,1 % 2,2 % Forsikringer 4,3 % 4,9 % 2,1 % -1,0 % 2,5 % Energiforbrug 3,0 % 7,2 % 1,2 % 2,3 % 3,4 % Bidrag til Landsbyggefonden 6,0 % 0,4 % 2,1 % -0,4 % 2,0 % Administrationsbidrag 2,5 % 4,5 % 1,7 % 6,8 % 3,9 % Variable udgifter 6,6 % 5,3 % 5,8 % 2,8 % 5,1 % Renholdelse 7,9 % 6,9 % 5,7 % -0,5 % 5,0 % Almindelig vedligeholdelse 2,3 % 1,7 % 7,3 % 9,9 % 5,2 % Henlæggelser 4,7 % 5,9 % 4,9 % 5,6 % 5,3 % Planlagt og periodisk fornyelse 5,6 % 3,9 % 4,9 % 5,9 % 5,1 % Istandsættelse ved fraflytning 2,2 % 4,1 % 0,9 % -0,7 % 1,6 % Ekstraordinære udgifter 10,6 % 10,3 % 4,9 % 5,7 % 7,9 % Forbedringsarbejder 9,4 % 7,4 % -0,8 % 4,0 % 4,9 % Udgifter i alt 4,8 % 5,2 % 2,4 % 3,3 % 3,9 % Afsat til uforudsete udgifter 0,0 % 0,9 % 6,2 % 11,1 % 4,5 % I alt 4,7 % 5,1 % 2,5 % 3,5 % 3,9 % SIDE 53 I 57

54 DEL 4. UDVIKLINGEN I HUSLEJEN FRA En almen boligafdeling er en selvstændig enhed, som er økonomisk uafhængig af boligorganisationen og andre boligafdelinger. Afdelingens husleje er omkostningsbestemt, det vil sige, at udgifter ved drift af afdelingen skal dækkes af tilsvarende indtægter. Nogle af afdelingens udgifter er beboerne selv herre over. Det drejer sig især om niveauet for renholdelse, vedligeholdelse samt forbedringsarbejder mv., mens beboerne ingen indflydelse har på skatter og afgifter, eventuelle bidrag til Landsbyggefonden og udgifter i forbindelse med afdelingens finansiering. Nedenfor er forløbet i de nævnte faste udgiftsposter belyst: Ejendomsskatter Ejendomsskatten (grundskylden) til kommunen beregnes af grundværdien (minus eventuelle fradrag for forbedringer). Det er den enkelte kommune, der fastsætter ejendomsskatten, og derfor kan den variere fra kommune til kommune. Lejere betaler ejendomsskatten via huslejen. Med virkning fra og med 2003 har der været et loft over stigningen i ejendomsskatten (grundskylden), der sætter grænser for, hvor meget den årlige stigning i grundværdien må være. Grænsen bliver fastsat hvert år af Folketinget og regeringen i forbindelse med kommuneforhandlingerne. Siden 2008 har den årlige stigning i grundskatteloftsværdien været som følger: 2008: 4,9 % 2009: 4,7 % 2010: 7,0 % 2011: 7,0 % 2012: 4,3 % Kilde: Skatteministeriet. Hvis kommunen har hævet grundskyldspromillen, kan stigningen i ejendomsskatten dog blive større end de angive procenter. Pligtmæssige bidrag I henhold til lov om almene boliger betaler afdelinger, som er ibrugtaget før 1970 bidrag til Landsbyggefonden, de såkaldt A- og G-indskud. A-indskuddene reguleres i modsætning til G- indskuddene ikke. Fra 2008 er G-indskuddene pr. kvadratmeter blevet forhøjet som vist nedenfor: 2008: 6,7 % 2009: 3,0 % 2010: 0,0 % 2011: 0,6 % 2012: 3,9 % Kilde: LBF Orienterer. SIDE 54 I 57

55 Nominallån med rentesikring Afdelinger fra perioden er typisk finansieret med nominallån, hvortil staten har betalt en del af ydelsen i form af rentesikring. Rentesikringen blev almindeligvis givet med et fast beløb de første 4 år af bebyggelsens levetid, hvorefter støtten årligt bliver aftrappet på den måde, at beboernes andel af ydelsen på realkreditlånene (beboerbetalingen) gradvist øges med ¾ af laveste stigning i enten priser eller lønninger. I perioden er beboerbetalingen steget således: 2008: 1,06 % 2009: 3,32 % 2010: 1,31 % 2011: 1,35 % 2012: 1,46 % Kilde: BL-informerer Aftrapning af rentesikring Indekslåneordningen Med indeksreformen i 1982 blev tidsprofilen i kapitaludgifterne ændret, idet afdelingens startudgifter blev nedsat, men til gengæld var der ikke noget 4-årigt pusterum før beboernes andel af kapitaludgifterne blev forhøjet. Ellers reguleres kapitaludgifterne næsten efter samme princip, som under rentesikringssystemet. Fra 2007 har stigningen i kapitaludgifterne været således: 2007: 1,06 % 2008: 2,11 % 2009: 1,67 % 2010: 1,04 % 2011: 1,20 % Kilde: Københavns fondsbørs og Landsbyggefondens beregninger. Fleksibel finansiering Ved finansieringsændringen primo 1999 er kapitaludgifterne blevet løsrevet fra det underliggende lån (nominallån) og udgør for byggerier med tilsagn i 1999 det første år 3,6 % af anskaffelsessummen og for byggerier med tilsagn i kun 3,4 % det første år, dog med tillæg af bidrag til reserve og administrationsfond. Indekseringen af kapitaludgifterne er blevet videreført som under rentesikringssystemet. I tidsrummet har kapitaludgifterne for disse byggerier bevæget sig således: 2008: 1,19 % 2009: 3,18 % 2010: 1,50 % 2011: 1,07 % 2012: 1,31 % Kilde: Statens Administration og Landsbyggefondens beregninger. SIDE 55 I 57

56 Med virkning fra 1. juli 2010 blev finansieringen af det almene byggeri ændret således, at første års beboerbetaling blev nedsat til 2,8 %. Til gengæld hæves den årlige regulering af kapitaludgifterne fra ¾ til fuld regulering og disse byggerier har derfor haft en justering af beboerbetalingen på: 2010: 1,99 % 2011: 1,47 % 2012: 1,76 % Kilde: Statens Administration og Landsbyggefondens beregninger. SIDE 56 I 57

57 SIDE 57 I 57 Studiestræde København V Telefon Telefax E-post lbf@lbf.dk