Endelig er der nogle forhold omkring den offentlige lederuddannelse, som slet ikke adresseres i bekendtgørelsen. Det drejer sig om

Transkript

1 BORA Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: Høringssvar til certificeringsbekendtgørelsen med bilag og til bekendtgørelse om diplomuddannelse i ledelse FTF har en række forslag og spørgsmål vedrørende sikringen af kvalitet i det foreliggende udkast til certificeringsbekendtgørelse med bilag, forslag til justeringer i beskrivelsen af nogle modulers mål og indhold samt bemærkninger til udkastet til bekendtgørelse om diplomuddannelse i ledelse. _ Generelt til certificeringsbekendtgørelsen FTF er optaget af sikkerheden for kvalitet i det uddannelsestilbud, der gives i den offentlige lederuddannelse. Vi er bekymrede for, at det hastværk, som ordningen gennemføres med, har omkostninger for kvalitetssikringen. FTF mener endvidere, at man har undervurderet omfanget af de faglige og administrative opgaver, der følger med at nedsætte og sekretariatsbetjene Certificeringsrådet og nedsætte og instruere de faglige ekspertudvalg. FTF har nogle forslag til ændringer i bekendtgørelsen og til certificeringskriterierne (bilag 1). Når det drejer sig om beskrivelsen af formål, læringsmål og indhold i de enkelte moduler (bilag 2) er det den generelle vurdering, at der er et meget højt og måske urealistisk ambitionsniveau for, hvor meget fagligt indhold der kan rummes i et modul af et begrænset omfang (5 ECTS-points). Hertil kommer nogle konkrete forslag til ændringer i modulerne. Endelig er der nogle forhold omkring den offentlige lederuddannelse, som slet ikke adresseres i bekendtgørelsen. Det drejer sig om Hvem behandler klager over prøver, der aflægges i den offentlige lederuddannelse? Hvordan varetages vejledning om valget mellem den offentlige lederuddannelse og diplomuddannelsen i ledelse? Hvordan varetages vejledning om, hvordan man bedst muligt sammensætter sin offentlige lederuddannelse? Hvordan følges den offentlige lederuddannelse og samspillet mellem de to lederuddannelser på diplomniveau i perioden frem til evalueringen i 2012? FTF mener, at Advisory Board bør videreføres som det forum, der drøfter udviklingen. Notat Side 1

2 Der er mange forskellige regler mv., der kommer til at regulere udbud og indhold af den offentlige lederuddannelse: certificeringsbekendtgørelsen med bilag, eksamensbekendtgørelsen, kvalifikationsrammen, certificeringsvejledning mv. Hvordan vil man skabe overblik for både udbydere og brugere af uddannelsen over de forskellige regler mv. og deres indbyrdes forhold? Hvordan føres tilsyn med de certificerede moduler det står fortsat åbent, hvordan skal rådet løfte sin tilsynsforpligtelse, og om der er tilstrækkelige ressourcer til at løfte opgaven? Generelt til bekendtgørelse om diplomuddannelse i ledelse Overgangen fra 9 til 5 ECTS-points for de enkelte moduler er en stor faglig udfordring, og opdelingen på mange, mindre moduler vil medføre at et væsentlig større tidsforbrug til prøver mv. end det, vi kender fra i dag. Der er enkelte kommentarer til bekendtgørelsens indhold. Specifikke kommentarer til certificeringsbekendtgørelsen: 3: FTF ønsker en mere præcis tekst og foreslår, at bestemmelsen formuleres sådan: Ved ét udbud forstås én udbyders tilrettelæggelse af ét modul, med en dertil knyttet gruppe af ansatte undervisere. 6: FTF har tidligere tilkendegivet, at en ansøgningsfrist pr. 3. august 2009 forekommer urealistisk. Det foreslås, at ministeriet overvejer, om det fremadrettet er hensigtsmæssigt at placere en ansøgningsfrist i august, og om ikke der bør være to ansøgningsfrister årligt. FTF foreslår, at der placeres en ansøgningsfrist i februar og en i september. 7: Det fremgår af lovbemærkningerne, at certificeringsgebyret skal afholde udgifterne i forbindelse med de faglige ekspertudvalgs arbejde. FTF understreger, at gebyret - ud over et honorar for funktionen som faglig ekspert - som en selvfølge også skal kunne dække afholdte rejseudgifter mv. der er forbundet med at varetage opgaven. 9: Det fremgår, at en deltager, der har gennemført moduler i offentlig ledelse på diplomniveau, har ret til merit i diplomuddannelse i ledelse hhv. ret til optagelse med henblik på at få udstedt et eksamensbevis for denne uddannelse. Det bør fremgå helt klart, om en professionshøjskole som udbyder diplomlederuddannelse, kan opkræve gebyr for udstedelse af eksamensbevis, eller om det er vederlagsfrit at få udstedt et bevis. 10: FTF mener, at formanden på baggrund af opgavernes indhold og karakter bør have indsigt i videregående uddannelse. Notat Side 2

3 16, stk. 2, nr. 1: FTF mener ikke at rådet bør kunne træffe en beslutning, der er stik modsat indstillingen fra et enigt fagligt ekspertudvalg. Hvis rådet vil godkende eller afvise et fagligt ekspertudvalgs enstemmige indstilling bør det være, fordi rådet har en viden om ansøgningen, som ikke er det faglige ekspertudvalg bekendt. Derfor bør sådanne sager tilbagevises til fornyet bedømmelse i det faglige udvalg. Vi foreslår, at bestemmelsen formuleres sådan: 1) træffe afgørelse om at godkende eller afvise i overensstemmelse med det faglige ekspertudvalgs enstemmige indstilling. 16, stk. 2, nr. 2: Det bør fremgå, at vurderingen fra det faglige ekspertudvalg (jf. 27, stk. 2) skal være grundlaget for rådets beslutning. Vi foreslår, at bestemmelsen formuleres sådan: 2) træffe beslutning om, at ansøgningen er tilstrækkeligt belyst i vurderingen fra det faglige ekspertudvalg, jf. 27, stk. 2, og på grundlag heraf godkende eller afvise en ansøgning, hvor der ikke foreligger en enstemmig indstilling. 16, stk. 2, nr. 4: Tilbagevisning af en indstilling kan også være relevant, hvis Certificeringsrådet ligger inde med en viden om ansøgningen, som burde være indgået i det faglige ekspertudvalgs vurdering. Vi foreslår, at bestemmelsen formuleres sådan: 4) tilbagevise indstillingen til behandling i det faglige udvalg ved åbenbare fejl i sagsbehandlingen eller mangler i det faglige ekspertudvalgs beslutningsgrundlag. 18, stk. 4: det er upræcist, hvad der forstås ved aktivitet. FTF foreslår, at bestemmelsen formuleres sådan: Certificeringen bortfalder, hvis der ikke har været afholdt prøver på modulet i et år. 18, stk. 3 og 19, stk. 2: Det er uklart, hvad sammenhængen mellem de to bestemmelser er. FTF lægger til grund, at en certificeret ansøger skal opfylde alle betingelser for certificeringen, både dem, der fremgår af bekendtgørelsens almindelige bestemmelser, og dem, der fremgår af certificeringskriterierne i bilag 1. Det står heller ikke klart, hvordan og hvornår certificeringen betragtes som bortfaldet, og hvornår den skal tilbagekaldes? 20: Det er ikke tilstrækkelig kvalitetssikring, at den enkelte certificerede udbyder almindeligvis selv vil skulle vurdere, hvornår certificeringsgrundlaget er bortfaldet. FTF foreslår, at indberetningspligten i 20 bør omfatte ændringer, der er indgået i forudsætningerne for certificering af modulet. Det vil blandt andet sige væsentlige ændringer i tilrettelæggelsen af modulet, prøveformen, det faglige indhold eller kompetenceprofilen for underviserne på modulet. FTF foreslår, at bestemmelsen formuleres sådan: Udbyderen indberetter aktiviteten på certificerede moduler 2 gange årligt til Certificeringsrådet. Aktiviteten indberettes som antal optagne ansøgere, antal gennemførte, antal deltagere der har bestået modulet og antallet af frafaldne deltagere. Notat Side 3

4 Stk. 2: Udbyder indberetter alle væsentlige ændringer i forhold til certificeringsgrundlaget. Det fremgår af certificeringen, hvilke forhold, der er lagt til grund for certificeringen. Stk. 3: Certificeringsrådet tilbagekalder certificeringen af modulet ved manglende indberetning. 21: FTF foreslår, at nr. 2 udvides, så der står antal certificerede moduler, og hvilke. Det vil give et bedre grundlag for at følge aktiviteten på uddannelsen og for den følgende evaluering. 25 og 27, stk. 1, overlapper hinanden. 27, stk. 2: Det bør være et krav, at vurderingen tydeligt angiver, hvori uenigheden mellem de faglige eksperter består. Til certificeringskriterierne, bilag 1 Det er et spørgsmål, under hvilket kriterium der stilles krav til videngrundlaget for udbydere af moduler i den offentlige lederuddannelse. Samlet set er det dog væsentligt, at kriterierne sikrer et tilstrækkeligt højt, relevant og ajourført videngrundlag som afspejler sig i Modulets faglige indhold Undervisernes faglige ressourcer og tilstedeværelsen af et fagligt miljø og Kvalitetssikringen af modulet. I den sammenhæng virker det ikke tilstrækkeligt, når der i kriterium 2 lægges vægt på relevant forskning og centrale tendenser inden for ledelse det bør kvalificeres, fx som nyeste relevante forskning og viden om centrale tendenser. I kriterium 4 er der brug for, at det bliver helt klart, hvad det er, der reguleres af eksamensbekendtgørelsen, er det censors medvirken, eller er det selve prøveafholdelsen, eller begge dele. I kriterium 5, nr. 1, foreslås det, at formuleringen ændres fra 1) de personer, der skal varetage undervisningen har ledelseserfaring eller erfaring med undervisning af ledere til 1) underviserne skal have ledelseserfaring eller erfaring med undervisning af ledere I kriterium 5, nr. 2, stilles der krav om at underviserne har et kvalifikationsniveau, der samlet set svarer til kandidatniveau. Det er ikke klart, hvad samlet set betyder i denne sammenhæng. Endvidere er det vurderingen, at der bør stilles mere omfattende og præcise krav til undervisernes faglige udvikling i nr. 3, så det fremgår tydeligt, at undervisningen er udviklingsbaseret. Notat Side 4

5 I kriterium 6 stilles krav til de fysiske rammer på udbudsstedet. Hvordan anvendes dette kriterium, hvis modulet gennemføres ude på de enkelte arbejdspladser, fx i en kommune? I kriterium 7 stilles krav til dokumentation af, at der arbejdes systematisk med kvalitetssikring, men det fremgår ikke, hvilket niveau kravene til arbejdet med kvalitetssikring har. Det bør stå tydeligt, at kravene er de samme, som der stilles til udbydere af akkrediterede uddannelser på diplomniveau. Til bilag 2 om modulernes formål, indhold mv. Det er et generelt ønske, at der i formuleringen af formål, mål og indhold lægges større vægt på arbejdsmiljøet, herunder navnlig indsigt i de psykiske og fysiske konsekvenser af arbejdets vilkår samt viden om, hvordan man aktivt kan gennemføre tiltag, der medvirker til at forbedre såvel det psykiske og fysiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen. Det er ligeledes et ønske, at der lægges større vægt lederopgavens kompleksitet, som indebærer, at ledelse ikke bare går nedad, men også retter sig opad og udad i organisationen og samarbejdende organisationer. Endelig bør der være fokus på lederens rolle som den der skaber rum for og anerkender medarbejderes arbejde med innovation og dokumentation af nye metoder mv. i arbejdet. De tre nævnte fokusområder er væsentlige for enhver offentlig leder og bør indgå med større vægt i den offentlige lederuddannelse. Endvidere er der brug for at bilag 2 forholder sig til behovet for vejledning, samt til, hvordan studiemiljøet tilgodeses. Når det drejer sig om sprogbrugen, er der en måske væsentlig sproglig forskel i formuleringen af formålene. I nogle moduler opremses formålene med at give.., mens de i andre formålsbeskrivelser formuleres anderledes, fx at udvikle. Det er ikke helt klart, om der er tilsigtet nogen betydningsforskel? Til de enkelte standardmoduler Personaleledelse: I beskrivelsen af kompetencer savnes en beskrivelse af, hvad lederen skal kunne i forhold til at skabe og gennemføre tiltag, der medvirker til at forbedre såvel det psykiske og fysiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen Udvikling, forandring, innovation: I formålsbeskrivelsen savnes et større fokus på medarbejderne som en væsentlig ressource til udvikling, forandring og innovation. Notat Side 5

6 Kvalitet, resultater og effekt: Når det drejer sig om indholdet i modulet, bør det også omfatte ledelse og styring mellem dokumentationskrav, profession og etik det er væsentligt både i forståelsen af krydspresset på den enkelte leder og i ledelsen af professionelle. Organisation og styring: I beskrivelsen af målene for viden og forståelse savnes det, at der sættes ord på, at styring har et etisk aspekt. Også i dette modul er det relevant at tænke arbejdsmiljøet med. Til valgmodulerne Formålsbeskrivelserne med de enkelte valgmoduler er meget omfattende. Er det et krav eller en forventning, at hele formålet med et valgmodul skal kunne opnås? Hvordan bliver der plads til toning af modulernes indhold i forhold til de ønsker, som deltagerne, og også arbejdsgiverne, kunne ønske? Ledelse og HR: I formålsbeskrivelsen anvendes formuleringen ledelsesmæssige forståelser og håndteringer af organisationens menneskelige ressourcer. Der ønskes en ændret formulering, som udtrykker større respekt for medarbejderne som ressource i de offentlige organisationer. Endvidere savnes omtale af arbejdsmiljø som en væsentlig faktor for udvikling af organisationen både i formålsbeskrivelsen og indholdet. Ledelse og kompetenceudvikling: I formålsbeskrivelsen beskrives konflikter mellem forskellige aktørers forestillinger om kompetenceudvikling og organisationens visioner og strategier som et udviklingspotentiale. Det er det muligvis også men en lederuddannelse kunne nok også have til formål at arbejde ud fra et andet afsæt end konflikten, fx med samarbejdet med forskellige aktører om at identificere behov og muligheder for kompetence- og personaleudvikling. Betydningen af et godt psykisk arbejdsmiljø som afsæt for arbejde med kompetenceudvikling er velkendt det ville være relevant at beskrive det under mål for læringsudbyttet. Ledelse af kvalitetsudvikling, dokumentation og evaluering: Lederens kompetence bør omfatte evnen til at inddrage medarbejdere i arbejdet med kvalitetsudvikling, dokumentation og evaluering. Dels med det formål at give medarbejdere rum til at udnytte deres kompetencer til at udvikle praksis inden for eget fagligt felt, dels med det formål, at dokumentationsformerne bliver så præcise som muligt i forhold til de givne mål, og dels med henblik på udvikling af dokumentations- og evalueringsformer, der kan nyttiggøres mest muligt i praksis. Også inddragelse af borgere/brugere som ressource i arbejdet skal være en del af modulets indhold og formål. Coaching: Modulets formål står ret uklart. Notat Side 6

7 Sektorledelse: Sektorledelse bør have et større fokus på samspillet mellem sektorer. Vi er opmærksomme på, at der også udbydes et modul om ledelse på tværs af fag og sektorgrænser men finder at det er helt relevant og nødvendigt, at samspillet mellem sektorer også indgår med tyngde her. Fagprofessionel ledelse: For FTF er det et klart ønske, at modulet både kan læses som en ramme for at lede fagprofessionelle (generelt), men også læses som en ramme for ledelse af lederens egen fagprofession. Det er ikke tydeligt, hvordan man kan nå at få modulets indhold tonet i forhold til ledelse af lederens eget fag, fx skoleledelse, inden for en ramme på 5 ECTSpoints. Specifikke kommentarer til bekendtgørelse om diplomuddannelse i ledelse 10: Efter FTF s opfattelse bør bestemmelsen også indeholde en henvisning til uddannelsesudvalgene for lederuddannelsen ved den enkelte institution. 12: Der bør være en henvisning til certificeringsbekendtgørelsen. 16, stk. 3: Hvis den enkelte studerende kommer i den situation, at overgangsordningen ikke videreføres i så lang tid, at pågældende kan afslutte sin diplomlederuddannelse efter den oprindelige studieordning, hvordan vil man så oversætte moduler a 9 ECTS-points til moduler a 5 ECTS-points i den ny studieordning? Notat Side 7