1. Beskrivelse af evaluering af undervisning
|
|
|
- Alma Bertelsen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for god undervisning 3. Instruktion til evaluering af undervisning 4. Spørgeskema til studerende 5. Skabeloner til referat, refleksioner, fokuspunkter og handleplan 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning Dette er en beskrivelse af kvalitetsarbejde med undervisningen, og hvilke overvejelser der ligger bag kvalitetsarbejdet. I den beskrevne praksis er der foretaget en række valg. Overordnet er det hensigten at indsamle viden om kvaliteten af undervisningen - viden som er relevant for såvel eksterne som interne parter. Der er behov for at dokumentere og legitimere kvaliteten overfor eksterne parter, og internt er der behov for at få viden og vurderinger, som kan bidrage til at sikre og udvikle kvaliteten. Fokus Hvad er der fokus på i kvalitetsarbejdet? I overensstemmelse med UCL s kvalitetssystem og kravene til akkrediteringen, er der primært fokus på at evaluere forhold ved undervisningen og til dels rammerne herfor. Som supplement berøres de studerendes oplevelse af deres egen læringsudbytte, deltagelse og indsats. Uddannelsens tilrettelæggelse og det overordnede undervisningsmiljø evalueres i anden sammenhæng. De studerende læringsudbytte evalueres mere indgående f.eks. i forbindelse med studieprodukterne og afsluttende ved eksamen. Den enkelte underviser eller faglærerteam kan vælge at supplere den beskrevne praksis med andre evalueringer. Kriterier Hvilke kriterier ligger til grund for vurdering af undervisningen? En evaluering kræver eksplicitte kriterier at vurdere ud fra. I relation til vurdering af undervisningen er der, som led i læreruddannelsens kvalitetspolitik, udarbejdet Beskrivelse af mål for god undervisning ved læreruddannelsen i UCL, som udgør vurderingskriterierne. Beskrivelsen af mål for god undervisning udtrykker et ideal, som efterstræbes i undervisningsforløb på Læreruddannelsen. Deltagere Hvem deltager i kvalitetsarbejdet? Både de studerende og underviserne er interessenter i undervisningen, og derfor skal begge parter bidrage med viden, vurderinger og refleksioner. Det sker gennem to sammenhængende studenterevalueringer, henholdsvis en kvantitativorienteret (spørgeskema) og en kvalitativorienteret (evalueringssamtale) evaluering, og gennem undervisernes kommentarer og refleksioner.
2 2 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Kvantitativorienteret studenterevaluering Der er behov for et kvantitativt udtryk for de studerendes opfattelse af undervisningen. Det kan bl.a. bidrage til at identificere, hvor der efter de studerende opfattelse er behov for at forbedre undervisningen. Derfor gennemføres en spørgeskemaundersøgelse, hvor de studerende skal krydse af i hvilken grad en række forhold efter deres opfattelse har været opfyldt i undervisningen. Spørgsmålene i spørgeskemaet er formuleret med udgangspunkt i målene for god undervisning. Det betyder, at der i spørgsmålene spørges til forhold, som i Læreruddannelsen opfattes som kvalitet i undervisningen. Dermed giver den kvantitativorienterede studenterevaluering viden om, i hvilken grad undervisningen efter de studerende opfattelse lever op til målene for god undervisning. (brugeroplevet målopfyldelsesevaluering af undervisningen). Kvalitativorienteret studenterevaluering Kvantitativ data giver ikke nødvendigvis viden, som kan anvendes fremadrettet i udvikling af undervisningen. Derfor gennemføres der en evalueringssamtale, hvor der er fokus på hvad der ligger til grund for de studerendes afkrydsning i spørgeskemaet. I evalueringssamtalen får underviseren mulighed for at få indsigt i de studerendes bagvedliggende opfattelser, og de studerende får mulighed for at henvise til konkrete forhold i undervisningen, som har henholdsvis fremmet deres udbytte, og som ønskes forbedret. Det er vigtigt at de studerendes opfattelser refererer til den undervisning, der faktisk er gennemført på holdet i faget forud for evalueringen. For at fremme de studerendes erindringer om undervisningen, skal evalueringen indledes med at underviseren henviser til fagets mål og CKF (studieordningen) og til forløbet i den hidtil gennemførte undervisning (semesterplanen). Underviserens kommentarer og refleksioner De studerende ytrer sig om undervisningen ud fra deres perspektiv. Der kan være rammer for undervisningens planlægning og gennemførelse, som de studerende ikke har kendskab til. Der kan være forhold ved undervisningen og deres egen læreproces, som de ikke er opmærksomme på. Derfor er der behov for at underviseren supplerer med viden og kommentarer i de tilfælde, det er nødvendigt for at få et mere komplet billede af undervisningen og dens rammer. Da kvalitetsarbejdet har et fremadrettet og udviklende sigte, er det centralt at underviseren reflekterer over sin undervisning i lyset af de studerendes evaluering og målene for god undervisning (hertil anvendes skabelon til underviserens kommentarer, refleksioner og handleplan). Opfølgning På baggrund af de studerendes evaluering og underviserens kommentarer og refleksioner sammenfatter underviseren fokuspunkter, som viser hvor der er behov for opfølgning. Den enkelte underviser er central aktør i opfølgningen på den konkrete undervisning, idet nogle forhold vil kunne ændres af underviseren uden videre i den efterfølgende undervisning. Andre forhold kræver måske uddybende undersøgelser og refleksion med henblik på at udvikle forslag til forbedringer. Derfor inddrages de øvrige undervisere i faget i opfølgningen, idet faget lærerteamet er forum for udvikling af faget. Endelig kan der være forhold, som ligger udenfor underviserens og lærerteamets
3 3 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 kompetence. I disse til fælde inddrages ledelsen i opfølgningen. Underviseren markerer for hvert fokuspunkt om opfølgningen foretages af underviseren selv, af lærerteamet eller af ledelsen. Desuden udarbejder underviseren en handleplan for de punkter vedkommende laver opfølgning på. Som afslutning på evalueringsprocessen har uddannelseschefen og lærerteamet en dialog om lærerteamets fokuspunkter og handleplan og resultatet af spørgeskemaundersøgelsen for faget og om ledelsens fokuspunkter og handleplan. Tidspunkt for evaluering Hvornår skal studenterevalueringerne gennemføres? Evalueringerne gennemføres i en fastlagt evalueringsmodul. For at få en høj svarprocent og sammenhæng mellem den kvantitativorienterede og den kvalitativorienterede evaluering er det påkrævet, at spørgeskemaet udfyldes mens de studerende er samlet i et lokale, og at evalueringssamtalen gennemføres i umiddelbar forlængelse heraf. Hvornår i løbet af studieåret skal evalueringen forgå. Da et af formålene med evalueringen er at udvikle den igangværende undervisning, skal evalueringen gennemføres omtrent midtvejs i studieårets undervisning, så evalueringsresultaterne kan anvendes fremadrettet i undervisningen. Samtidig kan det være mest hensigtsmæssigt at evaluere som afslutningen på et sammenhængende forløb, f.eks. et modul. Det konkrete tidspunkt for gennemførelse (evalueringsmodul) fastlægges af underviseren, dog således at det af hensyn til lærerteamets drøftelser placeres indenfor rammerne i den fastlagte tidsplan (bilag). Da et andet formål med evalueringen er at informere interne og eksterne om undervisningens kvalitet, skal den kvantitativorienterede studenterevaluering (spørgeskemaundersøgelsen) gennemføres igen som en afsluttende evaluering, når undervisningen i faget er afsluttet (Spørgeskemaundersøgelse som afslutning på undervisningen gælder først fra 2012). Offentliggørelse Det er vigtigt at alle deltagere i en evaluering informeres om evalueringsresultaterne og den fremadrettede handleplan, ligesom det er vigtigt at ledelsen er informeret herom. Desuden skal offentligheden informeres om kvaliteten jf. lov om åbenhed og gennemskuelighed. Det enkelte hold modtager det samlede evalueringsresultat for holdet (resultat af spørgeskemaundersøgelse og referat fra evalueringssamtale) og underviserens handleplan. Det meddeles holdet i holdets Fronter rum. Uddannelseschefen modtager det enkelte holds evalueringsresultater, underviseres kommentarer, refleksioner og handleplan og lærerteamets handleplan. Offentliggørelse på hjemmesiden: Der udarbejdes (sekretariatet) et samlet evalueringsresultat for spørgeskemaundersøgelsen for alle hold i samme fag. Lærerteamet udarbejder en handleplan på fælles fokuspunkter (generelle forhold). Sekretariatet offentlig disse to dokumenter på hjemmesiden og i årgangens Fronterrum.
4 4 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts Beskrivelse af mål for god undervisning Dette dokument beskriver hvad der forstås ved god undervisning ved Læreruddannelsen i UCL. Beskrivelsen tager afsæt i bekendtgørelsen, akkrediteringskravene og i teori om god undervisning. Beskrivelsen udtrykker et ideal, som efterstræbes i undervisningsforløb på Læreruddannelsen. Beskrivelsen udgør vurderingskriterierne i de studerendes evaluering af undervisningen, og indgår i undervisernes refleksion over hvordan undervisningen kan udvikle sig i retning af det beskrevne ideal. Plan og mål 6. Planen for gennemførelse af undervisningen er tydelig for de studerende. 7. Læringsmålene for undervisningen fremgår klart. Undervisningens indhold og videngrundlaget 8. Indholdet i undervisningen er relevant i forhold til fagets mål og CFK ere. 9. Der indgår viden om de formelle rammer for folkeskolens virksomhed. 10. Der indgår ny viden om centrale tendenser i folkeskolen. 11. Der indgår erfaringer og resultater fra forskning-, forsøgs- og udviklingsarbejde. 12. De anvendte materialer er velvalgte i forhold til læringsmålene. 13. Indholdet har passende bredde og dybde i forhold til læringsmålene. 14. Undervisningen har stigende sværhedsgrad og kompleksitet gennem uddannelsen. Undervisningsprocessen 15. Undervisningen har en klar struktur. 16. De valgte undervisnings- og arbejdsformer, og øvelser og opgaver støtter den studerendes tilegnelse af læringsmålene. 17. Undervisningen udfordrer den enkelte studerendes læring. 18. Undervisningen er kendetegnet ved gensidig respekt og fælles ansvar. 19. De studerende bidrager positivt til kvaliteten af god undervisning og et godt læringsmiljø. 20. De studerende deltager aktivt i at tilegne sig læringsmållene. Undervisningens sammenhæng med øvrige elementer i uddannelsen 21. Undervisningen støtter samspillet mellem uddannelsens øvrige kurser og fag, herunder praktik. 22. Undervisningen støtter den studerende i at tilegne sig kompetencer til at gennemføre bachelorprojektet.
5 5 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Rammerne for undervisningen 23. De fysiske faciliteter, materielle ressourcer samt organisatoriske og administrative forhold støtter at målene for god undervisning kan realiseres. 24. De fysiske faciliteter og materielle ressourcer samt organisatoriske og administrative forhold støtter at de studerende kan realisere læringsmålene. 3. Instruktion til evaluering af undervisning. Denne instruktion er en beskrivelse af hvordan beskrivelse af evaluering af undervisning gennemføres på det enkelte hold. Før gennemførelsen Underviseren fastlægger i hvilket modul / 2 lektioner de to studenterevalueringer skal gennemføres (se tidsrammen i tidsplanen). Underviseren aftaler med sit hold om spørgeundersøgelsen kan gennemføres elektronisk (er det realistisk at alle kan have computer med og kan have netadgang? Vær opmærksom på muligheden for at underviseren kan låne PC på studiekontoret). Gennemførelsen Evalueringen indledes med at underviseren henviser til fagets mål og CKF (studieordningen) og til forløbet i den hidtil gennemførte undervisning (semesterplanen). Spørgeskema (Kantitativorienteret studenterevaluering.) Underviseren giver de studerende adgang til at besvare spørgeskemaet elektronisk, og besvarelsen kan gå i gang. Se instruktion i Fronterrum (ansatte / fællesrum ansatte Jelling Fyn / kvalitetssystem) Hvis ikke besvarelsen foregår elektronisk udleveres spørgeskemaet i papir, og besvarelse og sammentælling foregår manuelt. (To studerende kan sammentælle i en kort pause). Resultatet af spørgeskemaundersøgelsen offentliggøres på holdet umiddelbart herefter. Evalueringssamtale på holdet (Kvalitativorienteret studenterevaluering) Når resultatet af spørgeskemaundersøgelsen er offentliggjort, skal underviser og studerende have tid til at iagttage resultatet og overveje indlæg til den efterfølgende evalueringssamtale. Hver studerende overvejer med udgangspunkt i spørgsmålene 1) ét konkret forhold ved undervisningen, der har bidraget positivt til at fremme deres udbytte, og 2) ét konkret forhold ved undervisningen, der ønskes forbedret. Herefter forløber en evalueringssamtale, hvor de studerende ytrer sig med udgangspunkt i spørgsmålene. Underviseren leder processen og spørger uddybende for at få klarhed over de studerendes opfattelser. Samtalen skal resultere i et referat på 1-2 sider, hvor de væsentligste forhold der har bidraget til at fremme de studerendes læringsudbytte fremgår, og hvor de
6 6 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 væsentligste forhold der ønskes forbedret fremgår. Desuden nævnes konklusionerne af de kommentarer de studerende i øvrigt har givet udtryk for. Det foreslås at en studerende skriver referatet, og at underviseren løbende afklarer og sammenfatter, hvad der er dækkende at skrive i referatet. Brug skabelon til referat fra evalueringssamtale. Hvis det i løbet af evalueringssamtalen viser sig, at der er en konflikt mellem studerende og underviser, som enten studerende eller underviser ønsker at inddrage ledelsen i som tredje part, skal denne konflikt ikke nævnes i referatet, men ledelsen skal inddrages. Resultatet af spørgeskemaundersøgelsen og referatet udgør det samlede evalueringsresultat af studenterevalueringen. Underviserens kommentarer og refleksioner. (se skabelon) Når studenterevalueringerne er gennemført skal underviseren overveje sine kommentarer og refleksioner. I de tilfælde underviseren har viden og kommentarer, som kan supplere studenterevalueringerne, og i det omfang underviseren har refleksioner over undervisningen som kan bidrage med et fremadrettet og udviklende sigte, skal skabelon til underviserens kommentarer, refleksioner og handleplan udfyldes. Opfølgning fokuspunkt og handleplan Nu skal underviseren på baggrund af de studerendes evaluering og undervisernes kommentarer og refleksioner sammenfatte fokuspunkter, som viser hvor der er behov for opfølgning. Underviseren skriver fokuspunkterne ind i forskellige felter afhængig af om underviseren selv, lærerteamet eller ledelsen skal drøfte opfølgning af fokuspunktet. Skabelon til underviserens kommentarer, refleksioner og handleplan anvendes til dette punkt. Herefter udarbejder underviseren en handleplan for de fokuspunkter vedkommende selv skal lave opfølgning på. Offentliggørelse Underviseren sender det samlede evalueringsresultat for holdet (resultat af spørgeskemaundersøgelse og referat fra evalueringssamtale) og underviserens kommentarer, refleksioner og handleplan til holdets Fronter rum og til kvalitetssekretariatet (mail: Susanne Skøtt Jensen. Fokuspunkter til lærerteamet og fokuspunkter til ledelsen placeres i fagets Fronterrum / mailes til relevante kolleger. Kvalitetssekretariatet sørger for at offentliggøre det samlede evalueringsresultater for fagene og lærerteams handleplaner og uddannelseschefens handleplan på hjemmesiden.
7 7 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts Spørgeskema til studerende Plan og mål 25. Har planen for gennemførelse af undervisningen været tydelig? Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad Ved ikke 26. Er læringsmålene fremgået klart for den undervisning, der har været gennemført hidtil? Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad Ved ikke Undervisningens indhold 27. Har indholdet været relevant i forhold til fagets mål og CFK ere? 28. Har indholdet været relevant i forhold til lærerarbejdet? 29. Har de anvendte materialer været for svære? 30. Har indholdet generelt været for svært? Undervisningsprocessen 31. Har der været en tydelig rød tråd gennem undervisningslektionerne? 32. Har de anvendte aktiviteter, øvelser og opgaver støttet din tilegnelse af læringsmålene for den undervisning, der har været gennemført hidtil? 33. Har vejledningen støttet din tilegnelse af læringsmålene for den undervisning, der har været gennemført hidtil?
8 8 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts Har arbejdet med studieprodukt(er) fremmet din mulighed for fordybelse i faget? 35. Har undervisningen udfordret dig? 36. Har underviserens forhold til de studerende været kendetegnet ved gensidig respekt og fælles ansvar? 37. Har de studerendes indbyrdes forhold været kendetegnet ved gensidig respekt og fælles ansvar? 38. Har du bidraget positivt til kvaliteten af god undervisning og et godt studiemiljø? 39. Har du deltaget aktivt i at tilegne dig læringsmålene for den undervisning, der har været gennemført hidtil? 40. I hvilken grad har du efter din egen vurdering tilegnet dig læringsmålene for den undervisning, der har været gennemført hidtil? Undervisningens sammenhæng med øvrige elementer i uddannelsen 41. Har undervisningen støttet dig i at se sammenhæng mellem faget og praktik? 42. Har undervisningen støtte dig i at udvikle undersøgelseskompetence i forbindelse med udarbejdelse af årsopgaven (med henblik på at gennemføre bachelorprojektet)?
9 9 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts Har undervisningen støtte dig i at udvikle formidlingskompetence i forbindelse med udarbejdelse af årsopgaven (med henblik på at gennemføre bachelorprojektet)? Rammerne for undervisningen 44. Har de fysiske faciliteter og materielle ressourcer støttet din tilegnelse af målene for læringsudbyttet? Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad Ved ikke 45. Har organisering, planlægning og administration af uddannelsen støttet din tilegnelse af målene for læringsudbyttet? 5. Skabeloner Skabelon til referat af evalueringssamtale på hold Fag: hold: underviser: tidspunkt for evaluering: Samtalen skal resultere i et referat på 1-2 sider, hvor de væsentligste forhold der har bidraget til at fremme de studerendes læringsudbytte fremgår, og hvor de væsentligste forhold der ønskes forbedret fremgår. Desuden nævnes konklusionerne af de opfattelser de studerende i øvrigt har givet udtryk for. Det foreslås at en studerende skriver referatet, og at underviseren løbende afklarer og sammenfatter, hvad der er dækkende at skrive i referatet. Hovedpunkt i spørgeskemaet Plan og mål Forhold, der har bidraget til at fremme de studerendes læringsudbytte Forhold, der ønskes forbedret De studerendes øvrige kommentarer Undervisningens indhold Undervisningsprocessen Undervisningens sammenhæng med øvrige elementer i uddannelsen Betingelser for undervisningen
10 10 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Skabelon til underviserens kommentarer, refleksioner og handleplan Fag:, hold:, Underviser:, Tidspunkt for evaluering:. Der kan være betingelser for undervisningens planlægning og gennemførelse, som de studerende ikke har kendskab til. Der kan være forhold ved undervisningen og deres egen læreproces, som de ikke er opmærksomme på. Derfor er der behov for at underviseren supplerer med viden og kommentarer i de tilfælde det er nødvendigt for at få et mere komplet billede af undervisningen og dens betingelser. Da kvalitetsarbejdet har et fremadrettet og udviklende sigte, er det centralt at underviseren reflekterer over sin undervisning i lyset af de studerendes evaluering og målene for god undervisning. Hovedpunkt i spørgeskemaet Plan og mål Undervisningens indhold Undervisningsprocessen Undervisningens sammenhæng med øvrige elementer i uddannelsen Betingelser for undervisningen Supplerende viden og kommentarer til undervisningen, læreprocesserne og betingelserne for undervisningen Refleksioner over undervisningen Opfølgning fokuspunkter og handleplan På baggrund af de studerendes evaluering og underviserens kommentarer og refleksioner sammenfatter underviseren fokuspunkter, hvor der er behov for opfølgning. Desuden udarbejder underviseren en handleplan for de punkter vedkommende laver opfølgning på. Fokuspunkter, som underviseren laver opfølgning på Underviserens opfølgende handleplan
11 11 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Fokuspunkter, som faglærerteamet skal drøfte opfølgning på Fokuspunkter som faglærerteamet skal drøfte opfølgning på kopieres og mailes til faggruppesekretæren Fokuspunkter, som ledelsen skal drøfte opfølgning på Skabelon til faglærerteamets opfølgende handleplan Fag: Antal hold: Tidspunkt for evaluering: Fælles fokuspunkter på baggrund af holdenes evalueringer Opfølgende handleplan Til ledelsen Fælles fokuspunkter til ledelsen på baggrund af holdenes evaluering. Kopieres og mailes til ledelsen
Evaluering af undervisningen i Matematik
Evaluering af undervisningen i Matematik Plan og mål 1. Har du haft indflydelse på planlægningen af undervisningen? I høj grad 3 1,8% I nogen grad 44 25,7% I mindre grad 84 49,1% Slet ikke 32 18,7% Ved
Faggruppens evalueringsrapport (udarbejdet på faggruppens evalueringsmøde)
1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Skabelon til faggruppens evalueringsrapport. November 2011 Faggruppens evalueringsrapport (udarbejdet på faggruppens evalueringsmøde) Faggruppe: Dansk
Evaluering af undervisningen i Humanistiske fag
Evaluering af undervisningen i Humanistiske fag Plan og mål 1. Har du haft indflydelse på planlægningen af undervisningen? I høj grad 10 10,1% I nogen grad 37 37,4% I mindre grad 37 37,4% Slet ikke 11
Beskrivelse af god undervisning i den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser på Fyn ved University College Lillebælt.
Beskrivelse af god undervisning i den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser på Fyn ved University College Lillebælt. Dette dokument beskriver hvad der forstås ved god undervisning
Beskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt.
25. august 2008 Beskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt. Dette dokument beskriver hvad der forstås ved
Evalueringsskema. Evaluering af klinisk undervisning for sygeplejerstuderende.
Evalueringsskema Evaluering af klinisk undervisning for sygeplejerstuderende. Formålet med evalueringen Formålet med din evaluering er at indsamle oplysninger om de uddannelsestilbud, du som sygeplejerstuderende
Kære sygeplejestuderende
Evalueringsskema Kære sygeplejestuderende Formålet med denne evaluering er at indsamle oplysninger om den kliniske undervisning, som du netop er en del af. Evalueringerne analyseres med henblik på udvikling
Evaluering af fag og undervisningsforløb
Evaluering af fag og undervisningsforløb Spørgeskema til studerende Evaluering af: For hold: Hvorfor evaluere? Evaluering anses for at være vigtig for at vi kan forbedre undervisningen. Din og de øvrige
Kvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC
Kvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC 10. november 2016 1 Indledning Kvalitetssikringspolitik og -strategi for Professionshøjskolen UCC har til formål at tydeliggøre
Evaluering af din kliniske undervisningsperiode
Evaluering af din kliniske undervisningsperiode Kære sygeplejestuderende Du er nu i slutningen af din kliniske undervisningsperiode og det er tid til evaluering af perioden. Formålet med denne evaluering
Modulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering
Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KLINISK VEJLEDER I SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSUDDANNELSER Vejle 10 ECTS Modulet retter sig specifikt mod
Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf:
Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Ifølge Lov om friskoler og private grundskoler m.v. skal skolen regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde
Modulbeskrivelse KVALITETSSTYRING OG INNOVATION. Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus
Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KVALITETSSTYRING OG INNOVATION Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus 5 ECTS Modulet er målrettet
Evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen. Nordfyns Kommune
Evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen. Nordfyns Kommune Forfatter: Christina Askholm Nissen Revideret den 6-01- 2015 Godkendt af: Gitte Lauersen, Drifschef for Aktiv Pleje
Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.
VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og
Kvalitetskriterium 3.1 Trivsel. Forklaring af kvalitetskriterium
Kvalitetskriterium 3.1 Trivsel Forklaring af kvalitetskriterium Kvaliteten fremmes, når uddannelsen har et godt fysisk, psykisk og æstetisk undervisningsmiljø, der understøtter de studerendes trivsel,
Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen
Læringsmiljøer i folkeskolen resultater og redskaber fra evalueringen Kort om evalueringen L Æ R I N G S S Y N E T D E F Y S I S K E R A M M E R E V A L U E R I N G S K U LT U R E N U N D E R V I S N I
Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering
Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale
Praktikskolens uddannelsesplan for. Praktikskole: Læreruddannelsen i UCL Odense & Jelling
Praktikskolens uddannelsesplan for praktik på 2. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Læreruddannelsen i UCL Odense & Jelling I følge 13 (jf. bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor som
Institutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål
Institutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål Vejledning til lov og bekendtgørelse Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasie- og Tilsynskontoret
Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner
Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...
Uddannelsesplan. Ikast Nordre Skole Et godt sted at være et godt sted at lære. Skolen: Hagelskærvej 7430 Ikast 99604700 nordreskole@ikast-brande.
Uddannelsesplan Ikast Nordre Skole Et godt sted at være et godt sted at lære Skolen: Hagelskærvej 7430 Ikast 99604700 [email protected] Praktikkoordinator: Jan Moth: 30258672 [email protected]
Pædagoguddannelsen i Odense, Svendborg og Jelling: Kvalitetskriterium 3.1 Trivsel. Forklaring af kvalitetskriterium
Pædagoguddannelsen i Odense, Svendborg og Jelling: Kvalitetskriterium 3.1 Trivsel Forklaring af kvalitetskriterium Kvaliteten fremmes, når uddannelsen har et godt fysisk, psykisk og æstetisk undervisningsmiljø,
Evalueringsstrategi Evaluering og kvalitetssikring Nykøbing Katedralskole
Nykøbing Katedralskoles evalueringsstrategi bygger på kravene i kapitel 11 i Lov om gymnasiale uddannelser (LOV nr 1716 af 27/12/2016) om kvalitetsudvikling samt på kravene i kapitel 1 i bekendtgørelsen
EVALUERINGSSTRATEGI TIETGEN HANDELSGYMNASIUM
EVALUERINGSSTRATEGI TIETGEN HANDELSGYMNASIUM Indhold 1. Evalueringer generelt... 2 2. Procesevaluering... 2 3. Elevtrivselsundersøgelsen... 6 4. Evaluering af enkeltstående begivenheder/arrangementer...
Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012
Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Indledning Hvert år skal skolen lave en evaluering af sin samlede undervisning. Der foreligger
Evalueringsstrategi TIETGEN HANDELSGYMNASIUM
TIETGEN HANDELSGYMNASIUM Evalueringsstrategi Indhold 1. Evalueringer generelt... 1 2. Procesevaluering... 1 3. Elevtrivselsundersøgelsen... 4 4. Evaluering af enkeltstående begivenheder/arrangementer...
Ergoterapeutuddannelsen
Ergoterapeutuddannelsen, University College Syddanmark Ergoterapeutuddannelsen Samarbejde mellem Ergoterapeutuddannelsen, UC Syddanmark og kliniske undervisningssteder Lokalt tillæg til studieordning 2011-08-30
Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.
Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-
Rammebeskrivelse for evaluering af studieaktiviteter
Orientering til: Dokumentdato: 13. februar 2014 godkendt på styregruppemøde den 10. oktober 2014 Dokumentansvarlig: Senest revideret: Senest revideret af: Sagsnr.: KAM/LEL Rammebeskrivelse for evaluering
Evaluering for klinisk undervisning Træningsafdelingen Svendborg Kommune
Evaluering for klinisk undervisning Træningsafdelingen Svendborg Kommune 1) Selvevaluering for klinisk undervisning for perioden august 2013-2014 2+3) 4) Selvevaluering og handleplan af læringsmiljøet
Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL
Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse
Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF
Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Indhold 1. Indledning side 1 2. Evaluering af undervisningen 2.1. Evaluering af studieplanen. side 2 2.2. Evaluering af planlægning og gennemførelse af undervisningen
Undervisningsevalueringer på SDU s ingeniøruddannelser (Håndbog for undervisningsevalueringer)
DET TEKNISKE FAKULTET Undervisningsevalueringer på SDU s ingeniøruddannelser (Håndbog for undervisningsevalueringer) TEK Uddannelse Maj 2019 Version august 2018 Materialet er udarbejdet af TEK Uddannelse,
Evalueringspraksis. Lederrådet i Området for Sundhed September Birgitte Roldsgaard Hansen og Marianne Gellert
Evalueringspraksis For bioanalytiker-, ergoterapeut-, fysioterapeut-, radiograf- og sygeplejerskeuddannelserne Lederrådet i Området for Sundhed September 2018 Birgitte Roldsgaard Hansen og Marianne Gellert
Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan
Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan Ifølge uddannelsesbekendtgørelsen skal praktikstedet udarbejde en praktikbeskrivelse og uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet modtager studerende (BEK
Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan
- til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning
Ny skole Nye skoledage
Skoleledelsesforløb 2013 KL og COK har i samarbejde med kommunale chefer og skoleledere tilrettelagt og udviklet et 3-dages udviklingsforløb for landets skoleledelser med henblik på at understøtte implementeringen
