Administrationsgrundlag for naturbeskyttelsesloven og museumsloven i Kalundborg Kommune

Transkript

1 Kalundborg Kommune Plan, Byg og Miljø Administrationsgrundlag for naturbeskyttelsesloven og museumsloven i Kalundborg Kommune Vedtaget af Kommunalbestyrelsen i Kalundborg d Side 1 af 24

2 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING DELOPGAVER LOVGRUNDLAG NATURKLAGENÆVNETS PRAKSIS MÅLGRUPPER OG KOMPETENCEFORDELING POLITISK RÅDERUM HVORNÅR GIVES DER AFSLAG ELLER DISPENSATION PÅ ANSØGNING? Beskyttede naturtyper, nbl Beskyttelseslinjen langs søer og åer, nbl Skovbyggelinjen, nbl Beskyttelseslinjen omkring fortidsminder, nbl Byggelinjen omkring kirker, nbl Friluftsreklamer, nbl Offentlighedens adgang, nbl 22-26a Sten- og jorddiger, ml 29a BILAG 1 KOPI AF DE RELEVANTE LOVBESTEMMELSER BILAG 2 - UDDYBENDE BEMÆRKNINGER A. Beskyttede naturtyper, B. Beskyttelseslinjen langs søer og åer, C. Skovbyggelinjen, D. Beskyttelseslinjen omkring fortidsminder, E. Byggelinjen omkring kirker, F. Aktiviteter der skal anmeldes efter 19b G. Friluftsreklamer, H. Sten- og jorddiger, museumslovens 29a Side 2 af 24

3 Administrationsgrundlag for naturbeskyttelsesloven og museumsloven 1. Indledning Formålet med udarbejdelsen er at definere i hvilke tilfælde administrationen i Plan, Byg og Miljø har bemyndigelse til at træffe afgørelser med hjemmel i naturbeskyttelsesloven og museumsloven. Disse lovområder har indtil strukturreformen været adminstreret af amterne og omfatter følgende hovedopgaver indenfor kommunerns administration: Meddelelse af dispensationer og afslag ifølge naturbeskyttelseslovens regler vedr. beskyttede naturtyper, bygge- og beskyttelseslinjer, friluftsreklamer samt offentlighedens adgang. For museumsloven for så vidt angår beskyttelsen af sten- og jorddiger samt fortidsminder. Ved godkendelsen af dette administrationsgrundlag bemyndiger Kommunalbestyrelsen Plan, Byg og Miljø til at træffe afgørelser (tilladelser og afslag) inden for de retningslinjer, der fremgår af grundlaget, jf. afsnit I følgende tilfælde vil sager dog blive forelagt Miljøudvalget til afgørelse, evt. i samråd med udvalgsformanden: Sager, der ikke er omfattet af administrationsgrundlaget. Undtaget er dog ansøgninger, der er i klar og åbenlys strid med lovenes formål og ordlyd. Disse afslås administrativt med det samme. Sager, der indeholder principielle og/eller særlige forhold. Sager, hvor der i forbindelse med naboorientering og lignende indkommer væsentlige, saglige bemærkninger imod det ansøgte. Alle administrative afgørelser i 2008 vil blive forelagt Miljøudvalget til efterretning med henblik på en indføring af udvalget i den nye opgave med administration af naturbeskyttelsesloven. Klager over afgørelser vil adminstrativt blive vidersendt til Naturklagenævnet. Hvis administrationen finder særlig anledning hertil, vil sagen blive forelagt Miljøudvalget inden vidersendelse. Udvalget vil i alle tilfælde blive orienteret om eventuelle klagesager, se envidere afsnit 4. Administrationsgrundlaget vil blive taget op til revision efter behov. 2. Delopgaver Administrationsgrundlaget omfatter følgende delopgaver: For det første administration af reglerne i naturbeskyttelsesloven vedr. beskyttede naturtyper ( 3), samt bygge- og beskyttelseslinjer, dvs. beskyttelseslinjen langs søer og åer ( 16), skovbyggelinjen ( 17), fortidsmindelinjen ( 18), beskyttelseslinjen omkring kirker ( 19) og administration af 21 vedr. friluftsreklamer. Disse paragraffer er alle forbudsbestemmelser. Der kan dog være foretaget en generel ophævelse af bygge- beskyttelseslinjerne indenfor byzoner i forbindelse med lokalplanlægningen. For det andet administration af reglerne i museumsloven om beskyttelse af sten- og jorddiger ( 29a), ligeledes en forbudsbestemmelse. For det tredje varetagelse af naturbeskyttelseslovens anmeldeordning ( 19b) vedrørende Natura 2000-områder inklusive konsekvensvurderinger, samt administration af kap. 4 om offentlighedens adgang. Da det kommunale kvalitetsstyringssystem er gældende for naturbeskyttelseslovens område, vil den konkrete sagsbehandling i vidt omfang støtte sig til de retningslinjer og rutediagrammer som miljøministeriet har meldt ud i forbindelse med Side 3 af 24

4 kvalitetsstyringsordningen. Disse ministerielle retningslinjer vil senere blive erstattet af kommunens egne sagsprocedure. Tilsyn og håndhævelse vil blive behandlet i et særskilt administrationsgrundlag, der vil blive sendt i politisk behandling ved en senere lejlighed. Generelt lægges der stor vægt på dialog med borgerne og virksomhederne i forbindelse med tilsyn og håndhævelse. En afgørelse skal altid baseres på en konkret vurdering, og i den forbindelse skal der tages hensyn til de almindelige forvaltningsretlige krav om proportionalitet, lighed, pligtmæssigt skøn m.v. 3. Lovgrundlag Baggrund for bestemmelserne i naturbeskyttelseloven og museumsloven: 1. Der ønskes en beskyttelse på grund af den kulturhistoriske værdi. Det drejer sig om sten- og jorddigerne, der er spor fra tidligere tiders arealudnyttelse og ejerforhold, samt beskyttelses- hhv. byggelinjen omkring fortidsminder og kirker. Med hensyn til beskyttelsen af fortidsminderne tager denne også sigte på at sikre de arkæologiske lag omkring fortidsminderne. 2. Der ønskes en beskyttelse af hensyn til naturen. Udbredelsen af en række naturtyper er gennem de sidste hundrede år blevet kraftigt reduceret. Desuden er der sket en kvalitetsforringelse på mange af de tilbageværende naturtyper. Moser, enge og overdrev er blevet drænet og opdyrket, småsøer er blevet opfyldt og vandløb er blevet rørlagt eller rettet ud. Dette har betydet en markant tilbagegang for plante og dyreliv, der er knyttet til naturområderne. Særligt bestemmelserne i naturbeskyttelseslovens 3 har til formål at dæmme op for denne udvikling og forbedre mulighederne for at bevare og forbedre livsvilkårene for det vilde plante- og dyreliv. Sten- og jorddigerne er ofte levesteder og spredningskorridorer for dyr og planter, og også beskyttelseslinjerne langs søer og åer samt skovbyggelinjen er med til at sikre levesteder og spredningskorridorer. 3. Landskabernes karakter ønskes bevaret. Dette hensyn er indgået i samtlige bestemmelser. Det er et mål med bestemmelserne at værne om et åbent og varieret landskab. Det åbne, relativt ubebyggede landskab betyder blandt andet fortsat udsyn til åer, søer, fortidsminder samt indblik til kirker og udsigt over kyststrækninger uden bygninger. Variationen understreges blandt andet af fortidsminder, skovbryn samt sten- og jorddiger, der bryder store flader. De gældende bestemmelser i naturbeskyttelsesloven og museumsloven er: Naturbeskyttelsesloven (Lovbekendtgørelse nr. 749 af 21. juni 2007) skal med formålsparagraffen ( 1, stk. 1): " medvirke til at værne landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Loven tilsigter ifølge 1, stk. 2, særligt: "1) at beskytte naturen med dens bestand af vilde dyr og planter samt deres levesteder og de landskabelige, kulturhistoriske, naturvidenskabelige og undervisningsmæssige værdier, 2) at forbedre, genoprette eller tilvejebringe områder, der er af betydning for vilde dyr og planter og for landskabelige og kulturhistoriske interesser, og 3) at give befolkningen adgang til at færdes og opholde sig i naturen samt forbedre mulighederne for friluftslivet." Side 4 af 24

5 3 indeholder en generel beskyttelse af vandløb, søer, moser, ferske enge, strandenge, strandsumpe, heder og overdrev. 16 er et forbud mod at placere bebyggelse og foretage permanente terrænændringer og beplantning indenfor 150 meter fra søer og vandløb. 17 er et forbud mod at placere bebyggelse indenfor 300 meter fra skove. Bestemmelsen gælder kun for bebyggelser foran og i skovbrynet, ikke inde i skoven. 18 er et forbud mod at bygge, beplante eller på anden måde ændre på tilstanden indenfor 100 meter fra fortidsminderne. 19 er et forbud mod at opføre bebyggelse på over 8,5 meter indenfor en afstand på 300 meter fra de kirker, der ligger mere eller mindre frit i landskabet. 21 er et forbud mod friluftsreklamer i det åbne land. Kap. 4 ( 22-29) indeholder reglerne om offentlighedens adgang. Museumsloven (Lovbekendtgørelse nr af 14.december 2006) har ifølge 1, stk. 1, som formål at fremme museernes virksomhed og samarbejde med henblik på at sikre Danmarks kultur- og naturarv samt adgang til og viden om denne og dens samspil med verden omkring os. Ifølge 1, stk. 2, er formålet nu også at sikre varetagelse af opgaver, der vedrører sten- og jorddiger og fortidsminder. Museumslovens 29a indeholder en generel beskyttelse af sten- og jorddiger, der ligger i landzone. Undtaget herfra er havediger og kirkegårdsdiger. Bestemmelsen har tidligere hørt til i naturbeskyttelsesloven (som 4), men er i dag del af museumsloven. I loven gives kommunalbestyrelsen mulighed for at dispensere for 29a, imens Kulturarvstyrelsen (KUAS) er mydighed når det gælder ulovlige forhold. De diger, der er omfattet af beskyttelsen, er vist på Kort- og Matrikelstyrelsens 4- cm kort, seneste udgave forud for 1. juli Andre diger, der ejes af offentlige myndigheder og diger, der ligger på eller afgrænser naturtyper, der er beskyttet efter 29a er også omfattet af beskyttelsen med virkning fra 1. august Der er udstedt en række ændringslove i forbindelse med udmøntning af strukturreformen og en række bekendtgørelser og vejledninger hvoraf de vigtigste er: Bekendtgørelse nr. 866 af 21. juni 2007 om Bygge- og beskyttelseslinjer. Bekendtgørelse nr af 20 november 2006 om pleje af fredede arealer og fortidsminder samt om tilsyn. Bekendtgørelse nr. 408 af 01. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Bekendtgørelse nr af 14. december 2006 om beskyttede sten- og jorddiger og lignende. Bekendtgørelse nr af 20. november 2006 om beskyttede naturtyper. Bekendtgørelse nr af 11. december 2006 om opsætning af mindre oplysningsskilte samt reklamer på idrætsanlæg mv. i det åbne land adgang mv. Bekendtgørelse nr.1314 af 20. november 2006 om offentlighedens adgang til at færdes og opholde sig i naturen. Vejledning om naturbeskyttelsesloven, Skov- og Naturstyrelsen Vejledning om håndhævelse af naturbeskyttelsesloven, planloven og byggeloven, Erhvervs- og Byggestyrelsen, Skov- og Naturstyrelsen Side 5 af 24

6 4. Naturklagenævnets praksis Ifølge Naturklagenævnets praksis kan og skal der reguleres mere restriktivt desto højere beskyttelsesinteresse et område har. Inddelingen følger tre kategorier med stigende restriktioner med hensyn til adminstrationen: 1. Jordbrugsområde 2. Landskabsområde 3. Beskyttelsesområde Inden for beskyttelsesområderne bør der stilles krav til eksempelvis bestemte arkitektoniske udformninger. Naturklagenævnet har formuleret det således: Hvis der undtagelsesvist gives tilladelse til byggeri i et beskyttet område, anses det for rimeligt, at bygherren som modydelse præsterer et byggeri, der i vidt omfang tager hensyn til natur- og landskabsinteresserne i området. 5. Målgrupper og kompetencefordeling Alle borgere, virksomheder, kommuner mv., som ejer fast ejendom, kan være omfattet af naturbeskyttelseslovens regler. Kommunalbestyrelsens Miljøudvalg har delegeret kompetencen til at træffe afgørelse i sager efter naturbeskyttelsesloven og museumsloven til administrationen. Denne delegation finder sted på grundlag af dette administrationsgrundlag. Formålet er at opnå en forenklet og hurtigere sagsbehandling med ensartede afgørelser i sager af samme type og karakter. 6. Politisk råderum Råderummet er nøje reguleret i lovenes ordlyd, jf. at der er tale om forbudsbestemmelser, desuden er det reguleret i vejledningerne til lovene, landsplandirektivet (tidligere Regionplan), kommuneplanen samt af naturklagenævnets praksis I administrationsgrundlaget er det politiske råderum gengivet i afsnit Hvornår gives der afslag eller dispensation på ansøgning? Administrationsgrundlagets afsnit er opdelt i overensstemmelse med de pågældende paragraffer i naturbeskyttelsesloven (forkortes: nbl) samt museumsloven (forkortes: ml). For hver paragraf er der fastsat retningslinjer for, hvad der normalt gives afslag til og i hvilke tilfælde en dispensation kan komme på tale. Der gradueres i lovene mellem paragraffer der kun kan dispenseres for i særlige tilfælde (naturbeskyttelseslovens 3 og 18 og museumslovens 29e) og paragraffer hvor der kan dispenseres (naturbeskyttelseslovens 16, 17 og 19). Endvidere er det anført, hvad der indgår i vurderingen af, om en dispensation kan meddeles. Der er i sagsbehandlingen altid tale om en konkret vurdering fra sag til sag. Flere af retningslinjerne er forsynet med en fodnote, som indeholder supplerende forklaringer og som bl.a. uddyber begreber og forklarer procedurer. Side 6 af 24

7 7.1. Beskyttede naturtyper, nbl 3 Der meddeles normalt afslag til Grundlag for dispensation Der kan i særlige tilfælde meddeles dispensation til Etablering af søer i beskyttede naturtyper 5 gravning og terrænændring i beskyttede naturtyper, udsætning af fisk, krebs og andefugle i søer (se note 8-10), beplantning i og ved beskyttede naturtyper, bebyggelse m.v. i beskyttede naturtyper 1, indvinding af overfladevand fra beskyttede vandløb og søer 2, dræning i /ved beskyttede naturtyper 3, opfyldninger i beskyttede naturtyper, gødskning og sprøjtning af beskyttede naturområder 4, ændring af beskyttede vandløb. i moser og enge af ringe biologisk værdi, hvis det skønnes at de samlede naturindhold forbedres, i moser og enge af ringe biologisk værdi i byområder, hvor de rekreative interesser vurderes højt, hvis søen etableres for at redde en truet art, til vanding af kreaturer og heste. 1 Opførelse af ny erhvervsmæssig bebyggelse i tilknytning til en ejendoms eksisterende bygninger forudsætter ikke dispensation, f.eks. ved erhvervsmæssigt nødvendige bygninger på eksisterende landbrugsejendomme. 2 Vandindvinding i mindre omfang til heste og kreaturer kræver normalt ikke dispensation. 3 Der skal ikke søges om dispensation til vedligeholdelse af eksisterende, fungerende dræninger. Dræninger der udføres uden for et beskyttet område, men alligevel påvirker vandstanden i et sådant, kræver kommunens dispensation på samme vis som en dræning, der sker inden for et beskyttet område. 4 Hvis der gennem en årrække (dvs. ved den hidtidige drift af arealet) er sket gødskning eller sprøjtning, kan dette fortsat ske i samme omfang som hidtil, ligesom periodisk omlægning af ferske enge (sjældnere end hvert år) kan fortsætte som hidtil. 5 Ved dispensationer stilles der normalt altid vilkår om, at opgravet materiale ikke deponeres på beskyttede arealer samt om forbud mod udsætning eller fodring af andefugle og fisk. Side 7 af 24

8 Gravning i beskyttede naturtyper Oprensning af søer 6 Udsætninger i eksisterende søer 8 Beplantning i og ved beskyttede naturtyper i forbindelse med ledningsarbejder, hvis det vurderes, at gravningen ikke medfører varige ændringer af tilstanden, ved håndtering af tidligere opfyldninger og affald fra naturområdet, på arealer af mindre biologisk værdi i forbindelse med arkæologiske udgravninger. hvis søen er biologisk fattiggjort af et tykt slamlag, hvis eksisterende værdifuld natur er truet af store hurtigtvoksende urter og græsser 7 eller krat, hvis oprensningen vil gavne en truet eller sjælden art, hvis søen indgår som et væsentligt kulturhistorisk element, typisk gadekær og mølledamme. af rovfisk (normalt gedde) i større søer, hvor en for stor bestand af skidtfisk (skalle, brasen m.v.) er medvirkende til, at søen fastholdes i en utilfredsstillende tilstand, af flodkrebs 9, hvor krebsene ikke kan udgøre en trussel mod eksisterende paddebestande eller andet værdifuldt dyreliv, af fisk, der er registreret på positivlisten 10, i søer af ringe biologisk værdi, hvis det vurderes, at udsætningen ikke vil forringe forholdene i søen. når beplantningen udformes som hegn i skel af moser og enge som afgrænsning mod dyrkede arealer, 6 Fungerende kreaturvandinger kan oprenses uden dispensation, hvorimod oprensning af f.eks. gadekær og branddamme kræver en sådan. 7 Typisk tagrør eller dunhammer. 8 Udsætning af fisk og krebs i søer/vandløb der er omfattede af fiskeriloven er undtaget fra naturbeskyttelseslovens 3, der derfor kun finder anvendelse ved udsætning i enten kunstige vande, der ikke indgår som led i et naturligt vandløbssystem eller i lukkede vande i enkeltmandseje. Såfremt udsætningen indebærer fysiske indgreb i et beskyttet område, finder anvendelse af naturbeskyttelseslovens 3 dog altid sted. 9 Kun den naturligt hjemhørende flodkrebs Astacus astacus. Udsætning af andre krebsearter kræver dispensation fra Skov- og Naturstyrelsen. 10 Positivlisten er en fortegnelse over nutidigt forekommende arter af ferskvandsfisk og krebs i Danmark, der i udsætningsmæssig sammenhæng betragtes som naturligt hjemmehørende. Side 8 af 24

9 Indvinding af overfladevand Opfyldning Ændring af beskyttede vandløb 14 Råstofgravning langs vandløb af hensyn til den grødebegrænsende effekt, rydning i større omfang af bevoksninger i beskyttede naturtyper når tilgroning truer lysåben værdifuld natur 11, opstilling af informationstavler, fugletårne og lignende mindre bygninger af rekreativ værdi 12. fra pumpe- og digelags afvandingskanaler, fra vandløb, hvor vandstanden er reguleret af havet eller større søer. af mindre søer i forbindelse med realisering af lokalplaner, hvis naturværdierne er begrænsede, og hvis søen ikke med rimelighed kan bevares som en integreret del af planen 13, i forbindelse med vedligeholdelse af diger og veje. i forbindelse med forbedring af passagemuligheden for fisk og øvrig vandløbsfauna, i forbindelse med udlægning af gydebanker og sten, i forbindelse med tilbageførsel eller omlægning af regulerede vandløbsstrækninger, hvis det forbedrer de naturmæssige forhold, i forbindelse med omlægning ved etablering af våde enge. i eller nær beskyttede naturtyper når det gennem efterbehandlingen og den efterfølgende drift kan sikres, at områdets samlede naturmæssige værdier forbedres Fældninger af naturplejemæssige hensyn, der klart tjener til at opretholde områdets hidtidige tilstand, kan ske uden dispensation. Det gælder f.eks. fjernelse af selvsået opvækst af træer og buske i begrænset omfang. Rydning af f.eks. større bjørneklo-bestande vil kræve dispensation, selvom det gavner naturkvaliteten; dette vil falde ind under naturgenpretning. Med hensyn til normal forstlig udnyttelse af moser, der har karakter af f.eks. ellesump, kan hidtidig udnyttelse af den naturlige træbevoksning fortsættes, uden at der kræves dispensation. 12 Etablering af anlæg til kreaturvanding, opstilling af læskure for kreaturer og lignende mindre bygninger der er nødvendige for græsning og høslet, kan opstilles uden dispensation. 13 Der vil i forbindelse med tilladelsen normalt blive stillet vilkår om etablering af en erstatningssø med mindst samme areal og tilsvarende landskabsmæssig beliggenhed. 14 Ændring af tilstanden i vandløb, der går ud over det regulativmæssigt tilladte, vil supplerende kræve en regulerings/restaureringssag efter vandløbsloven. 15 Formuleres som vilkår i gravetilladelsen. Side 9 af 24

10 7.2. Beskyttelseslinjen langs søer og åer, nbl 16 Der meddeles normalt afslag til Byggeri Beplantning byggeri, herunder opstilling af vindmøller og antennemaster. nyplantning, hvis der herved sker afgørende ændring i landskabsbillede eller der tilsidesættes landskabelige hensyn 16. Terrænændringer terrænændringer 17. Grundlag for en dispensation Beskyttelseslinjen forudsættes administreret mindre restriktivt end fortidsmindebeskyttelseslinjen ( 18). Der kan dispenseres og følgende forhold kan have betydning Byggeri m.v. Beplantning Terrænændringer af midlertidig karakter 7.3. Skovbyggelinjen, nbl 17 Grundlag for en dispensation Beskyttelseslinjen forudsættes administreret mindre restriktivt end fortidsmindebeskyttelseslinjen ( 18). Der kan dispenseres og der kan efter en konkret vurdering gives tilladelse til Nye boliger Ombygninger Andet byggeri der er tale om ombygninger og mindre tilbygninger, byggeriet har en god landskabelig indpasning. der er ikke tale om en uberørt ådal eller en søs uberørte omgivelser. ledningsarbejder m.m., hvor terrænet straks efter nedlæggelse reetableres til det oprindelige udseende. opførelse af helårshuse, beboelse ved landbrugsbygninger 18 og sommerhuse 19. ombygning af eksisterende bygninger 20. byggeri, herunder om- og tilbygninger, der kan tillades efter 16 Typisk skal dalstrøg langs åer bevares uden slørende beplantning. 17 Der dispenseres ikke til anlæg af søer med forbindelse til eksisterende sø eller vandløb. 18 Driftsbygninger, der er nødvendige for jordbrugs- og fiskerierhvervene er undtaget fra kravet om en dispensation. 19 Dispensationen kan blive meddelt på vilkår om en bestemt udformning af byggeriet eller krav om anvendelse af bestemte materialer. Vilkår samordnes evt. med vilkårene til en landzonetilladelse 20 Af naturbeskyttelseslovens 15, stk. 4, nr. 6, fremgår, at følgende ikke er omfattet af strandbeskyttelseslinjen: Mindre vedligeholdelsesarbejder på bygninger, herunder udskiftning af vinduer og tage mv., når bygningshøjden ikke derved forøges eller kun forøges i ubetydeligt omfang. Tilsvarende antages ifølge praksis for skovbyggelinjen. Side 10 af 24

11 Vindmøller Antennemaster planloven. opstilling af husstandsmøller i tilknytning til eksisterende bebyggelse Beskyttelseslinjen omkring fortidsminder, nbl 18 Der meddeles normalt afslag til Byggeri Terrænændringer Beplantning Grundlag for en dispensation Der kan kun dispenseres i særlige tilfælde, men følgende forhold kan have betydning Byggeri Terrænændringer Beplantning 7.5. Byggelinjen omkring kirker, nbl 19 Der meddeles normalt afslag til antennemaster, hvis det vurderes, at andre placeringsmuligheder i det aktuelle opstillingsområde landskabeligt vil være mere uheldige. byggeri, herunder opstilling af vindmøller og master. terrænændringer. beplantning, der afgørende ændrer landskabsbilledet og fortidsmindets placering i landskabet. 21 der tilsidesættes ikke beskyttelseshensyn eller landskabelige hensyn med en dispensation. En del fortidsminder er placeret i haver, hvor beskyttelseshensynene er andre, end ved fritliggende fortidsminder i det åbne land, eller i eksisterende, samlede bebyggelser, bebyggelsen påvirker ikke fortidsmindets placering i landskabet, der er tale om ombygning eller mindre tilbygninger i sammenhæng med eksisterende bebyggelse. terrænændringen påvirker ikke fortidsmindets placering i landskabet, det drejer sig om midlertidige terrænændringer 22. ved fortidsminder uden landskabelig markant placering kan der tillades beplantning i en afstand af min. 5 m fra den dyrkningsfri 2 m bræmme. 21 Selve fortidsmindet er beskyttet i medfør af museumslovens 29e. 22 F.eks. nedgravning af ledninger under forudsætning af, at terrænet umiddelbart efter nedgravningen retableres. Side 11 af 24

12 Byggeri overskridelse af højdegrænsen på 8,5 m i en afstand af 300 m omkring kirker, Grundlag for en dispensation Byggelinjen forudsættes administreret mindre restriktivt end strandbeskyttelseslinjen og fortidsmindebeskyttelseslinjen. Der kan dispenseres og efter en konkret vurdering gives tilladelse til Byggeri m.v. opstilling af vindmøller, telemaster og høje siloer. mindre overskridelse af højdegrænsen på 8,5 m ved byggeri i tilknytning til eksisterende bebyggelse, byggeri, der ikke opleves i en visuel sammenhæng med kirken Særlig restriktiv praksis for administration i internationale naturbeskyttelsesområder, nbl 19b I internationale naturbeskyttelsesområder, dvs. i Ramsarområder, EF-fuglebeskyttelsesområder og EFhabitatområder må der ikke dispenseres fra naturbeskyttelseslovens 3, hvis dette kan indebære forringelse af områdets naturtyper og levestederne for arterne, eller kan medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, områderne er udpeget for. En række aktiviteter 23 i de internationale naturbeskyttelsesområder er anmeldelsespligtige uanset om aktiviteterne sker i områder som er omfattede af naturbeskyttelsesloven. Ejeren skal give kommunen skriftlig meddelelse om projektet inden aktiviteten iværksættes. Kommunen skal efterfølgende tage stilling til, om aktiviteten vil medføre en forringelse for de arter og naturtyper som er udpegningsgrundlag for området. Kommunen vil fastlægge en praksis for administrationen af disse bestemmelser, når der har været nogle sager på området. 23 Se anmeldepligtige aktiviteter på bilag 2F Side 12 af 24

13 7.7. Friluftsreklamer, nbl 21 Bestemmelsen indeholder et generelt forbud mod plakater, afbildninger, fritstående skilte, lysreklamer og andre indretninger i reklame- og propagandaøjemed i det åbne land. Undtaget fra forbuddet er blandt andet virksomhedsreklamer, som anbringes i umiddelbar tilknytning til virksomheden, når de ikke virker dominerende i landskabet og ikke er synlige over store afstande. På baggrund af en konkret vurdering afgør administrationen spørgsmålene om umiddelbar tilknytning samt dominans i landskabet. Håndhævelsen, herundner kompetencen til at udføre det påbudte for ejerens regning, vil indgå i et kommende administrationsgrundlag for håndhævelse, desuden vil kommunen med et skilteregulativ beskrive reguleringen af bestemmelserne nærmere. 7.8 Offentlighedens adgang, nbl 22-26a Sager om offentlighedens adgang generelt behandles som udgangspunkt af administrationen. (F.eks. om et adgang forbudt skilt er strid i med loven eller ikke). Lovens 26 a indeholder bestemmelsen om forbuddet mod nedlæggelse af gennemgående veje og stier: Ønskes en vej eller sti nedlagt, skal det anmeldes til kommunen, som inden 4 uger skal tage stilling til, om vejen eller stien kan nedlægges. Administrationen iværksætter en høring af relevante organisationer. Har vejen eller stien væsentlig rekreativ betydning og er en eller flere af organisationerne modstander af en nedlæggelse, bringes sagen for udvalget Sten- og jorddiger, ml 29a Der meddeles normalt afslag til at nedlægge diger. Grundlag for en dispensation Der kan i særlige tilfælde meddeles dispensation nedlæggelse gennembrydning om diget har beskedne dimensioner i længde, bredde og højde, om diget er uden biologisk, landskabelig eller kulturhistorisk betydning, om afgørende samfundsmæssige hensyn kræver nedlæggelse. hvis gennembrydningen er beskeden, er dyrkningsmæssigt begrundet og kan medvirke til at sikre digets fortsatte beståen, Side 13 af 24

14 til gennembrud med henblik på ledningskrydsninger, hvor forholdene retableres umiddelbart efter. Side 14 af 24

15 Bilag 1 kopi af de relevante lovbestemmelser Kopi af bestemmelserne i naturbeskyttelseslovens 3 og og 19b, 21, samt museumslovens 29a. Naturbeskyttelseslovens Kapitel 2 -Generelle beskyttelsesbestemmelser Beskyttede naturtyper m.v. Søer, vandløb, heder, moser, strandenge, strandsumpe, ferske enge, overdrev m.v. 3. Der må ikke foretages ændring i tilstanden af naturlige søer, hvis areal er på over 100 m 2, eller af vandløb eller dele af vandløb, der af miljø- og energiministeren efter indstilling fra kommunalbestyrelsen er udpeget som beskyttede. Dette gælder dog ikke for sædvanlige vedligeholdelsesarbejder i vandløb. Stk. 2. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af 1) heder, 2) moser og lignende, 3) strandenge og strandsumpe samt 4) ferske enge og biologiske overdrev, når sådanne naturtyper enkeltvis, tilsammen eller i forbindelse med de søer, der er nævnt i stk. 1, er større end m 2 i sammenhængende areal. Stk. 3. Der må heller ikke foretages ændring i tilstanden af moser og lignende, der er mindre end m 2, når de ligger i forbindelse med en sø eller et vandløb, der er omfattet af beskyttelsen i stk. 1. Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte regler om gødskning på arealer, som er beskyttet efter stk. 2 og 3, herunder regler om mængden af gødning, der må tilføres disse arealer, og forbud mod gødskning. Beskyttelseslinjer Søer og åer 16. Der må ikke placeres bebyggelse, campingvogne og lignende eller foretages beplantning eller ændringer i terrænet inden for en afstand af 150 m fra søer med en vandflade på mindst 3 ha og de vandløb, der er registreret med en beskyttelseslinje i henhold til den tidligere lovgivning. Stk. 2. Forbudet i stk. 1 gælder ikke for 1) foranstaltninger, der efter lov om vandløb er meddelt påbud om eller tilladelse til, 2) gentilplantning af skovarealer og beplantning i eksisterende haver, 3) bestående forsvarsanlæg, 4) havneanlæg og de landarealer, der ved lokalplan er udlagt til havneformål, 5) driftsbygninger, der er nødvendige for jordbrugs- og fiskerierhvervene, og 6) andre områder, der efter den hidtidige lovgivning har været undtaget. Skove 17. Der må ikke placeres bebyggelse, campingvogne og lignende inden for en afstand af 300 m fra skove. For privatejede skove gælder dette kun, hvis arealet udgør mindst 20 ha sammenhængende skov. Stk. 2. Forbudet i stk. 1 gælder ikke for 1) bestående forsvarsanlæg, 2) havneanlæg og de landarealer, der ved lokalplan er udlagt til havneformål, 3) driftsbygninger, der er nødvendige for jordbrugs- og fiskerierhvervene, og Side 15 af 24

16 4) andre områder, der efter den hidtidige lovgivning har været undtaget. Fortidsminder 18. Der må ikke foretages ændring i tilstanden af arealet inden for 100 m fra fortidsminder, der er beskyttet efter bestemmelserne i museumsloven. Der må ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende. Stk. 2. Forbudet i stk. 1 gælder ikke for 1) landbrugsmæssig drift bortset fra tilplantning, 2) gentilplantning af skovarealer, der ligger uden for det areal, der er beskyttet efter museumsloven, og beplantning i eksisterende haver og 3) sædvanlig hegning på jordbrugsejendomme. Stk. 3. Stk. 1 gælder ikke for fortidsminder, der ikke er synlige i terrænet, samt for fortidsminder, der er nævnt i bilag 1 til loven. Kirker 19. Der må ikke opføres bebyggelse med en højde over 8,5 m inden for en afstand af 300 m fra en kirke, medmindre kirken er omgivet af bymæssig bebyggelse i hele beskyttelseszonen. Kapitel 2a Internationale Naturbeskyttelsesområder bevaringsforanstaltninger m.v. 19 b. I internationale naturbeskyttelsesområder skal der inden iværksættelse af de aktiviteter, der er nævnt i bilag 2 til loven, gives skriftlig meddelelse herom til kommunalbestyrelsen med henblik på en vurdering af virkningen på området under hensyntagen til områdets bevaringsmålsætninger. Stk 2. Stk. 1 gælder ikke for skovbevoksede, fredskovspligtige arealer. Stk. 3. En aktivitet, der er omfattet af forbuddene i 3, 8, 15 eller 18 eller i 28 i lov om skove, er ikke omfattet af stk. 1. Det samme gælder aktiviteter, som i øvrigt kræver tilladelse efter naturbeskyttelses-, miljø- eller planlovgivningen, eller hvis konsekvenser efter denne lovgivning er vurderet eller skal vurderes forud for iværksættelsen. Stk. 4. Aktiviteten kan iværksættes, hvis kommunalbestyrelsen ikke senest 4 uger efter modtagelsen af meddelelsen har truffet afgørelse om at ville foretage en nærmere vurdering af aktiviteten. Denne afgørelse gælder dog højst i 6 måneder, men kan i særlige tilfælde forlænges. Ved rettidig klage over en afgørelse efter 1. pkt. regnes fristen i 2. pkt. fra det tidspunkt, Naturklagenævnet har truffet afgørelse i klagesagen. Stk. 5. Hvis aktiviteten ikke er iværksat senest 3 år efter meddelelsen, skal der gives ny meddelelse efter stk. 1, hvis den herefter ønskes iværksat. Stk. 6. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om amtsrådets vurderinger af meddelelser efter stk. 1. Kapitel 3 Anlæg i det åbne land Friluftsreklamer 21. I det åbne land må der ikke anbringes plakater, afbildninger, fritstående skilte, lysreklamer og andre indretninger i reklame- og propagandaøjemed. Stk. 2. Forbudet i stk. 1 omfatter ikke 1) virksomhedsreklamer, som anbringes i umiddelbar tilknytning til virksomheden, når de ikke virker dominerende i landskabet og ikke er synlige over store afstande, 2) skiltning for virksomheder og for salg af erhvervsgrunde mv., der opstilles i et område, der i en lokalplan er udlagt som erhvervsområde, uanset området ikke er udbygget. De nærmere regler herom fastsættes af miljøministeren. Side 16 af 24

17 3) trafikpropaganda, der er godkendt af Rådet for Større Færdselssikkerhed, 4) plakater, der opsættes i forbindelse med folketingsvalg, valg til kommunale eller andre offentlige råd eller folkeafstemninger, og 5) mindre oplysningsskilte vedrørende næringsdrift eller virksomhed opsat på egen ejendom eller ved indkørsel til egen ejendom fra nærmeste offentlige vej eller private fællesvej. De nærmere regler herom fastsættes af miljøministeren. Stk. 3. Kommunlabestyrelsen kan tillade, at der anbringes reklamer på idrætsanlæg. Kapitel 4 - Offentlighedens adgang til naturen Strande 22. Strandbredder og andre kyststrækninger er åbne for færdsel til fods, kortvarigt ophold og badning på arealer mellem daglig lavvandslinje og den sammenhængende landvegetation, der ikke er domineret af salttålende planter eller anden strandbredsvegetation. Adgang sker på eget ansvar. Det er tilladt kortvarigt at have en båd uden motor liggende på strandbredden. I perioden 1. april-30. september skal hunde føres i snor. Hunde skal altid føres i snor, hvor der er græssende husdyr. I perioden 1. september-31. maj er ridning tilladt på den ubevoksede strandbred og direkte ned dertil, hvis der er lovlig adgang til stranden. Stk. 2. Reglen i stk. 1 omfatter ikke arealer, der inden den 1. januar 1916 er udlagt som have eller inddraget under en erhvervsvirksomhed, der drives på ejendommen. Det samme gælder forsvarsanlæg og havneanlæg. Stk. 3. Offentlighedens adgang må ikke forhindres eller vanskeliggøres. Stk. 4. På privatejede strandbredder og kyststrækninger må ophold og badning ikke finde sted inden for 50 m fra beboelsesbygninger. Skove 23. Skove er åbne for færdsel til fods og på cykel samt for ophold, hvis der er lovlig adgang dertil. Det gælder dog ikke for skovarealer, der er afmærket som militære anlæg. Adgang sker på eget ansvar. Hunde skal føres i snor. Stk. 2. Offentlighedens adgang må ikke forhindres eller vanskeliggøres. Der må ikke opsættes usædvanlige hegn omkring skove. Stk. 3. Ejeren kan forbyde adgang på dage, hvor der holdes jagt, eller i områder, hvor der foregår intensivt skovningsarbejde. Stk. 4. Enhver, der færdes i skoven på anden måde end tilladt, har pligt til at oplyse navn og bopæl på forlangende af skovejeren eller dennes repræsentant. Stk. 5. I privatejede skove må færdsel til fods og på cykel kun ske ad stier og veje. Der er kun adgang fra kl. 6 til solnedgang, og ophold må ikke finde sted inden for 150 m fra beboelsesog driftsbygninger. Stk. 6. Ejeren af privatejede skove på mindre end 5 ha kan ved skiltning efter bestemmelserne i mark- og vejfredslovens 17 fastsætte indskrænkninger i offentlighedens adgang. Stk. 7. Reglerne i stk. 5 og 6 gælder ikke for skove, der ejes af offentlige stiftelser. Stk. 8. Ejeren kan ved skiltning fastsætte indskrænkninger i adgangen til cykling på stier, hvor cykling medfører særlige problemer. Kommunalbestyrelsen, for statsejede arealer miljøministeren, kan helt eller delvis tilsidesætte et sådant forbud. Stk. 9. Ridning er tilladt ad private fællesveje, der fører igennem skove, medmindre ejeren ved skiltning efter bestemmelserne i mark- og vejfredslovens 17 helt eller delvis har forbudt adgangen til ridning. Kommunalbestyrelsen, for statsejede arealer miljøministeren, kan i særlige tilfælde helt eller delvis tilsidesætte et sådant forbud. Stk. 10. Reglerne i 26 a gælder også for veje og stier i skove, der giver adgang til skovens øvrige vejsystem. Side 17 af 24

18 Udyrkede arealer 24. Udyrkede arealer er åbne for færdsel til fods og ophold, hvis der er lovlig adgang dertil. Adgang sker på eget ansvar. Hunde skal føres i snor. Stk. 2. Ejeren kan forbyde adgang på dage, hvor der holdes jagt, eller i områder, hvor der foregår intensivt landbrugsarbejde. Stk. 3. Til privatejede, udyrkede arealer er der kun adgang fra kl. 6 til solnedgang. Ophold må ikke finde sted inden for 150 m fra beboelses- og driftsbygninger. Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 1, 1. punktum, gælder ikke privatejede arealer, der i deres helhed er forsvarligt hegnede. Bestemmelsen gælder heller ikke de bræmmer langs vandløb og søer, som efter lov om vandløb skal holdes udyrkede, medmindre de grænser op til arealer, der er åbne for offentlighedens adgang. Stk. 5. Der er dog adgang til hegnede, udyrkede arealer, hvor der ikke er græssende husdyr, gennem låger og led og over stenter eller lignende, såfremt der ikke er opsat skilte, der helt eller delvis forbyder denne færdsel. Ejeren kan opsætte sådanne skilte, hvis færdslen er til gene for den erhvervsmæssige udnyttelse af ejendommen, hvis den i særlig grad generer privatlivets fred, eller hvis der er behov for beskyttelse af dyre- og planteliv. Hvor hegningen eller skiltningen ikke er rimeligt begrundet, kan kommunalbestyrelsen påbyde hegningen eller skiltningen fjernet eller påbyde opsætning af låger, stenter eller lignende eller opsætning af skilte om adgangsmuligheden. Klitfredede arealer 25. Klitfredede arealer, jf. 8 og 9, er åbne for færdsel til fods og kortvarigt ophold, hvis der er lovlig adgang dertil. Adgang sker på eget ansvar. Hunde skal føres i snor. Den adgang til at medtage løse hunde og til ridning, der følger af 22, stk. 1, gælder også for den ubevoksede, klitfredede strandbred. Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for arealer, der dyrkes landbrugsmæssigt. Stk. 3. På privatejede, klitfredede arealer må ophold ikke finde sted inden for 50 m fra beboelsesbygninger. Veje og stier 26. Adgangen til færdsel ad veje og stier i det åbne land kan, for så vidt angår færdsel til fods eller på cykel, af ejeren ved skiltning efter bestemmelserne i mark- og vejfredslovens 17 kun helt eller delvis forbydes, hvis færdslen er til gene for den erhvervsmæssige udnyttelse af ejendommen, hvis den i særlig grad generer privatlivets fred, eller hvis der er behov for beskyttelse af plante- og dyreliv. Adgang sker på eget ansvar. Stk. 2. Ejeren kan på samme måde forbyde cykling på stier, hvor cykling medfører særlige problemer, og færdsel ad private enkeltmandsveje og -stier på dage, hvor der holdes jagt, eller hvor færdslen på grund af intensivt landbrugsarbejde kan være forbundet med fare. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan helt eller delvis tilsidesætte et forbud mod gående og cyklende færdsel for gennemgående vejes og stiers vedkommende og i særlige tilfælde tilsidesætte et forbud mod ridning på gennemgående private fællesveje. 26 a. Nedlæggelse af gennemgående veje og stier, nedlæggelse af veje og stier, der i øvrigt fører til de naturtyper, der er omfattet af 22-25, og nedlæggelse af veje og stier, der fører til særlige udsigtspunkter, kulturminder og lignende, må tidligst ske 4 uger efter, at ejeren har givet skriftlig meddelelse herom til kommunalbestyrelsen. Stk. 2. Såfremt kommunalbestyrelsen ikke senest 4 uger efter modtagelsen af meddelelsen har truffet afgørelse om at ville foretage en nærmere vurdering af vejens eller stiens rekreative betydning, kan nedlæggelsen iværksættes. Denne afgørelse gælder dog højst i 6 måneder, men kan i særlige tilfælde forlænges. Ved rettidig klage over en afgørelse efter 1. Side 18 af 24

19 pkt. regnes fristen i 2. pkt. fra det tidspunkt, Naturklagenævnet har truffet afgørelse i klagesagen. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at vejen eller stien ikke må nedlægges, såfremt vejen eller stien har væsentlig rekreativ betydning, og såfremt der ikke findes eller etableres tilfredsstillende alternative adgangsmuligheder. Stk. 4. Hvis nedlæggelsen af vejen eller stien ikke er iværksat senest 3 år efter meddelelsen, skal der gives ny meddelelse efter stk. 1, hvis vejen eller stien herefter ønskes nedlagt. Stk. 5. Stk. 1-4 gælder ikke, hvis ejeren kan godtgøre, at vejen eller stien udelukkende er etableret som led i en aftale om fremme af offentlighedens adgangsmuligheder. Museumslovens kapitel 8a bevaring af sten og jorddiger og fortidsminder Sten- og jorddiger 29a der må ikke foretages ændring i tilstanden af sten- og jorddiger og lignende. Stk. 2. For sten- og jorddiger og lignende, der er beskyttet som fortidsminder, gælder alene reglerne om fortidsminder, jf. 29e og 29f. Bilag 2 - Uddybende bemærkninger Naturbeskyttelsesloven A. Beskyttede naturtyper, 3 Formålet med bestemmelsen Naturbeskyttelseslovens 3 indeholder regler om en generel beskyttelse af vandløb, søer, moser, ferske enge, strandenge, strandsumpe, heder og overdrev. Der er tale om naturtyper, hvis udbredelse gennem dette århundrede er kraftigt reduceret, og hvis tilknyttede plante- og dyreliv har været i stærk tilbagegang. Tiltag der ændrer tilstanden i disse naturtyper kræver kommunalbestyrelsens dispensation. Beskyttelsesordningen er ikke til hinder for en fortsættelse af arealernes hidtidige benyttelse, som f.eks. hidtidig landbrugsmæssig udnyttelse. Størrelsesgrænser og mosaikregler Søer på 100 m 2 og derover er beskyttet. Beskyttede vandløb fremgår af den udpegning, der blev foretaget i sin tid af amtsrådene efter ændringen af naturfredningslovens 43 i De øvrige naturtyper er beskyttede når de enkeltvis, tilsammen eller i forbindelse med søer er m 2 eller derover. For moserne gælder dog særligt, at de er beskyttet uanset størrelsen, hvis de ligger i forbindelse med en sø eller et vandløb, der er beskyttet. Søer der er mindre end 100 m 2 er beskyttede, når de ligger i en af de beskyttede naturtyper (f.eks. en beskyttet eng), hvis det samlede område er på m 2 eller derover. Søer under 100 m 2 er desuden beskyttede når de indgår som en del af et beskyttet vandløb. Søer, vandløb, moser, heder, strandenge og strandsumpe i fredsskov er omfattede af skovloven og er beskyttede, selv om de er mindre end naturbeskyttelseslovens størrelsesgrænser. Enge og klitter er undtaget fra skovlovens dyrkningskrav. Side 19 af 24

20 Undtagelser fra beskyttelsesordningen Ferske enge, strandenge, strandsumpe, heder og overdrev der før 1/7-92 lå i byzone eller sommerhusområder er undtaget fra beskyttelsesordningen, med mindre der er tale om tilstandsændringer til landbrugsformål. Definition af naturtyperne Søer. Bestemmelserne i 3 omfatter både de naturligt forekommende søer, der ikke eller kun i ringe grad er påvirket af kulturtekniske indgreb samt søer, som helt eller delvist er opstået ved eller er påvirket af menneskelig indsats. Det kan. f.eks. være gadekær, mølledamme, branddamme, ældre opstem-ningsanlæg, mergelgrave m.v. Søerne skal desuden indeholde et naturligt plante- og dyreliv for at være omfattede. Temporære søer, der kun er vandfyldte en del af året, typisk fra vinterperioden til hen i majjuni, hvor de tørrer ud, er omfattet af beskyttelsesbestemmelserne under forudsætning af, at de ikke er indgået i omdrift samt, at de udgør en integreret del af et område, der opfylder størrelseskriterierne. Ved beregningen af arealet af en sø lægges der dels vægt på udstrækningen af en eventuelt sammenhængende åben vandoverflade, dels karakteren af det tilstødende vådområde med en vegetation bestående af vand- og sumpplanter. Opmålingen foregår således til yderkanten af den tilknyttede sumpvegetation, ikke til grænsen for det åbne vandspejl. Moser. Arealer betegnes som mose, når de naturligt forekommende moseplanter dominerer i forhold til plantearter fra andre naturtyper. Ofte dominerer højere arter af urter, græsser og halvgræsser. Også skovsumpe bevokset med f.eks. el, ask og pil betegnes som mose. Ferske enge. Ferske enge skabes ved menneskets påvirkning. Enge er således typisk dannet ved slåning eller græsning i moseområder. Karakteristisk for engene er, at de indeholder et stort antal særligt tilpassede plantearter, der tåler afslåning og nedbidning. Engene indeholder bl.a. en række sjældnere og fåtallige plante- og dyrearter. Almindelige dyrkede marker og kulturgræsmarker, der omlægges hyppigere end en gang hvert år, eller hvor der flere gange inden for denne periode høstes mellemafgrøder, betragtes ikke som ferske enge i naturbeskyttelseslovens forstand. Ferske enge kan derimod godt omlægges med længere mellemrum, og evt. med en mellemafgrøde, hvis dette er den hidtidige drift på arealet.i dispensationssager vil der typisk blive krævet en form for dokumentation for driften på arealet. Strandenge og -sumpe. Strandenge er engstrækninger ved kysten med en naturlig vegetation af græsser, halvgræsser og urter, som danner mere eller mindre sammenhængende grønsvær. I de dele der ligger nærmest kysten domineres plantevæksten af en eller flere salttålende plantearter. Strandsumpe er kystnære områder, hvis vegetation domineres af store sumpplanter som tagrør og strandkogleaks. Heder. En hede er en udyrket landstrækning med mager bund, oftest med et betydeligt indslag af dværgbuske som hedelyng og revling. I nogle hedetyper udgør græsser, halvgræsser, laver og mosser det dominerende element i plantevæksten, hvor der dog stadig er et islæt af dværgbuske. Overdrev. Overdrev er typisk lysåbne tørbundsarealer der aldrig eller kun meget sjældent har været pløjet op og som oftest har været udnyttet som græsningsarealer. Græs- og urtevegetationen Side 20 af 24

21 er ofte righoldig med mange sjældne arter. Der er desuden ofte tilknyttet et rigt insekt- og andet dyreliv. I grusgrave opstår der, efter endt gravning, ofte bevoksningstyper der i naturbeskyttelseslovens forstand defineres som overdrev og derfor hører under beskyttelsesordningen. B. Beskyttelseslinjen langs søer og åer, 16 Formålet med bestemmelsen Beskyttelseslinjen langs søer og åer blev indført med Naturfredningsloven af Bestemmelserne om den er gentaget i senere lovgivning. Bestemmelsen skal sikre søer og åer som værdifulde landskabselementer og som levesteder og spredningskorridorer for plante- og dyreliv. Indholdet af bestemmelsen er et generelt forbud mod at placere bebyggelse, foretage permanente terrænændringer og beplantning. Generelt Beskyttelseslinjen er på 150 m. Den gælder for søer med en vandflade på mindst 3 ha og for vandløb, der er registreret med en beskyttelseslinje i henhold til tidligere lovgivning (normalt vandløb med en bundbredde på min. 2 m). Der findes en fortegnelse over disse vandløb med tilhørende beskyttelseszone. Beskyttelseslinjens placering kan ses på internettet. Undtagelser Følgende forhold er undtaget fra bestemmelserne Foranstaltninger, som er tilladt eller påbudt efter vandløbsloven Gentilplantning og beplantning i eksisterende haver, hvor der var lovlig bevoksning før 1. september 1977 Forsvars- og havneanlæg Driftsbygninger, der er nødvendige for jordbrugs- og fiskerierhvervene. I byzone kan beskyttelseslinjen være helt eller delvist ophævet. Dispensationskompetencen I medfør af naturbeskyttelseslovens 65 stk. 2 kan kommunalbestyrelsen i landzonen dispensere fra bestemmelserne om beskyttelseslinjen langs søer og åer. C. Skovbyggelinjen, 17 Formålet med bestemmelsen Skovbyggelinjen blev indført med naturfredningsloven af Bestemmelserne om den er gentaget i senere lovgivning Bestemmelsens formål er at sikre skovenes værdi som landskabselementer samt opretholde skovbrynene som værdifulde levesteder for plante- og dyrelivet og beskytte skovene mod blæst. Indholdet af bestemmelsen er udelukkende et forbud mod at placere bebyggelse foran og i skovbryn. Bestemmelsen omfatter ikke bebyggelse inde i skoven, uanset om den er synlig udefra. Side 21 af 24

22 Generelt Skovbyggelinjen er på 300 m. Den gælder for alle offentlige skove og for private skove, hvis sammenhængende areal udgør 20 ha eller derover. Byggelinjens konkrete placering kan ses på internettet. Undtagelser Bestemmelsen gælder ikke for Driftsbygninger, der er nødvendige for jordbrugs- og fiskerierhvervene Forsvars- og havneanlæg I byzone kan byggelinjen være helt eller delvist ophævet. Dispensationskompetence I medfør af naturbeskyttelseslovens 65 stk. 2 kan kommunalbestyrelsen dispensere fra bestemmelserne om skovbyggelinjen. Før kommunalbestyrelsen træffer afgørelse, skal skovejeren have mulighed for at udtale sig om sagen. D. Beskyttelseslinjen omkring fortidsminder, 18 Formålet med bestemmelsen Beskyttelseslinjen omkring fortidsminder blev indført med naturfredningsloven af Bestemmelserne om den er gentaget i senere lovgivning. Formålet er at bevare og beskytte fortidsminderne som landskabselementer. Såvel den generelle betydning af fortidsminderne i landskabsbilledet som indsyn til og udsyn fra fortidsminderne skal sikres. Samtidig skal bestemmelsen sikre de arkæologiske lag i området omkring fortidsminderne. Generelt Beskyttelseslinjens konkrete placering kan ses på internettet. Undtagelser Bestemmelsen gælder ikke for Landbrugsmæssig drift bortset fra tilplantning Gentilplantning af skovarealer uden for 2 m bræmmen omkring fortidsmindet Beplantning i eksisterende haver Sædvanlige hegn på jordbrugsejendomme I byzone kan beskyttelseslinjen være helt eller delvist ophævet. Dispensationskompetencen I medfør af naturbeskyttelseslovens 65 stk. 3 kan kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde dispensere fra bestemmelserne om fortidsmindebeskyttelseslinjen. E. Byggelinjen omkring kirker, 19 Formålet med bestemmelsen Formålet med bestemmelsen er at beskytte kirker, der ligger mere eller mindre åbent i landskabet mod, at der opføres bebyggelse på over 8,5 m, som virker skæmmende på kirken. Bestemmelsen er ny i naturbeskyttelsesloven fra 1992 og supplerer de ældre og ret snævre kirkeomgivelsesfredninger (Provst Exner fredninger). Side 22 af 24

23 Generelt Beskyttelseszonen omfatter som udgangspunkt hele området ud til en afstand af 300 m målt fra kirkebygningen. En samlet oversigt over hvilke kirker, der er omfattet, kan ses på internettet. Undtagelser Bestemmelsen omfatter ikke kirker, hvor der er bymæssig bebyggelse hele vejen rundt inden for beskyttelseszonen. Dispensationskompetencen I medfør af naturbeskyttelseslovens 65 stk. 2 kan kommunalbestyrelsen dispensere fra bestemmelserne om beskyttelseslinjen omkring kirker. F. Aktiviteter der skal anmeldes efter 19b Før de nedenstående aktiviteter iværksættes indenfor internationale naturbeskyttelsesområder skal de anmeldes til kommunen (på fredsskovspligtige arealer dog til Skov- og Naturstyrelsen). Kommunen har fire uger til at give svar på hvorvidt aktiviteten skal granskes nøjere, denne vurdering har kommunen dernæst en frist på seks måneder til at foretage. 1) Tilplantning med juletræer og skov, flerårige energiafgrøder, levende hegn og lignende i fuglebeskyttelsesområder. 2) Rydning af samt træartsskifte og plantning i løvskov 3) Ændring i tilstanden af søer, heder, moser og lignende, strandenge, strandsumpe, ferske enge, og overdrev, der ikke opfylder størrelseskriteriet i 3. 4) Ændring i tilstanden af indlandssaltenge, kilder og væld samt vandløb, der ikke er udpeget efter 3 5) Opdyrkning af vedvarende græsarealer i fuglebeskyttelsesområder. 6) Opdyrkning, tilplantning og sandflugtsdæmpnig på klitter. 7) Rydning af krat af havtorn, gråris og enebær samt skov af skovfyr på klitter. 8) Rydning af krat af enebær på overdrev, der ikke er omfattet af 3. 9) Væsentlig ændring inden for kort tid i græsningsintensitet, herunder ophør med græsning eller høslet. 10) Væsentlig ændring i anvendelsen af husdyrgødning, herunder ændret gødskning fra hendelsgødning til husdyrgødning. 11) Etablering af anlæg, der er nødvendige for erhvervet, herunder veje. 12) Etablering af ikkegodkendelsespligtige virksomheder i områderne, der kan medføre betydelige forstyrrelser (eksempelvis støj). G. Friluftsreklamer, 21 Formålet med bestemmelsen Formålet med bestemmelsen har siden indførelsen af forbuddet i naturfredningsloven fra 1937 været at friholde det åbne land for skæmmende reklamer og propagandaskilte. Bestemmelsen har ifølge bemærkningerne til den nye lov været administreret restriktivt af både de administrative myndigheder og domstolene. Med henblik på at styrke håndhævelsen yderligere medførte en lovændring, som trådte i kraft 1. oktober 2004, at kommunalbestyrelsen efter et påbud men uden en dom kan udføre det påbudte for ejerens regning. Side 23 af 24