Kosmologi i antikken
|
|
- Thorvald Krog
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1 Kosmologi i antikken (H. Kragh, 31. marts 2011) Dette bidrag er hovedsageligt begrænset til tekster fra Aristoteles til Plinius der belyser den mere kvalitative form for kosmologi. Der refereres ikke til hverken Platon eller de før-sokratiske filosoffer, og ej heller til de mere kvantitative epicykliske modeller startende med Apollonius og Hipparchos og kulminerende med Ptolemaios. Ideen er at give et tekstbaseret indblik i den geo-homocentriske standardmodel og i nogle af de anskuelser, der udfordrede denne. Sidstnævnte belyses gennem forskellige ideer af en dynamisk art, hvor hhv. Jorden og universet i dets helhed antoges at være i bevægelse. Som modsætning til standardmodellen henvises også til ideer om mange verdener. En mere fyldig og populær oversigt over kosmologiske anskuelser kan findes i Kragh På dansk findes også en gennemgang i Pedersen & Kragh 2000, s , og på engelsk en god oversigt i Wright 1995 (se evt. også Kragh 2007, s. 6-32). A. Standardmodellen Med denne betegnelse hentydes til den hovedsageligt aristoteliske teori om et evigt, geocentrisk, sfærisk og homocentrisk univers, således som også udviklet af Eudoxos. I denne standardmodel var den skarpe distinktion mellem den sub- og supralunare verden et vigtigt element, men en påstand der ikke blev Mens Ptolemaios Almagest er for teknisk til gymnasiebrug (måske bortset fra dele af indledningen) kunne man godt inddrage hans fysiske kosmologi som fremstillet i skriftet Hypoteser (Pedersen & Kragh 2000, s ; Kragh 2007, s ). Han angiver heri en aristotelisk model med afstande for planetsfærerne og radier for planeterne. Denne model er anskuelig og velegnet til diskussion.
2 2 accepteret af alle tænkere i oldtiden. Den centrale forfatter er Aristoteles, hvis vigtigste værk var De caelo (Aristoteles 1957). Der er også relevante passager i andre af Aristoteles skrifter (Physica, De meteorologica, Metaphysica Lambda, De generatione et corruptione), men det er måske nok at bruge De caelo, der både er central og ret let forståelig. I dette skrift er især Bog I, kap. 2, 3 og 10 samt Bog II, kap. 4 og 7 af interesse, dvs. disse kapitler kan med passende udeladelser gengives i en fra Helms oversættelse sproglig revideret form. Desuden kan bringes kortere uddrag af Bog I, kap. 5, 7, 8 og 9, samt Bog II, kap. 6, 13 og 14. Man får et indblik i en mere folkelig version af den aristoteliske kosmologi gennem Plinius naturhistorie (Bog II), der på engelsk findes på nettet < > eller fx i Rachams oversættelse (Plinius 1958). Heri er der flere gode beskrivelser og diskussioner, fx følgende: I: Vanvid at beregne verdens dimensioner, at tale om andre verdener eller om hvad der er uden for verden. / IV: Det geocentriske verdensbillede og de fire elementer, men med Solen givet en særlig ophøjet rolle. / VI: Kritik af vulgær astrologi; himmellegemerne og deres karakteristika. / VII: Solformørkelser; Solens umådelige størrelse. / XIV: Venus og Merkurs begrænsede elongationer og forklaring herpå (uden brug af epicykler). / XIX: Afstande Sol-Måne og Jord- Måne (hvilke bestemmelser Plinius er skeptisk overfor, jf. også XXI). / LXIV- LXV: Jordens sfæriske form og lægfolks forkerte ideer; argumenter for at Jorden er rund. B. Ideer om en bevæget Jord Der findes blandt antikkens forfattere enkelte hentydninger til en aksial rotation, herunder Seneca der i Questiones naturales midt i en diskussion om kometer nævner Jordens mulige omdrejning (Seneca 1919, s. 273; Bog VII, 2).
3 3 Om andre, men tvivlsomme ideer herom se fx Cohen & Drabkin 1958, s I kap. 13 af De Caelo refererer Aristoteles noget kryptisk til en passage i Platons Timaios, som om denne hævder en rotation af Jorden, men det er næppe tilfældet (Helms 1957, s. 99; Heath 1981, s ). Aristoteles afviser hypotesen i kap. 14. Det eneste udviklede bud på en heliocentrisk kosmologi (inkl. aksial rotation af Jorden) findes hos Aristarchos, sådan som primært kendt fra Arkimedes Sandregneren (Sand Reckoner; Arenarius). De såkaldte pythagoræiske kosmologier var ikke heliocentriske. Aristarchos astronomiske skrift om Solen og Månen (Heath 1981, s ) er ret teknisk og ikke af direkte kosmologisk relevans. Derimod er Arkimedes skrift af stor interesse, dels fordi han gengiver Aristarchos univers og dels på grund af hans matematiske forsøg på at bestemme dets størrelse. Se herom også Osborne 1983, der rekonstruerer Arkimedes ræsonnementer. Arenarius findes oversat og kommenteret i Heath 1912, s , og kan i flere versioner findes på nettet. Mig bekendt findes det ikke på dansk. En god version med forklaringer og hjælpsomme noter og figurer er: des/sandreckoner/sandreckoner.html Kap. 1 af dette skrift, der indeholder en beskrivelse af Aristarchos univers, må indgå i materialet. Hans model er af stor interesse, bl.a. fordi den måtte forholde sig til de samme problemer som Kopernikus senere mødte, især den manglende stjerneparallakse. Arkimedes videre behandling er i realiteten matematisk snarere end astronomisk-kosmologisk. Denne del, der er central i skriftet, er dog af betydelig sværhedsgrad og kan næppe kaperes af den
4 4 gennemsnitlige elev. Men med hjælp fra web-kilden vil den appellere til og være en udfordring for matematisk interesserede elever. C. Det dynamiske univers Aristarchos univers var heliocentrisk, men dog (tilsyneladende) kugleformet og evigt som hos Aristoteles. Et dynamisk kosmos, der måske ikke altid havde eksisteret, blev dog hævdet af flere i oldtiden, som fx allerede af Empedokles. Som kontrast til den aristoteliske standardmodel kan man fremhæve den stoiske tradition og dens ideer om et slags cyklisk univers (Sambursky 1959; Lapidge 1978). Blandt de antikke forfattere, der beskrev og sympatiserede med denne slags kosmologi, var Plutarch og Cicero. I Bog II af Ciceros De natura deorum er der mange passager af kosmologisk (og kosmo-teologisk) relevans, bl.a. når han polemiserer mod Epikur (der er ganske uden attisk vid ). Disse passager kan gengives fra den danske oversættelse, fx kap , (Cicero 1970, s , ). Af særlig interesse er kap. 118, hvori gives en kort fremstilling af den stoiske ide om ekpyrosis, verdens ende og genskabelse ud af ilden (Zeno, Cleanthes, Chrysippos). I Senecas Questiones naturales er der også flere kosmologiske passager af en ikke-aristotelisk art (fx Bog II, 4; Seneca 1910, s. 54). I det mindste nogle stoiske filosoffer mente at Jorden (eller verden) var i en tilstand af kosmisk nedslidning og at den derfor måtte være af endelig alder. Se fx citat af Zeno af Citium som gengivet i Kragh 2007, s. 24. Nogle forfattere har, unægtelig noget anakronistisk, set det som en slags foregribelse af sætningen om entropiens vækst og verdens ende i en varmedød. Den slags diskussioner var meget almindelige i slutningen af 1800-tallet, og de er stadig
5 5 en del af den mere spekulative kosmologi i form af, hvad der i dag kaldes fysisk eskatologi. Det er et emne, nogle elever vil finde interessant. D. Ideer om mange universer Mens Aristoteles eksplicit argumenterede imod muligheden af mange verdener, var ideer herom almindelige blandt atomistiske filosoffer. Ikke blot optræder ideen fragmentarisk hos Demokrit (Mejer 1971, 311; if. kirkefaderen Hippolytos), den blev også hævdet af Epikur. I hans breve til Herodotus og Pythocles er der kosmologiske overvejelser om mange verdener og forbindelsen til atomteorien (se Epikur siger bl.a. at der er en uendelighed af verdener, men verden skal dog opfattes som en begrænset del af (det uendelige) univers. De mange verdener optræder også hos Lucrets, der lige som Demokrit og Epikur opfatter hele universet som uendeligt og ubegrænset. Lucrets siger i De rerum natura at der sikkert andre steder i rummet har dannet sig klodesystemer ganske i lighed med dette og at der i andre egne af rummet har dannet sig andre klodesystemer og andre dyre- og menneskeslægter (I, ; II, Lucrets 1950, s. 47 og s. 61). E. Generelle kommentarer De her foreslåede tekster giver et vist indblik i den bredde, der var i antikkens kosmologiske anskuelser. De illustrerer at kosmologi ikke kun var af tekniskastronomisk art, men i høj grad også eksisterede i mere populære og filosofiske varianter. Den aristotelisk-ptolemaiske standardmodel var kun en ud af flere opfattelser af universet. Uanset i hvilken variant eller model var der i antikkens anskuelser vitalistiske eller animistiske elementer: universet og dets bestanddele blev normalt opfattet som levende organismer.
6 6 Selv om de her nævnte opfattelser hovedsageligt var af en filosofisk (ikke-videnskabelig) art, kan nogle af dem diskuteres i relation til senere opfattelser, herunder nutidige. Mange af problemerne blev diskuteret i forbindelse med den kopernikanske revolution, hvor arven fra antikken jo var meget nærværende (Kragh 2006 er direkte relevant for undervisning på gymnasieniveau). I enkelte tilfælde kan man finde noget lignende problemer diskuteret i moderne teorier om fx det cykliske univers, multiverset og spørgsmålet om universets uendelighed (jf. Kragh 2010). Litteratur Aristoteles (1957). Aristoteles Skrift om Himlen, ved P. Helms. København: Nyt Nordisk Forlag. Cicero (1970). Ciceros Filosofiske Skrifter, bd. 3, ved F. Blatt, T. Hastrup & P. Krarup. København: Gad. Cohen, Morris R. & I. E. Drabkin (1958). A Source Book in Greek Science. Cambridge, Mass.: Harvard University Press. Heath, Thomas (1912). The Works of Archimedes. New York: Dover Publications. Heath, Thomas (1981). Aristarchus of Samos: The Ancient Copernicus. Mineola, N.Y.: Dover Publications. Kragh, Helge (2006). Omkring Kopernikus: De Tidligste Skrifter om det Kopernikanske Verdensbillede. Århus: Steno Museets Venner. Kragh, Helge (2007). Conceptions of Cosmos: From Myths to the Accelerating Universe. Oxford: Oxford University Press. Kragh, Helge (2010). Ancient Greek-Roman cosmology, Journal of Cosmology (juli);
7 7 Kragh, Helge (2011). Verdensbilleder i antikken: Fra myter til videnskab, i Ole Høiris, red. Antikkens Verden. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag. Lapidge, Michael (1978). Stoic cosmology, i J. M. Rist, ed., The Stoics. Berkeley: University of California Press. Lucrets (1950). Lucrets: Livet og Døden, ved Axel Juel. København: Gyldendal. Mejer, Jørgen (1971). Filosofferne Før Sokrates. København: Munksgaard. Osborne, Catherine (1983). Archimedes on the dimensions of the cosmos, Isis 74, Pedersen, Olaf & Helge Kragh (2000). Fra Kaos til Kosmos: Verdensbilledets Historie Gennem 3000 År. København: Gyldendal. Plinius (1958). Natural History, vol. 1, ved H. Rackham. Cambridge, Mass.: Harvard University Press. Sambursky, Samuel (1959). The Physical World of the Stoics. London: Routledge. Seneca (1910). Physical Science in the Time of Nero, ved J. Clarke. London: Macmillan. Wright, M. R. (1995). Cosmology in Antiquity. London: Routledge.
Kosmologi i antikken
1 Kosmologi i antikken (H. Kragh, 31. marts 2011) Dette bidrag er hovedsageligt begrænset til tekster fra Aristoteles til Plinius der belyser den mere kvalitative form for kosmologi. Der refereres ikke
Læs mereMånedens astronom februar 2006 side 1. 1: kosmologiens fødsel og problemer
Månedens astronom februar 2006 side 1 Verdensbilleder * Det geocentriske * Det geo-heliocentriske * Det heliocentriske 1: kosmologiens fødsel og problemer Astronomien er den ældste af alle videnskaber
Læs mereStofteori og kemi i antikken
1 Stofteori og kemi i antikken (H. Kragh, 27.marts 2011) I dette oplæg gives et bud på, hvordan nogle af antikkens stofopfattelser samt kendskab til (kemiske) omdannelser af stoffer kan bruges i en kemirelateret
Læs mereDen syvende himmel. Ib Michelsen. Ikast
Den syvende himmel Ib Michelsen Ikast 2018 Antikken Den syvende himmel Aristoteles Filosof og matematiker (384f.v.t. 322 f.v.t.), Platons elev, samler Antikkens viden op, som senere overtages af og indgår
Læs mereen fysikers tanker om natur og erkendelse
Einsteins univers en fysikers tanker om natur og erkendelse Helge Kragh Einsteins univers en fysikers tanker om natur og erkendelse Einsteins univers en fysikers tanker om natur og erkendelse Helge Kragh
Læs mereKompendium til Antik Kultur
1 Tortzen, Chr. Gorm; Schwartz, Adam; Mejer, Jørgen: Titelblad 1 Kilde: 2017 2 Tortzen, Chr. Gorm: Semesterplan. Antik kultur 3 Kilde: Semesterplan 2005 3 Tortzen, Chr. Gorm: Den klassiske tradition. Den
Læs mereJorden placeres i centrum
Arkimedes vægtstangsprincip. undgik konsekvent at anvende begreber om det uendeligt lille eller uendeligt store, og han udviklede en teori om proportioner, som overvandt forskellige problemer med de irrationale
Læs mereKemi og kosmos: Træk af Empedokles naturfilosofi
Kemi og kosmos: Træk af Empedokles naturfilosofi af Helge Kragh (Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet) 1. Introduktion Den græske filosof Empedokles er en spændende og stadig relevant skikkelse
Læs mereVerdensbilleder i oldtiden
Verdensbilleder Teksten består af to dele. Den første del er uddrag fra Stenomuseets skoletjeneste(http://www.stenomuseet.dk/skoletj/), dog er spørgsmål og billeder udeladt. Teksten fortæller om hvordan
Læs mereSolsystemet. Præsentation: Niveau: 7. klasse. Varighed: 4 lektioner
Solsystemet Niveau: 7. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Solsystemet ligger i fysik-kemifokus.dk 7. klasse, men det er muligt at arbejde med forløbet både i 7. og 8. klasse. Solsystemet
Læs mereVerdensbilleder. Oldtidskundskab C og Fysik B Jens Jensen 3x Rungsted Gymnasium
Verdensbilleder Oldtidskundskab C og Fysik B Jens Jensen 3x Rungsted Gymnasium 1 Indholdsfortegnelse Indhold Problemformulering... 3 Underspørgsmål... 3 Materialer, metoder og teorier... 3 Delkonklusioner...
Læs mereVidenskabsteori og etik for fysikere 2008 Kursusmateriale
Videnskabsteori og etik for fysikere 2008 Kursusmateriale Kurt Møller Pedersen April 2008 Indhold Kursus-uge 1: Videnskabelige revolutioner og introduktion 1 1 Stig Andur Pedersen, Paradigmeskiftets fader,
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2013. Institution Teknisk Gymnasium Skive Tekniske Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Idehistorie
Læs mereKristina Schou Madsen Videnskabsteori
Denne opgaves formål er at redegøre for Kopernikus, Brahes, Keplers og Galileis forskellige roller i overgangen fra det geocentriske til det heliocentriske verdensbillede. Nikolas Kopernikus (1473-1543)
Læs mereTYCHO BRAHE OG SOLSYSTEMET
TYCHO BRAHE OG SOLSYSTEMET TIL UNDERVISEREN Dette undervisningsmateriale tager udgangspunkt i programserien Store Danske Videnskabsfolk og specifikt udsendelsen om Tycho Brahe. Skiftet fra det geocentriske
Læs mereTro og viden om universet gennem 5000 år
Tro og viden om universet gennem 5000 år Niels Bohr Institutet, København Indhold: Universet, vi ved nu: 14 milliarder år gammelt Dante s univers, for 700 år siden: Den Guddommelige Komedie Videnskab,
Læs mereKeplers verdensbillede og de platoniske legemer (de regulære polyedre).
Keplers verdensbillede og de platoniske legemer (de regulære polyedre). Johannes Kepler (1571-1630) var på mange måder en overgangsfigur i videnskabshistorien. Han ydede et stort bidrag til at matematisere
Læs mereKeplers love og Epicykler
Keplers love og Epicykler Jacob Nielsen Keplers love Johannes Kepler (57-60) blev i år 600 elev hos Tyge Brahe (546-60) i Pragh, og ved sidstnævntes død i 60 kejserlig astronom. Kepler stiftede således
Læs mere. Verdensbilledets udvikling
. Verdensbilledets udvikling Vores viden om Solsystemets indretning er resultatet af mange hundrede års arbejde med at observere himlen og opstille teorier. Stjernerne flytter sig ligesom Solen 15' på
Læs mereFILOSOFI, MATEMATIK OG NATURVIDENSKAB I ANTIKKEN
FILOSOFI, MATEMATIK OG NATURVIDENSKAB I ANTIKKEN Euklid Det fortælles, at følgende sætning stod skrevet over indgangen til Platons Akademi i Athen:»Her træde ingen ind, som er uvidende om matematik.«platon
Læs mereFigur 2: Forsiden af Dialogue fra 1632.
Indledning Når man hører fortællinger om fysikkens historie, virker det ofte som om, der sker en lineær, kontinuert udvikling af naturvidenskaben. En ny og bedre teori afløser straks ved sin fremkomst
Læs mereUENDELIGHEDER OG VERDENSBILLEDER KEMI OG FYSIK
UENDELIGHEDER OG VERDENSBILLEDER KEMI OG FYSIK x-klasserne Gammel Hellerup Gymnasium INDHOLDSFORTEGNELSE 9. STOFFET... 3 Atomteorier... 5 10. MULIGHEDEN FOR BEVÆGELSE... 7 11. VERDENSBILLEDER... 11 12.
Læs mereAristoteles og de athenske akademier
lige geometriske genstande, som var evige og foranderlige størrelser i en abstrakt verden. Erkendelse var således ikke erkendelse af sansernes verden, men af en anden verden, kun tilgængelig for ånden.
Læs mereTermin Termin hvor undervisnings afsluttes: maj-juni skoleåret 12/13 Thisted Gymnasium og HF-kursus Uddannelse
Termin Termin hvor undervisnings afsluttes: maj-juni skoleåret 12/13 Institution Thisted Gymnasium og HF-kursus Uddannelse STX Fag og niveau Fysik C Lære Mads Lundbak Severinsen Hold 2.bp Oversigt over
Læs mereAristoteles Metafysik 2. bog (a) oversat af Chr. Gorm Tortzen
Aristoteles Metafysik 2. bog (a) oversat af Chr. Gorm Tortzen Indledning Denne lille bog (eller fragment af en bog, kaldet Lille alfa ) er en selvstændig introduktionsforelæsning til fysikken, dvs. det
Læs mereKapitel 1. Musik, matematik og astronomi i oldtiden
Kapitel 1 Musik, matematik og astronomi i oldtiden Pythagoras store opdagelse Erkendelsen af en sammenhæng mellem musik og matematik går langt tilbage i tiden. Ifølge en legende blev forbindelsen opdaget
Læs mereAristoteles om uendelighed
Aristoteles om uendelighed Af Charlotte Stefansen En af de stridigheder man møder inden for matematik vedrører, om man kan tillade brugen af uendeligheder. Groft sagt kan man dele opfattelser af matematik
Læs mereThomas Kuhns paradigmebegreb og forståelsen af sand viden
Skriftlig opgave Thomas Kuhns paradigmebegreb og forståelsen af sand viden Skrevet af Mikkel Mathiasen Juni 2007 1 Indledning og problemformulering Hele vores liv baserer sig på at træffe beslutninger
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Termin 2017-2018 Institution Det Naturvidenskabelige Gymnasium på HRS Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold htx Idéhistorie B Trine Korp Skovgaard 3. x/y vf3 Oversigt over gennemførte
Læs mereFremstillingsformer i historie
Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt
Læs mereDanske bidrag til økonomiens revolutioner
Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.
Læs mereKOSMOLOGIENS HISTORIE
KAPITEL 2 KOSMOLOGIENS HISTORIE I stort set alle kendte kulturer har man haft en kosmologi (læren om verdens struktur og udseende) såvel som en kosmogoni (læren om verdens skabelse eller tilblivelse).
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2016 Institution VUC Vest Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Filosofi C Claus Peer Bækby 15FI0C11E15
Læs mereVidenskabsteori. Hvad er Naturvidenskab (Science)? - Fire synspunkter. To synspunkter på verdens mangfoldighed: Darwinisme Kreationisme
Videnskabsteori Hvad er Naturvidenskab (Science)? - Fire synspunkter To synspunkter på verdens mangfoldighed: Darwinisme Kreationisme Hvorfor videnskabsteori? Bedre forståelse af egen praksis (aktivitet)
Læs mere(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)
Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug
Læs mereUniversets størrelse tro og viden gennem 2500 år
Universets størrelse tro og viden gennem 2500 år Det synlige Univers er en million milliarder gange større end Tycho Brahe troede, og med ham alle kristne og arabiske lærde siden grækeren Ptolemæus Erik
Læs mereProjekt 3.8. Månens bjerge
Projekt 3.8. Månens bjerge Introduktion til hvordan man kan arbejde med dette projekt. Det følgende kan integreres i et projekt om verdensbilleder, hvor man både kommer ind på diskussioner om at opnå erkendelse,
Læs mereNyhedsbrev om idéhistorie B på htx. Tema: Studieretningsprojektet
Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august og
Læs mere»X«: en komplet indføring i Martinus Kosmologi, X-værket bind 2 av 4. Click here if your download doesn"t start automatically
»X«: en komplet indføring i Martinus Kosmologi, X-værket bind 2 av 4 Click here if your download doesn"t start automatically »X«: en komplet indføring i Martinus Kosmologi, X-værket bind 2 av 4 Per Bruus-Jensen»X«:
Læs mereDen sproglige vending i filosofien
ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,
Læs mereKortlægningen af den ydre og indre verden
en start på. Derefter sker det ved udviklingen af et vidensproducerende system, hvor forskningsinstitutioner, læreanstalter, eksperter, industrilaboratorier osv. indgår som helt centrale elementer. den
Læs mereProjekt 7.5 Inkommensurable størrelser i græsk matematik og filosofi
Projekt 7.5 Inkommensurable størrelser i græsk matematik og filosofi I den græske filosof Platons værk Menon beskriver han en dialog mellem Sokrates og adelsmanden Menon, og hvor Sokrates på et tidspunkt
Læs mereMålet med kurset er, at den studerende opnår:
Fagmodulkursus 1: Filosofi- og Videnskabshistorie indtil 1600 Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Studiemæssige forudsætninger Fremmedsproglige forudsætninger Målbeskrivelse
Læs mereEn rejse gennem Mayas Slør : introduktion til et kosmisk paradigmeskifte. Click here if your download doesn"t start automatically
En rejse gennem Mayas Slør : introduktion til et kosmisk paradigmeskifte Click here if your download doesn"t start automatically En rejse gennem Mayas Slør : introduktion til et kosmisk paradigmeskifte
Læs mereVerdensbilleder Side 1 af 7
Verdensbilleder ide 1 af 7 Verdensbilleder A. elvstændigt arbejde som forberedelse: 1. Følgende tekster læses grundigt forud, og der tages notater om personer, årstal, betydningsfulde opdagelser, samt
Læs mereVerdensbilleder Historisk astronomi verdensbilleder
Side 1 Til læreren Verdensbilleder Historisk astronomi verdensbilleder Alle kulturer har til enhver tid forsøgt at forstå indretningen af deres omgivelser. Hvor lurer farerne, og hvor uddeler naturen gaver.
Læs mereEn rejse gennem Mayas Slør : introduktion til et kosmisk paradigmeskifte
En rejse gennem Mayas Slør : introduktion til et kosmisk paradigmeskifte En rejse gennem Mayas Slør : introduktion til et kosmisk paradigmeskifte Fra en materialistisk virkelighedsopfattelse, hvor tilfældigheder
Læs mereProjekt 10.10 Archimedes skrift Sandtælleren
Projekt 00 Archimedes skrift Sandtælleren Der er nogle, Kong Gelon, der tror, at sandet er uendeligt i sin mangfoldighed; og med sandet mener jeg ikke blot det, der findes omkring Syrakus og i resten af
Læs mereEtik på grænsen mellem filosofi og sociologi
Etik på grænsen mellem filosofi og sociologi Formålet med kurset er at skærpe den studerendes evne til at betragte sociologiske problemstillinger og sociologien i det hele taget i et etisk perspektiv.
Læs mereDansk/historie-opgaven
Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4
Læs mereDet fleksible fællesskab
Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Termin Efterår 2015/Forår 2016 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer STX Oldtidskundskab C Line Sakariasen - LN Hold 3.i Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Læs mereDansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning
Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...
Læs mereNaturlove som norm. n 1 n 2. Normalen
Normalen u n 1 n 2 v Descartes lov, også kaldet Snels lov (efter den hollandske matematiker Willebrord Snel (1580-1636), som fandt den uafhængigt af Descartes), bruges til at beregne refraktionsindekset
Læs mereMekanicisme og rationalisme
Ved ANDERS FOGH JENSEN Mekanicisme og rationalisme Om dualisme, rationalisme og empirisme under og efter det naturvidenskabelige gennembrud v.anders Fogh Jensen www.filosoffen.dk 1. Det naturvidenskabelige
Læs mereOrdbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2
Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk
Læs mereMennesket og Universet. En historisk rejse i Kosmos med Louis Nielsen
Mennesket og Universet En historisk rejse i Kosmos med Louis Nielsen Big Bang Det voksende Univers Kunst-illustrationer af Universets begyndelse og udvikling Forskellige Verdensbilleder Fra Den flade Jord
Læs mereMellem stjerner og planeter
Mellem stjerner og planeter Et undervisningsmateriale for folkeskolens 8. til 10. klassetrin om Tycho Brahes målinger af stjernepositioner samt ændringen af verdensbilledet som følge af målingerne. Titelbladet
Læs mereMatematikkens metoder illustreret med eksempler fra ligningernes historie. Jessica Carter Institut for Matematik og Datalogi, SDU 12.
illustreret med eksempler fra ligningernes historie Institut for Matematik og Datalogi, SDU 12. april 2019 Matematiklærerdag, Aarhus Universitet I læreplanen for Studieretningsprojektet står: I studieretningsprojektet
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Efterår 2009-forår 2010 Institution Grenaa tekniske skoler Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Filosofi
Læs mereJerome Bruner. Socialkonstruktivisme Kulturpsykologi
Jerome Bruner Socialkonstruktivisme Kulturpsykologi Jerome Bruner, 1915 - Psykolog, uddannet på Harvard Aktiv i den psykologiske diskurs siden 1947 Repræsentant for en historisk udvikling indenfor psykologien
Læs mereDisposition. Intro Hvad er evolution? Eksempel på nogle beviser Livets design Spørgsmål
Islam og Evolution Disposition Intro Hvad er evolution? Eksempel på nogle beviser Livets design Spørgsmål Ayat føre til erkendelsen af Allah Sandlig i skabelsen af himlene og jorden (Universet) og i vekslenen
Læs mereUENDELIGHEDER OG VERDENSBILLEDER KEMI OG FYSIK
UENDELIGHEDER OG VERDENSBILLEDER KEMI OG FYSIK x-klasserne Gammel Hellerup Gymnasium INDHOLDSFORTEGNELSE 9. STOFFET... 3 Atomteorier... 5 10. MULIGHEDEN FOR BEVÆGELSE... 7 11. VERDENSBILLEDER... 10 12.
Læs mereSG 2015 Læsevejledning 1. mødegang side 1 Tema: Universitet, humaniora og videnskab Emne: Universitetet, viden og videnskab
SG 2015 Læsevejledning 1. mødegang side 1 Læsevejledning til læsevejledningerne Du kan ikke være sikker på at få læsevejledninger som denne til alle kurser, og det er ikke noget, du har krav på. Nogle
Læs mereUniverset. Fra superstrenge til stjerner
Universet Fra superstrenge til stjerner Universet Fra superstrenge til stjerner Af Steen Hannestad unıvers Universet Fra superstrenge til stjerner er sat med Adobe Garamond og Stone Sans og trykt på Arctic
Læs mereØvelse 1. bygges op, modellen
Johannes Kepler (1571-1630) var på mange måder en overgangsfigur i videnskabshistorien. Han ydede et stort bidrag til at matematisere naturvidenskaberne, og han søgte hele sit liv at finde de fysiske love,
Læs mereI Begyndelsen var Tomheden. Click here if your download doesn"t start automatically
I Begyndelsen var Tomheden Click here if your download doesn"t start automatically I Begyndelsen var Tomheden Per Bruus-Jensen I Begyndelsen var Tomheden Per Bruus-Jensen Forklarer vor fysiske verden som
Læs mereDet ved vi om. Skoleledelse. Af Lars Qvortrup. Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl
Det ved vi om Skoleledelse Af Lars Qvortrup Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Lars Qvortrup Det ved vi om Skoleledelse 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag og forfatteren Ekstern redaktion:
Læs mereTitel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller
Læs mereTycho Brahes naturfilosofi
Humbach 07.2. 2. semester 2014 Gruppenummer 4 Tycho Brahes naturfilosofi Gruppemedlemmer: Viktor Jon Branner, Nina Rosentoft Christensen, Nanna Hegelund Gammelgaard, Line Emilie Balle Jensen, Stine Laybourn
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2009/2010 Institution HTX Vibenhus Københavns Tekniske Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Htx
Læs mereDommedag nu?...eller om 5 mia. år?
Dommedag nu?...eller om 5 mia. år? 1 Dommedag nu?...eller om 5 mia. år? Menneskeheden har altid forholdt sig til, hvor vi kommer fra og hvortil alting går. Dette er afspejlet i næsten alle religioner,
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2013 Institution Voksenuddannelsescenter Frederiksberg - VUF Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STK
Læs mereKristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis
Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis Evalueringer mellem termometerhypotese og bivirkningshypotese (Kvale, 1980) Termometerhypotese den antagelse at
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 12 Institution VUF Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) hfe Oldtidskundskab C Tommy Thambour (TTP) Hold
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2009/2011 Institution HTX Vibenhus Københavns Tekniske Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Sommer 2015 VUC
Læs mereSvein Sjøbergs Naturfagsdidaktik opdateret og forfrisket
104 Litteratur Svein Sjøbergs Naturfagsdidaktik opdateret og forfrisket Mette Andresen, Matematisk Institut, Universitetet i Bergen Anmeldelse af Svein Sjøberg: Naturfag som almendannelse en kritisk fagdidaktik.
Læs merePensum for idræt bacheloråret/ overbygningen. Sommereksamen 2006 1. del (de fag der afsluttes med eksamen i uge12/13)
Pensum for idræt bacheloråret/ overbygningen Sommereksamen 2006 1. del (de fag der afsluttes med eksamen i uge12/13) Indholdsfortegnelse Idrætspsykologi 2... Humanistisk-samfundsvidenskabelig metode 2...
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg stx
Læs mereHellenistisk og romersk lyrik og epyllion. Kompendium til Antik Poesi. ÅU
1 Andersen, Morten Skou: "Indholdsoversigt." 1 2 Andersen, Morten Skou: "Indholdsfortegnelse til Theokrit-teksterne." 2 3 Theokrit, oversat af Kai Møller Nielsen: "1 Thyrsis." 3 Kilde: Theokrit, Jalousi
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Astronomi C Klaus
Læs mereRedigeret af Kirsten Hyldgaard. Psykoanalyse og pædagogik
Redigeret af Kirsten Hyldgaard PÆDAGOGISKE UMULIGHEDER Psykoanalyse og pædagogik PÆDAGOGISKE UMULIGHEDER PÆDAGOGISKE UMULIGHEDER Psykoanalyse og pædagogik Redigeret af Kirsten Hyldgaard Aarhus Universitetsforlag
Læs mereDansk-Samtidshistorieopgaven 2017, 1h.
Dansk-Samtidshistorieopgaven 2017, 1h. I skal på HHX individuelt besvare en tværfaglig skriftlig opgave i fagene dansk og samtidshistorie. Opgaven skal i år afleveres i 2 underskrevne eksemplarer den onsdag
Læs mereStudieleder: Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag. Peter Busch-Larsen.
Idéhistorie Studieleder: Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag. Peter Busch-Larsen. Vor opfattelse af os selv og vore omgivelser er i vid udstrækning historisk betinget. Uden at vi altid ved af det,
Læs mereUniversity of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger
University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9 Vejledning til Heidegger Søren Gosvig Olesen Vejledning til Heidegger Syddansk Universitetsforlag University of Southern Denmark Studies in
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vinter 2015-2016 Institution Vestegnen HF & VUC, Gymnasievej 10, 2620, Albertslund Uddannelse Fag og niveau
Læs mereForslag til spørgeark:
Forslag til spørgeark: Tekst 1 : FAIDON linieangivelse 1. Hvad er dialogens situation? 2. Hvad er det for en holdning til døden, Sokrates vil forsvare? 3. Mener han, det går alle mennesker ens efter døden?
Læs mereSANDELIG! INDHOLD. Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
SANDELIG! STAKKELS PLUTO I 1930 opdagede en astronom fra den amerikanske delstat New Mexico et ganske lille objekt. Ved nærmere efterforskning viste det sig at bevæge sig i en bane omkring solen, der lå
Læs mereRita Lenstrup. Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side
Rita Lenstrup 109 Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side 127-136. 1. Indledning I Hermes nr. 5 præsenteredes en sammenlignende vurdering
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse HTX 210 Teknologihistorie C Termin Efterår 2011 forår 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Gymnasiet HTX Skjern HTX Teknologihistorie C Niels-Arne Hansen HTX210
Læs mereArne Mørch: Samarbejde mellem oldtidskundskab og religion
Arne Mørch: Samarbejde mellem oldtidskundskab og religion Oldtidskundskab: I læreplanen for oldtidskundskab står der blandt andet, at eleverne skal kunne: analysere og fortolke oversatte græske og romerske
Læs mereTidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.
R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er
Læs mereAstrologi & Einsteins relativitetsteori
1 Astrologi & Einsteins relativitetsteori Samuel Grebstein www.visdomsnettet.dk 2 Astrologi & Einsteins relativitetsteori Af Samuel Grebstein Fra The Beacon (Oversættelse Ebba Larsen) Astrologi er den
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Termin hvori undervisningen afsluttes: Sommer 2017 VUC Vestegnen Hfe
Læs mereDansk og/eller Samtidshistorieopgaven
Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven I skal i løbet af 2. år på HH skrive en større opgave i Dansk og /eller Samtidshistorie. Opgaven skal i år afleveres den 7/12-09 kl. 12.00 i administrationen. I bekendtgørelsen
Læs mereEmne og omfang: Steiner-HF Kompetencer og læringsmål: Grammatik og tale øves (løbende igennem hele skoleåret)
STUDIEPLAN ENGELSK: 10. klasse (2 ugentlige timer = 51,75 timer) Emne og omfang: Steiner-HF Kompetencer og læringsmål: Grammatik og tale øves (løbende igennem hele skoleåret) Løbende og efter behov dykkes
Læs mereL IDT OM DIGTNING OG SANDHED med udgangspunkt i Brecht's 'Galilei'
Mogens True Wegener L IDT OM DIGTNING OG SANDHED med udgangspunkt i Brecht's 'Galilei' (1980/1992) I sit drama ' Leben des Galilei' lægger Brecht følgende replik i munden på hovedpersonen: "Den, som ikke
Læs merestudieordninger-knyttet-til-faellesreglerne-fra-2012/
Kursus 1: Filosofi- og Videnskabshistorie indtil 1600 Om kurset Fag Hjemmeside Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori Http://www.ruc.dk/om-universitetet/organisation/regelsamling/uddannelse/ studieordninger-knyttet-til-faellesreglerne-fra-2012/
Læs mere