Midtvejsmøde om sundhedsaftalen for mellem Aabenraa Kommune og Region Syddanmark

Transkript

1 Område: Sundhedsområdet Afdeling: Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: 12/9359 Dato: 5. december 2012 Udarbejdet af: Heidi Lund Pedersen Telefon: Referat Midtvejsmøde om sundhedsaftalen for mellem Aabenraa Kommune og Region Syddanmark Tidspunkt: Den 5. november 2012 kl Sted: Mødelokale 425, Skelbækvej 2, 6200 Aabenraa. Deltagere: Karsten Meyer Olesen, Helga Nørgaard, Bo Libergren, Ida Damborg, Margot Torp, Preben Friis-Hauge, Susanne Linnet og Willy Sahl. Jakob Kyndal, Lars Harding Hansen, Per Petersen, Helle Hockerup (pkt.5-6), Morten Jessen-Hansen (pkt.1-4), Pia Assenholm, Mads Christian Haugaard, Annette Lunde Stougaard, Ditte Tinggaard, Mona Andersen, Anette Bækgaard og Heidi Lund Pedersen (referent) var til stede. 1. Sundhedsaftalen og det fælles udgangspunkt: visionen Fælles Sundhed. Regionsrådet og kommunalbestyrelserne i hver af de 22 syddanske kommuner har indgået aftaler om samarbejdet på sundhedsområdet. Aftalerne skal sikre sammenhæng og kvalitet i patientforløb, der går på tværs af sygehuset, kommunen og almen praksis. En sundhedsaftale består dels af grundaftalen, som er fælles for alle kommuner i regionen og dels af specifikke aftaler, indgået af regionen og den enkelte kommune. Ved møderne forud for den endelige godkendelse af de nuværende sundhedsaftaler (som gælder for perioden 1. februar december 2014), udtrykte flere af de syddanske kommuner ønske om et politisk midtvejsmøde i Dette ønske har Sundhedssamordningsudvalget, Region Syddanmark, gerne villet imødekomme, og i konsekvens heraf er en møderække blevet arrangeret, hvori dagens møde indgår. Formålet er at gøre en midtvejsstatus over det tværsektorielle samarbejde på sundhedsområdet i almindelighed og implementeringen af sundhedsaftalerne i særdeleshed. Visionen Fælles Sundhed er det politiske udgangspunkt for sundhedsaftalerne. Den er et fremtidsbillede om sammenhæng, der er omsat i ti initiativer og en række konkrete fælles indsatser, som viser, hvordan kommuner, region og praksis kan gøre visionen til virkelighed. Der blev den 2. oktober 2012 afholdt en konference om opfølgningen på Fælles Sundhed. Hér blev bl.a. fremlagt en operationalisering af visionens indsatsområder med en lyskurvgrafik, som skal give overblik over, hvor indsatsen allerede er godt i gang (markeret med grønt), hvor der stadig er plads til forbedringer (markeret med gult) og hvor der er særlige udfordringer (markeret med rødt).

2 På midtvejsmødet mellem Aabenraa Kommune og Region Syddanmark drøftes, hvordan den kommunespecifikke aftale mellem parterne overordnet har fungeret hidtil som et middel, der skal bidrage til at omsætte den fælles vision til virkelighed. 1.a: Visionen Fælles Sundhed. 1.b: Operationalisering af Fælles Sundhed oversigt. 1.c. Specifik sundhedsaftale mellem Aabenraa Kommune og Region Syddanmark. 1.d: Oversigt over kommunespecifikke aftaler mellem Aabenraa Kommune og Region Syddanmark. Karsten Meyer Olesen indledte mødet med at byde velkommen til alle mødedeltagere. Dagsordenens punkt 1 og 2 blev herefter drøftet samlet. Referat af drøftelsen er anført under punkt Status på sundhedsaftalen og samarbejdet mellem kommune og sygehus. Sundhedsaftalen er den overordnede ramme om samarbejdet mellem kommunen og dens primære samarbejdspartner blandt sygehusene i Aabenraa Kommunes tilfælde Sygehus Sønderjylland. Der er nedsat en række lokale samordningsfora, der bl.a. skal medvirke til at gennemføre de indsatser, som fremgår af sundhedsaftalen herunder Samordningsforum i Syd (SOF i Syd) og et særskilt psykiatrisk samordningsforum. De lokale samarbejdsfora afgiver årligt en beretning om varetagelsen af opgaverne i henhold til sundhedsaftalerne, samt om forhold der har været drøftet i årets løb. Der foreligger en sammenfatning af disse årsberetninger, som bliver suppleret af en række korte notater, der giver et oversigt over status m.h.t. udvalgte delaftaler, der indgår i sundhedsaftalen, herunder: - indsatsen for personer med kronisk sygdom; - indlæggelses- og udskrivningsforløb; - genoptræning; - behandlingsredskaber og hjælpemidler; - forebyggelse og sundhedsfremme; - indsatsen for mennesker med sindslidelser. 2.a: Samlet status fra de lokale samordningsfora b: Midtvejsstatus på sundhedsaftalen vedr. forebyggelse og sundhedsfremme samt indsatser for borgere med kronisk sygdom. 2.c: Status for aftale om indlæggelses- og udskrivningsforløb. 2.d: Status på grundaftalen om genoptræning. 2.e: Status på grundaftalen om behandlingsredskaber og hjælpemidler. 2.f.: Status på indsatsen over for mennesker med en sindslidelse Aabenraa. 2.g: Status fra Aabenraa Kommune på de bilaterale aftaler. Aabenraa Kommune gav udtryk for, at samarbejdet om sundhedsaftalerne er velfungerende. Det er kommunens opfattelse, at visionen, der ligger til grund for aftalerne, er god og matcher kommunens egne visioner i sundhedspolitikken. Aabenraa Kommune og Ditte Tinggaard er enige om, at samarbejdet via SOF Syd er i god gænge, og at man på mange områder i Aabenraa er i en national førerposition. Side 2 af 11

3 Kommunen oplyste, at arbejdet på alle områder skrider positivt fremad, men at der i kommunen er et ønske om at måle på borgertilfredsheden. Aabenraa Kommune gav udtryk for, at samarbejdet med de praktiserende læger opprioriteres. 3. Aktivitetsbestemt medfinansiering/kapacitetsplanlægning Aabenraa Kommune oplever, at den sundhedspolitiske dagsordens målsætninger om udvikling af Det nære sundhedsvæsen, i et tæt sammenspil med udviklingen af højt specialiserede sygehuse og udvikling af de alment praktiserende læger som patientens tovholder, står i et skarpt misforhold til de tre forskellige finansieringssystemer som sektorerne hver for sig er underlagt. Kommunens rammestyring og sygehusenes og almen praksis aktivitetsstyring har grundlæggende en betydning for, hvordan hver af sektorerne planlægger, prioriterer og styrer deres ydelser. Ydermere er der ingen af økonomi- og styringssystemerne, der belønner samarbejde på tværs. I sin yderste konsekvens kan de forskellige rammer betyde, at vi mister fokus på vores vigtigste opgave borgeren i centrum i hver vores bestræbelser for at få økonomien til at hænge bedst mulig sammen. Aabenraa Kommune anerkender, at den seneste medfinansieringsreforms indførelse af et loft for den regionale aktivitetsudvikling har givet regionerne et incitament til at holde aktivitetsudviklingen indenfor de rammer, der er aftalt i økonomiaftalen mellem regionerne og regeringen. Der er indenfor økonomiaftalen rum for at regionerne kan planlægge differentierede aktivitetsudviklingsniveauer for de enkelte sygehuse. Aabenraa Kommune har til eksempel i perioden haft et akkumuleret merforbrug på 15 mio. kr. i forhold til de centralt fastsatte rammer til medfinansiering, der baserer sig på forudsætningerne i de årlige regeringsaftaler mellem Regeringen, Danske Regioner og KL. Aabenraa Kommunes prognose for 2012 peger på et forventet merforbrug på ca. 8 mio. kr. til medfinansiering af de regionale sundhedsudgifter. Situationen er således, at udviklingen i udgifterne til den aktivitetsbestemte medfinansiering markant overstiger de på landsplan aftalte vækstrammer. Det får konsekvenser får kommunens egne sundhedsopgaver. Af vedlagte bilag 3 b fremgår, at den realiserede vækst i aktiviteten fraviger de aftalte forudsætninger. Det afføder følgende spørgsmål: Aabenraa Kommune vil gerne vide, hvorfor der er de store forskelle mellem forventet aktivitet og realiseret aktivitet. Aabenraa Kommune vil gerne have information om forventninger til aktivitetsudvikling i optageområderne i Region Syddanmark, for det kommende år, herunder hvordan der opnås balance. Aabenraa Kommune vil gerne indgå i en dialog med regionen om hvordan der kan sikres sammenhæng mellem den centralt aftalte aktivitet og produktivitet for regionerne, sammenholdt med de for Aabenraa Kommune aftalte forudsætninger en tilbageløbsmekanisme, i forhold til dokumenterede forebyggede indlæggelser. Der for vil Aabenraa Kommune gerne vide hvilke forventninger der er til planlægningsgrundlaget for produktivitet i 2013, samt hvornår vi kan forvente det foreligger. Side 3 af 11

4 Aabenraa Kommune foreslå, at regionen indgår i et udviklingsprojekt, hvor der foretages en afklaring af årsagen til at niveauet for Aabenraa Kommunes medfinansiering. Nedenstående bilagsmaterialet skitserer dels den overordnede sammenhæng mellem regionens økonomiske rammer og den kommunale medfinansiering på sundhedsområdet, dels status i henseende til Aabenraa Kommunes medfinansiering. 3 a: Kommunal medfinansiering og regionernes rammer 3 b: Aktivitetsafregning og kommunal medfinansiering - Aabenraa 3 c: Konsekvenser af økonomiaftalen for 2013 for kommunernes medfinansiering, v/ Region Syddanmark. 3 d: Notat Aabenraa Kommune Kommunal medfinansiering Med den nye sundhedspolitik (2013) har Aabenraa Kommune placeret sundhed højt på den kommunale dagsorden. Kommunen oplever imidlertid, at økonomi og gældende finansieringsmodel ikke hænger sammen med de fælles ambitioner og målsætninger. Den manglende sammenhæng kan underminere kommunens muligheder for at løfte på de fælles sundhedspolitiske mål. Kommunen redegjorde nærmere for udfordringerne på medfinansieringsområdet. Der forventes et kommunalt økonomisk merforbrug på 8 mio. kr. i Der er risiko for yderligere merforbrug de kommende år, når den nye medfinansieringsmodel slår fuldt igennem. Kommunen gave udtryk for: At det er uholdbart, at der ikke er sammenhæng mellem det centralt aftalte produktivitet/ aktivitetsniveau og den lokalt realiserede aktivitet leveret af sygehus Sønderjylland. At der efterlyses rettidig information og dialog om planlægningsforudsætninger for det kommende budgetår, dvs. på forkant med den kommunale budgetplanlægning. At der ønskes en nærmere analyse af de store forskelle mellem forventet og realiseret aktivitet, herunder årsagsforklaringer som grundlag for fælles løsninger Bo Libergren kvitterede med, at han forstår kommunens ønske om et bedre styringsinstrument i forhold til budgetplanlægning og gav tilsagn om, at kommunen vil modtage en så klar melding som muligt fra regionen om det kommende års udgifter til medfinansiering. Bo Libergren forklarede, at regionen er indstillet på at samarbejde med kommunen om at finde forklaringerne bag stigningerne i kommunens medfinansiering. Her kunne det være interessant at se på henvisningsmønstrene i Aabenraa Kommune sammenlignet med de øvrige kommuner i regionen, samt om de faktiske tal i bl.a. indlæggelser er højere i Aabenraa Kommune end i f.eks. Sønderborg Kommune, så man finder frem til, om stigningerne skyldes uønskede omstændigheder eller naturlig udvikling. Disse analyser af tallene vil skulle følges op i regionens økonomigruppe. Anette Bækgaard beskrev, at man på det psykiatriske område med indførslen af senge i Aabenraa vil have fokus på stigning i de stationære indlæggelser, men at man skal være forbeholden med udelukkende at anse en stigning som negativ, idet man endnu ikke ved, hvilket niveau der er det rigtige. Tallene på det psykiatriske område vil følges i PSYKSOF Syd. Ditte Thinggaard mindede om, at dette ligeledes kunne være forklaringen på stigningen på det somatiske område, ligesom den kraftige stigning på terapiområdet måtte analyseres nærmere. Den kraftige stigning på det somatiske område syntes at hænge sammen med etableringen af FAM i Det konkluderes at der snarest udarbejdes en fælles analyse til drøftelse. Side 4 af 11

5 4. Det nære sundhedsvæsen og Aabenraa Kommunes Sundhedspolitik Samarbejdet på sundhedsområdet og en styrkelse af kommunens sundhedsindsats og rolle i Det nære Sundhedsvæsen udgør et centralt omdrejningspunkt i Aabenraa Kommunes vision og strategi for tackling af kommunens strategiske udfordringer og vækst. Kommunens nye planstrategi vækstplan placerer samspillet med de nye akutsygehuse og udviklingen af det nære sundhedsvæsen centralt i kommunens udviklingsplaner. Den nye sundhedspolitik Sundhed i vækst og hverdag har foruden fokus på nye opgaver og kapacitetsudvikling særligt fokus på styrkelse af sundhedsindsatsen på tværs af kommunens serviceområder. På den baggrund gives på mødet en nærmer orientering om: Sundhedspolitik Sundhed i vækst og hverdag Kommunens planstrategi Sund Vækst Aabenraa Kommune ønsker at lægge op til en drøftelse af hvordan region, praksis og kommune i fællesskab kan skabe mere sundhed for pengene gennem en koordineret og målrettet udvikling af Det nære Sundhedsvæsen og det tværsektorielle samarbejde. 4 a: Aabenraa Kommunes Sundhedspolitik Sundhed i Vækst og Hverdag. 4 b: Aabenraa Kommunes Planstrategi Sund Vækst. 4 c: KL s Det nære Sundhedsvæsen en sammenfatning. Karsten Meyer Olesen forklarede, hvordan kommunen med dens nye sundhedspolitik har øget fokus på styrkelse af det nære sundhedsvæsen, herunder også en styrkelse af det psykiatriske område. Kommunen arbejder med et gennemgribende "paradigmeskifte" i opgaveløsningen med afsæt i den "rehabiliterende tilgang". Det omfatter bl.a. udviklingen af tidsstyrede, standardiserede, tværfaglige og omkostningseffektive rehabiliteringsforløb på tværs af sundheds-, ældre- og handicapområdet. Næste skridt bliver tættere samarbejde og integration mellem sundheds-, social- og beskæftigelsesområdet, også med afsæt i rehabilitering. Bo Libergren orienterede om, at man fra regionens side ligeledes ønsker, at samarbejdet på det psykiatriske område sidestilles med det somatiske, og tilrådede kommune til at fokusere på forebyggelse af faldulykker og dehydrering samt at gøre brug af 2 aftalerne (tillægsaftaler til overenskomsten), som de praktiserende læger er forpligtet af. Karsten Meyer Olesen beskrev, at man i kommunen har en aftale med de praktiserende læger om medicingennemgange, og at man generelt har fokus på 2 aftalerne og er på vej i den rigtige retning. Side 5 af 11

6 5. Samarbejdet med praksissektoren. Den alment praktiserende læge spiller i mange sammenhænge en nøglerolle som indgangen til sundhedsvæsenet og som tovholderen med det samlede overblik over den enkelte patients behandlingsforløb. Et godt samarbejde med praksissektoren er derfor en vigtig forudsætning for, at det tværsektorielle samarbejde i sundhedsvæsenet generelt kan være velfungerende. I Syddanmark har der i samarbejdet med praksissektoren bl.a. været fokus på systematik i medicingennemgangen for ældre patienter. Indsatserne på dette felt giver almen praksis værktøjer til at varetage tovholderrollen på medicinområdet og understøtter samtidig samarbejdet mellem kommune og almen praksis. Hertil kommer, at der i Region Syddanmark er indgået flere aftaler, som understøtter de praktiserende lægers mulighed for at indgå i et tværfagligt og tværsektorielt samarbejde. Aabenraa Kommune finder at samarbejdet med Almen Praksis omkring KLU (Kommunalt Lægelige Udvalg) fungerer fint men er kendetegnet af en række udfordringer. Udfordringerne har bl.a. baggrund i de praktiserende lægers viden omkring: Sundhedsaftalen, De med regionen indgåede aftaler, Eksisterende samarbejdsaftaler, Rollen som tovholder mv. Aabenraa ønsker derfor, at regionen i højere grad sikrer information til lægerne jf. den indgåede sundhedsaftale. Endvidere ønsker Aabenraa Kommune at der skabes rammer for et forpligtigende samarbejde med lægerne. Aabenraa Kommune ønsker en regional vurdering og drøftelse af udfordringer og løsningsmuligheder i forhold til følgende udfordringer: Information Forpligtigelsesgrad Lægedækning Som grundlag for drøftelsen af samarbejdet med praksissektoren foreligger et statusnotat samt materiale, der belyser brugen af de lokale aftaler, som supplerer overenskomsten om almen praksis. 5.a: Statusnotat om samarbejdet med praksissektoren - Aabenraa. 5.b: Oversigt over 2-aftaler og deres anvendelse. Bo Libergren beskrev regionens ønske om, at de alment praktiserende læger i den næste generation af sundhedsaftaler i endnu højere grad blev inddraget fra start. Bo Libergren orienterede ligeledes om, at man fortsat arbejder med udfordringerne med lægedækningen i Rådhusgade, og at det ser ud til at løse sig. Side 6 af 11

7 Kommunen svarede, at man gør alt, hvad man kan for at gøre samarbejdet med de praktiserende læger så godt som muligt og, at kommunen oplever, at man efterhånden taler samme sprog, samt at de praktiserende læger kender kommunens forskellige sundhedstilbud. Aabenraa Kommune nævnte, at kommunen fortsat oplever, at praktiserende læger ikke føler rigtigt ejerskab til Sundhedsaftalen. Der er derfor behov for fremadrettet at få etableret et mere forpligtende samarbejde med Almen Praksis. Konkret har kommunen bl.a. et politisk ønske om overgang til dosisdispensering. Kommunen ser gerne, at regionen bidrager til at facilitere den ønskede overgang til dosisdispensering. Bo Libergren spurgte, om kommunen er interesseret i at deltage i regionens kommende projekt om forebyggende helbredsundersøgelser, idet kommunen opfylder et væsentligt kriterium for deltagelse i projektet, idet Aabenraa Kommune har en bred vifte af sundhedstilbud, som den alment praktiserende læge om nødvendigt kan henvise til. Kommunen tilkendegav, at den er interesseret i deltagelse i projektet. Yderligere fremlagde kommunen planer om at undersøge muligheden for at sende informationer og nyheder ud til kommunens borgere vedrørende det tværsektorielle samarbejde mellem region og kommune via informationsskærme (InfoTV) i kommunens lægehuse. Regionen beder de ansvarlige bag InfoTV om at kontakte kommunen for videre drøftelse. 6. Psykiatri og jobcenter Aabenraa Kommune orienterer om kommunes arbejde med masterplanen for socialpsykiatrien. Samarbejdet mellem Aabenraa Kommunes jobcenter og psykiatrien omkring afklaring og udredning af borgere med psykiske / psykosomatiske lidelser fungerer ikke optimal set med et kommunalt perspektiv Jobcentret efterlyser fokus på den beskæftigelsesrettede indsats, således at borgerne kommer hurtigst muligt tilbage i arbejde, og dermed ikke fastholdes og marginaliseres i et selvopfattet bestemt sygdomsbillede. Det er vigtigt, at samarbejdsaftalen overholdes og at kommunen modtager journaludskrifter og statuserklæringer indenfor 14 dage, efter at erklæringerne er bestilt. Dette sker ikke bl.a. med henvisning til manglende ressourcer. I dag er samarbejdet kendetegnet ved følgende forhold: Manglende afklaring (statuserklæringer, journaloplysninger, speciallægeerklæringer) Mangelfulde statuserklæringer Langsom sagsbehandling Borger fastholdes i et bestemt sygdomsbillede Manglende afklaring af årsager i forhold til depression Forskelsbehandling af borgergrupper Det kommunale system udfordres i forhold til manglende afklaring, idet borgere med psykiske lidelser, får sværere ved at komme tilbage til arbejdsmarkedet jo længere tid der går. Side 7 af 11

8 Det er Aabenraa Kommunes opfattelse, at der er brug for nytænkning, nye initiativer og holdningsændringer i forhold til at sætte fokus på en beskæftigelsesrettet indsats indenfor psykiatrien. Modsat fastholdes disse borgere på offentlig forsørgelse på sygedagpenge eller kontanthjælp. Som svar på udfordringerne ønsker Aabenraa Kommune at drøfte nedenstående forslag: Øget fokus på ressourcer og arbejdsevne i stedet for en fortsat sygeliggørelse. Anvendelse af telepsykiatri fordi, de foreløbige erfaringer er gode. Telepsykiatri har i første omgang været anvendt i integrationsafdelingen. Læger og psykiatere skal samarbejde med Jobcentret om en tidlig indsats og ikke sætte fokus på fred og ro ved en sygemelding. Indsatsen i psykiatrien skal fremrykkes, så der kan igangsættes en hurtig indsats for den enkelte bor ger, så snart borgeren sygemelder sig. Bilag 6.a. Notat vedr. udfordringer i samarbejdet med DPC (Distrikts Psykiatrisk Center) omkring afklaring /udredning af borgere med psykiske lidelser 6.b: Notat Samarbejde mellem psykiatrien og jobcenteret i Aabenraa Kommune Aabenraa Kommune orienterede om udviklingsplanen for socialpsykiatrien v/ Per Petersen. Der er ønske om tæt dialog med Lokalpsykiatrien og Regionen om det fælles "udfordringsbillede", de kommunale fremadrettede prioriteter og arbejdsdeling m.v. i det tværsektorielle samarbejde samt betydningen af det nye psykiatrisygehus i Aabenraa. Endvidere drøftedes stigningen i antallet af personer, der bliver diagnosticeret med en psykisk sygdom, og hvordan denne stigning eventuelt hænger sammen med lovgivningen på beskæftigelsesområdet, fx afkortelses af den dagpengeberettigede periode. Bo Libergren gjorde opmærksom på, at psykisk sygdom dækker over mange tilstande, og at det er vigtigt, at man i lokalpsykiatrien har et tæt samarbejde med både jobcenter og de alment praktiserende læger bl.a. i forhold til sygemeldinger, så processerne på området bliver anset for værende effektive for alle parter. Ydermere forklarede Bo Libergren, at man i regionen afprøver projekter, der skal udvikle tilbud til de borgere, der er tilknyttet lokalpsykiatrien, herunder inddragelse af elektronisk kommunikation. Anette Bækgaard fremhævede vigtigheden af gensidig respekt mellem parterne og fastholdelse af fokus på at gøre borgerne robuste. Yderligere orienterede Anette Bækgaard om, at man ikke fra sygehusets side overskred ventetiden på 8 uger. Kommunen var ikke enig i, at ventetiden på 8 uger bliver overholdt. Kommunen finder konkrete sager og kontakter psykiatrien med henblik på en videre drøftelse. Kommunen gav udtryk for behov for bedre dialog og et dynamisk og målrettet samarbejde mellem Psykiatrien og Jobcenter, idet der kommunalt er en række udfordringer i det daglige samarbejde. Kommunen oplever manglende flow i sagerne og forsinkelse i udredninger pga. manglende ressour- Side 8 af 11

9 cer. Aabenraa Kommune har oplevet en betragtelig stigning i dyre private speciallægeerklæringer. Set fra en borgersynsvinkel betyder det, at jo længere tid der går inden afklaring og behandling, jo sværere bliver det for borgeren at komme tilbage til arbejdsmarkedet og et godt hverdagsliv. Endvidere fastholdes borgeren på offentlig forsørgelse som fx sygedagpenge, kontanthjælp eller førtidspension. Det betyder store udgifter for kommunen og resulterer i kompenserende besparelser på andre serviceområder. Kommune efterlyste en fælles løsning på udfordringen og det blev aftalt, at der etableres bilaterale møder i regi af den regionale psykiatri og kommunen, hvor følgende punkter, med udgangspunkt i fokus på tidlig og beskæftigelsesrettet indsats og rehabilitering, drøftes : Manglende afklaring (statuserklæringer, journaloplysninger, speciallægeerklæringer) Mangelfulde statuserklæringer Langsom sagsbehandling Borger fastholdes i et bestemt sygdomsbillede Manglende afklaring af årsager i forhold til depression Forskelsbehandling af borgergrupper Anette Bækgaard orienterede om, at psykiatrien planlægger roadshow for at præsentere erfaringerne fra et samarbejde med Assens Kommune, hvor man arbejder på at reducere sygefraværet for borgere med angst og depression, bl.a. gennem en tidlig indsats, færre attester og mere samtale med lægen. Anette Bækgaard foreslår, at projektet også præsenteres for Aabenraa Kommune. Som en afrunding på denne drøftelse orienterede kommunen om, at samarbejdet mellem lokalpsykiatrien og sygehuset er velfungerende. Man har en dialog om, hvilke arbejdsopgaver der varetages i hvilket regi, der bl.a. tager udgangspunkt i KL s udspil omkring det nære sundhedsvæsen på psykiatriområdet. Yderligere er kommunen involveret i to projekter, Brug for Alle samt et projekt, der har til formål at udviske overgangene mellem sektorerne for psykisk sårbare børn og unge. 7. Special- og Rehabiliteringscenter i Aabenraa Kommune Aabenraa Kommune har igangsat etableringen af et Special- og Rehabiliteringscenter (SRC) i Et af formålene hermed er at forebygge uhensigtsmæssige genindlæggelser og træne svage borgere i at håndterer hverdagslivet m.v. Det regionale fokus kunne være forebyggelse af indlæggelser gennem en tidlig og fokuseret indsats på Aabenraa Kommunes SRC. Aabenraa Kommune ønsker en drøftelse af hvordan der kan skabes et samarbejde med de praktiserende læger omkring varetagelse af de borgere der er tilknyttet SRC som har behov for lægefaglig bistand. Aabenraa Kommune ønsker at drøfte hvordan der kan skabes hensigtsmæssige overgange fra sygehuset til SRC. Er der muligheder i elektronisk stuegang, et telemedicinsk samarbejde mv. Side 9 af 11

10 Bilag 7.a. Rapport vedr. Special- og Rehabiliteringscenter. Karsten Meyer Olesen orienterede om etableringen af kommunens nye Special- og Rehabiliteringscenter, der efter planen skal indrettes i Kommunen har oplevet et godt samarbejde med regionen i planlægningsfasen og fornemmer, at man har fælles forventninger til centrets fremtidige funktion. Bo Libergren fremhævede i denne forbindelse vigtigheden i, at man i indretningen af centret fokuserer på telemedicinske løsninger og -opkobling. Ditte Thinggaard informerede om, at SHS og kommunerne i fællesskab har indsendt projektbeskrivelse som ansøgning om finansiering fra puljemidler vedrørende den ældre medicinske patient. Projektet vil have til formål at belyse, hvordan grænsen mellem, hvad der er henholdsvis sygehuset og den alment praktiserende læges ansvar, opblødes. Man er enige om, at man vil se, om projektet kan gennemføres, selvom ansøgningen ikke resulterer i puljemidler. 8. Implementering af it, telemedicin og velfærdsteknologi i sundhedsarbejdet. En fælles it-strategi for kommuner og region i Syddanmark understøtter samarbejdet mellem sygehuse, kommuner og praksissektoren. Et statusnotat beskriver, hvordan der siden 2007 er blevet arbejdet med at bruge it som et redskab til at styrke kommunikation og information på tværs af sektorgrænser. Desuden er der igangsat en lang række projekter, hvor telemedicin anvendes til at understøtte diagnosticering, behandling og kontrol, bl.a. i forhold til kronisk syge patienter. Den nye, fælles it-strategi bygger videre på de allerede opnåede resultater, samtidig med at den skitserer nogle nye indsatsområder. Aabenraa kommune efterlyser et konkret samarbejde mellem kommune og sygehus om udvikling og implementering af relevant velfærdsteknologi fx i forbindelse med SRCentret. Aabenraa Kommunen ønsker derfor at drøfte, hvordan man vil kunne opstarte et tættere samarbejde. Som eksempel kan nævnes Frontløberprojektet. Sygehus Sønderjylland deltager nu i VTsyd projektgruppen. VTsyd står for Velfærds-Teknologi i syd et samarbejde mellem de 4 sønderjyske kommuner under URS UdviklingsRåd Sønderjylland. Dette samarbejde burde resultere et fælles velfærdsteknologiprojekt indenfor et felt som alle deltagerne kan profitere af. 8.a. Status for implementering af it, telemedicin, og velfærdsteknologi - Aabenraa. Jakob Kyndal tilkendegav, at kommunen er interesseret i samarbejde vedrørende telemedicin, herunder også telekommunikation, der rækker ud i borgerens eget hjem. Side 10 af 11

11 Bo Libergren kvitterede med, at regionen er interesseret i et samarbejde på området, og at kommunen er velkommen til at komme med forslag til konkrete samarbejdsprojekter. Ditte Thinggaard fortalte, at der ligeledes indgår telemedicin og teknologi i projektet vedr. ældre medicinske patienter. 9. Perspektiverne for fremtiden og den næste sundhedsaftale. På baggrund af de foregående dagsordenspunkter drøftes fremtidsperspektiverne for samarbejdet mellem kommune og region på sundhedsområdet, herunder hvilke udfordringer der med fordel vil kunne adresseres i den kommende sundhedsaftale. Bo Libergren indledte drøftelsen af dette punkt med at præsentere et ønske fra regionens side om, at den næste generation af sundhedsaftaler skal udformes, så det politiske bliver mere adskilt fra det tekniske. Det specifikke for den enkelte kommune skal være i fokus. Yderligere er det ønsket, at praksissektoren bliver inddraget yderligere i hele forløbet fra forberedelserne til udformningen af aftalerne til implementeringen heraf. Samtidigt vil man arbejde for, at samarbejdet på det psykiatriske område når samme niveau som på det somatiske område. Margot Torp udmeldte yderligere et ønske om, at man i de nye aftaler får et endnu større fokus på ulighed i sundhed, og at man tager højde for faktorer som køn og alder. Karsten Meyer Olesen tilsluttede sig disse betragtninger og fremsatte et ønske om, at man fra start fastsatte nogle mere konkrete politiske mål på de forskellige områder og følger op med målinger på disse parametre, som administrationen skal afrapportere på. 10. Gensidig orientering og drøftelse i øvrigt. Emner, som ligger ud over sundhedsaftalen, men som vedrører det tværsektorielle samarbejde mellem Aabenraa Kommune og Region Syddanmark, drøftes under dette punkt, bl.a. ændringerne i den kommunale medfinansiering fra Mødets deltagere var enige om, at dette punkt var blevet drøftet under de foregående punkter, og mødet afsluttede med, at Bo Libergren og Jakob Kyndal takkede for et godt møde samt et generelt godt samarbejde omkring SAM:BO, og parterne, herunder Ditte Thinggaard, var enige om at samarbejdet i SOFF fungerer godt. Side 11 af 11