Midtvejsmøde om sundhedsaftalen for mellem Haderslev Kommune og Region Syddanmark.

Transkript

1 Område: Sundhedsområdet Afdeling: Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: 12/9359 Dato: 30. oktober Udarbejdet af: Anne Uller Telefon: Referat Midtvejsmøde om sundhedsaftalen for mellem Haderslev Kommune og Region Syddanmark. Tidspunkt: Den 30. oktober 2012 kl Sted: Lokale 219, Haderslev Rådhus, Gåskærgade 26, 6100 Haderslev. Deltagere: Asta Freund, Søren Rishøj Jakobsen, Jørgen Smed, Bent Kronborg Andersen, Inga Roland Lykke, Irene Høgh, Lone E. Ravn, Markvard Peter Hovmøller, Bent Iversen, Bo Libergren, Ida Damborg, Margot Torp, Ole Finnerup Larsen, Susanne Linnet og Thies Mathiasen. Herudover var Charlotte Scheppan, Anne Sophie Brodersen, Anette Toftegaard, Søren Lorenzen, Anne Leth, Janni M. Fovsing, Charlotte Veilskov Friis, Morten Oldrup, Anni Erichsen, Mads Christian Haugaard, Annette Lunde Stougaard, Ditte Thinggaard, Anette Bækgaard og Anne Uller til stede. 1. Sundhedsaftalen og det fælles udgangspunkt: visionen Fælles Sundhed. Regionsrådet og kommunalbestyrelserne i hver af de 22 syddanske kommuner har indgået aftaler om samarbejdet på sundhedsområdet. Aftalerne skal sikre sammenhæng og kvalitet i patientforløb, der går på tværs af sygehuset, kommunen og almen praksis. En sundhedsaftale består dels af grundaftalen, som er fælles for alle kommuner i regionen, dels af specifikke aftaler indgået af regionen og den enkelte kommune. Ved møderne forud for den endelige godkendelse af de nuværende sundhedsaftaler, (som gælder for perioden 1. februar december 2014) udtrykte flere af de syddanske kommuner ønske om et politisk midtvejsmøde i Dette ønske har Sundhedssamordningsudvalget, Region Syddanmark, gerne villet imødekomme, og i konsekvens heraf er en møderække blevet arrangeret, hvori dagens møde indgår. Formålet er at gøre en midtvejsstatus over det tværsektorielle samarbejde på sundhedsområdet i almindelighed og implementeringen af sundhedsaftalerne i særdeleshed. Visionen Fælles Sundhed er det politiske udgangspunkt for sundhedsaftalerne. Den er et fremtidsbillede om sammenhæng, der er omsat i ti initiativer og en række konkrete fælles indsatser, som viser, hvordan kommuner, region og praksis kan gøre visionen til virkelighed. Den 2. oktober 2012 blev der afholdt en konference om opfølgningen på Fælles Sundhed. Hér blev der bl.a. fremlagt en operationalisering af visionens indsatsområder med en lyskurvgrafik, som skal give overblik over, hvor indsatsen allerede er godt i gang (markeret med grønt), hvor der stadig er

2 plads til forbedringer (markeret med gult) og hvor der er særlige udfordringer (markeret med rødt). På midtvejsmødet mellem Haderslev Kommune og Region Syddanmark drøftes, hvordan den kommunespecifikke aftale mellem parterne overordnet har fungeret hidtil som et middel, der skal bidrage til at omsætte den fælles vision til virkelighed. 1.a: Visionen Fælles Sundhed 1.b: Operationalisering af Fælles Sundhed oversigt. 1.c. Specifik sundhedsaftale mellem Haderslev Kommune og Region Syddanmark 1.d: Oversigt over kommunespecifikke aftaler mellem Haderslev Kommune og Region Syddanmark. Efter velkomst til mødet ved udvalgsformand Asta Freund og introduktion til baggrund for mødet ved Bo Libergren, blev punkt 1 og 2 drøftet samlet. Referat af dette er anført under pkt Status på sundhedsaftalen og samarbejdet mellem kommune og sygehus. Sundhedsaftalen er den overordnede ramme om samarbejdet mellem kommunen og dens primære samarbejdspartner blandt sygehusene i Haderslev Kommunes tilfælde Sygehus Sønderjylland. Der er nedsat en række lokale samordningsfora, der bl.a. skal medvirke til at gennemføre de indsatser, som fremgår af sundhedsaftalen herunder Samordningsforum i Syd (SOF i Syd) og et særskilt psykiatrisk samordningsforum. De lokale samarbejdsfora afgiver årligt en beretning om varetagelsen af opgaverne i henhold til sundhedsaftalerne samt om forhold, der har været drøftet i årets løb. Der foreligger en sammenfatning af disse årsberetninger, som bliver suppleret af en række korte notater, der giver et oversigt over status m.h.t. udvalgte delaftaler, der indgår i sundhedsaftalen, herunder: - indsatsen for personer med kronisk sygdom; - indlæggelses- og udskrivningsforløb; - genoptræning; - behandlingsredskaber og hjælpemidler; - forebyggelse og sundhedsfremme; - indsatsen for mennesker med sindslidelser 2.a: Samlet status fra de lokale samordningsfora b: Midtvejsstatus på sundhedsaftalen vedr. forebyggelse og sundhedsfremme samt indsatser for borgere med kronisk sygdom. 2.c: Status for aftale om indlæggelses- og udskrivningsforløb. 2.d: Status på grundaftalen om genoptræning. 2.e: Status på grundaftalen om behandlingsredskaber og hjælpemidler 2.f.: Status på indsatsen over for mennesker med en sindslidelse Haderslev Side 2 af 10

3 Der var enighed om, at Haderslev Kommune og Region Syddanmarks samarbejde generelt er velfungerende og at man er nået langt siden starten på sundhedssamarbejdet. Haderslev Kommune roste regionen for både vilje og evne til at indgå konkrete aftaler og samarbejde på det overordnede niveau. Samarbejdet med Sygehus Sønderjylland opleves også rigtig godt og velfungerende. De forskellige underarbejdsgrupper under SOF i Syd drøfter løbende samarbejdet i henhold til de enkelte aftaler, og der er en god og konstruktiv dialog om de enkelte forløb ved evt. problemer. Samarbejdet med almen praksis opleves også som velfungerende. Man var dog enige om, at der fortsat er god grund til at drøfte samarbejdet og fortsætte den gode udvikling. På mødet er der anledning til at drøfte de områder, hvor der er rum til forbedring i samarbejdet. 3. Kapacitetsudvikling og styring i relation til aktivitetsbestemt medfinansiering. Haderslev Kommune oplever et behov for at styrke samarbejdet omkring kapacitetsstyring i relation til udviklingen i kommunens udgifter til den aktivitetsbestemte medfinansiering. Når der foretages kapacitetsændringer, koordinering af aktiviteter og iværksættelse af konkrete projekter i sygehusregi, har disse tiltag afledt betydning for den videre planlægning i kommunerne og almen praksis. Haderslev Kommune ønsker at drøfte, hvordan region og kommune ved fælles hjælp kan styre aktivitetsudviklingen i Sygehus Sønderjylland og herved holde udviklingen i den aktivitetsbestemte medfinansiering nede. Hvordan kan Haderslev Kommune få bedre redskaber til at styre denne udvikling og i højere grad blive orienteret forlods om den forventede aktivitetsudvikling og ændringer i kapaciteten på sygehusene? 3.a: Notatet Udvikling i den aktivitetsbestemte medfinansiering. 3.b: Aktivitetsafregning og kommunal medfinansiering i Region Syddanmark 2012 Haderslev Kommune. 3.c: Notatet Kommunal medfinansiering og regionernes rammer. Drøftelserne tog udgangspunkt i grundaftalen om deling af aktivitet m.v. Haderslev kommune fremførte, at kommunen oplever en markant større stigning i ambulante aktiviteter og den kommunale medfinansiering end ventet. Der blev efterlyst redskaber til mere sikre prognoser og bedre informationsudveksling. Kommunen oplever, at der er brug for at styrke samarbejdet omkring kapacitetsudvikling i Sundhedssektoren generelt. Regionen bemærkede at regionen er underlagt samme vilkår i forhold til prognosegrundlaget. Systemet er efterspørgelsesstyret, og regionen er forpligtet til at leve op til borgernes behov om behandling i henhold til lovgivningen på området. Man har i regionen dog fokus på aktivitetsdæmpning, ser på muligheder for at reducere i aktiviteter, sikre bedre koordinering i ambulant besøg m.v. Kommunernes vilkår for medfinansiering er ændret ved at fjerne grundbidraget og øge aktivitetsdelen. Overordnet set, er det forsøg på at øge de kommunale incitamenter til at forebygge. Sygehus Sønderjylland henviste til de fælles drøftelser af aktivitet og økonomi i relation til SOF i Syd. Generelt opleves det positivt, at kommunerne interesserer sig for medfinansiering. Det har øget kommunernes interesse for sundhedsområdet og muligheder for at forebygge. Side 3 af 10

4 Sygehus Sønderjylland har også stor interesse i at bremse væksten indenfor rammerne af gældende lovgivning omkring betjening af patienterne. Konkret arbejder man med at samle de ambulante ydelser til en række patientgrupper. Man har også arbejdet med at hjemtage en del patienter, som på grund af manglende specialedækning tidligere har været behandlet udenfor sygehusområdet. Det har givet en højere aktivitet for Sygehus Sønderjylland, men skulle ikke medføre flere behandlede patienter for kommunen. Man arbejder desuden ihærdigt med de interne ventetider, f. eks via oprettelse af FAM, og ser generelt på mulighed for nedsættelse af indlæggelsestider. Kommunen anerkendte Sygehus Sønderjylland for at have arbejdet med udviklingen på det ambulante område. Den store udfordring har været at finde fælles fodslag med de 4 sønderjyske kommuner, hvor man ikke er helt enige. Og der er et fortsat ønske, om at følge udviklingen på det stationære område nærmere. Sygehus Sønderjylland anførte, at man forsøger at informere om alle omlægninger på sygehusene i SOF i SYD, f.eks. FAM, øjenområdet m.v. Mere konkrete drøftelser vedr. prognoser og aktivitet finder sted i det tværsektorielle underudvalg vedr. økonomi og aktivitet. Her bliver alle data lagt frem, og dette er et godt forum til at drøfte udviklingen også på det stationære område. Regionen anførte, at regionen er interesseret i at lave gode prognoser for udviklingen, men det kan ikke forventes, at der kan laves meget præcise økonomiske prognoser. Regionen er nu og fremover styret af stram vækst i henhold økonomiaftalen med regeringen. Der vil formentlig være en svagt stigende vækst på grund af udviklingen i befolkningen og bedre behandlingsmuligheder. Regionen kæmper for at holde omkostningerne nede, omlægger fra stationær til ambulant behandling, leverer bedre kvalitet og arbejder løbende med vurderinger af, hvilke tiltag, der virker bedst. Forebyggelse kan være med til at holde sundhedsudgifterne ned på langt sigt, men der er ingen umiddelbare gevinster at hente. Fra psykiatrien i regionen blev henvist til nylig afholdt konference om medfinansiering. Psykiatrien vil gerne tage en nærmere dialog med kommunen om medfinansiering, hvis dette ønskes. Kapaciteten i forhold til stationær og ambulant behandling vurderes løbende og der er i samarbejde med kommunen fokus på genindlæggelser, særligt på de uhensigtsmæssige genindlæggelser. Punktet blev rundet af med gensidig enighed om, at arbejdet med aktivitet og økonomi skal fortsætte i regi af SOF i Syd, hvor alle de sønderjyske kommuner nu deltager i samarbejdet. Det vil her være oplagt at fokusere på afgrænsede diagnosegrupper og se nærmere på de konkrete forløb, som opleves uhensigtsmæssige. 4. Det nære og det hele sundhedsvæsen. KL og Danske Regioner er i løbet af 2012 kommet med hvert deres udspil i forhold til, hvordan udfordringerne i det danske sundhedsvæsen kan løses i fremtiden. Hovedbudskabet i KL s udspil er, at på trods af en markant stigning i ressourcerne, der afsættes til det danske sundhedsvæsen, så halter danskernes folkesundhed desværre fortsat langt efter de øvrige nordiske landes. KL s udspil inviterer derfor til, at der fremover satses på en forebyggelsesfilosofi frem for en indlæggelsesfilosofi i det danske sundhedsvæsen. Med en demografi i Danmark, hvor antallet af ældre mennesker og mennesker med kroniske sygdomme er stigende, vil der i stigende omfang være behov for sundhedstilbud til dem, der bliver syge. I 2010 var antallet af borgere med kroniske lidelser i Haderslev Kommune ca Kommunerne ønsker et bedre, ikke et dyrere Side 4 af 10

5 sundhedsvæsen. Hvis sundhedsudgifterne skal nedbringes eller blot holdes konstante, er der behov for omstilling af sundhedsvæsenet. Borgerne skal i videst muligt omfang behandles i deres nærområde af kommunerne og af almen praksis. En sammenfatning af kommunernes vision om det nære sundhedsvæsen lyder at udvikle et nært sundhedsvæsen, hvor kommunerne på tværs af forvaltningsområder arbejder sammen med almen praksis om at give danskerne et sundere, længere liv, som leves aktivt og produktivt uden sygdom og begrænset funktionsevne. Indsatser i KL s udspil kategoriseres i følgende områder: Styrket fokus på den patientrettede og rehabiliterende indsats Kvalitet i det nære sundhedsvæsen Den ældre medicinske patient Borgere med kroniske sygdomme Borgere med behov for genoptræning Børn og unge Borgere med psykiske sygdomme Sundhedsfremme og forebyggelse Telemedicinske løsninger i kommunerne Kommunernes samarbejde med almen praksis Sundhedsfaglige kompetencer i kommunerne Styring, dokumentation og evaluering Finansiering; - Der bør aftales håndfaste mål for reduktion af indlæggelsesfrekvenserne. Disse måltal bør ledsages af en økonomisk mekanisme, der tilbagefører gevinsten til kommunerne - Pengene følger opgaven der aftales en planlagt opgaveoverdragelse. Haderslev Kommune ønsker at drøfte, hvordan region og kommune kan samarbejde om - gennem planlagt opgaveoverdragelse og forlagt sygehusbehandling - at borgere med såvel somatisk som psykisk sygdom i højere grad behandles i deres nærmiljø i kommunen, når dette er muligt. Herved forhindres uhensigtsmæssige indlæggelser og genindlæggelser til gavn for borgeren og kommunens økonomi. Haderslev Kommune ser det som en udfordring, at Sygehus Sønderjylland udelukkende ønsker at indgå aftale om opgaveoverdragelse, såfremt alle sønderjyske kommuner bliver omhandlet af en sådan aftale. Konkrete emner, der ønskes drøftet på mødet er: - Sundhedscentre i Haderslev Kommune. Hvordan styrke samarbejde herom? - Patientskoler. Kan patientskolerne i højere grad foregå i kommunalt regi i samarbejde med regionen? Patientskole på det psykiatriske område i forhold til mental sundhed og psykoeducation - Hvordan styrke samarbejde herom? - Akutteam som nyt tiltag i Haderslev Kommune. Hvordan styrke samarbejde herom? Haderslev Kommune er meget interesserede i at finde frem til samarbejdsmuligheder i form af opgaveoverdragelse, hvor kompetencer og muligheder i det nyetablerede akutteam udnyttes mest optimalt for alle parter. Samarbejde med sygehus, almen praksis og kommunen omkring borgere, Side 5 af 10

6 der udskrives med intravenøs antibiotisk behandling ses som et muligt eksempel på formel opgaveoverdragelse. - Fødeplanen. Mulighederne, for hvordan barselplejen kan gøres mere kommunenær, ønskes drøftet, ligesom mulighederne for samarbejde omkring kompetenceudvikling på fødsels- depressionsområdet. 4.a: Oplæg om etablering af sundhedscentre i Haderslev Kommune bilag eftersendes. 4.b: Samarbejde om indsatsen vedr. fødselsdepression bilag eftersendes. - Haderslev kommune præsenterede oplæg vedr. sundhedscenter. Man ønsker et samarbejde med regionen, og ønsker at skabe mere sammenhæng og bedre kvalitet på en række områder - både for borgere og behandlere. Regionen bemærkede, at projektet ser spændende ud og ligner de sundhedshuse, som i øjeblikket er under udvikling i samarbejde med praksissektoren forskellige steder i regionen. Projektet i Haderslev er dog anderledes, og har - i modsætning til de andre projekter - den udfordring, at der er god lægedækning i området, hvilket kan give udfordringer med at finde praktiserende læger sundhedshuset. Der er nedsat en særlig styregruppe til området og styregruppen står foran en proces med drøftelser i forhold til almen praksis og eventuelle sygehusfunktioner, både inden for somatikken og psykiatrien., Man drøftede hvilke regionale funktioner, der kunne være. Lægevagt, jordemoderkonsultation og patientskoler kunne være aktuelt, endvidere samarbejde i forhold til psykiatri og lokalpsykiatrien. Sygehus Sønderjylland bemærkede, at jordemoderfunktion kun giver mening, hvis sundhedsplejen placeres samme sted. Vedr. patientskoler, overvejer Sygehus Sønderjylland forskellige muligheder. Kommunen sammenfattede, at der ligger mange gode tanker og muligheder i det skitserede sundhedscenter. Men også at samarbejdet ikke er nødvendigvis er afhængigt af, at funktionerne ligger på samme matrikel. Samarbejdet mellem jordemoder og sundhedspleje er dog under udvikling, og det skal der fortsat støttes op omkring. Et andet område, som skal udvikles mere, er området stressangst-depression. Det videre arbejde med sundhedscenteret skal afklares i styregruppen. - Vedr. patientskoler Emnet blev drøftet efter oplæg v. kommunen. Man var enige om, at der er god grund til at se nærmere på tilrettelæggelsen, både den kommunale og den regionale del af patientskolerne. Dels, om det er de rette, der får tilbuddene, dels, om der er de rette tilbud til patienterne. Der efterlyses flere tilbud med fokus på mental sundhed, sårbare unge og tilbud, som imødegår social ulighed i sundhed. Der skal ses på tilgængelighed for borger/patient på kritisk masse i tilrettelæggelsen og på at undgå dublerende tilbud. Flere tilbud kan evt. også tilrettelægges i fællesskab mellem sygehus og kommune. Konkret blev efterspurgt mulighed for mere lokale tilbud i Haderslev til børn med astma. Dette kan drøftes videre i SOF i Syd. Side 6 af 10

7 Regionen anførte, at patientskolerne har været drøftet på de øvrige midtvejsmøder. Regionen vil derfor tage initiativ til en drøftelse på tværs af kommunerne for en videre bearbejdning og revision af området. - Vedr. akutteam og styrkelse af samarbejdet om dette. Haderslev kommune informerede, at man er klar til opstart med nyt akutteam pr. 1.november Målgruppen er lettere syge patienter, hvor man forventer at kunne give primær sygeplejefaglig behandling og undgå indlæggelser. I samarbejde med Sygehus Sønderjylland har man endvidere netop udarbejdet ansøgning til projekt vedr. Den Ældre Medicinske Patient om forskellige tværsektorielle behandlingsmuligheder. Regionen bemærkede, at det er et spændende og interessant tiltag, som løfter de sygeplejefaglige opgaver på et velkvalificeret niveau. Udfordring bliver, at få lægerne til at medvirke, i stedet for at bruge sygehusets tilbud, som man kender fagligt og er vant til at benytte. Der er flere kommuner, som tænker i samme baner, flere arbejder på at ansøge SATS-puljen i forhold til den ældre medicinske patient. Regionen sammenfattende, at der bliver taget initiativ til, at der samles op på de forskellige kommunale tiltag på området, herunder samarbejdet med praksissektoren. - Vedr. fødeplanen. Kommunen fremførte at Sygehus Sønderjylland og Sygehus Lillebælt er blevet bedre til at samle PKU, hørescreening og fødselssamtale på 3. dagen, men det kan give planlægningsproblemer for sundhedsplejen, hvis der skal aflægges besøg dag som anført i Fødeplanen. Som regel bliver det først dagen. Det er en udfordring at der skal samarbejdes både med Sygehus Sønderjylland og Sygehus Lillebælt. Men samarbejdet opleves generelt velfungerende og relevante sager drøftes løbende i følgegruppen til fødeplanen. Fra Sygehus Sønderjylland blev bemærket, at man arbejder for at holde tingene så normalt som muligt og at kvinderne skal godt hjem efter fødslen, hvor opgaven overtages af sundhedsplejen. Man oplever at det går godt med de ambulante fødsler, og samarbejdet med sundhedsplejen i kommunen er fint. Man er altid åbne for at drøfte evt. uhensigtsmæssige forløb. Regionen anførte, at bliver taget initiativ til at se nærmere på tilrettelæggelsen af sygehusets og kommunens ydelser den første uge efter fødslen. Endvidere, at udviklingen på fødselsområdet følges tæt i regionen og i følgegruppen til fødeplanen. Vedr. ønsket om fælles kompetenceudvikling og samarbejde omkring opsporing af fødselsdepression var der enighed om, at det er et godt forslag. Følgegruppen til fødeplanen og det lokale udvalg under SOF i Syd drøfter sagen videre. 5. Psykiatrisk Livline (døgntelefon). For borgere i Haderslev Kommune, der er kendt i det psykiatriske system, findes aktuelt to typer hotlines. Side 7 af 10

8 Hvis man modtager behandling fra regionens lokalpsykiatri, kan man efter aftale blive tilknyttet en hotline, som betyder, at man kan ringe til en behandler på hverdage i tidsrummet kl og i weekenden hele døgnet. Når behandlingstilbuddet fra regionens lokalpsykiatri afsluttes, kan man ikke længere benytte sig af denne hotline. I den kommunale socialpsykiatri er det således, at borgere, som modtager støtte, og som vurderes at have brug for det, kan ringe til bostedet Svanen fra kl alle dage. Haderslev Kommune ønsker at drøfte, hvorledes borgere, der har afsluttet psykiatrisk behandling, og som derfor ikke er omfattet af ovenstående ordninger, kan hjælpes via en Psykiatrisk Livline. Ved en sådan livline forstås et mere forebyggende end behandlende tilbud set i relation til at forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser. Haderslev kommune fremførte problematikken, som særligt berører borgere med kroniske psykiske lidelser i langvarige forløb, Der er ønske om en tættere kontakt til lokalpsykiatrien, hvorved antallet af genindlæggelser eventuelt reduceres. Annette Bækgaard fra regionen bemærkede, at der findes forskellige telefonlinjer, og man skal se på anvendelsen af disse. Vil gerne tage sagen med tilbage og drøfte den i psykiatrien, med henblik på en konstruktiv løsning for patienterne. 6. Samarbejdet med praksissektoren. Den alment praktiserende læge spiller i mange sammenhænge en nøglerolle som indgangen til sundhedsvæsenet og som tovholderen med det samlede overblik over den enkelte patients behandlingsforløb. Et godt samarbejde med praksissektoren er derfor en vigtig forudsætning for, at det tværsektorielle samarbejde i sundhedsvæsenet generelt kan være velfungerende. I Syddanmark har der i samarbejdet med praksissektoren bl.a. været fokus på systematik i medicingennemgangen for ældre patienter. Indsatserne på dette felt giver almen praksis værktøjer til at varetage tovholderrollen på medicinområdet og understøtter samtidig samarbejdet mellem kommune og almen praksis. Hertil kommer, at der i Region Syddanmark er indgået flere aftaler, som understøtter de praktiserende lægers mulighed for at indgå i et tværfagligt og tværsektorielt samarbejde. Som grundlag for drøftelsen af samarbejdet med praksissektoren foreligger et statusnotat samt materiale, der belyser brugen af de lokale aftaler, som supplerer overenskomsten om almen praksis. 6.a: Statusnotat om samarbejdet med praksissektoren - Haderslev. 6.b: Oversigt over 2-aftaler og deres anvendelse. Haderslev Kommune tilkendegav, at man oplever et positivt samarbejde med almen praksis.. Det er især blevet bedre efter ansættelse af praksiskonsulent og etablering af det Kommunalt Lægelige Udvalg (KLU) Der er god lægedækning i Haderslev Kommune, hvilket er en forudsætning for at få området til at fungere godt. Side 8 af 10

9 Man ønsker dog fortsat, at trække lægerne tættere ind i samarbejdet i det omfang, det er muligt. Dette prioriteres også af regionen. Regionen opfordrede til brug af 2 aftalen om forebyggende hjemmebesøg, som giver rigtig god mulighed for samarbejde mellem hjemmesygeplejen og den praktiserende læge. Aftalen bruges mindre på regionsplan end ønsket, hvorfor regionen gerne vil reklamerer for aftalen. Kommunen blev opfordret til at informere om aftalen i KLU. Haderslev Kommune bemærkede, at tilbuddet ligger helt i tråd med kommunens ønsker og planer om bedre koordination af de nuværende tilbud, da man ønsker at prioritere området. Der afholdes møde med almen praksis den 7.november og der er mulighed for at drøfte 2 aftalen ved denne lejlighed. 7. Implementering af it, telemedicin og velfærdsteknologi i sundhedsarbejdet. En fælles it-strategi for kommuner og region i Syddanmark understøtter samarbejdet mellem sygehuse, kommuner og praksissektoren. Et statusnotat beskriver, hvordan der siden 2007 er blevet arbejdet med at bruge it som et redskab til at styrke kommunikation og information på tværs af sektorgrænser. Desuden er der igangsat en lang række projekter, hvor telemedicin anvendes til at understøtte diagnosticering, behandling og kontrol, bl.a. i forhold til kronisk syge patienter. Den nye, fælles it-strategi bygger videre på de allerede opnåede resultater, samtidig med at den skitserer nogle nye indsatsområder. 7.a. Status for implementering af it, telemedicin, og velfærdsteknologi - Haderslev. Der var enighed om, at meget fungerer rigtig godt i Region Syddanmark. Regionen har en førerposition i landet vedr. kommunikation på tværs af sektorer, blandt andet på grund af Sam:BO og IT-understøttelsen af denne. Men der er megen projekttænkning på området, og der efterlyses mere fokus på implementering og drift af de bedste projekter. Der efterlyses også en fælles kommunal platform, som kan fremme udbygningen af den tværsektorielle kommunikation. Haderslev kommune efterspurgte konkrete forslag til, hvad kommunen bedst kan tage fat på. Der er afsat midler til udvikling på området og man indgår i samarbejdet, hvor man kan. Man går efter forskellige projekter og afprøver forskellige fornuftige ting for at få et bredt erfaringsgrundlag. 8. Perspektiverne for fremtiden og den næste sundhedsaftale. På baggrund af de foregående dagsordenspunkter drøftes fremtidsperspektiverne for samarbejdet mellem kommune og region på sundhedsområdet, herunder hvilke udfordringer der med fordel vil kunne adresseres i den kommende sundhedsaftale. Fra Region Syddanmark blev det påpeget, at den politiske vision ønskes trukket mere frem og at der bliver en skarpere adskillelse mellem den politiske og den administrative del af aftalen. Side 9 af 10

10 Der blev udtalt en ambition om at samarbejdet vedr. psykiatrien bliver tilsvarende somatikken. Endvidere at få praksissektoren trukket tættere på, et øget fokus på forpligtelse af praksissektoren og et større medejerskab af alle de praktiserende læger. Der blev opfordret til kommunale inputs til næste generation af sundhedsaftaler samt udtrykt ønske om politisk ejerskab og ejerskab fra kommunen om indholdet. Haderslev Kommune tilkendegav, at man støtter op omkring ovenstående. I forhold til den nuværende sundhedsaftale sammenfattede kommunen, at man ønsker at komme tættere på udveksling af information om aktivitet, kapacitet og konsekvensberegninger. Regionen anførte, at sygehusene ikke kan tage hensyn til hvilken kommune patienten kommer fra i forhold til kravet om at tilbyde behandling og at det er en fælles udfordring at stille den rette prognose vedr. økonomien. Der var gensidig enighed om at der er behov for fortsatte drøftelser med fokus på aktivitet, kapacitet og økonomi i sundhedssamarbejdet. 9. Gensidig orientering og drøftelse i øvrigt. Emner, som ligger ud over sundhedsaftalen, men som vedrører det tværsektorielle samarbejde mellem Haderslev Kommune og Region Syddanmark, drøftes under dette punkt. Mødet blev afsluttet med tak til alle for et konstruktivt møde. Der var gensidig enighed om, at der er et fint og positivt samarbejde mellem Haderslev kommune og Region Syddanmark, og man ser frem til det fortsatte samarbejde. Side 10 af 10