Forord. Med venlig hilsen. Marie-Louise Knuppert LO-sekretær. på beskæftigelsen til gavn for fagbevægelsens

Transkript

1 LO og klimaudfordringen Vi kan, hvis vi vil men vi skal virkelig ville

2 Indhold Forord 3 Klimaforandringer er en global udfordring 4 Klimaproblemer skal løses globalt 5 Vi skal sikre en stabil energiforsyning 6 EU s indsats for et bedre klima 7 Hvad kan Danmark gøre? 8 Klimateknologi kan give ny industriel revolution 9 Den globale beskæftigelse både taber og vinder 10 Klimaløsninger skal være solidariske 11 LO vil bidrage til klimaløsninger til gavn for samfundet 12 Indsatsen mod klimaforandringerne LO s anbefalinger 14 LO og klimaudfordringen. Vi kan, hvis vi vil men vi skal virkelig ville. Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark Layout: LO Foto: Scanpix og Polfoto Tryk Silkeborg Bogtryk LO-varenr ISBN: ISBN-online: November 2008

3 Forord På hovedbestyrelsesmødet den 15. august blev LO s klima- og energipolitik vedtaget. Hermed har fagbevægelsen meldt sig på banen i den indsats, der er tvingende nødvendig, hvis vi skal undgå en større klimakatastrofe. Mængden af de drivhusgasser, vi i dag slipper ud i atmosfæren, skal reduceres dramatisk. Allerede i 2020 skal udslippet være nedbragt med %. Det kan ikke undgå at påvirke os alle og det vil derfor også berøre fagbevægelsens medlemmer. Vi skal i højere grad forholde os til, hvordan vi bruger og anvender energi. Og frem for alt skal vi finde veje til, hvordan energiproduktionen bliver CO2- neutral. Fagbevægelsens medlemmer kan give et vigtigt bidrag til at finde klimavenlige løsninger. Der er lang tradition på det danske arbejdsmarked for at inddrage medarbejderne i den teknologiske udvikling. Klimaudfordringen kan derfor blive en win-win-situation, hvis der satses på forskning og udvikling inden for klimaområdet. Det vil have en positiv betydning på beskæftigelsen til gavn for fagbevægelsens medlemmer. Først om 30 til 40 år kan vi se effekten af de initiativer, der iværksættes nu. Det kræver derfor politisk mod at fastholde de målsætninger, der er vedtaget. LO anbefaler på den baggrund, at der vedtages en dansk klima- og energipolitik, som kan danne ramme for langsigtede investeringer i klimaindsatsen. I denne folder er LO.s centrale synspunkter om klima- og energiområdet samlet. Jeg håber, at det giver inspiration til at du - på din arbejdsplads eller privat - får lyst til at bidrage aktivt til indsatsen for et bedre klima. Med venlig hilsen Marie-Louise Knuppert LO-sekretær 3

4 Klimaforandringer er en global udfordring 4 Klimaforandringer er en global udfordring, som kræver øjeblikkelig handling. Den stigende udledning af drivhusgasser betyder, at temperaturen på kloden stiger gradvist. I løbet af det næste århundrede kan forandringen i klimaet føre til stigning i havenes vandstand og stigning i jordens temperatur med tørke og naturkatastrofer som konsekvens. Derfor må der gøres en indsats for at reducere udslippet af drivhusgasser. Klimaforandringerne er et emne, der står højt på den politiske dagsorden. I fremtiden vil klimaproblemerne få stor betydning for alle sektorer i samfundet. Danmark bidrager til at løse udfordringerne med den globale opvarmning både i FN-, EU- og nationalt regi. LO-fagbevægelsens engagement i det klimapolitiske arbejde skal være med til at sikre, at der bliver skabt brede og retfærdige samfundsløsninger. Målet er at reducere udledningen af drivhusgasser uden at forringe levestandarden for verdens befolkning. LO mener, at tilpasningen til og bekæmpelsen af klimaforandringerne kan skabe millioner af nye, grønne job. Samtidig har Danmark et stort potentiale i at være foregangsland og udvikle og bruge nye klimateknologier. Fakta FN s klimapanel IPCC har fastslået, at klimaforandringerne er skabt af mennesker, og at de seneste 12 år har været de varmeste på kloden siden IPCC anbefaler, at udslippet af CO2 reduceres med pct. i 2020 og pct. inden 2050.

5 Klimaproblemer skal løses globalt Forandringerne i klimaet er et globalt problem, der kun kan løses effektivt, hvis alle lande samarbejder om globale løsninger. Det nytter ikke, at man lokalt eller nationalt nedsætter CO2-udslippet, for klimaet respekterer ikke landegrænser. Selv hvis EU holdt helt op med at udlede CO2, ville det ikke have effekt, hvis Kina eller USA samtidig fordoblede udslippet. Derfor arbejdes der på at få alle lande til at tilslutte sig internationale, forpligtende aftaler i FN-regi. Klimakonventionen og Kyoto-protokollen I 1992 vedtog 189 af FN s medlemslande FN s klimakonvention (UNFCCC) om at mindske udledningen af drivhusgasser. Der er ingen binding i konventionen, men målet er i dag at nedsætte udslippet af drivhusgasser med 80 pct. i Klimakonventionen er en forløber til Kyoto-protokollen, der er en bindende aftale mellem FN s medlemslande om samlet set at reducere udslippet af CO2 med 5,2 pct. frem til 2012 i forhold til 1990-niveauet. Danmark har sammen med de øvrige EU-lande forpligtet sig til at nedsætte udledningen med 8 pct. Der forhandles i øjeblikket om en ny bindende aftale, som forhåbentlig vedtages på FN s klimatopmøde i 2009, hvor Danmark er vært. Fakta Den britiske økonom Nicholas Stern slår i en rapport fast, at jo længere vi venter med at løse klimaproblemerne, jo dyrere bliver det. Hvis der handles nu, vil det koste 1 pct. af verdens samlede bruttonationalprodukt. For hvert år, der ikke handles, vil det blive fem gange dyrere og i værste fald op til 20 gange dyrere. 5

6 Vi skal sikre en stabil energiforsyning 6 Klimapolitik handler også om sikkerhed for, at der er energi nok. Hovedparten af verdens energiforsyning kommer i dag fra fossile brændstoffer, det vil sige olie, kul og gas. Selv om der udvikles alternative energikilder, vil olie, kul og gas i de kommende 100 år stadigvæk stå for hovedparten af forsyningen. Vi kommer ikke udenom, at det er energikilder, som gradvist bliver udtømt. Samtidig kommer hovedparten af de fossile brændstoffer fra regioner, der må betegnes som politisk ustabile. Derfor skal en klimapolitik sikre, at vedvarende energi bliver udbygget. Ved at sprede energien på forskellige kilder som sol, vand og varme bliver man mindre sårbar over for knappe ressourcer og politisk ustabile leverandører. Flere lande skal bruge mere energi Der opleves globalt en stadigt større efterspørgsel på energi. Udviklingslande og mellemindkomstlande skal bruge energi for at skabe vækst, og det vil ramme hårdt i disse lande, hvis priserne på energi fortsat stiger. Samtidig kan miljøet ikke bære en stigning i verdens samlede energiforbrug. Derfor skal det sikres, at fattige lande støttes i at udvikle vedvarende energi og metoder til energieffektivisering. Danmark skal være uafhængigt En stabil energiforsyning er en forudsætning for fortsat økonomisk udvikling og vækst. I Danmark bør vi have en klimapolitik, der lægger vægt på udbygning af alternative energikilder. Vores mål må være, at Danmark bliver uafhængigt af fossile brændstoffer. I dag kommer 15 pct. af den danske energi fra vedvarende energi. LO mener, der skal laves delmål for, hvordan Danmark øger andelen af vedvarende energi.

7 EU s indsats for et bedre klima For Danmark og andre EU-lande vil aftaler og reguleringer i EU-regi få stor betydning, især på energipolitikken, liberaliseringen af det europæiske el-marked og handlen med CO2-kvoter. EU s klima- og energipakke I januar 2008 fremlagde EU et oplæg til en klima- og energipakke, som indeholder en række forslag til fælles EU-lovgivning. Med fælles regler vil EU sikre, at medlemslandene når det fælles mål om at reducere udledningen af CO2 med 20 pct. i 2020 sammenlignet med niveauet for Desuden skal 20 pct. af EU-landenes samlede energiforbrug være dækket af vedvarende energi inden CO2-kvoter De nye EU-regler vil betyde en ny måde at bruge CO2-kvoter på. I stedet for at fordele kvoter mellem lande, vil kvoterne bliver fordelt på brancher. Det skal give mere lige konkurrencevilkår på tværs af landene i EU. CO2-styringen af landenes el- og varmeproducerende anlæg samt de energitunge industrier vil fremover være Europa Kommissionens ansvar. Her vil de enkelte virksomheders kvoter frem til 2020 blive fastlagt. EU s kvotesystem vil omfatte 380 danske virksomheder. EU har lavet nationale mål for de områder, der ikke hører under kvoteordningen, f.eks. transport, bolig og landbrug, og Danmarks mål er en reduktion på 20 pct. I fremtiden vil halvdelen af det danske energiforbrug reguleres i EU og den anden halvdel nationalt. Kvotehandel Europa Kommissionen lægger op til et omfattende kvotehandelssystem, hvor CO2-kvoterne sælges på en auktion. En virksomhed, der ikke kan holde sig inden for loftet, kan købe kvoter af andre. Ideen er at få virksomhederne til at investere i energibesparelser og vedvarende energi for at holde udslippet nede frem for at købe CO2-kvoter til en høj pris. LO s holdning til kvotehandel Kvotesystemet bør overvåges og jævnligt revideres, så det sikres, at det virker efter hensigten. LO er enig i, at kvotetildelingen efterhånden bør overgå til auktion og at metoden skal sikre, at energieffektive virksomheder belønnes. Men de energiintensive virksomheder skal have mulighed for at tilpasse sig, så de ikke blot flyttes fra et sted til et andet uden CO2-regulering. Derfor mener LO, at det på kort sigt stadigvæk vil være nødvendigt med en mulighed for tildeling af gratis kvoter. 7

8 Hvad kan Danmark gøre? 8 LO mener, at Danmark kan gøre langt mere i kampen mod klimaforandringerne, end vores størrelse og vores andel af den globale udledning af drivhusgasser forpligter os til. Løsningen af næsten alle kollektive problemer kræver, at nogen går foran med et godt eksempel og viser, at man kan bidrage med mere, end der kræves. Danmark har gode muligheder for at blive foregangsland på klimaområdet. Vi er et af de førende lande både i forhold til vedvarende energi og energieffektivisering. Vi er gode til at samarbejde om løsningen af samfundsmæssige problemstillinger. Endelig har vi også en tradition for at vise solidaritet med fattige lande og et veludviklet system til at yde udviklingshjælp. Danske erfaringer kan bruges, så de lande, der har færrest ressourcer til at bekæmpe klimaforandringerne, gør en indsats for at reducere dem. Vækst og miljøhensyn kan gå hånd i hånd Den danske energiaftale fra 2008 styrker blandt andet vilkårene for vedvarende energi frem til Men LO mener, der er behov for en mere langsigtet og ambitiøs dansk klimaplan. Danmark skal være et eksempel på, at økonomisk vækst og social udvikling kan gå hånd i hånd med hensynet til miljø og klima. Indsatsen skal bestå af en lang række forskellige tiltag i samspil. Det er nødvendigt at analysere, hvad der virker bedst, ligesom der skal tages højde for sociale konsekvenser. Virkemidler som kvotehandel og afgifter på miljø skal kombineres med offentlige investeringer i forskning, udvikling af transportsektoren, vedvarende energi og energivenlige boliger. Uligheden må ikke blive større Løsningerne på klimaforandringerne kan føre til øget ulighed både i enkelte lande og mellem rige og fattige lande. Klimaafgifter på centrale varer rammer befolknings- og indkomstgrupper forskelligt. Og de industrier, som gradvist vil blive afviklet, fx kulmineindustrien, er koncentreret i bestemte regioner. LO mener, at klimapolitikken skal tilrettelægges, så den ikke leder til større ulighed i Danmark eller resten af verden.

9 Klimateknologi kan give ny industriel revolution Klimaforandringerne vil give ændrede industrielle strukturer. Der kommer en eksplosiv stigning i efterspørgslen på renere klimateknologi og energibesparende teknologier. Det kan blive positivt for Danmark. Indtil videre har vi skabt et af verdens mest klimavenlige samfund, hvor vi har oplevet vækst uden et øget energiforbrug. Samtidig har vi en stor eksportsucces inden for vindenergi. I 2005 var vi verdens største eksportør af vindmøller med en markedsandel på 38,5 pct. Den samlede eksport af dansk energi- og miljøteknologi nåede i 2007 op på 50 milliarder. Strategi skal sikre førerposition Det Internationale Energiagentur forventer, at der på globalt plan investeres 4000 milliarder kroner årligt i energisektoren frem mod Alene investeringerne i renere energiteknologi forventes firedoblet over de næste ti år. Det kan Danmark udnytte positivt, men vi kommer ikke sovende til yderligere succes. Der er allerede kommet nye aktører på markedet, og de indhenter hurtigt de teknologiske fremskridt, Danmark har haft. Derfor skal vi satse helhjertet på en strategi med fokus på forskning, udvikling og innovation. Der skal tænkes langsigtet og ambitiøst, og vi skal være vedholdende og risikovillige. Indsatsen skal komme fra både offentlige og private, og det er vigtigt at inddrage alle ressourcer ikke mindst medarbejderne i de aktuelle virksomheder. Forskning og innovation LO mener, offentlig finansieret forskning skal sikre udviklingen af miljøteknologi. Det er afgørende med en mangfoldig forskningspolitik, så der sker udvikling inden for forskellige industrier og teknologier. LO mener, Danmark har et stort potentiale på innovationsområdet. Hvis det skal udnyttes skal alle ressourcer inddrages, også medarbejdernes. De kan både bidrage i innovation inden for klimateknologi og i indsatsen for at reducere de enkelte virksomheders energiforbrug. For at udnytte potentialet skal der fra ledelsesside opdyrkes en innovationskultur, ligesom medarbejdernes kompetencer skal forstærkes. 9

10 Den globale beskæftigelse både taber og vinder 10 Millioner af job vil forsvinde som følge af klimaændringerne og indsatsen for at begrænse CO2-udslippet. For dem, der har disse job, og for de lande og sektorer, der rammes hårdest, vil det skabe store udfordringer. Der vil dog også opstå millioner af job som følge af indsatsen for at begrænse klimaændringerne. Dels skabes der nye forretningsmuligheder på markederne for CO2-neutral energi og alternative energi- og miljøteknologier. Dertil kommer et nyt marked for varer og servicer, der er produceret med et minimalt forbrug af energi og deraf udledning af drivhusgasser. En retfærdig overgang De fleste af de job, der kommer til, vil ikke blive skabt de steder, hvor de gamle job forsvinder. Visse sektorer og industrier og visse lande og regioner vil blive særligt hårdt ramt. Den polske kulminearbejder, der mister sit job som følge af klimaforandringerne, har ikke så stor glæde af, at beskæftigelsen stiger i den danske vindmølleindustri. Samtidig kræver de nye job, der skabes, andre kompetencer, end de job, der tabes. Arbejdsstyrken kan med andre ord ikke vandre fra gammel industri til ny uden store kompetenceløft. Der er behov for at sikre en retfærdig overgang, så de berørte mennesker, lande og regioner ikke taber unødvendigt på forandringerne. De skal hjælpes til omstillingen. Det kræver forskellige støtteprogrammer, der sikrer udviklingen af kompetencer hos arbejdstagerne og nye forretningsmuligheder i de lokale samfund. Fakta: Flere job i vente FN s miljøorganisation vurderer, at der ved år 2030 kan være 20 millioner arbejdspladser inden for vedvarende energi. De vil primært være inden for solenergi, landbrug og industri relateret til biobrændsel og vindenergi. Udviklingen af energibesparende og klimarobuste bygninger i byggesektoren og omstilling af transportsektoren forventes også at skabe millioner af job. I Danmark var der i 2006 knap ansatte i brancher, der producerede miljøteknologi. Branchen udgjorde 1,4 pct. af den samlede beskæftigelse og 10 pct. af industriens beskæftigelse. Fra 1994 til 2006 steg beskæftigelsen i brancher, der producerer miljøteknologi, med 21 pct. - eller personer - hvorimod beskæftigelsen i den samlede industrisektor faldt med 16 pct. En satsning på miljøteknologi vil i stor udstrækning komme LO-fagbevægelsens medlemmer til gode, da over halvdelen af de beskæftigede i branchen arbejder inden for et LO-område. Knap halvdelen af de beskæftigede er faglærte og hver fjerde er ufaglært.

11 Klimaløsninger skal være solidariske Konsekvenserne af klimaforandringerne bliver størst for udviklingslandende, mens industrialiserede lande som Danmark vil have lettere ved at håndtere de negative sider. Også selv om det er de industrialiserede lande, der forurener mest. Afrika står kun for 3 pct. af det samlede CO2-udslip, men er det kontinent, der vil blive hårdest ramt af tørke og oversvømmelser. For at komme denne skævhed til livs, skal der globale klimaløsninger på banen, som sikrer solidaritet med den fattigste del af verden. De mest forurenende lande skal gøre mest for at reducere CO2-udleningen. Samtidig skal de fattigste lande støttes til bæredygtig vækst gennem overførsel af teknologi og miljøbistand. Fleksible mekanismer og miljøbistand FN s Kyoto-protokol giver et land mulighed for at opfylde sine nationale mål for reduktion af CO2 ved at støtte projekter, der mindsker CO2-udslippet i udlandet. Det kan være ved at investere i udslipsreducerende projekter i andre lande, der er forpligtet til at nedsætte deres udslip, fx de nye EU-medlemslande, ligesom det kan være ved at investere i projekter, der nedsætter CO2-udslippet i lande, der ikke er forpligtet til at nedsætte udslippet typisk i udviklingslande. Ud af de 13 mio. tons CO2, som Danmark skal nedbringe sit udslip med, regner man med, at 3,5 mio. tons vil blive opnået gennem fleksible mekanismer. Støtteordningerne kan være med til at overføre teknologi til udviklingslandene og give dem større incitament til at påtage sig udslipsreducerende forpligtelser. I den danske udviklingsbistand findes der midler øremærket til klimabistand. Det er positivt, men ikke nok til effektivt at løse de enorme problemer. Dels er der ikke tilstrækkelige midler, og dels er de gældende fattigdomskriterier ikke hensigtsmæssige i sammenhængen. Derfor bør der i tillæg til andre puljer oprettes en særlig pulje på 0,5 pct. af BNP til klima- og miljøbistand. Øget miljøbistand med krav til rettigheder Det er væsentligt, at klimaprojekter i udviklingslandene stiller krav til arbejdstagernes rettigheder. Der er ofte problemer med arbejdstagerrettigheder i udviklingslande, der har svage institutioner. Overholdelse af de grundlæggende rettigheder skal være et af kriterierne for, at der ydes støtte til udviklings- og klimabistand. LO vil samarbejde med den internationale fagbevægelse om øget miljøbistand til udviklingslandene og overførsel af ny teknologi, der sikrer, at øget vækst sker på et bæredygtigt grundlag. 11

12 LO vil bidrage til klimaløsninger til gavn for samfundet 12 Fagbevægelsen skal presse på for at skabe et klimavenligt samfund. Den nye klimadagsorden vil skabe store ændringer, og LO vil bidrage til, at løsningerne på klimaforandringerne bliver til gavn for samfundet og dermed til gavn for fagbevægelsens medlemmer. Hvis ikke der gribes ind over for klimaforandringerne vil der opstå øget fattigdom og politisk ustabilitet i verden. Det vil påvirke væksten negativt. LO mener, at de samfundsøkonomiske og miljømæssige prioriteter er to sider af samme sag i indsatsen mod klimaforandringerne. Danskerne bekymrer sig om miljøet Langt størstedelen af alle danskere mener, at CO2 udslippet skal reduceres. Mange virksomheder arbejder også strategisk med miljø, både i forhold til at reducere CO2, men også mere generelt for at profilere sig som klimavenlige arbejdspladser. Klimaforandringerne er med andre ord noget, der optager danskerne. Medlemmer af LO påvirkes som arbejdstagere, forbrugere og samfundsborgere i almindelighed. Klimaløsninger sammen med vækst For LO er det centralt, at arbejdet med klimaløsninger hænger sammen med en fortsat vækst i samfundet, som sikrer høj beskæftigelse og en positiv udvikling af velfærden. For at sikre dette, må der langsigtede politiske løsninger til. LO mener især, det gælder om at: fremme og styrke forskningen inden for nye energiformer sikre en kvalificeret arbejdsstyrke skabe et fornuftigt investeringsgrundlag for klimateknologi-virksomhederne Vi har stort potentiale Danmark har mange muligheder inden for udviklingen af vedvarende energi især når det gælder vindenergi og energieffektivisering. I forvejen er vi et af de lande i verden, der er bedst til at udnytte vores energi. Vi har en høj grad af medarbejderinnovation og en god evne til at omstille produktionen, så der skabes nye job. Der kan altså skabes beskæftigelse ved at udbygge de alternative energiformer. Bæredygtig reduktion LO tror på, at nye teknologier kan være med til at reducere CO2-udslippet. Men da reduktionen skal ske inden for en rimelig tidshorisont, vil det også være nødvendigt at mindske energiforbruget. LO vil arbejde for, at det sker på et socialt og miljømæssigt bæredygtigt grundlag.

13 Eksempler på indsatsområder Vedvarende energi: Der skal gives støtte til udviklingen af nye vedvarende energiformer, indtil de er kommercielt bæredygtige. Hvis man spreder energien på flere forskellige kilder såsom sol, vand og vind, gør man sig mindre sårbar over for forsyningsknaphed og politisk ustabile leverandører. LO har den holdning, at det er de mest effektive teknologier inden for vedvarende energi, der skal udbygges. Lagring af CO2-gasser: LO mener, det er nødvendigt at forske yderligere i muligheden for renere anvendelse af kul. Man kan reducere udledning af CO2 i produktionen og anvendelsen af energi ved hjælp af CSS-teknologi (Carbon Capture and Storage), hvor man opsamler og lagrer CO2-udslippet. Bioenergi: Biomasse som fx halm, træ og gylle kan anvendes til kombineret elog varmeproduktion og biobrændstoffer. LO støtter EU s mål om, at øget brug af bioenergi er et af de tiltag, der skal sættes ind mod klimaforandringerne. Dog finder LO det vigtigt, at bioenergi ikke produceres på bekostning af fødevarer. Derfor skal der forskes betydeligt mere i udviklingen af 2. generations biobrændsel, hvor restprodukter som gylle og døde dyr anvendes i stedet for fødevarer. Transport: En væsentlig og voksende kilde til CO2-udslippet er transport. Derfor må der findes effektive måder til at nedbringe transportsektorens CO2- udslip, og da området ikke er omfattet af internationale kvoter, må indsatsen i første omgang ske nationalt. LO mener, den kollektive trafik skal udbygges og moderniseres i kombination med en markant nedsættelse af billetpriser. Samtidig skal der forskes mere i eldreven transport, herunder højhastighedstog. Byggesektoren: Omkring 40 pct. af det samlede energiforbrug kommer fra byggesektoren, især fra driften. Ved hjælp af teknik som energibesparende vinduer, solceller og regnvandsopsamlere kan man nå langt. Danmark skal have fokus på energibesparende byggematerialer, ikke bare i nybyggeri, men også i renovering. Stat og kommuner bør gå i front med gode eksempler på energibesparende renoveringstiltag i offentligt ejede bygninger. 13

14 Indsatsen mod klimaforandringerne LO s anbefalinger 14 LO vil i samarbejde med den internationale fagbevægelse og gennem påvirkning af den nationale politik arbejde for, at der indgås bindende internationale aftaler om reduktion af drivhusgasudledningen. På nationalt plan LO vil arbejde for, at der fortsat skabes vækst og udvikling i samfundet som forudsætning for en høj beskæftigelse, men i den fremtidige politik må dette foregå på et både socialt, økonomisk og miljømæssigt bæredygtigt grundlag. LO foreslår, at der laves en langsigtet dansk energi- og klimaaftale, som fastlægger Danmarks politik i forhold til energiforbrug, forsyningssikkerhed og alternativ energi. LO vil tilrettelægge sin forskningspolitik på en sådan måde, at den understøtter den ny klimadagsorden. LO arbejder for, at der tilføres yderligere midler til forskning inden for miljøog energisektoren, så der kan tilvejebringes tilstrækkelig kapital til udvikling af alternativ energi og til energieffektivisering og reduktion af drivhusgasser. LO mener, at det nødvendige skift i efterspørgslen i industrien i retning mod miljøteknologi kræver en større satsning på efteruddannelse af arbejdsstyrken. LO vil arbejde for, at fremtidens uddannelses- og beskæftigelsespolitik tilrettelægges i et klimaperspektiv. LO ser det som et selvstændigt mål, at Danmark bliver uafhængigt af fossile brændstoffer, og der skal udarbejdes en handlingsplan for, hvordan målet nås. LO går ind for en certificering af vedvarende energi, der sikrer den optimale udnyttelse og omkostningseffektivitet af alternative energiformer. LO går ind for, at der forskes i udvikling af 2. generations-biobrændsel på et bæredygtigt grundlag. LO vil arbejde for udbygning og modernisering af den kollektive trafik og støtte til forskning, der muliggør en overgang til eldreven transport herunder eldrevne højhastighedstog.

15 LO vil desuden arbejde for, at der sker en markant prisnedsættelse på kollektiv trafik som et incitament til at skifte fra individuel til kollektiv transport LO-Huset vil igangsætte initiativer, der medfører, at LO-Huset inden 2011 opfylder målet om at være CO2-neutral. På internationalt plan LO vil i samarbejde med den internationale fagbevægelse arbejde for, at miljøbistanden til udviklingslandene øges i de kommende år, og at disse lande får overført nye teknologier, som kan bidrage til, at øget vækst sker på et bæredygtigt grundlag. LO støtter IPCC s anbefalinger om en reduktion af CO2-udslippet på pct. i 2020 og pct. i LO foreslår, at der fra dansk side oprettes en pulje på 0,5 pct. af BNP til klimabistand ud over udviklingsbistanden. LO vil sammen med den internationale fagbevægelse arbejde for at sikre en retfærdig overgang til en produktion med lavere udslip af drivhusgasser. Derfor foreslås det, at der oprettes en international fond til uddannelse og sociale forhold under FN s klimakonvention. 15

16 Landsorganisationen i Danmark Islands Brygge 32D 2300 København S Tlf LO-varenr ISBN: ISBN-online: