RAPPORT. Myndighedsbehandling af store gasinstallationer. Projektrapport Juli 2014

Transkript

1 Myndighedsbehandling af store gasinstallationer Grænseflader mellem myndigheder samt pligter og krav til sagsbehandling og dokumentation Projektrapport Juli 2014 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf

2

3 Myndighedsbehandling af store gasinstallationer Grænseflader mellem myndigheder samt pligter og krav til sagsbehandling og dokumentation Lars Jørgensen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2014

4 Titel : Myndighedsbehandling af store gasinstallationer Rapport kategori : Projektrapport Forfatter : Lars Jørgensen Dato for udgivelse : Juli 2014 Copyright : Dansk Gasteknisk Center a/s Sagsnummer : ; H:\737\37 Myndighedsbehandling gasinst\rapport\rapport_myndighedsbehandling_final.docx Sagsnavn : Myndighedsbehandling ISBN :

5 DGC-rapport 1 Indholdsfortegnelse Side 1 Resume Indledning og baggrund Formål Metode Gasleverandørens sagsbehandling af store gas-installationer Forpligtelser og ansvar Sagsforløbet Dokumenter Lovgivning og myndigheder Gasreglementet og andre myndigheder Byggeloven, Bygningsreglementet og Energistyrelsen Miljøbeskyttelsesloven og Miljøstyrelsen Arbejdsmiljøloven og Arbejdstilsynet Beredskabsloven og Beredskabsstyrelsen Myndighedernes hierarki Den kommunale myndighedsbehandling Generelt Gasleverandøren og den kommunale myndighedsbehandling Gasleverandørens overordnede ansvar og pligter over for andre myndigheders krav Generelt Vurdering af risici og håndtering af fejl og mangler Eksempler på håndtering af andre myndigheders regler Gasreglementets grænseflader til andre myndigheder og lovgivning Generelt Miljømyndigheden Arbejdstilsynet Gasområdet ATEX Elektrisk udstyr på maskiner Tankstationer og værksteder for gaskøretøjer... 29

6 DGC-rapport Byggeloven og Bygningsreglementet Beredskabsstyrelsen og de lokale brandmyndigheder Regelgrundlag Kommunalbestyrelsens/brandmyndighedens ansvar - konkrete grænseflader Andre myndigheder i Gasreglementet Overordnet tjekliste omkring forhold til andre myndigheder Gasmateriel og Gasapparatdirektivet (GAD) Mærkning af gasmateriel Mærkning af skorstene efter byggevareforordningen Enhedsverifikation Enhedsverifikation af gasmateriel Enhedsverifikation af specielle installationsløsninger Godkendelse Overensstemmelseserklæring og inkorporeringserklæring Sags- og myndighedsbehandling i forhold til GAD-status Standarder Brandfarlige virksomheder og oplag Referencer og kilder... 50

7 DGC-rapport 3 Bilag Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Bilag 5 Bilag 6 Bilag 7 Bilag 8 Bilag 9 Bilag 10 Bilag 11 Bilag 12 Bilag 13 Bilag 14 Bilag 15 Bilag 16 Bilag 17 Bilag 18 Bilag 19 Bilag 20 Bilag 21 Bilag 22 Bilag 23 Myndighedsbehandling af gasinstallationer (større gasfyrede anlæg), SIK notat Gasreglementet - oversigt DONG Vejen: Sagsbehandling/-forløb hos gasselskab HMN: Anmeldelse GR-B4-anlæg HMN: Tillæg til anmeldelse GR-B4 for gasmotoranlæg HMN: Tillæg til anmeldelse GR-B4 for procesanlæg HMN: Tillæg til anmeldelse GR-B4 for varmeproducerende anlæg HMN: Projektansøgning GR-B4 HMN: Projektgennemgang GR-B41 for gasmotoranlæg DONG Vejen: Instruktion i tilsyn af B-4-anlæg Grænseflader i relevante AT-vejledninger Grænseflader til Beredskabet Grænseflader fra Gasreglementet til Bygningsreglementet Henvisninger fra Bygningsreglementet til Gasreglementet Oversigt over love, bekendtgørelser mv. EN-standarder til brug i industrielle gasinstallationer Marcogaz sammenhæng mellem direktiver, standarder og gasapparater og -materiel Håndtering af regler, cases Brandfarlig virksomhed Gasapparater under GAD (Gas Appliances Directive (90/396/EEC), GUIDANCE A 1) Harmoniserede standarder for skorstene under byggevareforordningen Københavns Brandvæsen vedrørende anmeldelse af gasinstallationer til beredskabet Eksempel på inkorporeringserklæring for en ionisationsbrænder

8 DGC-rapport 4 Forkortelser AT Arbejdstilsynet ATEX Atmosphere Explosible BEK Bekendtgørelse BR Bygningsreglementet CE Comitee Europenne CPD Byggevaredirektivet (Construction Products Directive) CPR Byggevarefordningen (Construction Products Regulation) DG Dansk Gasmateriel DGC Dansk Gasteknisk Center a/s FSK Forskrift GAD Gasapparatdirektivet (Gas Appliance Directive) GOE Gasoplagsenhed GR Gasreglementet LBK Lovbekendtgørelse MST Miljøstyrelsen OML Operationel Meteorologisk Luftkvalitetsmodel SIK Sikkerhedsstyrelsen VVM Vurdering af Virkning på Miljøet GR B-4 GR B-40 GR B-41 GR C-1 GR C-2 GR C-8 Gasreglementets afsnit B-4 (Installationsforskrifter for større gasfyrede anlæg) Gasreglementets afsnit B-40 (Forskrifter for gasturbineinstallationer) Gasreglementets afsnit B-41 (Forskrifter for gasmotorinstallationer) Gasreglementets afsnit C-1 (Bestemmelser om overensstemmelsesvurdering af gasmateriel) Gasreglementets afsnit C-2 (Bestemmelser om konstruktion, funktion og mærkning af gasmateriel) Gasreglementets afsnit C-8 (Bestemmelser om enhedsverifikation)

9 DGC-rapport 5 1 Resume Store gasinstallationer er underlagt krav fra Gasreglementets afsnit B, men under sagsbehandlingen skal gasleverandøren 1 også forholde sig til andre myndigheders regler og krav. Denne rapport beskriver grænsefladerne mellem Gasreglementet og krav fra disse øvrige myndigheder. På baggrund af en gennemgang af reglementer, love og vejledninger samt kontakt til relevante myndighedspersoner opstilles specifikke grænseflader. Sikkerhedsstyrelsen (SIK) er primær myndighed på de fleste gasinstallationer i Danmark, men sædvanligvis er det gasleverandøren, der står for tilsyn og godkendelse af installationerne efter Gasreglementet. Andre myndigheder, der har indflydelse på sagsbehandling af store gasinstallationer, er: - Beredskabsstyrelsen (Beredskabsloven) - Arbejdstilsynet (Arbejdsmiljøloven) - Miljøstyrelsen (Miljøbeskyttelsesloven) - Energistyrelsen (Byggeloven/Bygningsreglementet) Kommunalbestyrelsen og det lokale beredskab er, bortset fra Sikkerhedsstyrelsen, i praksis de myndigheder, som gasleverandøren oftest vil have kontakt med i forbindelse med sagsbehandling af en større gasinstallation. Disse myndigheder administrerer lovgivning omkring bygnings- og brandforhold og fører tilsyn med, hvorvidt regler og krav er overholdt på deres område. Hvor andre myndigheder stiller krav til gasinstallationen, har gasleverandøren en forpligtelse til at kontrollere disse efter nedenstående, generelle anvisninger: 1 Begreberne gasleverandør og gasselskab anvendes begge i nærværende rapport. Sikkerhedsstyrelsen er overordnet myndighed i forhold til Gasreglementet. Gasselskaberne arbejder som Sikkerhedsstyrelsens forlængede arm og fungerer som myndighed ved godkendelse og installation af anlæg.

10 DGC-rapport 6 Andre myndigheders krav skal sikres overholdt ved dokumentation. Gasleverandør skal visuelt kontrollere, at der er overensstemmelse mellem det godkendte projektmateriale og den fysiske installation. Gasleverandøren skal ikke foretage destruktive indgreb for at kontrollere opfyldelse af andre myndigheders krav. Ved begrundet tvivl om opfyldelse af krav skal gasleverandøren rekvirere yderligere dokumentation. Hvis manglende opfyldelse af andre myndigheders krav kan medføre fare for personers sundhed og liv, må installationen ikke idriftsættes før krav er opfyldt (eksempelvis utilstrækkelig brandsikring, ventilation og flugtveje). Der er udarbejdet en tjekliste indeholdende konkrete forhold, hvor andre myndigheder kommer i spil i forbindelse med regler eller krav. Et eksempel herpå er flugtveje fra opstillingsrummet for en gasinstallation. Listen angiver ligeledes, hvem der er primær myndighed.

11 DGC-rapport 7 2 Indledning og baggrund I efteråret 2006 startede FAU GI projektet Retningslinjer for udførelse af skorstene. Resultatet var færdigt i august 2010 og blev udmøntet i et revideret kapitel 5 i Gasreglementets afsnit B-4 kaldet Skorstene og aftrækssystemer. Ændringen er jf. Sikkerhedsstyrelsens BEK nr. 47 af 21/01/2011 trådt i kraft 25. januar Det reviderede kapitel 5 har bl.a. medført, at der nu er overensstemmelse mellem Gasreglementet og gældende miljølovgivning. Samtidig gives der mere uddybende anvisninger i en række forhold vedrørende fastlæggelse af skorstens- og aftrækshøjder, afslutninger over tag, kondensatudledning, brandsikring mv. Forespørgsler fra gasselskaber, myndigheder, rådgivere m.fl. viser, at der er behov for klarhed og øget viden omkring myndighedsbehandling vedrørende store gasinstallationer primært under B-4-reglementet. Gasselskaberne oplever endvidere varierende håndtering af i praksis enslydende problemstillinger hos de kommunale myndigheder. Hvilke afgrænsninger, pligter og krav til dokumentation gælder for gasselskaberne i samspillet med de øvrige myndigheder i forbindelse med nye installationer samt udvidelser? I hvilke situationer kommer de enkelte myndigheder i spil og på hvilket tidspunkt i sagsforløbet? Hvilken myndighed har det sidste ord? På baggrund af ovenstående har FAU GI primo 2012 ordret nærværende projekt. Projektleder for FAU GI er Bjarne Koch, DONG Energy, mens Lars Jørgensen er projektleder for DGC og har udarbejdet denne rapport.

12 DGC-rapport 8 Til projektet har der været tilknyttet en arbejdsgruppe bestående af nedenstående personer: Bjarne Koch, DONG Energy Gasdistribution Niels Kristian Mortensen, Naturgas Fyn Jørn E. Andersen, HMN Naturgas Brian Petersen, DONG Energy Kent Eriksen, Sikkerhedsstyrelsen Bjarne Andersen, DONG Energy Søren Hyldegaard-Pedersen, HMN Naturgas Bjarne Jørgensen, HMN Naturgas

13 DGC-rapport 9 3 Formål Gasleverandøren skal ved godkendelse af en større gasinstallation hovedsageligt forholde sig til Gasreglementets krav. Store gasinstallationer er dog typisk også underlagt krav og regler, som udspringer af lovgivning, der normalt administreres af andre myndigheder 2. Formålet med denne rapport er at beskrive sags- og myndighedsbehandling af store gasinstallationer, herunder krav fra andre myndigheder. Derudover anskueliggøres gasleverandørens forpligtigelser med hensyn til at overholde disse krav. Der fokuseres især på ansvarsområder, grænseflader mellem myndigheder, forpligtelser ved tilsyn samt krav til dokumentation. Det er ikke hensigten, ej heller muligt i denne sammenhæng, at belyse samtlige forhold ved sags- og myndighedsbehandling af en B-4 gasinstallation. Erfaringen viser, at der til stadighed dukker nye tilfælde op, som myndighedsmæssigt befinder sig i en gråzone. Der anvises i stedet generelle retningslinjer, som vil sikre, at sagsbehandlingen bliver udført sikkerhedsmæssigt forsvarlig. Rapporten skal danne baggrund for udarbejdelse af en DGC-vejledning primært rettet mod gasleverandørernes sagsbehandlere, rådgivere og kommunale myndigheder. Vejledningens hensigt er at skabe overblik over de involverede myndigheders ansvarsområder i forbindelse med sagsbehandling, godkendelse og tilsyn ved etablering og ændring af store gasinstallationer under Gasreglementets afsnit B. Kapitel 10 og 11 omhandler mærkning og godkendelse af materiel samt brandfarlige virksomheder og oplag. Disse kapitler tjener som uddybning af emner, der er vigtige og tæt knyttet til sags- og myndighedsbehandling af store gasinstallationer. 2 Sikkerhedsstyrelsen er overordnet myndighed i forhold til Lov om gasinstallationer. Gasselskaberne arbejder som Sikkerhedsstyrelsens forlængede arm og fungerer derfor også som myndighed i forbindelse med godkendelse og etablering af gasinstallationer. Når der i rapporten nævnes andre myndigheder er det altid i forhold til Sikkerhedsstyrelsen og evt. gasselskab.

14 DGC-rapport 10 4 Metode Gasleverandørens interne sagsbehandling skal sikre, at Gasreglementets bestemmelser bliver overholdt. Til dette formål har Gasselskaberne udarbejdet et omfattende materiale (ansøgnings- og anmeldelsesskemaer, instruktioner, vejledninger etc.), som sammen med Gasreglementet og Sikkerhedsstyrelsens dokumenter er anvendt som basis for denne rapport. Arbejdet er udført efter følgende metode og fremgangsmåde: 1. Tilvejebringelse af viden Indsamling af viden og projektmateriale fra gasselskaber/- leverandører Indsamling af input fra arbejdsgruppens medlemmer Kontakt til repræsentanter for andre myndigheder Kontakt til virksomhed, der udfører bygherrerådgivning på gasinstallationer Gennemgang af Gasreglementet for henvisning til andre myndigheder og relevant dokumentation Indsamling af viden fra lovstof og vejledninger 2. Beskrivelse af myndigheder og deres grænseflader til Gasreglementet 3. Beskrivelse af relevante områder omkring projekt- og myndighedsbehandling af gasinstallationer (GAD 3, ATEX 4, CE-mærkning, brandfarlig virksomhed) 4. Udarbejdelse af liste over gasselskabernes ansvar og pligter i forbindelse med grænseflader til andre myndigheder Listen, som er nævnt under punkt 4, har ikke til formål at dække alle forhold omkring sags- og myndighedsbehandling af gasinstallationer. Dertil har gasselskaberne deres eget materiale. Listen omfatter udelukkende forhold, hvor andre myndigheder er involveret i myndighedsbehandling og godkendelse af forhold omkring gasinstallationen. 3 Gasapparatdirektivet 4 ATEX er en forkortelse af atmosphere explosible

15 DGC-rapport 11 5 Gasleverandørens sagsbehandling af store gasinstallationer 5.1 Forpligtelser og ansvar Overordnet set følger gasleverandørernes forpligtelser gaslovens 5 23, stk. 1. Af bestemmelsen fremgår det bl.a., at gasleverandørerne har følgende forpligtelser i henhold til gasloven og Gasreglementet. Gasleverandøren skal: 1. Behandle anmeldelser og projektansøgninger på gasinstallationer. 2. Føre tilsyn med, at arbejdet er udført i overensstemmelse med Gasreglementet (af autoriserede eller godkendte, kompetente virksomheder). 3. Udføre eller overvære funktionsafprøvninger. 4. Ved tilsyn/inspektion og kontrol sikre at installationen lever op til bestemmelserne i Gasreglementet. 5. Give nødvendige godkendelser og ibrugtagningstilladelser forudsat, at disse opfylder krav i Gasreglementet. Til brug for den praktiske afvikling af et gasprojekt har gasselskaberne udarbejdet et omfattende dokumentmateriale bestående af anmeldelsesskemaer, ansøgningsskemaer, tjeklister, interne vejledninger og instruktioner osv. Eksempler på dette materiale kan ses i bilag Materialet indgår typisk i gasselskabernes interne kvalitetsstyringssystem. 5.2 Sagsforløbet Et projekt starter, når der er indgået en aftale mellem kunden og gasselskabet om levering af naturgas. Aftalen definerer hvor meget gas, der skal leveres samt ved hvilket tryk. Derefter opretter gasselskabets sagsbehandler et projekt og projektaktiviteterne starter. Dette indebærer bl.a.: - Sende projektmateriale til relevante parter - Stikledningsaftale inklusive målere og regulatorer - Aftale opsætning af afregningsudstyr - Klassifikation af projektmateriale 5 Lovbekendtgørelse nr. 988 af 8. december 2003 om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger med senere ændringer.

16 DGC-rapport 12 - Kontakt med det lokale beredskab - Kontrol af autorisationer - Gennemgang af enhedsverifikationer og mærkninger - Godkendelse af projektmateriale - Udstedelse af igangsætningstilladelse (tidligere samme som projektgodkendelse) samt diverse andre tilladelser til arbejdets udførelse Når installationen er færdigmeldt fra VVS-firmaet (kompetent virksomhed), beslutter gasselskabet inspektionsniveau og udfører tilsyn med gasinstallationen. Når gasinstallationen er godkendt, eventuelt efter udbedring af fejl og mangler på baggrund af fejlsedler 6, fremsender den kompetente virksomhed diverse materiale (herunder indreguleringsrapport) til gasselskabet, som efter en opfølgning udsteder en ibrugtagningstilladelse til forbrugeren/ejeren. Fremsendelse af den endelige ibrugtagningstilladelse markerer afslutningen på sagsbehandlingen af gasinstallationen. 5.3 Dokumenter I forbindelse med sagsbehandling af en gasinstallation indgår adskillige dokumenter til dokumentation og beskrivelse af selve installationen, dens arbejdsmæssige udførelse samt godkendelser og tilladelser. Hovedparten af dokumenterne er relaterede til gasleverandørens forpligtelser beskrevet i Gasreglementet. Derudover er der dokumenter, som i sagens interesse bør forefindes i sagen. Dokumenter kan antage form af dokumentation for, at en given aktivitet er udført eller taget hånd om. Et eksempel herpå er dokumentation for brandteknisk godkendelse af anlægget eller dokumentation for, at installationen er anmeldt til andre myndigheder. I Tabel 1 og Tabel 2 er der vist en oversigt over dokumenter, der kan forekomme i et gasprojekt. Listen er ikke komplet, men kan variere afhængig af installationens kompleksitet. 6 Fejlsedler udstedes som udgangspunkt udelukkende på konstaterede fejl, der er relateret til krav i Gasreglementet.

17 DGC-rapport 13 Tabel 1 Eksempler på dokumenter i et gasprojekt

18 DGC-rapport 14 Tabel 2 Flere eksempler på dokumenter i et gasprojekt

19 DGC-rapport 15 6 Lovgivning og myndigheder 6.1 Gasreglementet og andre myndigheder Størstedelen af naturgasinstallationer i Danmark bliver reguleret af Gasreglementet, som er udarbejdet på baggrund af Lovbekendtgørelse nr. 988 af 8. december Gasreglementet er opdelt i forskellige afsnit rettet mod specifikke installationsstørrelser og -typer, hvor afsnit A omhandler almindelige bestemmelser for mindre anlæg (under 135 kw), mens afsnit B og C foreskriver myndighedskrav til alle større gasfyrede anlæg. Der er dog andre myndigheder, der er i spil mht. regulering af gasfyrede anlæg. Gasreglementet henviser i en del tilfælde til andre myndigheder, som også stiller krav til, hvordan installationen skal udføres. Mellem Arbejdstilsynet og Sikkerhedsstyrelsen eksisterer der faste grænseflader, idet hver især tager sig af definerede områder inden for gasforsyning og gasinstallationer. I Gasreglementet er der direkte henvisninger til nedenstående myndigheder eller lovstof administreret af disse myndigheder: - Arbejdstilsynet og dets bekendtgørelser - Kommunale godkendelsesmyndigheder - Det kommunale beredskab og beredskabsstyrelsen - Miljøstyrelsen - Energistyrelsen Figur 1 viser Gasreglementets relation til andre myndigheder og lovgivning, herunder de vigtigste love, bekendtgørelser og vejledninger. Kapitel beskriver på overordnet plan disse myndigheders arbejdsog ansvarsområder.

20 DGC-rapport 16 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Energistyrelsen Kommunalbestyrelsen Byggeloven (LBK nr. 1185) Bygningsreglementet (BR10) SBI anvisning 230 Beskæftigelsesministeriet Arbejdstilsynet Kommunalbestyrelsen (Redningsberedskabet) Arbejdsmiljøloven (LBK nr. 1072) BEK nr. 414 (Sikkerhedsbestemmelser for naturgasanlæg) BEK nr. 100 (Trykbærende udstyr) A.1.10 Flugtveje B.4.8 Varmtvandsanlæg F.0.1 Naturgasanlæg D.2.7 Biogasanlæg Erhvervs- og Vækstministeriet Sikkerhedsstyrelsen Gasselskaberne Lov om gasinstallationer (LBK nr. 988) Gasreglementet (Afsnit A, B og C) BEK nr (Kompetent virksomhed ) BEK nr (Faglige kvalifikationer ) BEK nr (Undtagelser fra krav om autorisation..) - DGC-vejledninger - DGC-faktablade - Gasselskabernes blanketter og vejledninger Miljøministeriet Miljøstyrelsen Kommunalbestyrelsen Miljøbeskyttelsesloven (LBK nr. 879) BEK nr (Godkendelsesbekendtgørelsen) BEK nr (Gasmotorbekendtgørelsen) MST vejl. nr. 2/2001 (Luftvejledningen) Forsvarsministeriet Beredskabsstyrelsen Kommunalbestyrelsen (Redningsberedskabet) Beredskabsloven (LBK nr. 660) BEK nr (Tekniske forskrifter for gasser) BEK nr. 613 (Brandfarlig virksomhed/oplag) Vejledning til tekniske forskrifter for gasser Vejledning om brandteknisk sagsbehandling af visse naturgasanlæg Figur 1 Lovgivning, myndigheder og grænseflader omkring Gasreglementet Gasreglementets krav og regler administreres almindeligvis af gasleverandøren, som arbejder i forlængelse af Sikkerhedsstyrelsen (SIK) under Erhvervs- og Vækstministeriet. I praksis er sagsbehandlingen af stort set alle naturgasinstallationer lagt ud til gasleverandørerne, herunder håndtering af gasturbine- og gasmotorinstallationer. Ifølge SIK håndterer gasleverandørerne 98 % af gasinstallationer. SIK håndterer selv forhold omkring biogasanlæg. Der er dog undtagelser, idet Arbejdstilsynet overordnet set tager sig af installationer og naturgasanlæg før naturgasforbrugerne, mens stikledninger

21 DGC-rapport 17 og installationer hos forbrugerne varetages af Sikkerhedsstyrelsen. Derudover er der forhold omkring øvrige brændbare gasser, hvor Arbejdstilsynet spiller en rolle. Dette er beskrevet nærmere i kapitel Byggeloven, Bygningsreglementet og Energistyrelsen Byggeriet i Danmark er hovedsageligt reguleret af byggeloven og Bygningsreglementet. Byggeloven hører under Energistyrelsen og er den rammelov, som formulerer det overordnede formål med lovgivningen på byggeområdet. Bygningsreglementet, som i dag med BR10 er et funktionsbaseret reglement, udspecificerer byggelovens krav og indeholder de nærmere detaljerede krav, som alle byggearbejder skal leve op til. Kravene i byggeloven og Bygningsreglementet skal sikre, at et byggeri udføres og indrettes, så det er tilfredsstillende i både brand-, sikkerheds- og sundhedsmæssig henseende. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for administration af reglerne, og i praksis varetages arbejdet af den kommunale bygningsmyndighed. Kommunalbestyrelsen er i øvrigt jf. Bygningsreglementets kap forpligtet til at undersøge om, et ansøgt byggearbejde er i strid med al anden lovgivning. Dette omfatter bl.a. miljøbeskyttelsesloven, beredskabsloven, arbejdsmiljøloven og gasloven Miljøbeskyttelsesloven og Miljøstyrelsen Miljøstyrelsen har ansvaret for godkendelsen og tilsynet med de største, mest komplicerede og potentielt mest forurenende virksomheder, samt for tilsynet med kommunale affaldshåndteringsanlæg. For alle andre virksomheder er det kommunalbestyrelsen, der har ansvar for og varetager godkendelse og tilsyn. Miljøstyrelsen administrerer en række love, bekendtgørelser og EUretsakter, som bl.a. handler om miljøbeskyttelse, kemiske stoffer og produk- 7 Lov om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger

22 DGC-rapport 18 ter, affaldshåndtering og forurenet jord. Dette udmøntes bl.a. i virksomhedernes miljøgodkendelser, hvor der gives vilkår i forbindelse med udledning af emissioner. 6.4 Arbejdsmiljøloven og Arbejdstilsynet Arbejdstilsynet har som mission at fremme et sikkert og sundt arbejdsmiljø, men regulerer også vha. vejledninger funderet i bindende love og bekendtgørelser visse dele og delområder af gasinstallationerne. Arbejdstilsynet fører tilsyn med de i nævnte installationer, mens andre såkaldte inspektionsorganer (eksempelvis FORCE og JEBRU) er bemyndigede til at føre tilsyn med trykbeholdere efter Arbejdstilsynets vejledninger. 6.5 Beredskabsloven og Beredskabsstyrelsen Beredskabsstyrelsen yder beredskabsfaglig rådgivning til andre myndigheder i forbindelse med særlige anlæg, som f.eks. omfatter visse naturgasanlæg. Beredskabsstyrelsen administrerer de brandforebyggende regler ved større brand- og eksplosionsfarlige virksomheder og oplag. I andre tilfælde har kommunalbestyrelsen ansvaret for administration af reglerne, og i praksis vil kommunens beredskabsforvaltning oftest tage sig af det arbejde. De brandforebyggende regler, der er fastsat i medfør af beredskabsloven, skal anses som en særlovgivning i forhold til byggelovgivningen og fungerer som en overbygning til Bygningsreglementets brandkrav. Dette gælder også tekniske forskrifter. For at sikre en ensartet sagsbehandling i kommunerne har Beredskabsstyrelsen udarbejdet en vejledning i brandteknisk sagsbehandling af visse naturgasanlæg /1/. Vejledningen skal hjælpe brandtekniske byggesagsbehandlere med at kende lovgivningens brandforebyggende tiltag og kommunalbestyrelsens rolle ved sagsbehandlingen af naturgasanlæg.

23 DGC-rapport 19 Vejledningen indeholder en introduktion til naturgas, en oversigt over regler og myndigheder, samt en gennemgang af de enkelte typer naturgasinstallationer. 6.6 Myndighedernes hierarki På spørgsmålet om hvem der har det sidste ord i sager eller projekter, hvor flere myndigheder er indblandet, kan der ikke gives et entydigt svar. De enkelte myndigheder har gennem lovgivning beføjelser, som i tilfælde af anvendelse, hver især kan influere på sagsbehandlingen af en gasinstallation. Ved tvister og uenigheder er det normal praksis, at forholdet søges løst mellem parterne, inden der gribes til videregående handlinger. Kommunalbestyrelsen eller andre myndigheder (eksempelvis Miljøstyrelsen) kan udstede en standsningsmeddelelse 8 til ejer/bruger, der har til formål omgående at standse en ulovlig aktivitet, der er under udførelse. Standsningsmeddelelser gives oftest i forbindelse med ulovligt byggeri under opførelse, men kan også komme på tale ved gentagende og alvorlige overskridelser af vilkår for luftemissioner, eller hvor der er akut fare for personers liv og sikkerhed i forbindelse med arbejdets udførelse. Heraf følger, at en ejer/bruger af kommunalbestyrelsen kan pålægges at standse et byggearbejde, der omfatter etablering eller ombygning af en gasinstallation. Gasleverandøren er som myndighed i denne situation forpligtet til at følge eventuelle konsekvenser af en sådan standsningsmeddelelse, men vil typisk blive berørt af påbuddet gennem ejer/bygherre. Nægtes et anlæg opstart eller idriftsættelse af miljømyndigheden på baggrund af uopfyldte krav i miljøgodkendelsen (eksempelvis utilstrækkelig skorstenshøjde), er ejer/bruger forpligtet til at efterkomme et sådant påbud. Gasleverandør eller kompetent virksomhed skal ligeledes efterkomme påbuddet og må ikke foretage idriftsættelse eller indregulering af anlægget. 8 Også kaldet et standsningspåbud

24 DGC-rapport 20 Det påhviler ejer eller bygherre at informere gasleverandøren om et opstartsforbud. Det kan være svært at tale om et veldefineret hierarki myndighederne imellem, men generelt har arbejdsmiljøloven stor indflydelse/paraplyeffekt, idet den omfatter fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Gasreglementets afsnit A, B og C er oprindeligt udarbejdet og vedtaget som en undtagelse fra arbejdsmiljøloven. De brandforebyggende regler, der er fastsat i medfør af beredskabsloven, skal anses som en særlovgivning i forhold til byggelovgivningen og fungerer som en overbygning til Bygningsreglementets brandkrav. Dette gælder også tekniske forskrifter.

25 DGC-rapport 21 7 Den kommunale myndighedsbehandling 7.1 Generelt Den kommunale myndighedsbehandling omfatter bl.a. følgende emner: Lokalplanlægning VVM-anmeldelse og -behandling Miljøansøgning og miljøgodkendelse Behandling i forhold til varmeforsyningsloven Vurdering af anlæg i forhold til risikobekendtgørelsen Ansøgning og bevilling af byggetilladelse Derudover kan der være brandteknisk sagsbehandling, som typisk varetages af det kommunale beredskab. Afhængig af anlæggets kompleksitet og karakter er det ikke nødvendigvis alle ovenstående aktiviteter, der indgår i myndighedsbehandlingen. I Kogebog for etablering af biogasanlæg /2/ er der angivet et faktaark, der illustrerer tidsforløbet for en miljøsagsbehandling af biogasanlæg, se Figur 2 på næste side. En del aktiviteter er ikke relevante for naturgasfyrede anlæg, men oversigten giver et godt indblik i, hvilke aktiviteter en myndighedsbehandling kan indeholde. 7.2 Gasleverandøren og den kommunale myndighedsbehandling Gasleverandørens engagement i en sag starter med kundens henvendelse vedrørende leverance af naturgas. Dette medfører oprettelsen af et projekt hos gasleverandøren, som i den forbindelse typisk vil tjekke forhold omkring varmeplan og varmeforsyningslov 9. Hovedparten af gasleverandørens aktiviteter og tidsforbrug på sagsbehandling vil dog ligge i den sidste del af forløbet med reference til Figur 1, når projektet er detailprojekteret og senere ved tilsyn under anlægsfasen. 9 Dette er, ifølge Bjarne Koch, DONG Energy Gasdistribution, normal procedure hos DONG Energy

26 DGC-rapport 22 Figur 2 Myndighedsbehandling af biogasanlæg (Kilde: Kogebog for etablering af biogasanlæg)

27 DGC-rapport 23 I relation til den kommunale myndighedsbehandling er det især nedenstående områder, der influerer på gasselskabernes projektbehandling: 1. Miljøforhold i form af OML-beregninger og skorstenshøjder 2. Brandmæssige forhold og kontakt med det lokale beredskab 3. Kondensatafledning til kloak Med indførelsen af den seneste revision af kapitel 5 i Gasreglementets afsnit B-4, stilles der i Gasreglementet krav til skorstenshøjder. Det er kommunalbestyrelsen som primær myndighed, der administrerer forhold omkring skorstenshøjder og emissionsgrænseværdier. Dette sker typisk i forbindelse med udstedelse af miljøgodkendelse. Udover skorstenshøjder og placering af aftræk omhandler kapitel 5 i GR-B4 også CE-mærkning, føringsveje, brandsikring, kondensatforhold og materialekrav. Her er det især føringsveje, brandsikring og kondensatforhold, der kan medføre kontakt mellem gasleverandør og de kommunale myndigheder.

28 DGC-rapport 24 8 Gasleverandørens overordnede ansvar og pligter over for andre myndigheders krav 8.1 Generelt Hvor andre myndigheder stiller krav til gasinstallationen, har Sikkerhedsstyrelsen opstillet et sæt overordnede retningslinjer, der definerer gasleverandørens forpligtelser mht. at kontrollere opfyldelse af disse myndigheders krav: Andre myndigheders krav skal sikres overholdt ved dokumentation. Gasleverandør skal visuelt kontrollere, at der er overensstemmelse mellem det godkendte projektmateriale og den fysiske installation. Gasleverandøren skal ikke foretage destruktive indgreb for at kontrollere opfyldelse af andre myndigheders krav. Ved begrundet tvivl om opfyldelse af krav, skal gasleverandøren rekvirere yderligere dokumentation. Hvis manglende opfyldelse af andre myndigheders krav kan medføre fare for personers sundhed og liv, må installationen ikke idriftsættes før krav er opfyldt (eksempelvis utilstrækkelig brandsikring, ventilation og flugtveje). Det er således normalt, at gasleverandøren i et vist omfang kontrollerer andre myndigheders krav, men det skal kunne gøres uden brug af specialistviden, specialværktøjer eller ved brug destruktive indgreb eller metoder. Er der, på trods af manglende opfyldelse af krav stillet af andre myndigheder, et ønske fra bygherre eller ejer om idriftsættelse af gasinstallationen, må dette kun ske på baggrund af skriftlig dispensation fra den relevante, primære myndighed. 8.2 Vurdering af risici og håndtering af fejl og mangler Hvis gasleverandøren ved kontrol af projektmaterialet eller ved inspektion af installationen opdager manglende opfyldelse af andre myndigheders krav, afhænger gasleverandørens håndtering af sagen, hvor alvorlig fejlen er i sikkerhedsmæssig forstand. Fejl kan eksempelvis opdeles i høj og lav

29 DGC-rapport 25 sikkerhedsmæssig kategori. Fejl, der kategoriseres som højrisikofejl modsvarer fejlgrad 3-4 i gasmekanikermanualen. Fejlkategori med høj sikkerhedsrisiko: Utilstrækkelig eller manglende brandsikring Utilstrækkelig ventilation af opstillingsrum Manglende flugtvej(e) Manglende eller defekt sikkerhedsudstyr (sikkerhedsventiler, overkogssikringer) Manglende brandteknisk godkendelse, hvor dette kræves Fejlkategori med lav sikkerhedsrisiko: Afstandskrav Overskridelse af støj- og luftemissionskrav Kondensatafledningsforhold Ikke indreguleret varmesystem Konstateres der fejl og mangler i forhold til andre myndigheders krav i kategorien høj sikkerhedsrisiko, må installationen ikke umiddelbart sættes i drift. Idriftsættelse kan dog ske ved skriftlig dispensation fra den primære, ansvarlige myndighed. Eksempelvis dispensation fra beredskabet om opstart på trods af mangelfuld brandsikring. 8.3 Eksempler på håndtering af andre myndigheders regler Eksempel 1 Arbejdstilsynet stiller krav om mindst to af hinanden uafhængige flugtveje i opstillingsrummet. Under godkendelsen af projektet kontrolleres det på tegningerne, at der er to flugtveje, og igen ved visuel inspektion. Hvis der ved inspektion observeres, at der ikke forefindes de krævede flugtveje, må installationen ikke sættes i drift, da manglende flugtveje kan medføre risiko for liv og sundhed i tilfælde af brand, ulykke eller udslip af giftige røggasser.

30 DGC-rapport 26 Eksempel 2 Miljøstyrelsen stiller krav om skorstenshøjder for at begrænse lugt- og luftforurening fra virksomheder. Under projektgodkendelsen kontrolleres, at der, som foreskrevet, er foretaget OML-beregning og ved inspektionen konstateres visuelt, at skorstenshøjden er korrekt i henhold til beregningen. En skorsten, der ved inspektionen vurderes at være lavere end krævet giver ikke umiddelbart gasleverandøren grundlag for at nægte opstart af gasinstallationen, idet der ikke er umiddelbar fare for personers sundhed og liv. Flere eksempler på håndtering af regler kan ses i bilag 17. Specifikke grænseflader og håndtering af disse er beskrevet i kapitel 9.

31 DGC-rapport 27 9 Gasreglementets grænseflader til andre myndigheder og lovgivning 9.1 Generelt Grænseflader til andre myndigheder er undersøgt på baggrund af Sikkerhedsstyrelsens materiale samt gennemgang af udvalgte reglementer og vejledninger. Sikkerhedsstyrelsen har primært beskrevet forholdet til Arbejdstilsynet samt ATEX, se reference /3/, /10/ og /13/. Gasreglementets afsnit B-4, B-40 og B-41 er gennemgået for henvisninger til andre myndigheder og lovgivning. Derudover er følgende dokumenter gennemgået for specifikke grænseflader til Gasreglementet eller tekniske forhold, der omtales i Gasreglementet: BR10, Bygningsreglementet AT-vejledning A Flugtveje og sikkerhedsbelysning (nødbelysning) på faste arbejdssteder AT-vejledning B.4.8. Indretning og anvendelse af fyrede varmtvandsanlæg AT-vejledning D.2.7. Projektering og drift af biogasanlæg AT-vejledning F.0.1. Naturgasanlæg AT-vejledning C.0.9 Arbejde i forbindelse med eksplosiv atmosfære Der henvises til kapitel 9.6 og kapitel 9.7 for konkrete grænseflader til andre myndigheder. 9.2 Miljømyndigheden Miljømyndighederne (kommunalbestyrelsen) stiller gennem miljøgodkendelser krav til skorstenshøjder, emissioner og støj. Som konsekvens heraf, er Gasreglementets afsnit B-4 kapitel 5 omhandlende skorstene og aftrækssystemer i 2010 revideret, så Gasreglementet er i overensstemmelse med gældende miljølovgivning. Støj er berørt i generelle vendinger i Gasreglementet omkring gashastigheder og eventuelle støjgener fra mekaniske udsugningsanlæg. Specifikke henvisninger til overholdelse af støjkrav findes i to tilfælde for henholdsvis

32 DGC-rapport 28 gasreguleringsenheder og gasmotorer, hvor der henvises til Miljøministeriets og Arbejdstilsynets bekendtgørelser og publikationer. Eksterne støjforhold, dvs. støj fra udendørs placerede maskiner, ventiler, afblæsninger, skorstene mv. håndteres af miljømyndigheden. Intern støj er et arbejdsmiljøanliggende og hører under Arbejdstilsynet. 9.3 Arbejdstilsynet Gasområdet Arbejdstilsynet er ansvarlig myndighed for trykbærende komponenter og stikledninger frem til gasturbine, hvis trykket er over 16 bar. Arbejdstilsynet er desuden myndighed for naturgasanlæg til transmission, oplagring, fordeling og distribution af naturgas i gasfasen, herunder rørledninger, kompressoranlæg, reguleringsanlæg, armatur og andet tilbehør 10. Sikkerhedsstyrelsen er myndighed for gassikkerheden ved alle øvrige anlæg, installationer og forbrugerinstallationer, herunder den overordnede gassikkerhedsmæssige godkendelse af anlæg med biogas, lossepladsgas, brint og pyrolysegas ATEX Beredskabet er suveræn myndighed i forbindelse med ATEX-forhold. De B-4 installationer, som er omfattet af Gasapparatdirektivet vil ikke være omfattet af ATEX-direktivet, når Gasreglementets afsnit B-4 s krav om naturlig ventilation er opfyldt. Installationer, der ikke er omfattet af Gasapparatdirektivet (procesanlæg), skal underlægges en udvidet arbejdspladsvurdering i henhold til 99/92/EF. Hvis Gasreglementets afsnit B-4 er opfyldt 11, vil arbejdspladsvurderingen normalt ikke føre til en zoneklassificering. 10 Dette gælder dog ikke stikledninger og husinstallationer, som er omfattet af Gasreglement A, B og C, udstedt i medfør af lovgivningen om gasinstallationer m.v. Sikkerhedsstyrelsen foretager også den overordnede gassikkerhedsmæssige godkendelse af anlæg med biogas, lossepladsgas, brint og pyrolysegas. 11 Ånderørshuller og trykaflastninger ført til det fri i stålrør.

33 DGC-rapport 29 Installationer efter Gasreglementets B-40 (Gasturbiner) og B-41 (Gasmotorer) skal underlægges udvidet arbejdspladsvurdering i henhold til 99/92/EF. I begge tilfælde gælder som ved ovenstående, at hvis Gasreglementets afsnit B-4 er opfyldt vil arbejdspladsvurderingen normalt ikke føre til en zoneklassificering. Hvor krumtapudluftning, åndehuller i regulatorer og sikkerhedsventilers aflastning med stålrør er ført til det fri, skal der normalt zoneklassificeres i en afstand af 2 m fra rørenes udmunding. ATEX-forhold er i øvrigt et område, hvor der ifølge en rådgiver hersker nogen usikkerhed i forbindelse med naturgasinstallationer. Både hvad angår zoneklassifikationer samt hvem, der har ansvar/myndighed på området Elektrisk udstyr på maskiner På anlæg i zoneklassificerede områder skal elkomponenter være EXmærkede. Gasleverandøren skal ved kontrol af projektmateriale og visuel inspektion sikre sig, at der er anvendt korrekt mærkede komponenter Tankstationer og værksteder for gaskøretøjer Der er ved denne rapports færdiggørelse ikke taget endelig beslutning om grænsedragning mellem SIK og AT mht. ansvarsforhold omkring tankstationer og værksteder for gaskøretøjer. Der er igangværende drøftelser, men p.t. er emnet uafklaret. 9.4 Byggeloven og Bygningsreglementet Byggeloven og Bygningsreglementet har følgende grænseflader med Gasreglementet: - Generelle bygningsmæssige forhold - Fundering af kassestationer - Krav til brandceller og opstillingsrum (herunder flugtveje) - Nyttevirkning af kedler - Ventilation af rum med ildsteder - Aftrækssystemer

34 DGC-rapport 30 - Små kraftvarmeanlæg på højst 120 kw 12 - Nyttevirkning for kedler (nominel effekt op til 400 kw) 9.5 Beredskabsstyrelsen og de lokale brandmyndigheder Regelgrundlag Beredskabslovens 34 lyder: 34. Kommunalbestyrelsen skal godkende oprettelse, væsentlige ombygninger, udvidelser eller forandringer i driften af virksomheder i det omfang, der er fastsat regler herom i medfør af 33, stk. 1. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan i øvrigt bestemme, at bygninger, grundarealer og flydende konstruktioner skal indrettes og benyttes på en sådan måde, at risikoen for brandfare formindskes mest muligt, og at forsvarlige rednings- og slukningsmuligheder sikres bedst muligt. Anlæg eller oplag, der er omfattet af 33 13, er reguleret af lovgivning - i gassernes tilfælde af Beredskabsstyrelsens bekendtgørelse om tekniske forskrifter for gasser. Jævnfør bilag 1 kap pkt. c) i BEK nr 1444 af Tekniske forskrifter for gasser er gasfyrinstallationer, gasturbineinstallationer og gasmotorinstallationer ikke omfattet af forskriften. Kommunalbestyrelsen (brandmyndigheden/beredskabet) kan dog med hjemmel i 34 stk. 2 i Beredskabsloven stille krav til disse installationer. Dette forudsætter dog, at brandmyndigheden er bekendt med gasinstallationen, enten gennem direkte anmeldelse 14 fra ejer/bygherre eller via byggemyndigheden i forbindelse med ansøgning om byggetilladelse. I visse tilfælde er det ikke nødvendigt med en byggetilladelse i forbindelse med et gasprojekt. Det gælder eksempelvis ved ombygninger og udskiftninger, der ikke medfører ændringer i bygningen, de brandtekniske forhold eller anvendelsesformålet. Omfatter et gasprojekt indgreb i bygningsdele, 12 Ikke relevant for B-4 installationer. 13 Se nærmere i kap. 11 omkring brandfarlige virksomheder og oplag. 14 Der er nogen uklarhed om, hvorvidt der eksisterer et regelgrundlag, eksempelvis en paragraf i en lovtekst, der pålægger en ejer/bygherre at anmelde gasinstallationer, der ikke er omfattet af 33 i beredskabsloven, direkte til de lokale brandmyndigheder.

35 DGC-rapport 31 herunder specielt i brandceller, skal der foreligge tilladelse fra byggemyndigheden. Det er ejer/bygherre, der er ansvarlig for, at gældende regler for overholdelse af brandsikkerhed er opfyldt, men gasleverandøren bør i projektmaterialet have dokumentation for at projektet er anmeldt til brandmyndigheden, og om der foreligger en brandteknisk godkendelse evt. med vilkår. Ved større projekter anbefales det at indlede en forhåndsdialog med det lokale beredskab for at afklare vigtige brandtekniske forhold omkring gasinstallationen, inden man er for langt i processen 15. Dette er ifølge Henrik Vind, Beredskabsinspektør i Gladsaxe Kommune, normal praksis. Derved kan brand- og byggesagsbehandling af projektet forløbe mest optimalt. Beredskabet syner installationen og giver derefter en brandteknisk godkendelse Kommunalbestyrelsens/brandmyndighedens ansvar - konkrete grænseflader På baggrund af gennemgangen af Gasreglementet og Beredskabsstyrelsens Vejledning om brandteknisk sagsbehandling af visse naturgasanlæg, december 2003 /1/ kan kommunalbestyrelsens ansvar og aktiviteter afgrænses til: - Stillingtagen til og godkendelse af opstilling af gasinstallationer i nærheden af brandfarlig virksomhed eller oplag. - Vurdering af adgangsforhold for redningsberedskabet og/eller stillingtagen til tilstedeværelse af brandslukningsmateriel og gas- og branddetektorer ved installationer med gasturbiner og gasmotorer, såfremt dette er nødvendigt. - Placering af muligheder for afspærring. - Redningsberedskabets indsatsprocedure i forbindelse med uheld. Overvejelser i forbindelse med brug af nødplan. 15 Jævnfør Henrik Vind, beredskabsinspektør i Gladsaxe kommune

36 DGC-rapport 32 Specifikke opgaver i forbindelse med de enkelte typer af gasinstallationer er omtalt i de underliggende kapitler Store gasfyrede anlæg Kommunalbestyrelsen skal generelt tage stilling til gasfyrede installationer ved brandfarlige oplag samt på virksomheder omfattet af tekniske forskrifter for visse brandfarlige virksomheder og oplag. Derudover kan opgaverne afgrænses til: - Vurdering af adgangsforhold. - Placering af evt. brandslukningsmateriel. - Vurdering af opstillingsrum, jf. punkt i Gasreglementets afsnit B Rørgennemføringer i sektionsafgrænsninger, jf. punkt i Gasreglementets afsnit B-4. Anlæg større end 1 MW skal godkendes af byggemyndigheden evt. i samråd med redningsberedskabet. - Vurdering af behov for yderligere tiltag, jf. punkt i Gasreglementets afsnit B-4. - Godkendelse af nødplan for installationer med en effekt over 1 MW, jf. punkt i Gasreglementets afsnit B Gasturbineinstallationer Gasreglementets afsnit B-40 stiller krav til gasturbineinstallationer. Jævnfør kapitel 7 har kommunalbestyrelsen følgende opgaver: - Fastsættelse af krav til detektorer og slukningsudstyr i opstillingsrummet og øvrige rum i bygningen samt placering af manuelle nødstop. - Godkendelse af systemerne for brand- og gasdetektering samt brandslukning. - Godkendelse af planerne for vedligeholdelse og afprøvning af udstyret. - Godkendelse af turbineindkapslingen, der skal være forsynet med fast tilsluttet brandslukningsudstyr.

37 DGC-rapport Gasmotorinstallationer Gasmotorinstallationer er omfattet af de generelle bestemmelser i afsnit B-4 samt afsnit B-41, der specifikt omhandler gasmotorer. De fleste forhold skal kontrolleres af gasselskabet, men for motorer med en indfyret effekt større end 600 kw skal hovedhanen placeres efter aftale med det lokale beredskab/brandmyndighed. Desuden skal Arbejdstilsynet godkende eventuel etablering af eksplosionsklapper M/R- og kassestationer M/R- og kassestationer er omfattet af Gasreglementets afsnit B-4 samt Arbejdstilsynets vejledning nr. F.0.1. Normalt kontrolleres afstandskrav, bygningsmæssige forhold osv. af gasleverandøren. Kommunalbestyrelsens opgaver kan afgrænses til: - Vurdering af klassifikationen af eksplosionsfarlige områder. - Godkendelse af placering af bygninger. - Godkendelse af placering af afspærringsventiler eller betjeningsanordninger til gastilgangsledninger og gasafgangsledninger Godkendelse af placering af brandslukningsmateriel. Brandslukningsmateriel skal anbringes på hensigtsmæssige steder, fortrinsvis ved indgange til de pågældende afsnit. 9.6 Andre myndigheder i Gasreglementet Tabel 3 til Tabel 7 viser oversigter, hvor andre myndigheder eller krav fra og henvisninger til disse er nævnt. Det er ligeledes angivet, hvem der er den primære myndighed, og hvem der har ansvaret for en eventuel godkendelse af forholdet. Endelig er gasleverandørens ansvar og forpligtelser angivet. Primær myndighed er i denne sammenhæng den myndighed, der via lovtekst (love, bekendtgørelser eller vejledninger) stiller krav til gasinstallationen. 16 Afspærringsventiler eller betjeningsanordninger til såvel gastilgangsledninger som gasafgangsledninger skal placeres i en afstand af mindst 10 m og højst 30 m fra bygningen. Sikkerhedsafstanden er et funktionskrav, og der bør tilstræbes en maksimal afstand afhængig af størrelsen på stationen. Placeringen skal tydeligt være angivet med skilte.

38 DGC-rapport 34 Tabel 3 Andre myndigheder i GR B-4 (store anlæg)

39 DGC-rapport 35 Tabel 4 Andre myndigheder i GR B-4 (store anlæg) (fortsat)

40 DGC-rapport 36 Tabel 5 Andre myndigheder i GR B-4 (store anlæg) (fortsat)

41 DGC-rapport 37 Tabel 6 Andre myndigheder i GR B-40 (gasturbiner)

42 DGC-rapport 38 Tabel 7 Andre myndigheder i GR B-41 (gasmotorer)

43 DGC-rapport Overordnet tjekliste omkring forhold til andre myndigheder På baggrund af foregående kapitler er der udarbejdet en overordnet tjekliste over forhold, der medfører kontakt til eller kontrol af krav fra andre myndigheder. Der bør i projektansøgningsmaterialet spørges til, hvorvidt gasprojektet er anmeldt til andre myndigheder. Hvis dette er tilfældet, kan der være foreskrevet supplerende krav af interesse for gasleverandøren i forbindelse behandling af projektmateriale og tilsyn/inspektion. Arbejdstilsynet Gasmotorer Høreværn i opstillingsrum Eksplosionsklapper Udstødskedler Gasturbiner Gastryk > 16 bar Udstødskedler B-4 (generelt) Svejsecertifikater/tilsatsmaterialer Gastryksregulering i rum > 15m3 Flugtveje og nødbelysning Trykbærende anlæg/damp- og hedtvandskedler Direkte fyrede varmluftsaggregater, > 0,025 kw pr. rum Intern støj Øvrigt Gastankstationer Værksteder for gaskøretøjer Biogasanlæg Brandmyndigheden Gasmotorer Placering af hovedhane ved motorer > 600 kw Gasturbiner Placering af opstillingsrum/turbineaggregater Detektorer og slukningsudstyr Slukningsudstyr i turbineindkapsling Opstillingsrum for nødbatterier B-4 (generelt) Placering af hovedhane, jordhaner og afspærringsventiler 33 virksomhed/ 34 stk. 2 (brandteknisk sagsbehandling) Nødplan for anlæg > 1 MW ATEX og zoneklassifikation Miljø- og Gasmotorer Støj fra opstillingsrum byggemyndighed B-4 (generelt) Ekstern støj (Gastrykreguleringsenhed) Skorstenshøjde/OML-beregning Kondensatafledning Opstillingsrum/brandceller Nyttevirkning for kedler 400 kw Specialproduceret aftrækssystem Tabel 8 Tjekliste vedrørende andre myndigheder

44 DGC-rapport Gasmateriel og Gasapparatdirektivet (GAD) 10.1 Mærkning af gasmateriel I Danmark skal komponenter og apparater, der markedsføres, sælges og anvendes til gasinstallationer, være påført enten CE- eller DG-mærket 17. Gasmateriel, der er underlagt Gasapparatdirektivet (GAD) skal CE-mærkes, mens øvrigt gasmateriel er omfattet af nationalordning om overensstemmelsesattestering, og derfor skal DG-mærkes. Der findes særlige regler for gasmateriel og gasapparater, der markedsføres i enkelte eksemplarer eller i mindre styktal samt for specielle installationsløsninger. Her udføres overensstemmelsesvurdering i form af en enhedsverifikation jævnfør Gasreglementets afsnit C-8. Hvilke typer gasapparater eller gaskomponenter, der er underlagt GAD og hvilke der ikke er, er beskrevet nærmere i DGC-vejledning 69 /11/, på dansk Standards hjemmeside samt i bilag 19 Gas Appliances Directive (90/396/EEC), GUIDANCE A1. Generelt gælder, at alle gasapparater, der ikke er specielt konstrueret til brug i industrielle processer i industrielle anlæg, er omfattet af GAD og derfor skal CE-mærkes. For at være undtaget fra bestemmelserne i GAD, skal de 3 følgende punkter være opfyldt: 1. Processen, hvor gasapparatet indgår, skal være industriel. 2. Processen skal foregå under industrielle forhold. 3. Gasapparatet skal være specielt designet til et specifikt behov i processen. Eksempler på komponenter, der specifikt er nævnt som værende ikke omfattet af GAD er: - factory baking oven - blow lamp - cutting/brazing equipment 17 En CE- eller DG-mærkning udføres efter en overensstemmelsesvurdering/-godkendelse efter GAD eller nationalordning.

45 DGC-rapport 41 - laboratory burner - incinerator - greenhouse heater for industrial use - appliances with normal water temperature > 105 C - industrial laundry I Gasreglementets afsnit C-1, bilag 4, er vist gasmateriel og gasforbrugende udstyr, der er omfattet af nationalordning for overensstemmelsesattestering. Listen omfatter: Hobbysæt og håndværktøjer Udstyr, bortset fra opvarmningsudstyr, til anvendelse i landbrug og mindre industri Regulatorer til installationsformål Haner og ventiler m.v. til installationsformål Gasslanger Installationskomponenter til aftrækssystemer Industribrændere Gasmotorer Gasturbiner For en del af dette udstyr vil overensstemmelsesattestering blive udført i form af enhedsverifikation, se næste kapitel Mærkning af skorstene efter byggevareforordningen Mange af de større gasinstallationer vil omfatte et afkast i form af en skorsten, som godkendelses- og mærkningsmæssigt hører under Byggevareforordningen (CPR). Denne forordning erstattede 1. juli 2013 det tidligere byggevaredirektiv, også kendt som CPD 89/106/EEC. CPR bygger på det samme fundament af harmoniserede standarder som CPD.

46 DGC-rapport 42 Indtil nu har det været et krav, at udelukkende skorstenskernen ( lineren ) er CE-mærket efter DS/EN : Denne standard sætter bl.a. krav til kernens egenskaber mht. temperatur, korrosion, levetider etc. Fra træder den harmoniserede standard DS/EN A1: i kraft, og det er derefter obligatorisk at mærke stålskorstene efter denne standard. DS/EN omhandler de konstruktionsmæssige forhold som eksempelvis svejsninger, boltesamlinger osv. Det har dog været muligt at foretage CE-mærkning efter DS/EN siden Ifølge Stig Pedersen, konstruktionschef på VL Staal i Esbjerg, vil der typisk være to mærkninger på en stålskorsten med separat kappe og kerne. Kappen vil bære CE-mærkning efter DS/EN , mens kernen mærkes efter DS/EN Hvis skorstenen er udformet som en enkeltvægskonstruktion, skal den efter være mærket efter begge standarder Enhedsverifikation Enhedsverifikation af gasmateriel Enhedsverifikation af gasmateriel omfatter overensstemmelsesvurdering af enkelteksemplarer eller små styktal af gasmateriel og er aktuel i forbindelse med: Fabrikation eller import af enkelteksemplarer eller mindre styktal Opbygning af individuelle typer gasmateriel Installation af godkendt gasmateriel, der ønskes indreguleret eller installeret på en anden måde end foreskrevet i typeafprøvningsattesten. Denne enhedsverifikation sikrer, at krav i Gasreglementets afsnit C-2, herunder de væsentligste krav i GAD, er opfyldt. Enhedsverifikationen omfatter, at fabrikanten påsætter CE- eller DG-mærke på apparatet, samt at SIK (eller en dertil bemyndiget) udformer overensstemmelsesattest og anbringer identifikationsnummer på apparatet. 18 Fritstående skorstene - Del 7: Produktspecifikation af cylindriske stålfabrikationer anvendt i enkeltvægs stålskorstene og stålbeklædning 19 Udførelse af stål- og aluminiumkonstruktioner - Del 1: Krav til overensstemmelsesvurdering af konstruktionskomponenter

47 DGC-rapport Enhedsverifikation af specielle installationsløsninger Enhedsverifikation af specielle installationsløsninger omfatter SIK s (eller en dertil bemyndiget) godkendelse af den samlede installationsopbygning og drift. De specielle installationsløsninger omfatter bl.a.: Gasinstallationer med gasforbrugende udstyr til procesformål i industri eller erhverv Gasinstallationer med gasturbiner og gasmotorer i industri og fjernvarmecentraler Gasinstallationer på kraftværker F-gasfyldestationer Produktionsanlæg ved gasproduktion, for så vidt angår gasførende systemer og deres sikkerhedssystemer, men eksklusiv tanke og beholdere. De specielle installationsløsninger bliver ikke påført CE- eller DG-mærke i forbindelse med enhedsverifikationen. I stedet udsteder SIK (eller en dertil bemyndiget) en ibrugtagningsgodkendelse, baseret på en vurdering af den samlede projektdokumentation og installationen. To af Danmarks mest betydningsfulde gasmotorleverandører er forespurgt, hvorvidt de foretager CE-mærkning af deres motorer. Den ene leverandør oplyser, at deres motorer bliver CE-mærket. Der foreligger ingen oplysning om i henhold til hvilke regler/direktiver. Den anden leverandør oplyser, at de vedlægger en CE-erklæring, som henviser primært til maskindirektivet og trykdirektivet. De mærker ikke motoranlægget i henhold til GAD og mener heller ikke, at de er forpligtet hertil. Små gasmotorenheder, som har karakter af masseproducerede standardenheder, er ifølge SIK omfattet af GAD i de tilfælde, hvor varmeproduktion er den primære leverance 20. Derved er de underlagt kravet om overensstemmelsesvurdering og mærkning efter GAD. Det er dog muligt at foretage mærkning af større gasmotorer i henhold til GAD, hvis det ønskes. 20 Samtale med Kent Eriksen, Sikkerhedsstyrelsen

48 DGC-rapport Godkendelse Et gasapparat overholder GAD, hvis det opfylder de væsentlige krav opstillet i GAD s bilag I ESSENTIAL REQUIREMENTS. Bilaget er opdelt i 3 afsnit: - General conditions - Materials - Design and construction Væsentlige krav er ligeledes beskrevet i Gasreglementets afsnit C-1 samt de relevante harmoniserede standarder. Apparatet kan enten opnå godkendelse i form af en enhedsgodkendelse (ét eller få apparater) eller en typegodkendelse ved seriefremstillede apparater. Godkendelsesproceduren omfatter test, dokumentgennemgang, certificering hos et Notified Body, samt mærkning af apparatet Overensstemmelseserklæring og inkorporeringserklæring Betydning og indhold af begreberne overensstemmelseserklæring og inkorporeringserklæring står ikke altid klart. Metal Supply DK 21 forklarer på en letforståelig måde de to begreber: 21 Metal Supply DK er en del af Industry Supply Danmark A/S, som er et onlinemedie og et kommercielt branchenetværk for leverandører, underleverandører og indkøbsvirksomheder fra industrien.

49 DGC-rapport 45 Overensstemmelseserklæring En overensstemmelseserklæring er en erklæring, som fabrikanten af en maskine eller dennes repræsentant i EU skal udarbejde, og som skal ledsage maskinen, indtil den når frem til brugeren. Overensstemmelseserklæringen er en juridisk erklæring, som fabrikanten eller dennes repræsentant afgiver, og hvori det attesteres, at den pågældende maskine er i overensstemmelse med alle de relevante bestemmelser i direktiverne. Overensstemmelseserklæringen og oversættelser heraf skal udfærdiges på samme måde som brugsanvisningen og udarbejdes på et eller flere officielle EU-sprog. Hvis der ikke findes en original overensstemmelseserklæring på anvendelseslandets officielle sprog, skal fabrikanten eller dennes repræsentant eller den, der indfører maskinen i det pågældende sprogområde, sørge for en oversættelse til det eller de pågældende sprog. Disse oversættelser skal bære påtegningen Oversættelse. Når overensstemmelseserklæringen er underskrevet, skal CE-mærkningen anbringes et sted på maskinen, der er synligt udefra og ikke skjult bag eller under dele af maskinen og placeret så vidt muligt ved siden af navnet på fabrikanten eller dennes repræsentant. Inkorporeringserklæring En inkorporeringserklæring er en erklæring, som skal udarbejdes af fabrikanten af delmaskiner eller af dennes repræsentant, der er etableret i EU. Denne erklæring skal ledsage delmaskinen, indtil den når fabrikanten af den færdige maskine, hvori delmaskinen skal inkorporeres. Inkorporeringserklæringen skal herefter indgå i det tekniske dossier for den færdige maskine. Inkorporeringserklæringen har til formål at oplyse fabrikanten af den færdige maskine om, hvilke af de gældende væsentligt sikkerheds- og sundhedskrav i maskindirektivets bilag 1, der er blevet anvendt og opfyldt, og hvor dette er relevant, at erklære, at delmaskinen er i overensstemmelse med bestemmelserne i andre EU-bestemmelser, der finder anvendelse. Af inkorporeringserklæringen skal det fremgå, at delmaskinen ikke må tages i brug, før den færdige maskine, som den skal inkorporeres i, er blevet erklæret i overensstemmelse med maskindirektivets relevante bestemmelser. Ligeledes skal der sammen med inkorporeringserklæringen medfølge en monteringsvejledning, som er udarbejdet af fabrikanten eller dennes repræsentant, og som leveres til fabrikanten af den færdige maskine. Endvidere gælder de samme retningslinjer for inkorporeringserklæringen som for overensstemmelseserklæringen, hvad angår udarbejdelse og sprog (se ovenfor). For gasinstallationer vil inkorporeringserklæringen have relevans i procesanlæg, som bygges/fabrikeres specielt til unikke forhold. Her vil man oftest

50 DGC-rapport 46 anvende gaskomponenter beregnet til indbygning i eller sammenbygning med andre maskiner eller udstyr. Typiske eksempler er procesgasbrændere og ionisationstændbrændere. I inkorporeringserklæringen vil der blive henvist til f.eks. maskindirektivet 22 og til den harmoniserede standard EN Industrielle termoprocesanlæg; Sikkerhedskrav til fyringer og brændstofførende systemer. Et eksempel på inkorporeringserklæringsteksten i en driftsvejledning for en KromSchroder ionisationstændbrænder kan ses i bilag 23. For gasleverandøren betyder det, at for procesanlæg ikke omfattet af GAD, skal der foretages kontrol af inkorporeringserklæringer for de anvendte delkomponenter. Dokumentationen skal være i orden, og det skal sikres, at delkomponenten er indbygget til anvendelse i overensstemmelse med formålet og de tekniske data Sags- og myndighedsbehandling i forhold til GAD-status Gasselskabets sagsbehandling af en gasinstallation er overordnet set kun i mindre grad betinget af installationens status i forhold til, om den er omfattet af GAD eller ikke. En afgørende forskel er, at eksempelvis industrielle procesanlæg, som ikke er omfattet af GAD, skal overholde krav i EN 746-2, der omhandler sikkerhedskrav til fyrings- og brændstofsystemer i udstyr til industrielle termiske procesanlæg. EN gælder for følgende dele i procesanlæggets installation: Rørføring fra og med afspærringsventil Brænder og brændersystem, herunder tændsystem Sikkerheds- og kontrolsystem For rørføring frem til afspærringsventil, opstillingsrum, ventilationsforhold osv. gælder Gasreglementets afsnit B BEK nr 693 af Bekendtgørelse om indretning m.v. af maskiner

51 DGC-rapport 47 Der skal desuden foreligge inkorporeringserklæringer jf. forrige afsnit for det anvendte deludstyr i procesanlægget Standarder En oversigt over harmoniserede standarder under GAD findes på Specielt for store anlæg gælder, at skorstenen indgår som en byggevare under byggevareforordningen. Der er udarbejdet en række harmoniserede standarder, som kan ses i bilag 20. Det gælder bl.a. at skorstenskerner af stål skal være CE-mærkede efter DS/EN :2005 Fritstående skorstene - Del 7: Produktspecifikation af cylindriske stålfabrikationer anvendt i enkeltvægs stålskorstene og stålbeklædning. Marcogaz har fremstillet en lettilgængelig brochure/oversigt over industrielle gasinstallationer. Her er bl.a. gengivet en samlet oversigt over alle relevante standarder, der kan være tilknyttet en industriel gasinstallation, se bilag 16.

52 DGC-rapport Brandfarlige virksomheder og oplag Opbevaring, anvendelse og fremstilling af brand- eller eksplosionsfarlige stoffer og produkter er omfattet af særlige brand- og eksplosionsforebyggende regler. De brandforebyggende regler er fastsat med hjemmel i beredskabslovens 33. Ifølge loven kan følgende virksomheder og oplag være omfattet af reglerne: Oplag og/eller produktion med brandfarlige væsker eller gasser Oplag og/eller produktion med træ og plast Korn- og foderstofvirksomheder samt fremstilling og oplagring af mel Visse brandfarlige virksomheder og oplag og højlagre Områder med eksplosiv atmosfære ATEX Risikovirksomheder Seveso Oplag af nitrocellulose, chlorater og perchlorater og ammoniumnitrat Beredskabsstyrelsen administrerer de brandforebyggende regler ved større brand- og eksplosionsfarlige virksomheder. I andre tilfælde har kommunalbestyrelsen ansvaret for administration af reglerne, og i praksis vil kommunens beredskabsforvaltning oftest tage sig af det arbejde. Gasreglementets gyldighed er begrænset i forhold til gasinstallationer på særlig brandfarlige virksomheder, hvor der her henvises til Beredskabsstyrelsens særlige krav. Gasselskabet skal ved projektansøgningen gøres opmærksom på, om der er tale om en såkaldt 33-virksomhed (særlig brandfarlig virksomhed). Såfremt dette er tilfældet bør gasselskabet indlede dialog med det kommunale beredskab med henblik på at afklare specielle krav til gasinstallationen. Gasselskabet administrerer ikke brandforebyggende regler på dette område, men har pligt til at sikre, at gasinstallationen overholder gældende regler og afstandskrav. Ansvaret omfatter kontrol ved projektbehandlingen samt visuel inspektion på opstillingsstedet.

53 DGC-rapport 49 Tabel 9 indeholder en oversigt over, hvornår der kræves tilladelse, hvem der giver tilladelse, og om Beredskabsstyrelsen også skal stille vilkår for kommunalbestyrelsens tilladelse. En gasoplagsenhed (GOE) defineres som: 1 kg fordråbet gas (undtagen CO 2 ) 1 kg opløst gas (inkl. opløsningsmiddel) 10 liter komprimeret gas (vandvolumen) 10 liter CO 2 (vandvolumen) Tabel 9 Tilladelse mv. ved gasoplag (kilde: Vejledning nr. 15, Beredskabsstyrelsen) Der kræves ikke tilladelse Kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) giver tilladelse Beredskabsstyrelsen angiver vilkår Oplag i beholdere og tanke Oplag i bygning 200 GOE X 1) X 2) Oplag i det fri 264 GOE X 1) X 2) 200 GOE < oplag i bygning GOE X 264 GOE < oplag i det fri GOE X Oplag > GOE X X Oplag med stablingshøjde på over 6 meter X X Anlæg med lagerafsnit i bygning Lagerkapacitet 200 GOE X 1) X 2) 200 GOE < lagerkapacitet GOE X Anlæg med lagerafsnit i det fri Lagerkapacitet 264 GOE X 1) X 2) 264 GOE < lagerkapacitet GOE X Lagerkapacitet > GOE X X 1) Efter forskrifterne 2) På anden måde end beskrevet i forskrifterne

54 DGC-rapport Referencer og kilder Nedenstående referencer og kilder har alle i forskelligt omfang bidraget til rapportens indhold og konklusioner. Rapporten indeholder ikke direkte henvisninger til alle referencer. Der kan i rapporten være anvendt direkte formuleringer fra relevante hjemmesider, hvor dette er mest hensigtsmæssigt for kommunikationen af budskabet. /1/ Beredskabsstyrelsen. Vejledning om sagsbehandling af visse naturgasanlæg, december /2/ Tybirk, K. (red.) Kogebog for etablering af biogas med 12 fakta ark. Agro Business Park/ Innovationsnetværket for Biomasse. November /3/ Sikkerhedsstyrelsen. Myndighedsbehandling af gasinstallationer (større gasfyrede anlæg), /4/ Eriksen, Kent. Sikkerhedsstyrelsen. Gastekniske Dage maj Grænseflader mellem Sikkerhedsstyrelsen og Arbejdstilsynet. /5/ DONG Energy. Diverse materiale vedrørende projekt- og myndighedsbehandling af gasinstallationer. /6/ HMN. Diverse materiale vedrørende projekt- og myndighedsbehandling af gasinstallationer. /7/ Mofid, Ianina. DGC. Sammenhæng mellem kravene i GR og BR10. Projektrapport, juni /8/ DGC-vejledning 64, Aftræk til kaskadekoblede gaskedler, /9/ Kursusmateriale, Kierulff a/s, Kursus i CE-mærkning i relation til BR10 og Byggevaredirektivet. /10/ De overordnede rammer for tilsyn på store gasinstallationer, ATEX Forummøde den 26. november 2013, Kent Eriksen (Sikkerhedsstyrelsen). Sikkerhedsstyrelsens vurdering af gasinstallationer i forhold til ATEX-direktivet. Revision 5 af 30. november /11/ DGC-vejledning 69, Mærkning af gasforbrugende apparater i Danmark, /12/ Gas Appliances Directive (90/396/EEC), GUIDANCE A 1 A5

55 DGC-rapport 51 /13/ Sikkerhedsstyrelsens vejledning til vurdering af gasinstallationer, udført i henhold til Gasreglementerne i forhold til ATEXdirektivet. /14/ DGC-vejledning 60, Ansvar, sikkerhedsmæssig kontrol og service på gasfyrede kraftvarmeanlæg, /15/ ATEX-direktivet, Eksplosionsbeskyttelse i Europa, Gasteknik 1/2005. /16/ AT-Vejledning, F Naturgasanlæg - juli /17/ AT-Vejledning, D Projektering og drift af biogasanlæg - februar /18/ AT-Vejledning, A Flugtveje og sikkerhedsbelysning (nødbelysning) på faste arbejdssteder - december /19/ AT-Vejledning, B Indretning og anvendelse af fyrede varmtvandsanlæg - september /20/ AT-Vejledning, C Arbejde i forbindelse med eksplosiv atmosfære - august /21/ Marcogaz, Guidelines for industrial gas installations FINAL, version 17, rev. 08/10/09. /22/ Marcogaz, brochure, Industrial gas installations, April /23/ Beredskabsstyrelsen, Vejledning til tekniske forskrifter. Personlige referencer (mail og telefon) /1/ Bjarne Koch, Marine Engineer, DONG Energy Gasdistribution /2/ Per Søndergaard Petersen, Senior Engineer, Rambøll /3/ Kent Eriksen, Ingeniør hos Sikkerhedsstyrelsen /4/ Susanne Gam, Hillerød Kommune /5/ Bent Iversen, Business Development Manager, Wärtsilä /6/ Steen Møllebjerg, Project Manager, GE Power & Water /7/ Henrik Vind, Beredskabsinspektør, Gladsaxe Kommune /8/ Ole Nedahl, Viceberedskabschef, Gladsaxe Kommune /9/ René Ruusunen, Vicebrandinspektør, Københavns Brandvæsen /10/ Emilie Just Nielsen, Miljø, Byg og Beredskab, Hillerød Kommune

56 DGC-rapport 52 Hjemmesider Københavns Brandvæsen Gladsaxe Kommune Hillerød Kommune Sikkerhedsstyrelsen Beredskabsstyrelsen Miljøstyrelsen Energistyrelsen Arbejdstilsynet DONG Energy HMN Naturgas Naturgas Fyn Dansk Gasteknisk Center

57 DGC-rapport 53 Bilag 1: Myndighedsbehandling af gasinstallationer (større gasfyrede anlæg), SIK-notat Myndighedsbehandling af gasinstallationer (større gasfyrede anlæg) Når en gasleverandør skal godkende en gasinstallation, omfatter det også, at man skal forholde sig til andre myndigheders regler. Følgende redegør for, hvordan gasleverandører skal forholde sig i forbindelse med godkendelse af gasinstallationer. Overordnet set følger gasleverandørernes forpligtelser af gaslovens 23 23, stk. 1. Af bestemmelsen fremgår det bl.a., at gasleverandørerne skal føre tilsyn efter bestemmelserne i Gasreglementet, herunder at arbejdet er udført i overensstemmelse med Gasreglementet. For større gasfyrede anlæg er der således tale om, at gasleverandøren skal føre tilsyn med, at installationen lever op til bestemmelserne i Gasreglementet afsnit B-4. Det følger af afsnit B-4, punkt 2, at ejeren (brugeren) skal udarbejde projektmateriale, og at dette skal indsendes til gasleverandøren. Projektmaterialet skal dokumentere opfyldelse af bestemmelserne i afsnit B-4, herunder at gasinstallationen bliver udført i henhold til de tekniske krav i B-4. Kravene til den samlede installation omfatter også krav fra andre myndigheder end Sikkerhedsstyrelsen, såsom: Energistyrelsen Miljøstyrelsen Kommunale godkendelsesmyndigheder Beredskabsstyrelsen Arbejdstilsynet. Gasleverandøren er herefter forpligtet til at behandle projektansøgningerne, og som led i dette give de nødvendige tilladelser, herunder igangsætningstilladelse. Gasleverandøren skal her særligt forholde sig til de gastekniske krav (krav til komponenter m.v.), mens andre myndigheders krav skal sikres overholdt ved dokumentation. Eksempelvis skal det ved godkendelsen kon- 23 Lovbekendtgørelse nr. 988 af 8. december 2003 om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger med senere ændringer.

58 DGC-rapport 54 trolleres, at skorstenshøjden er bestemt ved en OML-beregning, som følge af krav fra Miljøstyrelsen Det er kun de pågældende andre myndigheder, der kan dispensere fra eventuelle afvigelser. Ejeren (brugeren) har herefter bl.a. ansvaret for, at indkøb af komponenter og udstyr foretages på basis af det godkendte projekts specificerede krav m.v. Det er efterfølgende ligeledes ejer (brugers) ansvar at få afprøvet og kontrolleret installationen i henhold til punkt 6 i Gasreglementet afsnit B-4. Gasleverandørens forpligtelser fremgår af punkt 2.4, hvorefter gasleverandøren bl.a. skal overvære eller selv udføre systematisk kontrol af færdigmeldte installationer. Gasleverandøren skal påse, at installationen er kontrolleret og bliver afprøvet efter anvisningerne i Gasreglementet afsnit B-4, punkt 6. Denne kontrol omfatter eksempelvis ventilations- og aftræksforholdene, hvor andre myndigheder end Sikkerhedsstyrelsen stiller krav. Gasleverandøren skal her visuelt kontrollere, om der er overensstemmelse mellem det godkendte projektmateriale og den fysiske installation. Følgende eksempler kan nævnes: Arbejdstilsynet stiller krav om mindst to af hinanden uafhængige flugtveje i opstillingsrummet. Under godkendelsen af projektet kontrolleres det på tegningerne, at der er to flugtveje, og igen ved visuel inspektion. Miljøstyrelsen stiller krav om skorstenshøjder for at begrænse lugtog luftforurening fra virksomheder. Under projektgodkendelsen kontrolleres det, at der er foretaget OML-beregning (medmindre der ikke er krav efter anden lovgivning), og det konstateres visuelt, at højden er korrekt. Gasleverandøren skal ikke foretage destruktive indgreb for at kontrollere opfyldelse af andre myndigheders krav, men må bede om yderligere dokumentation ved begrundet tvivl om opfyldelse. Kontrollen skal resultere i, at gasleverandøren ved gennemgang af dokumentationen og den fysiske besigtigelse kan konstatere, at installationen lever op til bestemmelserne i Gasreglementets afsnit B-4.

59 DGC-rapport 55 Bilag 2: Gasreglementet - oversigt Gasreglementet afsnit A Almindelige bestemmelser og generelle installationsforskrifter for gasinstallationer hos den almindelige forbruger. (1. juni 1991, rev. 1 af 1. marts 1993, rev. 2 af 1. maj 1995, rev. 3 af 1. januar 1998, rev. 4 af 1. februar 1999, rev. 5 af 1. januar 2001 og rev. 6 af 1. december 2005) Gasreglementet afsnit B-3 Installationsforskrifter for F-gasinstallationer (flaskegasinstallationer) i skurvogne, campingvogne, autocampere m.v. (1. januar 2003) Gasreglementet afsnit B-4 Installationsforskrifter for store gasfyrede anlæg. (1. oktober 1998, revideret 1. december 2005) Bemærk, at Gasreglementet afsnit B-4 ikke er opdateret med det nye kapitel 5 Skorstene og aftrækssystemer. Gasreglementet afsnit B-4 kapitel 5 (revideret januar 2011) Den 21. januar 2011 trådte et nyt kapitel 5 Skorstene og aftrækssystemer i kraft. Der er tale om en revision af eksisterende regler med to nye bilag, der skematisk viser, hvordan skorstenshøjder bestemmes for de enkelte anlægstyper, praktiske eksempler på bestemmelse af skorstenshøjder på bygninger samt rettelser af redaktionel karakter. Desuden beskrives, hvordan plastaftræk kan inddækkes og brandsikres. (21. januar 2011) Gasreglementet afsnit B-5 Installationsforskrifter for F-gasinstallationer i bolig- og fritidssektoren, midlertidige F-gasinstallationer til festivaler og lignende, mindre erhverv og F- gasinstallationer til undervisningsbrug. (1. juni 2009) Gasreglementet afsnit B-40 Forskrifter for gasturbineanlæg. (1. september 1991)

60 DGC-rapport 56 Gasreglementet afsnit B-41 Forskrifter for gasmotorinstallationer. (1. september 1991) Gasreglementet afsnit C-1 Bestemmelser om overensstemmelsesvurdering, salg, markedsføring og ibrugtagning af gasmateriel. (1. januar 1992, rev. 1 af 1. juli 1994, rev. 2 af 1. januar 1996 og rev. 3 af 1. november 2004) Gasreglementet afsnit C-2 Bestemmelser om konstruktion, funktion og mærkning af gasmateriel. (1. januar 1992, revideret 1. juli 1994) Gasreglementet afsnit C-8 Bestemmelser om enhedsverifikation. (1. januar 1996) Gasreglementet afsnit C-10 Bestemmelser om gasleverandører. (1. januar 1994) Gasreglementet afsnit C-11 Bestemmelser for autoriserede vvs-installatørers servicearbejde på gasinstallationer. (1. juli 1999) Gasreglementets afsnit C-11 er udgået pr. 7. januar 2011, da kravene til indhold i kvalitetsstyringssystemer for gasservicefirmaer er omfattet af Bekendtgørelse nr af 14. december Gasreglementet afsnit C-12 Bestemmelser om gaskvaliteter. (14. december 2012) Gasreglementets afsnit C-1, C-2 og C-8 refererer også til Rådets direktiv 90/396/EØF om gasapparater, som ændret ved Rådets direktiv nr. 93/68/EØF af 22. juli 1993.

61 DGC-rapport 57 Bilag 3: DONG Vejen: Sagsbehandling/-forløb hos gasselskab

62 DGC-rapport 58 Bilag 3: DONG Vejen: Sagsbehandling/-forløb hos gasselskab (fortsat)

63 DGC-rapport 59 Bilag 4: HMN: Anmeldelse GR-B4-anlæg

64 DGC-rapport 60 Bilag 5: HMN: Tillæg til anmeldelse GR-B4 for gasmotoranlæg

65 DGC-rapport 61 Bilag 5: HMN: Tillæg til anmeldelse GR-B4 for gasmotoranlæg (fortsat)

66 DGC-rapport 62 Bilag 6: HMN: Tillæg til anmeldelse GR-B4 for procesanlæg

67 DGC-rapport 63 Bilag 6: HMN: Tillæg til anmeldelse GR-B4 for procesanlæg (fortsat)

68 DGC-rapport 64 Bilag 7: HMN: Tillæg til anmeldelse GR-B4 for varmeproducerende anlæg

69 DGC-rapport 65 Bilag 7: HMN: Tillæg til anmeldelse GR-B4 for varmeproducerende anlæg (fortsat)

70 DGC-rapport 66 Bilag 8: HMN: Projektansøgning GR-B4

71 DGC-rapport 67 Bilag 9: HMN: Projektgennemgang GR-B41 for gasmotoranlæg

72 DGC-rapport 68 Bilag 9: HMN: Projektgennemgang GR-B41 for gasmotoranlæg (fortsat)

73 DGC-rapport 69 Bilag 9: HMN: Projektgennemgang GR-B41 for gasmotoranlæg (fortsat)

74 DGC-rapport 70 Bilag 9: HMN: Projektgennemgang GR-B41 for gasmotoranlæg (fortsat)

75 DGC-rapport 71 Bilag 10: DONG Vejen: Instruktion i tilsyn af B-4-anlæg

76 DGC-rapport 72 Bilag 10: DONG Vejen: Instruktion i tilsyn af B-4-anlæg (fortsat)

77 DGC-rapport 73 Bilag 10: DONG Vejen: Instruktion i tilsyn af B-4-anlæg (fortsat)

78 DGC-rapport 74 Bilag 10: DONG Vejen: Instruktion i tilsyn af B-4-anlæg (fortsat)

79 DGC-rapport 75 Bilag 11: Grænseflader i relevante AT-vejledninger

80 DGC-rapport 76 Bilag 11: Grænseflader i relevante AT-vejledninger (fortsat)

81 DGC-rapport 77 Bilag 11: Grænseflader i relevante AT-vejledninger (fortsat)

82 DGC-rapport 78 Bilag 12: Grænseflader til Beredskabet

83 DGC-rapport 79

84 DGC-rapport 80 Bilag 13: Grænseflader fra Gasreglementet til Bygningsreglementet

85 DGC-rapport 81 Bilag 14: Henvisninger fra Bygningsreglementet til Gasreglementet

86 DGC-rapport 82 Bilag 14: Henvisninger fra Bygningsreglementet til Gasreglementet (fortsat)

87 DGC-rapport 83 Bilag 15: Oversigt over love, bekendtgørelser mv. Nedenstående oversigt omfatter gældende hoveddokumenter på rapportens udgivelsestidspunkt. For eventuelle senere ændringer og tillæg henvises til Retsinformation, hvor der kan søges på dokumentnummer, årstal og titel. BEK nr 100 af _Bekendtgørelse om anvendelse af trykbærende udstyr BEK nr 163 af _Bekendtgørelse om arbejde på gasfyldte ledninger BEK nr 374 af _Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg BEK nr 414 af _Sikkerhedsbestemmelser for naturgasanlæg BEK nr 613 af _Bekendtgørelse om visse brandfarlige virksomheder og oplag BEK nr 695 af _Bekendtgørelse om betaling for myndighedsbehandling efter lov om naturgasforsyning BEK nr 791 af _Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse inden for energiinstallation (installatør AK) BEK nr 810 af _Bygningningsreglementet-BR10 BEK nr 1046 af _Bekendtgørelse om undtagelser fra krav om autorisation for så vidt angår gas- og vandforsyningsvirksomheder og ejere af afløbsanlæg BEK nr 1444 af _Tekniske forskrifter for gasser BEK nr 1450 af _Gasmotorbekendtgørelsen BEK nr 1454 af _Godkendelsesbekendtgørelsen BEK nr 1653 af _Bekendtgørelse om personlige faglige kvalifikationer for den teknisk ansvarlige og dennes medarbejdere i autoriserede og godkendte kompetente virksomheder BEK nr 1666 af _Risikobekendtgørelsen BEK nr 1674 af _ Bekendtgørelse om autorisation og drift af virksomhed som vvs-installatør, vand- og sanitetsmester, godkendt kompetent virksomhed eller kloakmester LBK nr 660 af _Beredskabsloven LBK nr 879 af _Miljøbeskyttelsesloven LBK nr 988 af _Bekendtgørelse af lov om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger (Gasloven) LBK nr 1072 af _Arbejdsmiljøloven LBK nr 1184 af _Varmeforsyningsloven LBK nr 1185 af _Byggeloven VEJ nr af _Luftvejledningen

88 DGC-rapport 84 Bilag 16: EN-standarder til brug i industrielle gasinstallationer

89 DGC-rapport 85 Bilag 16: EN-standarder til brug i industrielle gasinstallationer (fortsat) EN-standarder 24, der har indflydelse på industrielle gasinstallationer (Marcogaz) 24 Fra skal stålskorstene mærkes efter DS/EN Udførelse af stål- og aluminiumkonstruktioner - Del 1: Krav til overensstemmelsesvurdering af konstruktionskomponenter.

90 DGC-rapport 86 Bilag 17: Marcogaz sammenhæng mellem direktiver, standarder og gasapparater og -materiel

91 DGC-rapport 87 Bilag 18: Håndtering af regler, cases Eksempel 1 Problem/situation I forbindelse med opstart af anlæg konstaterer gasleverandøren, at brandcellen ikke er færdig. Håndtering/løsning Gasreglementet henviser i dette tilfælde til en anden lovgivning (Bygningsreglementet), som administreres af kommunalbestyrelsen. GR-B4 afsnit Brandmæssige forhold håndteres typisk af beredskabsforvaltningen i den relevante kommune. Denne kan kontaktes for at høre, om evt. dispensation til opstart kan bevilges. Hvis beredskabet kan give dispensation for den mangelfulde brandcelle, kan opstart foretages mod at følge eventuelle anvisninger fra beredskabet. Eksempel 2 Problem/situation I forbindelse med opstart af anlæg konstaterer gasleverandøren, at ventilationsforholdene i opstillingsrummet ikke er i overensstemmelse med kravene i Gasreglementet. Håndtering/løsning Da ventilationsforhold er beskrevet i Gasreglementet uden henvisning til andre myndigheder, er det gasleverandøren (der arbejder på vegne af SIK), der er primær myndighed. Sagsbehandler fra gasleverandøren kan i dette tilfælde ikke give opstartstilladelse, da utilstrækkelige ventilationsforhold kan have betydelige sikkerhedsmæssige konsekvenser.

92 DGC-rapport 88 Bilag 18: Håndtering af regler, cases (fortsat) Eksempel 3 Problem/situation En naturgasfyret kedelcentral har de sidste 10 år ligget stille pga. omlægninger i produktionen, og naturgasforsyningen har været afmeldt. Installationen, herunder skorstenen, blev godkendt efter daværende gældende regler og var i drift i en årrække. Virksomheden ønsker nu at genoptage driften, da det er blevet økonomisk attraktivt igen at anvende naturgas. Gasleverandøren bemærker ved projektbehandlingen, at der ikke foreligger en CE-mærkning på skorstenskernen i henhold til reglerne. Rådgiveren for virksomheden stiller sig uforstående over for dette, da installationen i sin tid blev godkendt til naturgasdrift og har kørt i flere år uden problemer. Håndtering/løsning Gasleverandøren håndterer som udgangspunkt anmodningen om at genoptage leverancen af naturgas korrekt ved at behandle sagen som en ny installation eller en betydelig ændring af en eksisterende installation. Derfor skal gældende regler i Gasreglementet overholdes, således at det i dag vedtagne sikkerhedsniveau opfyldes. Rådgiveren kan dog søge gasleverandøren om dispensation fra kravet om CE-mærkning på skorstenskernen med henvisning til anlæggets tidligere status og godkendelse som naturgasfyret anlæg. Dispensationen skal indeholde dokumentation for, at anlægget kan honorere det i dag gældende sikkerhedsniveau. Gasleverandøren kan, evt. med rådgivning fra Sikkerhedsstyrelsen, vælge at dispensere fra kravet om CE-mærkning. Gasleverandøren bør, med reference til GR-B4 afsnit 5, også forholde sig til om evt. senere stramninger i emissionskrav kan have indvirkning på nødvendig skorstenshøjde.

93 DGC-rapport 89 Bilag 19: Brandfarlig virksomhed Virksomheder, der opbevarer, anvender og/eller fremstiller brand- eller eksplosionsfarlige stoffer og produkter er omfattet af særlige brand- og eksplosionsforebyggende regler 25. De brandforebyggende regler er fastsat med hjemmel i beredskabslovens 33, og ifølge den kan følgende virksomheder og oplag være omfattet af reglerne: Oplag og/eller produktion med brandfarlige væsker eller gasser Oplag og/eller produktion med træ og plast Korn- og foderstofvirksomheder samt fremstilling og oplagring af mel Visse brandfarlige virksomheder og oplag og højlagre Områder med eksplosiv atmosfære ATEX Risikovirksomheder Seveso Oplag af nitrocellulose, chlorater og perchlorater og ammoniumnitrat Begrebet Visse brandfarlige virksomheder og oplag er defineret i bekendtgørelse nr. 613 af Bekendtgørelse om visse brandfarlige virksomheder og oplag. Neden for ses relevant uddrag af bekendtgørelsen. 25 Byggeloven og Bygningsreglementet gælder for alt byggeri. De brandforebyggende regler, der er fastsat i medfør af beredskabsloven, skal anses som en særlovgivning i forhold til byggelovgivningen og fungerer som en overbygning til Bygningsreglementets brandkrav. Det gælder også tekniske forskrifter.

94 DGC-rapport 90 Bilag 20: Gasapparater under GAD Gas Appliances Directive (90/396/EEC), GUIDANCE A 1

95 DGC-rapport 91 Bilag 20: Gasapparater under GAD (fortsat) Gas Appliances Directive (90/396/EEC), GUIDANCE A 1

96 DGC-rapport 92 Bilag 20: Gasapparater under GAD (fortsat) Gas Appliances Directive (90/396/EEC), GUIDANCE A 1

97 DGC-rapport 93 Bilag 20: Gasapparater under GAD (fortsat) Gas Appliances Directive (90/396/EEC), GUIDANCE A 1

98 DGC-rapport 94 Bilag 21: Harmoniserede standarder under byggevareforordningen vedrørende skorstene

99 DGC-rapport 95 Bilag 22: Københavns Brandvæsen vedrørende anmeldelse af gasinstallationer til beredskabet Spørgsmål: Hvilke typer af gasinstallationer skal anmeldes til brandmyndigheden? Københavns Brandvæsen ved René Ruusunen: Anlæg eller oplag, der er omfattet af reglerne, der er gældende som følge af Beredskabslovens 33 reguleres, i gassernes tilfælde, af Beredskabsstyrelsens bekendtgørelse om tekniske forskrifter for gasser. Men det er ikke i alle sammenhænge af anlæg/oplag er omfattet af de tekniske forskrifter. Man skal nemlig lige holde anlægget/oplaget op mod forskriftens anvendelsesområde. Hvis anlægget/oplaget ikke er indenfor forskriftens anvendelsesområde, så er det at vi (redningsberedskabet) har en mulighed for at stille krav til anlægget/oplaget med henvisning til Beredskabslovens 34 stk. 2. Det er det, der i princippet nævnes i vejledningen for særlige naturgasanlæg. Hvilke gasinstallationer skal anmeldes til redningsberedskabet? Som udgangspunkt kan man lidt forsimplet sige, at det skal de særlige anlæg 26, som ikke er omfattet af de tekniske forskrifter. Anmeldelsen vil så danne grundlag for redningsberedskabets vurdering af, om der skal stilles vilkår (gives en tilladelse) til etableringen af anlægget/oplaget. Så anmeldelsen kan derfor ende med et brev, hvor beskeden er, at der ikke skal gives tilladelse, eller at der gives en tilladelse. Anlæg der er omfattet af de tekniske forskrifter, skal ikke kun anmeldes, for der skal man faktisk ansøge om lov til etablering. Et eksempel på noget der skal anmeldes og, som bør udløse en tilladelse, er en tankstation med trykanlæg, hvor der tankes CNG "direkte" fra naturgasnettet. Så er der selvfølgelig de anlæg, der nævnes i Beredskabsstyrelsen vejledning om særlige naturgasanlæg. En anden applikation hvor naturgas fra start kræver en tilladelse, er f.eks. hvor man har en LNG tank, som indgår i forsyning til en motorteststand. Her er snittet at anlægget frem til motoren er omfattet af de tekniske forskrifter og derfor skal have en tilladelse i medfør af dette. Selve motoren er ikke omfattet af de tekniske forskrifter, jf. anvendelsesområdet. René Ruusunen Vicebrandinspektør Bygningsingeniør M.FS Københavns Brandvæsen Bag Rådhuset København V DGC-bemærkning: Herunder gasfyrinstallationer, gasturbineinstallationer og gasmotorinstallationer i henhold til BEK nr 1444 af 15/12/2010, afsnit i bekendtgørelsens Bilag 1.

100 DGC-rapport 96 Bilag 23: Eksempel på inkorporeringserklæring for en ionisationsbrænder