Skoleperiodernes koder Sidst opdateret /version 1.3/Steen Eske Christensen

Transkript

1 Skoleperiodernes koder Sidst opdateret /version 1./Steen Eske Christensen Indhold Denne administrative vejledning beskriver kodestrukturen for skoleperioder på fuldtidsuddannelser. Vejledningen er opdelt på områderne: Generelt om betegnelser på skoleperioder Erhvervsuddannelserne Adgangsveje Erhvervsgymnasiale uddannelser Brobygning Kortere videregående uddannelser Skoleperioder der ikke bruges mere Ændringer Vejledningen er rettet i forbindelse med at der nu kun er én skoleperiode på erhvervsuddannelsernes hovedforløb. Afsnittet om brobygning er også revideret. Generelt om betegnelser på skoleperioder Som hovedregel er skoleperioderne blot betegnet 1,, osv. I en række sammenhænge er der behov for at kunne skelne mellem skoleperioder, hvor eleverne har forskellige forudsætninger, og derfor ikke modtager den samme undervisning, selv om der som udgangspunkt er tale om samme skoleperiode på uddannelsen. Ved betegnelserne af disse skoleperioder er der indført en vis systematik. Nedenfor beskrives de fleste af principperne i denne systematik. Skoleperioder som er betegnet FM (faglig mobilitet) anvendes til elever som har gennemført deres grundforløb, endnu ikke har en uddannelsesaftale, og som ønsker at tage ekstra grundforløbsundervisning i karensperioden inden de evt. starter i skolepraktik. Der findes en sådan skoleperiode på hvert af de 7 grundforløb. Skoleperioder som er betegnet VU (valgfri undervisning) anvendes til elever som modtager undervisning før grundforløbet og mellem grundforløbet og hovedforløbet for at tilegne sig de kompetencer, der er nødvendige for at kunne gennemføre forløbet. Skoleperioder der slutter på P og S hører (som hovedregel) til på EUD-uddannelserne og benyttes hvor skoleperioderne er forskellige for elever som følger henholdsvis skolevejen og praktikvejen (vedr. P og PS se dog nedenfor). 1

2 Skoleperioderne 1P, P, 5P og 7P er dog de særlige skoleperioder der findes bl.a. på KVU-uddannelser, og som vedrører praktiktilsyn dvs. virksomhedsforlagt undervisning, hvor skolen modtager et tilskud for at føre tilsyn. På bygningskonstruktøruddannelsen betegnes praktiktilsynsskoleperioden dog SO. Skoleperiode SR er beregnet til studierettet påbygning. Bemærk at en sådan skoleforløbsplacering gerne må overlappe en anden af elevens skoleforløbsplaceringer. Der gælder særlige forhold omkring AER på sådanne skoleforløb. Der henvises til vejledningen om indberetning til AER. Skoleperioder som er betegnet EH (erhvervsrettet påbygning) anvendes til de ekstra specialefag eleven gennemfører på hovedforløbet. Skoleperiode 0MSS er beregnet til mesterlære elever på det tekniske hovedforløb Strøm, styring og it. Der er tilsvarende skoleperioder for BB Bygge og anlæg, BI Bil, fly og andre transportmidler, BY Bygnings- og brugerservice, DY Dyr, planter og natur, KR Krop og stil, MA Mad til mennesker, MP Medieproduktion, MT Mekanik, transport og logistik, PR Produkt og udvikling og SU Sundhed, omsorg og pædagogik. Skoleperiode 0SS er beregnet til praktikvejselever under hovedforløbet Strøm, styring og it. Der er tilsvarende skoleperioder for BB Bygge og anlæg, BI Bil, fly og andre transportmidler, BY Bygnings- og brugerservice, DY Dyr, planter og natur, KR Krop og stil, MA Mad til mennesker, MP Medieproduktion, MT Mekanik, transport og logistik, PR Produkt og udvikling og SU Sundhed, omsorg og pædagogik. Skoleperiode D er beregnet til elever der starter direkte på trin Skoleperiode NS er beregnet til elever på det normale speciale uden trindeling Skoleperiode T1 er beregnet til elever der starter på trin 1 på trin- 1-specialer Skoleperiode F er beregnet til elever der fortsætter på trin efter at have færdiggjort trin 1 af uddannelsen Skoleperiode KF er beregnet til kompetenceafklarende forløb for EUD+ elever Skoleperiode VT er beregnet til værkstedstræning af EUD+ elever Skoleperiode 0MK er beregnet til grundforløbet for praktikvejselever på de merkantile uddannelser 191 og 195 fra Skoleperiode 0MMK er beregnet til første skoleperiode for elever der er i mesterlære Skoleperiode 0PS (studenter) vedrører grundforløbet for praktikvejselever på de merkantile uddannelser 191 og 195.

3 Erhvervsuddannelserne Bekendtgørelserne for tekniske og merkantile erhvervsuddannelser har samme opbygning. Tekniske erhvervsuddannelser De tekniske erhvervsuddannelser er opdelt på 11 grundforløb og en lang række hovedforløb. Man skal bestå grundforløbet, inden man kan fortsætte på hovedforløbet. Grundforløb Grundforløbet kan enten gennemføres som skolevejselev, praktikvejselev eller ny mesterlæreelev. Skolevejselever skal skoleforløbsplacereres på et af følgende grundforløb. Udd. Betegnelse Ver Skp. 100 Dyr, planter og natur Produktion og udvikling Strøm, styring og it Bil, fly og andre transportmidler Bygge og anlæg Transport og logistik Medieproduktion Mad til mennesker Sundhed, omsorg og pædagogik Krop og stil Bygnings- og brugerservice 1 1 Grundforløbet kan også følges af brobygningselever. Se senere i denne vejledning. Praktikvejselevelever indmeldes på hovedforløbet, hvor uddannelsesaftalen er indgået. Grundforløbet gennemføres på skoleperiode 0, som modsvarer uddannelse 100 til 101. Efter 0et er efterstillet forkortelsen på grundforløbet, som beskriver adgangsvejen til hovedforløbet. Ny mesterlæreelever indmeldes på hovedforløbet, hvor uddannelsesaftalen er indgået. Hvis eleven har brug for supplerende grundforløbsundervisning gennemfø-

4 res denne på skoleperiode 0M efterfulgt af bogstavsforkortelsen for det grundforløb, der følges fag fra fx 0MA (for Mad til Mennesker) Hovedforløb Eleven fortsætter på hovedforløbet, når grundforløbet er gennemført. Det normale hovedforløb for skolevejs og praktikvejselever er illustreret med 105 Data- og kommunikationsuddannelsen, version 7, speciale 5. Skoleperioden T1 er det normale hovedforløb uanset hvorledes grundforløbet er gennemført. Skoleperioden EH er til erhvervsrettet påbygning, som ikke er en del af det obligatoriske skoleophold. Tilsvarende er skolepekirode SR studierettet påbygning. Disse skoleperioder er derfor heller ikke medtaget i perioderækkefølgen. Udd Betegnelse Vers. Spc. Betegnelse Skp. 105 Data- og kommunikationsuddannelsen 7 5 IT-supporter T1 EH SR I nogen bekendtgørelser er beskrevet specielle forløb for voksne (adgangsvej V1), som har relevant erhvervserfaring. Forløbet begynder med et supplerende kursus (skoleperiode 0S), der har til formål, at eleven på grundlag af forudgående uddannelse og erhvervserfaring opnår kvalifikationer mindst svarende til grundforløbet. Merkantile erhvervsuddannelser På de merkantile erhvervsuddannelser findes et grundforløb og et antal hovedforløb. Elever, der går ad skolevejen, starter med handelsskolernes grundforløb (106). Når grundforløbet er afsluttet, fortsættes der med hovedforløbet på enten 1675, 1911, 191, 19, 19, 190, 191, 19, 195 samt butiksmedhjælperuddannelsen som ligger på uddannelse 195 speciale 7. Grundforløb På uddannelsen findes 7 adgangsveje: HG Handelsuddannelsernes grundforløb MK Merkantilt grundforløb ME Mesterlære HH Højere handelseksamen ST Studentervej

5 PS Praktikvej, studenter AN Andet Alle elever, der kommer fra grundskolen (og som ikke har uddannelsesaftale) indmeldes på skoleperiode 1. Når der indgås uddannelsesaftale, fortsættes der på pågældende uddannelse og speciale. Studenter (uden uddannelsesaftale) starter på skoleperiode 1, med adgangsvejen ST. Udd. Betegnelse V Skp. Bemærkning 106 Merkantilt grundforløb 1 1 Merkantilt grundforløb Grundforløbet kan også følges af brobygningselever. Se senere i denne vejledning. Hovedforløb Lige som på de tekniske uddannelser findes det også her kun én skoleperiode for det normale hovedforløb. Også her findes der så specielle skoleperioder til studierettet påbygning og erhvervsrettet påbygning. Erhvervsgymnasiale uddannelser Hhx og htx har skoleperioder svarende til antallet af år, som uddannelsen varer. HHX og HTX kan også følges af brobygningselever. Se senere i denne vejledning. For Team Danmark elever og elever der følger Billedkunst grundkursus eller Musikalsk Grundkursus anvendes der særlige adgangsveje jf. 7 (TD, BG og MG) og uddannelsen strækker sig over år i stedet for. Udd. Betegnelse Adg. vej Vers. Skp. 010 Højere Handelseksamen 1 TD 1 BG 1 5

6 MG 1 10 Højere teknisk eksamen 1 TD 1 BG 1 MG 1 Brobygning Ved brobygning skal eleven være indmeldt på en af uddannelserne: 570 Brobygning til merkantil EUD 571 Brobygning til gymnasiale uddannelser 575 Brobygning til tekniske EUD Til hver af disse udannelser er der knyttet nogle specialer svarende til paragraffen efter hvilken den enkelte elev er optaget som brobygger. Der anvendes tælleperiode af én dags varighed. Det fremgår af de nedenstående tabeller. Udd. Betegnelse 560 Introduktionskurser 1, 9 Bestemmelser fra 570 Brobygning til merkantile EUD 5, 7, 8, 9, Brobygning til gymnasiale uddannelser 5, 7, Brobygning til tekniske EUD 5, 7, 8, 9, Brobygning til merkantile EUD 1 9. klasse ( 5) Udd. v. Betegnelse Spc Betegnelse på speciale Skp. Varighed Tællep. 6

7 570 1 Brobygning til merkantile EUD 10. klasse ( 7), > 0 uger Brobygning til merkantile EUD 10. klasse ( 7)<= 0uger Brobygning til merkantile EUD Valgfri ( 8) Brobygning til merkantile EUD 5 Særlige undervisning ( 9) Brobygning til merkantile EUD 6 Øvrig undervisning ( 10) Brobygning til gymnasiale uddannelser 1 9. klasse ( 5) Brobygning til gymnasiale uddannelser 10. klasse ( 7), > 0 uger Brobygning til gymnasiale uddannelser 10. klasse ( 7)<= 0uger Brobygning til gymnasiale uddannelser Særlige undervisning ( 9) Brobygning til tekniske EUD 1 9. klasse ( 5) Brobygning til tekniske EUD 10. klasse ( 7), > 0 uger Brobygning til tekniske EUD 10. klasse ( 7)<= 0uger Brobygning til tekniske EUD Valgfri ( 8) Brobygning til tekniske EUD 5 Særlige undervisning ( 9) Brobygning til tekniske EUD 6 Øvrig undervisning ( 10) Kortere videregående uddannelser De kortere videregående uddannelser er som hovedregel semesteruddannelser, hvor der til hvert semester findes en skoleperiode. På enkelte uddannelser findes der dog kun én skoleperiode for hele uddannelsen fx 050 Datamatiker og 06 Transportlogistiker. På følgende KVU-uddannelser hvor der udløses praktiktaxameter Procesteknolog, Handelsøkonom, Bygningskonstruktør og Laborant er der oprettet specielle skoleperioder hertil. Udd Betegnelse Vers. Spc. Betegnelse Sem. Bemærkning 79 Procesteknolog AK Mejerteknologi Procesteknologi Fødevareteknologi P Semester til praktikophold 80 Handelsøkonom AK 1-1 1P Semester til praktikophold P Semester til praktikophold 81 Bygningskonstruktør 1 Konstruktør 1 7

8 5 6 7 SO Semester til studieophold Byggetekniker AK 1 SO Semester til studieophold Kort- og landmålingstekniker AK 1 SO Semester til studieophold 8 Laborant AK 1-1 P Semester til praktikophold Skoleperioder der ikke bruges mere Følgende skoleperioder anvendes ikke mere, men findes stadig på gamle versioner af gældende uddannelser: Skoleperioder som starter med HF og GF er de specielle skoleperioder der tidligere blev benyttet til at udløse færdiggørelsestaxameter for henholdsvis hovedforløb og grundforløb på EUDuddannelserne Skoleperioder der slutter på V, V1, V og V hørte til EUDuddannelserne hvor de betegnede særlige skoleperioder til voksenforløb. Skoleperiode 6HH er den første skoleperiode (en speciel skoleperiode 6) på den generelle kontoruddannelse (1911) for de elever der i forvejen har en HH-uddannelse På nogle uddannelser anvendes skoleperioderne 0S og 0MHG. 0S er første skoleperiode for elver der har voksenadgangsvej. 0MHG er første skoleperiode for elever der er i Skoleperiode ST hører til på grundforløbet (skolevejen) på handelsuddannelsen (1915) 8

9 Skoleperioder der slutter på G1, G og HG hører til på HG. Skoleperioder der betegnes SF er specialefagsskoleperioder til valgfri specialefag Skoleperiode PS vedrører grundforløbet for praktikvejselever (med studentereksamen) på de merkantile uddannelser 1911 og 19 Skoleperiode 0P (anvendes ikke mere) vedrører grundforløbet for praktikvejselever på de merkantile uddannelser 191 og 195. Skoleperioder hvis betegnelser slutter på BA (Bygge og anlæg), JB (Jord til bord), HT (Håndværk og teknik), MT (Mekanik, transport og logistik), SE (Service) og TK (Teknologi og kommunikation) hører til erhvervsuddannelsernes grundforløb og har altid skoleperiode 0. Skoleperioder der er betegnet med et tal efterfulgt af A; B; C hører til EUD-uddannelserne og benyttes på nogle uddannelser, hvor skoleperioderne af administrative grunde er opdelt i forhold til bekendtgørelsen (benyttes pt. på hovedforløb). 9