Danskernes forestillinger om kriminalitet
|
|
- Viggo Jørgensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Danskernes forestillinger om kriminalitet Det Kriminalpræventive Råd Epinion Januar 2013 EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF EPINION AARHUS SØNDERGADE 1A DK-8000 AARHUS C TLF EPINION SAIGON 11 TH FLR. DINH LE BUILDING - 1 DINH LE STR., 1 DIST. 4, HOCHIMINH CITY, VIETNAM TLF
2 INDHOLDSFORTEGNELSE Sammenfatning: 5 paradokser... 3 Indledning... 4 Paradoks 1: Kriminaliteten falder, men danskerne tror at den stiger... 5 Paradoks 2: Danskerne undervurderer de nære og overvurderer de fjerne lovovertrædelser... 7 Paradoks 3: Danskerne er mere tilgivende over for nogle kriminalitetsformer end andre. 13 Befolkningens accept af at købe hælervarer Befolkningens accept af at komme i slagsmål Befolkningens accept af tyveri på arbejdspladsen Befolkningens accept af sort arbejde Befolkningens accept af at ryge hash Befolkningens accept af at gå over for rødt Paradoks 4: Tidligere straffede skal have en ny chance, men i praksis vil vi ikke give dem det Paradoks 5: Danskerne overvurderer hvor mange der er dømt for kriminalitet Metode
3 SAMMENFATNING: 5 PARADOKSER Rapporten giver et overblik over fem afgørende paradokser, hvor danskernes adfærd og deres opfattelser af problemer og løsninger på det strafferetlige område ikke matcher fakta og statistikker på området. De fem paradokser, som undersøgelsen blotlægger, er: Danskerne tror, at kriminaliteten er steget, mens den reelt stagnerer eller falder Danskerne undervurderer de nære lovovertrædelser men overvurderer de lovovertrædelser, de ikke selv har kendskab til Danskerne er mere tilgivende over for nogle kriminalitetsformer end andre Danskerne mener, at tidligere straffede skal have en ny chance, men vil ikke give dem det i praksis Danskerne overvurderer både hvor mange etniske danskere og hvor mange med anden etnisk oprindelse end dansk, der er dømt for kriminalitet 3
4 INDLEDNING Epinion præsenterer her resultaterne fra undersøgelsen om danskernes forestillinger om kriminalitet. Undersøgelsen er foretaget ved hjælp af kvantitative interview med et repræsentativt udsnit af danskerne. Der er i alt interviewet 1162 personer. Formålet med rapporten er at afdække danskernes forestillinger om risiko for at blive offer for kriminalitet, forestillinger om omfang og udvikling i kriminalitet, forestillinger om gerningsmænd samt tolerance over for tidligere straffede/utilpassede unge og ulovlig adfærd. I rapporten anvendes der PDI-værdier til at belyse, danskernes holdninger om kriminalitet. PDI skal forstås som forskellen mellem de positive tilkendegivelser (enig/meget enig) og de negative tilkendegivelser (uenig/meget uenig). PDI-scoren kan gå fra -100 til 100, hvor -100 indikerer, at alle er uenige i udsagnet, mens 100 tilkendegiver, at alle er enige i udsagnet. Tilkendegivelse Andel Meget enig 22% Enig 10% Hverken eller 15% Uenig 28% Meget uenig 20% Ved ikke 5% 22% + 10% = 32% 28% + 20% = 48% PDI = = -16 4
5 PARADOKS 1: KRIMINALITETEN FALDER, MEN DANSKERNE TROR AT DEN STIGER Antallet af anmeldte straffelovsovertrædelser er faldet med 12% i Danmark siden Ligeledes er andelen af borgere, der i offerundersøgelsen angiver at have været udsat for tyveri, vold og/eller hærværk inden for det seneste år, faldet fra 20% i 2005 til 17% i Alligevel opfatter 50% af danskerne, at kriminaliteten er steget i løbet af de sidste 5 år. 38% mener, at kriminaliteten er på det samme niveau som for 5 år siden, mens kun 10% mener, at der er kommet mindre kriminalitet. Danskernes opfattelse af, at der er mere kriminalitet, stemmer derfor ikke med virkeligheden. Vi opfatter at kriminaliteten stiger, mens det modsatte i virkeligheden er tilfældet. Der er signifikant forskel på mænd og kvinders syn på mængden af kriminalitet nu sammenlignet med mængden af kriminalitet for fem år siden. Kvinderne er således endnu mere tilbøjelige end mændene til at mene, at kriminaliteten er steget. Figur 1: Tror du, at der er mere eller mindre kriminalitet i Danmark i dag end for fem år siden? Alle 10% 38% 36% 14% 3% Mænd 14% 39% 33% 12% 2% Kvinder 1% 6% 36% 38% 16% 3% Op til 34 år 6% 46% 33% 11% 3% år 10% 35% 38% 14% 3% 55 år og derover 1% 12% 33% 36% 15% 3% Grunduddannelse 7% 37% 39% 13% 3% Erhvervsuddannelse 9% 32% 39% 16% 3% Videregående uddannelse 1% 14% 45% 26% 11% 3% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Meget mindre Mindre Samme niveau Mere Meget mere Ved ikke Note til figuren: Det rigtige svar er markeret med en rød kasse. 1 Balvig, F. & Kyvsgaard, B. (2011): Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne Københavns Universitet, Justitsministeriet, Det Kriminalpræventive Råd, Rigspolitichefen 5
6 De unge afviger også signifikant forskelligt fra de øvrige aldersgrupper: De unge er mindre tilbøjelige til at tro, at der er kommet mere kriminalitet, end de midaldrende og ældre. Uddannelsesniveau har ligeledes en betydning: 15% af dem med videregående uddannelser, tror at kriminaliteten er faldet, og er derved den gruppe, hvor flest har det retvisende billede af kriminalitetens udvikling over de sidste 5 år. Det er samtidig blandt dem med en videregående uddannelse at færrest tror, at kriminaliteten er steget. 6
7 PARADOKS 2: DANSKERNE UNDERVURDERER DE NÆRE OG OVERVURDERER DE FJERNE LOVOVERTRÆDELSER Som nævnt overvurderer danskerne generelt mængden af kriminalitet i Danmark. Når der dykkes ned i danskerne vurdering af mængden af de enkelte lovovertrædelser kan vi se, at danskerne overvurderer antallet af lovovertrædelser, de ikke selv har kendskab til og som de alene kender fra medierne. Til gengæld undervurderer danskerne antallet af de mere almindelige lovovertrædelser, det vil sige de lovovertrædelser som der er større sandsynlighed for, at de selv eller personer i deres nærmeste omgangskreds har oplevet. Det betyder, at danskernes trusselsbillede er skævvredet, så de fjerne lovovertrædelser får mere plads i danskernes forestillinger om omfanget af kriminaliteten, end deres omfang reelt berettiger til. De forbrydelser som danskerne overvurderer omfanget af, inkluderer hjemmerøverier, køb af hælervarer, vold samt slåskampe og våben i nattelivet. Omvendt undervurderer danskerne mængden af køb af sort arbejde og tyveri fra arbejdspladsen. Figurerne nedenfor viser danskernes svar på, hvordan danskerne opfatter omfanget af de enkelte lovovertrædelser. Det korrekte svar er markeret med en rød kasse i figurerne. Ifølge tal fra Rigspolitiet har antallet af egentlige hjemmerøverier ligget omkring 25 om året fra 2006 til Antallet af hjemmerøverier er derfor stabilt. 2 Figuren nedenfor viser, at 73% af danskerne tror, at der er sket flere hjemmerøverier de seneste fem år. 18% angiver det korrekte svar: At antallet af hjemmerøverier er på cirka samme niveau nu som for fem år siden. Kun 6% undervurderer antallet af hjemmerøverier. 2 2 Balvig, F. & Kyvsgaard, B. (2011): Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne Københavns Universitet, Justitsministeriet, Det Kriminalpræventive Råd, Rigspolitichefen 7
8 Figur 2: Tror du, at antallet af personer som bliver udsat for hjemmerøverier i dag er større eller mindre end for fem år siden? 6% 18% 52% 21% 3% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Meget mindre Mindre Samme niveau Mere Meget mere Ved ikke Note til figuren: Det rigtige svar er markeret med en rød kasse. Ifølge en undersøgelse fra Epinion foretaget i 2012 har under 1% af de unge haft våben med i nattelivet den seneste måned, mens 1% af de unge har været op at slås i nattelivet den seneste måned. Danskerne overvurderer, hvor mange af de unge, der har kniv med i nattelivet: 26% af danskerne overvurderer mængden af unge, der bærer kniv i nattelivet, mens 42% af danskerne overvurderer antallet af unge, der har været oppe at slås i nattelivet. Ifølge den seneste hælerirapport fra Justitsministeriet har 5% købt en vare, som de troede eller havde viden om var stjålet. 3 43% af danskerne svarer korrekt, at næsten ingen (mindre end 20%) har købt hælervarer. Mens i alt 49% overvurderer, hvor mange der har købt hælervarer er det kun 1% af danskerne, der undervurderer mængden af købte hælervarer. Ifølge en undersøgelse fra Rockwoolfonden har 52% af danskerne købt sort arbejde inden for det sidste år. Kun 23% af danskerne gætter korrekt på, at omkring halvdelen (40-60%) har købt sort arbejde inden for det sidste år. I alt undervurderer over halvdelen af danskerne mængden af sort arbejde, mens 17% overvurderer det. 4 Ifølge Det Kriminalpræventive Råds undersøgelse af arbejdspladstyverier har 53% af danskerne mellem 15 og 65 år taget noget med hjem fra arbejdspladsen, uden at aflevere det tilbage. Også når det gælder arbejdspladstyverier undervurderer danskerne omfanget: 23% angiver det korrekte svar, mens 44% undervurderer mængden af arbejdspladstyverier. 5 3 Justitsministeriet (2011): Hæleri. Justitsministeriet i samarbejde med Det Kriminalpræventive Råd. 4 RockwoolFondens forskningsenhed (2010): De fleste danskere køber sort. Nyt fra RockwoolFondens forskningsenhed, juni Det Kriminalpræventive Råd (2009) "Arbejdspladstyverier", en undersøgelse fra Det Kriminalpræventive Råd i samarbejde med Dansk Erhverv, HK Handel og Dansk Arbejdsgiverforening 8
9 Figur 3: Danskernes viden om mængden af lovovertrædelser Hvor mange unge tror du, har haft en kniv med i nattelivet den seneste måned? 1% 66% 20% 5% 1% 6% Hvor mange unge tror du, har været oppe at slås i nattelivet den seneste måned? 52% 32% 8% 2% 6% Hvor mange danskere tror du på et tidspunkt, har købt en vare, som de troede eller havde viden om var stjålet? 1% 43% 34% 11% 3% 1% 7% Hvor mange personer over 18 år tror du, har købt sort arbejde inden for det sidste år? 8% 44% 27% 13% 2% Hvor mange danskere tror du, har taget noget med hjem fra arbejdspladsen uden at aflevere det tilbage? 17% 27% 23% 20% 10% 4% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Ingen (0%) Næsten ingen (mindre end 20%) En del (20-40%) Omkring halvdelen (41-60%) De fleste (61-80%) Næsten alle (mere end 80%) Ved ikke Note til figuren: Det rigtige svar er markeret med en rød kasse. Vi har i tabellen nedenfor angivet svarfordelingerne for, hvordan forskellige undergrupper af danskere opfatter omfanget af de nævnte kriminalitetsformer. Statistisk signifikante forskelle er markeret med sort skrift. Insignifikante forskelle er markeret med grå skrift. Ser vi først på hjemmerøverier er kvinder mere tilbøjelige til at mene, at der er blevet flere hjemmerøverier. 79% af kvinderne har således denne opfattelse mod 73%. Omvendt er det 19% af mændene der angiver det korrekte svar, at mængden af hjemmerøverier har haft samme niveau de seneste år, mod 16% af kvinderne. 8% af mændene mod 4% af kvinderne tror, at mængden af hjemmerøverier er faldet de seneste år. De midaldrende (35-54 årige) er dem, der er mest tilbøjelige til at overvurdere udviklingen i antallet af hjemmerøverier. Både de unge (18-34 årige) og de ældre (55+ årige) overvurderer udviklingen i mindre grad end de midaldrende. Det er dog stadig en markant andel af de unge og de ældre, der overvurderer udviklingen i antallet af hjemmerøverier. Danskerne med en videregående uddannelse er mindst tilbøjelige til at overvurdere udviklingen i antallet af hjemmerøverier. Den største tilbøjelighed til at overvurdere udviklingen finder vi hos danskerne med erhvervsuddannelse. 9
10 Tabel 1: Danskernes viden om mængden af hjemmerøverier fordelt på undergrupper Meget Samme Meget Mindre Mere Ved ikke mindre niveau Mere Tror du, at antallet af hjemmerøverier i dag er større eller mindre end for fem år siden? Mænd 0% 8% 19% 51% 19% 3% Kvinder 0% 4% 16% 53% 22% 4% Op til 34 år 0% 9% 17% 52% 17% 5% 35 til 54 år 1% 4% 16% 49% 27% 3% 55 år og derover 0% 6% 20% 55% 17% 2% Grunduddannelse 0% 7% 16% 52% 21% 3% Erhvervsuddannelse 1% 4% 16% 49% 26% 4% Videregående uddannelse 0% 7% 23% 55% 12% 3% Note til tabellen: Det rigtige svar er markeret med en rød kasse. Det hyppigste svar er markeret med fed skrift. Ser vi på de øvrige lovovertrædelser viser tabel 2 nedenfor, hvor mange danskere inden for de demografiske grupper der under- og overvurderer omfanget. Det er et gennemgående træk, at kvinderne i højere grad end mændene overvurderer omfanget af kriminaliteten. Det er tilfældet i forhold til samtlige undersøgte kriminalitetsformer bortset fra tyveri på arbejdspladsen, hvor der ikke er signifikant forskel på de to køn. Det er samtidig et gennemgående træk, at danskerne med lang videregående uddannelse er mindre tilbøjelige til at overvurdere omfanget af kriminaliteten. Det er tilfældet ved alle de undersøgte kriminalitetsformer undtagen køb af sort arbejde og tyveri fra arbejdspladsen, hvor personens uddannelse ikke har signifikant indflydelse på, om man over- eller undervurderer omfanget. Af de baggrundsvariable, vi har medtaget i denne undersøgelse, er det uddannelsesniveauet der betyder mest for tilbøjeligheden til at over- og undervurdere omfanget af kriminalitetsformerne. Når vi ser på de unges, de midaldrendes og de ældres tilbøjelighed til at under- og overvurdere omfanget af forskellige kriminalitetsformer tegner der sig ikke noget klart billede. De unge er mindst tilbøjelige til at overvurdere, hvor mange unge der har haft en kniv med i nattelivet den seneste måned, mens de midaldrende er mest tilbøjelige til at overvurdere denne kriminalitetsform. De tre aldersgrupper er i praksis lige tilbøjelige til at overvurdere, hvor mange unge der har været oppe at slås den seneste måned (selv om forskellen på aldersgrupperne akkurat er signifikant). De ældre er den gruppe der er mest tilbøjelige til at overvurdere, hvor mange der er hælere. De unge og de midaldrende er noget mindre tilbøjelige til at overvurdere denne kriminalitetsform. Danskerne er som nævnt tilbøjelige til at undervurdere, hvor mange der har købt sort arbejde. Og tallene viser, at det er de ældre der er mest tilbøjelige til at undervurdere omfanget, mens de unge er mindst tilbøjelige til at undervurdere omfanget. Danskerne er også tilbøjelige til at undervurdere, hvor mange der har taget noget med hjem fra deres arbejde uden at aflevere det igen. Her viser resultaterne, at de ældre er meget mere tilbøjelige til at undervurdere problemet end de unge og de midaldrende. 10
11 Tabel 2: Danskernes viden om mængden af lovovertrædelser fordelt på undergrupper Ingen Næsten ingen En del Ca. halvdelen fleste alle De Næsten Ved ikke Hvor mange unge tror du, har haft en kviv med i nattelivet den seneste måned? Mænd 1% 70% 17% 4% 1% 1% 7% Kvinder 2% 62% 23% 5% 2% 0% 6% Op til 34 år 3% 76% 15% 1% 2% 0% 3% 35 til 54 år 1% 64% 22% 6% 1% 1% 6% 55 år og derover 0% 61% 20% 6% 1% 0% 10% Grunduddannelse 2% 67% 17% 5% 2% 1% 7% Erhvervsuddannelse 0% 57% 28% 6% 1% 0% 7% Videregående uddannelse 1% 77% 14% 3% 1% 0% 5% Hvor mange unge tror du, har været oppe at slås i nattelivet den seneste måned? Mænd 0% 61% 25% 6% 2% 0% 5% Kvinder 0% 44% 39% 9% 3% 0% 6% Op til 34 år 0% 51% 37% 7% 3% 0% 1% 35 til 54 år 0% 54% 30% 8% 2% 1% 5% 55 år og derover 0% 51% 29% 8% 2% 0% 9% Grunduddannelse 0% 48% 35% 9% 2% 0% 6% Erhvervsuddannelse 0% 45% 36% 9% 3% 0% 6% Videregående uddannelse 0% 67% 23% 4% 2% 0% 3% Hvor mange danskere tror du på et tidspunkt, har købt en vare, som de troede var stjålet? Mænd 1% 43% 34% 11% 3% 1% 7% Kvinder 0% 39% 38% 12% 5% 1% 6% Op til 34 år 1% 47% 31% 10% 2% 1% 8% 35 til 54 år 1% 49% 31% 9% 4% 1% 4% 55 år og derover 1% 38% 38% 13% 4% 1% 6% Grunduddannelse 0% 43% 32% 10% 2% 1% 11% Erhvervsuddannelse 1% 43% 33% 11% 4% 1% 7% Videregående uddannelse 2% 37% 36% 12% 4% 1% 8% Hvor mange personer over 18 år tror du, har købt sort arbejde inden for det sidste år? Mænd 0% 10% 47% 25% 10% 2% 6% Kvinder 0% 6% 41% 28% 16% 3% 6% Op til 34 år 0% 3% 42% 35% 13% 4% 2% 35 til 54 år 1% 8% 44% 24% 15% 2% 7% 55 år og derover 0% 12% 46% 23% 9% 1% 8% Grunduddannelse 0% 9% 43% 28% 11% 2% 6% Erhvervsuddannelse 0% 7% 44% 24% 16% 2% 7% Videregående uddannelse 0% 8% 45% 29% 11% 3% 4% 11
12 Ingen Næsten ingen En del Ca. halvdelen De fleste Næsten alle Ved ikke Hvor mange danskere tror du, har taget noget fra arbejdspladsen uden at aflevere det tilbage? Mænd 0% 18% 27% 23% 17% 11% 4% Kvinder 0% 15% 28% 23% 22% 9% 4% Op til 34 år 0% 12% 22% 21% 26% 16% 2% 35 til 54 år 0% 14% 25% 29% 19% 8% 4% 55 år og derover 0% 23% 33% 19% 14% 6% 5% Grunduddannelse 0% 15% 28% 23% 19% 12% 4% Erhvervsuddannelse 0% 20% 26% 25% 20% 7% 4% Videregående uddannelse 0% 16% 30% 22% 20% 10% 3% Note til tabellen: Det rigtige svar er markeret med en rød kasse. Det hyppigste svar er markeret med fed skrift. 12
13 PARADOKS 3: DANSKERNE ER MERE TILGIVENDE OVER FOR NOGLE KRIMINALITETSFORMER END ANDRE Danskerne er meget mere tilgivende over for nogle kriminalitetsformer end de er over for andre. Det fremgår ved at sammenligne PDI-værdierne, som er andelen af danskere, der er enige eller meget enige minus andelen af danskere, der tilkendegiver, at de er uenige eller meget uenige. Figuren nedenfor viser, at danskerne synes at det er helt uacceptabelt at købe hælervarer. Der er 94 procentpoint flere danskere, der er uenige, end der er danskere, der er enige i, at det er i orden at købe hælervarer. Det er også helt uacceptabelt at komme i slagsmål. På trods af at det som beskrevet ovenfor er over halvdelen af danskerne, der har taget noget med hjem fra arbejdspladsen uden at aflevere det tilbage, er den generelle holdning blandt danskerne, at arbejdstyveri er uacceptabelt: Der er således markant flere danskere, der ikke synes det er i orden at tage noget med hjem fra arbejdspladsen uden at aflevere det tilbage, end danskere, der synes, det er i orden at begå arbejdstyveri. Her er svarer vores holdning til, hvad der er acceptabelt at gøre, altså ikke til hvad vi i praksis gør. Vi er heller ikke konsistente i vores syn på sort arbejde: Det er således meget mere acceptabelt at få udført sort arbejde af en privatperson end det er at få udført sort arbejde af et firma. 13
14 Figur 4: Danskernes opfattelse af de forskellige kriminalitetsformer det overordnede blik (PDIværdier) Det er i orden at købe hælervarer -94 Det er i orden at komme i slagsmål Det er i orden at tage noget med hjem fra arbejdspladsen uden at aflevere det tilbage Det er i orden at få udført sort arbejde af et firma Det er i orden at ryge hash/cannabis -45 Det er i orden at gå over for rødt, hvis der ikke er biler og cykler på vejen -24 Det er i orden at få udført sort arbejde af en privatperson Note til figuren: Jo lavere PDI-værdi (jo mere søjlen peger mod venstre), jo mere uacceptabelt synes danskerne at lovovertrædelsen er. Vi vil nedenfor beskrive, om vi som befolkning er enige om, hvad der er acceptabelt og uacceptabelt. Det vil vi gøre ved at sammenligne undergruppernes syn på hver af de lovovertrædelser, vi har medtaget i undersøgelsen. Ved denne sammenligning er hele befolkningen markeret med farven rød, køn er markeret med farven blå, alder er markeret med farven grøn og uddannelse er markeret farven gul. Såfremt forskellen på de enkelte undergrupper ikke er statistisk signifikante er søjlerne markeret med farven grå. BEFOLKNINGENS ACCEPT AF AT KØBE HÆLERVARER Ser vi på gruppernes opfattelse af køb af hælervarer fremgår det, at der er signifikant forskel på samtlige undergruppers syn på køb af hælervarer. Mænd er mindre tilbøjelige til at acceptere køb af hælervarer end kvinder. De unge under 34 år synes, at det er signifikant mere i orden at købe hælervarer end de øvrige aldersgrupper. Blandt uddannelsesgrupperne, er det dem, der alene har afsluttet en grunduddannelse, der er mest tilbøjelige til a mene at det er i orden at købe hælervarer, mens personer med videregående uddannelse er dem, der i højest grad synes det er uacceptabelt at købe hælervarer. 14
15 Figur 5: Det er i orden at købe hælervarer (PDI-værdier) Alle Mænd Kvinder Op til 34 år år 55 år og derover Grunduddannelse Erhvervsuddannelse Videregående uddannelse Note til figuren: Jo lavere PDI-værdi (jo mere søjlen peger mod venstre), jo mere uacceptabel synes gruppen at lovovertrædelsen er. BEFOLKNINGENS ACCEPT AF AT KOMME I SLAGSMÅL Ser vi på undergruppernes opfattelse af at komme i slagsmål fremgår det, at det alene er alder, der giver en signifikant forskel. De unge er således mere tilbøjelige til at synes, at det er acceptabelt at komme i slagsmål end de øvrige aldersgrupper. Figur 6: Det er i orden at komme i slagsmål (PDI-værdier) Alle Mænd Kvinder Op til 34 år år 55 år og derover Grunduddannelse Erhvervsuddannelse Videregående uddannelse Note til figuren: Jo lavere PDI-værdi (jo mere søjlen peger mod venstre), jo mere uacceptabet synes gruppen at lovovertrædelsen er. 15
16 BEFOLKNINGENS ACCEPT AF TYVERI PÅ ARBEJDSPLADSEN Ser vi på undergrupper i befolkningens opfattelse af tage noget med hjem fra arbejdspladsen uden at aflevere det tilbage, fremgår det, at der er signifikant forskel på hvor tilbøjelige mænd og kvinder er til at tilgive arbejdstyveri. Der er signifikant flere kvinder, der synes det er i orden at begå arbejdstyveri end mænd. Ligesom de lavtuddannede er signifikant mere tilbøjelige til at synes, at det er acceptabelt, end de øvrige uddannelsesgrupper. Figur 7: Det er i orden at tage noget fra arbejdspladsen uden at aflevere det tilbage (PDI-værdier) Alle Mænd Kvinder Op til 34 år år 55 år og derover Grunduddannelse Erhvervsuddannelse Videregående uddannelse Note til figuren: Jo lavere PDI-værdi (jo mere søjlen peger mod venstre), jo mere uacceptabel synes gruppen at lovovertrædelsen er. BEFOLKNINGENS ACCEPT AF SORT ARBEJDE I forhold til opfattelsen af at få udført sort arbejde af et firma, er der signifikant forskel på mænd og kvinder: Mænd er i højere grad tilbøjelige til at acceptere at få udført sort arbejde af et firma end kvinder. Ligeledes er de midaldrende signifikant mere tilbøjelige til at acceptere at få udført sort arbejde af et firma. 16
17 Figur 8: Det er i orden at få udført sort arbejde af et firma (PDI-værdier) Alle Mænd Kvinder Op til 34 år år 55 år og derover Grunduddannelse Erhvervsuddannelse Videregående uddannelse Note til figuren: Jo lavere PDI-værdi (jo mere søjlen peger mod venstre), jo mere uacceptabelt synes gruppen at lovovertrædelsen er. Når der dykkes ned i lovovertrædelsen at få udført sort arbejde af en privatperson, fremgår det, at der er signifikant forskel på samtlige undergrupper i befolkningens opfattelse. Mænd er mindre tilbøjelige til at acceptere sort arbejde udført af en privatperson end kvinder De unge er med en PDI-værdi på plus 14 tilbøjelige til at acceptere sort arbejde udført af en privatperson. Dem, der har afsluttet en grunduddannelse, har ligeledes en positiv PDI-værdi (6) og er derfor tilbøjelige til at acceptere sort arbejde udført af en privatperson. Figur 9: Det er i orden at få udført sort arbejde af en privatperson (PDI-værdier) Alle Mænd Kvinder Op til 34 år år 55 år og derover Grunduddannelse Erhvervsuddannelse Videregående uddannelse Note til figuren: Jo lavere PDI-værdi (jo mere søjlen peger mod venstre), jo mere uacceptabel synes gruppen at lovovertrædelsen er. 17
18 BEFOLKNINGENS ACCEPT AF AT RYGE HASH Når der dykkes ned i forbrydelsen at ryge hash/cannabis, fremgår det, at der er markante og signifikante forskelle på befolkningens opfattelse. Hashrygning er således en af de kriminalitetsformer i undersøgelsen, hvor vi som danskere er uenige om, hvorvidt det er acceptabelt eller ej. Kvinder er signifikant mindre tilbøjelige til at acceptere, at nogen ryger hash, end mænd. De unge under 34 år er med en PDI-værdi på minus 12 meget mere tilbøjelige til at acceptere, at nogen ryger hash end de ældre, der med en PDI-værdi på minus 68 mener at det er meget uacceptabelt at ryge hash. Uoverensstemmelsen kan skyldes, at det at ryge hash primært er noget der accepteres i ungdomsårene, mens den almene danskers holdning til hash bliver mere konservativ med alderen. Blandt uddannelsesgrupperne, er det dem, der har afsluttet en grunduddannelse, der i størst omfang mener at det er i orden at ryg hash, men også dem på de videregående uddannelser er kun i moderat grad imod at ryge hash/cannabis. Figur 10: Det er i orden at ryge hash/cannabis (PDI-værdier) Alle Mænd Kvinder Op til 34 år år år og derover -68 Grunduddannelse -31 Erhvervsuddannelse -58 Videregående uddannelse Note til figuren: Jo lavere PDI-værdi (jo mere søjlen peger mod venstre), jo mere uacceptabelt synes gruppen at lovovertrædelsen er. BEFOLKNINGENS ACCEPT AF AT GÅ OVER FOR RØDT Når der dykkes ned i lovovertrædelsen at gå over for rødt, fremgår det, at der er signifikant forskel på samtlige undergrupper i befolkningens opfattelse. At gå over for rødt er den anden af de 18
19 kriminalitetsformer, vi har med i undersøgelsen, hvor vi som danskere er mindst enige om hvad der er acceptabelt og hvad der er uacceptabelt at gøre. Mænd er mindre tilbøjelige til at acceptere at gå over for rødt end kvinder. De unge mener med en PDI-værdi på plus 23, at det er i orden at gå over for rødt, hvis der ikke er biler og cykler på vejen. De midaldrende er moderate modstandere af at gå over for rødt, hvis der ikke er biler og cykler på vejen, mens de ældre over 55 år synes det er helt uacceptabelt. Blandt uddannelsesgrupperne, er det dem, der har afsluttet en grunduddannelse, der mener det er i orden at gå over for rødt, men også dem på de videregående uddannelser er kun i moderat grad imod at gå over for rødt, hvis der ikke er biler og cykler på vejen. Figur 11: Det er i orden at gå over for rødt, hvis der ikke er biler og cykler på vejen (PDI-værdier) Alle -24 Mænd -30 Kvinder -19 Op til 34 år år år og derover -57 Grunduddannelse -12 Erhvervsuddannelse -39 Videregående uddannelse Note til figuren: Jo lavere PDI-værdi (jo mere søjlen peger mod venstre), jo mere uacceptabelt synes gruppen at lovovertrædelsen er. 19
20 PARADOKS 4: TIDLIGERE STRAFFEDE SKAL HAVE EN NY CHANCE, MEN I PRAKSIS VIL VI IKKE GIVE DEM DET Når det kommer til at give tidligere straffede en ny chance i livet, er danskerne enige i, at man skal have mulighed for at blive en del af samfundet igen, når man har udstået sin straf. Der er 88 procent point flere danskere, der er enige i udsagnet end der er danskere, der er uenige i udsagnet. Men danskerne er i praksis ikke så tilbøjelige til at give tidligere straffede en chance til. Danskerne er meget utilbøjelige til at ansætte en person, der har begået voldtægt. Der er langt flere danskere, der ikke vil ansætte en person, der har begået en voldtægt, end der er danskere, der vil ansætte en tidligere voldtægtsdømt. Ligeledes er mange imod at ansætte en person, der tidligere er straffet for tyveri. En overvægt af danskerne er imod, at der oprettes et bosted for utilpassede unge i naboejendommen. Endnu flere er imod, at det oprettes ved den lokale skole. Endelig mener de fleste, at arbejdsgiverne bør foretrække en person med en ren straffeattest frem for en tidligere straffet. Kort sagt mener danskerne, at folk der bryder loven skal have mulighed for at blive en del af samfundet igen, når de har udstået deres straf. Så længe de tidligere straffede ikke skal bo i deres nærområde eller arbejde sammen med dem. Vi ser efter Epinions opfattelse her et eksempel på, at en generelt tolerant holdning bliver sat på prøve, når tingene bliver konkrete og kommer tæt ind på livet. Figur 12: Danskernes syn på at give tidligere straffede en ny chance (PDI-værdier) Folk der bryder loven skal have mulighed for at blive en del af samfundet, når de har udstået deres straf 88 Hvis der er få job, burde arbejdsgiverne foretrække en person med en ren straffeattest frem for en tidligere straffet 11 Jeg vil ikke have noget imod, at der blev oprettet et bosted for utilpassede unge i naboejendommen Jeg vil ikke have noget imod, at der blev oprettet et bosted for utilpassede unge ved den lokale skole Hvis du afgjorde, hvem der skulle ansættes på din nuværende arbejdsplads, ville du så acceptere en ansøger, der var dømt for tyveri til stillingen? Hvis du afgjorde, hvem der skulle ansættes på din nuværende arbejdsplads, ville du så acceptere en ansøger, der var dømt for voldtægt til stillingen? Note til figuren: Jo lavere PDI-værdi (jo mere søjlen peger mod venstre), jo mere uenige er danskerne i udsagnet. 20
21 Når der dykkes ned i den overordnede betragtning om, at tidligere straffede skal have en ny chance er alle undergrupperne positive. Der er ikke signifikant forskel på nogle af undergruppernes tilkendegivelse over for udsagnet. Figur 13: Folk der bryder loven skal have mulighed for at blive en del af samfundet, når de har udstået deres straf (PDI-værdier) Alle 88 Mænd 89 Kvinder 86 Op til 34 år år år og derover 88 Grunduddannelse 89 Erhvervsuddannelse 83 Videregående uddannelse Selv om danskerne mener, at tidligere straffet skal have mulighed for at blive en del af samfundet igen, er der en overvægt af danskerne, der mener, at arbejdsgivere bør foretrække folk med en ren straffeattest. Dermed mener overvægten af danskerne ikke, at de tidligere straffede bør indgå på lige kår i samfundet som dem med en ren straffeattest. Der er ikke signifikant forskel på nogle af undergruppernes tilkendegivelse over for udsagnet. 21
22 Figur 14: Hvis der er få job, burde arbejdsgiverne foretrække en person med en ren straffeattest frem for en tidligere straffet (PDI-værdier) Alle Mænd Kvinder Op til 34 år år 4 55 år og derover 33 Grunduddannelse 16 Erhvervsuddannelse 8 Videregående uddannelse Når det kommer til danskernes holdning om, hvorvidt de ville have noget imod, at der blev oprettet et bosted for utilpassede unge i naboejendommen er overvægten negativt stemt over for ideen. Forskellen er signifikant forskellig for aldersgrupperne, hvor de middelaldrende (35-54 år) er mest negative, hvilket kan skyldes, at denne aldersgruppe ofte har børn, og måske derfor er mere bekymrede end de øvrige aldersgrupper. Ligeledes er der signifikant forskel på uddannelsesgrupperne, idet dem med grunduddannelse er signifikant mindre negative end de øvrige uddannelsesgrupper. 22
23 Figur 15: Jeg vil ikke have noget imod, at der blev oprettet et bosted for utilpassede unge i naboejendommen (PDI-værdier) Alle Mænd Kvinder Op til 34 år år år og derover Grunduddannelse Erhvervsuddannelse Videregående uddannelse Et lignende paradoks ses, når vi ser på spørgsmålet om, hvorvidt et bosted for utilpassede unge vil være acceptabelt ved den lokale skole. Også her er der signifikant forskel på alder og uddannelse. Figur 16: Jeg vil ikke have noget imod, at der blev oprettet et bosted for utilpassede unge i ved den lokale skole (PDI-værdier) Alle Mænd Kvinder Op til 34 år år 55 år og derover Grunduddannelse Erhvervsuddannelse Videregående uddannelse
24 Endnu et paradoks opstår, når danskerne spørges, hvorvidt de ville kunne acceptere en ansøger, der var dømt for tyveri til en stilling på deres arbejdsplads. Danskerne er overvejende negative over for dette spørgsmål på trods af, at de som tidligere nævnt tilkendegiver, at de mener, at tidligere straffede skal gives en ny chance for at indgå i samfundet. Forskellen er signifikant forskellig for undergrupperne køn og uddannelse. Kvinderne er markant mere negative end mændene over for ideen om at arbejde sammen med en person der tidligere er straffet for tyveri. Ligeledes er de erhvervsuddannede markant mere negative end de øvrige uddannelser i forhold til at arbejde sammen med tidligere straffede for tyveri. Figur 17: Hvis du afgjorde, hvem der skulle ansættes, ville du så acceptere en ansøger, der var dømt for tyveri til stillingen? (PDI-værdier) Alle -36 Mænd -29 Kvinder Op til 34 år år år og derover Grunduddannelse Erhvervsuddannelse Videregående uddannelse Endnu et paradoks opstår, når danskerne spørges, hvorvidt de ville kunne acceptere en ansøger, der er dømt for voldtægt. Her er holdningen blot endnu mere negativ. Således er der i endnu lavere grad villighed til at arbejde sammen med en tidligere voldtægtsstraffet sammenlignet med at arbejde sammen med en tidligere tyveristraffet. Der er signifikant forskel på samtlige undergruppers holdning til spørgsmålet. 24
25 Figur 18: Hvis du afgjorde, hvem der skulle ansættes, ville du så acceptere en ansøger, der var dømt for voldtægt til stillingen? (PDI-værdier) Alle -79 Mænd -70 Kvinder Op til 34 år år år og derover Grunduddannelse Erhvervsuddannelse Videregående uddannelse
26 PARADOKS 5: DANSKERNE OVERVURDERER HVOR MANGE DER ER DØMT FOR KRIMINALITET Danskerne tror, at mange flere er dømt for kriminalitet end hvad, der reelt er tilfældet. Dette gælder både når der spørges ind til antallet af personer med dansk oprindelse og når der spørges til antallet af personer med anden etnisk oprindelse end dansk. Ifølge ghettolisten fra 2011 er omkring 3% af beboerne i udsatte boligområder dømt for kriminalitet. I Danmark generelt er det ifølge ghettoen tilbage til samfundet lidt under 1%, der er dømt for kriminalitet. En tredjedel af danskerne gætter på det korrekte svar, nemlig at næsten ingen af beboerne i udsatte boligområder er dømt for kriminalitet. Hele 60% af danskerne overvurderer dog andelen af kriminelle blandt beboerne i ghettoerne. Ifølge beregninger fra Danmarks Statistik er andelen af personer med dansk oprindelse, der er dømt for kriminalitet, 4%. Andelen af personer med anden etnisk oprindelse end dansk, der er dømt, er 6%. 6 På trods af at det korrekte svar for begge etniske grupper er næsten ingen (mindre end 20%), er der flere (54%), der sætter krydset ved dette svar, når der spørges til de etniske danskere end når der spørges til personer med anden etnisk oprindelse end dansk, hvor 43% af danskerne sætter kryds ved næsten ingen. Alt i alt tror danskerne altså, at personer med anden etnisk oprindelse end dansk er mere kriminelle end, hvad tilfældet er. Det er således halvdelen (50%) af danskerne, der overvurderer indvandrernes og efterkommernes kriminalitetsrate. Men danskerne overvurderer også de etniske danskeres kriminalitetsrate: 40% af danskerne overvurderer andelen af danskere, der er blevet dømt for kriminalitet inden for det seneste år. 6 Det skal bemærkes, at ghettolistens opgørelsesmetode er forskellig fra Danmarks Statistiks opgørelsesmetode. Beregningerne fra Danmarks Statistisk bygger på antallet af skyldige personer i 2011 og én person kan godt være skyldig flere gange, og indgår dermed som flere skyldige personer. Omvendt bygger tallene fra ghettolisten på antallet af personer som er dømt en eller flere gange én person indgår kun én gang. Dermed oversestimerer tallene fra Danmarks Statistik, hvor mange personer der er blevet dømt i forhold til tallene fra ghettolisten. Tallene fra ghettolisten svarer bedst overens med den spørgsmålsformulering, der er anvendt i spørgeskemaet. 26
27 Figur 19: Danskernes opfattelse af andelen af tidligere straffede Hvor mange beboere i særligt udsatte boligområder "ghettoer" tror du, er dømt for kriminalitet? 35% 37% 15% 7% 1% 6% Hvor mange personer med anden etnisk oprindelse end dansk, tror du, er blevet dømt for kriminalitet det seneste år? 43% 33% 10% 6% 1% 6% Hvor mange personer med dansk oprindelse, tror du, er blevet dømt for kriminalitet det seneste år? 54% 32% 7% 1% 6% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90%100% Ingen Næsten ingen En del Omkring halvdelen De fleste Næsten alle Ved ikke Note til figuren: Det rigtige svar er markeret med en rød kasse. 27
28 METODE Datamaterialet fra undersøgelsen stammer fra en kombination af en webbaseret undersøgelse på Epinions Danmarkspanel blandt et repræsentativt udsnit af danskerne på 18 år og derover. Der er herudover lavet en telefonisk undersøgelse blandt ældre, som omfattede 125 telefoninterview. Interviewene er gennemført i perioden den 12. november til 23. november Datamaterialet er vejet i forhold til alder, køn og geografi. Resultaterne er derfor repræsentative for den voksne befolkning. Der er i alt indsamlet 1162 besvarelser, hvilket er en smule højere end den normale standard for denne type af undersøgelser. Antallet af besvarelser betyder, at der ved de fleste resultater er en statistisk usikkerhedsmargen på 2-4%. Der er beregnet signifikanstest via Pearsons Chi-Square. Når signifikansniveauet er under 0,05 er beregningen signifikant. 28
29 OM OS Vores kerne er faktabaserede konsulentydelser. Vi rådgiver typisk på baggrund af input fra organisationens stakeholders medarbejdere, medlemmer, kunder, samarbejdspartnere osv. 29
Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet
Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet Denne undersøgelse er udarbejdet på baggrund af i alt 1581 gennemførte interview med repræsentativt udvalgte danskere på 18 år og derover,
Læs mereArbejdspladstyverier. Rapport
Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen
Læs mereDANSKERNES OPFATTELSE AF KRIMINALITET I SAMFUNDET
DANSKERNES OPFATTELSE AF KRIMINALITET I SAMFUNDET TINE FUGLSANG JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR JUNI 2017 ISBN: 978-87-93469-08-2 Indhold 1. INDLEDNING... 2 2. METODE OG DATAINDSAMLING... 2 3. DANSKERNES
Læs mereUDSATHED FOR VOLD OG ANDRE FORMER FOR KRIMINALITET
UDSATHED FOR VOLD OG ANDRE FORMER FOR KRIMINALITET Offerundersøgelserne 2005-2017. Hovedtal. Af Anne-Julie Boesen Pedersen, Britta Kyvsgaard og Flemming Balvig Februar 2018 Justitsministeriet * Københavns
Læs mereKommunernes budgetter 2011
Kommunernes budgetter 2011 14734 KØBENHAVN Undersøgelse blandt børnechefer Juni 2011 EPINION KØBENHAVN EPINION AARHUS EPINION SAIGON RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 TYA@EPINION.DK
Læs mereKommunernes budgetter 2011
Kommunernes budgetter 2011 14737 KØBENHAVN Undersøgelse blandt ældrechefer Juni 2011 EPINION KØBENHAVN EPINION AARHUS EPINION SAIGON RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 TYA@EPINION.DK
Læs mereUdsathed for vold og andre former for kriminalitet
Justitsministeriets Forskningskontor Rigspolitiet Københavns Universitet Det Kriminalpræventive Råd Udsathed for vold og andre former for kriminalitet Offerundersøgelserne 2005-2018. Hovedtal. 1 Indledning
Læs mereBorgernes holdning til trafik
Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side
Læs mere50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund
Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når
Læs mereUndersøgelse af kommunikationsindsatsen under oktoberstormen Allan
Undersøgelse af kommunikationsindsatsen under oktoberstormen Allan Beredskabsstyrelsen Rigspolitiet RAPPORT November 2013 Indhold INDHOLD 1 2 Executive summary Side 3-5 Befolkningsundersøgelsen Side 6-17
Læs mereHoldninger til tortur. November 2012 KØBENHAVN EPINION OSLO EPINION AARHUS EPINION COPENHAGEN EPINION MALMÖ EPINION SAIGON
Holdninger til tortur 16179 November 2012 KØBENHAVN DIGNITY 3. dec 2012 EPINION COPENHAGEN EPINION AARHUS EPINION OSLO EPINION MALMÖ EPINION SAIGON RYESGADE 3F 2200 COPENHAGEN N DENMARK T: +45 87 30 95
Læs mereRetsudvalget REU alm. del Bilag 287 Offentligt
Retsudvalget 2011-12 REU alm. del Bilag 287 Offentligt Retsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 6. marts 2012 Kriminalitetsudviklingen i Danmark 2010 (Kriminalitet
Læs mereTilbagetrækning fra arbejdsmarkedet
December 2016 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Indhold Hovedresultater... 1 Forventet tilbagetrækningsalder... 2 Fastholdelse på arbejdsmarkedet... 4 Bekymringer på arbejdspladsen... 6 Arbejdsmarkedet...
Læs mereBEDRE PSYKIATRI En landsdækkende undersøgelse
x BEDRE PSYKIATRI En landsdækkende undersøgelse Århus 29. marts 2011 1 1. KORT OM EPINION Epinion gennemfører specialdesignede undersøgelser af høj kvalitet, som sikrer et solidt grundlag for optimale
Læs mereFaggruppernes troværdighed 2015
Faggruppernes troværdighed 2015 Radius Kommunikation November 2015 Troværdighedsanalysen 2015 Radius Kommunikation har undersøgt den danske befolknings holdning til forskellige faggruppers troværdighed.
Læs mereHR-målingen 2. runde. Forsvarskommandoen. Rapport November 2013
HR-målingen 2. runde Forsvarskommandoen Rapport November 2013 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt
Læs mereFaktaark om ungdomskriminalitet. 29. september 2011
Procent Faktaark om ungdomskriminalitet Indledning Ungdomskriminalitet er på sin vis et lidt misvisende begreb, idet kriminalitet som sådan langt hen ad vejen er et ungdomsfænomen. Unge mellem 15 og 24
Læs mereBefolkningsundersøgelse om cabotage-regler. Dansk Transport & Logistik (DTL)
t Befolkningsundersøgelse om cabotage-regler 16625 Dansk Transport & Logistik (DTL) 2. apr 2013 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Kort om Epinion... 3 2. Baggrund...
Læs mereIshøj Kommune. Tryghed i Vildtbanegård og Vejleåparken Maj 2013. Ishøj Kommune TNS
Tryghed i Vildtbanegård og Vejleåparken Maj 2013 Indhold 1 Indledning 3 2 Design 5 3 Baggrundsdata 7 4 Tryghedsbarometer 9 5 Konkrete tryghedsskabere 16 6 Konkrete utryghedsskabere 18 7 Trygge og utrygge
Læs mereMetodenotat SUNDHEDSSTYRELSEN TOBAKSFORURENET LUFT 2012 SEPTEMBER 2012 EPINION SAIGON EPINION AARHUS EPINION KØBENHAVN
TOBAKSFORURENET LUFT 2012 SUNDHEDSSTYRELSEN Metodenotat SEPTEMBER 2012 EPINION KØBENHAVN EPINION AARHUS EPINION SAIGON RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 SØNDERGADE 1A DK-8000 AARHUS
Læs mereIndholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3
Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2
Læs mereKØBENHAVN. 17. nov 2011 EPINION SAIGON
Bedre Psykiatri KØBENHAVN Imageundersøgelse 17. nov 2011 EPINION COPENHAGEN EPINION AARHUS EPINION SAIGON RYESGADE 3F 2200 COPENHAGEN DENMARK T: +45 70 23 14 23 E: INFO@EPINION.DK W: WWW.EPINION.DK SØNDERGADE
Læs mereDanskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012
Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede
Læs mereNotat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012
Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer
Læs mereKUNDECENTER 2012. Midttrafik. Kundetilfredshed September
KUNDECENTER 2012 Midttrafik Kundetilfredshed September Baggrund og anbefalinger Kundernes køn og alder Henvendelser ved personligt fremmøde Henvendelser per telefon Slippery slope og tilfredshed Historik
Læs mereBorgere og IT. Metodenotat/rapport. Grønlands Selvstyre. Digitaliseringsstyrelsen. 15. januar 2018
Borgere og IT Grønlands Selvstyre Digitaliseringsstyrelsen Metodenotat/rapport 15. januar 2018 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK OSLO SAIGON STAVANGER WIEN Undersøgelse af borgere og IT INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereSundhedsstyrelsen: Én af os. December 2012 KØBENHAVN EPINION OSLO EPINION AARHUS EPINION COPENHAGEN EPINION MALMÖ EPINION SAIGON
Sundhedsstyrelsen: Én af os 14568 December 2012 KØBENHAVN Primetime 13. dec 2012 EPINION COPENHAGEN EPINION AARHUS EPINION OSLO EPINION MALMÖ EPINION SAIGON RYESGADE 3F 2200 COPENHAGEN N DENMARK T: +45
Læs mereJUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED. Kriminel karriere og tilbagefald til ny kriminalitet blandt psykisk syge lovovertrædere
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED DECEMBER 2005 Kriminel karriere og tilbagefald til ny kriminalitet blandt psykisk syge lovovertrædere 1. Materiale Undersøgelsen er baseret på alle de personer, der
Læs mereMetodenotat SUNDHEDSSTYRELSEN DANSKERNES RYGEVANER 2011 DECEMBER 2011 EPINION SAIGON EPINION AARHUS EPINION KØBENHAVN
DANSKERNES RYGEVANER 2011 SUNDHEDSSTYRELSEN Metodenotat DECEMBER 2011 EPINION KØBENHAVN EPINION AARHUS EPINION SAIGON RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 SØNDERGADE 1A DK-8000 AARHUS C
Læs mereBorgere og IT. Metodenotat/rapport. Grønlands Selvstyre. Digitaliseringsstyrelsen. 29. juli 2016
Borgere og IT Grønlands Selvstyre Digitaliseringsstyrelsen Metodenotat/rapport 29. juli 2016 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK OSLO SAIGON STAVANGER WIEN INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 2 2.
Læs mereDANSKERNES RYGEVANER Metodenotat SUNDHEDSSTYRELSEN DECEMBER 2012 EPINION SAIGON EPINION AARHUS EPINION KØBENHAVN
DANSKERNES RYGEVANER 2012 SUNDHEDSSTYRELSEN Metodenotat DECEMBER 2012 EPINION KØBENHAVN EPINION AARHUS EPINION SAIGON RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 SØNDERGADE 1A DK-8000 AARHUS C
Læs mere- Knap halvdelen af befolkningen er helt eller overvejende enige i, at vikarer har lav status blandt de fastansatte.
Analysenotat Befolkningsundersøgelse om vikarbureauer Til: Fra: Dansk Erhverv/LBU Capacent har på vegne af Dansk Erhverv gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt befolkningen på 18 år eller derover.
Læs mereMarkant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner
Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning
Læs mereUdviklingen i børne- og ungdomskriminalitet
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR APRIL 2012 Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet 2001-2011 Med henblik på at vurdere udviklingen i den registrerede børne- og ungdomskriminalitet er der fra Rigspolitiet
Læs mereÅrsrapport for 2014. Videncenter for Arbejdsmiljø. 3. marts 2015 EPINION SAIGON EPINION AARHUS EPINION COPENHAGEN
Årsrapport for 2014 Videncenter for Arbejdsmiljø 3. marts 2015 EPINION COPENHAGEN RYESGADE 3F 2200 COPENHAGEN DENMARK T: +45 70 23 14 23 E: INFO@EPINION.DK W: WWW.EPINION.DK EPINION AARHUS SØNDERGADE 1A
Læs mereIndvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere
1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere
Læs mereHR-målingen 3. runde. Forsvarskommandoen. Rapport Marts 2014
HR-målingen 3. runde Forsvarskommandoen Rapport Marts 2014 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt
Læs mereTryghed og holdning til politi og retssystem
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR JANUAR Tryghed og holdning til politi og retssystem Danmark i forhold til andre europæiske lande. UNDERSØGELSENS MATERIALE I etableredes European Social Survey (ESS),
Læs mereRapport Survey om medborgerskab blandt unge. Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen (BIF) December 2018
Rapport Survey om medborgerskab blandt unge Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen (BIF) December 2018 Moos-Bjerre A/S Vartov, Farvergade 27A 1463 København K moos-bjerre.dk 2
Læs mereAfrapportering af undersøgelse om forældrenetværk
` Afrapportering af undersøgelse om forældrenetværk KØBENHAVN Det Kriminalpræventive Råd SEPTEMBER 2012 EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 EPINION AARHUS SØNDERGADE
Læs mereBryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse?
Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 12 Formålet med dette analysenotat er at belyse udviklingen i andelen af unge 25-årige, der
Læs mereSolidaritet, risikovillighed og partnerskønhed
Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool
Læs mereDet fri indland. 23. mar 2015
t Det fri indland Spørgsmål: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: De sociale medier betyder, at jeg er mindre nærværende, når jeg er sammen med andre mennesker DR 19160 23. mar 2015 AARHUS COPENHAGEN
Læs mere43 pct. mener at skattesystemet for lønmodtagere er enkelt, mod tidligere 48 pct. i 2010 og 50 pct. i 2088.
Skatteudvalget 2012-13 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 155 Offentligt Notat Koncerncentret Borger og virksomhed Indsats og analyse 23. august 2012 Borgerne oplever øget risiko for at blive opdaget
Læs mereUndersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde
Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen
Læs mereEFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012
EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012 INDHOLD 1 2 3 4 5 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Side 3 ØKONOMISKE EFFEKTER PÅ KORT SIGT Side 10 GÆSTERNES VURDERING AF HOLSTEBROEGNEN Side 18 BORGERNES
Læs mereRen By-kampagnen 2012
Ren By-kampagnen 2012 Aarhus Kommune Natur & Miljø Kendskabsmåling Om kampagnemålingen 2012 Aarhus Kommune råder over et borgerpanel med bredt repræsenterede medlemmer over 18 år - alle bosat i Aarhus
Læs mereKriminalitet og alder
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPTEMBER 2014 Kriminalitet og alder Udviklingen i strafferetlige afgørelser 2004-2013 Dette notat angår udviklingen i den registrerede kriminalitet i de seneste ti
Læs mereSommermåling - Indland. Danmarks Radio. 29. jun 2015
t Sommermåling - Indland Danmarks Radio 29. jun 2015 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Frekvenser... 3 2. Kryds med alder... 6 3. Kryds med køn... 9 4. Kryds
Læs mereTryghed og holdning til politi og retssystem
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPTEMBER 01 Tryghed og holdning til politi og retssystem En sammenligning mellem Danmark og andre europæiske lande 1. UNDERSØGELSENS MATERIALE I 001 etableredes European
Læs merePR-analyse om psykisk sygdom - SUF Københavns Kommune. 11. feb 2016
t PR-analyse om psykisk sygdom - SUF Københavns Kommune 20204 20204 11. feb 2016 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Kort om Epinion... 3 2. Baggrund... 4 3. Frekvenser...
Læs mereKriminalitet og alder
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2015 Kriminalitet og alder Udviklingen i strafferetlige afgørelser 2005-2014 Dette notat angår udviklingen i den registrerede kriminalitet i de seneste ti
Læs mere- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg
FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode
Læs mereOmdømmeundersøgelse af Danmarks Statistik
5. november 18 Omdømmeundersøgelse af Danmarks Statistik I foråret 18 har Epinion gennemført en undersøgelse af den danske befolknings kendskab og tillid til Danmarks Statistik ved at spørge et repræsentativt
Læs merePåskemåling - E&Ø. 23. mar 2015
t Påskemåling - E&Ø 19160 DR 23. mar 2015 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Frekvenser... 3 2. Kryds med alder... 7 3. Kryds med køn... 11 4. Kryds med Partivalg...
Læs mereHVAD GØR EN BY ATTRAKTIV AT LEVE I? BORGERUNDERSØGELSE I SYV DANSKE BYER
HVAD GØR EN BY ATTRAKTIV AT LEVE I? BORGERUNDERSØGELSE I SYV DANSKE BYER INDHOLD INTRODUKTION Metode, undersøgelsens spørgsmål og baggrundsvariable RESULTATER PÅ TVÆRS AF SYV BYER Største gaps, borgernes
Læs mereBALANCE OG LIGESTILLING. RAPPORT Februar 2019
BALANCE OG LIGESTILLING RAPPORT Februar 2019 BAGGRUND OG FORMÅL FORMÅL Epinion har i samarbejde med FH foretaget en bred undersøgelse af familie-arbejdslivs balancen og ligestilling blandt lønmodtagere
Læs merePOLITIETS TRYGHEDSINDEKS
POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN I: DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK HELE DANMARK DECEMBER 2015 1. INDHOLD 2. INDLEDNING... 3 3.
Læs mere0%
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR JUNI 2010 Kvinders andel af kriminalitet, 1980-2008 Til brug for en beskrivelse af udviklingen i kvinders kriminalitet er der indhentet statistiske oplysninger fra
Læs mereDanskerne er blevet mere demensvenlige.
Danskerne er blevet mere demensvenlige Undersøgelse af danskernes viden og holdning til demenssygdomme 16 1. Resumé... 1. Flere ved mere og færre ingenting om demens... 3. Flere ved hvordan de kan hjælpe
Læs mereArbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer
11. januar 2016 Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 68 procent af FOAs privatansatte medlemmer er helt eller delvist enige i, at arbejdsmiljøet generelt er godt på deres arbejdsplads. Det
Læs mereTrivselsundersøgelse
Trivselsundersøgelse Kommunerapport April 2010 Netop at tage fat i trivselsarbejdet er et kodeord. For hvis undersøgelsen står alene og ikke bliver fulgt op på, er den stort set værdiløs. Derfor er der
Læs mereOK-måling marts 2018 BUPL. 15. mar 2018 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK OSLO SAIGON STAVANGER WIEN 1
OK-måling marts 2018 2018776 BUPL 15. mar 2018 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK OSLO SAIGON STAVANGER WIEN 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Kort om Epinion... 3 2. Baggrund... 4 3. Frekvenser... 5 4.
Læs mereKriminalitet blandt udsatte børn og unge i Danmark
Kriminalitet blandt udsatte børn og unge i Danmark Af Mette Egsdal (meeg@kl.dk) og Signe Frees Nissen Formålet med dette analysenotat er at belyse kriminaliteten blandt udsatte børn og unge i Danmark.
Læs mereKendskabsmåling af Væksthusene
Kendskabsmåling af Væksthusene Epinion for Erhvervsstyrelsen Runde 9, juni 2011 Juni 2012 Hovedkonklusioner & Anbefalinger Kendskab og brug 3 6 Brugeroplevelsen 9 Ikke-brugernes opfattelse 17 Væksthusets
Læs mereDet fri indland. 23. mar 2015
t Det fri indland Spørgsmål: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Der bør indføres en grænse for, hvor mange børn der maksimalt må være pr. voksen ansat i daginstitutionerne? DR 19160 23. mar
Læs mereDet Kriminalpræventive Råd
Det Kriminalpræventive Råd Befolkningsundersøgelse af danskernes erfaringer, holdninger og viden i forhold til hæleri. Web- og telefonundersøgelse foretaget 17. november 5. januar 2015/16 2311 respondenter
Læs mereKendskabet til Nota maj 2013
t Kendskabet til Nota - 2013 15351 13. maj 2013 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Kort om Epinion... 3 2. Baggrund... 4 3. Frekvenstabeller... 5 4. Kryds med
Læs mereOm de fem segmenter. De overbeviste 24 % De tillidsfulde 15 % De positive 38 % De negative 9 % De skeptiske 14 %
Rapport Oktober 2015 Om de fem segmenter I rapporten skelnes der mellem følgende fem segmenter: De overbeviste, som synes, de ved meget og er moderate eller stærke tilhængere af udviklingsbistand De tillidsfulde,
Læs mereØKONOMISK EVALUERING AF ESBJERG DØGNREHABILITERING
ØKONOMISK EVALUERING AF ESBJERG DØGNREHABILITERING ESBJERG KOMMUNE ÅRHUS MAJ 2011 EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 TYA@EPINION.DK EPINION AARHUS SØNDERGADE 1A DK-8000
Læs mereKvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet
Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort
Læs mereAnalyse af dagpengesystemet
Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger
Læs mereDet fri indland. 23. mar 2015
t Det fri indland Spørgsmål: Synes du, at det er en god ide, at kriminelle med domme på op til seks måneder har mulighed for at afsone deres dom i hjemmet med fodlænke frem for i et fængsel? DR 19160 23.
Læs mereDanskerne bryder stadig loven på nettet
ANALYSE Danskerne bryder stadig loven på nettet Resumé Det lovlige marked for streamingtjenester bliver stadigt større, og som forbruger kan du i dag vælge mellem en lang række udbydere inden for tv-serier
Læs mereJUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2017
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2017 NYE FORANSTALTNINGSDOMME I 2016 I forbindelse med en lovændring vedrørende tidsbegrænsning af foranstaltninger efter straffelovens 68 og 69 blev det besluttet,
Læs mereStress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...
Læs mereUndersøgelse om arbejdstid
Undersøgelse om arbejdstid 2019397 FOA 30. okt 2018 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK OSLO SAIGON STAVANGER WIEN 1 1. KORT OM EPINION Epinions kerneforretning har gennem mere end 10 år været faktabaserede
Læs mereTRYGHEDSINDEKS POLITIETS
POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN I: DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER I DANMARK DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK HELE DANMARK MARTS 15 TAK Rigspolitiet takker Peter
Læs mereRapport: Danskernes forhold til Dannebrog Del 2 af undersøgelse af danskernes bånd til det danske mindretal i Sydslesvig
Rapport: Danskernes forhold til Dannebrog Del 2 af undersøgelse af danskernes bånd til det danske mindretal i Sydslesvig Indhold 1. Konklusioner (side 3) 2. Om undersøgelsen (side 5) 3. Danskernes brug
Læs mereVoksne med Handicap 2014
Brugertilfredshedsundersøgelse Voksne med Handicap 2014 Bostøtte, Bofællesskaber og Boformer UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15 8000 Aarhus
Læs mereKriminalitet og alder
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPTEMBER 2012 Kriminalitet og alder Udviklingen i strafferetlige afgørelser 2003-2012 Dette notat angår udviklingen i den registrerede kriminalitet i de seneste ti
Læs mereTHE TALL SHIPS RACES 2013
THE TALL SHIPS RACES 2013 RAPPORT GÆSTEANALYSE JULI 2013 Indhold INDHOLD 1 2 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Side 3 HVOR KOMMER GÆSTERNE FRA? Side 6 3 HVORDAN BESØGES BEGIVENHEDEN? Side 9 4 HVAD SYNES DE OM
Læs mereDanskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2013
Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2013 Danida RAPPORT KØBENHAVN JANUAR 2014 EPINION COPENHAGEN RYESGADE 3F 2200 COPENHAGEN DENMARK +45 70 23 14 23 EPINION AARHUS NORDHAVNSG ADE 1-3
Læs mereTeknisk note nr. 5. Teknisk notat om kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere med særligt henblik på straffelovsovertrædelser blandt unge mænd
Teknisk note nr. 5 Teknisk notat om kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere med særligt henblik på straffelovsovertrædelser blandt unge mænd Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens
Læs mereT A B E L R A P P O R T, T E L F O N U N D E R S Ø G E L S E A P R I L
BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE GRØN OMSTILLING OG VINDMØLLER PÅ BORNHOLM T A B E L R A P P O R T, T E L F O N U N D E R S Ø G E L S E A P R I L 2 0 1 9 P R O J E K T L E D E R E : C O N N I E F. L A R S E N
Læs mereBeskæftigelsestryghed blandt studerende
Side 1 af 6 Beskæftigelsestryghed blandt studerende TRYGHED PÅ ARBEJDSMARKEDET JANUAR 2019 Side 2 af 6 Indholdsfortegnelse 1. Om undersøgelsen af tryghed på arbejdsmarkedet... 3 2. Beskæftigelsestryghed...
Læs mereSocialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014
Brugertilfredshedsundersøgelse Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Delrapport: Boformer UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15 8000 Aarhus C
Læs mereKlimabarometeret. Februar 2010
Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt
Læs mereRisikoungdom. v/rådgivende Sociologer
Risikoungdom v/rådgivende Sociologer SSP samarbejdet og social kapital SSP-samarbejdet er et samarbejde mellem forvaltningsområdet for børn & unge med særligebehov, skole og politiet. Formålet med SSP-samarbejdet
Læs mereDR Flygtninge. Danmarks Radio. 10. sep 2015
t DR Flygtninge Danmarks Radio 10. sep 2015 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Frekvenser... 3 2. Kryds med alder... 13 3. Kryds med køn... 23 4. Kryds med Partivalg...
Læs mereUNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE
Grafikrapport UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE I Københavns Kommune Interviewperiode: Projektnr.: 17. - 25. november 2005 52924 Rapporteringsmåned: Supplerende rapport, februar 2006 Kunde:
Læs mereAkademikeres psykiske arbejdsmiljø
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...
Læs mereSOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION
SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de, befolkningen debatterer mere politiske emner men det varierer med bl.a.
Læs mereNOTATSERIE. Medborgerskab 2019 Notat nr. 3: Nydanskeres forhold til Danmark og det danske sprog
NOTATSERIE Medborgerskab 2019 Notat nr. 3: Nydanskeres forhold til Danmark og det danske sprog September 2019 Hovedpointer Langt de fleste indvandrere og efterkommere (herefter nydanskere) taler dansk
Læs mereProduktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014
Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold
Læs mereMinedrift ved Kvanefjeld
HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL Minedrift ved Kvanefjeld - en undersøgelse af befolkningens holdning til etablering af minen Undersøgelsen er gennemført på foranledning af
Læs mereDanmarks Radio. 12. jan 2017
t Spørgsmål: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Det er i orden, at man slår en indbrudstyv med et boldtræ for at jage vedkommende ud af ens hjem, uanset om indbrudstyven er truende eller ej
Læs merePåskemåling - Detektor. 23. mar 2015
t Påskemåling - Detektor 0 DR. mar 0 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA INDHOLDSFORTEGNELSE. Frekvenser.... Kryds med alder.... Kryds med køn.... Kryds med Partivalg.... Om Undersøgelsen...
Læs mereSvinekød og svinetransporter
DR Svinekød og svinetransporter Rapport - Epinion A/S 3. april 2007 Indholdsfortegnelse 1 Kort om Epinion A/S...4 2 Baggrund...5 2.1 Indledning...5 3 Frekvenser...6 4 Krydstabuleringer...7 5 Undersøgelsens
Læs mereBefolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:
Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt
Læs mere