HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 14. december 2016

Transkript

1 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 14. december 2016 Sag 194/2016 A (advokat Jytte Smidstrup, beskikket) mod B (advokat Anne-Mette Larsen Rahbek, beskikket) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Viborg den 2. februar 2016 og af Vestre Landsrets 4. afdeling den 7. juni I påkendelsen har deltaget fem dommere: Lene Pagter Kristensen, Jon Stokholm, Henrik Waaben, Oliver Talevski og Jan Schans Christensen. Påstande Kærende, A, har nedlagt påstand om, at Retten i Viborgs kendelse af 2. februar 2016 stadfæstes. Indkærede, B, har nedlagt påstand om, at Vestre Landsrets kendelse af 7. juni 2016 stadfæstes. Supplerende sagsfremstilling Ved Byretten i Sofias kendelse af 19. maj 2011 blev parterne skilt på nærmere angivne vilkår. I den oversatte kendelse hedder det bl.a.: Ægteskabet opløses på grund af artikel 50 af familieloven, og overenskomsten om vilkårene bekræftes som værende legitime og opfylder kravene i familielovens artikel 51,

2 - 2 - AFGØRELSE Ægteskabet mellem B og A opløses grundet gensidig enighed. Forældremyndigheden over det mindreårige barn C overgives til moderen A,, hvorfor faderen B, får ret til personlige kontakter med barnet C den første og tredje weekend af hver måned i tidsrummet klokken 10:00 lørdag til klokken 18:00 søndag inklusive overnatning samt 20 dage i løbet af sommeren i et tidsrum som ikke falder sammen med moderens årlige ferie. Når årstallet er lige kan faderen have børnene hos sig i julen, fem dage fra d. 24. december klokken 10:00 til den 28. december klokken 18:00 og når årstallet er ulige tal kan faderen have børnene hos sig i fem dage over nytår fra d. 29. december klokken 10:00 til d. 2. januar klokken 18:00. Faderen B kan hente børnene på deres fødselsdage i ulige år. Forældremyndigheden over det mindreårige barn D, skal overgives til moderen A, hvorfor faderen B, får ret til personlige kontakter med barnet D den første og tredje weekend af hver måned i tidsrummet klokken 10:00 lørdag til klokken 18:00 søndag inklusive overnatning samt 20 dage i løbet af sommeren i et tidsrum som ikke falder sammen med moderens årlige ferie. Når årstallet er lige kan faderen have børnene hos sig i julen, fem dage fra d. 24. december klokken 10:00 til den 28. december klokken 18:00 og når årstallet er ulige tal kan faderen have børnene hos sig i fem dage over nytår fra d. 29. december klokken 10:00 til d. 2. januar klokken 18:00. Faderen B kan hente børnene på deres fødselsdage i ulige år. Kredsretten i Sofia traf den 16. november 2012 afgørelse om, at der kunne udstedes pas til børnene alene med moderens samtykke, jf. 127 a, stk. 2, i den bulgarske familielov, sammenholdt med 76, pkt. 9, i lov om bulgarske personlige dokumenter. Kredsretten bestemte samtidig, at børnene kunne udrejse af Bulgarien alene med samtykke fra moderen i et ubegrænset antal rejser til EU-lande, Serbien, Montenegro, Kroatien, Makedonien, Bosnien-Herzegovina, Tyrkiet, Schweiz og USA i et tidsrum, hvor det ikke er fastlagt, at [faderen] afholder det retsbestemte samvær med børnene, således at det undtagelsesvis sker ikke mere end en weekend af den tid, som tilkommer ham. Byretten i Sofia stadfæstede den 16. juni 2014 kredsrettens afgørelse. Det fremgår af sagen, at A med sin danske ægtefælle og begge børn i september 2015 forlod Bulgarien for at bosætte sig i Danmark uden Bs viden og samtykke. I sin egenskab af centralmyndighed i henhold til Haagerkonventionen af 25. oktober 1980 om de civilretlige virkninger af internationale barnebortførelser sendte det bulgarske justitsmini-

3 - 3 - sterium ved brev af 5. november 2015 til Social- og Indenrigsministeriet i Danmark en ansøgning fra B om hjembringelse af børnene til Bulgarien. Efter anmodning fra Retten i Viborg (fogedretten) afgav det bulgarske justitsministerium den 5. januar 2016 en erklæring, hvori det hedder bl.a.: I forbindelse med anmodningen fra den danske domstol Retten i Viborg i medfør af artikel 15 i Haagerkonventionen fra 1980 om de civilretlige virkninger af internationale barnebortførelser (Haagerkonventionen) vedrørende ansøgning fra B, far til C og D, om tilbagegivelse af børnene til den stat, hvor de har bopæl Republikken Bulgarien, anmoder vi Dem om at tage hensyn til følgende: I overensstemmelse med artikel 6 i Haagerkonventionen udøver det bulgarske Justitsministerium gennem Direktoratet for International retsbeskyttelse af børn og internationale adoptioner funktionen som den bulgarske centralmyndighed. I egenskab heraf udarbejder Ministeriet udtalelser på anmodning af judicielle eller administrative myndigheder i henhold til artikel 15 i Haagerkonventionen. Denne rettighed er blevet tildelt den bulgarske centralmyndighed med særlig bestemmelse af den bulgarske Lov om beskyttelse af børn, som fastlægger reglerne i den nationale lovgivning for behandlingen af ansøgninger indgivet i henhold til Haagerkonventionen fra I medfør af artikel 22e i den bulgarske Lov om beskyttelse af børn, hvis en udenlandsk domstol anvender artikel 15 i Haagerkonventionen, så er det bulgarske Justitsministerium den kompetente myndighed, der skal fastslå retsstridigheden af barnets fjernelse eller tilbageholdelse i de tilfælde, hvor forældremyndigheden ikke er under retslig behandling på dette tidspunkt. Den bulgarske centralmyndighed fastholder, at C og D tilbageholdes ulovligt i Danmark ifølge lovgivningen i den bulgarske stat, hvor børnene havde bopæl umiddelbart før deres ulovlige tilbageholdelse. Der er følgende betragtninger hertil: Som det fremgår af de faktiske omstændigheder i hr. Bs ansøgning, indgik han ægteskab med fr. A d og de har fået to børn i ægteskabet: A, født d i Sofia, Bulgarien, og D, født d i Sofia, Bulgarien. Forældrenes ægteskab bliver bragt til ophør ved skilsmisse efter fælles overenskomst i henhold til Sofia distriktsdomstols retsafgørelse Nr. III / Med samme retsafgørelse godkender domstolen aftalen mellem forældrene forældremyndigheden over de to mindreårige børn bliver tildelt moderen, og faderen får samværsret. Efter skilsmissen indgår fr. A ægteskab med E, dansk statsborger, født d Det fremgår af attesterne om fast bopæl og aktuel adresse, der er vedlagt ansøgningen i henhold til Haagerkonventionen, at de to ægtefæller og børnene havde bopæl i Sofia, Bulgarien.

4 - 4 - Da fr. A konsekvent har forhindret faderens samværsret, som det fremgår af dokumenterne vedlagt ansøgningen, var hr. B uenig i at børnene skulle forlade Bulgarien. I medfør af Sofia distriktsdomstols afgørelse Nr. III af d , bekræftet af Sofia byrets afgørelse Nr. 4373/ , gav retten tilladelse til udstedelse af pas til børnene samt til at de skulle kunne forlade Republikken Bulgarien kun med samtykke fra deres mor for et ubegrænset antal af rejser til EU-landene, Serbien, Montenegro, Kroatien, Makedonien, Bosnien-Hercegovina, Tyrkiet, Schweiz og USA i det tidsrum, i hvilket der ikke var blevet fastslået, at faderen skulle udøve sin samværsret, som retten havde tildelt ham undtagelsesvis og kun for maks. en weekend fra den tid, der er blevet fastslået til faderens samvær. På trods af Sofia byrets afgørelse Nr. 4373/ har moderen fortsat forhindret faderen i at se sine døtre. Da hr. B besøger Cs og Ds skole for at lykønske dem med første skoledag d. 2015, finder han ud af, at børnene ikke længere går på denne skole, og at de skulle bo i udlandet. Hr. B har en telefonsamtale med fr. A, og hun bekræfter, at børnene befinder sig i Danmark. I betragtning af de faktiske omstændigheder i sagen, anmoder det bulgarske Justitsministerium den danske domstol om at tage hensyn til følgende argumenter i overensstemmelse med den gældende bularske lov i henhold til artikel 3 i Haagerkonventionen: 1. Hovedreglen i den bulgarske Familielov vedrørende udøvelsen af forældremyndighed (rettigheder og pligter) baserer på forældrenes fælles forældermyndigheds-indehaverskab: forældrene udøver deres forældremyndighed (rettigheder og pligter) over deres børn sammen ex lege: alene eller i fællesskab og efter fælles overenskomst i barnets interesse (art. 123, stk. 1 og stk. 2 i den bulgarske Familielov (FL)). Loven tillader ændring af denne udøvelse af fælles forældremyndighed ved forældrenes skilsmisse eller separation. I disse tilfælde er forældremyndigheden ikke længere fælles, men bliver til eneret til forældremyndighed. I den foreliggende sag om børnene C og D har Sofia distriktsdomstol med skilsmisseafgørelse Nr. III / godkendt aftalen mellem forældrene vedrørende de efter den bulgarske Familielov obligatoriske spørgsmål, navnlig: børnenes bopæl, udøvelsen af forældremyndighed (rettigheder og pligter), samværsforhold og forsørgerpligt over for børnene, brug af familiens bopæl, underholdspligt mellem ægtefællerne, brug af efternavnet (art. 51, stk. 1 i FL). Forældrene aftaler, at moderen skal have eneret til forældremyndighed, dvs. hun skal tage sig af den daglige pasning og pleje i forbindelse med børnenes person og opdragelse, og faderen skal have samværsret. Ifølge den bulgarske familielovgivning og den faste retspraksis, skal barnet have bopæl hos den forælder, der får tildelt forældremyndighed efter skilsmissen/separationen. Med hensyn til den kendsgerning, at fr. A ifølge retsafgørelsen har fast bopæl i Bulgarien, Sofia, har retten godkendt aftalen mellem forældrene moderen skal have forældremyndighed og Cs og Ds bopæl skal være hos hende på vores stats område. Hr. Bs samværsforhold, der er omfattende beskrevet i retsafgørelsen, er også afgjort under hensyntagen til børnenes bopæl i Bulgarien. I den af retten godkendte aftale er der ingen antydning

5 - 5 - af, at fr. A har til hensigt at bo i udlandet, og der er ingen samtykke fra hr. Bs side, om at børnenes bopæl skulle ændres. 2. Her opstår følgende spørgsmål efter at forældrene fr. A og hr. B har indgået aftale, om at moderen skal udøve forældremyndighed (rettigheder og pligter), har hun eneret til at ændre børnenes bopæl til en anden stat, uden faderens samtykke. Som det fremgår af de ovennævnte bestemmelser i art. 51, stk. 1 i FL, behandles i den bulgarske familielovgivning barnets bopæl særskilt, på lige fod med udøvelsen af forældremyndighed og samværsretten. Når forældrene bliver skilt / separeret, kræver loven altid at bopælen skal behandles særskilt og på lige fod med udøvelsen af forældremyndighed. Dette betyder, at fastlæggelsen af barnets bopæl ikke er en del af de rettigheder, som den forælder, der har eneret til forældremyndighed, får tildelt. Ændring af barnets bopæl kræver samtykke fra begge forældre, uanset om de bor sammen eller er skilt / separeret. Dette har til formål at beskytte den anden forælders interesser i forbindelse med opretholdelsen af hans/hendes kontakt og forhold med barnet samt at garantere barnets ret til at bevare personlig kontakt med begge sine forældre. Netop på grund af at spørgsmålet om barnets bopæl bestemmes af begge forældre, bestemmes også spørgsmålene om udstedelsen af pas til barnet (art. 45 i Loven om bulgarske personlige dokumenter) samt barnets rejser ud af landet (art. 76, p. 9 i Loven om bulgarske personlige dokumenter) efter fællesoverenskomst. Derfor må fr. A ifølge hypotesen om hendes eneret til forældremyndighed efter skilsmissen fra hr. B ikke ændre børnenes bopæl alene, uden faderens samtykke. Denne konklusion følger også af den faste retspraksis i de bulgarske domstole vedrørende dette spørgsmål. Hvis omstændighederne ændres med tiden, og der opstår behov for at ændre barnets bopæl, fastsætter den bulgarske Familielov, at dette kan afgøres inden for en ny retssag, hvis forældrene ikke bliver enige om det. Fr. A har set bort fra denne mulighed, og har selv bestemt at ændre børnenes bopæl alene, hvilket er i strid med den bulgarske familielovgivning og krænker hr. Bs rettigheder, om hvilke de har indgået en aftale, godkendt af den bulgarske domstol. 3. Som nævnt i p.2. ovenfor bestemmes ifølge bulgarsk lovgivning alle spørgsmål i forbindelse med barnets rejser til udlandet samt udstedelsen af de hertil nødvendige personlige dokumenter efter fællesoverenskomst mellem forældrene. Hvis forældrene ikke kan opnå overenskomst om det, skal tvisten afgøres ved retten, idet retsafgørelsen erstatter den ene forælders indsigelse. I denne forbindelse har D og C forladt Bulgarien på baggrund af Sofia distriktsdomstols retsafgørelse Nr. III af d , med hvilken domstolen tillader fr. A at få udstedt pas til børnene og at rejse med dem i udlandet. Man skal alligevel fremhæve, at retsafgørelsen handler om rejser til udlandet, dvs. midlertidigt ophold i udlandet (ud- og tilbagerejse), og ikke om flytning i forbindelse med permanent ændring af bopæl i en anden stat. I rettens begrundelse er der udtrykkeligt anført, at moderen og hendes nye ægtefælle E er permanent bosat i Bulgarien (s. 2 i Sofia byrets Afgørelse Nr. 4373/ ). Det er også fremhævet, at børnenes rejser skal kun finde sted i det tidsrum, i hvilket det ikke

6 - 6 - er beregnet, at ansøgeren skal udøve sin samværsret med børnene, hvilken forældrene har indgået en aftale om (s. 5 i samme retsafgørelse). I denne forstand skal Ds og Cs tilbageholdelse i Danmark betragtes som ulovlig, da den er i strid med to retsafgørelser, truffet af bulgarske domstole skilsmisseafgørelsen og afgørelsen om børnenes rejser til udlandet. Tilbageholdelsen skal betragtes som ulovlig også i henhold til de grundlæggende principper i den bulgarske familielovgivning vedrørende forholdet mellem forældre og børn. Børnenes tilbageholdelse i Danmark med den hensigt at ændre deres bopæl er i modstrid med hr. Bs udtrykte vilje, såvel hvad angår staten, i hvilken han ønsker, at hans børn skal bo, som udøvelsen af hans rettigheder inden for rammerne for det fastlagte samvær. Ansøgerens ønske om at bevare kontakten med hans døtre og at være en del af deres liv bekræftes af hans konstante forsøg på at mødes med dem. Da han finder ud af, at D og C har forladt landet, finder han sig ikke i det, efter hans anmeldelse bliver en national og international eftersøgning sat i gang, og han har besluttet sig for at træffe de nødvendige lovgivningsmæssige foranstaltninger i forbindelse med tilbagegivelsen af børnene til Bulgarien. I betragtning af ovenstående anmodes den danske domstol om at godkende denne udtalelse som erklæring i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i artikel 15 i Haagerkonventionen, som bekræftelse på at børnene Ds og Cs tilbageholdelse i Danmark er ulovlig, med de deraf følgende retlige konsekvenser i forbindelse med deres tilbagegivelse til den stat, hvor børnene har bopæl Republikken Bulgarien. Sagen blev foretaget i fogedretten den 25. januar Af retsbogen fremgår bl.a.: Det fremgår af sagen, at parterne blev skilt ved afgørelse af 2011, hvor A fik forældremyndigheden over parternes fælles børn, C på 10 år (født den 2005) og D på 8 år (født 2007), mens B fik samvær med pigerne. Pigerne boede umiddelbart før flytningen til Danmark hos A i en lejlighed i Sofia i Bulgarien. B havde sidste samvær med pigerne 6. september 2015 og pigerne var ikke i skole, da B kom for at besøge dem den B nedlagde herefter påstand om, at fogedsagen fremmes til udlevering af pigerne C og D i henhold til Haagerkonventionen af 25. oktober 1980, og om fastsættelse af samvær. A nedlagde påstand om, at anmodningen om udleveringen af pigerne til Bulgarien nægtes fremme, og at spørgsmålet om samvær ikke behandles under denne sag, da dette henhører under Statsforvaltningen. Det blev oplyst, at der verserer sag ved Statsforvaltningen om samværsspørgsmålet. B forklarede bl.a., at han er 44 år gammel. Han har fire børn. C og D, der er 10 og 8 år gammel. Derudover har han to børn med sin nye kone. De to andre børn er 3 år gammel

7 - 7 - og ½ år gammel. Hans nye kone hedder F. Når han havde samvær med C og D var F også til stede. Han havde samvær med C og D i weekenderne. C og D har også set hans to børn på ½ og 3 år. De har det godt alle sammen, når de er sammen. C og D var ikke kede af samværene. Han syntes faktisk, at C og D til tider var anspændt, når de skulle tilbage til deres mor. A og ham har nok haft fire-fem sager kørende mod hinanden i Bulgarien. Den første sag var fra 2011/2012. De andre har været i 2015 efter bortførelsen af C og D. Der har også været sager om manglende udlevering af C og D til samvær. Lige nu er der en straffesag kørende mod A. Den første sag fra 2011/2012 angår As tilknytning til Jehovas Vidner. Sagen kører i en anden instans nu. Sagen drejer sig om, at han er imod, at børn under 18 år bliver religiøst påvirket og religiøst opdraget. Man kan godt føre en sådan sag i Bulgarien, selv om man ikke har forældremyndigheden over børnene. Forældrenes rettigheder er ens for begge forældre. Bopælen er hos A, men hun har ikke forældremyndigheden alene. Forældremyndigheden er hos begge forældre. Forældrerettighederne er også ens for begge forældre. Afgørelsen om skilsmisse (sagens bilag 7) angår udøvelse af forældreretten. Forældreretten er bl.a. bopæl. Selve forældremyndigheden har de begge. Begge parter skal bl.a. underskrive/give samtykke til udstedelse af pas til pigerne. Efter skilsmissen købte han en lejlighed til A, C og D, som de kunne bo i. De ejer lejligheden med 1/3 hver. Pigerne kan ikke skifte bopæl, medmindre forældrene er enige. Indtil pigerne bliver 14 år gammel, skal de være enige. Han er Ortodoks Kristen. C og D er ikke opdraget som Jehovas Vidner. De har holdt jul og fødselsdag m.v. Da han blev gift med A, viste han godt, at hun var Jehovas Vidne. Det havde han ikke problemer med. Men han havde problemer med, at C og D skulle opdrages til at være Jehovas Vidner. Psykolograpporten i Jehovas Vidne sagen slår fast, at det er dybt skadeligt for pigerne. Pigerne har været ude at banke døre for at prædike Jehovas Vidne. Han er civilingeniør og ejer en privat virksomhed med 65 ansatte. Han ejer fire restauranter, hvoraf han driver de to og udlejer to. Han ejer tre lejligheder og 11 butikker, som han udlejer. Han bor i et stort hus på 300 m2, hvor der er børneværelser til hvert barn. C og D har tilknytning til deres familie i Sofia. Hans kone, de to andre børn og deres bedstemor, som de kender godt. Han har endvidere en tvillingsøster, der har en søn, som C og D legede med. Når de var på samvær, var der også nogle gange andre familiemedlemmer til stede. C og D klarede sig rigtigt godt i skolen. De var først tilknyttet en privatskole, men A flyttede pigerne til en ny skole. Skoleinspektøren på den nye skole rådede ham til ikke at komme til forældremøder m.v. Det var for ikke at skabe for meget konflikt. Men han havde egentlig ret til at komme til forældremøderne, hvis han ville. Han har altid lavet kompromiser for at udgå konflikter. Dette har han gjort af hensyn til C og D. C og D er intelligente piger. Han er ikke specielt kærlig overfor dem. Han kyssede dem altid, når de skulle i seng. Og de kyssede altid ham, når de fik gaver. Da de var mindre, var de altid i hans arme. C og D er gode socialt. De har mange kammerater i skolen. Han har ikke talt med C og D i fem måneder nu. Han ved ikke om de taler dansk. Han er overbevist om, at pigerne savner Bulgarien. Hvis de skal retur til Bulgarien, så er der mulighed for, at de kan blive boende ved deres mor, men med mulighed for, at han får

8 - 8 - samvær. Han anmoder om, at pigerne bliver udleveret til Bulgarien, men ikke nødvendigvis til ham. A og ham har ikke et godt samarbejde. Han har forsøgt, men A vil ikke samarbejde. Hans nye kone, F, går hjemme med deres to børn. Han sørger for det økonomiske. Han leger naturligvis også med børnene. Han har ikke så godt et forhold til C og D nu. Han trak sig, for ikke at skabe for meget konflikt. C og D vil ikke tage skade af at komme tilbage til Bulgarien. De vil komme i samme skole og komme tilbage til de samme venner. Han tror ikke på As oplysning om, at pigerne ikke vil se ham. A oplyste ham på intet tidspunkt om, at hun ville tage børnene med til Danmark. Han ville heller ikke have givet lov til det, hvis hun havde spurgt. A har heller ikke sørget for, at han kunne holde kontakt med pigerne. Han har forsøgt at ringe til dem, men Cs telefon er altid slukket. I fem år har han højst talt med telefon med pigerne fem gange. En af gangene fortalte D ham, at hun lå under sengen, mens de talte samme i telefon. Det var fordi D var nødt til at gemme sig fra A. G på 3 år spørger ofte efter C og D. I den første uge efter de var taget af sted, stod G op om natten i håb om, at C og D var kommet tilbage. Han er meget bekymret for børnesamtalen i morgen med C og D, da A har manipuleret med pigerne omkring pigernes holdning til ham. Udøvelse af forældrerettigheder i Bulgarien sker med deltagelse af begge forældre også ved skilsmisse. Det forhold, at der står forældremyndighed i skilsmissekendelsen fra maj 2011 betyder ikke, at han ikke har del i forældremyndigheden. De blev skilt i 2011, men deres samliv ophørte allerede den 8. december Samlivet ophørte derved, at han kom hjem, hvor huset var tømt. Det er ikke rigtigt, at der har været en voldsepisode. Aften før den 8. december 2009 havde A kaldt ham for beskidte svin og største svin af alle. C var rystende bange og han bad A forlade huset. Han gav i den forbindelse A en lussing. Det er første og eneste gang i 20 år, at han har slået A. Det er korrekt, at han har fået en bøde for episoden, men der har ikke kørt en egentlig voldssag. Han mødte ikke op til sagen, og han appellerede heller ikke afgørelsen. Bøden for lussingen har absolut ingen indflydelse haft på sagen om forældremyndighed. C og D har boet hos A siden december C og D blev bortført på samme måde i 2009, som de nu er blevet det. De har tidligere under samlivet inden de blev skilt i perioder haft ophævet samlivet. I foråret 2006 var samlivet ophævet i ca. to måneder. Men A har forladt ham flere gang under deres ægteskab. Måske seks gange. Han tror, det formentlig hænger sammen med forhold indenfor Jehovas Vidner. I 2008 forlod A ham i fire måneder. C og D blev passet af en børnepasser. Han har kørt pigerne i skole. Han er Ortodoks Kristen. Han har også haft pigerne med i kirke to-tre gange, indtil pigerne ikke gad det mere. Pigerne vil på ingen måde tage skade af, at komme til Bulgarien og ned til ham, da han er deres far. A forklarede bl.a., at hun er 41 år. Hun kom til Danmark i efteråret Hun arbejder i sin nye mands, E, virksomhed. Hun blev gift med B den Hun har været Jehovas Vidne siden Så B viste godt, at hun var Jehovas Vidne, da de mødte hinanden og blev gift. B er kristen, og han viste, at religion var vigtig for hende. Religion var ikke vigtig for B. Hun forventede derfor en tolerance fra Bs side også vedrørende børnene. C og D var ønskebørn. Det var udelukkende hende, der passede C og D. B hjalp ikke til, og han deltog slet ikke personligt i pasningen af pigerne. B har heller ikke kørt C og D

9 - 9 - til skole eller til legeaftaler m.v., og han deltog ikke i praktiske gøremål. De havde hjælp i huset i form af tjenestefolk. Det var ikke et lykkeligt ægteskab. Da de boede sammen tilbragte B det meste af tiden alene. Han havde sin egen afdeling i huset. I perioder rejste hun fra hjemmet. I foråret 2006 rejste hun væk i to måneder. Hun tog ophold hos hendes forældre. Det var på grund af skænderier med B, der kom fuld hjem fra arbejde. I 2008 rejste hun væk i fire måneder på grund af voldsomme skænderier og vold og trusler om vold. Det var ikke forhold, som hun anmeldte til politiet. I slutningen af 2009 forlod hun igen hjemmet. Det var fordi, at der havde været en ny voldsepisode den 7. december 2009 om aften. B var voldelig overfor hende. Han slog hende i ansigtet med knyttet næve, mens C og D så det. Episoden blev anmeldt til politiet. Politiet kom og optog rapport over det. Der blev rejst en straffesag, som var igennem to retsinstanser. Hun flyttede herefter fra hjemmet. Under deres ægteskab, drak B systematisk spiritus. Han var beruset hver dag efter kl. 14. C og D viste, at B drag. Det kunne de se på hans opførsel. I perioden fra ophævelse af deres samliv og indtil skilsmissen i maj 2011 boede hun alene i lejlighed sammen med C og D. I den periode havde B samvær efter eget ønske. Det var ikke særlig ofte, at B ønskede samvær med C og D. Hun tror, at det var fordi, at der ikke var fastsat et fast samvær af myndighederne. Ved skilsmisseafgørelsen den 19. maj 2011 blev der taget stilling til forældremyndighed og fast samvær. Hun fik forældremyndigheden og B fik fast samvær. Forældremyndigheden betyder, at hun har ansvaret for C og D, og at pigerne skal bo hos hende. Hvis man får forældremyndigheden i Bulgarien, så har man automatisk børnene boende ved sig. Samværet i afgørelsen gav ikke anledning til særlige problemer. Efter skilsmissen i maj 2011 flyttede hun i juli 2011 sammen med E. E flyttede til Bulgarien på grund af hende og C og D. E havde et rådgivende ingeniørfirma, som han drev i Bulgarien. Hun kunne flytte rund i Bulgarien sammen med C og D, som hun ville. B skulle ikke give sit samtykke til flytningerne. Inden hun flyttede til Danmark flyttede hun tre gange i Bulgarien. Hun søgte om pas til C og D, for at pigerne kunne rejse til Danmark og besøge E og Es familie. Bs samværsret blev bibeholdt. Det er hendes opfattelse, at hvis B vil have samvær med C og D, så må han ansøge myndighederne om det. Samværene fra maj 2011 og indtil de rejste til Danmark forløb efter det skema for samværene, som blev fastsat i skilsmisseafgørelsen. I fem år er der kun tre gange, hvor C og D ikke har været på samvær i de weekender, hvor B skulle have pigerne. Inden de rejste til Danmark undersøgte de forholdene, herunder om de juridisk måtte det. De have udtalelser fra tre forskellige jurister i Bulgarien. Alle sagde, at hun godt måtte flytte til Danmark med C og D. De kom til Danmark den 18. september Både hende og C og D blev uden problemer registreret i Danmark. Hun orienterede fogedretten i Bulgarien om, at hun tog til Danmark med C og D. Men hun orienterede ikke B direkte. Hun vil ikke forhindre B i samvær, men B har ikke henvendt sig til hende. B har forsøgt at kontakte C og D over en app på mobiltelefonen. Dette har han gjort via profiler, som tilhører Bs kone og søster. Han har ikke forsøgt via facebook eller . C og D bad hende slette app en på telefonen. C og D har det rigtigt godt i Danmark. De er glade for at gå i en dansk skole. E og pigernes forhold er godt. De kommer godt ud af det med Es familie, og de har fået mange

10 venner i skolen. C og D vil blive nedslået, hvis de skulle tilbage til B i Bulgarien. Pigerne har taget afstand fra B, fordi de har oplevet, at han ikke er til at regne med. Hun er indstillet på samvær, hvis Statsforvaltningen når frem til dette, og hvis det er C og Ds ønske. Inden de tog til Danmark havde de boet i en lejlighed i Sofia i 3 år. C og D havde det godt i Sofia. Det gik dem godt i skolen. De havde også en stor omgangskreds. Alligevel mener hun, at det vil være et overgreb at sende pigerne tilbage til Bulgarien, da de har det bedst ved deres mor. Hun har opdraget C og D til at elske B og pigerne frygter ham ikke. Det er ikke rigtig, at hun har været eftersøgt af Interpol. Hun blev kontaktet af det danske politi, men det var på grund af denne sag om børnebortførelse. Det er rigtigt, at hun ikke fortalte B om flytningen. Det havde hun ikke anledning til. På grund af de mange sager, som B har ført mod hende, har hun mistet tilliden til ham. B må søge samvær igennem de officielle kanaler nu. Da pigerne var forsvundet, kontaktede B også myndighederne, i stedet for at kontakte hende. Det er alene tre samvær, som B ikke har fået. Hun syntes B misbruger de lovmæssige muligheder for at kontrollere hendes liv. Han har nu anlagt denne sag, for at få hende og C og D tilbage til Bulgarien. Og han har anlagt sag om pigernes pas. Hvis først C og D bliver sendt til Bulgarien, kommer de først fra Bulgarien igen, når de bliver 18 år gamle. B fremlægger sagen efter sin egen fortolkning, og sådan som han ønsker det skal være, eksempelvis at forældremyndigheden er hos begge. Bs fremlæggelse er ikke i overensstemmelse med bulgarsk lovgivning. Da hun rejste ud af Bulgarien med pigerne, spurgte hun tre jurister om det juridisk var i orden. Hun var således ikke i tvivl om, at det måtte hun gerne gøre. Afgørelsen om pas var 3 år under vejs. Den er alene formuleret på den måde, fordi anmodningen om pas i sin tid var formuleret, så den ikke kom i konflikt med Bs samvær. Hun lavede ikke en ny anmodning om pas, fordi det tog så lang tid sidst. Hun bestemmer selv, som ene forældremyndighedsindehaver, hvor hun og pigerne skal bo. Hun har tre gange skiftet bopæl, uden at B har haft indsigelser eller bemærkninger hertil. Det Bulgarske Justitsministerium overskrider deres beføjelser i deres erklæring (bilag 22). De fortolker loven, og de fortolker den forkert. B kan ikke bestemme, hvor hun og C og D skal bosætte sig. Sagen blev drøftet, hvorunder der blev drøftet forlig af sagen, herunder med en forligsmæssig mulighed for samvær. Det var ikke muligt, at indgå forlig om selve tilbageleveringen, men der blev indgået forlig omkring samvær, således at B kan få samvær med C og D i morgen efter børnesamtalerne kl på McDonald's ved Bilka i Viborg. Samværet er betinget af, at B kommer alene og ikke kommer sammen med andre familiemedlemmer. Samværet er endvidere betinget af, at A og E kan holde på parkeringspladsen foran McDonald's. Fogedretten tilkendegav, at C, der snart er 11 år, og D på 8 år, har den fornødne alder og modenhed til, at de under en samtale skal have mulighed for at give udtryk for deres egne synspunkter, jf. retsplejelovens 537, stk. 2., jf. 16 i børnebortførelsesloven. Parterne gav samtykke til børnesamtalen. Fogedretten oplyste parterne om sagens videre forløb, herunder at A skulle sørge for, at pigerne kom til fogedretten til samtalen, men at hun ikke selv kunne overvære samtalen.

11 Den 26. januar 2016 afholdt fogedretten en samtale med C og D under medvirken af børnesagkyndig psykolog Niels Gade. Der medvirkede under samtalerne bulgarsk tolk. I retsbogen er forløbet af samtalerne gengivet således: D blev orienteret om samtalens formål og forløb, herunder at forældrene ville blive gjort bekendt med hovedindholdet af samtalen, og at hun ikke behøver at svare på spørgsmålene. Hovedindholdet af samtalen med D var, at hun bor i X-by og går på X-by Skole. Hun går i en klasse, hvor hun får hjælp til sproget. Hun kan rigtigt godt lide at gå i skole. Hun kan bedst lige frikvartererne. Lærerne er også søde ved hende. Hun bor ved mor og mors nye mand, E, sammen med C. Det kan hun rigtig godt lide. I går syede de en kjole til dukken. Nogle gange går de tur i skoven og leger og spiller spil. Hun har det rigtig fint med E. E opfører sig bedre end far. Han drikker ikke og ryger ikke ligesom far gør det. Hjemme hos far lugter det ofte af røg. Fars nye kone og fars søster har sagt, at hun er tyk. Hun bliver ked af det, når de siger sådant til hende. Hos far er fars mor der også nogle gange. De hedder alle sammen B. Far lader som om, at han elsker sine børn så meget. Fars søster lader kun som om, hun elsker far, men i virkeligheden hader hun far. Far har en ny baby og et andet barn sammen med sin nye kone. Hun ved ikke om de er søde. Nogle gange skal hun og C være barnepiger for de to nye børn, fordi fars nye kone skal lave noget andet. Far laver ikke noget derhjemme. Han siger altid, at han skal arbejde, men han drikker bare. Far giver dem ingen opmærksomhed, når de er på samvær. Han sætter dem bare foran fjernsynet. Far elsker dem ikke. Far kalder sin nye kone fornærmende ting. Hvis de kommer på samvær, vil far også kalde dem fornærmende ting. Hun kan slet ikke forestille sig, at skulle tilbage til far og bo. Nogle gange gør far ting for dem, for at lade som om, at han elsker dem. Far betaler dommere i Bulgarien for at træffe afgørelse om hvor de skal bo. Hun vil ikke tilbage til Sofia. Hun føler ikke, at det er hendes hjem mere. Hun vil ikke kunne lide skolen, og hun vil komme bagud igen i skolen. Far hjælper hende ikke med lektier. Mor og E hjælper hende med lektier. Hvis hun kom tilbage til far, vil hun glemme alle de ting, som hun nu har lært. Det var godt, at bo hos mor i Sofia. Hun troede, at de kunne være i fred for far, når nu de var taget herop. Nu forfølger far dem også her. Hun syntes far opfører sig meget dårligt. Far er meget rig og har et stort hus, hvor far har sit eget værelse og eget køkken. De må ikke gå ind til far, når de er på samvær. Hun vil simpelthen ikke tilbage til Sofia.

12 C blev orienteret om samtalens formål og forløb, herunder at forældrene ville blive gjort bekendt med hovedindholdet af samtalen, og at hun ikke behøver at svare på spørgsmålene. Hovedindholdet af samtalen med C var, at hun bor i X-by og går på X-by Skole i 5. klasse. Hun fylder 11 år i næste uge. Hun går i en klasse, hvor hun får hjælp til dansk. Hun kan rigtig godt lide at gå i skole i Danmark. De har ikke så mange lektier, som i Bulgarien. De har mere tid til at lege. Hun har fået en masse venner i skolen. Når de var på samvær hos far i Sofia var de altid alene. Der var ikke nogen, der talte til dem. Far sagde ikke noget til dem. Far lavede heller ikke lektier med dem. Der var ikke så god en stemning hos far. Far har fået et nyt barn, som hedder G. G forstyrrede hende, når hun forsøgte at lave lektier. G var også nogle gange sød. Der var også en lillebror, H, men han er ikke så gammel endnu. Fars nye kone er meget træt af far. Far hjælper ikke sin nye kone. De taler heller ikke sammen. Hun var ikke glad for at komme på samvær hos far. Hos mor og E er det godt. De var på skøttebanen i går. Egentlig var det bare en mark, der var frosset til is. De gled hen over isen med deres sko. Alle var med til at det. E har også børn, men de er blevet voksne nu. Den ene bor lige ved siden af dem, men hun er i Afrika nu. Hun elsker mor og E. Det er så rart at bo hos mor og E. Der er ikke noget dårligt, som hun kan komme i tanke om. Hun vil ikke tilbage til Sofia. Hun vil simpelthen ikke tilbage til Bulgarien igen. Hun kan lide at være her. Hun vil heller ikke besøge sin far i Bulgarien. Hun vil gerne se sin far to gange om året, men det skal ikke være i Bulgarien. Hun ved, at far har rejst en sag i Bulgarien omkring deres pas. Hvis hun bliver sendt tilbage til Bulgarien, kommer hun aldrig derfra igen. Hun tror ikke, at far er glad for dem, selv om far er kørt så langt i denne sag for at se dem. Hun har ikke nogen venner eller familie, som hun vil savne i Bulgarien. Hun vil ikke tilbage. Psykolog Niels Gade bemærkede vedrørende D, at D er en ivrig og meget kommunikerende pige. Hun virker velbegavet og alderssvarende udviklet modenhedsmæssig. Samtalen foregår primært på bulgarsk, men D kan tydeligvis allerede forstå en hel del dansk, så hun ind i mellem svarer på dansk blandet med sit modersmål. Det fremgår i samtalen, at D er faldet meget fint til i sit nye miljø. Hun er glad for sin skole og kammeraterne der. Hun synes, de voksne er søde og hjælpsomme. Videre fortæller hun om gode aktiviteter i fritiden. D er meget glad for og tryg ved sin mor og E. Hun virker endvidere nært knyttet til C. Når samtalen drejer sig om far og hans familie i Bulgarien ændres hendes udtryk. Hendes erindringer handler mest om nogle ydre forhold omkring faderen, som f.eks. at han lugter meget af røg, og at han drikker meget. D har tilsyneladende ingen positive erindringer om aktiviteter og fællesskab med faderen. Adspurgt om, hvordan det ville være at komme tilbage til faderen og Bulgarien, bryder D sammen og græder et stykke tid. Hun siger her, at hun ikke vil tilbage til Sofia med faderen. Det er indtrykket, at D udtrykker sin egen mening i samtalen. Det er endvidere indtrykket, at det vil være til skade for hendes psykiske sundhed, hvis en sådan udlevering gennemtvinges.

13 Psykolog Niels Gade bemærkede vedrørende C, at C virkede noget utryg ved samtalens start. Hun tøede dog efterhånden op og ville gerne svare på de stillede spørgsmål. C er godt i gang med at lære dansk og kan tydeligvis allerede forstå meget og også sige en del på dansk. C fremstår i samtalen, som en intelligent og velfungerende pige. Hun virker moden og bevidst om sit liv. Det er indtrykket, at C udtrykker sin egen mening i samtalen. Det fremgår, at hun er meget glad for sin nuværende tilværelse. Hun er glad for skolen og kammeraterne der. Hun virker nært knyttet til moderen og E. Det ser ud til, at de sammen laver gode aktiviteter og har et godt fællesskab. Når C fortæller om samvær med far i Sofia beskriver hun, en fraværende far, som ikke viste interesse for dem. Endvidere fortæller hun om, at stemningen i hjemmet var dårlig. Hun kunne ikke lide at være der. Adspurgt om hvordan det ville være, hvis hun skulle tilbage til Sofia, bryder hun sammen og græder. Hun vil under ingen omstændigheder tilbage med faderen. Hun vil godt se faderen et par gange om året, men ikke i Bulgarien. Det er indtrykket, at dette mest er for faderens skyld. Det er endvidere indtrykket, at det vil til skade for hendes psykiske sundhed, hvis en sådan udlevering gennemtvinges. Efter fogedrettens kendelse den 2. februar 2016 og landsrettens kendelse den 7. juni 2016 blev sagen berammet i fogedretten den 30. juni 2016 med henblik på tvangsfuldbyrdelse af landsrettens kendelse. Af fogedrettens retsbog fra den 30. juni 2016 fremgår bl.a.: Den 30. juni 2016 kl. 11:00 blev fogedretten sat i Retssal I af retsassessor Nikolaj K. Andersen. Rekvirenten, B, mødte sammen med den beskikkede advokat, advokat Anne-Mette Larsen Rahbek. A mødte sammen med den beskikkede advokat, advokat Jytte Smidstrup. Til stede var endvidere: Børnepsykolog Connie Fuglsang Socialrådgiverne Karina Mikkelsen og Anne Marie Lisbjerg fra Viborg Kommune. As ægtefælde E. Som bulgarske tolke var mødt og. Fogedretten bemærkede, at sagen har været kortvarigt udsat på børnesagkyndig rådgivning af forældrene ved Statsforvaltningen. Børnepsykolog Helle Nielsen har telefonisk meldt tilbage til fogedretten, at det ikke var lykkes, at forlige parterne. B nedlagde påstand om, at landsrettens afgørelse af 7. juni 2016 tvangsfuldbyrdes ved en afhentning af pigerne C (11 år) og D (8 år) ved umiddelbar magtanvendelse. A nedlagde påstand om, at fogedsagen nægtes fremme, subsidiært på sagens udsættelse på procesbevillingsnævnets afgørelse, mere subsidiært en kort udsættelse i medfør af

14 retsplejelovens 537, stk. 1, 2. pkt. og mest subsidiært at tvangsfuldbyrdelse sker ved tvangsbøder. Advokat Jytte Smidstrup fremlagde forslag til en forligsmæssig løsning, hvilket blev drøftet, men kort efter forkastet af B. A oplyste herefter bl.a., at hun ikke har tænkt sig at flytte til Bulgarien med pigerne. B anførte, at eventuelle aftaler om pigerne skal laves i Bulgarien. Pigerne er stadig for små til at de selv kan træffe beslutninger om, hvor de vil bo. Det sidste han ønsker er en konfliktsituation med umiddelbar magtanvendelse. Han vil bede til, at A selv tager til Bulgarien med pigerne, da det vil være det bedste for pigerne. Sagen blev drøftet for om muligt at finde et forlig. Det blev herefter bl.a. foreslået om B kan hæve sagerne i Bulgarien bortset fra forældremyndighedssagen. Der var efterfølgende langvarige forligsdrøftelse, hvilket desværre ikke var muligt. Fogedretten tilkendegav herunder, at det var det klare udgangspunkt, at landsrettens afgørelse skulle tvangsfuldbyrdes. Socialrådgiverne Karina Mikkelsen og Anne Marie Lisbjerg fra Viborg Kommune forlod retsmødet. Fogedretten hævet kl Kl blev fogedretten igen sat i retssal I. Fogedretten konstaterede efter en kort drøftelse på ny, at det ikke var muligt at forlige sagen. Fogedretten besluttede herefter, at sagen skulle fortsætte som en udkørende fogedforretning til As adresse med henblik på en udlevering af pigerne. Fogedretten blev kl igen sat på adressen i X-by af retsassessor Nikolaj K. Andersen. Til stede var: B med advokat Anne-Mette Larsen Rahbek. A med advokat Jytte Smidstrup. Børnepsykolog Connie Fuglsang Socialrådgiver Karina Mikkelsen fra Viborg Kommune Socialrådgiver Anne Marie Lisbjerg fra Viborg Kommune Politibetjentene Jon Tirsted og Jan Andersen. Som bulgarske tolke var igen mødt og. Antruffet blev As ægtefælde E, sammen med pigerne C på 11 år og D på 8 år. C og D var meget oprevet.

15 Fogedretten havde herefter sammen med børnepsykolog Connie Fulgsang og socialrådgiverne Karina Mikkelsen og Anne Marie Lisbjerg en samtale med C og D. C og D var meget oprevet og ville ikke tilbage til deres far i Bulgarien. De ville på det bestemteste blive i Danmark hos A og E. De lagde specielt vægt på deres skolegang og deres venner og kammerater her. De har aldrig boet sammen med B. De ville ikke med, og bønfaldt B om at lade dem blive i Danmark. Advokat Jytte Smidstrup ønskede en gengivelse af fogedrettens samtale med pigerne i medfør af retsplejelovens 537, stk. 2, jf. 450 c, stk. 3. Fogedretten gengav kort samtalen med pigerne. Sagen blev herefter på ny forligsdrøftet af flere omgange. Kl besluttede fogedretten i samråd med parternes advokater, at fogedsagen nu af hensyn til alle parter måtte tage sin afslutning, og tog kontakt til de to politibetjente. Fogedretten besluttede dog efter omstændighederne kortvarigt at udsætte fuldbyrdelsen på Bs overvejelser om sin endelige påstand. Efter drøftelse med sin advokat frafaldt B udelukkende af hensyn til pigerne sin påstand om tvangsfuldbyrdelse ved umiddelbar magtanvendelse. B nedlagde herefter endelig påstand om tvangsgennemførelse af landsrettens afgørelse ved anvendelse af tvangsbøder. A nedlagde påstand om, at fogedsagen nægtes fremme. Ved kendelse af 1. juli 2016 bestemte fogedretten, at hvis A ikke tilbagegiver børnene til B i Bulgarien, eller selv rejser tilbage til Bulgarien med børnene, ville hun fra den 8. juli 2016 blive pålagt en daglig tvangsbøde på kr., der løber, indtil børnene tilbagegives, eller A selv rejser tilbage til Bulgarien med dem. Landsretten har som følge af kæremålet for Højesteret tillagt sin kendelse af 7. juni 2016 og fogedrettens kendelse af 1. juli 2016 opsættende virkning. Retsgrundlag Reglerne i kapitel 4 i lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser mv. (børnebortførelsesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 375 af 6. april 2010, lyder således:

16 Kapitel 4. Tilbagegivelse efter Haagerkonventionen 10. Børn, som ulovligt er ført her til landet eller ulovligt tilbageholdes her, skal efter anmodning tilbagegives til den, som barnet tilbageholdes fra, hvis barnet umiddelbart før bortførelsen eller tilbageholdelsen havde bopæl i en stat, som har tiltrådt Haagerkonventionen. Stk. 2. En bortførelse eller tilbageholdelse er ulovlig, hvis: 1) handlingen strider mod forældremyndighedsindehaverens rettigheder, uanset om de tilkommer personer, en institution eller en anden myndighed i fællesskab eller alene ifølge loven i den stat, hvor barnet havde bopæl umiddelbart før bortførelsen eller tilbageholdelsen, og 2) rettighederne udøvedes på det tidspunkt, hvor barnet blev bortført eller blev tilbageholdt, eller de fortsat ville være udøvet, hvis den ulovlige handling ikke var foretaget. 11. Tilbagegivelse efter 10, stk. 1, kan nægtes, hvis: 1) der på tidspunktet for indgivelsen af tilbagegivelsesanmodningen til fogedretten er gået 1 år siden bortførelsen eller tilbageholdelsen, og barnet er faldet til i sine nye omgivelser, 2) der er en alvorlig risiko for, at tilbagegivelsen vil være til skade for barnets sjælelige eller legemlige sundhed eller på anden måde sætte det i en situation, som det ikke bør tåle, 3) barnet selv modsætter sig tilbagegivelsen, og barnet har nået en sådan alder og modenhed, at der bør tages hensyn til dets mening, eller 4) tilbagegivelsen ikke vil være forenelig med grundlæggende principper her i landet til beskyttelse af menneskelige friheder og rettigheder. Af Haagerkonventionen af 1980 om de civilretlige virkninger af internationale barnebortførelser fremgår bl.a.: de stater, som har undertegnet denne konvention, og som er fast overbeviste om, at hensynet til, hvad der er bedst for barnet, er af største vigtighed ved spørgsmål om forældremyndighed, ønsker at beskytte børn på internationalt plan mod de skadelige virkninger af ulovlig bortførelse eller tilbageholdelse og at etablere fremgangsmåder for at sikre, at børnene umiddelbart tilbagegives til den stat, hvor de har bopæl, samt at sikre beskyttelse af samværsret,

17 har besluttet at indgå en konvention herom, og er blevet enige om følgende bestemmelser: Artikel 3 Bortførelse eller tilbageholdelse af et barn skal anses for ulovlig, hvis: a. den strider mod de rettigheder, som tilkommer en person, en institution eller en anden myndighed som forældremyndighedsindehaver, enten i fællesskab eller alene, ifølge loven i den stat, hvor barnet havde bopæl umiddelbart før bortførelsen eller tilbageholdelsen; og b. disse rettigheder faktisk blev udøvet, enten i fællesskab eller alene, da bortførelsen eller tilbageholdelsen fandt sted, eller ville være blevet udøvet, hvis ikke bortførelsen eller tilbageholdelsen var sket. Forældremyndigheden som nævnt i denne artikels litra a kan i første række støttes på loven eller på en retlig eller administrativ afgørelse, men også på aftale, som har retlig gyldighed ifølge loven i den pågældende stat. Artikel 5 I denne konvention skal: a. forældremyndighed omfatte retten til at drage omsorg for barnets person og særlig retten til at bestemme, hvor barnet skal bo; b. samværsret omfatter retten til at bringe barnet til et andet sted end dets bopæl for et begrænset tidsrum. Anbringender A har vedrørende børnebortførelseslovens 10 anført navnlig, at der ikke er tale om en ulovlig børnebortførelse i lovens forstand, idet hun ved parternes skilsmisseaftale, som er godkendt ved Byretten i Sofias kendelse af 19. maj 2011, har fået uindskrænket forældremyndighed, herunder eneretten til at bestemme, hvor hun vil bo med pigerne, mens indkærede alene er bevilget samværsret. Det støttes af bl.a., at der ikke for tiden er en ordning med fælles forældremyndighed i bulgarsk lovgivning. Det forhold, at indkærede har en samværsaftale, som i øvrigt er blevet overholdt gennem 5 ½ år bortset fra fire samvær, kan ikke begrunde, at der rejses en sag om børnebortførelse og tilbagegivelse. Det fremgår af artikel 5 i Haagerkonventionen om børnebortførelse, at udtrykket forældremyndighed i konventionens forstand omfatter retten til at drage omsorg for barnets person og

18 særligt retten til at bestemme, hvor barnet skal bo. Når en sag verserer i medfør af Haagerkonventionen og børnebortførelsesloven, skal ethvert forhold, som måtte være til genstand for prøvelse i den konkrete sag, underlægges den fortolkning, som er indeholdt og defineret i konventionen. Der kan derfor ikke indfortolkes indskrænkninger i forhold til konventionens forståelse af udtrykket forældremyndighed. Dette falder også i tråd med de rettigheder, enhver har i medfør af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. B har efter skilsmissen ved flere sagsanlæg, som intet har med pigernes tarv at gøre, med alle midler forsøgt at fastholde hende i Bulgarien. De i Bulgarien senest anlagte sager om ændringer i forældremyndigheden har ingen betydning for børnebortførelsessagen, men synes blot at være udtryk for hans anerkendelse af, at hun har forældremyndigheden alene. Hendes religiøse tilhørsforhold har ingen betydning for sagens afgørelse. Landsrettens præmisser om, at forældremyndighedsbegrebet i bulgarsk ret er underlagt indskrænkninger, som ikke kendes i dansk ret, må tilsidesættes. Der er sket en uheldig og forkert sammenblanding af bulgarsk familieret fra den bulgarske centralmyndigheds side, og erklæringerne indeholder fejlcitater, som er anmeldt til de bulgarske antikorruptionsmyndigheder. Der kan derfor ikke kun lægges vægt på centralmyndighedens udtalelser, som under alle omstændigheder skal læses i konteksten af den af Byretten i Sofia godkendte skilsmisseaftale. Landsrettens fortolkning kan heller ikke udledes af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 10. februar 2015 i sag 77818/12, Penchevi mod Bulgarien, som netop indeholder en stærk kritik af hidtidig bulgarsk praksis vedrørende pasudstedelse i lyset af de internationale konventioner, som Bulgarien har tiltrådt. Tilbagegivelse bør under alle omstændigheder nægtes i medfør af børnebortførelseslovens 11, nr. 2 og 3, idet der efter de samtaler, børnepsykologen havde med børnene i fogedretten, og børnepsykologens vurdering er en alvorlig risiko for, at tilbagegivelsen vil være til skade for børnenes sjælelige eller legemlige sundhed eller på anden måde vil sætte dem i en situation, de ikke bør tåle, jf. lovens 11, nr. 2. Børnene er blevet yderligere integreret med fritidsaktiviteter på sædvanlig dansk vis og endnu tættere tilknyttet skolen og deres kammerater. Begge har klart og direkte efter landsrettens kendelse tilkendegivet over for deres far, at de ønsker at blive boende i Danmark, men også at besøge ham i Bulgarien. Det forhold, at børnene også trivedes i Bulgarien, beror alene på, at de boede sammen med hende og ikke havde

19 en dagligdag med faderen. Børnene har endvidere boet i Danmark siden september 2015 sammen med hende og stedfaderen, E, og en tilbagegivelse til Bulgarien vil betyde opbrud af en hel familie. Efter landsrettens kendelse forsøgte hun at indgå en aftale med B om børnenes bopæl og det fremtidige samvær, herunder at hun ville tage til Bulgarien med børnene og der indgå de endelige aftaler, når de havde fået mulighed for at afslutte skolen i Danmark op til sommerferien. Denne fremgangsmåde ville have været en behørig varetagelse af børnenes tarv. Da B ikke fulgte op over for Statsforvaltningen, var hun frem til landsrettens kendelse af den opfattelse, at han ikke ønskede at drøfte samvær med hende. Forligsforslaget blev afvist til trods for hendes løfter til børnene om det modsatte, og sagen blev derfor foretaget i fogedretten på baggrund af Bs begæring om udlevering af børnene til samvær, i det omfang hun ikke selv kørte til Bulgarien med dem. Den udkørende fogedforretning den 30. juni 2016 på bopælen var særdeles langvarig, og børnene var meget oprevne, idet de græd, råbte og til tider skreg, at de ville blive i Danmark. Det må derfor lægges til grund, at de endog meget tydeligt modsætter sig en tilbagegivelse, og børnene har en sådan alder og modenhed, at der bør tages hensyn hertil, jf. lovens 11, nr. 3. B har vedrørende børnebortførelseslovens 10 anført navnlig, at det fremgår af Haagerkonventionen, at det er forholdene i det land, hvor barnet havde bopæl umiddelbart før bortførelsen, der skal afgøre, hvorledes forældremyndighedsbegrebet skal fortolkes. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 gælder for børnenes ret til at have et familieliv med deres far, ligesom den gælder hans ret til at have et familieliv med sine børn. Denne ret er blevet frataget dem. Forældremyndighed er hverken i konventionen eller i børnebortførelsesloven defineret som værende identisk med dansk ret. Det er bulgarsk ret, der er afgørende for, hvordan forældremyndighed skal defineres. Der er endvidere flere afgørelser, både ældre og yngre, der opererer med et andet forældremyndighedsbegreb end det danske. Det fremgår af erklæringerne fra den bulgarske centralmyndighed, at uagtet at A har forældremyndigheden, har han fortsat rettigheder svarende til forældremyndighed, idet hun ikke uden hans samtykke kan ændre bopæl, få udstedt pas eller bestemme, hvilken religiøs overbevisning pigerne skal have. Dette skal der fortsat være enighed om. Danske domstole og myn-