Undervisningsministeriets årlige rapport omkring censorformandskabernes

Transkript

1 Afdelingen for videregående uddannelser og internationalt samarbejde Frederiksholms Kanal København K Tlf Fax uvm@uvm.dk CVR nr Undervisningsministeriets årlige rapport omkring censorformandskabernes årsberetninger 2010 Som et led i standardiseringen og kvalitetssikringen af censorarbejdet, skal censorformandskaberne fra de korte- og mellemlange videregående uddannelser hvert år indsende en årsberetning til Undervisningsministeriet, der beretter om det forgangne års aktivitet i formandskabet og om de tilbagemeldinger, der er kommet fra censorerne. 12. november 2010 Sags nr.: E.251 Undervisningsministeriet samlede årsrapport er baseret på de årsberetninger, ministeriet har modtaget i efteråret 2010 (bilag 1). Rapporten er udarbejdet i forbindelse med Undervisningsministeriets årlige møde med censorformandskaberne, og den danner grundlag for diskussion om de gennemgående temaer, succeshistorier og udfordringer, som formandskaberne og censorerne møder i deres arbejde. Censorformandskabet og censorkorpset Overblik over censorformandskaberne og censorkorpsenes sammensætning (bilag 2). Censorformandskabernes sammensætning Censorformandskaberne består for det meste af én censorformand og en eller to censor. Enkelte censorformandskaber har tre eller fire censor. På læreruddannelsen og pædagoguddannelsen har man en censor for hvert fag. På professionsbacheloruddannelsen i ernæring og sundhed er shvervet opdelt ud fra uddannelsesområder, mens alle på ingeniøruddannelserne er kontaktpersoner for de institutioner, hvorpå uddannelsen udbydes. Flere censorformandskaber deler sekretariat for at lette byrden ved de administrative opgaver såsom indstilling af censorer til beskikkelse.

2 2 Censorkorpset Størstedelen af censorformandskaberne har oplyst størrelsen af deres censorkorps. Ud fra det oplyste varierer censorkorpsenes størrelse fra 6 censorer på turistføreruddannelsen til 1227 på læreruddannelsen. I 2010 udløb beskikkelsesperioden for en række censorkorps. Der har derfor været mange ny- og genbeskikkelser i censorkorpsene. Ved hver ny beskikkelsesperiode er det et krav, at minimum en fjerdedel af censorerne udskiftes, jf. 32, stk. 2, 2. pkt. i bekendtgørelse nr af 24. august Censorformandskabet ved pædagoguddannelsen beretter herom, at man har måttet give afslag på ansøgninger om genbeskikkelse til fuldt kvalificerede ansøgere. De fleste ansøgere, som har fået afslag, har accepteret afgørelsen. Enkelte censorkorps har oplevet en tilbagegang i antallet af censorer, f.eks. er censorkorpset ved elektroingeniøruddannelserne blevet reduceret fra 524 til 442 censorer. Formandskabet ved elektroingeniøruddannelserne forventer dog en tilgang af censorer i løbet af beskikkelsesperioden. Andre censorkorps har oplevet en markant stigning i antallet af censorer. Det gælder bl.a. for censorkorpset ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, som nu er slået sammen med Skolen for Visuel Kommunikation. Sammenlægningen betyder, at censorkorpset i dag tæller 209 censorer. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole havde før sammenlægningen et censorkorps på 110 censorer. Næsten alle censorformandskaber oplyser, at de opfylder kravet om 1/3 aftagercensorer i censorkorpset, jf. 31, stk. 3 i bekendtgørelse nr af 24. august Aktivitet I forlængelse af sidste års censorformandskabsmøde modtog Undervisningsministeriet i starten af året en henvendelse fra en række repræsentanter fra censorformandskaberne ved de sundhedsrettede, pædagogiske og sociale uddannelser. I henvendelsen opfordrede man Undervisningsministeriet til at inddrage formandskaberne i højere grad i planlægningen af det årlige censorformandskabsmøde, således at mødet i højere grad bliver udbytterigt for alle deltagere. Undervisningsministeriet har efterfølgende haft et møde med repræsentantgruppen, hvor det bl.a. blev diskuteret hvilke emner, der kunne være relevante at tage op til dette års censorformandskabsmøde. Det blev besluttet at sætte fokus på professionalisering og kvalificering af censorvirksomheden, og repræsentantgruppen kom efterfølgende med en række forslag til eksterne oplægsholdere, der kunne belyse omtalte emne. Undervisningsministeriet er naturligvis interesseret i, at censorformandskabsmødet er relevant og konstruktivt for alle og kan kun opfordre til, at censorformandskaberne kommer med forslag og idéer til indholdet af de kommende møder.

3 3 Aktiviteten i de enkelte censorformandskaber synes generelt at være hensigtsmæssig. De fleste beretter om to eller flere afholdte møder internt i formandskaberne, og en del beretter ligeledes om afholdte møder og temadage for nybeskikkede censorer, hvor bl.a. temaer som censorrollen, rettigheder, ansvar, eksamensforberedelse og opgavetyper, 7-trins skalaen, håndtering af voteringssituationer mm., er blevet diskuteret. Der meldes generelt om positiv evaluering af disse møder. Som følge af de mange beskikkelsesrunder er der også blevet afviklet valg i censorformandskaberne og flere nye formænd og er trådt til. Det gælder bl.a. formandskabet ved læreruddannelsen og formandskabet ved pædagoguddannelsen. Sidstnævnte formandskab beretter om et problem, der opstod i forbindelse med valget af det nye formandskab; Ifølge den daværende eksamensbekendtgørelse skulle mindst ét medlem af formandskabet være aftagercensor, og da ingen af de opstillede aftagercensorer havde opnået flertal til valget, opstod der usikkerhed omkring, hvordan man kunne leve op til bekendtgørelsens krav og samtidig sikre et demokratisk valg. Da Undervisningsministeriet ikke kunne dispensere fra bekendtgørelsens krav, blev løsningen på problemet at supplere censorformandskabet for pædagoguddannelsen med et ekstra medlem, som mest naturligt var den aftagercensor, der havde opnået flest stemmer. Formandskabet ved pædagoguddannelsen anbefaler, at Undervisningsministeriet inden næste valgrunde får udarbejdet specifikke retningslinjer for, hvordan man sikrer et demokratisk valg og dermed undgår en gentagelse af ovennævnte problematik. Reglerne om valg af censorformandskab i den daværende eksamensbekendtgørelse er i øvrigt ikke ændret i den nye eksamensbekendtgørelse, bekendtgørelse nr af 24. august Mange af censorsekretariaterne har allerede fået etableret funktionelle itsystemer til varetagelsen af administrative censoropgaver. Herunder kan bl.a. nævnes ingeniøruddannelsernes digitale censorsekretariat de sundhedsfaglige diplomuddannelsers censorsekretariat og professionshøjskolernes censorsekretariat Andre formandskaber arbejder i øjeblikket på at få oprettet sådanne hjemmesider, f.eks. censorsekretariatet for de merkantile og it-baserede KVU-uddannelser samt akademiuddannelserne. De ser mange fordele ved at implementere et funktionelt itsystem, der bl.a. kan være med til at sikre, at censorallokeringen forløber fornuftigt, og at der sikres et match mellem eksamensadministrationens behov og censors ønsker, kvalifikationer og habilitet. Derudover kan

4 4 man med et it-system etablere driftssikre, effektive og økonomiske rutiner, som dermed kan give personalet plads til at løfte andre, mere udviklingsprægede opgaver. Censorformandskabet for sygeplejerskeuddannelsen nævner i deres årsberetning, at et fælles censorsekretariat for alle MVU-uddannelser har været drøftet, og at man i øjeblikket arbejder på udviklingen af et sådant system. Censorernes beretning Censorernes tilbagemeldinger i form af censorberetninger til censorformandskaberne er et vigtigt led i kvalitetssikringen af uddannelserne. Det er derfor vigtigt, at censorformandskaberne kontinuerligt arbejder med at forbedre censorernes beretninger. Selvom årsberetningerne de sidste år har peget i retning af, at tilbagemeldingsprocenten i form af censorberetninger er steget, påpeger flere censorformandskaber, at der fortsat er plads til forbedringer. Ved de sundhedsfaglige diplomuddannelser har man således kun modtaget censorberetninger fra 204 eksaminationer svarende til en tilbagemeldingsprocent på ca. 58 %. Formandskabet oplyser, at man har sendt remindere ud til censorerne, men at resultatet endnu ikke kan anses for tilfredsstillende. Ved radiografuddannelsen oplyser censorformandskabet, at man har oplevet et fald i antallet af censorberetninger. En mulig forklaring herpå kan være, at censorerne her stadig ikke kan foretage indberetningerne elektronisk. Ved eksportingeniøruddannelsen og ingeniørernes lederuddannelse er det fjerde år, hvor censorerne udelukkende har kunnet indsende beretninger digitalt. Censorformandskabet ved de to uddannelser bemærker, at antallet af censorberetninger synes at have stabiliseret sig. En række censorformandskaber kommer med bud på, hvordan man måske kan øge tilbagemeldingsprocenten. Formandskabet ved installatøruddannelserne opfordrer uddannelsesinstitutioner og censorer til at få afsluttet censorberetningerne hurtigt efter eksamen. Der kunne f.eks. være en fast procedure for rykkere kort efter eksamen. Ved maskiningeniøruddannelsen har man afvist at genbeskikke censorer, der ikke har givet censortilbagemeldinger. Censorformandskabet ved professionsbacheloruddannelsen i ernæring og sundhed og ved ernæringsdiplomuddannelserne anbefaler en udfyldt censorrapport som forudsætning for, at der kan anvises honorar til en censor.

5 5 Der er også flere uddannelser med meget høje tilbagemeldingsprocenter. På sygeplejerskeuddannelsen kan man f.eks. berette om en tilbagemeldingsprocent på %. I 2009 var tilbagemeldingsprocenten ved sygeplejerskeuddannelsen på 95 %. Det må bemærkes, at ikke alle censorformandskaber har angivet, hvor stor tilbagemeldingsprocenten er. Censorerne De fleste årsberetninger indeholder bemærkninger fra censorerne omkring deres samarbejde med uddannelsesinstitutionerne og eksaminatorerne, censorernes honorering og arbejdsforhold. De fleste tilbagemeldinger er positive, særlig når det kommer til censorernes samarbejde med uddannelsesinstitutionerne og eksaminatorerne. Det kan dog konstateres, at der igen i år er en række punkter, der møder stor kritik fra censorerne. Først og fremmest er der mange, der er utilfredse med den tid, der bliver sat af til censuropgaverne. Det gælder både i forhold til hvor sent eksamensopgaver sendes ud til censor, men også i forhold til den tid der er sat af til at læse og evaluere eksamensopgaver. Fra den pædagogiske diplomuddannelse skriver en censor: Meget sen fremsendelse af opgaver: 10 stk. 4 dage før frist for karaktergivning; 1 stk. 2 dage før; 1 IA som ikke blev meddelt før jeg forespurgte. Tidsforbrug er højere end den betalte tid. Også den begrænsede honorering kritiseres. Mange censorer mener ikke, at den tid de reelt bruger på et censur, stemmer overens med den tid de bliver honoreret for. Især den manglende honorering for transporttid vækker frustrationer. F.eks. skriver en censor fra ergoterapeutuddannelsen, at han brugte i alt 9 timer på forberedelse, transport og eksamination og kun blev aflønnet for 3,5 timer. Fra læreruddannelsen understreger man, at problemet bl.a. kan skyldes, at det er uklart, hvad der reelt honoreres for. Formandskabet anbefaler, at uddannelsesstederne mere præcist redegør for opgavens indhold og dens honorering i forbindelse med de aftaler, der indgås med den allokerede censor. I den sammenhæng er det også vigtigt, at der klart og præcist redegøres for afregning af udgifter som f.eks. transport og overnatning. Undervisningsministeriet skal igen i år understrege, at det er uddannelsesinstitutionernes ansvar at afholde alle udgifter i forbindelse med censorernes virke, jf. bekendtgørelse nr af 24. august Timesatsen for honorering af censorarbejde er fastsat i henhold til Finansministeriets cirkulære af 17. januar 2001 om censorvederlag. Censurnormen fastsættes af den prøveafholdende institution.

6 6 En anden tilbagevendende kritik fra censorerne omhandler manglende tilsendelse af relevante oplysninger til censorer forud for eksamen. Som oftest bliver censor bedt om selv at finde eksamensbestemmelser, studieordninger, fagbeskrivelser osv. på institutionernes hjemmesider, hvilket til tider er en umulig opgave. Censorformandskabet ved læreruddannelsen anfører, at der nogle steder findes så mange varianter af studieordninger, at det reelt er uoverskueligt for censor, at finde frem til den rigtige. Eksamen En af censors vigtigste opgaver er at medvirke til og påse, at prøverne gennemføres i overensstemmelse med de gældende regler. Alle censorformandskaber kan berette, at reglerne i det store bliver overholdt, men der er alligevel enkelte forhold, som bliver kritiseret. Formandskabet ved læreruddannelsen beretter således, at studerende til tider er gået op til de samme prøver, men under vidt forskellige vilkår. Censorformandskabet skriver i sin årsberetning: det er et uddannelsesmæssigt problem, hvis studerende et sted i landet har fem dage efter en lodtrækning til at skrive en eksamensopgave, mens studerende et andet sted i landet har flere måneder til samme opgave, og det endda med vejledning af deres lærere!. Det oplyses i årsberetningen, at det allerede er aftalt mellem censorformandskabet og Læreruddannelsens LederNetværk, at der skal arbejdes med prøveformerne i uddannelsen. At prøverne gennemføres i overensstemmelse med de gældende regler kan muligvis også afspejles i antallet af klagesager. Flertallet af censorformandskaberne kan således berette, at der kun er et meget beskedent antal klagesager og endnu færre, som også ankes. Ved grundfagene ved ingeniøruddannelserne har man modtaget 16 eksamensklager ud af eksaminer, og kun en af klagerne blev anket. Ved ingeniøruddannelserne oplever man dog fortsat antallet af klagesager som højt sammenlignet med tidligere år. Der peges på, at 7- trinsskalaen formentlig er hovedårsagen hertil, idet karakterskalaen er grovere med springene , og at karakteren 7 fortsat betragtes som en dårlig karakter blandt de studerende. Kritikken af karakterskalaen går imidlertid også den anden vej. Formandskabet ved elektroingeniørerne anfører, at de er bange for, at der går inflation i karakteren 10. Samtidig kritiseres det, at det muligvis kan være sværere for de studerende at flytte deres præstation og opnå en højere karakter, hvis de befinder sig i midterområdet.

7 7 Censorformandskabet ved procesteknologuddannelsen kritiserer brugen af karakterskalaen. Her mener man, at karakteren 12 bliver givet for ofte. Karaktergennemsnittet ved de enkelte institutioner på procesteknologuddannelsen varierer mellem 6,0 9,6. Ud fra en samlet betragtning af alle årsberetninger, synes brugen af 7- trinsskalaen dog at være forholdsvis uproblematisk. Øvrige bemærkninger vedr. eksamensformen fremgår nedenfor under årets tema. Årets tema Hvert år udstikker Undervisningsministeriet et tema for censorformandskabets næste årsberetning. Temaet bliver præsenteret og diskuteret på censorformandskabsmødet den sidste torsdag i november. I år vil der være mere åbenhed omkring valg af tema. Dette danner udgangspunkt for en række spørgsmål, som Undervisningsministeriet anbefaler formandskaberne at tage udgangspunkt i, når de i årsberetningerne skal belyse emnet. Temaet i år har været tidssvarende eksamensformer, da det med stedvise ændringer i eksamenslovgivningen og eksamensprioriteringen er blevet nødvendigt med en vurdering af de nuværende eksamensformer samtidig med, at udviklingen i bl.a. de digitale medier har givet mulighed for at skabe nye og mere eksperimenterende eksamensformer. Tidssvarende eksamensformer Censorformandskaberne har i deres årsberetninger generelt givet brugbare svar og gjort sig konstruktive overvejelser over årets tema. Mange har benyttet sig af Undervisningsministeriets spørgsmål, som i enkelte tilfælde er blevet omformuleret for at tilpasses det enkelte studies eksamenspraksis. Selvom flere kun har givet korte svar og enkelte slet ikke har berørt temaet, har der været ret klare gennemgående tendenser i besvarelserne, som muliggør generelle konklusioner. Til trods for en overordnet tilfredshed med eksamensformerne viser der sig således flere interessante betænkninger og forslag til, hvordan eksamensformerne kan blive så tidssvarende som muligt. Undervisningsministeriets spørgsmål faldt inden for tre overordnede kategorier: Vurder den givne eksamensforms tilrettelæggelse i forhold til de opstillede læringsmål for studieområdet: - Er den afsatte prøvetid passende? - Testes den studerende tilstrækkeligt dybt i pensum? - Har den studerende adgang til hjælpemidler? Er dette en fordel/ulempe? - Andet?

8 8 Vurder hvorvidt den eksisterende eksamensform afspejler den profession, den studerende kommer ud i: - Svarer eksamensformen til det, den studerende kan forventes at møde i praksis? - Bør de studerende have mulighed for at samarbejde i eksamenssituationen? - Bør eksamen i højere grad digitaliseres? - Andet? Vurder, hvorvidt der kunne være en alternativ eksamensform/- planlægning, der ville være mere hensigtsmæssig til afdækning af, om det studerende har opnået de ønskede læringsmål: - Bør der eksempelvis være færre eksaminer, men med større fagligt pensum? - Hvordan kunne man i højere grad undgå muligheden for snyd blandt de studerende? - Andet? For kort eksaminationstid Eksamensformens tilrettelæggelse er afgørende i forhold at kunne vurdere, om de studerende lever op til de opstillede læringsmål på studieområdet. Et centralt element heri er tiden afsat til eksaminationen, og her er mange censorer enige i, at eksaminationstiden ved mundtlige eksaminer er for kort til at kunne få et tilstrækkeligt indtryk af den studerendes kunnen og bagefter enes om en meningsfuld karakterafgivelse. I mundtlige prøver, hvor udgangspunktet er et oplæg efter individuelt eller gruppefremstillet projekt, er der ofte for kort tid til en efterfølgende diskussion. Det bliver således vanskeligt at vurdere den studerendes selvstændige evne til at reflektere over det givne emne. I de mere praktiske fag, er der også flere censorer, som oplever, at det er svært at give en reel bedømmelse af de studerende, da eksamenssituationen tidsmæssigt er for kort i forhold til den praksis, eksamenssituationen skal afspejle. Konklusionen er dog ikke entydig, som følgende kommentar viser: Enkelte censorer, som har medvirket ved eksamen med 45 minutters tidsramme [i forhold til 30, red.], finder at denne forøgelse ikke har bidraget til større sikkerhed ved eksamen. Eksamenssituation i forhold til praksis Mange censorer finder, at eksamenssituationen giver et godt indtryk af professionens praksis og forbereder de studerende herpå. Men der er også talrige eksempler på den modsatte opfattelse. Det skyldes især to forhold: Eksamens skriftlige og/eller individuelle form. (I et enkelt tilfælde lægges der også vægt på, at eksamensformen er for resultatorienteret og favoriserer indlæring af paratviden frem for dialog). Den skriftlige form vurderes som utidssvarende i bl.a. de tilfælde, hvor professionens praksis er af mere dialogisk karakter. Den rent skriftlige eksamen skal afskaf-

9 9 fes. Den giver ikke nogen mulighed for at vurdere den studerendes evne til at fungere i en dialog, og selvom man kan mene, at dette vurderes ved eksaminationen i de andre moduler, er det jo i modul 3, der studeres vejledning og konfrontation Manglende gruppeeksamen Den mest gennemgående kritik af de nuværende eksamensformer er fraværet af gruppeeksaminer. En 1/3-del af censorformandskaberne ser dette forhold som et væsentligt problem, især i forhold til eksaminationens praksisnærhed, men også i forhold til eksaminationens tidsramme (og dermed muligheden for at eksaminere i dybden). De fleste uddannelser fører således til en profession, hvor arbejde i teams og grupper er en uomgængelig del af hverdagen, som derfor nødvendigvis bør afspejles i eksamenssituationen. Censorformandskabet finder det meget beklageligt, at gruppeeksamen er afskaffet.. Først og fremmest fordi gruppearbejde afspejler den arbejdssituation, de studerende vil opleve, når de forlader eksamensbordet og begynder i deres første job. Samtidig foreslås gruppeeksamen som en oplagt løsning på problemerne forbundet med for kort eksaminationstid. [I forhold til individuel eksamination vil] gruppeeksamen være at foretrække, da der så bliver længere tid til eksamen og mulighed for at de studerende kan vise deres samarbejdsevne. Når der ikke eksamineres i grupper er der ligeledes en fare for, at de studerende ikke vil prioritere projektarbejdet i grupper højt nok, hvorved de ikke får øvet deres samarbejdsevner tilstrækkeligt: Når eksamen primært koncentrerer sig om individuelle præstationer, kan konsekvensen meget vel blive, at de studerende begynder at nedprioritere projektarbejdet, hvorved læringspotentialet i denne arbejdsform kan frygtes at ville forsvinde til fordel for traditionel eksamensterperi. Det bør dog i sidste ende bemærkes, at det ud fra de fleste censorformandskabers årsberetninger ikke er muligt at vurdere, hvorvidt ønsket om genindførelse af gruppeeksaminer er udtryk for enkelte censorers vurdering eller er en vurdering blandt størstedelen af censorkorpset på den pågældende uddannelse. Fordele og ulemper ved digitalisering Digitalisering indebærer muligheden for at udfærdige og aflevere skriftlige prøver digitalt og gør det muligt at understøtte en mundtlig eksamen med brug af digitale medier. En 1/3-del af censorformandskaber har gjort sig overvejelser over denne mulighed eller evalueret allerede eksisterende tiltag. Generelt ses digitalisering som en styrke, der dog skal anvendes med omhu for at forbedre eksamenssituationen. Brugen af digitale medier indgår således ofte i professionens praksis og tilbyder samtidig formidlingsmæssige fordele ved især den mundtlige eksamenssituation: [Det giver] en mere dynamisk fremlæggelse, hvor den studerende har lettere ved at fastholde eksaminatorers og censorers opmærksomhed eller Hvis digitalisering derimod opfattes som digitale redskaber til formidling og kommunikation, er holdnin-

10 10 gen hos de få, der omtaler det, positiv. Det indebærer dertil administrative fordele i forbindelse med indsamling og bedømmelse af skriftlige besvarelser. Men censorerne er også opmærksomme på faldgruberne ved digitalisering: Der er ofte problemer med filer, der skal afleveres elektronisk, og til den mundtlige eksamen bruges der alt for meget tid på at hoppe rundt mellem filer. Kun få er direkte afvisende over for muligheden for digitalisering af dele af eksamen: En anden censor påpeger, at hvis uddannelsen digitaliseres mister den sin lærermester -baggrund og de studerende mister fokus på patienten/mennesket i en sygdomsposition. I sidste ende tilbyder digitalisering nye og ofte givende muligheder, der passer bedre til nogle uddannelsers indhold end til andres. I alle tilfælde er det desuden vigtigt, at hardwaren fungerer korrekt. Snyd i eksamenssituationen Kun 20 % af censorformandskaberne omtaler snyd som et problem. Snyd ved eksamen synes primært at være relevant problem ved de skriftlige prøver. Flere censorformandskaber fremhæver, at censorer ved de mundtlige prøver med forudgående skriftligt produkt gennem eksamensdialogen som oftest kan afsløre, hvis eleverne ikke selv har produceret det skriftlige materiale. Ved skriftlige eksaminer er holdningen mere pessimistisk: Snyd kan ikke forebygges kun opdages. Til dette formål foreslår tre censorformandskaber brugen af scanningsprogrammer til bedre opdagelse af snyd. En anden mulighed er at indføre et mundtligt forsvar for den skriftlige eksamen i overensstemmelse med ovenstående erkendelse. Der kan naturligvis også arbejdes på at skabe klar bevidsthed hos de studerende om, hvad konsekvenserne ved eksamenssnyd er, for derved at afskrække potentielle snydere. Afsluttende Overordnet set er der tilfredshed med de nuværende eksamensformer Over 60 % af de censorformandskaber, der behandler årets tema, udtrykker eksplicit tilfredshed med de nuværende eksamensformer og af de som ikke gør, har flere ingen deciderede kritiske kommentarer. Kun få ser antallet af eksaminer som et problem. Enkelte ønsker mindre stramme krav til eksamensformen: Bryd standardiseringen af eksamensformer og lad 1000 blomster blomstre i åbne forsøg med alternative former. Som en enkel uddannelse viser, kan det dog godt lade sig gøre at skabe tidssvarende eksamensformer inden for de gældende rammer og lovgivning: Indførelsen af den peer assessment-orienterede eksamination i projektet har allerede efter et år ført til mærkbare resultater, hvad angår såvel indlæring som engagement og tilfredshed hos de studerende.

11 11 Bilag 1 Rapporten baserer sig på årsberetningerne fra censorformandskaberne ved: Jordbrugsteknolog Laborant Procesteknolog Bioanalytiker Datamatiker Multimediedesigner E-konceptudvikling Softwareudvikling Webudvikling IT-teknolog Elektronik-teknolog Erhvervssprog og IT-baseret markedskommunikation Erhvervssproglig diplomuddannelse Fotojournalist Grafisk kommunikation Journalist Visuel kommunikation Medie- og sonokommunikation Medieproduktion og ledelse Diplomuddannelsen i journalistik TV- og medietilrettelæggelse Designteknolog Design & Business Industriel designer E-designer Handelsøkonom Logistikøkonom Serviceøkonom Markedsføringsøkonom Finansøkonom Finans International handel og markedsføring International Hospitality Management Administrationsøkonom Sportsmanagement Lærer Meritlærer Natur- og kulturformidling Pædagog Ungdomspædagogik Meritpædagog Tekstile fag og formidling Socialrådgiver De sundhedsfaglige diplomuddannelser Diplomuddannelsen i beskæftigelsesindsats Diplomuddannelsen i socialformidling

12 De sociale diplomuddannelser Ernæring og sundhed Ernæringsdiplomuddannelsen Bachelor of Global Nutrition and Health Ergoterapeut Fysioterapeut Jordemoder Optometri Tandplejer og klinisk tandtekniker Radiograf Sygepleje Farmakonom Byggetekniker Driftsteknolog - offshore Installatør Kort- og landmålingstekniker Produktionsteknolog Bygningskonstruktør Have- og parkingeniør Skov- og landskabsingeniør Teknisk manager - offshore Maskiningeniør Elektroingeniør Kemiingeniør Bygningsingeniør Ingeniøruddannelsen i arkitektur og design Eksportingeniør Ingeniørernes lederuddannelse (ILU) Ingeniørernes særlige sprogmoduler Matematik/fysik/samfundsfag på ingeniøruddannelsen Adgangseksamen ved ingeniøruddannelserne Friluftsvejleder AU i finansiel rådgivning AU i informationsteknologi AU i HR AU i international handel og markedsføring AU i international transport og logistik AU i ledelse AU i retail AU i økonomi og resursestyring AU i kommunikation og formidling Den pædagogiske diplomuddannelse Diplomuddannelsen i uddannelses- og erhvervsvejledning HD Professionsbachelor i økonomi og IT Diplomuddannelsen til turistfører Diplomuddannelsen i ledelse Den skattefaglige diplomuddannelse Dansk som andetsprog for voksne Voksenunderviser Tværfaglig diplomuddannelse i psykiatri i teori og praksis 12

13 Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning Statonom Datalogi Diplomuddannelsen i informationsteknologi under IT-vest samarbejdet 13

14 14 Bilag 2 Uddannelse Censorformandskabets sammensætning Censorkorpsets størrelse (antal censorer) Opfylder krav om mindst 1/3 aftagercensorer Professionsbachelor i ernæring og sundhed og ernæringsdiplomuddannelserne 1 censorformand og 3 ved områderne 131 Ja Lærer 1 censorformand og Ja ved fagene Sundhedsfaglige diplomuddannelser 1 censorformand og Ej oplyst Bioanalytiker 1 censorformand og Ja Jordemoder 1 censorformand og 1 43 Ja Den tværfaglige diplomuddannelse 1 censorformand og 1 31 Ja Psykiatri i teori og prak- sis Ingeniør grundfag 1 censorformand 271 Ja Teknisk Manager Offshore 1 censorformand og 1 7 Ja Designteknolog og Professionsbachelor i Design & Business 1 censorformand og 1 Maskiningeniør 1 censorformand og 6 ved institutionerne Jordbrugsteknolog 1 censorformand og 1 Laborant 1 censorformand og 1 Eksportingeniør, Ingeniørernes lederuddannelse og Ingeniøruddannelsernes særlige sprogmoduler Bygningskonstruktør, Byggetekniker og Kort- og Landmålingstekniker Danmarks Medie- og Journalisthøjskole 1 censorformand og 2 1 censorformand og 1 1 censorformand og 2 Procesteknolog 1 censorformand og 1 Ej oplyst 397 Ja 126 Ja 90 Ja 89 Ja 401 Ja 209 Ja Ej oplyst 31 Ej oplyst

15 15 Elektroingeniør 1 censorformand og 2 ved institutionerne Installatør 1 censorformand og 2 Voksenunderviser 1 censorformand og 1 Skov- og landskabsingeniør, 1 censorformand og 2 Have- & Parkingeniør Kemiingeniør 1 censorformand og 3 ved institutionerne Diplomuddannelsen i ledelse 1 censorformand og 2 Pædagog 1 censorformand og 7 ved fagene Sygeplejerske 1 censorformand og 1 Markedsføringsøkonom 1 censorformand og 1 Finansøkonom 1 censorformand og 1 Serviceøkonom 1 censorformand og 1 Handelsøkonom 1 censorformand og 1 Administrationsøkonom 1 censorformand og 1 Professionsbachelor i Finans 1 censorformand og 1 Professionsbachelor i Sportsmanagement 1 censorformand og 1 Professionsbachelor i International Hospitality Management 1 censorformand og 1 Professionsbachelor i International Handel og Markedsføring 1 censorformand og 1 Akademiuddannelserne 1 censorformand og 1 Multimediedesigner 1 censorformand og 1 Datamatiker 1 censorformand og 1 AU i Kommunikation og formidling 1 censorformand og Ja 77 Ja 30 Ej oplyst 55 Ja 350 Ja 262 Ja 680 Ej oplyst 360 Ja 307 Ja 180 Ja 97 Ja 66 Ja 33 Ja 70 Ja 55 Ja 63 Ja 128 Ja 506 Ja 218 Ja 145 Ja Ej oplyst Ej oplyst

16 Diplom og softwareudvikling 1 censorformand og 1 Ej oplyst Ej oplyst PBA Diplom i webudvikling 1 censorformand og 1 Ej oplyst Ej oplyst AU i informationsteknologi 1 censorformand og 1 Ej oplyst Ej oplyst Optometri 1 censorformand og 1 20 Ja Radiograf 1 censorformand og 2 84 Ja Ergoterapeut 1 censorformand og Ja Tekstile fag og formidling 1 censorformand og 1 28 Ja Uddannelses- og erhvervsvejleder 1 censorformand og 1 91 Ja Fysioterapeut 1 censorformand og Ja HD 1 censorformand og Ja ved fagene Bygningsingeniør 1 censorformand og Ja ved institutionerne Farmakonom 1 censorformand og 1 Ej oplyst Ej oplyst Turistfører 1 censorformand og 1 6 Ja Pædagogisk diplomuddannelse 1 censorformand og 3 Ej oplyst Ej oplyst Den skattefaglige diplomuddannelse 1 censorformand Ej oplyst Ej oplyst Professionsbachelor i Natur- & 1 censorformand 25 Ja Kulturformidling Akademiuddannelsen til Statonom 1 censorformand og 1 46 Ja og Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning Dansk som andetsprog for 1 censorformand og 2 30 Ja voksne Klinikassistent, tandplejere og 1 censorformand og 2 57 Ja tandteknikere IT teknolog og IT elektronikteknolog 1 censorformand og 1 69 Ja Datalogi 1 censorformand og Ja De dansk ingeniøruddannel- 1 censorformand og Ej oplyst 16

17 17 sers adgangskurser