Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1

Transkript

1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 12 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon Fax Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 I dette bilag følger en oversigt over de korte videregående uddannelser i tal. Følgende belyses 1) Tilgang og bestand, 2) Fuldførelse og 3) Beskæftigelse. 1. Tilgang og bestand 2 I 3 var personer i gang med en KVU-uddannelse. Markedsføringsøkonom havde den største bestand - over 3. studerende - mens uddannelserne til transportlogistiker og handelsøkonom havde under studerende i alt. Det samme havde de nyoprettede uddannelser administrationsøkonom og e- designer. Tabel 1. Tilgang og bestand, KVU 3 KVU-uddannelse 3 Tilgang 3 Bestand 3 Markedsføringsøkonom Datamatiker Multimediedesigner Laborant Designteknolog 49 7 Serviceøkonom Finansøkonom Produktionsteknolog Installatør It-elektronikteknolog Procesteknolog Jordbrugsteknolog Transportlogistiker Handelsøkonom Administrationsøkonom* E-designer* I alt *Uddannelserne blev oprettet i 3, derfor er tilgang og bestand sammenfaldende. 1 Arbejdspapiret er udarbejdet af Sekretariatet for ministerudvalget for Danmark i den globale økonomi. Papirerne er sendt til Globaliseringsrådet som faktuel baggrund for Globaliseringsrådets diskussioner. Globaliseringsrådet kan ikke tages til indtægt for arbejdspapirerne. 2. Alle tal og beregninger bygger på institutionernes indberetning til Danmarks Statistik. Der vises ikke resultater eller beregninger, hvor der indgår under 3 personer. 3 er p.t. det seneste indberetningsår. Der kan forekomme manglende eller forkerte indberetninger fra institutionerne. Indtil der bliver rettet op på disse, bør tallene i 3 betragtes som foreløbige. 3 Uddannelserne til byggetekniker og kort- og landmålingstekniker er ikke medtaget, da de studerende teknisk set optages på MVU-uddannelsen til bygningskonstruktør. Uddannelserne til teknisk manager/driftsteknolog offshore blev oprettet i 5.

2 I perioden fra 1998 til steg tilgangen af studerende til KVU-uddannelserne markant, men tilgangen har herefter været faldende indtil 3 4. Figur 1. Tilgang til KVU, Fuldførelse 5 Tabel 2. Samlet fuldførelsesprocent, KVU, KVU ,7 pct.,1 pct. 71,7 pct. 72,3 pct. 68,7 pct. 65,1 pct. Tallene udtrykker den estimerede fuldførelsesprocent for nye studerende på en given årgang. De korte videregående uddannelser har generelt oplevet fald i fuldførelsesprocenten på ca. 6,5 procentpoint fra 4 KOT-tallene (den koordinerede tilmelding) fra 4 og 5 viser dog et stigende optag de sidste to år. Således blev 14% flere optaget på en kort videregående uddannelse i 5 i forhold til 4. Der er dog store variationer i optaget uddannelserne imellem. Uddannelsen til finansøkonom havde f.eks. en stigning i optaget på 47 pct. fra 4 til 5, mens især optaget på it-uddannelserne (datamatiker, it- elektronikteknolog og multimediedesigner) er faldet i hele perioden fra til Data bygger på UNI-C s modelberegninger baseret på Danmarks Statistiks Integrerede elevregister. Fuldførelsesprocenterne beregnes på gruppeniveau. Det betyder, at sandsynligheden for at fuldføre en kort videregående uddannelse i 3 var 64,8 %, dvs. at for hver personer, der det år påbegyndte en kort videregående uddannelse, vil 65 ende med at fuldføre en kort videregående uddannelse, uanset om de skifter mellem de korte videregående uddannelser undervejs. 6 Undervisningsministeriets statistikdatabasers definition af hovedkategorien korte videregående uddannelser er ikke sammenfaldende med den gruppe af uddannelser der hører under KVU-loven (erhvervsakademiuddannelser se tabel 1). For det første indeholder hovedkategorien en del uddannelser der ikke hører under Undervisningsministeriets ressort, f.eks. politi- og kunstneriske uddannelser. Disse uddannelser udgør op til 1/5 af population i gruppen og kan derfor påvirke de samlede tal. Det er ikke muligt at udskille de irrelevante uddannelser fra hovedkategorien når det gælder fuldførelsesprocenter. For det andet indeholder hovedkategorien også de gamle KVU-uddannelser fra før KVU-reformen i. Dette betyder, at sammenligninger med historiske tal før skal foretages med en vis varsomhed. 2

3 1998 til 3. I 3 forventedes mindre end 7 ud af af de nye studerende på en kort videregående uddannelse at fuldføre uddannelsen. Faldet i fuldførelsesprocenten ses på alle uddannelsesområder, dog med en modsat tendens på de tekniske uddannelser fra 2-3. Tekniske uddannelser er bl.a. laborant, installatør, designteknolog og produktionsteknolog. IT-uddannelser er bl.a. datamatiker, multimediedesigner, it/elektronikteknolog. Merkantile uddannelser er bl.a. finansøkonom og administrationsøkonom. Jordbrug og fiskeri er bl.a. jordbrugsteknolog. Figur 2. Fuldførelsesprocent på enkelte KVU-områder, Merkantile udd. Tekniske udd. IT-uddannelser Jordbrug og fiskeri Ser man på de enkelte KVU-uddannelsers fuldførelsesprocent for 3, er der store forskelle mellem uddannelserne. Datamatiker ligger lavest med under pct., mens den højeste fuldførelse findes på installatør (over pct.). 3

4 Figur 3. Fuldførelsesprocent på udvalgte uddannelser KVU, 3 9 Finansøkonom Markedsføringsøkonom Serviceøkonom Laborant Designteknolog Installatør Produktionsteknolog Datamatiker Multimediedesigner Procesteknolog Jordbrugsteknolog Fra 1 til 3 kan der altså observeres et generelt fald i den estimerede fuldførelsesprocent på KVU. Der kan findes forskellige forklaringer på dette. Med reformen af KVU-uddannelserne i blev flere uddannelser forlænget fra 1½ til 2 år. Dette betød, at fuldførelsestiden er steget fra 1 til 3. En længere fuldførelsestid kan påvirke den estimerede fuldførelsesprocent negativt 7. Forlængelsen af uddannelserne kan dog ikke forklare hele faldet i fuldførelsesprocenten. På enkelte uddannelser kan der spores et fald i fuldførelsesprocenten, der går tilbage fra 199 erne, mens andre uddannelser har haft en stabil fuldførelsesprocent gennem hele perioden. Faldet i fuldførelsesprocenten i 2 og 3 skyldes derfor delvist, at flere reelt har afbrudt uddannelsen. Mange af de studerende, der afbryder en uddannelse, fortsætter dog på en anden videregående uddannelse 8. Ser man på de studerendes uddannelsesbaggrund er faldet i fuldførelsesprocent sket både for studerende med en gymnasial uddannelse og for studerende med en erhvervsfaglig uddannelse (EUD) som højeste gennemførte uddannelse. Faldet er dog størst for studerende med gymnasial baggrund, og disse har også samlet en lavere fuldførelsesprocent end studerende med EUD-baggrund. 7 Den estimerede fuldførelsesprocent er baseret på hvor mange studerende der fuldfører uddannelsen i et givet år, på baggrund af det samlede antal studerende på uddannelsen. Hvis fuldførelsestiden stiger pga. en forlængelse af uddannelsen, vil denne andel falde det første år efter forlængelsen, og dermed påvirke den estimerede fuldførelsesprocent negativt (men rette sig op året efter). Dette kan til dels forklare faldet i fuldførelse på nogle uddannelser fra 1 til 2. Samtidig er tallene for 3 generelt stadig relativt usikre. 8 Det gjaldt for ca. pct. af de studerende på KVU i 3 (Kilde: UNI-C statistik og analyse elevbevægelser 19-3). 4

5 Figur 4. Fuldførelsesprocent, KVU fordelt på uddannelsesbaggrund, Alm. gym Erhv.gym EUD KVU Kilde : UVM - Tværgående analyser/databaser - Output indikatorer 3. Beskæftigelse 9 De korte videregående uddannelser er karakteriseret ved en relativt lav beskæftigelse, især for dimittender, og især for IT-uddannelserne (f.eks. datamatiker, multimediedesigner). IT-uddannelserne har oplevet et stort fald i beskæftigelsen i perioden fra Dette skyldes først og fremmest, at dimittendbeskæftigelsen har bevæget sig fra 9 pct. til 44 pct. De merkantile KVU-uddannelser (f.eks. handelsøkonom, finansøkonom, markedsføringsøkonom) har også en lav dimittendbeskæftigelse på omkring 65 pct., mens den samlede beskæftigelse for alle med en merkantil KVU har ligget stabilt gennem perioden (på ca. 84 pct.). Den højeste dimittendbeskæftigelse (ca. 71 pct.) findes inden for de tekniske KVU-uddannelser (f.eks. installatør, laborant og produktionsteknolog). 9 Kilde: UNI-C Statistik & Analyse tværgående analyser/databaser befolkning, uddannelse og arbejdsmarked hele befolkningen Alle tal og beregninger bygger på indberetning til Danmarks Statistik. Der vises ikke resultater eller beregninger, hvor der indgår under personer. Den samlede beskæftigelse afspejler alle personer med den pågældende uddannelse, mens dimittendbeskæftigelsen afspejler de nyuddannedes status -11 mdr. efter dimission (opgjort i uge 48). Beskæftigelsen er opgjort i forhold til hele befolkningen. Beskæftigede inkluderer ikke personer i aktiveringsforløb. 5

6 Figur 5. Beskæftigelsesprocent, KVU, dimittender og alle, Merkantile, alle Merkantile, dim. Tekniske, alle Tekniske, dim. IT-udd., alle IT-udd., dim. Kilde: UNI-C Statistik & Analyse tværgående analyser/databaser befolkning, uddannelse og arbejdsmarked hele befolkningen 97-3 Den faldende beskæftigelse har dog ikke betydet, at alle dimittender er gået ud i arbejdsløshed. Fra til 3 er der sket en markant stigning i andelen af KVU-dimittender med en merkantil eller ITuddannelse, der fortsatte i uddannelsessystemet. I 1 fortsatte ca. pct. af dimittenderne fra de korte IT-uddannelser videre i uddannelsessystemet i 3 var dette tal steget til ca. 42 pct. Figur 6. Overgang til anden uddannelse, KVU, Merkantile KVU Tekniske KVU IT-uddannelser KVU Kilde: UNI-C Statistik & Analyse elevtal, elevbevægelser

7 Størstedelen (over 85 pct.) af de personer, der finder beskæftigelse -11 mdr. efter en fuldført KVUuddannelse, ansættes i den private sektor. Sammenligner man 1998 og 2 er der ingen markante ændringer i dette mønster. Dog er andelen af IT-uddannede, der ansættes i den private sektor, faldet fra 86 pct. til 71 pct. Figur 7. Ansættelsessektor, KVU-uddannede i beskæftigelse, 1998 og 2 % 9% % % % % % % % % % Merkantil KVU Teknisk KVU IT-uddannelser, KVU uoplyst privat sektor offentlig sektor Kilde: UNI-Cs uddannelsesregistre. For evt. faktuelle spørgsmål, fuldmægtig Amanda Fossat, Undervisningsministeriet, tlf Kilde: UNI-Cs uddannelsesregistre. Tallene viser ansættelsessektor for fuldførte i det angivne år som var beskæftigede -11 mdr. efter fuldførelse (opgøres i uge 48). 7