Undervisningsministeriets årlige rapport omkring censorformandskabernes årsberetninger november 2009 Sags nr.: D.

Transkript

1 Afdelingen for videregående uddannelser og internationalt samarbejde Frederiksholms Kanal København K. Tlf Fax CVR nr Undervisningsministeriets årlige rapport omkring censorformandskabernes årsberetninger Grundlaget for denne rapport er de årsberetninger, som censorformandskaberne har indsendt til Undervisningsministeriet (bilag 1). 23. november 2009 Sags nr.: D.251 Årsberetningerne Som led i standardiseringen af censorformandskabernes arbejde skal alle årsberetninger baseres på det forgangne skoleår. Sidste år var knap 70 % af årsberetningerne baseret på det forgangne skoleår. I år er alle årsberetninger baseret på det forgangne skoleår. Undervisningsministeriet modtager årsberetningerne for et forgangent skoleår ultimo september. Årsberetningerne indgår i grundlaget for den rapport, som Undervisningsministeriet udarbejder med henblik på det årlige censorformandskabsmøde, som hvert år afholdes den sidste torsdag i november. I 2009 afholdes mødet d. 26. november. Censorformandskabet og censorkorpset Overblik over censorformandskaberne og censorkorpsenes sammensætning (bilag 2). Censorformandskabernes sammensætning Censorformandskaberne består for det meste af én censorformand og en eller to censornæstformænd. Enkelte censorformandskaber har tre eller fire censornæstformænd. På læreruddannelsen og pædagoguddannelsen har man en censornæstformand for hvert fag. På professionsbacheloruddannelsen i ernæring og sundhed er næstformandshvervet opdelt ud fra uddannelsesområder, mens alle næstformænd på ingeniøruddannelserne er kontaktpersoner for de institutioner, hvorpå uddannelsen udbydes. Flere censorformandskaber deler sekretariat for at lette byrden ved de administrative opgaver såsom indstilling af censorer til beskikkelse.

2 Censorkorpset Størstedelen af censorformandskaberne har størrelsen af deres censorkorps. Ud fra det e varierer censorkorpsenes størrelse fra 4 censorer på karakteranimatoruddannelsen til 699 på pædagoguddannelsen. Enkelte uddannelser har haft behov for at udvide eller skære i censorkorpsenes størrelse. Hovedårsagerne hertil skyldes større eller mindre interesse for uddannelserne eller strukturændringer i uddannelserne, f.eks. er der sket en stor udvidelse af censorkorpset ved diplomuddannelsen i ledelse, da samme censorkorps nu også skal censurere ved diplomuddannelsen i offentlig ledelse. Lidt over to tredjedele af censorformandskaberne har angivet, hvorvidt kravet om 1/3 aftagercensorer i censorkorpset er opfyldt jf. 31, stk. 3 i bekendtgørelse nr. 782 af 17. august Af disse censorformandskaber oplyser alle, at de lever op til kravet, eller er tæt ved det. Enkelte censorformandskaber lader til at være af den opfattelse, at man ikke kan virke som censor, efter man er fyldt 70 år. Undervisningsministeriet skal gøre opmærksom på, at aldersgrænsen på 70 år for censorer er blevet afskaffet. Der er derfor intet til hinder for, at man beskikker censorer over 70 år, hvis de i øvrigt opfylder betingelserne for at virke som censor, jf. 22, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 782 af 17. august Aktivitet Generelt synes der at være en god aktivitet i de enkelte censorformandskaber. Størstedelen af formandskaberne beretter om ét eller flere afholdte interne møder i indberetningsperioden, hvor nogle af de gennemgående emner bl.a. omhandler studieordninger, eksamensformer, den nye karakterskala, udpegning af censorer, honorering, digitale allokeringssystemer, censorrapporter samt censorkurser. Undervisningsministeriets 3-årige bevilling til afholdelse af censorkurser på de mellemlange videregående uddannelser er nu afsluttet. Kurserne har været placeret i forskellige dele af landet, for at sikre at censorer fra hele landet har haft mulighed for at deltage indenfor en rimelig transportafstand. Grundet en meget stor interesse for disse kurser, har der desværre ikke været plads til alle, der ønskede at deltage. Det blev derfor prioriteret, at især nye censorer kunne deltage, men at der samtidig også var erfarne censorer repræsenteret, så diskussionerne således kunne bygge på erfaringer fra både nye og mere garvede censorer. Kursisternes evalueringer af kursusdagene viser, at der har været meget stor tilfredshed med både indhold og form af kurserne. Undervisningsministeriet har foreslået, at censoruddannelsen i fremtiden skal gøres digital for at give et større antal censorer mulighed for at indgå 2

3 i erfaringsudvekslinger og diskussioner. Dog påpeges det fra nogle af kursusunderviserne, at fremtidens censoruddannelser stadig bør indeholde mulighed for det fysiske møde mellem censorer. Censorformandskabet for pædagoguddannelsen tog sidste år initiativ til at etablere et uformelt samtaleforum for de censorformandskaber, der er tilknyttet professionshøjskolerne. Der har det forgangne år været afholdt 2 møder i henholdsvis Aabenraa og København, hvor censorformænd eller andre repræsentanter fra følgende uddannelser deltog: Jordemoder, sygeplejerske, ergoterapeut, fysioterapeut, afspændingspædagog, bioanalytiker, radiograf, suppleringsuddannelsen i sygepleje, socialrådgiver, ernæring og sundhed, pædagog, lærer og tekstile fag og formidling. Formålet med dette samtaleforum er at skabe plads for gensidig udveksling af erfaringer med henblik på at optimere kvalitetssikringen af uddannelserne. Flere censorformandskaber har udtrykt interesse i at implementere et digitalt allokeringssystem, lignende det system som formandskabet ved pædagoguddannelsen præsenterede på sidste års censorformandskabsmøde. Bl.a. censorformandskabet for tekstile fag og formidling siger: En tilslutning vil efter censorformandskabets mening betyde en professionalisering og dermed et løft i forhold til kvalitetssikring af tildelingen af censorer og af censorernes tilbagemeldinger på prøvernes forløb og kvalitet. Også censorformandskabet for de merkantile KVU-uddannelser, IT KVU-uddannelserne og akademiuddannelserne mener, at et sådant IT-system først og fremmest vil lette arbejdsbyrden for censorsekretariatet i forbindelse med allokering af censorer og generelt forbedre kommunikationen mellem censorsekretariat, censorer og uddannelsesinstitutioner. Censorerne Langt de fleste censorer melder om et generelt positivt samarbejde med uddannelsesinstitutioner og eksaminatorer. I mange tilfælde er der endda stor ros til studieadministration og eksaminator. De negative tilbagemeldinger fra censorerne har mest gået på de administrative forhold. En del censorer nævner f.eks., at de får tilsendt skriftlige opgaver relativt sent i forhold til eksamensdagen, hvilket kan resultere i, at gennemlæsningen af opgaverne bliver mindre grundig. Andre censorer har været utilfredse med, at uddannelsesinstitutionernes hjemmesider til tider er forældede og umulige at finde relevant eksamensmateriale på. Ergoterapeutuddannelsens censorformandskab skriver i sin årsberetning, at En del var utilfredse med selv at skulle finde bekendtgørelser og studieordninger mv. på internettet. Det blev påpeget, at materialet ofte var vanskeligt at finde, samt at det krævede tid at finde det korrekte materiale. 3

4 Enkelte censorer har været utilfredse med at skulle bruge det meste af en dag på rejsetid frem og tilbage blot for skulle være censor for en eller to studerende. Endelig er der negative tilbagemeldinger i forhold til honoreringen af censurarbejdet. Flere censorer påpeger i den forbindelse, at den tid det tager for en censor at læse og evaluere en opgave langt fra stemmer overens med den tid, de honoreres for. En censor fra Kemiingeniøruddannelserne udtaler bl.a.: Til læsning af projekterne er anvendt 9 timer og til eksaminationen er anvendt 12 timer. Den cirkulære bestemte aflønning giver kun 3 timer til læsning af projekterne og 8,5 timer til eksaminationen!. Mange skriftlige opgaver laves i dag ved hjælp af kilder, som de studerende har fundet på internettet. Enkelte censorer påpeger, at den tid der er sat af til censur sjældent er tilstrækkeligt til, at man også kan nå at kontrollere de studerendes kildehenvisninger. Censorformandskabet på pædagoguddannelsen oplever, at der er et stigende antal henvendelser fra censorer, som ønsker at fratræde censorkorpset pga. ringe vilkår for honorering af eksaminationer og rejsetid. Ligeledes bemærkes det fra censorformandskabet fra radiografuddannelsen at: Det kan være vanskeligt at rekvirere censorer særligt til de kliniske prøver. Begrundelsen fra censorerne er, at tidsforbruget i forhold til honoreringen er for ringe. Ofte må censorerne hjemmefra dagen før for at være til stede ved prøvens begyndelse. Klagepunkterne omkring honoreringen spænder bredt fra censor til censor og fra uddannelse til uddannelse, men overordnet synes især den manglende honorering af rejsetid at være mest utilfredsstillende. I forlængelse heraf foreslår enkelte censorer fra de sundhedsfaglige diplomuddannelser, at man i højere grad benytter skriftlige eksamener, da de ikke kræver rejsetid. Pædagoguddannelsens censorformandskab anbefaler, at professionshøjskolerne arbejder på, at forholdet mellem sats og norm bliver ensartet for alle mellemlange videregående professionsuddannelser. Det er institutionernes ansvar at afholde alle udgifter i forbindelse med censorernes virke jf. Eksamensbekendtgørelse nr. 782 af 17. august Undervisningsministeriet skal gøre opmærksom på, at timesatsen er fastsat i henhold til Finansministeriets cirkulære af 17. januar 2001 om censorvederlag. Dog er det uddannelsesinstitutionerne, der fastlægger tidsnormen for censorarbejdet, ligesom det er uddannelsesinstitutionen, der står for godtgørelse af transporttiden. Problematikken er derfor et anliggende mellem censorer og uddannelsesinstitutionerne. 4

5 Censorernes indberetning Censorernes tilbagemeldinger i form af censorindberetninger til censorformandskaberne er et vigtigt led i kvalitetssikringen af uddannelserne. Det er derfor vigtigt, at censorformandskaberne fortsat arbejder med forbedre censorernes indberetninger. Det kunne sidste år konstateres, at der var sket en væsentlig fremgang i antallet af censorindberetninger, hvilket bl.a. blev tilskrevet, at flere indberetningsskemaer var blevet elektroniske og derfor gjorde det lettere for censorerne at melde tilbage. Der er mange uddannelser, som fortsat kan melde om fremgang i antallet af modtagne censorindberetninger, f.eks. manglede jordemoderuddannelsen kun at høre fra 10 censorer, mens sygeplejerskeuddannelsen fik tilbagemeldinger fra 95 % af censorerne. Der er dog stadig enkelte uddannelser med tilbagemeldingsprocenter på under 50 %. Der er også censorkorps, som endnu ikke benytter elektroniske indberetningsskemaer. Ingeniørernes lederuddannelse har bemærket et kraftigt fald i antallet af tilbagemeldinger, men konstaterer samtidig, at der også har været flere interne prøver i det forgangne år. Der var en del af de indsendte årsberetninger, hvori det ikke klart eller slet ikke fremgik, hvor mange procent af censorerne, der havde meldt tilbage. Overordnet synes der dog fortsat at ske en fremgang i antallet af tilbagemeldinger. Eksamen Stort set alle censorformandskaber beretter, at eksaminerne forløber i overensstemmelse med de gældende regler. Dog oplever bygningskonstruktøruddannelsen et stigende problem med studerende, der afskriver hinandens opgaver. I mange tilfælde bliver dette ikke indberettet til uddannelsesinstitutionerne, da censorerne føler sig pressede til at lade tvivlen komme de studerende til gode. Der er også enkelte censorer, som kritiserer uddannelsesinstitutionerne(eksamensadministrationen) for i forbindelse med skriftlige prøver at godkende opgaver, som ikke overholder formkravene. En censor fra læreruddannelsen skriver i sin censorindberetning, at kun to af de studerende opfylder kravet om, at deres besvarelse skal forsynes med en forside, hvor den studerende skriver under på, at besvarelsen er formuleret af ham/hende. Andre censorer retter en tilsvarende kritik mod eksamensadministrationerne for at godkende prøver, der indeholder langt flere anslag end tilladt. 5

6 De fleste censorer oplyser i deres tilbagemeldinger, at eksaminanderne får en ensartet og retfærdig behandling og en bedømmelse, der er i overensstemmelse med reglerne for karaktergivning. Brugen af 7-trins skalaen synes efterhånden at forløbe uproblematisk, dog har den på nogle uddannelser givet anledning til et stigende antal klage- og ankesager. På maskiningeniøruddannelsen er der det seneste år behandlet 12 ankesager, hvilket er en markant stigning i forhold til de 2-4 ankesager, der har været de foregående år på uddannelsen. En del af årsagen til denne stigning i ankesager skal findes i den nye karakterskala, hvor de studerendes fortolkning af bl.a. karaktererne 4 og 7 ofte er mere negativ, end de er tænkt. Ingeniørcensorformandskaberne anbefaler censorer og undervisere at henvise til ECTS-skalaen (A, B, C osv.) for at sikre de studerendes rette forståelse af, at et 7-tal er en middelkarakter og ikke en katastrofe. Hvad angår den afsatte tid til mundtlig eksamination, er der en del censorer på tværs af uddannelserne, der har et ønske om, at få mere tid til den enkelte studerendes eksamination. Især synes der at være for lidt tid til prøver, hvori der også indgår en praktisk del, hvor den studerende skal demonstrere sine færdigheder. På faget Almen didaktik på læreruddannelsen er mange censorer kritiske overfor en prøvetid på kun 30 minutter inklusiv votering. Men de 30 minutter, der reelt levner plads til 20 minutters eksamination, giver meget ringe vilkår for både at komme i dybden med den studerendes valgte perspektiv i form af en undervisningsplan med tilknyttet problemstilling og samtidig undersøge bredden i forhold til faget. Både censorformandskabet for pædagoguddannelsen og censorformandskabet for sygeplejerskeuddannelsen påpeger i forbindelse med voteringen, at der ligeledes bør afsættes længere tid til denne ved mundtlige eksamener for at sikre en faglig argumentation og dialog som forudsætning for bedømmelserne. Censorformandskaberne for ingeniøruddannelserne gennemførte i 2008 en undersøgelse omhandlende gruppeeksamen, hvortil over 1000 beskikkede censorer svarede på et spørgeskema. Undersøgelsen viste, at størstedelen af censorerne har et ønske om, at der på visse betingelser bør kunne ændres på eksamensformen, således at der kan gennemføres projekteksaminationer, hvori der indgår en fælles diskussion med samtlige projektdeltagere. Censorerne mener ikke, at en sådan fællesdiskussion vil skabe problemer for den individuelle bedømmelse af den enkelte studerende. I forlængelse hertil nævner censorformandskabet for ingeniøruddannelserne, at det er svært at efterleve de gældende regler, der påpeger at et gruppefremstillet produkt ikke må indgå i bedømmelsen: 6

7 Uanset at projektet ofte kun må indgå indirekte i bedømmelsen (som udgangspunkt for eksaminationen), danner den mening, man har om projektets niveau på en eller anden måde basis for de spørgsmål, der måtte komme under eksaminationen ( ) Censorformandskaberne synes egentligt, at det er meget rimeligt, at den skriftlige rapport på en eller anden måde indgår i den samlede bedømmelse, idet det store skriftlige arbejde, de studerende har lavet, også fortjener en bedømmelse, uanset at eksamensprojekterne ofte ikke er individualiserede Mange af censorerne på ergoterapeutuddannelsen påpeger ligeledes ovenstående problematik. De mener, at man ved gruppeeksamen kan komme dybere i den aktuelle opgave, hvorimod den individuelle eksamination i et gruppefremstillet produkt har tendens til at blive overfladisk, da den afsatte tid ikke tillader en dybdegående eksamination. Årets Tema Hvert år udstikker Undervisningsministeriet et tema for censorformandskabets næste årsberetning. Temaet bliver præsenteret og diskuteret på censorformandskabsmødet den sidste torsdag i november. Dette danner udgangspunkt for en række spørgsmål, som Undervisningsministeriet anbefaler, skal indgå i formandskabernes årsberetninger med henblik på at kunne belyse emnet. Temaet i år har været koblingen mellem teori og praktik. Anledningen var, at der fra d. 1. august 2009 skulle indgå praktik i alle erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser. Praktik eller praksis? På censorformandskabsmødet i 2008 blev årets tema præsenteret under titlen koblingen mellem teori og praktik. Det viste sig, at emnet ikke var så klart afgrænset, som man kunne have ønsket. Der har bl.a. været en del tvivl om, hvorvidt der mentes praktik eller praksis, og hvori forskellen bestod. Undervisningsministeriet anbefalede tre spørgsmål, som censorformandskaberne kunne lade indgå i de indberetningsskemaer, som censorerne skulle besvare. De tre spørgsmål var: 1. om målene for praktikken er relevante, og om de bidrager til at sikre uddannelsens mål 2. om praktikken gør/er med til gøre uddannelsen mere nærværende og praktisk indlevende 3. om praktikken gør, at flere vil være bedre i stand til at gennemføre uddannelsen Mange censorformandskaber har desværre måttet konstatere, at Undervisningsministeriets spørgsmål ikke var klare nok, eller at censorerne ikke var de rette til at svare på spørgsmålene. Andre censorformandskaber har valgt at modificere spørgsmålene, så de passede bedre til deres uddannel- 7

8 se. Der foreligger derfor ikke noget overordnet billede af, hvordan svarene til de tre spørgsmål ser ud på alle uddannelser. Undervisningsministeriet har modtaget flere konstruktive svar omkring koblingen mellem teori og praktik, men de begrænser sig til forholdsvis få uddannelser. På denne baggrund vil årets tema derfor kun blive behandlet i begrænset omfang i denne rapport. Praktik er relevant Er målene for praktikken relevante, og bidrager de til at sikre uddannelsens mål? Blandt de modtagne svar fra årsberetningerne er der stor enighed om, at praktik er yderst relevant og med til at sikre uddannelsens mål. Fra læreruddannelsen beretter censorerne overordnet, at de studerendes praktik indgår i prøverne, og at referencer til praktikken er med til at styrke den didaktiske begrundelse og refleksion i eksamenssituationen. Men det er vigtigt, at der er balance mellem den praktiske erfaring og den teoretiske refleksion: Når det går godt anvender de studerende teori i deres refleksioner når det går mindre godt bliver referencen til praktik mere anekdotisk og fortællende uden det løft, som teoretiske perspektiver kan berige erfaringer med. Fra læreruddannelsen påpeger man yderligere, at praktikken ikke blot skal ses som en mulighed for den studerende til at tilegne sig praktisk erfaring. Praktikken er også medvirkende til at skabe en professionel udvikling af skolen gennem systematisk indsamling af empiri fra de studerende. Denne empiri kan således bruges i udviklingen af skolens virksomhed generelt. Censorformandskabet på læreruddannelsen foreslår, at fokus flyttes i forhold til de studerendes praktikerfaringer: På grundlag af censorernes indberetninger kan udfordringen til uddannelsen formuleres som et krav om, at teori-praksis relationen flyttes fra en erfaringsbaseret legitimerende praksisinddragelse til en mere aktiv undersøgende og forskende relation. Det er især i forbindelse med skriftlige opgaver, at det synes oplagt at inddrage praktikken. Opgaverne kan dermed tage deres udgangspunkt i en praktisk problemstilling, hvilket gør opgaven både mere relevant og interessant. Dog påpeger nogle censorer, at mange studerende kan have en tendens til at glemme den teoretiske del. En censor fra de pædagogiske diplomuddannelser siger bl.a.: Det blev tydeligt at nogle studerende fortaber sig i deres egen praksis ved eksaminationen og glemmer, at det er teorien anvendt på praksis, der er omdrejningspunktet for bedømmelsen og ikke en eksamen i deres egen praksis. Fra censorformandskabet for uddannelsen som professionsbachelor i ernæring og sundhed og ernæringsdiplomuddannelserne berettes det, at nogle censorer sætter spørgsmålstegn ved, hvorvidt de studerendes praktikpladser altid er relevante i forhold til uddannelsens mål. En censor 8

9 udtaler: Jeg mener, at det er meget problematisk i forhold til formålet at en så stor del af de studerende er fejlplaceret i praktik i børnehaver, 1. klasser, børnehaveklasser mv. Der bør være relevante praktikpladser inden for ungdoms- og ikke mindst voksenuddannelsesområdet i overensstemmelse med de forventninger, de studerende og aftagervirksomhederne med rette har. Censorformandskabet mener, at problemstillingen hænger sammen med, at uddannelsen ikke har et etableret professionsområde på arbejdsmarkedet, som f.eks. sygeplejerskeuddannelsen og mange andre professionsbacheloruddannelser har. 9

10 Bilag 1 Rapporten baserer sig på årsberetningerne fra censorformandskaberne ved: Administrationsøkonom Finansøkonom Handelsøkonom Markedsføringsøkonom Serviceøkonom Byggetekniker Kort- og landmålingstekniker Bygningskonstruktør Installatør Teknisk manager offshore Produktionsteknolog IT- og elektronikteknolog Multimediedesigner Datamatiker Procesteknolog Jordbrugsteknolog Laborant Designteknolog Farmakonom Læreruddannelsen Meritlæreruddannelsen Pædagoguddannelsen Meritpædagoguddannelsen Tekstile fag og formidling Natur- og kulturformidling Ergoterapeut Ernæring og sundhed Ernæringsdiplomuddannelserne Fysioterapeut Jordemoder Optometrist Radiograf Sygeplejerske Maskiningeniør Elektroingeniør Kemiingeniør Bygningsingeniør Ingeniøruddannelsen i arkitektur og design Eksportingeniør Ingeniørernes Lederuddannelse (ILU) Matematik/fysik/samfundsfag på ingeniøruddannelsen 10

11 De danske ingeniøruddannelsers adgangskurser Skov- og landskabsingeniør Journalist Grafisk kommunikation Medieproduktion og ledelse TV- og medietilrettelægger Karakteranimator Bioanalytiker Friluftsvejleder De merkantile KVU-uddannelser Akademiuddannelserne (AU) Akademiuddannelsen til statonom Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning De pædagogiske diplomuddannelser Uddannelses- og erhvervsvejlederuddannelsen Sundhedsfaglige diplomuddannelser HD-uddannelserne Diplomuddannelsen til turistfører Diplomuddannelsen i ledelse Den skattefaglige diplomuddannelse Socialrådgiver De sociale diplomuddannelser Socialformidler Uddannelsen for klinikassistenter, tandplejere og tandteknikere Uddannelsen i dansk som andet- og fremmedsprog for voksne og unge Voksenunderviser Den tværfaglige diplomuddannelse i psykiatri i teori og praksis 11

12 Bilag 2 Uddannelse Censorformandskabets sammensætning Censorkorpsets størrelse (antal censorer) Opfylder krav om mindst 1/3 aftagercensorer De merkantile KVU er: Administrationsøkonom Finansøkonom Handelsøkonom Markedsføringsøkonom Serviceøkonom Multimediedesigner Datamatiker Akademiuddannelserne (AU) International handel og markedsføring Økonomi og resourcestyring Kommunikation og formidling Ledelse HR Finansiel rådgivning Informationsteknologi International transport og logistik Retail Friluftsvejleder Tekstile fag og formidling Voksenunderviser Dansk som andet- og fremmedsprog for voksne og unge Socialrådgiveruddannelsen Socialformidleruddannelsen De sociale diplomuddannelser Pædagog Meritpædagog Pædagogisk diplomuddannelse Ernæring og sundhed, Ernæringsdiplomuddannelsen 1 formand og 2 næstformænd 1 formand og 2 næstformænd 1 formand og 12 næstformænd 1 formand og 3 næstformænd 1 formand og 3 næstformænd 631 Ja 198 Ja 123 Ja 533 Ja Ikke Ikke 29 Ja Ikke Ikke 31 Nej 265 Ikke 699 Ja Ikke Ikke 108 Ja 12

13 Lærer Meritlærer 1 formand og 26 næstformænd Ikke Ikke Skov- og Landskabsingeniør 1 formand og 2 næstformænd 53 Ja Sundhedsfaglige diplomuddannelser 1 formand og 2 næstformænd 265 Ikke Turistfører 1 formand 6 Ja Ergoterapeut 161 Ja Fysioterapeut 261 Ja Bioanalytiker 1 formand og 2 næstformænd 93 Ja Jordemoder 61 Ja Radiograf 1 formand og 2 næstformænd 58 Ja Optometri 21 Ja Sygeplejerske 399 Ja Journalist 110 Ikke Uddannelses- og erhvervsvejlederuddannelseformand 1 formand og 1 næst- 89 Ja Natur- og kulturformidling 1 formand 25 Ja Karakteranimator 4 Ikke Elektronikteknolog Ikke Ikke Laborant 100 Ja Maskiningeniør 1 formand og 6 næstformænd 464 Ja Kemiingeniør 1 formand og 3 næstformænd 410 Ikke Bygningsingeniør og ingeniøruddannelsen 1 formand og 6 næstformænd 470 Ja i arkitektur og design Elektroingeniør 1 formand og 3 næstformænd Ikke Ikke Eksportingeniør og Ingeniø- 1 formand og 1 næst- 116 Ja rernes Lederuddannelse Erhvervsakademiuddannelsen Installatør og Teknisk Manager Offshore Procesteknolog Designteknolog formand 1 formand og 3 næstformænd 122 Ja 31 Ja 239 Ja 13

14 Produktionsteknolog Farmakonom Grafisk Kommunikation, Medieproduktion og Ledelse, TV- og medietilrettelægger Den skattefaglige diplomuddannelse Akademiuddannelsen til statonom og Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning Den tværfaglige diplomuddannelse i Psykiatri i teori og praksis De danske ingeniøruddannelsers adgangskurser HD-uddannelserne 1 formand og 2 næstformænd 107 Ja Ikke Ikke 1 formand Ikke Ikke 1 formand Ikke Ikke 46 Ja 31 Ja 1 formand og 3 næstformænd 109 Ikke 1 formand og 8 næstformænd 600 Ja Tegnsprogs- og mundhåndsystemtolformænd 1 formand og 2 næst- Ikke Ikke Skolen for klinikassistenter, 1 formand og 2 næstformænd 65 Ja tandplejere og tandteknikere Afspændingspædagog 1 formand Ikke Ikke Diplomuddannelsen i informationsteknologi 1 formand Ikke Ikke under IT- vest samarbejdet Diplomuddannelsen i ledelse Jordbrugsteknolog Matematik, fysik og samfundsfag på ingeniørernes område IT og Elektronikteknolog Bygningskonstruktør Byggetekniker Kort- og landmålingstekniker 1 formand og 2 næstformænd 180 Ja 103 Ja Ikke Ikke Ikke Ikke 292 Ja 14