Tværgående censorårsberetning 2013

Transkript

1 Tværgående censorårsberetning 2013 Konklusioner på baggrund af beretningerne fra censorformandskaberne for de erhvervsrettede videregående uddannelser (erhvervsakademiuddannelser, professionsbacheloruddannelser, VVU og diplomuddannelser m.fl.) Styrelsen for Videregående Uddannelser December

2 Sammenfatning Censorerne på de erhvervsrettede videregående uddannelser bidrager med deres arbejde til at sikre uddannelsernes faglige niveau, og at de studerende får en ensartet og retfærdig behandling i eksamens- og prøvesituationen. I forbindelse med årsberetningerne fra censorformandskaberne er Styrelsen for Videregående Uddannelser derfor især interesseret i at vide: 1) Om kvaliteten af uddannelserne er tilfredsstillende, 2) Om de studerende får en ensartet og retfærdig bedømmelse og 3) Om der er aktiviteter f.eks. eksamens og prøveformer på uddannelserne, der er så inspirerende, at andre bør lære af dem. Styrelsen har modtaget 50 årsberetninger, der dækker 99 ud af 116 uddannelser. Årsberetningernes hovedkonklusioner er: Det faglige niveau på uddannelserne er som hovedregel tilfredsstillende. De studerende har som hovedregel fået en tilfredsstillende, ensartet og retfærdig behandling i forbindelse med prøverne. Uddannelsesinstitutionernes information til censorerne er i langt de fleste tilfælde tilfredsstillende. I 2013 blev den nye skabelon for årsberetningerne anvendt for første gang. Skabelonen har gjort årsberetningerne mere ensartede, og det er blevet lettere at se tendenser på tværs. Skabelonen hjælper med til at sikre, at censorformandskaberne beskriver alle de punkter, hvor der er krav til censorerne eller censorformandskaberne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser. Det er Styrelsen for Videregående Uddannelsers vurdering, at skabelonen er et skridt i den rigtige retning, men at det også er nødvendigt at optimere skabelonen. 2

3 Indhold 1. Indledning Forbehold og metode Censorkorpsenes størrelse og sammensætning Kønsfordeling Interne- og aftagercensorer Antal prøver Årets arbejde i censorformandskabet Arbejdet med allokering af censorer Indberetninger fra censorer af væsentlige problemer på uddannelserne Høringer Møder med censorer og uddannelsesinstitutioner Samarbejdet mellem uddannelsesinstitutionerne og censorformandskabet Inspirerende censorarbejde Grundlaget for eksamen Det faglige niveau Udvalgte fagområder Prøveformer Karakterer Snyd ved prøver Målbeskrivelser Inspirerende eksamensformer Ensartet og retfærdig behandling Klager og ankesager Årets temaer Tværfaglighed Internationalisering Evaluering af skabelonen

4 1. Indledning Kort beskrivelse af Censorformandskabets og censorkorpsets sammensætning (jf. 21) herunder, Størrelsen og sammensætningen af censorkorpset Fordelingen af mandlige og kvindelige censorer Andelen af aftagercensorer Arbejdet med censorer tilknyttet udenlandske uddannelsesinstitutioner og Antallet af afholdte prøver og eksaminer med ekstern censur. Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser indeholder de bestemmelser, herunder fastsætter de krav, der gælder for Bedømmere (censor og eksaminator ) og ved Bedømmelse. Bekendtgørelsens bestemmelser danner grundlaget for de problemstillinger og spørgsmål, som censorformandskaberne skal forholde sig til i forbindelse med deres årlige censorindberetning til Styrelsen for Videregående Uddannelser I foråret 2013 udarbejdede Styrelsen for Videregående Uddannelser i et samarbejde med en lille gruppe censorformænd en skabelon/spørgeramme for censorformandskabernes årsberetninger. Formålet med skabelonen var dels at give censorformandskaberne et redskab til at sikre, at de har forholdt sig til de krav, som bekendtgørelsen stiller til censorarbejdet i deres årsberetning, jf. eksamensbekendtgørelsen, dels at få oplysninger fra samtlige uddannelser på en ensartet måde, så det blev lettere at se eventuelle tværgående tendenser. Skabelonen omhandler bl.a. allokering af censorer, kontakt med hhv. uddannelsesinstitutioner og censorer samt en vurdering af det faglige niveau og de studerendes retssikkerhed på baggrund af censorernes indberetninger. Samtidig var det formålet med skabelonen at få beskrevet eventuelle inspirerende prøveformer eller andre inspirerende forhold omkring eksamen, så eksaminatorer og censorer fra andre uddannelser kan lære af det kan siges at være en prøve på, om skabelonen virker hensigtsmæssig. De metodiske udfordringer, som er opstået undervejs i arbejds- og analyseprocessen, beskrives i et metodeafsnit, jf. afsnit om Forbehold og metode. Skabelonens systematik har dannet grundlag for systematikken i styrelsens tværgående censorårsberetning for De enkelte afsnit indledes derfor også med hjælpeteksterne fra skabelonen, så det er tydeligt for læseren, hvordan hvert enkelt afsnit relaterer sig til skabelonen. Styrelsen har modtaget årsberetninger fra censormandsskabet for 99 uddannelser 1. Der mangler årsberetninger for 17 uddannelser 2. Flere af de uddannelser, som ikke har indsendt en censorårsberetning, er relativt nye 1 Det drejer sig om: Jordbrugsteknologi, Laborant, Miljøteknologi, Designteknologi, Datamatiker, It-teknologi, Multimediedesigner, Administrationsøkonom, Farmokonom, Tandplejer og klinisk tandtekniker, Autoteknolog, Byggetekniker, Kort og landmålingstekniker, Bygningskonstruktør, Driftsteknologi, Energiteknologi, Installatør stærkstrøm og VVS, Produktionsteknologi, Finansøkonom, Handelsøkonom, Logistikøkonom, Markedsføringsøkonom, Serviceøkonom, Dansk tegnsprog og tolkning, Journalist samt medie- og kommunikationsuddannelserne, Ingeniører og Diplomuddannelser i IT og Teknik, Diakoni og socialpædagogik, Læreruddannelsen, 4

5 uddannelser, som endnu ikke har etableret et censorkorps, eller er blevet tilknyttet et censorsekretariat. Styrelsen vil følge op på, om disse uddannelser får etableret et censorkorps indenfor nærmeste fremtid. 1.1 Forbehold og metode I bearbejdningen af censorkorpsenes årsindberetninger er der forsøgt at sætte fokus på det generelle billede af, hvordan det går med det faglige niveau og eksaminer på de erhvervsrettede videregående uddannelser. Der er gennemført en optælling, som illustrerer, hvor mange gange udvalgte problemstillinger bliver nævnt i årsberetningerne. Dette er gjort for at give indtryk af, hvor udbredt en tendens kan være. Det er vigtigt at være opmærksom på, at styrelsen har talt på uddannelsesniveau på baggrund af censorformandskabernes årsindberetninger, når det har været muligt. Nogle indberetninger dækker således én uddannelse, mens andre dækker flere uddannelser. Nogle uddannelser er små med få eksaminer og få studerende, mens andre er store med tusindvis af studerende. For at kompensere for den forskellighed, oplyses der om, hvilke uddannelser og hvilke fag, der har problemer, samt hvor censorerne har påpeget, at noget fungerer inspirerende godt. Styrelsens analyse er også præget af, at nogle censorformandskaber ikke har udfyldt alle punkter i skabelonen. Nogle censorformandskaber oplyser eksempelvis, at de ikke har haft mulighed for at indhente de data, der efterspørges, fordi censorerne ikke har indberettet oplysninger om prøveafholdelsen. I bearbejdningsprocessen har der endvidere været nogle metodiske udfordringer i forbindelse med de tal, der er anvendt. Skabelonen har på nogle områder været for upræcis, hvilket har betydet, at nogle censorformandsskaber har anført tallene pr. censorkorps, mens andre har anført tallene pr. uddannelse. Det betyder, at talopgørelserne i nogle tilfælde ikke er retvisende. Derfor er der undervejs uddybet med eksempler, hvor der er indberettet om problemer på uddannelserne. Det har eksempelvis været særligt vanskeligt at bearbejde tal og andet materiale fra Ingeniøruddannelsernes og De merkantile erhvervs- og professionsbacheloruddannelsers censorkorps. Disse årsberetninger samler en lang række uddannelser i en rapport. Det har derfor på nogle områder været svært at udlede, hvilken eller hvilke uddannelse(r) der er tale om, når der nævnes problemer med f.eks. målbeskrivelser, det faglige niveau, ankesager eller andet. Kristendom, kultur og kommunikation, Pædagoguddannelsen, Tekstildesign, - håndværk og formidling, Administrationsbachelor, Socialrådgiver, Global Nutrition and Health, Bioanalytiker, Ergoterapeut, Fysioterapeut, Jordemoder, Optometri, Psykomotorik, Radiograf, Sygeplejerske, Beredskab forebyggelse, katastrofe- og risikomanagement, Eksport og teknologi, Finans, Leisure Management, Procesteknologi og værdikædeledelse, Økonomi og it, Design og Business, Smykker, teknologi og business, E- konceptudvikling, Innovation og Entrepreneurship, International Hospitality Management, International handel og markedsføring, Laboratorie-, fødevare og procesteknologi, Sportsmanagement, Softwareudvikling, Webudvikling, Teknisk Manager Offshore, Service, produktion, it og byggeri, Den offentlige lederuddannelse, Diplomuddannelsen i ledelse, Velfærd, undervisning og sundhed, Voksenunderviseruddannelsen, Diplomuddannelser indenfor fagområdet for it og teknik, Diplomuddannelser indenfor fagområdet for medie og kommunikation, Diplomuddannelser indenfor det pædagogiske fagområde, Diplomuddannelser indenfor det sundhedsfaglige fagområde, Samfundsfaglige, økonomiske og merkantile diplomuddannelser og HD-uddannelserne. 2 Det drejer sig om: E-designer, Elektronikteknolog, It-teknologi med speciale i netværksteknologi, Fiskeriteknologi, Grafisk fortælling, Karakteranimation, Multiplatform Storytelling and Production, Have- og parkingeniør, Skov- og landskabsingeniør, Jordbrugsvirksomhed, Industriel designer, Administration og forvaltning, Statsprøvet tolk, Underviser i dansk som andetsprog for voksne, Fagområde for ledelse, Erhvervssproglig diplomuddannelse og de øvrige diplomuddannelser. 5

6 Erfaringerne fra dette års arbejde med skabelonen og vejledningen til censorformandskabernes årsberetninger vil indgå i styrelsens arbejde med næste års skabelon og vejledning, jf. også afsnittet om Evaluering af skabelonen. 1.2 Censorkorpsenes størrelse og sammensætning Der er i alt censorer i de censorkorps, som har indsendt en censorårsberetning. Det største enkeltstående censorkorps er Ingeniøruddannelserne med 2588 censorer, mens erhvervsakademiuddannelsen i Teknisk Manager Offshore har et af de mindste censorkorps med 2 censorer Kønsfordeling Der skal, jf. eksamensbekendtgørelsen, tilstræbes en ligelig kønsfordeling blandt censorerne. På baggrund af de årsberetninger, der har oplyst antallet af mandlige og kvindelige censorer, viser der sig følgende billede: Overordnet er der flere mandlige (63 pct.) end kvindelige (37 pct.) censorer, og fordelingen af mandlige og kvindelige censorer er meget forskellig fra uddannelse til uddannelse. På enkelte uddannelser er der en overvægt af kvinder. Det gælder f.eks. Jordemoderuddannelsen med et censorkorps på 51 censorer, der alle er kvinder. På andre uddannelser er der overvægt af mænd. Det gælder eksempelvis It-teknolog uddannelsen med 37 censorer, hvoraf de mandlige censorer udgør 97,3 pct.. På hele ingeniørområdet, der er det største censorkorps, er der kun 13 pct. kvindelige censorer. Den ulige kønsfordeling begrundes i flere årsberetninger med at være et udtryk for, at uddannelsernes fagområde er kønsbestemt Interne- og aftagercensorer Eksamensbekendtgørelsen fastsætter, at mindst en tredjedel af censorerne i censorkorpset som hovedregel skal være aftagercensorer. På baggrund af de årsberetninger, der har oplyst antallet af aftagercensorer og interne censorer, viser der sig følgende billede: 61 pct. af censorerne er aftagercensorer, og 39 pct. af censorerne er interne censorer. Det betyder, at bekendtgørelsens krav om, at mindst en tredjedel af censorerne skal være aftagercensorer, overordnet set er overholdt. Der er dog stor variation fra uddannelse til uddannelse, og 22 årsberetninger har ikke opgjort andelen af interne- og aftagercensorer. Censorkorpsene for Energiteknolog og Voksenunderviseruddannelsen er de eneste to censorkorps, der har opgjort fordelingen, og som ikke har mindst en tredjedel aftagercensorer. De to censorkorps har hhv. en femtedel og en fjerdedel aftagercensorer. I den anden ende af skalaen ligger eksempelvis Journalist samt medieog kommunikationsuddannelserne med 98 pct. aftagercensorer og HD uddannelserne med 79 pct. aftagercensorer. Der er ingen censorkorps, hvor der arbejdes systematisk med udenlandske censorer, som det bør tilstræbes, jf. eksamensbekendtgørelsen, men enkelte steder nævnes det, at der gøres et stykke arbejde for at få udenlandske censorer ind i korpset. Der er dog mange steder fokus på internationalisering (se afsnittet om internationalisering). 1.3 Antal prøver Styrelsen ville gerne have oplyst, hvor mange prøver i 2013 det samlede censorkorps havde deltaget i, men indberetningerne har ikke været præcise nok. Nogle censorformandskaber har oplyst det samlede antal prøver, mens andre har oplyst antal prøver pr. studerende. Derfor har det ikke været muligt at angive et validt tal over det samlede antal prøver for året Ingeniør og diplomuddannelserne i IT og Teknik har oplyst det største antal prøver nemlig 5130 prøver med ekstern censur. 6

7 2. Årets arbejde i censorformandskabet Kort beskrivelse af censorformandskabets arbejde (jf. 26) herunder, Arbejdet med allokering af censorer Antal indberetninger fra censorer af væsentlige problemer på uddannelserne Høringer Evt. nye tiltag Kontaktmøder og Dialog mellem censorer og uddannelsesinstitutioner om udviklingen i uddannelsen eller faget/fagområdet mv. 2.1 Arbejdet med allokering af censorer I forbindelse med arbejdet med allokering af censorer, beskriver flere censorformandsskaber, at de har nydt godt af det elektroniske allokeringssystem, som Professionshøjskolernes Censorsekretariat har etableret. Eksempelvis nævner Fysioterapeutuddannelsen og Jordmoderuddannelsen, at de er glade for censorsekretariatets arbejde bl.a. med allokering af censorer. Der er flere uddannelser, hvor der har været mangel på censorer, hvilket har medført en skævvridning i allokeringen. Eksempelvis skriver formandsskabet for uddannelsen i Tekstildesign-, håndværk og formidling, hvordan de har været nødsaget til at beskikke censorer ad-hoc, pga. mangel på censorer. Problemet er udbredt på flere uddannelser og for at undgå, at de samme bedømmere medvirker ved censur inden for en periode på 2 år (jf. eksamensbekendtgørelsens 27), skal allokeringen leve op til bekendtgørelsens bestemmelser herom. På læreruddannelsen har næsten halvdelen af censorerne i censorkorpsene ikke haft nogen allokering i det forgangne år. I årsberetningerne for Jordbrugsteknologuddannelsen, Professionsbachelor i laboratorie, fødevare og procesteknologi, og Laborantuddannelsen nævnes det også, at en meget stor andel af censorerne har haft nul allokeringer. Censorsekretariatet oplyser imidlertid, at dette ikke er et retvisende billede på grund af overgang til nyt IT-system. På læreruddannelsen har man i årsberetningen fokus på aldersfordelingen i censorkorpset. 29 pct. af censorerne er over 60 år, og det er de censorer, der allokeres allermest. Aflønning af censorerne indgik ikke i skabelonen. Censorformandsskabet for 12 uddannelserne har på trods heraf beskrevet, at aflønningen af censorarbejdet er for dårlig. I enkelte beretninger kobles det til problemer med at få allokeret censorer til nogle typer af prøver. I relation til følgende 12 uddannelser beskriver årsberetningen, at der er problemer med aflønningen af censorer: Laborant, Multimediedesigner, Tekstildesign, håndværk og formidling, Radiograf, Sygeplejerske, Beredskab - forebyggelse, katastrofe- og risikomanagement, E-konceptudvikling, Softwareudvikling, Webudvikling og Velfærd, undervisning og sundhed. De øvrige censorårsberetninger, omtaler ikke problemer med honoreringen. 2.2 Indberetninger fra censorer af væsentlige problemer på uddannelserne Årsberetningerne beskriver ikke alvorlige, væsentlige problemer på uddannelserne. Enkelte årsberetninger problematiserer dog andre forhold i relation til censorarbejdet. Det omfatter censorernes kvalifikationer og manglende aflevering fra censorerne med hensyn til statistik- og censorrapporter efter prøveafholdelse. 7

8 Censorformandskabet for De merkantile erhvervs- og professionsbacheloruddannelserne, skriver i deres årsberetning, at der er problemer med censorerne. F.eks. har censorformandskabet flere gange modtaget eksaminatorberetninger, hvori der indberettes om censorernes manglende kvalifikationer. En censor er allerede afbeskikket af Styrelsen for Videregående Uddannelser, og der vil fremover blive lavet løbende stikprøvekontrol for at sikre censorernes kvalifikationer. Efterfølgende har censorsekretariatet også oplyst, at de arbejder med at sikre, at censorerne er kvalificerede. Censorformanden ved faget musik på læreruddannelsen er en blandt flere, der beskriver problemet om, at mange censorer og eksamensadministratorer ikke afleverer statistik- og censorrapporter efter prøveafholdelse. Dette er problematisk, da væsentlige informationer om prøveafholdelsen går tabt, og mulige problematikker under prøveafholdelsen ikke beskrives og forfølges. 2.3 Høringer I en del årsberetninger beskrives det, at censorformandskaberne har haft bekendtgørelser og studieordninger i høring, som det fremgår af eksamensbekendtgørelsen, at de skal. I årsberetningen for Pædagoguddannelsen udtrykker censorformandskabet forundring over, at man i kølvandet på den nye eksamensbekendtgørelse kun har modtaget ganske få nye studieordninger til orientering. Selv om kravene til eksamensformerne, herunder de genindførte gruppeeksaminer efter den nye eksamensbekendtgørelse, skal beskrives i studieordningerne. Det fremgår eksempelvis heller ikke af årsberetningen for Læreruddannelsen eller Ingeniører og Diplomuddannelser i IT og Teknik og Sygeplejerskeuddannelsen at censorformandskabet har haft studieordninger i høring. 2.3 Møder med censorer og uddannelsesinstitutioner Censorformandsskabet skal medvirke til en løbende dialog om udviklingen på de respektive uddannelser eller fag, jf. eksamensbekendtgørelsens 26. Det fremgår blandt andet, at censorformandskaberne skal afholde kontaktmøder med henholdsvis censorer og uddannelsesinstitutioner hvert andet år. En gennemgang af samtlige censorårsberetninger viser, at 37 censorformandskaber har afholdt møder med censorerne, 16 har ikke holdt møder, og 18 beretninger beskriver ikke, om der har været afholdt møder for censorer. Følgende 16 uddannelser har ikke holdt censormøder: Økonomi og IT, Byggeri og anlæg, bygning, bygningsdesign, bygningsteknik, Leisure management, Diakoni og socialpædagogik, Pædagog, Voksenunderviseruddannelsen, Psykomotorik, Ergoterapeut, Jordemoder, Byggetekniker, Kort og Landmålingstekniker og Bygningskonstruktør, Tandplejer, Klinisk tandtekniker, Autoteknolog, Energiteknolog, Dansk tegnsprog og tolkning og Radiograf. 27 årsberetninger beskriver, at censorformandskabet har afholdt møde med uddannelsesinstitutionerne, 11 formandskaber har ikke afholdt møder og 32 skriver ikke, om der har været afholdt møder med uddannelsesinstitutionerne. Censormandskaberne for de 11 uddannelser, som ikke har holdt møder med uddannelsesinstitutionerne i 2013 er: Tandplejer, Klinisk tandtekniker, Autoteknolog, Journalist samt Medie- og kommunikationsuddannelserne, Diakoni og socialpædagogik, Kristendom, kultur og kommunikation, Psykomotorik, Leisure management, Økonomi og IT og Voksenunderviseruddannelsen. 8

9 3. Samarbejdet mellem uddannelsesinstitutionerne og censorformandskabet Kort beskrivelse af hvordan samarbejdet har været det forgangne år. Især med fokus på ting der har fungeret utilfredsstillende, eller så inspirerende, at andre kan lære af det. Kort beskrivelse af hvad der er kommet ud af samarbejdet. Generelt beskriver censorformandskaberne samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne som tilfredsstillende. Der er imidlertid en række tilfælde, hvor censorerne finder det kritisabelt, at uddannelsesinstitutionerne ikke har fremsendt det relevante eksamensmateriale i god nok tid. Opgørelsen for, hvorledes censor føler sig ordentligt informeret før eksamen, ser således ud: På 34 uddannelser er censorformandskaberne tilfredse med uddannelsesinstitutionernes information til censor i forbindelse med censoropgaven. På 14 uddannelser er det ikke beskrevet, hvordan uddannelsesinstitutionerne har informeret censorerne til censoropgaven. På 6 uddannelser er der bemærkninger til uddannelsesinstitutionernes information til censorerne om censoropgaven. Det drejer sig typisk om, at uddannelsesinstitutionerne er dårlige til at fremsende eksamensmateriale og praktiske oplysninger i god tid. De seks uddannelser, hvor censorkorpsene har haft bemærkninger til uddannelsesinstitutionernes information og forberedelser af censorerne, er: De merkantile erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, Ingeniøruddannelserne, Sygeplejeske, Klinisk tandtekniker og Tandplejer, Installatøruddannelsen og De samfundsfaglige, økonomiske og merkantile diplomuddannelser. I mange årsberetninger nævnes digital aflevering. Dette område deler censorerne, da det i nogle censorberetninger påpeges, at den elektroniske aflevering af skriftlige produkter fungerer ganske fremragende og tidsbesparende, mens andre har vanskeligt ved at finde frem til de relevante materialer på webstederne. 3.1 Inspirerende censorarbejde I en af årsberetningerne beskrives et inspirationseksempel fra censorarbejdet. På Diplomuddannelsen inden for det sundhedsfaglige område, afholder censorformandsskabet en temadag for nye censorer, hvor de i grupper har mulighed for at arbejde med autentiske opgaver. På den måde udveksler censorerne erfaringer om censorfunktionen. Afslutningsvist bliver censorerne orienteret om formandsskabets status og kommende initiativer. Temadagen var ifølge formandskabet en stor succes. 9

10 4. Grundlaget for eksamen 4.1 Det faglige niveau Kort beskrivelse af censorkorpsets vurdering af det faglige niveau (tilfredsstillende, utilfredsstillende eller inspirerende) på fagområderne og uddannelserne (jf. 26) I forhold til målbeskrivelserne og I forhold til behovene på arbejdsmarkedet og/eller Behovene ved videreuddannelse. Gerne underbygget af en tabel, hvor man kan se på hvilke fagområder, det faglige niveau på uddannelsen er tilfredsstillende, utilfredsstillende eller inspirerende. Det er overordnet set censorernes vurdering, at det faglige niveau på uddannelserne er tilfredsstillende. Der er imidlertid seks uddannelser, hvor der er bemærkninger til uddannelsernes faglige niveau. Endelig er der seks uddannelser, hvor censorformandskabet i deres årsberetning ikke har forholdt sig til det faglige niveau på uddannelserne. På 58 uddannelser beskrives det faglige niveau på uddannelserne som tilfredsstillende. På 6 uddannelser er der bemærkninger til det faglige niveau på uddannelsen. De seks uddannelser er Læreruddannelsen (den tidligere uddannelse), Tekstildesign, håndværk og formidling, Klinisk tantekniker, Global Nutrition and Health, Ergoterapeut og Økonomi og IT. For 6 uddannelser mangler der en vurdering af det faglige niveau på uddannelsen. På de seks uddannelser uddybes bemærkningerne til det faglige niveau således: På den tidligere læreruddannelse er det overordnede faglige niveau tilfredsstillende, men i de prøver, hvor undervisningsforløb, som de studerende har udformet, skal inddrages i prøveoplægget, er der i stor udstrækning en lav målopfyldelse i forhold til det faglige niveau. Det gælder særligt for faget didaktik, hvor de studerende har svært ved at afgrænse faget fra fagene pædagogik og psykologi. I faget biologi beskrives det faglige niveau som bekymrende, idet det dybe feltbiologiske område mangler i præstationerne hos flere studerende. Der vælges i højere grad andre emner, således at nogle af de dybe fagbiologiske områder næsten ikke berøres. I faget musik berettes der ligeledes om problemer i forhold til fagligheden. Der er tale om problemer med de studerendes håndværksmæssige færdigheder. Censorerne vurderer, at problemet skyldes mangel på tid til at arbejde med og udvikle denne kompetence. Særligt på de uddannelsesinstitutioner, hvor faget musik afvikles over et år, er problemet udpræget. Flere censorer påpeger endvidere, at der ikke er den sammenhæng i faget, der er nødvendig for at kunne opnå et kvalificeret niveau. Formandsskabet for Professionsbacheloruddannelsen i tekstildesign, -håndværk og formidling beskriver det faglige niveau som tilfredsstillende, samtidig med at de gør opmærksom på, at der er nogle få bemærkninger til det skriftlige niveau. På Tandteknikeruddannelsen står der i årsberetningen, at der kun er 33 pct. tilfredshed med det faglige niveau. Dette resultat er kommet i en spørgeskemaundersøgelse blandt censorerne, hvor kun 2 ud af 11 censorer har afgivet svar i denne kategori. 10

11 Global Nutrition and Health beskriver overordnet det faglige niveau som tilfredsstillende, dog med stor faglig variation blandt de studerende, hvilket uddannelsesinstitutionen er opmærksom på. Formandsskabet for uddannelsen i Økonomi og IT gør opmærksom på, at der ved en række bacheloreksaminer ikke har været et tilstrækkeligt fagligt niveau, hvilket formandsskabet vil følge op på. I årsberetningen for Ergoterapeutuddannelsen påpeges det, at 16 pct. af censorerne er utilfredse med det faglige niveau pga. manglende på kobling mellem teori og praksis. 4.2 Udvalgte fagområder Kort beskrivelse af særlig udvikling eller udfordringer på fagområder som censorerne har bemærket. Styrelsen har i et vist omfang benyttet materialet fra indberetningerne til denne afsnit til at belyse emner under de øvrige overskrifter. 4.3 Prøveformer Kort beskrivelse af udbredelsen (antal og procent) af forskellige prøveformer og deres egnethed til at vurdere de studerendes faglige niveau på de forskellige elementer i uddannelserne. Er prøveformerne (tilfredsstillende, utilfredsstillende eller inspirerende) herunder: Sammenhæng mellem prøveformer og karakterer Sammenhæng mellem prøveformer og omfanget af snyd, der er blevet opdaget af censorerne Beskrivelse af prøverne og eksaminernes relevans i forhold til uddannelsens målbeskrivelser og Beskrivelse af prøverne og eksaminernes relevans og dækningsgrad i forhold til uddannelsens målbeskrivelser. Det er kun få censorårsberetninger, der forholder sig til dette punkt i skabelonen. I årsberetningen for pædagoguddannelsen påpeges det som problematisk, at de studerende generelt får højere karaktere ved mundtlige eksaminer end ved skriftlige eksaminer Karakterer Skabelonen for årsberetningerne har spurgt ind til karakterer, men årsberetningerne for 49 uddannelser forholder sig ikke til karakterniveauet på uddannelserne. På mødet den 28. november 2013 med censorformandskaberne blev styrelsen orienteret om, at flere censorformandskaber ikke umiddelbart havde adgang til karakterer, hvilket begrunder, at disse ikke er medtaget i nærværende beretning. 12 årsberetninger beskriver, at karakterniveauet er tilfredsstillende. Det gælder beretningerne om: Farmakonom, Byggetekniker, Kort og Landmålingstekniker og Bygningskonstruktør, Læreruddannelsen, Kristendom, kultur og kommunikation, Tekstildesign, håndværk og formidling, Socialrådgiver, Global Nutrition and Health, Optometri, Radiograf, Beredskab - forebyggelse, katastrofe- og risikomanagement, Det pædagogiske fagområde, SØM: Turistfører, og SØM: Den merkantile diplomuddannelse. 8 årsberetninger beskriver, at der gives for høje karakterer på uddannelserne. Det gælder beretningerne om: Laborant, Diakoni og socialpædagogik, Pædagog, Bioanalytiker, Jordemoder, Diplomuddannelsen i ledelse 11

12 og den offentlige lederuddannelse, Velfærd, undervisning og sundhed og diplomuddannelserne på det sundhedsfaglige område. Årsberetningen for Administrationsbacheloruddannelsen beskriver som den eneste, at der er problemer med for lave karaktere på uddannelsen. Ser man kun på bachelorprojektet er der 14 årsberetninger, der forholder sig til karakterniveauet. På 10 uddannelser beskrives karakterniveauet som passende, herunder er diplomuddannelserne på Det sundhedsfaglige område, Bioanalytikeruddannelsen, Beredskabsuddannelsen, Laborantuddannelsen, Radiografuddannelsen, Det samfundsdaglige, økonomiske og merkantile diplomområde og Farmakonomuddannelsen. Der er 4 uddannelser, hvor det fremgår af årsberetningen, at karakterne til bachelorprojekterne er for høje. Det drejer sig om: Byggetekniker, Kort og Landmålingstekniker og Bygningskonstruktør, Diakoni og socialpædagogik, Pædagog og Fysioterapeut Snyd ved prøver Hvad angår snyd ved prøveafholdelse, har censorerne ved Sygeplejerskeuddannelsen og De merkantile uddannelser fremhævet dette problem. På Sygeplejerskeuddannelsen har seks censorer haft en formodning om eksamenssnyd, som de vurderer, ikke har været håndteret hensigtsmæssigt af de pågældende uddannelsesinstitutioner. Der er igangsat en dialog mellem censorformandskabet og uddannelsesinstitutionerne for at løse problemstillingen. På De merkantile uddannelser har der ligeledes været problemer med snyd. Der berettes om en situation ved en 24 timers prøve, hvor 14 ud af 45 studerende blev afsløret i snyd på baggrund af intern kommunikation mellem de studerende under prøveafholdelsen. I flere andre årsberetninger er der enkelte eksempler på uhensigtsmæssige prøver, f.eks. en anatomiprøve på radiografuddannelsen, der var tilrettelagt med hjælpemidler, hvor der var mange fritekst besvarelser, som var 100 pct. identiske med rettenøglen, ordret gengivelse af teksten fra lærerbogen. Censor udtrykte i det konkrete tilfælde bekymring for, om prøven reelt afspejlede de studerende viden og forståelse for anatomi. Flere censorformandskaber beskriver, at der på uddannelsesinstitutionerne arbejdes med plagiat kontrol. Dette er kommunikeret tydeligt ud til de studerende, og institutionerne oplever en god effekt ved kontrollen. Flere censorformandskaber skriver i deres årsberetninger, at de ikke er blevet gjort bekendt med snyd i eksamenssituationen. Det gælder eksempelvis Radiografuddannelsen, Laborantuddannelsen og Professionsbacheloruddannelsen i Natur og Kulturformidling Målbeskrivelser Størstedelen af censorerne mener, at uddannelsernes målbeskrivelser har relevans i forhold til prøver og eksaminer. Få årsberetninger problematiserer målbeskrivelserne: - I 49 af censorårsberetningerne er der tilfredshed med uddannelsernes målbeskrivelser - 5 årsberetninger har ikke forholdt sig til målbeskrivelserne for faget eller uddannelsen - 7 årsberetninger forholder sig kritisk til målbeskrivelserne. Det gælder beretningerne om: Byggetekniker, Kort og Landmålingstekniker og Bygningskonstruktør, Læreruddannelsen, Administrationsbachelor, Bioanalytiker, Diplomuddannelserne på det pædagogiske fagområde, Diplomuddannelserne på det sundhedsfaglige område og De merkantile erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser. 12

13 Forfølger man problematikken med målbeskrivelserne på de syv uddannelser, tegnes følgende billede: I årsberetningen fra Byggetekniker, Kort og Landmålingstekniker og Bygningskonstruktør gøres der opmærksom på, at målbeskrivelserne ikke stemmer overens med karakterfastsættelsen. Derfor skal det ifølge beretningen overvejes, om man vil hæve opgavernes sværhedsgrad eller revidere bedømmelseskriterierne i det pågældende fag (som ikke står anført i årsberetningen). Censorformandskabet for Læreruddannelsen anbefaler, at der generelt bliver lavet mere stringente målbeskrivelser, som afspejler karakterskalaen, således at censor og eksaminator ved, hvad der forventes af den studerende, for at opnå de respektive karakterer. Denne vurdering er fortaget på baggrund af den tidligere læreruddannelse. Censorformandskabet for Administrationsbacheloruddannelsen savner konkrethed i lærings- og prøvningsmålene i forhold til tværfaglighed. Censorformandskabet for Bioanalytikeruddannelsen understreger, at læringsmålene er fastsat således, at det giver grundlag for en mindre tilfredsstillende karaktergivning ved prøver og eksaminer. Censorformandskabet for det Pædagogiske diplomområde henviser i årsberetningen til, at læringsmålene i enkelte fag ikke bliver anvendt som det redskab, der var tilsigtet. Censorformandskabet for Det sundhedsfaglige diplomområde fremhæver prøvekriterierne som overordnede og abstrakt formulerede. Enkelte af censorerne mener, at det er svært at operationalisere målene i forhold til de studerendes præstationer ved prøver og eksaminer. Det påpeges også, at der er problemer med at vurdere de studerendes præstation ud fra kriterier, som ikke altid er formuleret og nedskrevet. Endvidere stilles der for høje krav til opgavers teoretiske og videnskabelige del særligt på de første moduler i uddannelsesforløbet. Hos censorformandskabet for De merkantile erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, er der et halvt hundrede censorer, der indberetter, at de oplever, at vejledninger, målbeskrivelser, pensum opgivelser og andre informationer ikke sendes ud i god tid eller er ukorrekte Inspirerende eksamensformer I censorberetningerne for enkelte uddannelser beskrives særligt inspirerende eksamens forhold på uddannelsen. Det drejer sig bl.a. om professionsbacheloruddannelsen i Optometri og Læreruddannelsen. Formandsskabet for uddannelsen i Optometri nævner en eksamensform, der tager udgangspunkt i et praktikforløb og et teoretisk fag, som læner sig op af praktikforløbet. Sammenkoblingen mellem teori og praksis giver de studerende bedre mulighed for at reflektere over egen praksis og dermed forholde sig kritisk til egen indsats under praktikforløbet. På Læreruddannelsen er der også et eksempel på kobling mellem teori og praksis som en inspirerende og velegnet eksamensform. Formandsskabet eksemplificerer dette med en skriftlig prøve, som indeholder to taksonomiske niveauer en beskrivelse af et undervisningsforløb fra et praktikophold, og en efterfølgende analyse og refleksion over udvikling af det pågældende undervisningsforløb. Ligesom på uddannelsen i optometri gør dette de studerende i stand til at reflektere over egen praksis med en kritisk distance. 13

14 4.4 Ensartet og retfærdig behandling Kortbeskrivelse af censorkorpsets vurdering af i hvilket omfang (Tilfredsstillende, utilfredsstillende eller inspirerende) prøver og eksaminer har været afholdt i overensstemmelse med mål og øvrige krav, som er fastsat i bekendtgørelser og studieordninger. Suppleret med censorformandsskabets vurdering af i hvilket omfang de studerende har fået en ensartet, pålidelig og retfærdig behandling. (tilfredsstillende, utilfredsstillende eller inspirerende). Det er overordnet censorernes vurdering, at de studerende får en ensartet og retfærdig bedømmelse: - På 48 uddannelser vurderer censorformandskaberne, at de studerende har fået en tilfredsstillende, ensartet og retfærdig behandling i forbindelse med prøverne. - På 12 uddannelserne har censorerne ikke forholdt sig til, om de studerende har fået en ensartet og retfærdig behandling i forbindelse med eksamen. - - På 2 uddannelser er der situationer, hvor de studerende ikke har fået en ensartet og retfærdig bedømmelse. Det drejer sig om Læreruddannelsen og De merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. På Læreruddannelsen er baggrunden for udtalelsen om, at de studerende ikke altid får en ensartet og retfærdig behandling, at censorerne finder det meget utilfredsstillende, at den ene eksaminator spares væk til de studerendes bacheloreksamen. Dette giver kortere tid til en retfærdig bedømmelse. For De merkantile erhvervsakademi og professionsbacheloruddannelser gælder det, at formandskabet året igennem har modtaget flere eksaminatorberetninger om censorers manglende kvalifikationer til bedømmelse. Det indebærer, at der også kan sættes spørgsmålstegn ved, om de studerende får en ensartet og retfærdig bedømmelse. Der vil fremover blive taget løbende stikprøver for at sikre retfærdig og pålidelig bedømmelse på uddannelserne. 5. Klager og ankesager Antal klagesager Antal ankesager Kort beskrivelse af omfanget og indholdet af eventuelle ankesager. Herunder om klageren fik medhold. Langt de fleste censorberetninger beskriver, at censorerne ikke har været involveret i klagesager. Flere censorformandskaber påpeger, at klagesager håndteres af uddannelsesinstitutionerne, og at de derfor ikke er opmærksomme på eventuelle klage- eller ankesager. Der er omtalt 46 ankesager i årsberetningerne. I otte af sagerne har den studerende fået medhold. Censorformandskaberne som har anført en eller flere ankesager, er: De merkantile uddannelser, Sygeplejerske, Byggeri og anlæg, Bygning, Bygningsteknik og Bygningsdesign, Ingeniøruddannelserne, Ergoterapeut og Det pædagogiske fagområde. 14

15 De uddannelser, hvor de studerende har fået medhold i ankesagerne er nævnt nedenfor: I årsberetningen for de merkantile uddannelser uddybes det ikke, hvad de 3 ankesager vedrører, eller hvordan processen er foregået. Sagen på Sygeplejerskeuddannelsen drejer sig om en studerende, som hævder at have modtaget karakteren 12 ved en ekstern prøve. Af karakterlisten fremgår det dog, at klager er blevet tildelt karakteren 10. Da hverken censor eller eksaminator har været i stand til at rekonstruere situationen eller vise dokumentation på, at den studerende har modtaget karakteren 10, har klager fået medhold i sagen, og er blevet tilbudt omprøve ved nye bedømmere. På Ingeniøruddannelserne har studerende i to tilfælde fået medhold i ankesager. I det ene tilfælde blev en studerende på kemi tilbudt omprøve, da der var forvirring omkring bedømmelsen af en specifik prøve. Den studerende mente at have fået oplyst bedømmelsesformen som bestået/ikke bestået, hvilket ikke stemmer overens med den afholdte prøves bedømmelsesform, som er efter 7-trins skalaen. I det andet tilfælde har en ingeniørstuderende fra DTU fået medhold i en ankesag, idet en eksamen ikke blev gennemført i henhold til kursusbeskrivelsen. Afgørelsen blev omprøve ved nye bedømmere. På Ergoterapeutuddannelsen handlede ankesagen om fortolkningen af en modulbeskrivelse til en intern prøve, hvor klageren fik tilbudt en omprøve, da eksaminators svar på klagen ikke var tilstrækkelig fyldestgørende. På det pædagogiske fagområde fik en studerende tilbudt omprøve ved nye bedømmere, eftersom den studerende ikke var tilfreds med karakteren 4. Ankenævnet vurderede, at opgaven som lå til grund for karateren havde en række styrker og svagheder, og i sidste ende tilbød ankenævnet omprøve. 6. Årets temaer Hvordan har censorformandskabet og censorerne belyst årets tema fra Styrelsen for Videregående Uddannelser på uddannelserne, og hvad er resultatet af dette arbejde? Igen med fokus på om det efter censorenes opfattelse har været tilfredsstillende, utilfredsstillende eller inspirerende. (I 2013 er årets temaer tværfaglighed og internationalisering, og der er udsendt et bilag, der uddyber, hvad der ønskes oplysninger om. Evt. suppleret med censorernes egne temaer fra årets censorarbejde. Resultatet og udfoldelsen af årets temaer tværfaglighed og internationalisering afhænger meget af den enkelte uddannelse. I nogle censorberetninger er temaerne meget i fokus, mens andre censorberetninger ikke udfolder temaerne i særlig høj grad. Formandskaberne har generelt set gjort et stort arbejde med at udfolde temaerne om internationalisering og tværfaglighed i censorberetningerne, selvom flere påpeger, at de ikke har haft lang nok tid til at indsamle materiale herom. Af flere årsberetninger fremgår det også, at en relativ lille del af censorerne fra censorkorpset har svaret på spørgsmålene. Flere censorformænd har udtrykt utilfredshed med de 2 temaer, da de ikke direkte ligger i forlængelse af censorernes arbejde med at sikre det faglige niveau på uddannelserne, samt at de studerende får en ensartet og retfærdig behandling til eksamen. Dette fremgår bl.a. af årsrapporten for Sygeplejerskeuddannelsen, hvor 15

16 nogle censorer har givet udtryk for, at det var uddannelsesinstitutionerne og ikke censorerne, som styrelsen skulle rette henvendelse til i forbindelse temaerne. 6.1 Tværfaglighed Overordnet er omfanget af tværfaglighed i uddannelserne tilfredsstillende. 66 årsberetninger peger på, at der er en tilstrækkelig grad af tværfaglighed i uddannelserne, mens det i 5 beretninger beskrives, at der er mangel på tværfaglighed. I 20 årsberetninger er der ikke afgivet svar i kategorien om tværfaglighed. Tværfaglighed mangler delvist eller i høj grad på følgende uddannelser: Dansk tegnsprog og tolkning, Diakoni og socialpædagogik, Bioanalytiker, Pædagog og Ergoterapeut. Tværfagligheden kommer til udtryk på megen forskellig vis i de mange årsberetninger. Beretningen for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole udfolder i udbredt grad de to temaer og beskriver, at tværfagligheden kommer til udtryk igennem kombination af forskellige fagligheder, f.eks. i faget mediejura, hvor delelementer produktion, journalistik og kommunikation indgår. Tværfagligheden beskrives meget nøje i de forskellige fag, og der eksemplificeres med forskellige former for tværfaglighed på de respektive fag. Flere censorformandskaber har udtrykt tvivl om, hvorvidt det drejede sig om tværfaglighed eller tværprofessionalisme. På pædagoguddannelsen påpeges det, at der er en begrænset grad af tværfaglighed i uddannelsen, da 42,1 pct. af de adspurgte censorer har svaret, at der er lidt eller ingen tværfaglighed i uddannelsen. 6.2 Internationalisering I 51 årsberetninger påpeger censorerne, at der er en tilstrækkelig grad af internationalisering i uddannelserne. I 11 beretninger påpeger formandskabet mangel herpå, mens der i 30 årsberetninger ikke er svaret på spørgsmålet om internationalisering. Generelt set berettes der om, at internationaliseringen særligt kommer til udtryk igennem engelsksproget litteratur og undervisning på engelsk. I de studerendes pensumlister henvises der ofte til international litteratur. Internationaliseringen mangler delvist eller i høj grad på følgende uddannelser: Dansk tegnsprog og tolkning, Diakoni og socialpædagogik, Pædagog, Socialrådgiver, Fysioterapeut, Psykomotorik, Service, produktion, it og byggeri, Diplomuddannelsen i ledelse og Diplomuddannelsen i offentlig ledelse, Diplomuddannelsen i velfærd, undervisning og sundhed, Det pædagogiske fagområde og De samfundsfaglige, økonomiske og merkantile diplomuddannelser. På Pædagoguddannelsen mener 86,6 pct. af de adspurgte censorer, at der ikke er internationalisering eller kun er meget lidt internationalisering i forbindelse med. Der benyttes stort set ikke udenlandsk litteratur eller undersøgelser til eksamenerne. Der er kun få tilfælde, hvor der arbejdes komparativt med f.eks. sammenligninger mellem danske og udenlandske institutionstyper. Tilsvarende mener 74 pct. af censorerne på Fysioterapeutuddannelsen, at internationalisering ikke kommer til udtryk i prøverne, samtidig med at det er censorernes opfattelse at internationalisering med fordel kan anvendes og bidrage til at styrke kvaliteten af prøverne. 16

17 7. Evaluering af skabelonen En kort tekst om hvordan denne skabelon har fungeret tilfredsstillende eller utilfredsstillende ting vi kan lærer af og eventuelle konkrete forbedringsforslag. Generelt har Styrelsen for Videregående Uddannelser fået positiv tilbagemelding på den nye skabelon for årsberetningerne. Mange censorformandskaber skriver, at skabelonen har lettet skrivearbejdet. Der er dog flere formandskaber, der fremhæver, at de har fået skabelonen for sent, til at kunne indsamle de relevante oplysninger, som har været nødvendige for at belyse de emner, som styrelsen har sat fokus på. I flere beretninger understreges det, at styrelsen må holde fast og ikke ændre i skabelonen, således at det er kendt på forhånd, hvad der skal samles data ind til. 33 af årsberetningerne har ikke forholdt sig til den nye skabelon. 34 af årsberetningerne forholder sig positivt til den nye skabelon. 4 af årsberetningerne har forholdt sig kritisk til den nye skabelon, det drejer sig om Pædagoguddannelsen, Administrationsbacheloruddannelsen, Det pædagogiske fagområde og Det sundhedsfaglige diplomområde Styrelsen planlægger på baggrund af censorformandskabernes årsberetninger og mødet den 28. november 2013 at nedsætte en arbejdsgruppe, der arbejder videre med informationerne fra censorerne, herunder skabelonen, så der kan udsendes en justeret og præciseret vejledning og skabelon til årsberetningerne for året