Basiskortlægning af svampe i Lyngby Åmose 2014

Transkript

1 Basiskortlægning af svampe i Lyngby Åmose 2014 Coprinopsis saccharomyces Foto: Thomas Kehlet Rekvirent: Lyngby Kommune Dato: 1. december 2014 Feltarbejde, tekst og fotos: Thomas Kehlet & Erik Thomsen

2 Indholdsfortegnelse: 1.1 Indledning Metoder og omfang Lyngby Åmose i historisk perspektiv Resultat af kortlægningen Anbefalinger til en forvaltningsplan, der inddrager svampene i mosen Samlet oversigt... 7 Bilag 1 Fund af rødlistede svampe i Lyngby Åmose... 8

3 1.1 Indledning I forbindelse med, at Lyngby Kommune skal udarbejde ny plejeplan for Lyngby Åmose Fredningen har Amphi Consult kortlagt naturen i Åmosen. Kortlægningens formål har været at få opdateret den generelle kortlægning af naturtyper beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3 og naturtyper omfattet af Habitatdirektivets bilag I. Kortlægningen havde endvidere fokus på registrering af invasive arter, samt truede eller særligt forvaltningskrævende arter. Der ud over blev mosen inventeret af to omgange for storsvampe (primært basidiesvampe). 1.2 Metoder og omfang Der blev registreret svampe i forbindelse med den generelle kortlægning af mosen udført den juni 2014 af Erik Thomsen og igen under kortlægning af invasive arter i perioden fra den august 2014 af Thomas Vikstrøm. Disse to registreringer blev gennemført som en løsfunds-registrering i forbindelse med andet arbejde. Hele mosen blev derefter gennemgået i svampe-højsæsonen den oktober af Thomas Kehlet og Erik Thomsen. Med henblik på at finde flest mulige svampe i de forskellige naturtyper og at genfinde og lokalisere rødliste-arter og andre sjældne arter. Endelig er der uden for projektets regi i 2014 lagt en række data ind på den offentlige tilgængelige database svampeatlas, med fund fra den 25. maj 12. juni 2014 af Thomas Kehlet, den 17. juni 2014 af Tom Smidth, den 7. august af Aksel Jørgensen og endelig den 6. september af Thomas Kehlet. Der er dermed registreret svampe henover hele sæsonen fra maj til oktober Alle fund er efter aftale med kommunen registreret i den offentlige tilgængelige database på hjemmesiden: Fundene er så vidt muligt registreret med den bedst mulige georeferering ved at plotte fundene på et luftfoto i databasen. Herudover er der til fundene knyttet fysiske og økologiske data, primært i form af hvilket substrat/vært svampen vokser på eller med, samt oplysninger om skyggeforhold, jordbund mv. 1.3 Lyngby Åmose i historisk perspektiv Lyngby Åmose blev dannet ved, at en hængesæk af sammenfiltrede planterødder- og stængler voksede ud over de lavvandede dele af Lyngby Sø. Efterhånden opstod der en tæt sumpskov. Sumpskoven består primært af ellesump, men der er også store partier med birkemose, åbne fattigkær, mindre partier med fyrreskov, søer og kanaler. Frem til 1900-tallet var Lyngby Åmose et åbent kærområde, hvor der voksede mindre krat af birk og pil. Indtil 1930'erne var området udstykket i jordlodder til lokale Virum-bønder. Fra købte Lyngby-Taarbæk Kommune en stor del af bøndernes jordlodder med ønsket om at skabe et mere rekreativt naturområde. I samme periode blev de stier og broer, der findes i mosen i dag, anlagt af arbejdsløse som led i et beskæftigelsesprojekt. Tidligere var Lyngby Åmose kendt for at være voksested for sjældne kalkelskende arter, herunder de meget sjældne bladmosser Piberensermos (Paludella squarrosa) og Blank Seglmos (Hamatocaulis vernicosus). I dag er Lyngby Åmose med et areal på cirka 50 hektar et af Lyngby Taarbæk Kommunes største naturområder. Mosen byder på en meget omfattende biologisk mangfoldighed, med over 200 forskellige registrerede plantearter og

4 et imponerende varieret dyreliv. I dag er mosen specielt kendt for sin bestand af den sjældne Hvas Avneknippe, som gror på hængesækken ved et lille vandhul centralt i mosen, en mindre bestand af Mose-Vintergrøn langs stien samme sted, og derudover de sjældne arter Grenet Star tilknyttet birke- og fattigkæret, samt Blomstersiv. 1.4 Resultat af kortlægningen Der blev i 2014 samlet registreret 243 fund af basidiesvampe fordelt på 153 arter i forbindelse med registreringen. Heraf var de 21 fund fordelt på 8 arter af rødlistede forvaltningskrævende arter, hvoraf en var en ny art for mosen. I en periode på 100 år fra 1914 til 2014 er der i atlasdatabasen registreret 1032 registreringer af svampe i Lyngby Åmose fordelt på 374 forskellige arter og 27 arter af rødlistede svampe. I perioden fra 1962 til 2014 er der således registreret 27 forskellige arter af rødlistede svampe i Åmosen. Der blev altså genfundet 7 af de 26 kendte rødlistede arter og registreret en ny rødlisteart Langt de fleste af de rødlistede arter fundet i 2014 er tilknyttet ellesumpen, som også er den dominerende naturtype i mosen. Det gælder arterne: Ellerørhat (Gyrodon lividus), som er en myceliesvamp knyttet til Rød-El. Ellerørhat er registreret 29 gange i perioden fra 1982 til Rødlistestatus NT nearly threatened. Krusblad (Plicatura crispa), som er en nedbryder. Krusblad er registreret 5 gange i perioden fra 1995 til At fire fund alene er gjort i 2013 og 2014 afspejler artens generelle fremgang i hele Danmark de seneste år. Arten vil derfor sikkert ikke være at finde på næste udgave af rødlisten. Rødlistestatus NT nearly threatened. Hvidløgs-Vokshat (Hygrocybe helobia). Vokshatte findes mest på åbne overdrev, men vokser også i fugtige løvskove og er sandsynligvis en myceliesvamp med tilknytning til forskellige græsser og måske til Rød-El. Arten er fundet 4 gange i perioden fra 2005 til Rødlistestatus NT nearly threatened. Kantarel-Vokshat (Hygrocybe cantharellus). kantarel-vokshat er ligeledes en myceliesvamp med tilknytning til forskellige græsser og måske til Rød-El. Arten er fundet 45 gange i perioden fra 1962 til 2014, og er almindelig forekommende i mosen. Rødlistestatus NT nearly threatened. Stivhåret Skærmhat (Pluteus hispidulus), er en nedbryder på dødt ved. Stivhåret Skærmhat er fundet 4 gange i perioden fra 1995 tl Arten blev i 2014 fundet tre gange på de egestammer, der er benyttet til at lave stierne på de mest fugtige passager af mosen. Rødlistestatus NT nearly threatened. Slimet Jordtunge (Geoglossum glutinosum), er en lille jordtunge, der vokser på overdrev og fugtige løvskove. Slimet jordtunge er kun registreret i Rødlistestatus NT nearly threatened. Brungul Rødblad (Entoloma formosum), er ligesom vokshattene en overdrevssvamp, der dog også findes i fugtige sumpskove. Arten er fundet to gange i mosen i 2011 og 2014, begge gange i rødelsump. Rødlistestatus EN endangered.

5 Den sidste rødlistede art fundet i 2014 er tilknyttet gran og bøg på morbund: Vellugtende læderpigsvamp (Phellodon melaleucus) som blev fundet under et bøgetræ langs stien ved Mølleåen i den vestlige ende af mosen. Vellugtende Læderpigsvamp Foto: Thomas Kehlet Hertil kom et fund af en hel ny art for Danmark, nemlig blækhatten Coprinopsis saccharomyces. Blækhatten blev fundet to gange på det samme mycelium på en græstue af Manna-Sødgræs i en grøft langs en af stierne i mosen (se rapportens forside). De to mest truede og dermed nok også de sjældneste svampe, der er registreret i mosen er: Blåfodet Kødpigsvamp (Sarcodon scabrosus) med rødlistestatus CR - kritisk truet. Arten er registreret 5 gange med første fund i Den er senest fundet i 2010 af Aksel Jørgensen, og myceliet må derfor formodes endnu at findes. Fundet er gjort langs en af de centrale stier i mosen under birk og rødel. Aksel Jørgensen noterer den dog under bøg, og har plottet fundet ind i databasen. Arten blev ikke genfundet i 2014 trods eftersøgning men bør eftersøges igen, sådan at man kan få en præcis georefering på myceliet og tage den med i en evt. forvaltningsplan. Tørve-Skælhat (Sarcodon scabrosus) med rødlistestatus CR - kritisk truet. Arten er registreret to gange i hhv af Torbjørn Borgen og i 2012 af Jens Ockelmann. Begge gange er den fundet på lysåbent fattigkær med tørvemos under rødel. Den sidste gang på sydsiden af vandhullet med Hvas Avneknippe. Det første fund er plottet ind på det lysåbne fattigkær, der ligger længst mod vest, men fundet er gjort 20 år før atlas-databasen, så lokaliseringen kan være en fejl. Andre vigtige rødlistearter er: Vellugtende Læderporesvamp (Trametes suaveolens), med rødlisteart EN moderat truet. Arten er registreret fem gange i perioden fra 1984 til 1995, og der henvises under

6 fundet til en rådden pilestub langs den nordlige sti i Lyngby Åmose. Det må formodes, at piletræet er væk i dag, og det er derfor tvivlsomt, om arten stadig findes i mosen. Arten er dog kendt fra andre pilemoser i Storkøbenhavn, så det er ikke umuligt, at der er andre værtstræer med mycelium i Åmosen. Violetkødet Mælkehat (Lactarius uvidus), med rødlisteart EN moderat truet. Arten er registreret 18 gange i perioden 1975 til Arten er generelt registreret de samme steder i Åmosen, hvilket nok mere er tegn på, at arten ikke er plottet ind på det præcise voksested, end på at der findes et til to kendte mycelier. Arten blev ikke genfundet i 2014, men er en art, der sandsynligvis kan genfindes i mosen ud fra den hyppighed den er registreret med tidligere. Arten har en generel økologi som myceliedanner med birk og gran på fugtig bund, som passer godt med Lyngby Åmose. Arten er dog i generel tilbagegang Danmark pga. kvælstofnedfald og dræning på dens voksesteder. Endelig er der de tre arter af slørhatte alle tre med rødlistestatus VU - sårbar: Cortinarius betulinus, som vokser med birk og som er fundet 11 gange i perioden 1991 til 2006, Cinnober-Slørhat (Cortinarius cinnabarius) som vokser under bøg på leret eller kalkholdig jord, og som er fundet en gang i 2006, og endelig Klidhat (Cortinarius caperatus) som er fundet en gang i Klidhat er en art, der voker på morbund og den er gået meget tilbage på sine foretrukne voksesteder, sandsynligvis pga. øget kvælstofnedfald. Cortinarius betulinus, som nok er den af de tre arter, der viker mest stabil i Lyngby Åmose blev ikke genfundet i 2014, men må formodes at kunne genfindes i birkemosen i den sydøstlige del af mosen. 1.5 Anbefalinger til en forvaltningsplan, der inddrager svampene i mosen Det blev ved gennemgangen af mosen bemærket, at gamle hule og rådne elletræer, samt rodvæltede træer og dermed dødt ved - generelt var en mangelvare i mosen. Dette kan undre, da mange elletræer havde nået en rimelig dimension og man derfor skulle tro at flere træer var knækket eller rodvæltet i storme. Rød-El er generelt et hårdfør træ, og Lyngby Åmose ligger sikkert ganske godt i læ og er ikke specielt udsat i stormvejr. Det er derfor ekstra vigtigt at bevare de få gamle og døde elletræer, og så må man ellers væbne sig med tålmodighed og afvente tidens gang i mosen. De næste 50 år vil sikkert betyde meget mere dødt ved i mosen med deraf følgende vigtige levesteder for svampe, insekter og andre organismer. I takt med, at der opstår mere dødt ved, vil der helt sikkert også blive observeret flere sjældne svampe i mosen. Vigtige levesteder for arter i mosen er miljøet omkring vandhullet med Hvas Avneknippe, hvor bl.a. den kritisk truede Tørve-Skælhat og den i Danmark kun een gang fundne blækhat Coprinopsis saccharomyces vokser. En art som Vellugtende Læderpigsvamp gror på stien langs Mølleåen under ældre bøgetræer, mens de fleste andre truede arter generelt er tilknyttet ellesumpen uden, at man kender et specifikt mycelium eller voksested. De fleste rødlistede arter er blevet registreret over en periode på 20 år, og da svampemycelier generelt kan leve længe og da forholdene i mosen er rimelig konstante, må man formode, at de fleste af arterne trives i mosen, selvom de ikke alle er genfundet i Det anbefales derfor generelt, at man ikke griber ind med store rydningsprojekter eller lignende, og så vil det selvfølgelig være godt, hvis kommunen har et Pas på kort med de

7 vigtigste arter, så som den nye art af blækhat, Tørve-Skælhat, de tre rødlistede pigsvampe og enkelte andre arter med specifikt levested. 1.6 Samlet oversigt Der blev samlet registreret 243 fund af basidiesvampe fordelt på 153 arter i 2014 i forbindelse med registreringen. Heraf var der 18 fund fordelt på 8 arter af rødlistede forvaltningskrævende arter. De mest sjældne arter blev specifikt eftersøgt, og en række af disse blev ikke genfundet uden, at man dog skal lægge for meget betydning i dette, da det kræver stort held, koordination og mange besøg at ramme et mycelium, som er oppe med frugtlegemer. De fleste af de sjældne og rødlistede arter, som er kendt fra mosen må stadig påregnes at kunne findes der. Enkelte undtagelser er der dog med arter, som kun er registreret en enkelt gang for over 50 år siden som Klidhat, eller Vellugtende Læderporesvamp, hvor værtstræet må formodes at være rådnet væk. I en periode på 100 år fra 1914 til 2014 er der i atlasdatabasen registreret 1032 fund af svampe i Lyngby Åmose fordelt på 374 forskellige arter og 27 arter af rødlistede svampe. Dette gør Lyngby Åmose til en væsentlig svampelokalitet, og det høje antal rødlistede arter indikerer, at mosen udgør et regionalt levested af høj værdi for svampe tilknyttet skovmoser.

8 Bilag 1 Fund af rødlistede svampe i Lyngby Åmose Latinsk navn Dansk navn Lokalitet Dato Antrodia malicola brunlig sejporesvamp Lyngby Åmose Cortinarius betulinus Lyngby Åmose Cortinarius caperatus klidhat Lyngby Åmose 0/0/1951 Cortinarius cinnabarinus cinnober-slørhat Lyngby Åmose Cortinarius pholideus brunskællet slørhat Lyngby Åmose Entoloma formosum brungul rødblad Lyngby Åmose Geoglossum glutinosum slimet jordtunge Lyngby Åmose Gyrodon lividus ellerørhat Lyngby Åmose Hohenbuehelia atrocoerulea blålig filthat Lyngby Åmose Hohenbuehelia mastrucata skællet filthat Lyngby Åmose Hydnellum concrescens bæltet korkpigsvamp Lyngby Åmose Hygrocybe cantharellus kantarel-vokshat Lyngby Åmose Hygrocybe helobia hvidløgs-vokshat Lyngby Åmose Hyphodontia barba-jovis Lyngby Åmose 0/0/1954 Inocybe calamistrata grønfodet trævlhat Lyngby Åmose 0/0/1975 Ischnoderma resinosum løv-tjæreporesvamp Lyngby Åmose 0/0/1979 Lactarius uvidus violetkødet mælkehat Lyngby Åmose 0/0/2004 Mycena picta kantet huesvamp Lyngby Åmose 0/0/1973 Phellodon melaleucus vellugtende læderpigsvamp Lyngby Åmose Pholiota henningsii tørve-skælhat Lyngby Åmose Plicatura crispa krusblad Lyngby Åmose Pluteus hispidulus stivhåret skærmhat Lyngby Åmose Russula alnetorum elle-skørhat Lyngby Åmose Russula persicina Lyngby Åmose 0/0/0 Sarcodon scabrosus blåfodet kødpigsvamp Lyngby Åmose Trametes pubescens dunet læderporesvamp Lyngby Åmose 0/0/1994 Trametes suaveolens vellugtende læderporesvamp Lyngby Åmose 0/0/1995