Ejby Mose lokal og bynær natur
|
|
|
- Andreas Frode Kirkegaard
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ejby Mose lokal og bynær natur Oplæg til et planlægningsprojekt 1
2 Ejby Mose lokal og bynær natur Ejby Mose er et af de største sammenhængende moseområder på Fyn og strækker sig over 184 ha. Området er domineret af mosenatur i mosaik med skovsumpe, enge, søer, vandhuller og opdyrkede arealer. Afgræsning og høslæt er i de sidste år blevet reduceret markant, hvilket i dag kommer til udtryk i form af øget tilgroning med bl.a. pilekrat. Middelfart Kommune igangsatte i sommeren 2012 en registrering af naturen i Ejby Mose. Foreliggende dokument baserer sig på fotos og resultater, som er fremkommet ved undersøgelsen udført af konsulentfirmaet HabitatVision. Formålet var at se udviklingen i naturområdet og samtidig ville registreringen give et overblik over områdets forskellige værdier og potentialer til forbedringer. I Ejby Mose-området er der 72 lodsejere. Rekreativ brug af et bynært område Mosen er allerede et skattet område af et væld af brugere. Det er alt fra jægere, fiskere, motionister og til fugleinteresserede, der værdsætter området, der ligger bynært i forhold til Ejby by. Det er mange interesser der bliver tilgodeset, samtidig med at naturen skal have lov til at udvikle sig på sine egne præmisser. Der er stort potentiale i både at udvikle de forskellige rekreative interesser, de naturmæssige værdier samt de bosætningsmæssige værdier. Unge fiskere i Ejby Mose 2
3 Mosens fremtid? Vision Området skal kunne rumme noget for alle med respekt for lodsejerne og lokale interesser. Ejby Mose anno 2030 kan med de rette tiltag fremstå som et smukt varieret græsningslandskab, med åbne enge, artsrige, rigkær og ellesumpe. Et område med rene vandløb og søer med velfungerende økosystemer, små vandhuller med succesfuld paddeyngel og et rigt insektliv, ynglende rød glente, taffeland og sortterne, og mosens eget par af hvid stork. Alt dette i fin balance med gode muligheder for at opleve mosens natur på en jagttur, fra et af fugletårnene, en overnatning i shelter eller gå- og løbeture på en af mosens mange stier. Det bynære naturområde bliver benyttet af lokalbefolkningen og plejet af engagerede lodsejere, der udvikler og passer området i fællesskab. Overordnede formål for projekt i Ejby Mose at skabe lokalt engagement og identitet gennem information og borgerinddragelse i udviklingen af lokalområdet at fremme udviklingen af lokale partnerskaber og samarbejde mellem kommune, lodsejere og private organisationer som fx jagtforening og landboforening at bevare og fremme den biologiske mangfoldighed ved at skabe gode levevilkår for vilde dyr og planter, at bevare og fremme miljø-, natur-, kultur- og landskabsværdier og de tilknyttede oplevelsesværdier for lokalbefolkningen som er bosat i landdistriktet mellem Middelfart og Odense at fremme rekreative værdier, offentlig adgang via stier og naturoplevelser i områder af høj naturværdi, til fremme af sundheden og livskvaliteten for de lokale borgere. at øge værdien af ejendomme og sikre bosætning ved Ejby og omegn. * at etablere og fremme de økologiske forbindelseslinier mellem naturlige biotoper i kommunen og øge antallet af småbiotoper at undersøge muligheder for at bidrage til Kommunens klimatilpasningsplan Synergi imellem Ejby Mose og Kommunens grønne strategi Ejby Mose-projektet passer perfekt ind i Middelfart Kommunes grøn vækst-visionsstrategi. Det betyder, at vi vil tiltrække nye indbyggere og virksomheder, som vil bo og leve grønt et centralt sted i Danmark. Det grønne liv er et sundt liv med adgang til den grønne og den blå natur. Metoden til grøn vækst er dialog, samarbejde og partnerskaber. Ejby Mose er i Kommunens naturkvalitetsplan højt værdisat som stort sammenhængende moseområde, og er en central del af Kommunens sammenhængende netværk af økologiske forbindelser. Ejby Mose-projektet kan bidrage til at opfylde strategi og handlingsplan for stier i Middelfart Kommune. Ejby Mose-projektet kan bidrage som fremtidig støttepunkt for naturturismen i Kommunen og Region Syddanmark. * Undersøgelsen Byliv der betaler sig viser, at ejendomme tæt på naturområder øger deres værdi med 10% i gennemsnit for hver 10 ha bynært naturareal inden for m gangafstand. Eiby Mose ligger kun 400 m fra den nærmeste ejendom i Ejby. 3
4 Forskellige scenarier for mosens fremtidige udvikling Estimeringen af vandstanden i områdets vandløb viser, at området kunne blive påvirket af klimaforandringer. Især vil vandspejlet stige i vandløbet Ejby Mose. Ud fra estimeringerne vil vandspejlet kunne stå til kote 15, hvilket vil påvirke en stor del af mosens område og kan gøre området meget sumpet. For at drøfte mosens fremtid og vise, i hvilken retning udviklingen i mosen kan går, har Kommunen udarbejdet forskellige udviklingsscenarier. Scenarierne har forskellige målsætninger, og Kommunen vil arbejde for scenario 1. 0-scenario hvis der ikke gøres noget, kan det forventes at: det generelt vil blive mere sumpet og tilgroet. Dermed vil ske en nedgang i biodiversiteten i området. området bliver gradvist mere vådt pga. klimaforandringer området gror til (mange næringsstoffer i området accelerer processen) svært at fjerne tilgroning fremover rent praktisk pga. sump området bliver mindre tilgængeligt stierne sumper til artsmangfoldigheden reduceres der kommer mere affald (se foto) Bjørneklo tager overhånd (se foto) 4
5 Bluespot-kort: kortet viser risikoområder, hvor overfladevandet opstuves ved skybrud, fordi afløbssystemerne ikke har kapacitet til at lede vandet væk. Vejen Ejby Mose, september 2011, præget af oversvømmelse Scenario 1 naturpleje og rekreative tiltag: Pleje af eksisterende natur ud fra kortlægning Der igangsættes rekreative tiltag og pleje af områdets 3 natur. Plejen skal målrettes den enkelte naturtype, men en stor del af indsatsen er koncentreret omkring rydning og efterfølgende pleje ved afgræsning med dyr. Med denne fremgangsmåde er det tænkt, at den eksisterende natur i området skal have lov til at udvikle sig, og den biologiske mangfoldighed øges. Der skal skabes åbne arealer der afgræsses mens andre arealer som f. eks. Aske -ellesumpen i området skal stå uberørt. 5
6 Tiltag i scenario 1: Udarbejde en plan for Ejby Moses fremtid, sammen med lodsejerne og lokalbefolkningen for at sikre opbakning og ejerskab Igangsætning af rydninger og afgræsninger af de udpegede 3 arealer i området vil øge biodiversiteten Fastholde mosaiknatur, men skabe større sammenhængende naturarealer. Fortsat oversvømmelser dele af året Stierne renoveres, evt. udbygges stisystemet Evt. igangsætning af andre rekreative tiltag, såsom udsigtspunkter eller shelters Mere detaljeret undersøgelse af dræn og grøfter i området, evt. med til at kunne sige mere om, hvor vandet vil komme. 6
7 Scenario 2: Etablering af større vådområde med naturlig vandstand Etablere et større sammenhængende vådområde med naturlig vandstand. Formålet er at skabe et område som ligner det historiske forbillede fra 1800-tallet og som kan rumme større vandmængder som del af klimatilpasningen. Det er uvist om dybden på et sådan vådområde vil være stor nok til at holde vedvegetationen nede. Ud fra højdekurverne vil en sø kunne opnå en max dybde på ca. tre meter. Udarbejde en plan om Ejby Moses fremtid, sammen med lodsejerne og lokalbefolkningen. Det vil kræve en mere deltaljeret undersøgelse, samt opbakning fra borgerne i området. De øgede vandmængder vil forringe de rekreative adgangsmuligheder og kan oversvømme værdifuld natur Hvad gør Middelfart Kommune fremadrettet? Middelfart kommune vil arbejde for at gennemføre et projekt i Ejby Mose i retning mod scenarie 1 og med de overordnede formål nævnt ovenfor. Første skridt er at gennemføre et planlægningsprojekt der indeholder: Inddragelse af lokalbefolkningen og opnå mere viden om områdets interesser. Interessentanalyse og borgermøde for alle lodsejere inkl. borgere i lokalområdet ideerne skal komme fra lokalområdet og skal gøre borgerne gavn. I Ejby Mose er der mange lodsejere og brugere med forskellige interesser. Undersøgelse af tilslutning og medejerskab er forudsætning for gennemførelse af senere konkrete, målrettede projekter styrke lokale partnerskaber og dialog mellem lodsejere og private organisationer som fx jagtforening og landboforening Fremstilling af formidlingsmateriale og formidling af områdets værdier Nærmere undersøgelse af mulighed for afgræsning Nærmere undersøgelse af de hydrologiske forhold, herunder informationer om dræn og grøfter og grundvandets trykniveau i området Udarbejde koncept, lodsejertilslutning og prisfastsættelse af konkrete delprojekter med fokus på: at skabe særlige levesteder for dyrearter, etablering af græsningsprojekter, beskyttelse, etablering og genopretning af natur og miljø, at forbedre og optimere de rekreative tilbud at synliggøre de kulturhistoriske spor. Resultaterne og erfaringerne med planlægningen kan være af stor nytte til andre større projekter, såsom implementering af Natura2000 planerne. 7
8 Hvornår? Tidsplan med 3 faser: Fase 1 Planlægning og inddragelse Foråret 2013: ansøgningen ved fonde, politisk behandling Efteråret 2013: Planlægningsprojektet igangsættes. Inddrage lokalbefolkningen, opnå mere viden om lodsejernes interesser og mulighederne for naturpleje og rekreative tiltag. Hydrologiske undersøgelser, herunder indtænke klimatilpasning. Formidling af værdier i området. Starten 2014: Beskrivelse af konkrete delprojekter, politisk behandling. Fase 2 igangsættelse og gennemførelse af de første delprojekter Foråret 2014: Fundraisning for projekterne Maj marts 2015: Gennemførelse af delprojekterne Marts 2015: Formidling af resultaterne Sep. 2015: Evaluering af de første delprojekter sammen med lokalbefolkning og beslutning om at gå videre og med hvad Fase 3 Igangsættelse og gennemførelse af resterende projekter:
9 Kort og godt om Ejby Mose Historiske kort over Ejby Mose. Til venstre fra perioden Til højre fra Ejby Mose er et stort sammenhængende lavbundsområde beliggende øst for Ejby mellem Ejby og Langholm. Naturområdet omfatter Kindstrup Mose syd for Gremmeløkke Å og Ejby Mose nord for Gremmeløkke Å. Geologi og historisk brug Ejby Mose er et vådområde med jordbund bestående hovedsageligt af humusjord og lerblandet sandjord. Arkæologiske fund indikerer menneskelig aktivitet i området siden bondestenalderen. På historiske kort fra midten af 1800-tallet ses et udbredt og sammenhængende vådområde, omfattende den nuværende Ejby Mose samt engområderne ved Møllebæk og Ålsbæk. Gamle matrikelkort viser samtidig en tydelig opdeling af moseområdet i små parceller, som har været brugt under tørvegravning. Vedvarende tørvegravning har øjensynligt fundet sted i Ejby Mose siden tallet og indtil begyndelsen af 1950 erne. Foruden udvinding af tørv har store dele af moseområdet også tidligere været benyttet til græsning og høslæt. Kindstrup Mose gik, i sidste halvdel af 1800-tallet eksempelvis under navnet Kohave, og blev således benyttet som vådt kreaturgræsningsareal. I slutningen af 1800-tallet skete der en omfattende afvanding af mosen. 9
10 Græsning er blevet mere sjældent i Ejby Mose Ejby Mose i dag Ejby Mose ejes af i alt 72 lodsejere, heraf ejer Middelfart Kommune 8,3 ha. Moseområdet er et stort sammenhængende område, hvor naturen hænger geografisk godt sammen, og arter i området har derfor gode muligheder for at sprede sig imellem de forskellige delområder. Ejby Mose består af såvel søer og vandhuller, som er omgivet af rørsump, pilekrat og skov. Desuden findes der opdyrkede marker, samt eng og mosearealer, der benyttes til afgræsning og høslæt. Den største del af moseområdet er beskyttet i henhold til naturbeskyttelseslovens 3, mens to små arealer er henlagt som fredskov. I det øvrige moseområde foretages der af enkelte lodsejere plukhugst af træer til brændsel. Rekreativ udnyttelse af området Foruden den landbrugsmæssige og forstlige udnyttelse er Ejby Mose et aktivt og værdifuldt rekreativt område for: Motionsløbere, som ses flere gange dagligt i mosen, Vandrere, som ses hyppigt, og der findes en Spor i Landskabet -rute på 4,5 km. Ruten mangler imidlertid vedligeholdelse og kan en stor del af året kun benyttes iført høje gummistøvler, Fuglekiggere, da fuglelivet i Ejby Mose tiltrækker mange fugleinteresserede, Lystfiskere, som tiltrækkes af de mange søer i området, som giver unge og ældre værdifulde naturoplevelser, hvor der blandt andet fanges store gedder, Jægere bruger også området flittigt til jagt, hvilket bl.a. ses på et stort antal fodertønder, Hochsitz og jagthytter i mosen, andre naturinteresserede, som fx anvender området til hundeluftning og en lille tur med barnevognen. Gangbro over den udrettede Gremmeløkke Å. 10
11 Naturværdier Der er konstateret en god naturtilstand i mosens skovsumpområder, mens der i de øvrige arealer er luft for forbedring af naturindholdet. De største naturværdier findes i moseområdets vestlige del, hvor der findes værdifuld rigkærsvegetation. I alt blev der registreret 16 arter af halv-græs-slægten star, hvilket vidner om et stort naturpotentiale. Også i enkelte af mosens mindre skovområder blev der fundet svampe- og plantearter med særlig naturværdi. Oversigt over den udregnede tilstands vurdering for de 82 delområder med artsscoreværdier. For at vurdere naturtilstanden og naturpotentialet er artsregistreringerne anvendt til udregning af et artsindeks. De observerede plantearter tildeles en score mellem 1 og 7, hvor 7 er bedst. Oversigt over, hvilke områder der afgræsses eller slås, samt hvilke områder der er helt trædækket. De markerede arealer med Græsning el. høslet har mere end 30 % af arealet med græsning eller høslet. De markerede arealer med vedplantedækning har mere end 50 % af arealet dækket af vedplanter. Internationalt beskyttede arter og natur fundet i Eiby Mose Habitatdirektivet, Bilag IV: Brunflagermus, Dværgflagermus Habitatdirektivet, Bilag l: Sumpskove med rødel og ask (Habitatnaturtype 91E0), Rigkær (Habitatnaturtype 7230) Fuglebeskyttelsesdirektivet, Bilag l: Rørhøg 11
12 12
Naturprojekt i Ejby Mose afgræsning og naturgenopretning for vildt og natur
Naturprojekt i Ejby Mose afgræsning og naturgenopretning for vildt og natur Ejby Mose er et af de største sammenhængende moseområder på Fyn og projektområdet strækker sig over 230 ha. Området er domineret
Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340
Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland arealvise beskrivelser side 1 Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Gjerrild Nordstrand er et strandareal på nordkysten af Djursland. Arealet
Stråmosen naturgenopretning Ølstykke i Egedal
Stråmosen naturgenopretning i Ølstykke i Egedal 18. april 2016 extern Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Oversigt, placering, og ejerskab... 4 3. Tidligere initiativer og status...
Naturbeskyttelseslovens 3
Naturbeskyttelseslovens 3 Heder Overdrev Enge Moser Søer Vandløb Naturbeskyttelseslovens 3 3. Stk. 2. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af 1) heder, 2) moser og lignende, 3) strandenge og strandsumpe
9.7 Biologisk mangfoldighed
9.7 Biologisk mangfoldighed MÅL For biologisk mangfoldighed er det Byrådets mål, at: Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal standses senest 2010, og at den biologiske mangfoldighed i Sønderborg
Internationale naturbeskyttelsesområder
Internationale naturbeskyttelsesområder Mål Gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, der udgør udpegningsgrundlaget for de enkelte Natura 2000 områder i kommunen, skal genoprettes og/eller bevares
Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. Ansøgningsfrist den 22. april 2016
Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter Ansøgningsfrist den 22. april 2016 Vejledning til ansøgning om tilskud til private natur og friluftsprojekter i Middelfart Kommune 2016 Søg tilskud
Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger
Grøn Strukturplan - En rekreativ plan for Hillerød Kommune - 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Det åbne land og de rekreative værdier 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger 4. Grøn Strukturplan
Område 18 Aggersvold. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 18 Aggersvold Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder
Naturkvalitetsplanen i korte træk
Naturkvalitetsplanen i korte træk Hvordan skal de beskyttede naturområder udvikle sig frem mod 2025 Hvad er beskyttet natur? Naturkvalitetsplanen gælder for de naturtyper som er beskyttet mod tilstandsændringer
Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016.
Til NaturErhvervstyrelsen Fremsendt pr. email til: [email protected], 14. december 2015 Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016. Med
Fakta om Tøndermarsk Initiativet
Fakta om Tøndermarsk Initiativet Budget: Samlet budget: 210,9 millioner kr. Heraf kommer 111,3 millioner kr. fra Tønder kommune. Realdania har bevilget 65 millioner kr., og A.P. Møller og Hustru Chastine
Erfaringer med rigkærsprojekt EU LIFE-rigkær LIFE70
Erfaringer med rigkærsprojekt EU LIFE-rigkær LIFE70 Indhold Om LIFE70projektet Projekteksempler på genopretning og drift - af rigkærene ved Arreskov Sø - af områder til rigkær ved Brændegård Sø - af rigkærene
S T R AT E G I 2016-2019
STRATEGI 2016-2019 INDHOLD 03 HVEM ER VI? HVAD VIL VI? 04 STRATEGI LANGSIGTEDE SIGTELINJER 06 STRATEGI PRIORITERINGER FOR 2016-2019 08 ÅBENHED. SAMARBEJDE. DIALOG 10 NATURFONDEN OM 10 ÅR 12 FAKTA 14 FONDENS
FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen SØDRINGKÆR
FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen SØDRINGKÆR SKYdETERRÆN natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Sødringkær Skydeterræn, Natura 2000-resumé
Plejeplan for Bagholt Mose 2014-2019
Plejeplan for Bagholt Mose 2014-2019 Plejeplan for Bagholt Mose 2014-2019. Plejeplan udarbejdet for Faxe kommune 2014 Feltarbejde, foto og afrapportering: Eigil Plöger Fotos AGLAJA AGLAJA v. Eigil Plöger
Bilag 1/26 Bilag 1 2 1 2/26 Bilag 2 3/26 Bilag 3 4/26 5/26 6/26 7/26 Bilag 4 8/26 Bilag 5 9/26 Bilag 6 10/26 Bilag 7 11/26 Bilag 8 12/26 Bilag 9 13/26 Bilag 10 14/26 Bilag 11 15/26 Bilag 12 Id. nr. Naturtype
Biodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov
Biodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov Formål Formålet med projektet er med små midler at øge den del af biodiversiteten, der er knyttet til små vandhuller, lysninger
Vindmøller i den tidligere Gårdbo Sø, vest for Ålbæk Scoping/forventede hovedproblemer
Vindmøller i den tidligere Gårdbo Sø, vest for Ålbæk Scoping/forventede hovedproblemer SCOPING NOTAT Forventede hovedproblemer i VVM/Miljøundersøgelse for vindmølleprojekt i den tidligere Gårdbo Sø, vest
Grundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer
Grundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer Silva Danica / Jørgen Stoltz, 5993 0216 [email protected] Arealbeskrivelse og naturtilstand Strandarealet er karakteriseret som strandmark
Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til afgræsning af sammenhængende eng og mose
Reinar Sandager Pedersen Egebjerg Landevej 25 7200 Grindsted Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til afgræsning af sammenhængende eng og mose Du har søgt om tilladelse til, at afgræsse et naturareal
Pletmælkebøtte. Naturen i landskabet Rita Merete Buttenschøn
Pletmælkebøtte Naturen i landskabet Rita Merete Buttenschøn Indhold: 1. Fra skov til åbent landskab 2. Beskyttet natur 3. Naturens tilstand 4. Indsatsmuligheder a. Mere viden b. Naturpleje/- genopretning
Friluftspolitik. Inspiration fra 3 kommuner. Herning kommune. Friluftsstrategi et friluftsliv, der byder op til dans.
Friluftspolitik Inspiration fra 3 kommuner Herning kommune Friluftsstrategi et friluftsliv, der byder op til dans. Den nationale friluftspolitik har sat fokus på at styrke vores sundhed og livskvalitet.
Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. - ansøgningsfrist den 25. april 2014
Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter - ansøgningsfrist den 25. april 2014 Vejledning til ansøgning om tilskud til private naturprojekter i Middelfart Kommune 2014 Søg tilskud til et
Natur. Administration Lovgivningen, hvor kommunerne har ansvar for administration og tilsyn, omfatter:
Natur Kommunerne har en forpligtigelse og væsentlig rolle i at sikre og udvikle den danske natur og ligeledes sikre og forbedre mulighederne for friluftslivet. Det sker gennem administration af en bred
Fårup Klit (skov nr. 76)
Fårup Klit (skov nr. 76) Beskrivelse Generelt Fårup Klit kaldes lokalt for læplantagerne. Administrativt kalder vi de sammenhængende områder for sti 100. Skoven er et smalt bånd af træbevoksning, der strækker
Miljøscreening i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer
NOTAT Miljøscreening i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer Forslag til lokalplan nr. 029 Dato: 5. oktober 2009 Sagsbehandler: jrhan J.nr.: 017684-2008 Dok. nr.: 454708 LÆSEVEJLEDNING
Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled
Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled Denne rapport indeholder en begrundelse for prioriteringen af testområdet for gyldenrisbekæmpelse på Amager Fælled, beskrivelse af metoden for den præcise
Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe
Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe Møde i Det Rådgivende Udvalg for Vadehavet 4. februar 2011 246 Natura 2000-planforslag EF-habitat- og EF-fuglebeskyttelsesområder ca.
Friluftsliv i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 19. januar, Ringsted kommune
Friluftsliv i sø-landskabet Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 19. januar, Ringsted kommune 1 Antal Spørgeskema om friluftsliv Respondenter 43 personer, 29 mænd,
NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune. Grønne Projekter 2014. www.naturogmiljoe.dk
NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Grønne er 2014 www.naturogmiljoe.dk Grønne er 2014 Indhold Indledning... 2 Grønne er 2014... 2 3. beskrivelser 2013... 5 3.1 Naturgenopretning og naturpleje...
Arealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226
Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser Side 1 Arealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Arealerne ved Mariager Fjord består af
Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 3.
Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 [email protected] www.nmkn.dk 27. februar 2013 J.nr.: NMK-510-00302 Ref.: meh AFGØRELSE i sag om omlægning af Vasevej m.v. i Rudersdal Kommune Natur-
Aage V: Jensen Naturfond ansøger om dispensation til opførelse af
Fredningsnævnet for København Lyngby Hovedgade 96 2800 Kgs. Lyngby [email protected] København d. 28. januar 2015 Kampmannsgade 1 1604 København V [email protected] Telefon 33 13 21 45 www.avjf.dk
Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027
MILJØVURDERING Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027 Faxe Graveområde, mindre udvidelse mod sydvest Faxe Kommune Side 1 Beskrivelse af området Det foreslåede nye råstofgraveområde omfatter
Odense Å ud i det blå
Odense Å ud i det blå Myndighedsprojekt 4 projekter langs Odense Å 1. Ellesumpen 2. Munke Mose 3. De hemmelige haver 4. Kulturbotanisk Have De hemmelige haver 10. oktober 2015 Charlotte Skibsted Landskabsarkitekter
Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik
Danmark er et dejligt land en radikal naturpolitik 2 Det Radikale Venstre, august 2004 Danmark er et dejligt land. Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed
Frisenvold Laksegård, Stevnstrup Enge og Midtbæk Enge - areal nr. 212
Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Frisenvold Laksegård, Stevnstrup Enge og Midtbæk Enge - areal nr. 212 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Der er i denne Driftsplan kun planlagt
Udarbejdelse af en naturkvalitetsplan
VISION 3: SÆT NATUREN FRI Artsrigdom, vild natur og natur i byen Naturen i Hjørring Kommune rummer stor biologisk mangfoldighed og kan bryste sig af naturområder i international klasse. Samtidig er den
Venø Naturplan en Borgerplan Tanker & ideer til indhold
Venø Naturplan en Borgerplan Tanker & ideer til indhold Biolog Tina Pedersen Hvad er natur? J.Th. Lundbye maleriet Strandbillede med kvæg fra 1835 Guldalderen har påvirket vores natursyn Hvad er natur?
Naturgenopretning ved Bøjden Nor
LIFE09 NAT/DK/000371 - Connect Habitats - Bøjden Nor Naturgenopretning ved Bøjden Nor - en kystlagune med overdrev Lægmandsrapport En naturperle Bøjden Nor er et helt særligt værdifuldt naturområde, der
Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016
Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.
Projektbeskrivelse:Nordjysknaturpleje
Projektbeskrivelse:Nordjysknaturpleje -Ansøgningom tilskudtilplanlægningafnatur-ogmiljøprojekter. 1.Resumé Ansøgning om støtte til planlægning af naturpleje med afgræsning som det primære virkemiddel.
Ådalsprojekt. Naturgenopretning omkring indsejlingen til fæstningsværket Trelleborg
Skitsering af naturgenopretningsprojekt Ådalsprojekt Naturgenopretning omkring indsejlingen til fæstningsværket Trelleborg Skitsering af større naturgenopretningsprojekt med tæt forankring til kulturværdierne
Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten
By og Miljø Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Tlf. 7232 2184 Fax 7232 3213 [email protected] Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten Sag 219-2015-2430 22. januar 2015 Undertegnede
Charlotte Mærsk Møller Langegyde 64b, 5762 Vester Skerninge Sendt med email: [email protected]
Charlotte Mærsk Møller Langegyde 64b, 5762 Vester Skerninge Sendt med email: [email protected] Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Tlf. 62 23 30 00 [email protected] www.svendborg.dk
Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder
PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med
Peter Djørup EriksholmResearchCenter Oticon Rørtangvej 20 3070 Snekkersten. Mail: [email protected]. Dispensation til oprensning af sø.
Peter Djørup EriksholmResearchCenter Oticon Rørtangvej 20 3070 Snekkersten. Mail: [email protected] Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 49282541 [email protected]
Naturværdier i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune
Naturværdier i sø-landskabet Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune Antal Spørgeskema om naturværdier Respondenter 33 personer, 23 mænd,
Ejner Bager Sildeballe 2 8305 Samsø. Natur og Miljø. Den 22/11 2012
Ejner Bager Sildeballe 2 8305 Samsø Den 22/11 2012 Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Screening for VVM-pligt af reservoirer på matr.nr. 12i, Besser By, Besser. Afgørelse om ikke VVM pligt.
Natura 2000-handleplan 2012-2015. Køge Å. Natura 2000-område nr. 148 Habitatområde H131
Natura 2000-handleplan 2012-2015 Køge Å Natura 2000-område nr. 148 Habitatområde H131 1 Indholdsfortegnelse Vedtagelse af naturhandleplan... 3 Baggrund... 4 Sammendrag af den statslige Natura 2000-plan...
Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på ca. 300 ha.
Notat Landskabsanalyse for skovrejsningsområdet ved Solhøj Fælled, Skov- og Naturstyrelsen, Østsjælland Natur og Friluftsliv J.nr. Ref. kve Den 7. marts 2008 Projektområdet til skovrejsning ligger syd
LIFE RigKilde Svenstrup Kær
Naturgenopretningsprojekt LIFE RigKilde Svenstrup Kær Jammerbugt Kommune igangsætter et større naturprojekt, der skal løfte naturværdien i Svenstrup Kær samt bedre vandløbskvaliteten i Svenstrup Å. Orkidé
Tilskudsmuligheder og regler. Naturrådgiver Anne Robenhagen Ravnshøj [email protected] tlf: 76602392
Tilskudsmuligheder og regler Naturrådgiver Anne Robenhagen Ravnshøj [email protected] tlf: 76602392 Emner Kort om Grundbetaling og græs Rekreative arealer Pleje af græs og naturarealer Regler HNV-værdi valg
Bilag 1 -Naturnotat. Besigtigelse af overdrev i Toftun Bjerge
POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: [email protected] DATO: 31-10-2012 JOURNALNUMMER 01.05.08-P19-5-12 Bilag 1 -Naturnotat RÅDHUSET, PLAN OG MILJØ ØSTERGADE
Billund Kommune Jorden Rundt 1 7200 Grindsted Att. Natur og Miljø. Dato: 29. september 2014
Billund Kommune Jorden Rundt 1 7200 Grindsted Att. Natur og Miljø Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til at afgræsse og rydde enge, moser og heder ved Ansager Å Billund Kommune har på vegne af lodsejere
Godkendelse af etablering af åben og rørlagt grøft samt to nye afløbsbrønde ved fire søer i Smør- og Fedtmosen, Herlev i
Herlev Kommune Center for Teknik og Miljø Herlev Bygade 90 2730 Herlev Att. Kirsten Høi 3. juli 2014 Journalnr. 163-2014-9417 Godkendelse af etablering af åben og rørlagt grøft samt to nye afløbsbrønde
Sti over Bagges Dæmning
Sti over Bagges Dæmning Projektbeskrivelse 17. september 2010 En sti over Bagges Dæmning vil skabe en enestående mulighed for at færdes tæt på Ringkøbing Fjord og opleve landskabet og naturen uden at forstyrre
Dispensation til oprensning og slåning
Tønder Spildevand A/S Stationsvej 5 6261 Bredebro Miljø og Natur Direkte tlf.: +4574928043 Mail: [email protected] Sags id.: 01.05.08-P25-11-15 Ks: LSc 26. august 2015 Dispensation til oprensning og slåning
Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011. Lokalrådet December 2011
Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011 Lokalrådet December 2011 1 Kilde. Kms/Hillerød kommune 2 Baggrund Sommeren 2011 afholdt lokalrådet for Alsønderup sogn en visionsdag på Kulsviergården i Alsønderup,
FRILUFTSLIV OG AKTIVITETSSTEDER I SLAGELSE KOMMUNE:
FRILUFTSLIV OG AKTIVITETSSTEDER I SLAGELSE KOMMUNE: Områder hvor Friluftsrådet har været aktivt med: 1: NATURRASTEPLADSEN VED HALSSKOV: Efter bygning af broen, var der et museum om byggeriet og spændende
Ejner Bager Sildeballe 2 8305 Samsø. Natur og Miljø. Den 22/11 2012
Ejner Bager Sildeballe 2 8305 Samsø Den 22/11 2012 Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Screening for VVM-pligt af reservoirer på matr.nre. 11u og 13a Besser By, Besser. Afgørelse om ikke-vvm
Turismeområde. Agersø - ændring af campingmulighederne. Planlægning
Turismeområde Agersø - ændring af campingmulighederne Planlægning Januar 2013 Indledning Slagelse Kommune har i forbindelse med Kommuneplan 2013 udarbejdet Turismepolitiske overvejelser, og på baggrund
Dispensation fra naturbeskyttelsesloven
Dispensation fra naturbeskyttelsesloven Dispensation til at pleje en mindre sø, kaldet Christianshøj Grusgravsø, ved Kirke Værløsevej 101, matr.nr.13al Kirke Værløse By, Værløse. Furesø Kommune har besluttet
BYNÆR NATUR et afsnit i naturplanen
BYNÆR NATUR et afsnit i naturplanen 1. De kommunale arealer i spil 2. Dyrk Svendborg et tværgående eksperiment 3. Projekter i byen eller i det bynære eksempler og diskussion MÅL Hvad vil vi? Forbedre eksisterende
Flagermus og Vindmøller
Flagermus og Vindmøller Baggrund: Habitatdirektivet Habitatdirektivet Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Det udsendte oplæg har været et godt arbejdsredskab for en konkret stillingtagen til de 36 udmeldte områder.
DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING i Guldborgsund Kommune Sven Aabolt Christensen Skovby Tværvej 32 4840 Nørre Alslev Tlf.: 5443 3352/4092 7065 Mail: [email protected] og [email protected] 24.05.12. Guldborgsund
Den Særlige Vand og Naturindsats
Den Særlige Vand og Naturindsats Miljømilliarden Politisk aftale mellem Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti DEN af 3. SÆRLIGE november VAND 2006 OG NATURINDSATS Forord For at bidrage
Handleplan for vandområderne i København 2012-2020. Sammendrag
Handleplan for vandområderne i København 2012-2020 Sammendrag 1 Indledning EU's vandrammedirektiv kræver, at alle EU-lande skal sikre, at de har et godt vandmiljø. Derfor har den danske stat lavet vandplaner
