Notat. Statens forslag til vand- og Natura 2000-planer. i offentlig høring 4. oktober april 2011

Transkript

1 Svendborg den 23. november 2010 / dof 1 Notat Statens forslag til vand- og Natura 2000-planer i offentlig høring 4. oktober april 2011 Staten har sendt vand- og Natura 2000-planerne i offentlig høring frem til 6. april Det forventes, at de statslige planer bliver vedtaget i efteråret Planerne, der skulle have været vedtaget i 2009, er således ca. 2 år forsinkede. Når kommunerne afgiver høringssvar, vil der være mange uafklarede forhold for centrale dele af planerne. Hertil kommer endnu ikke kendte administrationsmodeller for indsatsen og afklaring af økonomiske konsekvenser i kommunerne f.eks. af vandløbsindsatsen og hele Natura 2000-indsatsen. Selvom administrationsmodeller og finansiering af indsatsen ikke direkte er en del af planerne, er det meget væsentlige forudsætninger for kommunernes kommende arbejde med at realisere planerne og derfor også medtaget i dette notat. Dette notat omhandler således de overordnede forhold i og omkring planerne som de foreligger medio november 2010 og indeholder en beskrivelse af: Baggrunden Høringsprocessen Kommunernes rolle Konsekvenser for kommunerne Det overordnede indhold i vand- og Natura 2000-planerne Resume af planerne for Svendborg Kommune Uafklarede forhold planer og værktøjer Baggrund Krav fra EU På baggrund af EU s vandrammedirektiv og Natura 2000-direktiver (Fuglebeskyttelses- og Habitatdirektiverne) skal der i de kommende år gennemføres en stor indsats for at sikre og forbedre vand- og naturkvaliteten i Danmark. Rammerne herfor er i den danske lovgivning fastsat i Miljømålsloven. Indsatsen skal i udgangspunkt sikre, at alle vandløb, søer, kystvande og grundvandsforekomster har en god kemisk og økologisk tilstand inden udgangen af Og inden for Natura 2000-områderne (EU habitat og fuglebeskyttelsesområder) skal der være gunstig bevaringsstatus (forklares senere) for de naturtyper og arter, som danner grundlag for udpegningen af habitatområderne, og inden for fuglebeskyttelsesområderne skal der sikres yngle- og rasteområder for en række fuglearter.

2 Naturtyper En naturtype er et naturareal, som er kendetegnet ved en bestemt sammensætning af plantearter f.eks. en strandeng og et kalkoverdrev. 2 I Svendborg Kommune ligger 4,6 % af landarealet inden for i alt 6 forskellige Natura 2000-områder. Planlægning af indsatsen Med henblik på at prioritere indsatsen udarbejder staten overordnede vand- og Natura 2000-planer for indsatsen med mål og indsatsprogrammer. Kommunerne skal på det grundlag efterfølgende udarbejde kommunale handleplaner, for hvordan den konkrete indsats gennemføres inden for de kommunale ansvarsområder (lovgrundlaget er miljømålsloven, skovloven og naturbeskyttelsesloven). Første planperiode er Planerne skal revideres hvert 6. år. Når vandplanerne træder i kraft, erstatter de regionplanernes målsætninger og retningslinjer for anvendelsen og beskyttelsen af vandressourcerne og kvaliteten af vandløb, søer, kystvande og grundvand. Til forskel fra regionplanerne indeholder vandplanerne bindende tidsfrister for målopfyldelse. Der er ingen tidsfrist for opfyldelse af målene for Natura 2000-områderne, dog må forholdene ikke forringes. Klagemulighed med hensyn til målsætninger og indsatsprogram forsvinder I følge Miljømålsloven kan de endeligt vedtagne vand- og Natura 2000-planers mål og indsatsprogrammer påklages. Med Grøn Vækst lovforslagene (der dog endnu ikke er vedtaget) vil det ikke blive muligt at klage over vand- og Natura 2000-planernes målsætninger og indsatsprogrammer. Den fulde klageadgang opretholdes for de efterfølgende kommunale handleplaner, og når kommunerne skal gennemføre projekterne. De politiske og økonomiske forudsætninger De politiske og økonomiske forudsætninger for vand- og Natura 2000-planerne er Regeringens aftaler med Dansk Folkeparti om Grøn Vækst (juni 2009 og april 2010), Finanslov 2010 samt EU-regler i forbindelse med finansiering via Landdistriktsprogrammet. Regeringen ønsker, at miljø- og naturmålene i størst mulig udstrækning indfries gennem en for samfundet og erhvervslivet omkostningseffektiv indsats. En stor del af finansieringen sker via tilskud fra EU s Landdistriktprogram. EU s Landdistriktprogram Landdistriktprogrammet er en del af EU s fælles landbrugspolitik, der bl.a. giver tilskud til forbedring af naturen og miljøet som f.eks. gennem mvj-ordningerne. Der er fastsat rammer for udformningen af tilskudsordninger under programmet, f.eks. skal der være tale om frivillighed, man kan ikke kompenseres for bindende retsregler, man kan kun kompensere for indkomsttab og ekstra omkostninger herunder transaktionsomkostninger forbundet med tilsagnet (maks. 20 %). Der er ikke mulighed for at yde et incitamentstillæg og tilsagnsperioden skal være mindst 5 år.

3 3 Kommunernes rolle i udmøntningen kun delvist afklaret Kommunernes rolle i udmøntningen af indsatsen på vand- og Natura området er kun delvist afklaret. Den 27. november 2009 blev der indgået aftale mellem Kommunernes Landsforening (KL) og Miljøministeriet om en styringsmodel for udmøntning af vådområdeindsatsen. For den øvrige indsats er der ikke indgået aftaler. Der er nedsat arbejdsgrupper med repræsentanter fra KL og Miljøministeriet til udarbejdelse af administrationsmodeller for den resterende del af indsatsen. Arbejdsgrupperne skal afrapportere i januar Arbejdet med etablering af vådområder er som led i aftalen mellem KL og Miljøministeriet sat i gang i et parallelt forløb med vedtagelse af vandplanerne. Kommunerne har ansvaret for at planlægge og udføre projekterne efter en model, hvor staten for hvert enkelt projekt godkender og bevilliger midler til de enkelte delfaser i forløbet. Høringsprocessen I perioden 22. juni 22. december 2007 kunne myndigheder, organisationer og private komme med forslag og ideer til de kommende vand- og Natura planer (idé-fasen). Svendborg Kommune fremsendte et katalog med 22 forslag. By- og Landskabsstyrelsen udarbejdede derefter udkast til vand- og Natura planer, som blev sendt i en teknisk forhøring hos statslige, regionale og kommunale myndigheder i perioden 14. januar 11. marts Formålet var at afklare eventuelle tekniske/faglige fejl og mangler i det anvendte datagrundlag inden den offentlige høring. Svendborg Kommune fremsendte en række faktuelle og tekniske bemærkninger til datagrundlaget. By- og Landskabsstyrelsen sendte den 4. oktober 2010 forslag til vand- og Natura 2000-planer i offentlig høring, hvor alle interesserede parter kan komme med bemærkninger. Høringsfristen udløber den 6. april By- og Landskabsstyrelsen har sendt orienteringsbrev om Natura 2000-planerne ud til private lodsejere, der vurderes at blive særligt berørt af planerne enten fordi de ejer en stor del af et Natura 2000-område eller store naturarealer (mere end 50 ha) inden for et Natura 2000-område. Miljøcenter Odense har nedsat et Vand- og Naturråd for Fyn for at styrke dialogen om vand- og Natura 2000-planerne. Rådet har politiske repræsentanter fra de fynske kommuner, de regionale grønne organisationer og erhvervsorganisationer samt Region Syddanmark. Der er senest afholdt møde den 15. oktober Formanden for Udvalget for Miljø og Teknik, Flemming Madsen repræsenterede Svendborg Kommune. Miljøcenter Odense forventer, at afholde et teknikermøde og endnu et møde på politisk niveau inden høringsfristen udløber. Arbejdsgrupper til kvalificering af planerne Sideløbende med den offentlige høring har regeringen nedsat en række arbejdsgrupper, der skal arbejde videre med at kvalificere grundlaget for indsatsen overfor spildevand, vandløb, vandindvinding i hovedstadsområdet, markvanding og sørestaurering.

4 Staten forventer, at arbejdsgruppernes afrapportering foreligger i januar 2011 og vil ifølge ministerens høringsbrev på lige fod med høringsmaterialet indgå i den endelige justering og tilpasning af vandplanerne (herunder fastlæggelse af det endelige indsatsbehov). Kommunerne får således ikke kendskab til, i hvilken grad arbejdsgruppernes afrapportering får indflydelse på de endelige planer, før høringen udløber. Eventuel fornyet høring Der gælder særlige procedureregler med fornyet høring, hvis de endelige vandog Natura 2000-planer adskiller sig væsentligt fra forslaget jf. Miljømålslovens 30 og 45. Miljøministeriet har tilkendegivet, at planerne kun forventes i fornyet høring, såfremt de vil stille yderligere krav til andre myndigheder og borgere. 4 Kommunernes rolle i vand- og Natura 2000-indsatsen Planlægning Når de statslige vand- og Natura 2000-planer er vedtaget, skal kommunerne i løbet af det følgende år udarbejde handleplaner. Handleplanerne skal beskrive, hvordan kommunen vil realisere vand- og Natura 2000-planerne og tilhørende indsatsprogrammer inden for kommunens myndighedsområder. Staten følger op, hvor en statslig myndighed har kompetencen. Det er f.eks. Skov- og Naturstyrelsen, der udarbejder handleplaner for de private fredsskovpligtige skovbevoksede arealer. Og offentlige lodsejere kan vælge at gennemføre Natura 2000-planen direkte i deres drifts- og plejeplaner. Hvis ikke skal indsatsen indgå i de kommunale handleplaner. Forslag til handleplaner skal i offentlig høring i mindst 8 uger og senest 6 måneder efter vand- og Natura 2000-planernes offentliggørelse. Implementering Kommunerne er forpligtet til at sikre, at vand- og Natura 2000-planernes indsatsprogram og de kommunale handleplaner gennemføres. Dette indebærer, at kommunen skal gennemføre ændringer i vandløbsregulativerne for de vandløb, hvor vandløbsvedligeholdelsen skal ændres, at kommunen skal gennemføre fjernelse af spærringer i vandløbene og åbne rørlagte vandløbsstrækninger, sikre ikke fredsskovpligtig skov på private arealer, gennemføre vådområde- og ådalsprojekter, vandløbs- og sørestaurering, naturpleje og genopretning i Natura 2000-områderne og sikre den fornødne spildevandsrensning. Konsekvenserne for kommunerne Planlægning, administration og forvaltning Statens vand- og Natura 2000-planer og de kommunale handleplaner bliver bindende for kommunerne i forhold til den fysiske planlægning og administration af øvrig lovgivning. Økonomiske konsekvenser - vandplaner Som følge af Grøn Vækst aftalen er der afsat statslige midler til vandløbs- og sørestaureringer, og sikret kompensation til lodsejerne via tilskudsordninger under EU s Landdistriktprogram for for en række virkemidler (f.eks. til rand-

5 5 zoner om vandløb og søer samt til ændret vandløbsvedligeholdelse) samt til frivillige natur- og miljøforpligtigelser (f.eks. vådområder). Landdistriktprogrammet for 2014 og 2015 er endnu ikke fastlagt. Hvis EU-programmet ikke kan understøtte indsatsen, vil omfanget af de igangsatte initiativer blive drøftet på ny af forligsparterne bag Grøn Vækst. Kommunerne skal således ikke bidrage med midler til de konkrete projekter til opfyldelse af målene i vandplanerne. Kommunerne kan få øgede udgifter til administration og styring af gennemførelsen af projekterne. Forhandlinger med staten om kompensation herfor forventes at falde på plads i løbet af foråret De generelle virkemidler i landbruget i form af efterafgrøder og ændrede regler for jordbearbejdning kompenseres ikke. Indsatsen i forhold til spildevandsrensning skal betales af de berørte borgere/vandselskaber. Økonomiske konsekvenser - Natura 2000-planer På Naturområdet er der med aftalen om Grøn Vækst forudsat, at en del af Natura 2000-indsatsen skal finansieres via EU s Landdistriktprogram og via omprioritering af den kommunale naturindsats. Staten har budgetteret med en kommunal medfinansiering på 228 mio. kr. for indsatsen i For Svendborg Kommune svarer det til ca. 2,3 mio. kr. Derudover forudsættes, at kommunerne selv må afholde de administrative udgifter i form af udarbejdelse af handleplaner, lodsejerdialog, projektledelse og myndighedsbehandling. KL har indledt en dialog med miljøministeren om den kommunale medfinansiering og rolle i styring af Natura 2000-indsatsen i øvrigt. Der forventes en afklaring i sommeren Det overordnede indhold i vand- og Natura 2000-planerne Vandplaner Vandplanerne skal sikre at alle søer, vandløb, kystvande og grundvandsforekomster i udgangspunktet opfylder miljømålet god tilstand inden udgangen af Endvidere skal det sikres, at eventuelle forringelser af tilstanden for vandområderne forebygges. I planerne fastsættes konkrete miljømål for de enkelte vandområder, og der stilles krav til indsatsen i form af indsatsprogrammer og prioriteringer samt retningslinjer, som er bindende for myndighederne. Miljømål Overfladevand (søer, vandløb og kystvande) har opnået god tilstand, når både den økologiske tilstand og den kemiske tilstand er god. God økologisk tilstand for overfladevand er udtryk for en svag afvigelse fra en tilstand upåvirket af menneskelig aktivitet (referencetilstanden). Miljømålene for den økologiske tilstand i vandløb, søer og kystvande er først og fremmest fastlagt gennem biologiske kvalitetselementer. Miljømål for vandløb er således fastsat ud fra smådyrsfaunaen (faunaklasser), miljømål i søerne ud fra koncentrationen af klorofyl a (et udtryk for mængden af alger og dermed hvor klart vandet er). For kystvandene er miljømålet fastsat ud fra dybdegrænsen for udbredelsen af ålegræs (igen et udtryk for, hvor klart vandet er).

6 6 Grundvand har opnået god tilstand, når både den kvantitative tilstand (at der ikke indvindes for meget vand) og den kemiske tilstand er god. Indsatsbehov og virkemiddelkatalog I planerne er en overordnet beskrivelse af vandområderne og en afgrænsning heraf samt en beskrivelse af påvirkninger og tilstand af vandområderne. Disse afsnit bygger i høj grad på den tidligere udarbejdede basisanalyse for hovedoplandene (data fra ). Herefter er der foretaget en vurdering af indsatsbehovene for opfyldelse af miljømålene for vandløb, søer, kystvande og grundvand. Og der er udarbejdet et virkemiddelkatalog, hvor der er identificeret en række forskellige virkemidler, der kan reducere påvirkningerne af vandområderne. Indsatsbehovet er opgjort som forskellen mellem den maksimalt tilladte påvirkning ved målopfyldelse og den forventede påvirkning i 2015, når der tages højde for effekten af allerede planlagte, lovbestemte og gennemførte (siden basisanalysen) tiltag til reduktion af påvirkningen (baseline). Indsatsprogram Planernes indsatsprogram er fremkommet ved at sammensætte anvendelsen af virkemidlerne ud fra princippet om størst mulige omkostningseffektivitet. Der er indsatsprogram for hovedvandoplandet og for de specifikke del-vandområder. Indsatsprogrammerne for de fleste del-vandområder er meget detaljerede og konkrete som f.eks. angivelse af de vandløbsstrækninger, hvor der skal ske ændret vedligeholdelse og hvilke spærringer, der skal fjernes. Retningslinjer Retningslinjerne har til formål at understøtte indsatsprogrammet med henblik på at opnå god tilstand i alle vandforekomster. Retningslinjerne retter sig mod: kommunernes administration af miljølovgivningen spildevand vandløb søer grundvand kystvande miljøfarlige stoffer Udskydelse af tidsfrist for målopfyldelse Vandrammedirektivet giver mulighed for at forlænge tidsfristen for opfyldelse af miljømålene. I de foreliggende forslag til vandplaner der denne mulighed taget i anvendelse, særligt for de åbne kystvande. Det begrundes med et manglende vidensgrundlag til at kunne fastlægge det indsatsbehov, der skal til for at opfylde vandrammedirektivets miljømål. Tidsudskydelse er også anvendt for en række helt konkrete lokale forhold. Seneste frist for opfyldelse af miljømålene er 22. december 2027 (efter 2 x 6 års fristforlængelse). Inden for Det Sydfynske Øhav er målopfyldelse udskudt for en række vandløb, de fleste søer, alle kystvandsområder og grundvandsforekomster. Indsatsprogrammet for 1. planperiode sikrer derfor kun delvis målopfyldelse. Omfanget af vandplanerne på landsplan Vandplanerne for fastlægger indsatser for: diffus påvirkning fra næringsstoffer og pesticider fra landbruget vandindvinding - påvirkningen af overfladevande

7 fysisk påvirkning af vandløb, søer og marine områder påvirkninger fra punktkilder - spildevand akvakultur dambrug 7 Den landbrugsrelaterede indsats omfatter på landsplan en reduktion af kvælstoftabet til vandmiljøet med tons af hensyn til kystvandene. De tons er fastlagt i forslaget til vandplaner og findes ved hjælp af generelle og målrettede virkemidler (se boks). For de resterende tons kvælstof pågår et udredningsarbejde i staten. Hertil kommer fjernelse af 210 tons fosfor af hensyn til søerne samt forbedring af fysiske forhold på udvalgte strækninger af km vandløb gennem ændret vandløbsvedligeholdelse og vandløbsrestaurering, herunder fjernelse af fysiske spærringer og genåbning af rørlagte strækninger. Det præcise indsatsbehov for vandløbene kvalificeres i løbet af høringsperioden i samarbejde med interessenterne. Den øvrige indsats i forhold til overfladevand omfatter sørestaurering og bedre spildevandsrensning på enkeltejendomme, i forbindelse med regnvandsbetingede udløb fra kloaksystemerne og på renseanlæggene. Omfanget af disse indsatser vurderes nærmere i høringsperioden (beskrives nærmere under afsnittet Uafklarede forhold). Virkemidler Generelle virkemidler er de indsatser, der gennemføres over hele landet. De omfatter etablering af randzoner langs vandløb og søer, efterafgrøder og ændrede regler for markbearbejdning. De målrettede virkemidler anvendes på udvalgte steder ud fra konkrete vurderinger og omfatter spildevandsindsatsen, vandløbsindsatsen samt vådområder og fosforfjernelse i p-ådale. Natura 2000-planerne EU s habitatdirektiv og Miljømålsloven fastsætter som et overordnet mål, at naturtyper og arter, som Natura 2000-områderne er udpeget for, skal have en gunstig bevaringsstatus. Gunstig bevaringsstatus er defineret i Habitatdirektivet (se boks). Gunstig bevaringsstatus kan groft omskrives til at naturtyper og arter i fremtiden skal have en god tilstand. Bevaringsstatus Bevaringsstatus er en vurdering af, hvordan naturtyperne og arternes tilstand vil være i fremtiden, såfremt der ikke sker ændringer i udnyttelsen og i de trusler, der eksisterer i dag. Der er således tale om en prognose for arternes og naturtypernes udviklingsretning. En naturtypes bevaringsstatus er gunstig, når: - arealet med naturtypen i det naturlige udbredelsesområde er stabilt eller øges. - den struktur og de funktioner, der er nødvendige for naturtypens opretholdelse, er til stede og vil være det fremover. - bevaringsstatus for de arter, der er karakteristiske for naturtypen, er gunstig. En arts bevaringsstatus anses for gunstig, når: - bestandsudviklingen viser, at arten på lang sigt vil opretholde sig selv - artens naturlige udbredelsesområde hverken er i tilbagegang eller vil blive mindsket. - der er og sandsynligvis fortsat vil være et tilstrækkeligt stort levested til på lang sigt at bevare artens bestande.

8 8 Vidensgrundlag for planerne Natura 2000-planerne bygger på den viden, der er samlet i basisanalyserne (offentliggjort i 2007) suppleret med ny viden fra senere overvågning og kortlægning mv. Den supplerende viden er opsummeret i et tillæg til basisanalysen og offentliggjort sammen med forslaget til planerne. Natura 2000-planernes indhold I Natura 2000-planerne beskrives de forskellige områder og truslerne mod de udpegede naturtyper og arter. Trusler kan f.eks. være arealreduktion/isolering af naturarealer/arter, næringsstofbelastning, pesticider og gifte, tilgroning, uhensigtsmæssige vandstandsforhold (hydrologi), invasive arter og forstyrrelser. Naturtypernes aktuelle naturtilstand (5 tilstandsklasser fra dårlig til høj) og prognose for arternes og naturtypernes udvikling (bevaringsstatus) vurderes (gunstig/ugunstig). Og der fastlægges målsætninger og et indsatsprogram med retningslinjer for naturtyperne og arterne. Målsætning og indsatsprogrammet er bindende for myndigheder. Målsætning I planerne opstilles en overordnet målsætning, for hvorledes området skal udvikle sig for at sikre en gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper. Og der opstilles mere konkrete målsætninger, der fastlægger de langsigtede mål for udviklingen i areal og tilstand for de enkelte naturtyper og arters levesteder. Både den overordnede målsætning og de konkrete målsætninger rækker ud over 1. planperiode ( ) og beskriver en tilstand, der tager hensyn til potentialet i de lokale naturforhold. Målsætningerne afspejler desuden en afvejning af eventuelle modstridende naturinteresser. Politisk aftale om indsatsen i 1. planperiode ( ) Opfyldelse af Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektivernes krav om gunstig bevaringsstatus kræver en omfattende indsats. Staten har prioriteret indsatsen i den enkelte planperiode. Det er således i Grøn Vækst aftalen lagt til grund, at indsatsen i 1. planperiode frem til 2015 dog til 2021 for træbevoksede fredskovpligtige arealer skal standse tilbagegangen for arter og naturtyper i de udpegede Natura områder. Det sker gennem en indsats for (indsatsområder/sigtelinjer): at sikre naturtilstanden på eksisterende naturarealer og arter i Natura 2000-områderne at sikre små naturarealer inden for Natura 2000-områderne, etablering af spredningskorridorer eller trædesten at sikre naturtyper og levesteder, der ikke er generelt beskyttede, hvilket typisk gælder for skovnaturtyper samt sten- og boblerev på havet at vende udviklingen for særligt truede naturtyper og arter, hvis status er i fare for at blive væsentligt forringet i 1. planperiode. Indsatsprogram Indsatsprogrammerne bygger på ovenstående 4 sigtelinjer og beskriver indsatsen i 1. planperiode. Indsatsprogrammet består af en række generelle retningslinjer, som skal sikre den eksisterende naturtilstand. De generelle retningslinjer gælder for alle arter og

9 naturtyper på udpegningsgrundlaget. Den nødvendige indsats vil efterfølgende blive konkretiseret i de kommunale/statslige handleplaner. 9 Indsatsprogrammet består desuden af en række konkrete retningslinjer, som skal sikre små naturarealer, ubeskyttede naturarealer og særligt truede arter og naturtyper. De konkrete retningslinjer giver en nærmere beskrivelse af den indsats, som i disse særlige tilfælde skal indarbejdes i de kommende handleplaner. Indsatsprogrammet indeholder ikke bindende krav til kommunernes brug af de virkemidler og tiltag, som skal sikre de nødvendige indsats. Virkemidler og tiltag prioriteres og konkretiseres i de kommunale/statslige handleplaner. Omfanget af Natura 2000-planerne Naturindsatsen i første planperiode indebærer, at naturtyper og levesteder for arter, som er grundlag for udpegningen af det enkelte område, ikke må gå tilbage eller forringes. Indsatsen er således rettet mod at sikre de eksisterende naturarealer og arter gennem en vedvarende ekstensiv drift. Der er i mindre udstrækning også tale om etablering af nye naturområder. Statens forventede samlede indsats i 1. planperiode kan opdeles i følgende: Naturpleje (græsning/høslæt) på ca ha Sikring af skovnaturtyper på ca ha Etablering af naturlige vandstandsforhold på ca ha Sikring af sårbar marin natur mod ødelæggelse, bl.a. rev (staten) For få udvalgte arter og for udvidelse af naturtypeareal er omfanget af indsatsen fastlagt i planerne f.eks. skal der inden for Sydfynske Øhav sikres velegnede levesteder for rørdrum og rørvagtel på ca. 200 ha og arealet med rigkær skal udvides med 30 ha. Her ud over er det op til kommunerne at fastlægge omfanget af den nødvendige indsats i handleplanerne. Staten stiller kortgrundlag til rådighed (web-gis). Kortene er baseret på basisanalyserne og efterfølgende kortlægning. I kortene er naturtyperne afgrænset og for hver naturtype er bl.a. vist statens vurdering af forvaltningsbehov med hensyn til rydning, afgræsning/slæt, forbedret hydrologi og bekæmpelse af invasive arter. Og arealerne inddeles i forvaltningsklasser, der kan anvendes ved prioritering af indsatsen. Arternes udbredelse fremgår af basisanalyserne. Sammenhæng og synergi mellem vand- og Natura 2000-planer Natura 2000-planerne er ifølge planerne koordineret med vandplanerne. Vandplanernes indsatsprogram vil generelt forbedre den eksisterende vandkvalitet i større søer, vandløb, fjorde og kystvande gennem f.eks. reduktion i tilførslen af næringsstoffer og miljøfarlige stoffer. Vandplanerne vil desuden forbedre de fysiske forhold og sikre kontinuiteten på udvalgte vandløbsstrækninger. Disse indsatser forventes i de fleste tilfælde at bidrage til at forbedre tilstanden i de vandafhængige habitatnaturtyper og i levestederne for de arter, der er tilknyttet vand. Men i enkelte tilfælde kan der opstå konflikter, f.eks. hvor indsats efter vandplanen medfører oversvømmelser af habitatnaturtyper eller levesteder for arter. Indsatser efter vandplanerne kan kun gennemføres, hvis aktiviteten ikke vil skade bevaringsmålsætningen for Natura 2000-området.

10 Hvad indebærer planerne i Svendborg Kommune 10 Vandplaner Danmark er inddelt i 23 hovedvandoplande. Hovedvandoplandene omkring Fyn er vist på kortet. Svendborg Kommune indgår primært i et hovedvandopland: Det Sydfynske Øhav. En meget lille del af kommunen ligger i hovedvandoplandet til Odense Fjord. Der udarbejdes en vandplan for hvert opland. Odense Fjord Storebælt Lillebælt Fyn/Jylland Det Sydfynske øhav Det sydfynske øhav Indsatsprogram som Svendborg Kommune skal løfte i 1. planperiode: Vandløb Fjernelse af konkrete fysiske spærringer i vandløb, antal 108 Ændret vandløbsvedligeholdelse, udpegede strækninger 126 km Vandløbsrestaurering, udpegede strækninger 96 km Genåbning af rørlagte vandløb, udpegede strækninger 26 km Punktkilder Regnvandsbetingede udløb, antal 37 Spredt bebyggelse, antal 167 Søer P-ådale til fjernelse af fosfor opstrøms søer 29,5 ha Restaurering, antal (Sørup sø, Gudme Sø) 2 Kystvande Vådområder til kvælstoffjernelse, foreløbig estimat 100 ha

11 11 Det forpligtende samarbejde med Langeland og Ærø Kommuner Som led i det forpligtende samarbejde med Ærø skal Svendborg Kommune bistå Ærø Kommune med implementering af vandplanerne. Ærø Kommune er også omfattet af vandplanen for Lillebælt-Fyn. Langeland Kommune er selv myndighed med hensyn til vandplanerne. Natura 2000-planer Der er seks Natura 2000-områder, som ligger helt eller delvist i Svendborg Kommune: 1. Vresen 2. Søer ved Tårup og Klintholm 3. Skove og søer syd for Brahetrolleborg 4. Sydfynske Øhav 5. Rødme Svinehaver 6. Thurø Rev Områderne fremgår af kortet.

12 Natura 2000-indsatser, som Svendborg Kommune skal medvirke til at løfte i 1. planperiode: 12 Natura område: Areal: Sydfynske Øhav ca ha, heraf ca ha land Indeholder arealer i Faaborg-Midfyn (meget begrænset), Ærø, Langeland og Svendborg Kommuner Rødme Svinehaver ca. 41 ha Søer ved Tårup og Klintholm ca. 36 ha to adskilte arealer (Tårup i Nyborg Kommune og Klintholm i Svendborg Kommune) Udpegningsgrundlag: (der er kun medregnet de naturtyper, som kommunerne skal varetage dvs. minus naturtyper på havet) Generelle retningslinjer Reducere tilførsel af næringsstoffer til naturtyperne (dræn, markdrift, overfladevand, spildevand og fodring) Sikre mest hensigtsmæssig hydrologi i - Sikre en hensigtsmæssig ekstensiv drift og pleje af lysåbne naturtyper Sikre vandløb med vandplanter gode fysiske og kemiske forhold Staten ejer 576 ha 22 naturtyper 26 arter Staten ejer 13 ha 8 naturtyper 3 naturtyper 2 arter ja ja ja strandenge avneknippemoser kildevæld rigkær hængesæk kilder behov i skovnaturtyper behov i skovnatur- undersøges typer undersøges ja ja ja ja ja ja

13 13 Sikre skovnaturtyperne en bevarende drift og pleje Sikre mod slidtage (færdsel) Bekæmpe invasive plantearter Sikre velegnede levesteder for: Konkrete retningslinjer Skabe sammenhængende og levedygtige bestande af - Sikre habitatnaturtyper, der ikke er omfattet af lovgivningen, mod ødelæggelse Det samlede naturtype-areal udvides: Sikre velegnede levesteder for - Sikres et antal tilstrækkeligt store ynglesteder uden forstyrrelser og med mindsket prædation for - ja Sikre grå/grøn klit ja ja ingen ja 26 arter, heraf 22 fuglearter klokkefrø på artens nuværende levesteder ja ja ja kalkoverdrev fra 48,3 til ca. 80 ha surt overdrev fra 22 til ca. 25 ha avneknippemose fra 19 til ca. 25 ha rigkær fra 59 til ca. 89 ha tørt kalksandsoverdrev (om naturmæssigt muligt) - fra 3,1 til ca. 5 ha rørdrum og rørhøg (ca. 200 ha) plettet rørvagtel (ca. 200 ha) engsnarre (ca. 100 ha) almindelig ryle brushane splitterne dværgterne surt overdrev fra 9,7 til ca. 25 ha rigkær fra 0,1 til 3 ha kalkoverdrev fra 0,04 til hvad der er naturmæssigt muligt klokkefrø stor vandsalamander klokkefrø på artens nuværende levesteder kalkoverdrev fra 5,9 til ha (om naturmæssigt muligt)

14 14 Indsatserne skal aftales mellem de involverede myndigheder. I Sydfynske Øhav er det Ærø, Langeland og Svendborg Kommuner samt Skov- og Naturstyrelsen. For Søer ved Tårup og Klintholm er det Nyborg og Svendborg Kommuner samt Klintholm I/S, der som fælles kommunalt ejet selskab selv har ønsket at udarbejde handleplan for selskabets område. For Skove og søer syd for Brahetrolleborg får Svendborg Kommune en meget begrænset rolle, da langt den største del af området ligger i Faaborg-Midtfyn Kommune. Skov- og Naturstyrelsen udarbejder handleplaner og gennemfører indsatsen for Vresen og Thurø Rev, der ejes af staten. Det forpligtende samarbejde med Langeland og Ærø Kommuner Som led i det forpligtende samarbejde med Langeland og Ærø Kommuner skal Svendborg Kommune bistå med at udarbejde forslag til høringssvar og forslag til kommunale handleplaner samt bidrage til realisering af planerne i begge kommuner. Uafklarede forhold planer og værktøjer Vandplanerne I forbindelse med fremlæggelse af vandplanforslagene peger staten på en række forhold, der kræver yderligere undersøgelse/analyse. Og regeringen har besluttet, at der skal nedsættes en række arbejdsgrupper med relevante interessenter. Arbejdsgrupperne skal kvalificere grundlaget for: spildevand vandløb vandindvinding (hovedstadsområdet) markvanding sørestaurering Arbejdet forventes afrapporteret i januar Spildevandsindsatsen For spildevandsindsatsen skal der ske en nærmere vurdering af indsatsen for særligt spredt bebyggelse og regnvandsbetingede udløb. Der skal ske en kvalificering af datagrundlaget om eksisterende indsatser, omkostninger for udvalgte virkemidler, identifikation af eventuelle områder og kommuner, der er særligt udfordrede af spildevandsindsatsen. Og endelig skal der opstilles en tidsplan for gennemførelsen af indsatsen. Miljøcenter Odense ønsker et samarbejde med kommunerne herom i høringsperioden. Vandløbsindsatsen det endelige indsatsbehov Arbejdsgruppen skal til brug for efterfølgende politisk stillingtagen til det endelige indsatsbehov udarbejde forslag til justeret indsatsbehov på baggrund af den viden, der er tilgået Miljøministeriet i forbindelse med forhøringen. Der skal også ses på indirekte konsekvenser af indsatsen, såsom påvirkninger af dræn, samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser og alternativer til ændret vandløbsvedligeholdelse mv. Vandløbsindsatsen administrationsmodel Der er nedsat en arbejdsgruppe mellem Miljøministeriet, Fødevareministeriet og KL om det administrative grundlag for kommunernes vandløbsindsats samt grundlaget for udbetaling af kompensation via Landdistriktprogrammet (lodsejerne er sikret kompensation for det forventede nettotab pr. ha). Der foretages bl.a. en

15 udredning og udvikling af metoder til vurdering af, hvordan de vandløbsnære arealer påvirkes af indsatsen. 15 Sørestaurering For sørestatureringer skal der ske en nærmere vurdering af virkemidler, og der skal udarbejdes et revideret forslag til indsatsprogram og et forsalg til en administrationsmodel for gennemførelse af indsatsen. Markvanding Regeringen har besluttet, at markvanding skal udgå som virkemiddel i de fremlagte vandplaner. Indsatsbehov og tidsplan for kvælstofregulering For tons kvælstof ud af den aftalte reduktion på tons har staten igangsat et tværministerielt udredningsarbejde om vandplanernes konsekvenser i visse egne af landet og den fremadrettede kvælstofregulering. Fordele og ulemper skal belyses for en model med omsættelige kvælstofkvoter i forhold til alternativer (f.eks. minivådområder og stenrev) med henblik på at fastlægge de resterende indsatskrav og valg af konkrete virkemidler. Den såkaldte baseline for kvælstof, hvilket i denne sammenhæng er kvælstofeffekten i 2015 af allerede besluttede initiativer, vil også blive revurderet som en del af udredningsarbejdet. Det endelige resterende indsatsbehov, der skal nås i første planperiode ( ) fastlægges først for det enkelte vandopland, når ovenstående analyse foreligger. Analysen forventes færdig i På baggrund af analysen vil der blive fastlagt en tidsplan for de fremadrettede krav til kvælstofreduktion. Evt. nye virkemidler I forslag til vandplanerne er der foreslået en række virkemidler. Det vil løbende blive vurderet, om der på baggrund af ny viden vil være nye virkemidler, der med fordel kan tages i anvendelse ud fra en omkostningseffektiv betragtning. Klimatilpasninger I vandplanerne for er der ikke taget højde for eventuelle følger af klimaforandringer. Det skyldes, at der endnu ikke er tilstrækkeligt fagligt grundlag for at inddrage effekter af klimaforandringer. Dette forventes at blive vurderet i næste planperiode. Natura 2000-planerne Staten har for Natura 2000-planerne ikke lagt op til sideløbende udredninger mv. om plangrundlaget i høringsfasen. Der er nedsat en række arbejdsgrupper, som forbereder EU-tilskudsordninger til naturindsatsen og som udarbejder administrationsmodeller herfor. Indsatsen sættes i gang uden kommunernes medvirken Da statens Natura 2000-planer er ca. to år forsinkede, har staten af hensyn til EUkrav besluttet at sætte dels statslige, dels private projekter i gang i fra 2011 altså før de kommunale handleplaner er vedtaget.

16 16 Indtil de kommunale handleplaner foreligger iværksættes indsatsen på baggrund af de statslige Natura 2000-planer og et kortgrundlag, som staten udarbejder. KL og Miljøministeren har aftalt en dialog om kommunernes rolle i styringen af Natura 2000-indsatsen samt om kommunernes andel i finansieringen af indsatsen. Der forventes en afklaring i sommeren 2011.