Vandplanerne den videre proces

Transkript

1 Plantekongres januar i Herning Kongrescenter Vandplanerne den videre proces Thomas Bruun Jessen, Kontorchef, Naturstyrelsen 1. Vandplaner i den endelige version 2. Vandplanernes miljømål og indsatsbehov 3. Vandplanernes indsatsprogram og virkemidler 4. Den videre proces

2 De 23 vandplaner - Danmark er opdelt i 4 vanddistrikter med i alt 23 vandplaner et for hvert hovedvandopland - Hver vandplan opstiller mål for miljøtilstanden i vandløb, søer, kystvande og grundvand - Til hver vandplan er der knyttet et indsatsprogram, som beskriver indsats og virkemidler til opfyldelse af vandplanernes målsætning. Hovedoplande I, 4 I, 8 M iljø c en terg ræ ns er.s h p I, 10 IV, 1 Nordjylland Limfjorden Mariager Fjord Nissum Bredding Randers Fjord Djursland Århus Bugt Ringkøbing Fjord Horsens Fjord Vadehavet Kruså / Vidå Lillebælt I, 2 I, 11 I, 1 I, 5 I, 6 I, 7 I, 9 I, 12 I, 3 I, 13 I, 14 I, 15 Kalundborg Roskilde Fjord Øresund Smålandsfarvandet Køge Bugt Østersøen Bornholm Odense Fjord Lillebælt Storebælt Det Sydfynske Øhav II, 1 II, 5 II, 6 II, 2 III,1 II, 4 II, 3

3 Opbygning af en vandplan Plan Miljømål Indsatsprogram Retningslinjer Redegørelse Områdebeskrivelse Påvirkninger Tilstand Indsatsbehov Virkemidler og økonomi Bilag Kortbilag Tekniske baggrundsnotater m.v

4 Hvad er omfattet af vandplanerne? - Vandløb: Der er fastsat mål for ca km vandløb. - Søer: Alle søer over 5 hektar samt visse søer mellem 1-5 hektar. Alle søer, der indgår i udpegningsgrundlaget for Natura 2000 områder - Kystvande: alle - Grundvand: ca. 383 grundvandsforekomster

5 Økonomi Hvad koster vandplanerne? - Vand- og naturindsatsen udgør en samlet offentlig investering på ca. 4 mia. kr. i perioden Hertil skal lægges brugerfinansierede udgifter særligt på spildevands- og vandforsyningsområdet. Hvor kommer pengene fra til vandplanerne? Indsatsen i vandplanerne koster ca. 2.2 mia. som finansieres af bl.a.: - EU s landistriksprogram/statslige midler - Pesticidafgifter - Salg af arealer (MIM og FVM) Dertil brugerbetaling for spildevandsrensning (ca. 3.5 mia.)

6 Hovedelementerne i vandplanerne efter høring: - Forbedre kvaliteten i op til km vandløb ved at forbedre de fysiske forhold i vandløbene - Reducerer kvælstofudledningen fra landbruget med cirka tons frem mod Yderligere kvælstof (Natur- og Landbrugskommissionen) - Ved at reducere udledningen af fosfor med op til 190 tons får flere danske søer bedre vandkvalitet - Tilstanden i vandløb og søer forbedres ved at reducere forurening fra punktkilder, herunder renseanlæg, regnbetingede overløb, spredt bebyggelse og akvakultur - Indsats i forbindelse med vandindvindinger skal sikre tilstrækkelig vandføring i vandløb - Kommunerne tænker klimatilpasning ind i indsatserne

7 Virkemidler til reduktion af næringsstoffer (søer og kystvande) Reduktion af næringsstofpåvirkning Omfang Effekt (N) Effekt (P) Generelle virkemidler - Ændring af gødningsnormsystem t N - Ingen jordbearbejdning i efteråret ha 740 t N 1 t P - Forbud mod pløjning af fodergræsmarker i ha 230 t N visse perioder - Efterafgrøder i stedet for vintergrønne ha 690 t N marker - 10 m randzoner ha t N 160 t P Målrettede virkemidler - Yderligere efterafgrøder ha t N - Ådale/vådområder til kvælstoffjernelse ha t N - Ådale/vådområder til fosforfjernelse ha 30 t P Ialt t N* 90 t P * t N/år (synergi fra øvrige virkemidler)

8 Virkemidler vandløb Restaurering Ophør/reduceret vandløbsvedligeholdelse Fjernelse af spærringer

9 Vandløbsindsats - Ex. Assens Kommune Kommune Assens Samlet vandløbslængde, km 397 Ophør/reduktion af vedligeholdelse, km 145 Restaurering, km 109 Genåbning af rørlagte vandløb, km 36 Antal spærringer, der skal fjernes 114

10 Punktkilde virkemidler - Spildevandsrensningen forbedres, hvor udledningen medfører, at miljømålene ikke kan nås - Udvidelse af spildevandsrensningen i det åbne land - Reduktion af udledningen fra regnbetingede udløb - Forbedret rensning på udvalgte renseanlæg - Forbedret rensning på udvalgte dambrug

11 Grundvandsindsats Indsatser og undtagelser i relation til grundvand i første planperiode: - Overudnyttelse: Manglende viden omkring muligheder for flytning af kildepladser, - og økonomisk tung byrde. - Kvantitativ påvirkning af overfladevand: Utilstrækkelig viden om sammenhæng. - Ringe kemisk tilstand: Varetages af nationale planer, f.eks. pesticidhandlingsplaner, nationale godkendelsesordninger for anvendelse af pesticider, harmonikrav for udbringning af husdyrgødning mv. - Drikkevand: indsatser varetages af kommunale indsatsplaner.

12 Kommunernes rolle - Kommunerne skal senest et 1 år efter offentliggørelse af vandplanerne udarbejde handleplaner, der fortæller, hvordan de konkret vil nå vandplanernes mål - Der vil efter behov skulle ske opdatering af sektorplanen, for eksempel de kommunale spildevandsplaner - Kommunerne skal generelt forvalte i overensstemmelse med vandplanen og skal prioritere deres indsatser - Prioriterer de indsatser som understøtter indsatser i forbindelse med klimatilpasning

13 Det videre arbejde - Klagefrist 19. januar 2012 (tilblivelsen) - Kommunale handleplaner med udgangen af Vandplanerne gælder frem til udgangen af Næste vandplan med udgangen af Allerede i 2013 skal der foreligge en revideret basisanalyse, som er grundlag for de næste vandplaner

14 Se mere på:

15 Tak for opmærksomheden!