TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget

Transkript

1 TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: Tirsdag den 2. december 2014 Mødetidspunkt: 15:30 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 214, Mødelokale Bjarne Thyregod, Anders Krantz, Brian Bruun, Einer Lyduch, Heidi Ladegaard, Louis Hjelmsø, Vibeke Rasmussen Ingen

2 Indholdsfortegnelse Punkter til dagsorden Side 1. Godkendelse af dagsorden Efterretning vedrørende Ankestyrelsens afgørelser - LUKKET SAG Meddelelser Servicerettet fleksjobstrategi Orientering om kommunekvoter på flygtningeområdet, samt de økonomiske konsekvenser Orientering om selvbookingsystem i Jobcentret Budgetopfølgning for Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget ultimo oktober Eventuelt...14 Bilagsoversigt

3 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: 14/33315 Sagsansvarlig: mas.sf Fraværende: Afbud: BESLUTNING I ARBEJDSMARKEDS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET DEN Dagsorden godkendt. 2

4 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d Efterretning vedrørende Ankestyrelsens afgørelser - LUKKET SAG Lukket sag Sagsnr.: 14/33315 Sagsansvarlig: mas.sf Fraværende: Afbud: 3

5 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d Meddelelser Åben sag Sagsnr.: 14/33315 Sagsansvarlig: mas.sf Fraværende: Afbud: RESUMÉ Orientering, information m.m. til udvalget. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER A. Almindelig orientering B. orientering angående midlertidig lukning af adgangen til Digital 6 ugers selvvalgt uddannelse C. Orienteringsskrivelse til kommunerne om jobafklaringsforløb D. Referat fra faggruppemøde den E. Reform af beskæftigelsesindsatsen fra ord til handling F. Orientering om ikrafttræden, virkningsregel og overgangsordning i forbindelse med de nye regler om 6 ugers jobrettet uddannelse i lovforslag L58 INDSTILLING Arbejdsmarkeds- og sundhedsforvaltningen indstiller til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget 1. At udvalget tager punkterne til efterretning. BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Orientering angående midlertidig lukning af adgangen til Digital /14 ugers selvvalgt uddannelse 2 Åben Orienteringsskrivelse til kommunerne om jobafklaringsforløb.pdf /14 3 Åben Referat fra faggruppemøde den /14 4 Åben Pjece om beskæftigelsesreformens intentioner - Pjece om /14 beskæftigelsesreformens intentioner.pdf 5 Åben Pjece om beskæftigelsesreformens intentioner - Følgebrev fra Morten Binder, Direktør for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.pdf /14 BESLUTNING I ARBEJDSMARKEDS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET DEN Tiltrådt. Forvaltningen orienterede om ansættelse af ny Jobcenterchef i januar

6 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d Servicerettet fleksjobstrategi Åben sag Sagsnr.: 14/32213 Sagsansvarlig: kdk.as Fraværende: Afbud: RESUMÉ Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget har anmodet om en undersøgelse af de økonomiske konsekvenser ved at etablere kommunale fleksjob for ledige fleksjobgodkendte borgere ledighedsydelsesmodtagere. Herunder også undersøge, hvor mange borgere på ledighedsydelse, det vil være muligt at opkvalificere til mentorer. Herudover ønsker Jobcentret at belyse de positive muligheder ved oprettelse af kommunale minifleksjob til de mest udfordrede ledighedsydelsesmodtagere. Et område, hvor Jobcentret har en meget stor udfordring med at finde egnede fleksjob. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Der er aktuelt 115 borgere i Tårnby/Dragør, som modtager ledighedsydelse. Nedenstående tabel belyser, hvilke helbredsmæssige såvel som psykiske udfordringer borgerne har, hvor mange timer de kan stå til rådighed for et fleksjob, og om der er modtaget ledighedsydelse i over eller under 18 måneder. Helbredsmæssig begrænsning Antal Under 8 timer/uge Over 8 timer/uge Over 18 måneder Under 18 måneder Psykisk lidelse Fysisk lidelse Kombineret fysisk og psykisk lidelse Sygemeldt 7 Målgruppen for et minifleksjob, er de borgere, som kan arbejde under 8 timer om ugen timetallet kan være helt ned til 2-3 timer om ugen. Der er aktuelt 25 borgere i målgruppen. Minifleksjob til denne gruppe vil typisk ligge inden for områderne: lettere service i fx daginstitutioner og på plejehjem, lettere chaufførfunktion samt lettere administrative rutineprægede funktioner. Borgere, som tænkes at kunne opkvalificeres til at blive uddannet mentorer og fungere som sådan i et fleksjob, vurderes af Jobcentret til at udgøre ca. 5 pct. af det samlede antal fleksjobberettigede svarende til ca. 6 borgere. Det er Jobcentrets vurdering, at det kun er ganske få borgere, som reelt har de sociale kompetencer, der kræves for at kunne fungere som mentorer. Typisk vil målgruppen for en opkvalificering til mentor være borgere med primært fysiske barrierer og med gode sociale kompetencer i denne 5

7 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d målgruppe har Jobcentret aktuelt 42 borgere. Endvidere vil målgruppen være de borgere, der kan arbejde mere end 8 timer pr. uge. Aktuel indsats Den aktuelle indsats for borgere på ledighedsydelse består primært i henvisning til jobcafé og jobsøgningskursus via Kommunens fleksjobambassadører. Herudover bruges eksterne samarbejdspartnere til at udføre en mere intensiv job- og praktiksøgningsproces, når der er behov herfor. Endelig er der er mulighed for deltagelse i 6 ugers selvvalgt uddannelse. Et udvidet tilbud i form af passende tilpassede fleksjobs, og et øget fokus på opkvalificering forventes, alt andet lige, at kunne nedbringe antallet af borgere på ledighedsydelse og øge andelen i fleksjob. LOVGRUNDLAG Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 2 nr. 7 Lov om aktiv socialpolitik 74 og 74a Lov om aktiv socialpolitik 104 BEK nr. 810 af 27/06/ BEK nr. 944 af 10/07/2013 kap. 4 ØKONOMI I beregningerne af det samlede omkostningsniveau ved etablering af minifleksjob er der kun medtaget ledighedsydelsesmodtagere (LEY) med mere end 18 måneders ledighed. Efter 18 måneder er denne ydelse således rent kommunalt finansieret. Beregningen er baseret på en gennemsnitsbetragtning af lønudgifterne, da lønudgiften varierer fra person til person afhængig af jobfunktion, uddannelse, erfaring etc. Beregning på en person i minifleksjob : Timetal i Udgift Udgift Staten Besparelse Besparelse årligt arbejde Kommunen månedligt INDSTILLING Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller over for Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget, at: /kam 1. Orienteringen om en servicerettet fleksjobstrategi tages til efterretning. 2. Der forelægges særskilt sag omkring etablering af minifleksjob i kommunen. BESLUTNING I ARBEJDSMARKEDS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET DEN Tiltrådt. 6

8 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d Orientering om kommunekvoter på flygtningeområdet, samt de økonomiske konsekvenser Åben sag Sagsnr.: 14/31017 Sagsansvarlig: clw.am Fraværende: Afbud: RESUMÉ Danmark tildeler hvert år et varierende antal flygtninge asyl efter reglerne i udlændingelovens 7, 8 og 9. Kommunekvoterne angiver, hvor mange flygtninge kommunerne kan forvente at modtage i det enkelte år. Kvoterne anvendes af Udlændingestyrelsen i forbindelse med visiteringen af flygtninge til boligplacering i kommunerne, hvor de også skal gennemgå et integrationsforløb. Integrationslovens Kap.9 1 angiver, at udgifterne ifm. Integrationslovens bestemmelser påhviler den ansvarlige kommune. Grundet konflikten i Syrien er flygtningestrømmen til Danmark steget kraftigt, og et resultat heraf er et øget pres på indkvartering i kommunerne, således også i Tårnby Kommune, som i 2015 forventes at skulle modtage 38 flygtninge mod 22 i UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Udlændingestyrelsen oplyser kvotefordelingen tilbage fra Det fremgår, at Tårnby Kommune ikke modtog flygtninge i hverken 2007 og 2008 og kun to i Siden er antallet steget relativt meget: flygtninge, flygtninge, flygtninge, flygtninge (modtog 19) flygtninge (foreløbig udmelding) flygtninge (udmeldt den ) 2016 (udmeldes september/oktober 2015) For at minimere udgiften og for at tage det mest akutte pres af en i forvejen lang venteliste til bolig og for i øvrigt at sikre en god integrationsproces, forventer Jobcentret at tilbyde halvdelen af de i 2015 tilkomne flygtninge et ét-årigt højskoleophold. Det stigende antal flygtninge i 2015 vil medføre en ekstraudgift på kr. inklusiv behov for at afsætte ressourcer til integrationsarbejdet. Forvaltningen vurderer at der vil være behov for at sikre integrationsindsatsen at der ansættes en medarbejder til integrationsarbejdet. Forvaltningen foreslår, at der ansættes en halv stilling til integrationsarbejdet der suppleres med at der søges om frivillige der støtter indsatsen på området. 7

9 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d Resultattilskuddet er i tabellen beregnet med den procentvise udvikling i antallet, men det er vigtigt at understrege, at området kan komme under pres, som følge af det stadigt stigende antal sager på området. Løbende sager under Integrationsloven for hele Jobcentret forventes således at stige fra de nuværende 130 personer til ca. 145 i løbet af Det betyder øget tidsforbrug på ren sagsbehandling og mindre tid til det opsøgende integrationsarbejde. LOVGRUNDLAG Udlændingeloven 7, 8, og 9 Integrationsloven Kap.9 1 Integrationsloven Kap.9 45 ØKONOMI Som følge af det stigende antal flygtninge, som Tårnby Kommune skal modtage, vil udgifterne til Integrationslovsområdet i 2015 være kr. højere end oprindeligt budgetteret for Kroner ekstra omkostninger Kvote Boligudgifter Ydelsesudgifter Dansk Handicap og psykiatri Grundtilskud Resultattilskud Højskole En integrations Medarbejder (halv stilling) I alt I forbindelse med finanslovsforliget for 2015 er det aftalt at kommunerne modtager 250 mio. kr. til flygtninge/integrationsområdet. Såfremt kommunerne kompenseres via bloktilskuddet, svarer dette for Tårnby Kommune til 1,750 mio. kr. INDSTILLING Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget anbefaler overfor Økonomiudvalget, at: 8

10 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d /kam 1. Der bevilges en tillægsbevilling på kr. til de øgede udgifter på integrationsområdet. 2. Orienteringen om flygtningekvoter tages til efterretning. BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Orientering om kommunekvoter på flygtningeområdet samt økonomiske konsekvenser /14 BESLUTNING I ARBEJDSMARKEDS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET DEN Tiltrådt. Sagen videresendes til Økonomiudvalget. PÅTEGNING Den 4. december 2014 Organisations- og personaleafdelingen fremsender sagen til Økonomiudvalget med oplysning om, at udgiften på kr. svarer til en stilling på 18,5 time pr. uge. INDSTILLING Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget anbefaler overfor Økonomiudvalget, at: /kam 1. Der bevilges en tillægsbevilling på kr. til de øgede udgifter på integrationsområdet. 2. Orienteringen om flygtningekvoter tages til efterretning. 9

11 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d Orientering om selvbookingsystem i Jobcentret Åben sag Sagsnr.: 14/22958 Sagsansvarlig: clw.am Fraværende: Afbud: RESUMÉ Alle kommuner skal inden 30. juni 2015 kunne tilbyde deres ledige borgere at booke samtaler i jobcentret digitalt via Jobnet. Udrulningen af selvbookningsfunktionen - kaldet Planner - sker løbende i landets jobcentre i perioden august 2014 juli 2015 Tårnby Jobcenter har af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fået udmeldt 3. februar 2015 som startdato. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER I forbindelse med kontanthjælps- og sygedagpengereformerne besluttede Folketinget jf. Bekendtgørelse om det fælles datagrundlag og statistiske datavarehus for beskæftigelsesindsatsen, BEK nr. 795 af , at indføre et system til selvbooking til samtaler og arrangementer i Jobcentrene. Systemet kaldes Planner. Formålet med indførelsen af Planner er: at give borgere mulighed for at betjene sig selv på nettet i forhold til Jobcenteret og dermed i højere grad selv kunne tage ansvar for kontakten med jobcentret. at lette den administrative proces i indkaldelsen af borgere, og dermed mindske den tid, der anvendes på administration at understøtte den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi ved øget selvbetjening I første omgang udrulles løsningen til de målgrupper, som har et CV på Jobnet. Det er forsikrede ledige, jobparate kontanthjælpsmodtagere samt åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere. Senest 1. juni 2015 skal selvbooking også tilbydes borgere, der modtager sygedagpenge. Jobcentret vil løbende udrulle Planner på de enkelte ydelsesområder, således at medarbejderne med ansvar for de forsikrede ledige starter den 3. februar med at tilbyde et antal timer pr. uge til borgerne. De øvrige områder kobles på hen over foråret Loven angiver ikke noget krav til omfanget af udbudte selvbookingstimer. Jobcentret forventer at starte med et udbud af ganske få timer, som så kan øges efterhånden som kendskabet, efterspørgslen og erfaringen med brugen af systemet stiger. Planner kræver en omlægning af den traditionelle måde at fordele sager på i Jobcentret. I dag fordeles de fleste borgersager blandt medarbejderne efter cpr. nummer. Med 10

12 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d Planner skal det være muligt for den ledige selv at vælge blandt medarbejderne, hvem man ønsker at booke en samtale med. Ophævelsen af den traditionelle løsning med fast sagsbehandler, medfører, at Jobcentret skal afsætte medarbejderressourcer til afholdelse af selvbookede samtaler med borgerne. Jobcentret har på nuværende tidspunkt ikke det fulde overblik over de ressourcemæssige konsekvenser, men en vis omallokering af timeforbruget vil skulle finde sted. I forbindelse med implementeringen af den kommende Beskæftigelsesreform vil Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen foretage en samlet beregning af de økonomiske konsekvenser af de ændringer reformen medfører. Herunder vil indgå de ressourcemæssige konsekvenser ved indførelsen af Planner. LOVGRUNDLAG Arbejdsmarkedsstyrelsen har udarbejdet bekendtgørelse nr. 795 af 26. juni 2014 om det fælles datagrundlag og det statistiske datavarehus databekendtgørelsen: BEK nr. 795 af 26. juni 2014, ØKONOMI Planner-løsningen stilles som national løsning vederlagsfrit til rådighed af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR). Kommunen afholder selv udgifterne til printservice, dannelse af breve, forsendelse mv. INDSTILLING Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller over for Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget, at: /kam 1. orienteringen om selvbookingssystem i Jobcentret tages til efterretning. BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Materiale fra Jobnet: Ombook selv din tid /14 2 Åben Informationsmateriale: Flyer vedr. selvbooking /14 BESLUTNING I ARBEJDSMARKEDS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET DEN Tiltrådt. 11

13 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d Budgetopfølgning for Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget ultimo oktober 2014 Åben sag Sagsnr.: 14/4809 Sagsansvarlig: mas.sf Fraværende: Afbud: RESUMÉ Der fremlægges sag til efterretning vedrørende den økonomiske udvikling på udvalgets servicedriftsområder på baggrund af 10 måneders forbrug i UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Den vedlagte statistik på serviceområderne giver et overblik over udviklingen i udgifterne og indtægterne i forhold til det budgetterede. Derudover vedlægges en række relevante nøgletal på området. ØKONOMI Efter 10 måneders forbrug er det overordnede billede, at der er forbrugt følgende af budgettet: Nettoforbrugsprocent ultimo oktober 2013: 79,92 % Nettoforbrugsprocent ultimo oktober 2014: 85,62 % Som følge af et ændret afregningsmønster i 2014 har Tårnby Kommune ikke løbende kunne indhente al statsrefusion, hvilket bevirker, at der er en højere netto forbrugsprocent ultimo oktober 2014 sammenlignet med Imidlertid vurderer forvaltningen, at der i 2014 vil være et reelt merforbrug på 1-2 mio. kr. på arbejdsmarkeds- og beskæftigelsesområdet primært på grund af udviklingen på sygedagpengeområdet i den sidste halvdel af året. Der har siden juli kunne konstateres en stigning i sager over 52 sager samt en stigning i det samlede sagsantal, som medfører en merudgift, som i nogen grad opvejes at mindreudgifter på blandt andet aktiveringsområdet. INDSTILLING Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget, at /kam 1. budgetopfølgningen tages til efterretning. 12

14 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Økonomiopfølgning ultimo oktober 2014.pdf /14 2 Åben Statistik ultimo oktober 2014.pdf /14 BESLUTNING I ARBEJDSMARKEDS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET DEN Tiltrådt. 13

15 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d Eventuelt Åben sag Sagsnr.: 14/33315 Sagsansvarlig: mas.sf Fraværende: Afbud: BESLUTNING I ARBEJDSMARKEDS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET DEN Ingen bemærkninger. 14

16 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d Bilagsoversigt 3. Meddelelser 1. Orientering angående midlertidig lukning af adgangen til Digital 6 ugers selvvalgt uddannelse (189716/14) 2. Orienteringsskrivelse til kommunerne om jobafklaringsforløb.pdf (198124/14) 3. Referat fra faggruppemøde den (192777/14) 4. Pjece om beskæftigelsesreformens intentioner - Pjece om beskæftigelsesreformens intentioner.pdf (208805/14) 5. Pjece om beskæftigelsesreformens intentioner - Følgebrev fra Morten Binder, Direktør for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.pdf (208803/14) 5. Orientering om kommunekvoter på flygtningeområdet, samt de økonomiske konsekvenser 1. Orientering om kommunekvoter på flygtningeområdet samt økonomiske konsekvenser (174319/14) 6. Orientering om selvbookingsystem i Jobcentret 1. Materiale fra Jobnet: Ombook selv din tid (195154/14) 2. Informationsmateriale: Flyer vedr. selvbooking (195153/14) 7. Budgetopfølgning for Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget ultimo oktober Økonomiopfølgning ultimo oktober 2014.pdf (208041/14) 2. Statistik ultimo oktober 2014.pdf (209021/14) 15

17 Bilag: 3.1. Orientering angående midlertidig lukning af adgangen til Digital 6 ugers selvvalgt uddannelse Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 02. december Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

18 Orienteringsskrivelse til arbejdsløshedskasserne, jobcentrene og uddannelsesinstitutionerne Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Njalsgade 72A DK-2300 København S T E [email protected] Dato: Orientering angående midlertidig lukning af adgangen til Digital 6 ugers selvvalgt uddannelse Til orientering lukkes adgangen til Digital 6 ugers selvvalgt uddannelse midlertidigt med virkning fra den 22. oktober Lukningen af adgangen til den digitale løsning sker som følge af, at der med beskæftigelsesreformen lægges op til en ændring af ordningen vedr. 6 ugers selvvalgt uddannelse til 6 ugers jobrettet uddannelse med forventet ikrafttrædelse den 1. januar Dette indebærer blandt andet, at: Retten til 6 uger jobrettet uddannelse tilfalder ufaglærte og faglærte ledige samt ledige med korte videregående uddannelser, der samtidigt har en erhvervsfaglig uddannelse. Retten erhverves fra første ledighedsdag, og uddannelsen skal afholdes indenfor referenceperioden på 9 mdr. for ledige over 25 år og 6 mdr. for ledige under 25 år. Der udarbejdes en landsdækkende positivliste, der afgrænser, hvilke kurser det er muligt at tage under ordningen. Retten til 6 ugers jobrettet uddannelse begrænses til, at den ledige kun kan deltage i ét kursus eller ét kursusforløb fra positivlisten. Der er som følge heraf behov for, at den eksisterende digitale løsning tilpasses, så den understøtter den nye ordning. Da regelsættet for den nye ordning endnu ikke er vedtaget, og det endelige regelsæt endnu ikke er kendt, vil tilpasningen af den nuværende digitale løsning ikke kunne gennemføres, så den er klar 1. januar Dette indebærer, at der må forventes en række uhensigtsmæssigheder i brugen af den digitale løsning for de ledige samt for a-kasserne, der vil være nødsaget til at give den ledige afslag på kursustilmeldinger, der ikke falder ind under den nye ordning, herunder: 1) Visning af forkerte oplysninger om ordningen. 2) Forkert referenceperiode for brug af ordningen 3) Mulighed for at tilmelde sig kurser, der ikke er omfattet af positivlisten 4) Mulighed for at tilmelde sig mere end ét kursus

19 Det er derfor besluttet at lukke for adgangen til Digital 6 ugers selvvalgt uddannelse midlertidigt. Brugere, der har en godkendt kursustilmelding, når løsningen afblændes Den digitale løsning afblændes alene for nye tilmeldinger. Løsningen kan således fortsat anvendes af de ledige, som allerede har gjort brug af den digitale løsning og har en godkendt kursustilmelding under ordningen. Ledige, der allerede har gjort brug af den digitale løsningen, kan således fortsat benytte Jobnet til kommunikation og status omkring deres kursus. A-kasserne skal være opmærksomme på, at der gælder særlige forhold for ledige, der har en kursustilmelding med en startdato efter den 1. januar 2015, se afsnittet Særligt om kursusforløb med startdato efter den 1. januar 2015 nedenfor. Administration af ordningen 6 ugers selvvalgt uddannelse i perioden 22. oktober 2014 til 31. december 2014 Alle ledige, som ønsker at gøre brug af ordningen om 6 ugers selvvalgt uddannelse og som opfylder kriterierne herfor, skal benytte den eksisterende blanketbaserede ordning (AR245). Særligt om kursusforløb med startdato efter den 1. januar 2015 Kurser, herunder kurser, som er godkendt af a-kassen, med startdato efter 1. januar 2015 bortfalder ved lovens ikrafttræden, medmindre: Den ledige er omfattet af målgruppen for jobrettet uddannelse, og kurset fremgår af positivlisten, som planlægges udmeldt af Beskæftigelsesministeriet i december 2014, eller kurset er godkendt som led i en uddannelsesplan, der er aftalt og påbegyndt i en opsigelsesperiode og derfor kan gennemføres efter 1. januar 2015 efter det hidtil gældende regler og 6 ugers selvvalgt uddannelse, fordi forløbet er påbegyndt forud for lovens ikrafttræden. Administration af ordningen 6 ugers jobrettet uddannelse fra 1. januar 2015 og frem Alle ledige, som ønsker at gøre brug af ordningen om 6 ugers jobrettet uddannelse, og som opfylder kriterierne herfor, skal benytte den eksisterende blanketbaserede ordning (AR245). Tidsplan for tilpasningen af den digitale løsning: Adgangen til Digital 6 ugers selvvalgt uddannelse lukkes med virkning fra den 22. oktober I perioden fra 22. oktober 2014 til 31. december 2014 anvendes udelukkende den eksisterende blanketgang AR245, når ledige vil tilmelde sig kurser under 6 ugers selvvalgt uddannelse. Se også afsnittet Særligt om kursusforløb med startdato efter den 1. januar I perioden fra 1. januar 2015 og frem til genåbningen af den digitale løsning anvendes udelukkende den eksisterende blanketgang AR245, når ledige vil tilmelde sig kurser fra positivlisten under 6 ugers jobrettet uddannelse. 2

20 Digital 6 ugers selvvalgt uddannelse tilpasses til at understøtte 6 ugers jobrettet uddannelse, således at ledige kan anvende den digitale løsning i forbindelse med tilmelding til kurser under ordningen 6 uger jobrettet uddannelse. Beskæftigelsesministeriet arbejder frem mod, at genåbne den digitale løsning i løbet af første halvår Spørgsmål til denne orientering kan rettes til Landssupporten pr. mail [email protected] eller telefon Med venlig hilsen Jesper Hammerrich Lux Kontorchef Digitalisering og Support Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering 3

21 Bilag: 3.2. Orienteringsskrivelse til kommunerne om jobafklaringsforløb.pdf Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 02. december Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

22 Til samtlige kommuner m.fl. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Njalsgade 72 A DK-2300 København S T E [email protected] oktober 2014 J.nr Orientering om EU/EØS borgeres ret til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, når retten til sygedagpenge fra Danmark udløber Efter sygedagpengereformen kommer sygemeldte, der ikke kan få forlænget sygedagpengene efter forlængelsesreglerne i sygedagpengeloven, fra den 1. juli 2014 i et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse. En sygemeldt lønmodtager, som arbejder her i landet, men bor i et andet EU/EØSland, har ret til sygedagpenge efter sygedagpengeloven. Ressourceforløbsydelse under jobafklaring gives imidlertid efter lov om aktiv socialpolitik og stiller som udgangspunkt krav om ophold her i landet, hvilket betyder, at borgere bosat i et andet EU/EØS-land som udgangspunkt ikke har ret til ressourceforløbsydelse under et jobafklaringsforløb. Efter en nøjere vurdering af EU-retten og Ankestyrelsens praksis er det Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings opfattelse, at en person, som bor i et andet EU/EØS-land, og som samtidig fortsat er i et ansættelsesforhold i Danmark, er berettiget til et jobafklaringsforløb, og dermed også berettiget til ressourceforløbsydelse. Det er efter styrelsens opfattelse derfor en betingelse, at den sygemeldte er i beskæftigelse på det tidspunkt, hvor sygedagpengeretten udløber. Jobafklaringsforløbet skal desuden foregå her i Danmark, og den sygemeldte skal kunne deltage i jobafklaringsforløbet. Endeligt kan kommunen kun udbetale ressourceforløbsydelse så længe den pågældende er i et ansættelsesforhold hos en dansk arbejdsgiver. Tilsvarende kan en arbejdsgiver, der udbetaler løn under sygdom, få udbetalt refusion svarende til den ressourceforløbsydelse, som den ansatte er berettiget til under jobafklaringsforløbet. Arbejdsgiveren kan dog ikke få mere i refusion, end arbejdsgiveren udbetaler i løn. Venlig hilsen Anne Hedegaard specialkonsulent

23 2

24 Bilag: 3.3. Referat fra faggruppemøde den Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 02. december Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

25 TÅRNBY KOMMUNE REFERAT MØDE I: Styregruppen DATO: EMNE: Styregruppemøde SAGSNR.: 12/12847 DELTAGERE: AFBUD: MØDENR.: Jobcenterchef Kenneth Andersen, Forvaltningschef Kim Madsen, 3F repræsentant Gert Knudsen, Administrerende Direktør Bo Hammer, Socialrådgiver Marie Gjerløv og sagsbehandler Sara Andersen Dragør: Gitte Espensen og Sara Claces samt fra faglig koordinator Bitten Hansen 1. Godkendelse af referat fra forrige møde. Godkendt. 2. Gensidig orientering herunder status i sygedagpengegruppen. Stigende antal sager over 52 uger siden foråret Stigningen skyldes flere årsager: ny sygedagpengereform med ændringer på forlængelser øgede administrativt pres med langt flere sager til Rehabiliteringsteamet krav om øgede indsats på revurderingstidspunkter på 22 uger reglen ITT haft mindre produktionsnedgang Forsinkelser i Klinisk Enhed Sygdom i teamet Der iværksættes følgende initiativer: Der visiteres i øget omfang til ITK2 som privat aktør ift. virksomhedspraktikker. ITT er igen oppe i produktion, og der skal visiteres fra sb. Fagspecialisten gennemgår alle uafklarede sager som er forlænget. 3. Status Fast Track kommende initiativer Der er gang i et positivt forløb ift. møder med virksomhederne. Der har været 11 møder med virksomheder, hvoraf 7 er interesseret. Der vil fortsat være opsøgende kontakt til de resterende virksomheder. 1

26 TÅRNBY KOMMUNE Kenneth etablerer møde med Helle Poulsen, hvor Kim og Bitten deltager. Kenneth undersøger, om den nye designmanual er overholdt ift. pjecer. 4. Mestringstilbudene status Punktet er på centerledermøde i oktober måned. Enten anvendes Sundhedscentret eller privat aktør, - evt. politisk AB sag. 5. Udviklingen i nøgletallene for sygedagpenge, herunder økonomi og status. (Vedlagt notater om udviklingen i Tårnby og Dragør) Bo gennemgik data. Markant stigning i sager over 52 uger. Det aftales, at der skal opsættes mål i PP ift. budgetvedtagelse Kenneth deltager på næste teammøde ift. implementering af koncept fra Falck om sagsbehandlernes synlige produktion. Det har skabt utryghed hos sb. i teamet. Kim kontakter direktøren for Klinisk Enhed ift. forsinkelser i sagsbehandlingen. Der udarbejdes en AB, - udvalget orienteres om forsinkelser som forlænger sager. 6. Evt. Intet nyt. 2

27 Bilag: 3.4. Pjece om beskæftigelsesreformens intentioner - Pjece om beskæftigelsesreformens intentioner.pdf Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 02. december Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

28 Reform af beskæftigelsesindsatsen - fra ord til handling MÅLRETTET LEDERE I JOBCENTRE OG A-KASSER

29 Forord En ny reform på beskæftigelsesområdet er lige på trapperne. Denne gang drejer det sig om reformen af beskæftigelsesindsatsen for dagpengemodtagere, hvor de første dele træder i kraft 1. januar 2015, og stort set resten af reformen træder i kraft i sommeren Med beskæftigelsesreformen får vi en helt ny beskæftigelsesindsats, der tager udgangspunkt i den enkelte ledige og har fokus på den kortest mulige vej til varig beskæftigelse. For regeringen har det været afgørende at få erstattet meningsløs aktivering og bureaukrati med en individuel og jobrettet indsats samt en meget tættere kontakt med de virksomheder, der skal ansætte de ledige. Ledige skal fremover møde et beskæftigelsessystem, der sætter den enkelte i centrum og ruster dem bedre til job og varig beskæftigelse. For særligt ufaglærte ledige har vi lagt vægt på, at de fremover får helt nye muligheder for at bruge ledighedsperioden til at dygtiggøre sig. Der er ingen tvivl om, at beskæftigelsesreformen kommer til at stille store krav til, hvordan I organiserer og tilrettelægger beskæftigelsesindsatsen fremadrettet. Reformen bygger blandt andet på, at jobcentre og a-kasser i langt højere grad skal samarbejde om indsatsen for ledige. Det indebærer en række fælles samtaler med de ledige. En af de udfordringer, som I står overfor, er at få planlagt samtalerne, også de fælles, så de får et kvalitetsfyldt indhold. De skal ikke holdes for samtalernes skyld, men for at give råd og vejledning til den enkelte ledige. Jeg anerkender, at det er en stor opgave at implementere store reformer, der er kommet i et raskt tempo de seneste år. Og jeg anerkender, at forandringer ikke sker fra den ene dag til den anden. Men jeg håber, at I alle igen vil tage godt imod en ny og vigtig reform på beskæftigelsesområdet. Henrik Dam Kristensen Lovgivningen skal gerne falde på plads inden jul, så vi kan gå på juleferie med udsigt til en ny beskæftigelsesindsats efter nytår. Men vi ved alle, at verden ikke forandres fra Christiansborg via love og bekendtgørelser. Vi landspolitikere kan skabe rammer for forandring, mens varige forandringer sker blandt jer, der er tæt på virkeligheden. Blandt ledere og medarbejdere i jobcentre og a-kasser, der hver eneste dag skal finde løsninger, der virker i virkeligheden og gør en forskel for det enkelte menneske. 2

30 Indledning Denne pjece giver et indblik i de politiske intentioner bag reformen af beskæftigelsesindsatsen og skitserer, hvilke overvejelser I med fordel kan gøre jer i jobcentre og a-kasser allerede nu for at sikre en god implementering. Reformen indebærer nye ansvarsområder, opgaver og arbejdsgange for jer i både kommuner og a-kasser. Alle medarbejdere spiller derfor en helt central rolle, når reformen skal virkeliggøres og integreres i jeres daglige arbejde. Beskæftigelsesreformen har til formål at give ledige en individuel, meningsfuld og jobrettet indsats, der kan ruste den enkelte til varig beskæftigelse og forebygge langtidsledighed. Samtidig er der et klart mål om at forbedre samarbejdet med og styrke servicen til landets virksomheder, så de kan få den arbejdskraft, de har behov for, og så lediges kompetencer matches relevante jobåbninger. Beskæftigelsesindsatsen skal tilrettelægges, så der både tages højde for, at langt de fleste ledige finder job på egen hånd, og at systemet skal støtte dem i det, og at der er ledige, der har brug for hjælp og vejledning til at komme i gang med jobsøgning. Endelig er der en gruppe ledige, der har behov for at tilegne sig grundlæggende kompetencer, og det skal indsatsen også tage højde for. Samtidig bygger den fremtidige beskæftigelsesindsats på et tæt og styrket samarbejde mellem jobcentret og a-kassen. Det tætte samarbejde skal sikre, at ledige får den rette hjælp til hurtigst muligt at opnå varig tilknytning til arbejdsmarkedet. I pjecen gennemgås intentionerne bag seks centrale elementer i reformen. Det drejer sig om: * Et intensivt og fælles kontaktforløb i den første del af ledighedsperioden. * En særlig indsats sidst i dagpengeperioden. * En tidligere indsats med målrettede tilbud. * Uddannelsesløft målrettet ufaglærte ledige. * En styrket virksomhedsrettet service. * Kompetenceløft til ledere og medarbejdere i jobcentre og a-kasser. Hovedmål med beskæftigelsesreformen Flere ledige opnår varig beskæftigelse hurtigst muligt. Ledige får en individuel, meningsfuld og jobrettet indsats. Ledige kan få et reelt uddannelsesløft, hvis de har behov for det. Uddannelsesindsatsen målrettes ledige med størst behov og virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft. Virksomhedsservice og jobformidling bliver en kerneopgave i jobcentrene, så virksomhederne kan få den arbejdskraft, de har behov for. Regler og bureaukrati fjernes, så kommunerne får større handlefrihed, og der sættes fokus på resultater i stedet for processer. fra forligsteksten om reform af beskæftigelsesindsatsen (18. juni 2014). 3

31 Det intensiverede og fælles kontaktforløb Medarbejdere i jobcentre og a-kasser skal fremover arbejde tæt sammen om mødet med den ledige, indholdet i samtalerne og brugen af den aktive beskæftigelsespolitik. På den måde bidrager jobcentre og a-kasser med hver deres særlige kompetencer, og den ledige oplever at være i centrum for en fælles indsats, der er tilrettelagt ud fra den enkeltes behov. Målet er, at ledige tilbydes en sammenhængende og koordineret indsats i beskæftigelsessystemet, der kan hjælpe den ledige hurtigst muligt tilbage til arbejdsmarkedet og i varig beskæftigelse. Samarbejdet i starten af ledighedsperioden Reformen ændrer ikke på det grundlæggende forhold, at det er jobcentrene, der har myndighedsansvaret for den aktive indsats, og at det er a-kasserne, der holder den indledende CV-samtale og de løbende rådighedssamtaler med den ledige. Reformen indeholder derimod nye, fælles samtaler og øget samarbejde mellem jobcentre og a-kasser. Både jobcentre og a-kasser skal bringe deres kompetencer i spil og samarbejde, så samtalerne bliver givtige og meningsfulde for den ledige og sikrer, at den ledige får den bedst mulige hjælp til at komme i arbejde. 4

32 Oversigt over det intensiverede og fælles kontaktforløb Måned ½ Jobcenter Fælles samtale: Personlig plan Samtale Samtale Samtale Samtale Samtale A-kasse CV-samtale Fælles samtale: Personlig plan A-kasse Rådighedssamtale (rådighedssamtaler) Rådighedssamtale A-kassen deltager i en samtale i 5./6. måned Samtalerne er det centrale og gennemgående redskab i det intensive kontaktforløb, som ledige skal have det første halve år. Baggrunden er, at samtaler vurderes at være udbytterige for ledige og et effektivt instrument til at forkorte ledighedsperioden. Det intensive kontaktforløb bygger på erfaringer og viden om, at en tæt dialog og hyppige samtaler med rådgivning i starten af ledighedsforløbet har positive effekter i forhold til at få ledige hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet. De nye, fælles samtaler supplerer de samtaler, som ledige skal have med henholdsvis jobcentret og a-kassen. Ved samtalerne bliver den lediges situation løbende vurderet, og relevante indsatser drøftes og aftales. Samtalernes omdrejningspunkt er den enkelte lediges behov for hjælp og støtte til at opnå varig beskæftigelse hurtigst muligt. Konkret indebærer det tætte samarbejde mellem a-kasser og jobcentre, at: * Der skal tilrettelægges fælles samtaler i de første seks måneder af ledighedsforløbet mellem den ledige, jobcentret og a-kassen. * Der skal samarbejdes om at udarbejde den lediges personlige plan, Min plan. * Der skal samarbejdes om den lediges jobsøgning, og hvilke tilbud der kan være relevante og understøttende for den ledige. * Jobcentret og a-kassen skal samarbejde om en koordineret indsats gennem afklarings- og dialogværktøjet samt jobloggen. Kontaktforløbet starter i a-kassen med en CV-samtale. Jobcentret afholder derefter seks samtaler i løbet af de første seks måneder af ledighedsperioden. Den første samtale holdes sammen med a-kassen, hvis a-kassen, jobcentret eller den ledige vurderer, at der er behov for det. Samtalen i den 5./6. ledighedsmåned holdes altid sammen med a-kassen, medmindre den ledige frabeder sig det. Sammenlignet med i dag skal jobcentret dermed holde fire ekstra samtaler med den ledige i løbet af det første halve år. Den ledige får selv ansvaret for at booke samtalerne med jobcentret og a-kassen og for at melde sig til relevante jobsøgningsaktiviteter i den første del af ledighedsperioden. Det er dog jobcentret, der skal indkalde til de fælles samtaler, så tidspunkterne bliver koordineret med a-kassen. A-kassen har fortsat ansvaret for at rådighedsvurdere den enkelte ledige. Det inkluderer to 5

33 rådighedssamtaler, som a-kassen holder med den ledige i de første seks måneder af ledighedsperioden. De fælles samtaler indfases gradvist, så der bliver bedre tid til at planlægge dem. Det betyder, at det først er fra 1. juli 2016, at a-kassen begynder at deltage i den første samtale og det er kun i de tilfælde, hvor a-kassen, den ledige eller jobcentret vurderer, at der er behov for det. Samarbejdet mellem jobcentret og a-kassen understøttes ved, at begge parter medvirker til at udarbejde den lediges personlige plan. Samtidig kan a-kassen og jobcentret samarbejde om en koordineret indsats til den ledige via jobloggen og dialogværktøjet. Det er to nye redskaber, der kan understøtte dialogen mellem medarbejderne på tværs af jobcentre og a-kasser om indsatsen for den enkelte ledige. Særlig indsats sidst i dagpengeperioden Ledige med mellem 16 og 22 måneders ledighed skal fremover have en særlig intensiveret og aktiv indsats. Målet er, at en håndholdt og forstærket indsats sidst i dagpengeperioden kan medvirke til at bringe den ledige tættere på beskæftigelse. Hovedlinjerne i indsatsen er, at: * Ledige senest efter 16 måneders sammenlagt ledighed indkaldes til en supplerende samtale i jobcentret, hvor der sker en revurdering af indsatsen målrettet den ledige. * A-kassen deltager i samtalen, medmindre den enkelte ledige ikke ønsker det. * Jobcentret tilbyder ledige en intensiveret indsats, som giver mulighed for, at den ledige kan få tildelt en personlig jobformidler, der kan yde en personlig, individuel og håndholdt indsats. Den intensiverede indsats kan også omfatte et kombinationsforløb med hyppigere samtaler og et virksomhedsrettet tilbud. Overblik: Tæt, fælles kontakt med ledige Inden for de første to ugers ledighed skal ledige møde til den første samtale i a-kassen, hvor deres CV godkendes. A-kassen introducerer og påbegynder arbejdet med den lediges personlige plan. Konklusioner fra CV-samtalen skal bruges fremadrettet i den lediges kontakt til jobcentret og a-kassen. Inden tre til seks ugers ledighed skal ledige til en samtale i jobcentret, hvor a-kassen medvirker, hvis den ledige, jobcentret eller a-kassen vurderer, at der er behov for det. Ved samtalen fastlægges den lediges personlige plan, og samtalen bygger videre på CV-samtalen, herunder de indsamlede oplysninger om den ledige. Herefter deltager ledige i yderligere fem samtaler i jobcentret inden for det første halve år af ledighedsforløbet. A-kassen deltager i samtalen i 5./6. måned. A-kassen holder som i dag to rådighedssamtaler med den ledige inden for de første seks måneder. Jobcentret beslutter i dialog med den ledige, hvilket tilbud der skal iværksættes. Ledige kan, præcis som i dag, have en bisidder med til alle samtaler i jobcentret, fx en repræsentant fra a-kassen. Ledige har også ret til at frabede sig, at a-kassen deltager i de fælles samtaler i jobcentret. Den særlige indsats sidst i dagpengeperioden efter 16 måneders ledighed inkluderer blandt andet en samtale i jobcentret, hvor den hidtidige indsats revurderes, og den fremadrettede indsats aftales. A-kassen deltager i samtalen, medmindre den ledige ikke ønsker det. 6

34 Individuel og tidlig indsats Centralt i reformen er også, at ledige skal have en individuel og tidlig indsats, som er meningsfuld, effektiv og tager udgangspunkt i den enkeltes konkrete behov for hjælp til at komme hurtigst muligt i job. Den enkelte ledige skal sættes i centrum, og indsatsen skal tilrettelægges i et tæt samarbejde mellem den ledige, jobcentret og a-kassen. Ledige får ret og pligt til at deltage i ét tilbud, som fastlægges på baggrund af en tæt dialog med den ledige. Kommunerne kan derudover give tilbud, hvis det vurderes nødvendigt. Kravet om gentagen aktivering bliver samtidig afskaffet. Den samlede redskabsvifte bliver der ikke ændret på, men der kommer nye muligheder for uddannelsestilbud, og flere af de nuværende tilbud justeres og målrettes, så de prioriteres anderledes end i dag og i højere grad til de ledige, der har størst behov for tilbuddene. Det er også baggrunden for, at driftsrefusionen for øvrig vejledning og opkvalificering afskaffes. Det er dog fortsat muligt for jobcentret at give tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering, hvis jobcentret vurderer, at det er det bedste redskab til at øge den lediges jobchancer. Disse tilbud kan dermed fortsat anvendes i de tilfælde, hvor det giver mening for den enkelte ledige. Udover afskaffelsen af kravet om gentagen aktivering skal indsatsen sættes i værk tidligere, end det er tilfældet i dag. En tidlig indsats skal understøtte, at ledige får den nødvendige støtte til hurtigst muligt at komme i job. Den tidlige indsats skal også medvirke til at forbygge langtidsledighed. Jobcentret kan frit anvende de forskellige tilbud, også eksempelvis ordinær uddannelse, der vurderes mest relevante for den enkelte ledige. Der skal dog være særligt fokus på virksomhedsrettede tilbud, da de bedste beskæftigelseseffekter opnås, når ledige er tilknyttet en arbejdsplads. Overblik: Den enkelte ledige i centrum Ledige deltager i den første del af ledighedsperioden i et intensivt kontaktforløb, hvor både jobcentret og a-kassen bidrager med deres særlige kompetencer for at hjælpe den ledige hurtigt i beskæftigelse. Ledige får ret og pligt til ét aktivt tilbud. Ledige mellem 30 og 49 år skal have tilbuddet efter senest seks måneders sammenlagt ledighed. Øvrige ledige skal have tilbuddet senest efter tre måneder. Kravet om gentagen aktivering afskaffes. Jobcentret kan fortsat give ekstra tilbud udover ret og pligt-tilbuddet efter en konkret vurdering. Alle tilbud i den eksisterende redskabsvifte, bortset fra læse-, skrive- og regnekurser, kan frit anvendes til ret og pligt-tilbuddet, der som i dag skal vare mindst to uger. Der skal dog være særligt fokus på virksomhedsrettede tilbud, og for ledige med færrest kompetencer skal der være ekstra fokus på uddannelse. 7

35 Styrket uddannelsesindsats Uddannelsesindsatsen har en central plads i beskæftigelsesreformen. Næsten hver tredje ledige er ufaglært, og samtidig er der en stor gruppe ledige, hvis uddannelsesmæssige forudsætninger er blevet overhalet af udviklingen i samfundet. Udgangspunktet er, at uddannelse, kompetenceudvikling og flere færdigheder for mange ledige kan være afgørende for, at de kan komme tilbage på arbejdsmarkedet og i varig beskæftigelse. Reformen giver derfor ledige nye uddannelsesmuligheder og målretter eksisterende uddannelsestilbud. Først og fremmest bliver uddannelsesindsatsen målrettet ledige dagpengemodtagere med størst behov, som fremover får mulighed for at få reel opkvalificering. Uddannelsesindsatsen bliver samtidig målrettet virksomhedernes behov, så ledige i højere grad får de kompetencer, som virksomhederne efterspørger. Mulighed for uddannelsesløft Nye uddannelsestilbud giver jobcentret og ledige mulighed for at bruge uddannelse på en ny måde i beskæftigelsesindsatsen. Ufaglærte ledige får blandt andet mulighed for at tage en erhvervsuddannelse på 80 procent af dagpengesatsen via en pulje til uddannelsesløft med mulighed for at låne op til den hidtidige dagpengesats. Puljen til uddannelsesløft målrettes ledige, der er fyldt 30 år og enten er ufaglærte eller faglærte med en forældet uddannelse. De kan starte på en 8

36 erhvervsuddannelse allerede i starten af ledighedsperioden under forudsætning af, at hele uddannelsen kan gennemføres inden for dagpengeperioden på to år. Det er jobcentret, der sammen med den enkelte ledige beslutter, om uddannelsesløftet skal sættes i gang. Ledige har ikke pligt til at tage imod et tilbud om uddannelsesløft. Medarbejderne spiller derfor en afgørende rolle i forhold til at motivere ledige til at vælge et uddannelsesløft, da det for nogen kan være en stor udfordring at komme tilbage på skolebænken. Nye muligheder for jobrettet uddannelse Der bliver oprettet regionale uddannelsespuljer, som målrettes korte, erhvervsrettede uddannelsesforløb. Det sker særligt inden for fagområder, hvor arbejdsmarkedets parter forventer, at der bliver skabt nye job inden for de kommende seks måneder. Det betyder, at der fremover er afsat midler til, at jobcentrene fleksibelt kan tilbyde alle grupper af ledige uanset uddannelsesbaggrund jobrettede uddannelsesforløb i hele ledighedsperioden, hvis uddannelserne fremgår af de regionale positivlister. Kommunerne kan få dækket 80 procent af driftsudgifterne til køb af korte jobrettede uddannelsesforløb, der er med på den regionale positivliste. En ny ordning med seks ugers jobrettet uddannelse erstatter den nuværende ordning med seks ugers selvvalgt uddannelse. Ordningen målrettes ufaglærte og faglærte ledige samt ledige, der både har en erhvervsfaglig og en kort videregående uddannelse. Disse grupper får fra første ledighedsdag ret til seks ugers jobrettet uddannelse. I samarbejde med arbejdsmarkedets parter bliver der opstillet en landsdækkende positivliste med jobrettede uddannelser, der kan vælges inden for ordningen. Voksenlærlingeordningen styrkes og målrettes ledige og ufaglærte beskæftigede. Det skal ses i lyset af, at voksenlærlingeordningen først og fremmest har positive beskæftigelseseffekter for ledige. Derudover får ledige uden uddannelse styrkede muligheder for læse-, skrive- og regnekurser, og ufaglærte ledige, der er fyldt 30 år, får ret til at få en realkompetencevurdering, som kan give dem papirer på uformelle kvalifikationer, de har opnået via erhvervsdeltagelse. Overblik: Mere uddannelse og mere jobrettet uddannelse Ny ordning med ret til seks ugers jobrettet uddannelse målrettet ledige med færrest kompetencer. Ordningen erstatter den nuværende ordning med ret til seks ugers selvvalgt uddannelse. Regionale uddannelsespuljer på 100 millioner kroner årligt til korte, erhvervsrettede uddannelsesforløb målrettet konkrete jobåbninger. Pulje på 150 millioner kroner årligt til uddannelsesløft. Ufaglærte får mulighed for at tage en erhvervsuddannelse på 80 procent af den maksimale dagpengesats. Voksenlærlingeordningen målrettes ledige og ufaglærte beskæftigede. Ufaglærte ledige og ledige med en forældet uddannelse kan benytte ordningen efter to måneders ledighed. Øvrige ledige skal vente til efter 12 måneders ledighed. Styrkede muligheder for læse-, skrive- og regnekurser. Ufaglærte ledige over 30 år får ret til at få foretaget en realkompetencevurdering. 9

37 Virksomhedsservice og jobformidling styrkes Samarbejdet med virksomhederne skal opprioriteres og systematiseres, så der i højere grad er fokus på virksomhedernes ønsker og behov for kvalificerede medarbejdere. Målet er at skabe et bedre match mellem konkrete jobåbninger og de lediges kompetencer. Virksomhedskontakten og jobformidlingen skal derfor være en kerneopgave for jobcentrene, som også skal have fokus på at opkvalificere ledige, så de har de kompetencer, som virksomhederne efterspørger. Et tættere samarbejde med virksomheder er samtidig afgørende for, at jobcentrene kan finde relevante, virksomhedsrettede tilbud til ledige. Centralt i beskæftigelsesreformen er derfor et nyt servicekoncept for jobcentrenes samarbejde med virksomhederne inden for tre servicespor: Rekruttering, uddannelse og opkvalificering af medarbejdere samt fastholdelse af sygemeldte medarbejdere. De tre servicespor understøttes af nye digitale løsninger. Det er vigtigt, at jobcentre og a-kasser har tæt kontakt til virksomhederne og har indsigt i virksomhedernes behov. Derfor udvikles der også nye overvågningsværktøjer, der kan understøtte, at jobcentre og a-kasser hurtigt og effektivt kan identificere, hvor der eksempelvis er høj eller stigende jobomsætning eller mangelområder til brug for den opsøgende virksomhedsindsats. Reformen har også et mål om at skabe en bedre kontakt mellem jobcentre og virksomheder på tværs af kommunegrænser og brancher, så beskæftigelsessystemet altid kan tilbyde virksomheder den bedst mulige kandidat uanset hvilken kommune og hvilket jobcenter de henvender sig til. Derfor stilles der krav til kommunerne om at samarbejde og koordinere på tværs, samtidig med at der oprettes et nationalt kontaktpunkt for store, landsdækkende virksomheder og virksomheder med et stort rekrutteringsbehov både i forhold til støttet og ordinær beskæftigelse. Overblik: Styrket fokus på virksomhederne Nyt og styrket servicekoncept for virksomheder inden for tre servicespor: Rekruttering af ledige, uddannelse og opkvalificering af medarbejdere samt fastholdelse af sygemeldte medarbejdere. Der udvikles nye landsdækkende it-værktøjer, der skal understøtte jobcentrenes arbejde indenfor de tre servicespor og på tværs af kommunegrænser. Koordineret virksomhedskontakt på tværs af kommunerne. Der udvikles overvågningsværktøjer, der skal understøtte jobcentrenes koordinerede virksomhedskontakt. Nationalt kontaktpunkt for store virksomheder. 10

38 Kompetenceløft til ledere og medarbejdere Beskæftigelsesreformen kræver omstilling af kommunernes og a-kassernes indsatser, og arbejdet skal tilrettelægges og gennemføres på nye måder for at kunne løfte de nye opgaver. Meget handler om ledelse, planlægning og prioriteringer i den enkelte kommune og i det enkelte jobcenter. Men medarbejderne spiller også en helt afgørende rolle, da det er dem, der har den tætte kontakt med både ledige og virksomheder i hverdagen. Det er baggrunden for, at det med reformen er blevet prioriteret at afsætte ressourcer til at efteruddanne og kompetenceudvikle ledere og medarbejdere i jobcentre og a-kasser for på den måde at understøtte arbejdet. lægger op til. Alligevel kan det være gavnligt for de fleste at få mulighed for at videreuddanne sig og få styrket kompetencerne. Kompetenceudviklingen skal understøtte et mere professionelt beskæftigelsessystem og øge kvaliteten i løsningen af de nye opgaver, som følger med reformen. Medarbejdere i jobcentre og a-kasser får også mulighed for at blive uddannet til og certificeret i at bruge det nye digitale afklarings- og dialogværktøj, som kan understøtte den faglige viden og ekspertise i forhold til at give den enkelte ledige en individuel og koordineret indsats. Medarbejdere i jobcentre og a-kasser har allerede i dag mange af de kompetencer, som reformen 11

39 Kom godt i gang Reformen af beskæftigelsesindsatsen træder med få undtagelser i kraft i løbet af De to vigtige datoer er 1. januar 2015, hvor de første væsentlige elementer træder i kraft, og 1. juli 2015, hvor stort set resten af reformen træder i kraft. For at I kan komme godt i gang med reformen, kan det derfor være en god idé, at I allerede nu overvejer en række forhold, så I kommer godt i gang med reformen. Overvejelser om det nye fælles kontaktforløb * Hvordan kan I rent praktisk håndtere de mange flere samtaler, som I skal holde med de ledige i de første seks måneder af ledighedsperioden, og hvordan kan I sikre kapacitet til det? * Hvordan kan I planlægge det tættere samarbejde og de fælles samtaler mellem jobcentre og a-kasser? * Hvordan kan I understøtte, at alle samtaler får et kvalitetsfyldt indhold, så den ledige oplever kontinuitet, sammenhæng og fremskridt i samtaleforløbet? Overvejelser om uddannelse til ledige * Hvordan kan I bedst muligt understøtte, at ledige, som har mest brug for det, får et reelt uddannelsesløft? * Hvordan kan I arbejde med at motivere ledige til uddannelse? * Hvornår og i hvilke sammenhænge vurderer I, at korte, erhvervsrettede uddannelser via den regionale uddannelsespulje kan være relevante? Overvejelser om en styrket virksomhedsservice * Hvordan kan I understøtte jobformidling som en del af jobcentrets kerneopgaver? Både i forhold til den opsøgende virksomhedskontakt og hjælp til at matche ledige med virksomhedernes rekrutteringsbehov? * Hvordan kan I understøtte et samarbejde om en koordineret virksomhedskontakt med jobcentre og a-kasser på tværs af kommunegrænser? * Hvordan kan I gennem strategisk arbejde understøtte den virksomhedsrettede indsats, og hvilke planer har I for samarbejdet med virksomhederne? Overvejelser om en individuel indsats * Hvordan kan I sikre en individuel indsats til ledige, hvor ressourcerne bruges klogere og på en indsats, der virker? * Hvordan kan I bruge redskabsviften, så ledige fremadrettet får det eller de tilbud, der er effektivt og giver mening i forhold til den enkelte? * Hvordan sikres den ledige en individuel indsats, når både offentligt løntilskud og tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering fremover betyder, at kommunerne skal investere mere i disse tilbud? 12

40 Hvornår træder reformen i kraft? Ikrafttræden 1. januar 2015 Afskaffelse af gentagen aktivering Styrket indsats sidst i ledighedsperioden Redskabsviften på aktive tilbud Omlægning af driftsrefusion Målretning af offentligt og privat løntilskud Målretning af jobrotationsordningerne Regional pulje Ny ordning med ret til seks ugers jobrettet uddannelse Målrettet voksenlærlingeordning Styrkede muligheder for læse-, skrive- og regnekurser Virksomhedsindsats og trainee-indsats Kompetenceudvikling for medarbejdere Bedre organisering og styrket partsinddragelse Arbejdsprocesser afbureaukratiseres Afskaffelse af G-dage for korttidsansættelser Kvalitet i indsatsen for ledige i særlig risiko for langtidsledighed Koordineret virksomhedskontakt på tværs af kommuner * Nyt og styrket servicekoncept for virksomheder * * De konkrete overvågningsredskaber, der udvikles for at understøtte konceptet, udvikles først til 1. juli Ikrafttræden 1. juli 2015 Tidspunkt for første ret og pligt-tilbud Kontaktforløbet i a-kassen og jobcentret (første fælles samtale 1. juli 2016) Rådighed og sanktioner Pulje til uddannelsesløft Ret til realkompetencevurdering Nationalt kontaktpunkt for store virksomheder Trinvis ikrafttræden efter juli 2015 Digitalisering af voksenlærlingeordningen træder i kraft medio 2016 Joblog for ledige implementeres trinvis med fuld indfasning primo 2016 Selvbooking træder fuldt i kraft primo 2016 Afklarings- og dialogværktøjet implementeres trinvist. Første version vil være klar medio 2015, og sidste trin vil være fuldt indfaset 1. januar

41 Udgivet af: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Billeder: Colourbox.com November

42 Bilag: 3.5. Pjece om beskæftigelsesreformens intentioner - Følgebrev fra Morten Binder, Direktør for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.pdf Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 02. december Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

43

44 Bilag: 5.1. Orientering om kommunekvoter på flygtningeområdet samt økonomiske konsekvenser Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 02. december Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

45 TÅRNBY KOMMUNE Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen Udfærdiget af: Claus Wester Center: Jobcenter Dato: Oktober 2014 Notat vedrørende: Flygtningekvoter nu og tidligere samt økonomiske konsekvenser Resumé Danmark tildeler hvert år et varierende antal flygtninge asyl efter reglerne i udlændingelovens 7, 8 og 9. Kommunekvoterne angiver, hvor mange flygtninge kommunerne kan forvente at modtage i det enkelte år. Kvoterne anvendes af Udlændingestyrelsen i forbindelse med visiteringen af flygtninge til boligplacering i kommunerne, hvor de også skal gennemgå et integrationsforløb. Integrationslovens Kap.9 1 angiver, at udgifterne ifm Integrationslovens bestemmelser påhviler den ansvarlige kommune. Grundet konflikten i Syrien er flygtningestrømmen til Danmark steget kraftigt, og et resultat heraf er et øget pres på indkvartering i kommunerne, således også i Tårnby Kommune, som i 2015 forventes at skulle modtage 38 flygtninge mod 22 i Baggrund Den årlige kommunekvote varierer alt efter den samlede flygtningetilstrømning til landet. Flygtningene fordeles til landets kommuner efter en beregning, som tager udgangspunkt i kommunens andel af landets flygtninge og indvandrere. Det betyder, at kommuner, som i forvejen har mange flygtninge og indvandrere i deres befolkning, som eksempelvis Ishøj (35 %), Brøndby (28 %) og Københavns kommuner (22 %), er såkaldte 0-kommuner. I Tårnby Kommune udgør antallet af indvandrere og deres efterkommere i ,8 %, hvilket stort set svarer til landstallet på 10,7 % (Danmarks Statistik). Tårnby kommune skal således forvente fortsat at modtage flygtninge i de kommende år. Udlændingestyrelsen fordeler i første omgang flygtningene regionalt, hvorefter kommunerne frivilligt indbyrdes kan forhandle en fordeling mellem sig på plads. Sker det ikke udmeldes den kommunale fordeling af Udlændingestyrelsen, hvilket er det mest almindelige. Udover, at den årlige kommunekvote varierer, så har kommunen ingen mulighed for at kende sammensætningen af de modtagne flygtninge. Nye flygtninge udgør alt fra enlige, til familier og til uledsagede flygtningebørn. Der kan være meget kort tid fra visitering, til kommunen skal være klar til at modtage de nye flygtninge. Derudover kan der være en række individuelle forhold, der skal tages i betragtning så som sygdom, alder, handicap, etnicitet, uddannelse, religiøse og kulturelle problemstillinger etc. Alene fordelingen mellem enlige og familier har stor betydning i forhold til boligplacering og de økonomiske aspekter ved modtagelsen af flygtninge. En del flygtninge lider af psykiske problemer som følge af traumatiske oplevelser, dårlige uddannelsesmæssige baggrunde og forudsætninger m.m. Budgetlægning på området er derfor behæftet med rimelig stor usikkerhed. Desuden vil de Dok nr /14 Side 1 af 4

46 TÅRNBY KOMMUNE Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen afledte effekter kunne variere fra det ene forvaltningsområde til det andet, alt efter familiestrukturen på de modtagne flygtninge ligesom de modtagnes fysiske, psykiske og sociale habitus. Uddybende bemærkninger Udlændingestyrelsen oplyser kvotefordelingen tilbage fra Det fremgår, at Tårnby Kommune ikke modtog flygtninge i hverken 2007 og 2008, og kun to i Siden er antallet steget relativt meget: flygtninge, flygtninge, flygtninge, flygtninge (modtog 19) flygtninge (foreløbig udmelding) flygtninge (udmeldt den ) Alle modtagne flygtninge over 18 år skal have tilbudt et integrationsprogram, som i overordnede vendinger indeholder krav om danskuddannelse, kursus i danske samfundsforhold og beskæftigelsesrettede tilbud. Dette skal ske senest én måned efter kommunens overtagelse. Programmet er tre-årigt, og Integrationslovens kapitel 9 beskriver den heraf følgende finansiering. Med baggrund i de senere års sammensætning af tildelte flygtninge til Tårnby, og at en stor del af de kommende flygtninge i den nærmeste fremtid vil komme fra Syrien, har Jobcentret en forventning om følgende vedrørende fordeling af de modtagne flygtninge i % enlige lig 30 personer, og to familier med tilsammen 3 voksne og 5 børn. 2. For de voksne forventes gennemsnitsalderen at være år. 3. Familierne forventes hurtigt at kunne tildeles en bolig i den almene boligmasse. Med uændret adgang til boliger for enlige, forventes udgiften til midlertidig indkvartering at stige tilsvarende den procentuelle stigning i antallet af modtagne flygtninge. 4. Kommunen har i 2014 ca. 70 helårspersoner, som går til danskundervisning. Tallet er inkl. familiesammenførte. Tallet forventes, at stige til ca. 80 personer i Som følge af konfliktens voldsomhed i Syrien forventes en mindre stigning i antallet af psykisk syge eller invalideramte krigsofre. 6. Antallet af borgere på kontanthjælp under Integrationslovens bestemmelser forventes at stige med ca. 10 helårspersoner i 2015 ift Fra 47 til 57 helårspersoner. Hertil kommer de ekstra familiesammenføringer, som naturligt kommer af flere mulige ansøgere. En stigning som især forventes at ville kunne mærkes fra Med den beskrevne sammensætning af familietyper vil behovet for midlertidige indkvarteringsmuligheder stige markant i Under forudsætning af en uændret integrationsindsats, og under forudsætning af en uændret bolig- og indkvarteringssituation i 2015, vil de samlede ekstraomkostninger for Tårnby kommune være på kr. i budgetåret Jobcentret har i 2014 sendt to unge flygtninge på højskoleophold. Flere kommuner rundt om i landet gør det samme. Således har Roskilde kommune sendt mange af deres enlige flygtninge på højskoleophold. Resultaterne meldes at være gode. Flygtningene kastes ud i det danske sprog med det resultat, at de nemmere kan følge med, når de bagefter får sprogundervisning. Derudover oplever flygtningene det danske samfund og kulturen på tæt hold i døgnets 24 timer. Det er dog ikke alle enlige flygtninge, som kan klare et højskoleophold, fordi flere af dem er i en elendig fysisk og psykisk forfatning på grund af oplevelserne i hjemlandene. Dok nr /14 Side 2 af 4

47 TÅRNBY KOMMUNE Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen Tabel ekstra omkostninger Kvote Boligudgifter Ydelsesudgifter Dansk H&P Grundtilskud Resultattilskud Halv stilling I alt Med baggrund i de beskrevne erfaringer vil Jobcentret fremadrettet sende flere af de forventeligt mange unge flygtninge på højskoleophold. Udover de integrationsmæssige fordele, er de også både økonomiske og indkvarteringsmæssige gevinster. Således fremgår det af tabel 2, at merudgiften ved en model, hvor halvdelen af de 38 modtagne flygtninge i 2015 sendes på ét års højskoleophold kun vil resultere i en samlet merudgift for Tårnby kommune på kr. Foruden den relative besparelse, som højskoleløsningen medfører, vil løsningen købe kommunen tid til at kunne foretage en nøjere vurdering og beregning, af de videre økonomiske og boligmæssige konsekvenser, som de stigende kvoter medfører. Således også få indregnet betydningen af eventuelle nye økonomiske aftaler om finansiering mellem Staten og KL. Resultattilskuddet i den nedenstående tabel er beregnet med den procentvise udvikling i antallet, men det er vigtigt at understrege, at området kan komme under pres, som følge af det stadigt stigende antal sager på området. Løbende sager under Integrationsloven for både Tårnby og Dragør Kommuner forventes således at stige fra de nuværende 130 personer til ca. 145 i løbet af Det betyder mere tid skal afsættes til almindelig sagsbehandling og dermed mindre tid til det opsøgende integrationsarbejde. Dok nr /14 Side 3 af 4

48 TÅRNBY KOMMUNE Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen Tabel ekstra omkostninger Kvote Boligudgifter Ydelsesudgifter Dansk H&P Grundtilskud Resultattilskud Højskole Halv stilling I alt Boligsituation Ved at sende halvdelen af de modtagne flygtninge på højskoleophold, er det Jobcentrets forventning, at antallet på venteliste til permanent bolig vil forblive uforandret i I forvejen er Kommunen presset af mangel på 1-værelses lejligheder, og til trods for den i foråret 2014 indgåede aftale med Socialcentret om tildeling af 10 pensionistboliger, er ventelisten steget svagt til 16 flygtninge placeret enten på hotel og campingplads. Konklusion Det stigende antal flygtninge, som Tårnby Kommune skal modtage i 2015, har en signifikant mærkbar betydning for en række områder. Det gælder forsørgelsesudgifter, udgifter til indkvartering, pres på boligmarkedet og i forhold til den almindelige integrationsindsats. Dok nr /14 Side 4 af 4

49 Bilag: 6.1. Materiale fra Jobnet: Ombook selv din tid Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 02. december Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

50 Brug for ny tid? Du kan nu selv ombooke din tid hos jobcenteret på min side på jobnet.dk Ombook selv din tid MandKvinde8.indd :49:23

51 Bilag: 6.2. Informationsmateriale: Flyer vedr. selvbooking Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 02. december Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

52

53 ...og find en tid, der passer dig! Vil du selv bestemme, hvornår du skal til samtale i dit jobcenter? Så gå ind på Min side på jobnet.dk og book din egen samtale. Sådan gør du: Du logger ind på Min Side og vælger Mine aftaler i venstremenuen. Her finder du Indkaldelser og møder. Klik på book et møde. Herefter får du mulighed for at vælge dit møde og et tidspunkt, der passer dig. Efter du har bekræftet dit møde og tidspunkt, vil du modtage en kvittering på din bookning. Hvis du har opgivet din mailadresse under dine personlige oplysninger, modtager du også en kvittering pr. mail. Under Indkaldelser og møder kan du nu se det møde, du har booket. Vi ses i jobcenteret! Din kommune samarbejder med Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om at indføre en ny funktionalitet på jobnet.dk, hvor borgere får mulighed for at booke deres egne samtaler.

54 Bilag: 7.1. Økonomiopfølgning ultimo oktober 2014.pdf Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 02. december Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

55 Tårnby Kommune Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen November 2014 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Oversigt over udgifter og indtægter - Budget ,00 500,00 Udgifter Mio. kr. 400,00 300,00 200,00 100,00 0,00 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Supl. Regnskab ,00 66,17 100,72 135,37 170,25 205,22 243,06 278,82 313,23 355,64 396,97 433,89 456,45 Forbrug ,92 64,53 107,15 143,66 184,32 208,59 262,21 300,35 341,65 385, Budget ,20 74,40 111,60 148,80 186,00 223,20 260,40 297,60 334,80 372,00 409,20 446,40 483,60 Indtægter Mio. kr. 200,00 180,00 160,00 140,00 120,00 100,00 80,00 60,00 40,00 20,00 0,00 Jan Feb Regnskab ,14 14,11 16,46 25,06 34,36 44,40 48,84 75,29 86,79 97,70 110,16 121,19 133,69 Forbrug ,16 0,21 Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Supl. 0,45 18,16 28,58 67,83 69,67 90,68 99,78 119, Budget ,31 26,62 39,93 53,24 66,55 79,86 93,17 106,48 119,79 133,10 146,41 159,72 173,03 Bemærkninger til forbruget - foreløbig vurdering på baggrund af udviklingen pr. 31. oktober 2014: Nettoforbrug ultimo oktober 2013: 79,92 % af det samlede regnskab Nettoforbrug ultimo oktober 2014: 85,62 % af det samlede budget Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen vurderer ultimo oktober 2014, at der vil være et meret. Dette skyldes både flere sager over 52 sager samt en stigning i det samlede antal sager. Som følge af et ændret afregningsmønster i 2014 ift har Tårnby Kommune ikke løbende ind- hentet tilstrækkelig statsrefusion, hvilket bevirker, at der kan registreres en højere netto forbrugs- forbrug på 1-2 mio. kr. udvalgsområdet primært på grund af sygedagområdet. procent ultimo oktober Tårnby kommune har derfor modtaget ca. 10 mio. kr. i statsrefusion i oktober 2014, primært vedrørende 1. halvår 2014, som ikke er udkonteret. Sag 14/4809 Side 1 af 3

56 Tårnby Kommune Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen November 2014 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget - Servicedrift område: Arbejdsmarked Budget 2014 Udgifter Mio. kr. 450,00 400,00 350,00 300,00 250,00 200,00 150,00 100,00 50,00 0,00 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Supl. Regnskab ,47 49,28 76,81 105,22 131,75 160,39 191,81 221,01 249,02 282,27 316,48 346,97 366,84 Forbrug ,76 49,50 84,92 115,14 146,71 164,88 209,36 238,45 272,35 305, Budget ,18 60,37 90,55 120,73 150,91 181,10 211,28 241,46 271,64 301,83 332,01 362,19 392,37 Indtægter Mio. kr. 160,00 140,00 120,00 100,00 80,00 60,00 40,00 20,00 0,00 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Supl. Regnskab ,12 9,76 9,93 16,09 22,92 30,48 32,40 55,72 64,67 73,75 84,36 93,57 108,99 Forbrug ,16 0,17 0,41 14,95 22,64 53,57 53,64 69,22 76,95 92, Budget ,09 22,17 33,26 44,34 55,43 66,51 77,60 88,68 99,77 110,86 121,94 133,03 144,11 Bemærkninger til forbruget: Nettoforbrug ultimo oktober 2013: 80,87 % af det samlede regnskab Nettoforbrug ultimo oktober 2014: 85,81 % af det samlede budget Der forventes ultimo 2014 et mindreforbrug på ca. 3 mio. kr. på serviceområdet primært som følge af mindreudgifter på aktiveringsbudgettet. Sag 14/4809 Side 2 af 3

57 Tårnby Kommune Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen November 2014 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget - Servicedrift område Sygedagpenge Budget 2014 Udgifter Mio. kr. 100,00 90,00 80,00 70,00 60,00 50,00 40,00 30,00 20,00 10,00 0,00 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Supl. Regnskab ,53 16,88 23,91 30,15 38,50 44,83 51,24 57,81 64,21 73,37 80,49 86,92 89,61 Forbrug ,15 15,03 22,23 28,52 37,61 43,71 52,85 61,90 69,30 80, Budget ,02 14,04 21,05 28,07 35,09 42,11 49,12 56,14 63,16 70,18 77,19 84,21 91,23 Indtægter 35,00 30,00 Mio. kr. 25,00 20,00 15,00 10,00 5,00 0,00 Jan Feb Regnskab ,02 4,35 Forbrug ,05 Budget ,22 4,45 Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Supl. 6,53 8,97 11,44 13,92 16,44 19,58 22,12 23,95 25,79 27,62 24,69 0,05 3,22 5,94 14,26 16,03 21,46 22,82 27, ,67 8,90 11,12 13,34 15,57 17,79 20,02 22,24 24,46 26,69 28,91 Bemærkninger til forbruget: Nettoforbrug ultimo oktober 2013: 76,14 % af det samlede regnskab Nettoforbrug ultimo oktober 2014: 84,85 % af det samlede budget Der er efter sygedagpengereformen konstateres en markant stigning i de langvarige sygedagpengesager, og ultimo oktober var der 95 sager over 52 uger. Derudover er skønnet for det samlede antal sygedagpengesager ligeledes forhøjet i forhold til sidste måned. På den baggrund er det for- valtningens vurdering, at der ultimo 2014 vil være et merforbrug på 4-5 mio. kr. på sygedagpengeområdet. Sag 14/4809 Side 3 af 3

58 Bilag: 7.2. Statistik ultimo oktober 2014.pdf Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 02. december Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

59 Tårnby Kommune Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen Udviklingen i antal fuldtidspersoner på forskellige overførselstyper Fleksjob Ledighedsydelse Sygedagpenge Revalidering Kontanthjælp A-dagpenge Ressourceforløb Mdr. / År Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Gns. for året Budget Regnskabsskøn Note Data er fra jobindsats.dk Bemærkning Tallene fra jobindsats.dk er på kontanthjælps og- uddannelsesområdet ikke opdateret for september 2014 Sags nr. 14/4809 Side 1 af 4

60 Tårnby Kommune Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen Aktiveringsgrad - Kontanthjælp 16 % Måneder Note Data er fra jobindsats.dk Målingen viser, hvor stor en andel af tiden kontanthjælpsmodtagere i gennemsnit har deltaget i aktivering inden for den valgte periode. Bemærkning Aktiveringsgrad - A-dagpenge % Måned Note Data er fra jobindsats.dk Målingen viser, hvor stor en andel af tiden a-dagpengemodtagere i gennemsnit har deltaget i aktivering inden for den valgte periode. Bemærkning Sags nr. 14/4809 Side 2 af 4

61 Tårnby Kommune Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen Antal personer Antal sygedagpengeforløb over 52 uger Mål Måned Note Data er fra KMD og opdateres ugenligt, derfor er data tilgængelig for sidste måned. Bemærkning Sags nr. 14/4809 Side 3 af 4

62 Tårnby Kommune Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen Antal personer Antal fuldtidspersoner under 30 år på A-dagpenge Måned Note Data er fra jobindsats.dk Målingen viser antal personer omregnet til fuldtidspersoner på a-dagpenge ved hjælp af den gennemsnitlige varighed inden for den valgte periode. Bemærkning Antal fuldtidspersoner under 30 år på kontant- og uddannelseshjælp Antal personer Måned Note Data er fra jobindsats.dk Målingen viser antal personer omregnet til fuldtidspersoner på kontant- og uddannelseshjælp ved hjælp af den gennemsnitlige varighed inden for den valgte periode. Bemærkning Sags nr. 14/4809 Side 4 af 4