Godkendelse - Implementering af beskæftigelsesreformen

Transkript

1 Punkt 3. Godkendelse - Implementering af beskæftigelsesreformen Familie- og Beskæftigelsesforvaltningenindstiller, at Beskæftigelsesudvalget godkender At kontaktforløbet afvikles i henhold til lovgivningen, men differentieret med udgangspunkt i den enkelte lediges behov At brugen af aktiveringstilbud ændres i forhold til hidtil med øget brug af virksomhedsaktivering og ordinær uddannelse At anden aktør fortsat anvendes i 2015 Beslutning: Godkendt Jobcenterchefen uddybede indstillingen, samt de viste plancher vedhæftes til referatet. Høringssvar af den til indstilling vedr. Implementering af beskæftigelsesreformen blev omdelt på mødet og vedhæftes referatet. kl Side 1 af 9

2 Sagsbeskrivelse D. 18. juni indgik Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti forlig om fremtidens beskæftigelsessystem. Der blev fremsat lovforslag med forventet 3. behandling d. 18. december 2014 og ikrafttrædelse 1. januar og 1. juli Med reformen lægges der op til en række ændringer i forhold til organisering, parternes inddragelse, aktiveringstilbud, driftsrefusion, kontaktforløb, aktiveringstidspunkt, intensivt forløb for ledige efter 16 måneder samt virksomhedsservice. Beskæftigelsesformen er således omfattende og dækker store dele af beskæftigelsesindsatsen. Denne indstilling omfatter dog kun kontaktforløbet, aktiveringstilbud. Øvrige ændringer i medfør af beskæftigelsesreformen vil blive behandlet i andre sammenhænge. Ikrafttrædelse af reformen sker af flere omgange; 1. januar 2015, 1. juli 2015 og 1. juli 2016, men da de forskellige ændringer er tæt forbundne tages der i denne indstilling højde for ændringer uafhængig af ikrafttrædelsestidspunktet. Formålet med reformen er, at sikre at flere ledige opnår varig beskæftigelse hurtigst mulig og de ledige får en individuel, meningsfuld og jobrettet indsats. Samtidigt skal uddannelsesindsatsen målrettes ledige med størst behov og jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne. De centrale elementer i reformen: Mere ansvar til den enkelte og styrket rådighed De ledige skal i højere grad selv tag ansvar for egen jobsøgning Den virksomhedsrettede indsats skal styrkes markant Jobcentrenes virksomhedsservice skal sætte øget fokus på den opsøgende virksomhedskontakt og jobformidling Individuel og tidlig indsats Antallet af samtaler øges i de første 6 måneder og samtidigt fremrykkes aktiveringstidspunktet for nogle målgrupper Styrket samarbejde med a-kasserne Jobcentret og a-kasserne skal afholde fælles sammentaler med de ledige Mulighed for et reelt uddannelsesløft for dem, som har behov for det Det primære fokus er at flytte ufaglærte til faglærte. Beskæftigelsesreformen markerer et paradigmeskift i beskæftigelsesindsatsen for de forsikrede ledige. Paradigmeskiftet kommer primært til udtryk ved den styrkede virksomhedskontakt og det øgede fokus på, at de ledige i højere grad selv skal tage ansvar for egen jobsøgning. Aktiveringen skal ske på virksomhederne eller give reelle kompetencer via ordinær uddannelse. For at sikre, at paradigmeskiftet bliver ført ud i livet, er der en række understøttende elementet i reformen eksempelvis kompetenceudvikling og digitale hjælpemidler. Dertil kommer, at Jobcenter Aalborg arbejder med den ressourceorienterede tilgang og vil iværksætter en samlet udviklingsproces for den virksomhedsrettede indsats. Reformen giver en række udfordringer og muligheder. Mulighederne er til at få øje på de indsatser der viser sig at have effekt skal anvendes og den enkelte skal selv tage ansvar. Udfordringer er på den anden side også synlige. De mange flere samtaler i de første 6 måneder lagt sammen med det antal, der allerede afholdes i dag, ser ud til mere end at fordoble antallet af ugentlige samtaler uden tilsvarende at fordoble antallet af sagsbehandlere. Dette giver anledning til at retænke indsatsen og kontaktforløbet. Nedenfor skitseres Jobcenter Aalborgs overordnede oplæg til implementering af reformen. Efterfølgende forestår mere detaljeret at organisere og planlægge den konkrete indsats i Jobhuset. Indsatsen for de forsikrede ledige i de første 6 måneder af ledighedsforløbet Med reformen lægges der op til, at jobcentret de første 6 måneder skal afholde mange flere samtaler end det er tilfældet i dag. Jobcentret har beregnet, at der fremadrettet skal afholdes ca. 700 samtaler om ugen - ca. 400 flere end i dag, heraf vil nogle skulle afvikles med a-kasserne. De første 6 samtaler vil blive afholdt en gang om måneden det første halve år. kl Side 2 af 9

3 Der lægges således op til en tæt kontakt med den ledige det første ½ år, hvorfor den første samtale bliver central, da det her planlægges og aftales, hvad der skal ske det første halve år. Der udarbejdes en grundig plan Min Plan der på de efterfølgende møder følges kort op på. Således kan de op til seks samtaler i forlængelse af hinanden ses som en sammenhængende proces. I forhold til det oprindelige udspil til beskæftigelsesreformen har Beskæftigelsesministeriet i det netop fremsendte lovforslag ændret i kravene til fællessamtalerne med a-kasserne. I det første udspil fremgik det, at når reformen træder i kraft den 1. juli 2015 skal den første samtale være en fælles samtale med a-kassen og jobcentret. I lovforslaget er dette krav justeret, så det først træder i kraft d. 1. juli A-kassen skal deltage i den første samtale, hvis de ud fra en helhedsorienteret betragtning vurdere, at der er behov herfor. Men denne mulighed er kun gældende, hvis den enkelte dagpengemodtager ønsker dette. Jobcentret har kun mulighed for at anmode om a-kassen deltagelse. Den følgende figur skitsere samtaleflowet i jobcentret 1. samtale: Grundig drøftelse og aftaler - fremgår af Min plan. Evt. deltagelse af A-kasse 2. samtale: der følges op 3. samtale: der følges op 4. samtale: der følges op 5. samtale: der følges op 6. samtale: Hvad så nu? A- kasse deltager Derudover afholdes der en CV-samtale og to rådighedssamtale i a-kassen indenfor de første 6 måneder. Forventningen er, at første samtale tidsmæssigt bør vare optil en 1 time, hvilket er inklusiv forberedelse, registrering og udarbejdelse af tilbud. De efterfølgende opfølgningssamtaler vil blive afstemt med borgernes behov på baggrund af forventningsafstemningen i den først samtale. Med reformen lægges der således op til at alle uanset udfordring skal tilbydes 6 samtaler. Der vil dog uden tvivl blive tale om en differentieret indsats, hvor de borgere, der kan selv, skal selv og dermed er indsatsen tilpasset den enkeltes behov og forudsætninger. Udover samtalerne i de første måneder skal der, afhængig af alder, iværksættes aktiveringstilbud enten efter 3 eller 6 måneder. Aktiveringstidspunktet er for årige og årige senest efter 3 måneder samt for de årige og 60+ senest efter 6 måneder. Data fra 2012 i jobindsats.dk viser, at 45 % af de ledige var selvforsørgende efter 3 måneder, 60 % efter et halvt år og 72 % efter 1 år. Tidligere forsøg med intensiverede kontaktforløb og tæt opfølgning viser en positiv effekt i forhold til selvforsørgelse. På den baggrund må det forventes, at tidspunktet for selvforsørgelse fremrykkes når reformen er fuldt implementeret. En stor andel vurderes på den baggrund at skulle have en begrænset indsats. Denne indsats lægger vægt på mulighederne for 6-ugers jobrettet uddannelse, korte kurser samt øvrige frivillige tilbud, eksempelvis workshops i jobcentret om relevante jobrettede emner. Endelig forventes denne gruppe selv at finde et virksomhedsrettet tilbud. kl Side 3 af 9

4 Den gruppe, som ikke bliver selvforsørgende skal i et aktiveringstilbud. I 2013 havde Jobcenter Aalborg i alt 777 fuldtidsaktiverede a-dagpengemodtagere, der fik tilbud om ordinær uddannelse, virksomhedsrettet tilbud (virksomhedspraktik og løntilskud) samt øvrig vejledning og opkvalificering. Derudover var der 236 fuldtidsledige a-dagpengemodtagere i jobrotation og voksenlæringeforløb. Jobrotation og voksenlæringeforløb betragtes ikke som et aktiveringstilbud, da det er en ordinær ansættelse/uddannelse. Men tilbuddene medtages i den samlede antal af fuldtidsaktiverede, da de er med til mindske behovet for aktiveringsforløb i de øvrige grupper. Tilbudstype Fuldtidspersoner* i Andel Andel Ordinær uddannelse % 30 % Virksomhedsrettet tilbud Privat % 30 % Virksomhedsrettet tilbud Offentlig % 20 % Øvrig vejledning og opkvalificering % 5 % Voksenlæringe fra ledighed 1 0 % 1 % Jobrotation % 14 % I alt % 100 % Kilde: Jobindsats.dk Note: *Fuldtidspersoner dækker over antallet af enkeltpersoner, der i løbet af et år har modtaget dagpenge. Hvis en ledig fx har modtaget dagpenge i 26 uger vil personen blive omregnet til en ½ fuldtidsperson. Den ovenstående tabel viser redskabsfordelingen i 2013 og målene for fordelingen i Fremadrettet lægges der op til, at det primære tilbud til ledige skal være virksomhedsrettet og ordinær uddannelse. En mindre andel skal tilbydes øvrig vejledning og opkvalificering. Forventningen er, at andelen der tilbydes ordinær uddannelse vil stige fra 24 % til 30 % i Med reformen understøttes brugen af ordinær uddannelse i beskæftigelsesindsatsen gennem en række forskellige bestemmelser og puljer, som samlet set forventes at forøge antallet, der tilbydes ordinær uddannelse. Det drejer sig om: 6 ugers jobrettet uddannelse til ufaglærte, faglærte og ledige med kort videregående uddannelse. Retten til uddannelse er gældende fra dag 1 i ledighedsperioden og gælder for alle uddannelser, der er omfattet af en landsdækkende positivliste. den regionale uddannelsespulje, hvis formål er at understøtte at flere ledige får korte erhvervsrettede uddannelsesforløb. Midlerne er målrettet fagområder, hvor der forventes jobåbninger inden for de kommende seks måneder. Kommunerne kan få dækket 80 % af udgifterne til uddannelsesforløb, der fremgår af positivlister udarbejdet på regionalt niveau. puljen til uddannelsesløft, hvis formål er, at ufaglærte og faglærte ledige med forældet uddannelse over 30 år kan tage en erhvervsuddannelse på maksimalt to år. Under uddannelsesforløbet får den ledige 80 % af dagpengesatsen og har mulighed for at låne de sidste 20 %. Det er jobcentret, der i samråd med den ledige, beslutter om og hvilken uddannelse, der skal igangsættes. ret til realkompetencevurdering for ufaglærte ledige over 30 år. Øvrige kurser og uddannelsesforløb. I forhold til virksomhedsrettede tilbud er forventningen, at der vil ske en stigning i de private virksomhedsrettede tilbud fra 17 % til 30 %, mens de offentlige virksomhedsrettede tilbud forventes at falde fra 26 % til 20 %. Når redskaberne fordeler sig sådan, skyldes det flere forhold. Dels, at jobcentret har en interesse i at øge andelen af private virksomhedstilbud, fordi det har en positiv effekt for den enkelte chancerne for ordinær beskæftigelse forøges. Dels at de offentlige løntilskud bliver mindre attraktive, fordi der med reformen sker en række justeringer af ordningen; eksempelvis krav til 6 måneders forudgående ledighed samt en sænkelse af tilskuddet til arbejdsgiver. I forhold til særlig tilrettelagte kurser og projekter samt jobsøgningskurser, der alle hører til under tilbuddet vejledning og opkvalificering, er forventningen, at andelen vil falde fra 10 % til 5 % i 2015, som en naturlig følge af, at der kommer fokus på ordinær uddannelse og private virksomhedsrettede tilbud. Dertil kommer, at kl Side 4 af 9

5 driftsrefusionen på udgifter til denne type tilbud bortfalder, hvorfor jobcentret vil fokuserer brugen af dette redskab endnu mere end hidtil. Vilkårene for jobrotation ændres, så det bliver mindre fordelagtigt for virksomhederne at anvende ordningen; kravet om forudgående ledighed øges, varigheden for ansættelsen sænkes og der kommer ændrede refusionsregler. Jobcenter Aalborg vil dog fortsat have mest muligt fokus på ordningen. Dette til trods forventes det dog at blive vanskeligt, at fastholde det nuværende niveau for andelen af personer i jobrotation. Derfor sænkes andelen fra 23 % til 14 %. Modsat styrkes vilkårene for voksenlærlinge og dermed forventes det, at andelen af personer i et voksenlærlingeforløb øges. Eksempler på indsatser Indsatsen vil altid være individuel og differentieret med udgangspunkt i den enkeltes behov og forudsætninger. Typisk vil der dog kunne laves nogle overordnede kategoriseringer af, hvilke ledige, der tilbydes de forskellige tilbudstyper. Den nyuddannede uden joberfaring: Denne type har typisk behov for hurtigst muligt at få joberfaring og få omsat siden teoretiske viden på konkrete arbejdsopgaver i en virksomhed. Derfor vil det typiske tilbud til denne ledighedstype altovervejende være enten en virksomhedspraktik til dimittender eller et løntilskud. Den ufaglærte med erfaringer fra forskellig jobs: Denne type ledige vil typisk have en del erfaring fra forskellig jobs, men ikke have papir på sine kompetencer. Et relevant tilbud til personer med denne type baggrund vil være realkompetencevurdering efterfulgt af ordinær opkvalificering og uddannelse. Den faglærte, der ikke tidligere har været ledig: For denne type ledige er det ikke joberfaring eller kvalifikationer, der er en barriere, men mere den manglende erfaringen med at være jobsøgnede. Her kan det være relevant, at tilbyde øvrig vejledning og opkvalificering i form at jobsøgningskursus. Hvis dette ikke bærer frugt, kan der efterfølgende tilbydes hjælp til at opnå kontakt med en konkret virksomhed via et virksomhedsrettet tilbud. Den sæsonledige: I nogle brancher vil den enkelte i perioder opleve ledighed og så at sige være mellem to jobs. I denne kortere ledighedsperiode vil det oftest være relevant at holde kvalifikationerne ved lige eller tilegne sig nyeste viden/kompetencer. Til dette vil enten et konkret virksomhedstilbud eller et kortere AMUtilbud (ordinær uddannelse) være mest relevant og givende Indsatsen for de forsikrede ledige efter de første 6 måneder af ledighedsforløbet Efter de første 6 måneder med det intensive samtaleforløb overgår den enkelte til opfølgningssamtaler hver 3 måned, som det kendes fra den hidtidige indsats. Opfølgningssamtalerne vil i kombination med tilbud om workshops fortsat sætte fokus på, hvordan den enkelte kan komme i arbejde, og også sætte fokus på, hvordan jobcentret kan understøtte dette med flere tilbud eller ekstra hjælp hos en jobkonsulent. Ifølge lovgivningen har den enkelte kun ret til et enkelt tilbud i løbet af de to år med dagpenge. For nogen vil det være nok eventuelt suppleret med frivillige workshops omkring jobsøgning, jobrotation, voksenlærlinge, Job i Norge mv. For andre vil der være behov for flere tilbud end det første. Derfor bør der gives flere tilbud hvis, der er tale om: Virksomhedsrettede tilbud Kurser/uddannelse fra den regionale positivliste Kurser i forbindelse med ordinær ansættelse Samtale- og indsatsflowet vil se ud som følgende: kl Side 5 af 9

6 Samtale hver 3. mdr Samtale hver 3. mdr Tilbud efter behov med fokus på gode jobmuligheder Samtale hver 3. mdr Indsatsen for langtidsledige (16 måneders ledighed) Reformen lægger op til at ledige med 16 måneders ledighed tilbydes en tættere kontakt og et intensiveret forløb. Ved 16. måned afholder Jobcenter og a-kasse i fællesskab sammen borger en opfølgningssamtale for at aftale indsatsen fremadrettet. For nogen ledige vil det kunne indebære at den enkelte tilknyttes en jobkonsulent, der varetager en håndholdt indsats for den enkelte, for andre kan behovet være hyppige samtaler og en virksomhedsrettet indsats. Forudsætninger for implementering af reformen Der er en række forudsætninger og understøttende elementer i reformen, som skal være på plads, hvis Jobcenter Aalborgs intentioner med reformen skal opfyldes. Kompetenceudvikling af medarbejdere: Det er afgørende, at der er et tidligt og vedholdent jobfokus i alle samtaler og at den enkelte medarbejder holder fokus på de redskaber, der virker virksomhedsrettet aktivering og ordinær uddannelse. Derudover vil det for nogen være relevant allerede meget tidligt i forløbet, at drøfter sin jobsøgningsstrategi med en jobkonsulent, der kan komme med konkrete anvisninger til hvorhenne der kan søges. For at sikre et jobrettet perspektiv er det en forudsætning at der afsættes tid og ressourcer til at styrke medarbejderens fokus på arbejdsmarkedets behov gennem kompetenceudvikling. Flere virksomhedsrettede tilbud: Jobcenter Aalborg lægger op til, at 30 % af de aktiverede skal i private virksomhedsrettede tilbud. I den forbindelse er det vigtigt, at der etableres tilstrækkelige og varierende tilbud på virksomhederne. En opgørelse fra Jobindsats.dk viser, at de 17 % fuldtidsledige der var i virksomhedsrettede tilbud i 2013 dækker over i alt 1415 virksomhedsrettede tilbud. En stigning til 30 % i 2015 vil ved uændret tilbudslængder betyde, at der skal etableres ca pladser en stigning på ca pladser. Selvbooking (Planer): Der indføres et selvbookningssystem til samtaler på Jobnet, hvor de ledige selv får ansvaret for at booke deres samtaler. Selvbookningssystem er et fleksibelt system og der er gode muligheder for at tilpasse systemet, så det stemmer overens med jobcentrets indsats. Planner forventes at give større træfsikkerhed i forhold til at den ledige kan deltage i mødet og dermed færre aflysninger og pludselig opståede huller i kalenderen. Erfaringer fra forsøg med Planner, viser at der kan opnås en positiv effekt i forhold til en reduktion i antallet af afbud. Joblog: Fremadrettet bliver der stillet krav til de ledige om, at de skal registrere deres jobsøgningsaktiviteter på en joblog på Jobnet. Jobloggen skal være med til at danne grundlag for samtalerne og på den baggrund kan sagsbehandlerne bruge de oplysninger de ledige har registreret i opfølgningssamtalerne. Samtidigt skal jobloggen være med til at sikre, at de ledige lever op til deres rådighedsforpligtelser. Afklarings- og screeningsværktøj: Det bliver stillet et afklaring- og screeningsværktøj til rådighed. Sagsbehandlerne skal bruge værktøjet til at vurdere de ledige i forhold til afdækning af deres kompetencer og behov. Dermed understøtter værktøjet, at der bliver tilrettelagt en indsats, der er tilpasset den enkelte lediges konkrete behov. Anden aktør Jobcenter Aalborg har indgået rammeaftale med en række andre aktører, der varetager indsatsen for to overordnede målgrupper; Akademikere (LVU) samt Øvrige (tidligere selvstændige, ledige ledere, kl Side 6 af 9

7 butiksassistenter, pædagoger, social- og sundhedshjælpere samt kontorassistenter). Aftaler løber indtil udgangen af 2014, men med mulighed for forlængelse. Jobcenter Aalborg forventer at forlænge begge aftaler i 2015, men vil samtidig begynde at overveje anvendelsen af anden aktør i forbindelse med reformen. I 2. kvartal 2015 vil forvaltningen udarbejde et oplæg til fremtidig brug af anden aktør til godkendelse i Beskæftigelsesudvalget. Økonomi De økonomiske konsekvenser af beskæftigelsesreformen kan opdeles i administrative konsekvenser og konsekvenser for aktiveringsindsatsen. Administrative konsekvenser Administrative konsekvenser for Jobhuset (beløb i mio. kr. på landsplan) På landsplan Aalborg Kommunes/Jobcentrets andel (3,5 % af landsplan) 3,0 3,3 2,9 2,6 Tiltag: Intensivt kontaktforløb, selvbookning, særlig indsats for langtidsledige, ophævelse af strafrefusion, oprettelse af Min Plan og digitalisering af voksenlæringeordningen. De ekstra 3 mio. kr. bliver tilført til Jobhuset og svarer til 6 ekstra medarbejdere. Administrative konsekvenser for Familie og Beskæftigelsesforvaltningen (beløb i mio. kr. på landsplan) På landsplan Aalborg Kommunes/FB s andel (3,5 % af landsplan) 8,6 10,1 9,0 8,3 Tiltag: Afbureaukratisering af offentlig løntilskud og reduktion af løntilskudssatsen. Administrative konsekvenser Jobcenter Aalborg (beløb i mio. kr. på landsplan) På landsplan Aalborg Kommunes/Jobcentrets andel (3,5 % af landsplan) -1,4-1,4-1,4-1,4 Tiltag: Afskaffelse af form- og proceskrav vedr. beskæftigelsesplan mv. og forenklet partsstruktur De administrative konsekvenser skal efter lovvedtagelse forhandles med KL. Der kan således komme ændringer i beløbene. Konsekvenser for aktiveringsindsatsen Beskæftigelsesreformen medfører en række ændringer i de økonomiske betingelser. Der er tiltag, som forventes at medføre reduktion i udgifterne til aktivering. Der er primært tale om afskaffelse af gentagen aktivering og bortfald af refusion på vejledning og opkvalificerende forløb. Tilsvarende er der tiltag, som vil medføre flere udgifter til aktiveringsindsatsen. Der er primært tale om følgende uddannelsespuljer: den regionale uddannelsespulje: Kommunerne kan få dækket 80 % af udgifterne til uddannelsesforløb. Der afsættes årligt 100 mio. kr. i puljen, der fordeles relativt til kommunerne. puljen til uddannelsesløft: Der afsættes 142 mio. kr. (dog 56 mio. kr. i 2015). Staten refunderer 80 % af kommunernes udgifter til køb af uddannelse under uddannelsesløftet, mens de sidste 20 % af puljen reguleres via bloktilskuddet. For at understøtte brugen af puljen vil kommunerne dog i perioden 1. juli juni 2017 få refunderet 100 % af udgifterne. Derudover medfører omlægningen af 6 ugers selvvalgt uddannelse til den nye ordning med 6 ugers jobrettet uddannelse ligeledes merudgifter til aktivering. Samlet set medfører ændringerne umiddelbart merudgifter til aktiveringsindsatsen for forsikrede ledige svarende til ca. 5 mill. kr. i Aalborg Kommune. Men for at sikre at kommunerne ikke øger udgifterne til kl Side 7 af 9

8 aktiveringsområdet foretages samtidig en regulering af driftsloftet hvor indenfor kommunerne kan hjemtage 50% refusion af driftsudgifterne til aktivering. Styrelsen for Rekruttering og Arbejdsmarked har meldt et foreløbigt nyt driftsloft ud beregnet på baggrund af beskæftigelsesreformen. Her fremgår det, at driftsloftet nedsættes med 987 kr. pr. fuldtidsledig, hvilket svarer brutto til ca. 10,2 mio. kr. og netto til ca. 5,1 mio. kr. i Aalborg Kommune. Samlet set er konsekvensen af beskæftigelsesreformen, at der stort set er uændrede midler til aktiveringsindsatsen for forsikrede ledige. Men forudsætningen herfor er, at de nye uddannelsespuljer anvendes fuldt ud samtidig med at der sker en omlægning fra særlig tilrettelagte kurser og projekter (vejledning og opkvalificerende forløb) til ordinær uddannelse. Opfølgning Forvaltningen vil i 3. kvartal 2015 give udvalget en orientering om implementeringen af reformen. Tidsplan Uge 49: Til drøftelse LMU i Jobhuset 8. december: Til drøftelse i AMU 9. december: Til behandling og godkendelse i BSU Høringssvar fra AMU Jobcenter og LMU Jobhus vil foreligge til udvalgsmødet. kl Side 8 af 9

9 Bilag: Beskæftigelsesudvalget Pjece om beskæftigelsesreformens intentioner.pdf Beskæftigelsesudvalgsmøde om Beskæftigelsesreformen (3).pdf Høringssvar til indstillingen vedr. implementering af beskæftigelsesreformen.docx kl Side 9 af 9