Professionsbachelor i offentlig administration

Transkript

1

2 Professionsbachelor i offentlig administration (Bachelor of Public Administration) Studieordning udgave 1

3 Indhold 1 Forord Fællesdel Formål Varighed og ECTS-point Indhold og struktur Semester, moduler og prøver Sammenhæng mellem moduler og kerneområder Generelle forhold Moduler Modul 1: Politik og samfund Modul 2: Administration i politisk styrede organisationer Modul 3: Retlige og organisatoriske rammer for offentlig administration Modul 4: Metoder til opgaveløsning i offentlig administration Modul 5: Budget, regnskab og økonomistyring Modul 6: Styring og udvikling i den offentlige sektor Modul 7-10: Valgmoduler Modul 11: Praktik Modul 12: Viden og vidensformer i praksis Modul 13: Bachelorprojekt Kerneområder Borger og demokrati Administration Politik og Policy Kvalitet og innovation Andre bestemmelser Merit Dispensation Ikrafttræden Institutionsdel Valgfrie moduler Praktik Prøver

4 3.4 Undervisnings- og arbejdsformer Studieformer Studieaktivitetsmodellen Gennemførsel Overgangsordninger Dispensation Klageadgang

5 1 Forord Denne studieordning for uddannelsen professionsbachelor i offentlig administration er udarbejdet efter retningslinjerne i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i offentlig administration, BEK nr. 912 af 04/07/13. Uddannelsen tilrettelægges i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i offentlig administration, BEK nr. 912 af 04/07/13 samt de aktuelle bestemmelser, der som relevant regelgrundlag knytter sig hertil. Dimittenden er berettiget til betegnelsen "Professionsbachelor i offentlig administration". Den engelsksprogede titulatur er "Bachelor of Public Administration". Den daglige titulatur er Administrationsbachelor. Denne studieordning er opdelt i en fællesdel og en institutionsdel. Fællesdelen gælder for alle udbydere af uddannelsen professionsbachelor i offentlig administration i Danmark. Institutionsdelen gælder for University College Lillebælt. 2 Fællesdel 2.1 Formål Formålet med uddannelsen til professionsbachelor i offentlig administration er at kvalificere den uddannede til selvstændigt og på tværs af professioner og sektorer at løse og udvikle administrative drifts-, planlægnings- og udviklingsopgaver i politisk styrede organisationer inden for de rammer, der til enhver tid gælder i den offentlige sektor. 2.2 Varighed og ECTS-point Professionsbacheloruddannelsen i offentlig administration tilrettelægges som et 3½-årigt heltidsstudium svarende til 3½ studenterårsværk (210 ECTS-point). Et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år (60 ECTS-point). Arbejdsbelastningen omfatter således aktiviteter initieret af undervisere, aktiviteter initieret af studerende samt skema- og ikke skemalagte aktiviteter. 4

6 2.3 Indhold og struktur Uddannelsen består af: 1) Obligatoriske uddannelseselementer med et samlet omfang på 100 ECTS-point fordelt på 9 moduler 2) Praktik med et samlet omfang på 30 ECTS-point. 3) Valgfri uddannelseselementer, der for den enkelte studerende har et samlet omfang på 60 ECTS-point fordelt på 4 moduler, hvoraf den studerende skal vælge: a. 30 ECTS-point tilrettelagt som et sammenhængende uddannelseselement b. 15 ECTS-point, der har et tværprofessionelt indhold eller stammer fra en beslægtet uddannelse. 4) Bachelorprojekt på 20 ECTS-point. På landsplan tilrettelægges de valgfrie moduler inden for mindst følgende beskæftigelsesområder: Human resource, økonomi, skatte- og afgiftssystemet, velfærd, beskæftigelsesindsats og uddannelses- og erhvervsvejledning. kan vælge at tage valgfrie moduler ved andre udbydere af uddannelsen professionsbachelor i offentlig administration, ved andre nationale eller internationale uddannelser. Uddannelsesinstitutionen tilbyder de studerende rådgivning og vejledning om gennemførelse af uddannelsen. Herunder bl.a. om den studerendes muligheder for sammensætning af valgmoduler under hensyntagen til den studerendes ønskede faglige profil og til arbejdsmarkedets behov. Den enkelte uddannelsesinstitution fastsætter nærmere kriterier for oprettelse og samlæsning af hold. Institutionsdel Kriterier for oprettelse af hold til valgmoduler: Hold oprettes ved min. 20 antal tilmeldte studerende. 5

7 2.3.1 Semester, moduler og prøver Uddannelsens struktur fremgår af modellen nedenfor: Semester Modul semester (90 ECTS-point) ECTSpoint Prøve 1 1 Politik og samfund 15 Intern* 2 Administration i politisk styrede organisationer 15 Intern* 2 3 Retlige og organisatoriske rammer for offentlig administration 4 Metoder til opgaveløsning i offentlig administration 15 Intern* 15 Ekstern* 3 5 Budget, regnskab og økonomistyring 15 Intern 6 Styring og udvikling i den offentlige sektor 15 Ekstern Semester Modul semester (60 ECTS-point) ECTSpoint Prøve 4 7 Valgmodul 15 ** (fremgår af studieordningens institutionsdel) 8 Valgmodul 15 ** (fremgår af studieordningens institutionsdel) 5 9 Valgmodul 15 ** (fremgår af studieordningens institutionsdel) 10 Valgmodul 15 ** (fremgår af studieordningens institutionsdel) 6

8 Semester Modul semester (60 ECTS-point) ECTSpoint Prøve 6 11 Praktik 30 Intern 7 12 Viden og vidensformer i praksis 10 Intern 13 Bachelorprojekt 20 Ekstern ECTS-point i alt 210 * 1. årsprøven udgøres af de fire modulprøver på 1. studieår (1.-2. semester). ** Min. 30 ECTS-point valgmoduler afsluttes med en ekstern bedømt eksamen Sammenhæng mellem moduler og kerneområder Kerneområderne beskriver og konstituerer uddannelsens mål og erhvervssigte. Se yderligere beskrivelse i afsnit 2.5 i denne studieordning: Kerneområder Kerneområderne tager udgangspunkt i administrationsbachelorens professionskompetencer Administration Sagsbehandling og opgaveløsning Borger og demokrati Demokratiudvikling og borgerinvolvering Politik og Policy Forberedelse, udmøntning og styring af politiske beslutninger Kvalitet og innovation Innovativ opgaveløsning 7

9 Kerneområderne dækker uddannelsens obligatoriske moduler: Moduler Kerneområder Administration Borger og demokrati Politik og Policy Kvalitet og innovation 1: Politik og samfund X X 2: Administration i politisk styrede organisationer 3: Retlige og organisatoriske rammer for offentlig administration 4: Metoder til opgaveløsning i offentlig administration X X X X X X X X X 5: Budget, regnskab og økonomistyring X X 6: Styring og udvikling i den offentlige sektor X X X X 11: Praktik (X)* (X)* (X)* (X)* 12: Viden og vidensformer i praksis X X 13: Bachelorprojekt (X)* (X)* (X)* (X)* ECTS-point ECTS-point ECTS-point ECTS-point * Afhænger af den konkrete praktik og valg af problemstilling i bachelorprojektet ECTS-point Uddannelsens obligatoriske moduler er konstituerende for uddannelsens kerneområder og dækker i alt 100 ECTS-point. De valgfrie moduler relaterer sig bredt til uddannelsens kerneområder og svarer til 60 ECTS-point. 8

10 2.3.3 Generelle forhold Uddannelsen er praksisnær, professionsrettet samt videns- og udviklingsbaseret. Modulerne i uddannelsen er professionsfagligt og tværfagligt funderet. Uddannelsens moduler inddrager viden om digitalisering, miljømæssige problemstillinger, samspillet mellem forskellige kulturformer samt internationale forhold og perspektiver. Ved siden af de specifikke faglige læringsmål for det enkelte modul arbejdes der med, at de studerende opnår progression i følgende personlige kompetencer og studiemæssige kompetencer: Studietekniske kompetencer IT-kompetencer Handlekompetencer Entreprenante kompetencer Samarbejdskompetencer 9

11 2.4 Moduler Modul 1: Politik og samfund Studievægt: 15 ECTS-point Modulet er begrebsintroducerende og skal give den studerende en forståelse for den overordnede rammesætning for den offentlige sektor. Modulet er desuden begrebsintroducerende til samfundsvidenskabelig metode. Indhold Den offentlige sektor Den offentlige sektors størrelse og struktur Kommunernes, regionernes og statens opgaver Kommunernes, regionernes og statens indtægter og udgifter Velfærdssamfundet Velfærdsmodeller Arbejdsmarked, beskæftigelse og produktivitet Velfærdsstatens finansiering Demokrati Demokratiske beslutningsprocesser Interessegrupper, politiske organisationer, medier og magtens fordeling Borgerindflydelse og velfærdssamfund Borgernes frihedsrettigheder og menneskerettighederne Globalisering og EU EU s institutioner og opgaver Internationale forskelle og global integration Globaliseringens konsekvenser for velfærdsstaten Danmarks konkurrencevilkår og evne Forfatningsret, juridisk teori og metode Magtens tredeling og de øverste statsorganer Magtfordelingen og indbyrdes samspil mellem EU, staten, regionerne og kommunerne Retskildeproduktion og retskildesøgning Juridisk teori og metode Samfundsvidenskabelig metode Udarbejdelse af problemformulering Kildesøgning og kildekritik 10

12 Mål for læringsudbyttet Viden har viden om den offentlige sektors struktur, finansiering, rollefordeling og samspillet mellem kommuner, regioner og stat har viden om samfundsøkonomiske sammenhænge har viden om den samfundsmæssige og institutionelle baggrund for velfærdssamfundet og den offentlige sektor har viden om demokratiets vilkår og demokratiske beslutningsprocesser har viden om globaliseringens, herunder særligt EU's, betydning for de økonomiske og politiske vilkår i Danmark har viden om retskildernes tilblivelse og forstår anvendelse af den juridiske metode Færdigheder kan beskrive de overordnede rammer for EU, staten, regionerne og kommunerne og deres indbyrdes samspil kan skelne mellem det politiske og det administrative niveau i forvaltningen kan beskrive samfundsmæssige forhold og problemstillinger kan vurdere demokratiske beslutningsprocesser kan beskrive forskellige former for økonomisk politik og regulering kan beskrive omverdenens indflydelse på den økonomiske udvikling i Danmark kan identificere og anvende retskilder kan vurdere og formidle valg af kilder Kompetencer kan håndtere relevante kilder til belysning af emner og problemstillinger inden for politik og samfund kan bidrage med grundlæggende viden om politik og samfund i et fagligt og tværfagligt samarbejde kan identificere eget behov for ajourføring af viden Bedømmelse Intern prøve. Vedrørende prøvens grundlag, forløb, form og bedømmelse henvises til institutionens prøvebestemmelser. Institutionsdel Skriftlig/Mundtlig: Skriftlig og mundtlig Individuel/Gruppe: Individuel Censur: Intern Bedømmelse: Bestået/Ikke bestået 11

13 Bedømmelsesgrundlag: Den skriftlige del indgår ikke i bedømmelsesgrundlaget, men er en forudsætning for at deltage i prøven. Mundtlig prøve med udgangspunkt i en af de obligatoriske opgaver (15 min. inkl. votering). For yderligere informationer om prøver henvises til studieordningens institutionsdel i den sidste del af studieordningen. Obligatoriske forudsætninger Studerende skal gennemføre 3 obligatoriske opgaver, der skal bedømmes Bestået, for at kunne deltage i prøven Modul 2: Administration i politisk styrede organisationer Studievægt: 15 ECTS-point Modulet retter sig mod opgaveløsning i den offentlige sektor og administrationsbachelorens rolle heri. Indhold Politisk, organisatorisk og administrativ opgaveløsning Forberedelse af processer Implementering af beslutninger Formidling af processer og beslutninger Organisationsformer og -modeller Beslutningsproces Borger, brugerinddragelse og demokratisering Økonomiske rammer Budgettets opgaver Budgetprocessen, centralt og decentralt Samspil mellem budget og regnskab Bevillingsregler og bevillingsniveauer Den professionelle administrationsbachelor Den professionelles frihed, valg og ansvar Magt i retsligt, forvaltningsmæssig og sociologisk perspektiv Skriftlighed Administrationsfaglig formidling Videnskabelig formidling 12

14 Mål for læringsudbyttet Viden har viden om centrale begreber og teorier, der relaterer sig til forberedelse, implementering og formidling af politiske, organisatoriske og administrative beslutninger og processer har viden om budgetprocessen og forståelse af dens funktion i den offentlige sektor har forståelse af den professionelle administrationsbachelors rolle og ansvar i en politisk styret organisation Færdigheder kan beskrive og formidle faglige problemstillinger i forbindelse med forberedelse og implementering af politiske, organisatoriske og administrative beslutninger og processer. kan vurdere budgetprocessen kan inddrage etiske overvejelser og professionelt skøn i administrativ opgaveløsning Kompetencer kan indgå i forberedelse, implementering og formidling af politiske, organisatoriske og administrative beslutninger og processer kan identificere eget behov for ajourføring af viden Bedømmelse Intern prøve. Vedrørende prøvens grundlag, forløb, form og bedømmelse henvises til institutionens prøvebestemmelser. Institutionsdel Skriftlig/Mundtlig: Skriftlig Individuel/Gruppe: Individuel Censur: Intern Bedømmelse: 7-trins-skala 24 timers skriftlig prøve med udgangspunkt i en case fra praksis. For yderligere informationer om prøver henvises til studieordningens institutionsdel i den sidste del af studieordningen. Obligatoriske forudsætninger Studerende skal gennemføre 3 obligatoriske opgaver, der skal bedømmes Bestået, for at kunne deltage i prøven. 13

15 2.4.3 Modul 3: Retlige og organisatoriske rammer for offentlig administration Studievægt: 15 ECTS-point Modulet retter sig mod det juridiske grundlag og den organisatoriske kontekst for administrationsbachelorens opgaveløsning. Det skal endvidere sætte den studerende i stand til at identificere og vurdere juridiske problemstillinger. Modulet vægter konkret sagsbehandling i kommuner, regioner og staten. Indhold Retlige rammer Forvaltningsloven Offentlighedsloven Persondataloven Kommunalret Retlige rammer for regionerne Offentlig/privat samarbejde Organisationsformer Centralisering og decentralisering Tværfagligt og tværsektorielt samarbejde Samspil mellem den offentlige myndighed, markedet og civilsamfundet Mål for læringsudbyttet Viden har forståelse af de retlige rammer for offentlig administration har viden om de retlige rammer for den offentlige sektors organisation og styrelse har viden om de retlige rammer for samarbejdet mellem den offentlige sektor og den private sektor har viden om de retlige rammer for samarbejdet mellem den offentlige sektor og civilsamfundet Færdigheder kan vurdere retlige problemstillinger samt begrunde og vælge løsningsmodeller kan formidle retlige afgørelser til samarbejdspartnere og borgere kan beskrive og vurdere reglerne om kommunalfuldmagtens grænser samt grænserne for regionernes opgaver kan beskrive og vurdere mulighederne for kommunal erhvervsvirksomhed og for samarbejde mellem den offentlige sektor og den private sektor, herunder den frivillige sektor kan vurdere de anvendte samarbejdsformer i en organisatorisk kontekst Kompetencer kan handle inden for de retlige rammer for statens, regionernes og kommunernes kompetenceområder kan foretage selvstændig juridisk korrekt sagsbehandling 14

16 kan bidrage med grundlæggende juridisk viden i tværfagligt og tværsektorielt samarbejde kan identificere eget behov for ajourføring af viden Bedømmelse Intern prøve. Vedrørende prøvens grundlag, forløb, form og bedømmelse henvises til institutionens prøvebestemmelser. Institutionsdel Skriftlig/Mundtlig: Skriftlig Individuel/Gruppe: Individuel Censur: Intern Bedømmelse: 7-trins-skala 4 timers skriftlig prøve. For yderligere informationer om prøver henvises til studieordningens institutionsdel i den sidste del af studieordningen. Obligatoriske forudsætninger Studerende skal gennemføre 3 obligatoriske opgaver, der skal bedømmes Bestået, for at kunne deltage i prøven Modul 4: Metoder til opgaveløsning i offentlig administration Studievægt: 15 ECTS-point Modulet retter sig mod redskaber og metoder til administrativ opgaveløsning. Indhold Administrativ opgaveløsning Planlægning og gennemførsel af evalueringer med henblik på kvalitetsudvikling Kvalitetsbegreber og kvalitetsmodeller Evalueringsbegreber og evalueringsmodeller Dokumentation Projektstyring og processtyring Sagsfremstilling, sagsbehandling og digitalisering 15

17 Samfundsvidenskabelig metode Undersøgelsesdesign Kvantitative og kvalitative metoder Introduktion til anvendelsesorienteret videnskabsteori Mål for læringsudbyttet Viden har viden om planlægning og gennemførsel af evalueringer med henblik på kvalitetsudvikling har viden om kvantitative og kvalitative metoder har viden om formidlingsformer i forbindelse med administrativ sagsfremstilling har forståelse af projektstyring og processtyring Færdigheder kan planlægge og gennemføre evalueringer kan opstille et relevant undersøgelsesdesign i forhold til konkrete problemstillinger kan indsamle, bearbejde og vurdere kvantitative og kvalitative data kan vurdere og begrunde metodemæssige valg kan dokumentere og formidle undersøgelsesresultater kan anvende værktøjer til projektstyring og processtyring Kompetencer kan evaluere og kvalitetssikre opgaveløsning i den offentlige sektor kan selvstændigt gennemføre et problemorienteret projektarbejde kan udarbejde sagsfremstillinger kan indgå i tværfagligt og tværsektorielt projektarbejde Bedømmelse Ekstern prøve. Vedrørende prøvens grundlag, forløb, form og bedømmelse henvises til institutionens prøvebestemmelser. Institutionsdel Skriftlig/Mundtlig: Skriftlig og mundtlig Individuel/Gruppe: Individuel eller grupper på 2-7 studerende Censur: Ekstern Bedømmelse: 7-trins-skala Bedømmelsesgrundlag: Både den skriftlige del og den mundtlige del indgår i bedømmelsesgrundlaget, og der foretages en samlet vurdering af begge dele. Mundtlig prøve med udgangspunkt i et skriftligt projekt. 16

18 Studerende udarbejder et skriftligt projekt på baggrund af et tema. Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i det skriftlige projekt. Hvis projektet udarbejdes i grupper, skal den mundtlige prøve også gennemføres i grupper. Prøvens varighed og omfanget af det skriftlige projekt afhænger af antallet af gruppemedlemmer. For yderligere informationer om prøver henvises til studieordningens institutionsdel i den sidste del af studieordningen. Obligatoriske forudsætninger Studerende skal gennemføre 3 obligatoriske opgaver, der skal bedømmes Bestået, for at kunne deltage i prøven Modul 5: Budget, regnskab og økonomistyring Studievægt: 15 ECTS-point Modulet retter sig mod håndtering af økonomiske ressourcer i den offentlige sektor. Indhold Makroøkonomi Indkomstdannelse og det økonomiske kredsløb Konjunkturbeskrivelse Strukturpolitik, stabiliseringspolitik og fordelingspolitik Globalisering og EU s betydning for dansk økonomi Budget og regnskab Budgetteringsmodeller Budgetadfærdsteori Budget- og regnskabsproces Serviceniveau og nøgletal Ledelsesinformation og ledelsesrapportering Organisation og økonomistyring Omverdens betydning for økonomistyring i organisationer Metoder og modeller til økonomistyring Interesser og magt i organisationer Mål for læringsudbyttet Viden har viden om, hvordan serviceniveau fastlægges og beskrives har viden om budgetteringsmodeller 17

19 har forståelse af vilkår og rammer for økonomistyring har viden om begreber og teorier inden for økonomistyring i offentlige organisationer har forståelse af brugen af økonomisk politik Færdigheder kan anvende budgetteringsmodeller kan beskrive og vurdere økonomiske problemstillinger kan deltage i udarbejdelse og formidling af beslutningsoplæg kan beskrive og vurdere interne økonomiske problemstillinger i den offentlige organisation kan agere inden for lovgivningsfastsatte krav til regnskaber Kompetencer kan inddrage de økonomiske og politiske vilkår samt sammenhænge i det professionelle arbejde kan rådgive om anvendelse af økonomistyringsmodeller inden for den offentlige sektor kan selvstændigt indgå i budgetlægningsprocesser kan identificere eget behov for ajourføring af viden Bedømmelse Intern prøve. Vedrørende prøvens grundlag, forløb, form og bedømmelse henvises til institutionens prøvebestemmelser. Institutionsdel Skriftlig/Mundtlig: Skriftlig Individuel/Gruppe: Individuel Censur: Intern Bedømmelse: 7-trins-skala 5 timers skriftlig prøve. For yderligere informationer om prøver henvises til studieordningens institutionsdel i den sidste del af studieordningen. Obligatoriske forudsætninger Studerende skal gennemføre 3 obligatoriske opgaver, der skal bedømmes Bestået, for at kunne deltage i prøven. 18

20 2.4.6 Modul 6: Styring og udvikling i den offentlige sektor Studievægt: 15 ECTS-point Modulet retter sig mod metodiske tilgange til håndtering af styring og udvikling i den offentlige sektor. Indhold Styring og organisation Styringsparadigmer og styringsformer Organisationsteori og organisationspsykologi Samarbejdsformer imellem individer og grupper Styring af projektorganisationer og driftsorganisationer Ledelse og strategi Udvikling og innovation Udviklingsprocesser, forandringsprocesser og innovationsprocesser på organisations-, gruppe- og individniveau Kompetenceudvikling Lærende og innovative organisationer Borgerinddragelse, brugerinddragelse, medarbejderinddragelse og demokratisering Mål for læringsudbyttet Viden har viden om styringsparadigmer i den offentlige sektor har viden om organisationsteori og organisationspsykologi har viden om kompetenceudvikling og forandringsprocesser på organisations-, gruppe- og individniveau har viden om innovationsmodeller Færdigheder kan identificere og anvende styringsredskaber kan anvende innovationsmodeller kan identificere behov for udvikling på organisations-, gruppe- og individniveau kan identificere krydspres og dilemmaer på organisations-, gruppe- og individniveau kan inddrage brugere, borgere og medarbejdere i udviklingsarbejde kan vurdere forandringsprocesser og innovationsprocesser Kompetencer kan bidrage til udvikling af styringsredskaber kan medvirke til at facilitere forandringsprocesser og innovationsprocesser kan selvstændigt fremsætte løsningsforslag på identificerede behov for udvikling og ressourceoptimering kan arbejde innovativt i krydsfeltet mellem borger, forvaltning og politikere 19

21 Bedømmelse Ekstern prøve. Vedrørende prøvens grundlag, forløb, form og bedømmelse henvises til institutionens prøvebestemmelser. Institutionsdel Skriftlig/Mundtlig: Mundtlig Individuel/Gruppe: Individuel Censur: Ekstern Bedømmelse: 7-trins-skala Mundtlig prøve med udgangspunkt i en case fra praksis (20 min. inkl. votering). Prøven tager udgangspunkt i en case fra praksis, som de studerende trækker ved prøvens start. De studerende får forberedelsestid inden eksaminationen. For yderligere informationer om prøver henvises til studieordningens institutionsdel i den sidste del af studieordningen. Obligatoriske forudsætninger Studerende skal gennemføre 3 obligatoriske opgaver, der skal bedømmes Bestået, for at kunne deltage i prøven Modul 7-10: Valgmoduler Studievægt: 60 ECTS-point For yderligere informationer om valgmodul 7-10 henvises til vores hjemmeside da vi løbende udvikler nye valgmoduler i takt med samfundsudviklingen og University College Lillebælts interesser Modul 11: Praktik Studievægt: 30 ECTS-point Modulet retter sig mod at skabe sammenhæng mellem teoretisk og praktisk kundskab og derved sikre professionsbasering og praksisnærhed samt udvikling af professionel kompetence. Praktikken tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og selvstændigt udøvende inden for uddannelsens faglige felt. 20

22 Indhold Konkret deltagelse i professionsfeltets praksis Kobling af professionsfeltets faglighed og teori med professionsfeltet praksis Professionsfeltets organisering og dets politiske, økonomiske og juridiske rammer Mål for læringsudbyttet Viden har viden om professionsfeltet og de politiske, økonomiske og juridiske rammer har specifikke erfaringer fra deltagelsen i løsningen af praktiske arbejdsopgaver Færdigheder kan omsætte den indlærte viden til udøvelse i praksis kan vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger, der er af relevans for den konkrete praktik kan anvende relevante teorier til løsning af opgaver på praktikstedet Kompetencer kan se sin egen faglige rolle i forhold til de konkrete opgaver i professionsfeltet kan indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde kan med forankring i egen faglighed samarbejde på tværs af professioner Bedømmelse Intern prøve. Vedrørende prøvens grundlag, forløb, form og bedømmelse henvises til institutionens prøvebestemmelser. Institutionsdel Skriftlig/Mundtlig: Skriftlig Individuel/Gruppe: Individuel Censur: Intern Bedømmelse: 7-trins-skala Skriftlig praktikrapport med mundtlig tilbagemelding (20 min.). Studerende udarbejder en skriftlig opgave med udgangspunkt i praktikken. De studerende får mundtlig tilbagemelding på praktikrapporten. For yderligere informationer om prøver henvises til studieordningens institutionsdel i den sidste del 21

23 af studieordningen. Derudover henvises til praktikhåndbogen. Obligatoriske forudsætninger Studerende skal have gennemført praktikken, for at kunne deltage i prøven Modul 12: Viden og vidensformer i praksis Studievægt: 10 ECTS-point Modulet retter sig mod forskellige tilgange og metoder til at skabe viden om samt dokumentere og udvikle praksis. Herunder er der fokus på anvendelse af viden i professionel praksis. Indhold Refleksion over teori og praksis Anvendelse af empiri fra praktikken Vidensformer Refleksion over egen læring Administrationsfaglighed Metoder til anvendelse i bachelorprojektet Videnskabsteoretiske tilgange Undersøgelsesdesign og undersøgelsesmetoder Mål for læringsudbyttet Viden har viden om professionsfeltet og de politiske, økonomiske og juridiske rammer har viden om egen faglighed og dens betydning i et tværsektorielt samarbejde har forståelse af opgaveløsning i praksis Færdigheder kan anvende den tilegnede viden til vurdering af praksis kan vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller Kompetencer kan selvstændigt håndtere komplekse og udviklingsorienterede samspil i studie- og arbejdssammenhænge kan selvstændigt tilrettelægge et undersøgelsesdesign kan identificere eget behov for ajourføring af viden 22

24 Bedømmelse Intern prøve. Vedrørende prøvens grundlag, forløb, form og bedømmelse henvises til institutionens prøvebestemmelser. Institutionsdel Skriftlig/Mundtlig: Skriftlig og mundtlig Individuel/Gruppe: Individuel Censur: Intern Bedømmelse: 7-trins-skala Bedømmelsesgrundlag: Både den skriftlige del og den mundtlige del indgår i bedømmelsesgrundlaget, og der foretages en samlet vurdering af begge dele. Mundtlig prøve med udgangspunkt i en skriftlig synopsis (20 min. inkl. votering). For yderligere informationer om prøver henvises til studieordningens institutionsdel i den sidste del af studieordningen. Obligatoriske forudsætninger Der er ingen obligatoriske forudsætninger til denne prøve Modul 13: Bachelorprojekt Studievægt: 20 ECTS-point Målet med bachelorprojektet er, at den studerende selvstændigt kombinerer teoretiske, praktiske og udviklingsorienterede uddannelsesdele og formidler dette på et solidt metodisk grundlag. Indhold I projektet behandles en selvvalgt praksisnær problemstilling med anvendelse af videnskabelig metode og inddragelse af erfaringer fra praksis. Bachelorprojektets problemstilling udarbejdes af den studerende og godkendes af uddannelsesinstitutionen. kan under udarbejdelse af bachelorprojektet samarbejde med professionsfeltet. Kravene til bachelorprojektet fremgår i Retningslinjer til bachelorprojekt. 23

25 Mål for læringsudbyttet Viden har viden om uddannelsens kerneområder inden for den valgte problemstilling har viden om relevant teori og metode inden for projektets problemstilling har kendskab til projektarbejdets faser og metoder Færdigheder kan selvstændigt reflektere over betydningen af metodevalg og valg af projektdesign kan selvstændigt reflektere over relevansen af de forskellige teorier kan anvende relevante metoder og redskaber til søgning, indsamling og analyse af informationer kan selvstændigt formidle projektarbejdet effektivt og præcist Kompetencer skal dokumentere en udvikling i viden og færdigheder inden for det valgte emne kan reflektere over og kunne anvise nye handlemuligheder i praksis Bedømmelse Ekstern prøve. Vedrørende prøvens grundlag, forløb, form og bedømmelse henvises til institutionens prøvebestemmelser. Institutionsdel Skriftlig/Mundtlig: Skriftlig og mundtlig Individuel/Gruppe: Individuel eller grupper på 2-7 studerende Censur: Ekstern Bedømmelse: 7-trins-skala Bedømmelsesgrundlag: Både den skriftlige del og den mundtlige del indgår i bedømmelsesgrundlaget, og der foretages en samlet vurdering af begge dele. Mundtlig prøve med udgangspunkt i et skriftligt bachelorprojekt. (Prøvens varighed afhænger af antallet af gruppemedlemmer). For yderligere informationer om prøver henvises til studieordningens institutionsdel i den sidste del af studieordningen. 24

26 Obligatoriske forudsætninger Der er ingen obligatoriske forudsætninger til denne prøve. 25

27 2.5 Kerneområder Borger og demokrati Studievægt: ECTS-point Indhold Kerneområdets indhold er teorier, begreber og metoder, der etablerer grundlag for udvikling af handlekompetencer i professionsudøvelsen. Det drejer sig om demokratiforståelse, demokratiske styringsformer og lærerprocesser. Herudover arbejdes der med udmøntning af medborgerskab i praksis. Kerneområdet beskæftiger sin med den professionelle dialog i en demokratisk kontekst, hvor myndighedsudøvelse er i centrum. Mål for læringsudbyttet Viden har viden om demokratiets vilkår og demokratiske beslutningsprocesser har viden om de retlige rammer for samarbejdet mellem den offentlige sektor og civilsamfundet Færdigheder kan vurdere demokratiske beslutningsprocesser kan inddrage brugere, borgere og medarbejdere i udviklingsarbejde Kompetencer kan bidrage med grundlæggende viden om politik og samfund i et fagligt og tværfagligt samarbejde kan identificere eget behov for ajourføring af viden Administration Studievægt: ECTS-point Indhold Kerneområdets indhold er teorier, begreber og metoder, der med udgangspunkt i professionens praksis og med fokus på administrativ sagsbehandling og drift blandt andet forholder sig til god forvaltningsskik, økonomistyring, effektivisering og det retlige grundlag for offentlig sagsbehandling og drift. I kerneområdet sættes fokus på evidens- og forskningsbaseret, samt praksis- og erfaringsbaseret viden. Kerneområdet leverer færdigheder i dokumentation og formidling samt et fokus på egen læring og udvikling af praksis. 26

28 Mål for læringsudbyttet Viden har viden om budgetteringsmodeller har viden om budgetprocessen og forståelse af dens funktion i den offentlige sektor har forståelse af den professionelle administrationsbachelors rolle i en politisk styret organisation har forståelse af de retlige rammer for offentlig administration har viden om de retlige rammer for samarbejdet mellem den offentlige sektor og den private sektor har viden om kvantitative og kvalitative metoder har viden om formidlingsformer i forbindelse med sagsfremstilling har forståelse af projektstyring og processtyring har viden om, hvordan serviceniveau fastlægges og beskrives har forståelse af vilkår og rammer for økonomistyring har viden om organisationsteori og organisationspsykologi har viden om professionsfeltet og de politiske, økonomiske og juridiske rammer har viden om egen faglighed og dens betydning i et tværsektorielt samarbejde har forståelse af opgaveløsning i praksis Færdigheder kan beskrive og formidle faglige problemstillinger i forbindelse med forberedelse og implementering af politiske, organisatoriske og administrative beslutninger og processer. kan anvende budgetteringsmodeller kan vurdere budgetprocessen kan inddrage etiske overvejelser og professionelt skøn i administrativ opgaveløsning kan indgå i forberedelse, implementering og formidling af politiske, organisatoriske og administrative beslutninger og processer kan vurdere retlige problemstillinger samt begrunde og vælge løsningsmodeller skal kunne formidle retlige afgørelser til samarbejdspartnere og borgere kan beskrive og vurdere reglerne om kommunalfuldmagtens grænser samt grænserne for regionernes opgaver kan beskrive og vurdere mulighederne for kommunal erhvervsvirksomhed og for samarbejde mellem den offentlige sektor og den private sektor, herunder den frivillige sektor kan opstille et relevant undersøgelsesdesign i forhold til konkrete problemstillinger kan indsamle, bearbejde og vurdere kvantitative og kvalitative data kan vurdere og begrunde metodemæssige valg kan anvende værktøjer til projektstyring og processtyring kan beskrive og vurdere økonomiske problemstillinger kan deltage i udarbejdelse og formidling af beslutningsoplæg kan beskrive og vurdere interne økonomiske problemstillinger i den offentlige organisation kan identificere behov for udvikling på organisations-, gruppe- og individniveau kan anvende den tilegnede viden til vurdering af praksis kan vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller Kompetencer 27

29 kan identificere eget behov for ajourføring af viden kan handle inden for de retlige rammer for statens, regionernes og kommunernes kompetenceområder kan foretage selvstændig juridisk korrekt sagsbehandling kan selvstændigt gennemføre et problemorienteret projektarbejde kan udarbejde sagsfremstillinger kan indgå i tværfagligt og tværsektorielt projektarbejde kan rådgive om anvendelse af økonomistyringsmodeller inden for den offentlige sektor kan selvstændigt indgå i budgetlægningsprocesser kan selvstændigt håndtere komplekse og udviklingsorienterede samspil i studie- og arbejdssammenhænge kan selvstændigt tilrettelægge et undersøgelsesdesign Politik og Policy Studievægt: ECTS-point Indhold Kerneområdets indhold er teorier, begreber og metoder, der ud fra forskningsbaseret viden forholder sig til, forklarer og tolker de præmisser det politiske system og policy udfolder sig inden for. I kerneområdet sættes fokus på viden, færdigheder og kompetencer i forhold til politiske organisationer, policy analyser samt håndtering af politiske beslutninger og processer. Mål for læringsudbyttet Viden har viden om samfundsøkonomiske sammenhænge har viden om den samfundsmæssige og institutionelle baggrund for velfærdssamfundet og den offentlige sektor har viden om globaliseringens, herunder særligt EU's, betydning for de økonomiske og politiske vilkår i Danmark har viden om retskildernes tilblivelse og forstår anvendelse af den juridiske metode har viden om centrale begreber og teorier, der relaterer sig til forberedelse, implementering og formidling af politiske, organisatoriske og administrative beslutninger og processer har viden om de retlige rammer for den offentlige sektors organisation og styrelse har forståelse af projektstyring og processtyring har viden om begreber og teorier inden for økonomistyring i organisationer har forståelse af baggrunden og betingelserne for at føre økonomisk politik har viden om styringsparadigmer i den offentlige sektor Færdigheder kan beskrive de overordnede rammer for EU, staten, regionerne og kommunerne og deres indbyrdes samspil kan skelne mellem det politiske og det administrative niveau i forvaltningen 28

30 kan beskrive samfundsmæssige forhold og problemstillinger kan beskrive forskellige former for økonomisk politik og regulering kan beskrive omverdenens indflydelse på den økonomiske udvikling i Danmark kan identificere og anvende retskilder kan vurdere og formidle valg af kilder kan indgå i forberedelse, implementering og formidling af politiske, organisatoriske og administrative beslutninger og processer kan dokumentere og formidle undersøgelsesresultater kan anvende værktøjer til projektstyring og processtyring kan gennemskue makroøkonomiske problemstillinger og vurdere relevante løsningsmuligheder kan agere inden for lovgivningsfastsatte krav til regnskaber kan identificere og anvende styringsteknologier Kompetencer kan håndtere relevante kilder til belysning af emner og problemstillinger inden for politik og samfund kan bidrage med grundlæggende viden om politik og samfund i et fagligt og tværfagligt samarbejde kan bidrage med grundlæggende juridisk viden i tværfagligt og tværsektorielt samarbejde kan indgå i tværfagligt og tværsektorielt projektarbejde kan inddrage de økonomiske og politiske vilkår samt sammenhænge i det professionelle arbejde kan identificere eget behov for ajourføring af viden Kvalitet og innovation Studievægt: ECTS-point Indhold Kerneområdets indhold er teorier, begreber og metoder, der beskæftiger sig med innovation i forhold til nytænkning af de offentlige velfærdsydelser og velfærdsløsninger samt kvalitetssikring. Der er fokus på nye organisationsstrukturer og nye måder, hvorpå den offentlige produktudvikling og administration kan håndteres i fremtiden. Udvikling af tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde mellem det offentlige, det private og civilsamfundet samt kvalitetssikring heraf står centralt. Mål for læringsudbyttet Viden har forståelse af projektstyring og processtyring har viden om forandringsprocesser på organisations-, gruppe- og individniveau har viden om innovationsmodeller 29

31 har viden om planlægning og gennemførsel af evalueringer med henblik på kvalitetsudvikling Færdigheder kan anvende værktøjer til projektstyring og processtyring kan inddrage brugere, borgere og medarbejdere i udviklingsarbejde kan anvende innovationsmodeller kan vurdere forandringsprocesser og innovationsprocesser kan planlægge og gennemføre evalueringer Kompetencer kan indgå i tværfagligt og tværsektorielt projektarbejde kan bidrage til udvikling af styringsteknologier kan medvirke til at facilitere forandringsprocesser og innovationsprocesser kan selvstændigt fremsætte løsningsforslag på identificerede behov for udvikling og ressourceoptimering kan arbejde innovativt i krydsfeltet mellem borger, forvaltning og politikere kan selvstændigt håndtere komplekse og udviklingsorienterede samspil i studie- og arbejdssammenhænge kan identificere eget behov for ajourføring af viden kan evaluere og kvalitetssikre opgaveløsning i den offentlige sektor 2.6 Andre bestemmelser Merit Beståede moduler eller dele heraf bestået ved en anden uddannelsesinstitution godkendes, såfremt de ækvivalerer tilsvarende moduler eller dele heraf i denne studieordning. Hvis det pågældende modul er bedømt efter 7-trins-skalaen ved den uddannelsesinstitution, hvor prøven er aflagt, og ækvivalerer et modul i denne studieordning, overføres evt. karakteren. I alle andre tilfælde overføres bedømmelsen som "bestået" og indgår ikke i beregning af karaktergennemsnittet. Uddannelsesinstitutionen kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse træder i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af denne studieordning. Ved godkendelse heraf anses uddannelseselementet for gennemført, hvis det er bestået efter reglerne om den pågældende uddannelse. Bedømmelsen overføres som "merit". For information om meritoverførsel og overgangen til videreuddannelse henvises til lokale bestemmelser Dispensation 30

32 Ved udsædvanlige forhold kan uddannelsesinstitutionen dispensere fra de krav, der alene fremgår af studieordningen Ikrafttræden Studieordningen træder i kraft med virkning for studerende, der påbegynder uddannelsen pr. 1. september

33 3 Institutionsdel 3.1 Valgfrie moduler De valgfrie moduler er placeret på uddannelsens 4. semester og 5. semester. På landsplan tilrettelægges de valgfrie moduler inden for mindst følgende beskæftigelsesområder: Human resource, økonomi, skatte- og afgiftssystemet, velfærd, beskæftigelsesindsats og uddannelses- og erhvervsvejledning. kan vælge at tage valgfrie moduler ved andre udbydere af uddannelsen professionsbachelor i offentlig administration, ved andre nationale eller internationale uddannelser. Uddannelsesinstitutionen tilbyder de studerende rådgivning og vejledning om gennemførelse af uddannelsen. Herunder bl.a. om den studerendes muligheder for sammensætning af valgmoduler under hensyntagen til den studerendes ønskede faglige profil og til arbejdsmarkedets behov. Den enkelte uddannelsesinstitution fastsætter nærmere kriterier for oprettelse og samlæsning af hold. Der oprettes hold til de valgfrie moduler ved min. 20 antal tilmeldte studerende. Yderligere beskrivelse af de valgfrie moduler findes på Praktik I praktikken er de studerende i praktik på en offentlig eller privat arbejdsplads, hvor de skal beskæftige sig med fagrelevante opgaver. Efter praktikken udarbejder de studerende en praktikrapport, som skal bestås for samlet set at have bestået praktikken. Uddannelsesinstitutionen indgår aftaler med offentlige og privat arbejdspladser om relevante praktikpladser i institutionens praktikområde (Fyn, Langeland, de sydfynske øer, Fredericia og Vejle). De studerende har mulighed for at prioritere deres ønsker til praktiksted ud fra en liste over uddannelsesinstitutionens aftaler om praktik. Uddannelsesinstitutionen fordeler herefter praktikstederne, men kan ikke garantere, at alle studerende får deres ønsker opfyldt. De studerende har mulighed for selv at søge en praktikplads på en offentlig eller privat arbejdsplads. Inden den studerende kontakter en arbejdsplads med henblik på at indgå en aftale om praktik, skal det aftales med uddannelsesinstitutionen. Når studerende selv indgår en aftale om praktik, skal praktikstedet udarbejde en beskrivelse af praktikpladsen, som skal godkendes af uddannelsesinstitutionen. I godkendelsen vurderes arbejdspladsens relevans for uddannelsen, arbejdspladsens mulighed for at opfylde krav til praktikken samt deres mulighed for at yde praktikvejledning under forløbet. 32

34 Under praktikken er de studerende berettiget til SU samt Ungdomskort. Praktikken indebærer tidsmæssigt en arbejdsuge, der svarer til en fuldtidsstilling. Hertil kommer transporttid til og fra praktikstedet. Uddannelsesinstitutionen har det overordnede ansvar for praktikken, herunder at informere om gældende regler samt forberede praktikstedet og den studerende på praktikken. For yderlige information om praktikken henvises til Praktikhåndbogen, der bliver udarbejdet for hvert hold studerende. 3.3 Prøver Uddannelsen indeholder følgende prøver: Semester Modul Prøve ECTSpoint Individuel/ Grupper Censur Bedømmelse 15 Individuel Intern* Bestået/ Ikke bestået 1 1 Mundtlig prøve med udgangspunkt i en af de obligatoriske opgaver Bedømmelsesgrundlag: Den skriftlige del indgår ikke i bedømmelsesgrundlaget, men er en forudsætning for at deltage i prøven 2 24 timers skriftlig prøve med udgangspunkt i en case fra praksis timers skriftlig prøve 15 Individuel Intern* 7-trins-skala 15 Individuel Intern* 7-trins-skala 4 Mundtlig prøve med udgangspunkt i et skriftligt projekt Bedømmelsesgrundlag: Både den skriftlige del og den mundtlige del indgår i bedømmelsesgrundlaget, og der foreta- 15 Individuel eller grupper på 2-7 studerende Ekstern* 7-trins-skala 33

35 ges en samlet vurdering af begge dele timers skriftlig prøve 6 Mundtlig prøve med udgangspunkt i en case fra praksis 15 Individuel Intern 7-trins-skala 15 Individuel Ekstern 7-trins-skala Semester Modul Prøve ECTSpoint Individuel/ Grupper Censur Bedømmelse 4 7 Valgmodul: Se 8 Valgmodul: Se Valgmodul: Se 10 Valgmodul: Se 15 Se 15 Se 15 Se 15 Se Semester Modul Prøve ECTSpoint Individuel/ Grupper Censur Bedømmelse 6 11 Skriftlig praktikrapport med mundtlig tilbagemelding 7 12 Mundtlig prøve med udgangspunkt i en skriftlig synopsis 30 Individuel Intern 7-trins-skala 10 Individuel Intern 7-trins-skala Bedømmelsesgrundlag: Både den skriftlige del og den mundtlige del indgår i bedømmelsesgrundlaget, og der foretages en samlet vurdering af begge dele 13 Mundtlig prøve med udgangspunkt i et skriftligt bachelorprojekt 20 Individuel eller grupper på 2-7 studerende Ekstern 7-trins-skala 34

36 Bedømmelsesgrundlag: Både den skriftlige del og den mundtlige del indgår i bedømmelsesgrundlaget, og der foretages en samlet vurdering af begge dele * 1. årsprøven udgøres af de fire modulprøver på 1. studieår (1.-4. semester). ** Min. 30 ECTS-point valgmoduler afsluttes med en ekstern bedømt eksamen. Gruppeprøver Ved skriftlige opgaver udarbejdet i grupper skal det tydeligt fremgå, hvilken studerende der har udarbejdet de enkelte dele af opgaven. Tilmelding til prøver Alle studerende er automatisk tilmeldt alle prøver på uddannelser, indtil alle prøver er bestået. Studerende kan kun afmelde sig en prøve på grund af sygdom eller anden dokumenteret grund. Sygeprøve Studerende, der ikke har bestået en prøve pga. sygdom, er automatisk tilmeldt den pågældende prøve, næste gang prøven afholdes. skal aflevere dokumentation for sygdom på prøvetidspunktet til uddannelsesstedet senest 7 dage efter prøvetidspunktet. Hvis den studerende ikke afleverer dokumentation for sygdom, betragtes prøven mht. antal prøveforsøg som påbegyndt, og den studerende bliver registret for at have brugt et prøveforsøg. Omprøve Studerende, der ikke har bestået en prøve, er automatisk tilmeldt den pågældende prøve, næste gang denne prøve afholdes. Deltagelsespligt og aflevering af opgaver Ved hvert modul er eventuel deltagelsespligt og aflevering af opgaver, der er en forudsætning for deltagelse i en prøve, beskrevet. 35

37 Prøveforsøg Alle studerende har i alt 3 prøveforsøg til hver prøve. En bestået prøve kan ikke tages om. 1. årsprøve Alle prøver på uddannelsens første studieår (Modul 1-4) skal være bestået inden udgangen af den studerendes andet studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte på uddannelsen. Særlige prøvevilkår Uddannelsesinstitutionen tilbyder særlige prøvevilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, til studerende med tilsvarende vanskeligheder samt til studerende med et andet modersmål end dansk, når institutionen vurderer, at dette er nødvendigt for at ligestille disse studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en ændring af prøvens niveau. Brug af hjælpemidler Alle hjælpemidler er tilladte ved alle prøver, medmindre der er fastsat særlige begrænsninger for den enkelte prøve. Eksamenssnyd: Brug af egne og andres arbejder En studerende, der anvender eget tidligere bedømt arbejde, eller udgiver en andens arbejde for sit eget, bliver af uddannelsesinstitutionen bortvist fra prøven. En bortvisning medfører, at en eventuel karakter for den pågældende prøve bortfalder, og at den studerende har brugt et prøveforsøg. Eksamenssnyd: Uretmæssig hjælp En studerende, der under en prøve skaffer sig eller giver en anden studerende uretmæssig hjælp til besvarelse af en opgave eller benytter ikke tilladte hjælpemidler, bliver af uddannelsesinstitutionen bortvist fra prøven. En bortvisning medfører, at en eventuel karakter for den pågældende prøve bortfalder, og at den studerende har brugt et prøveforsøg. Ved særlig grove eller gentagne tilfælde af eksamenssnyd bortvises den studerende fra uddannelsen. Yderligere informationer fremgår af uddannelsens folder om eksamenssnyd. Forstyrrende adfærd ved eksamen En studerende, der udviser forstyrrende adfærd, kan af uddannelsesinstitutionen bortvises fra prøven. I mindre alvorlige tilfælde giver uddannelsesinstitutionen først en advarsel. En bortvisning medfører, at en eventuel karakter for den pågældende prøve bortfalder, og at den studerende har brugt et prøveforsøg. 36

38 Formulerings- og staveevne Studerendes formulerings- og staveevne indgår i den samlede bedømmelse af eksamenspræstationen i alle prøver. Det anvendte sprog ved prøver Alle prøver aflægges på dansk. Klager over prøver Klager over prøver indgives individuelt af den studerende til uddannelseschefen. Klagen skal være skriftlig og begrundet, og den skal indgives senest 2 uger efter, at bedømmelsen af prøven er bekendtgjort. Klagen kan vedrøre: Eksaminationsgrundlaget, herunder prøvespørgsmål, opgaver og lignende, samt dets forhold til uddannelsens mål og krav, Prøveforløbet eller Bedømmelsen Studerende, der ønsker at klage over prøven, opfordres til at kontakte uddannelsesinstitutionen inden den studerende indgiver sin klage, for at modtage vejledning om proceduren ved klager over prøver. Eksamensbekendtgørelse For yderligere informationer om prøver og eksamen henvises til den gældende eksamensbekendtgørelse. 3.4 Undervisnings- og arbejdsformer Studieformer Uddannelsen har to studieformer; en ordinær studieform og en IT-baseret studieform. Begge studieformer udgør en fuldtidsuddannelse på i alt 210 ECTS-point. 37

39 Ordinær studieform Den ordinære studieform er kendetegnet ved at have skemalagt undervisning på uddannelsesstedet næsten hver uge. Derudover arbejder de studerende med projekter og får vejledning ved underviserne. IT-baseret studieform Den IT-baserede studieform er kendetegnet ved at have indkaldt skemalagt undervisning 1-2 dage ca. hver 3. uge på uddannelsesstedet. Udover den planlagte undervisning, knytter der sig digitaliseret undervisning og vejledning til de enkelte moduler og den/de studerendes læring struktureres af opgaver, der skal arbejdes med individuelt eller i studieteams Studieaktivitetsmodellen Administrationsbacheloruddannelsen er tilrettelagt i overensstemmelse med Studieaktivitetsmodellen, der er udviklet af Professionshøjskolerne i Danmark. Formålet er at sikre en så høj kvalitet i anvendelsen af studie- og arbejdsformer som muligt, samt at gøre det så klart som muligt for studerende, hvad der forventes i form af selvstudier, samt hvad der forventes i forhold til deltagelse i planlagte læringsaktiviteter. Uddannelsen er tilrettelagt med en gennemsnitlig studieaktivitet (arbejdsbyrde) for den studerende svarende til en arbejdsuge på 40 timer. Som del af denne studieaktivitet deltager de studerende i undervisning og vejledning, og de arbejder selvstændigt eller i grupper med opgaver, forberedelse, projektarbejde, praksisundersøgelser mv. Et semester består af 20 uger. I hver uge forventes de studerende at bruge 40 timer på studiet. Det giver i alt 800 arbejdstimer for den studerende på et semester. De første 5 semestre er opdelt i afsluttede moduler á 15 ECTS-point, der strækker sig over 10 arbejdsuger. De studerendes arbejdstid til et modul udgør 400 arbejdstimer: Dele af studieaktiviteterne er direkte planlagte og skemalagte fra uddannelsens side, og andre dele er den studerende selv ansvarlig for. Det er et krav fra uddannelsens side, at den studerende er studieaktiv. Det betyder, at det er den studerendes eget ansvar at deltage i planlagte studieaktiviteter samt på eget initiativ at opsøge og udvikle supplerende viden, øve sig mv. i overensstemmelse med studieaktivitetsmodellen. Dette kan ske selvstændigt eller i samarbejde med andre studerende, aftagere eller borgere. Videre forventes den studerende at bidrage til udvikling af det fælles læringsmiljø for på den måde at styrke kvaliteten i såvel egen uddannelse som i uddannelserne i University College Lillebælt generelt. 38

40 Mål for læringsudbyttet, studieaktivitetsmodellen og læringsplaner De enkelte modulers læringsmål (mål for læringsudbyttet) omfatter den viden, de færdigheder og de kompetencer, som en administrationsbachelor skal opnå gennem uddannelsen. Tilegnelsen af viden, færdigheder og kompetencer sker for den enkelte studerende gennem en række forskelligartede studieaktiviteter (studie- og arbejdsformer), hvor nogle aktiviteter mere retter sig mod tilegnelse af viden, andre mod udvikling af færdigheder og atter andre mod opbygning af kompetencer. Administrationsbacheloruddannelsen er tilrettelagt ud fra studieaktivitetsmodellens grundlæggende 4 kvadranter, som er illustreret i nedenstående figur: Viden i fokus Holdbaseret underviseroplæg Forelæsninger Faglige diskussioner Faglige øvelser Initieret af undervisere Færdigheder i fokus Arbejde i studigrupper Individuel opgaveløsning Praksisbesøg Opponering ml. studigrupper Undervisning Studieopgaver og øvelser Deltagelse af undervisere og studerende Refleksion og formidling Fordybelse og forberedelse 3 Deltagelse af studerende Kompetencer i fokus Opponering Fremlæggelser og oplæg Underviser- og vejlederfeedback på opgaver Egen læring i fokus IT-baseret læringsobjekter Opponentoplæg Læsning af pensum Initieret helt eller delvist af studerende Studerende ved Administrationsbacheloruddannelsen deltager i mange forskellige typer af læringsaktiviteter igennem uddannelsen. Alle disse forskellige aktiviteter rummes i ovenstående figur, som illustrerer fire forskellige hovedtyper af studieaktiviteter, hvor der stilles forskellige forventninger til undervisere og studerende. 39

41 Studieaktivitetsmodellen er opdelt efter to hovedlinjer: A) den vertikale linje der deler modellen op i to halvcirkler. Den venstre halvcirkel dækker aktiviteter, hvor studerende er sammen med en underviser om en studieaktivitet; den højre halvcirkel dækker aktiviteter, hvor den studerende arbejder selvstændigt eller i studieteams uden direkte kontakt til en underviser. B) Den horisontale linje deler ligeledes modellen op i to halvcirkler. I den øverste halvcirkel er den studerende deltagende i studieaktiviteter, der er initieret af underviseren; i den nederste halvcirkel initierer den studerende selv den konkrete studieaktivitet selvstændigt eller i studieteams. Denne model giver 4 kvadranter: Første kvadrant dækker over studieformer, hvor underviser er initiativtager, og hvor underviser og studerende er sammen om aktiviteten. I denne kvadrant falder traditionel undervisning, forelæsning, vejledning mv. Det kan også dække over vejledningsaktiviteter, hvor studerende eller grupper af studerende møder underviser over nettet. Det er særligt uddannelsens videns-mål, som er i fokus i denne kvadrant. Anden kvadrant dækker over studieformer, hvor underviser er initiativtager, men hvor studerende selvstændigt eller i studieteams f.eks. gennemgår og sætter sig ind i indholdet af et IT-baseret læringsobjekt, arbejder med opgaver stillet af underviser og lign. Det er her særligt uddannelsens færdigheds-mål som er i fokus i denne kvadrant. Tredje kvadrant rummer studerendes generelle forberedelse til projektarbejde, undervisning, eksamen mv. samt selvstændigt arbejde med supplerende videnssøgning, vidensproduktion, øvelse mv. Det er det selvstændige arbejde, der er i fokus her. Fjerde kvadrant dækker over studieformer, hvor studerende selvstændigt igangsætter aktiviteten. Det kan være præsentationer af projektarbejder, hvor underviser er til stede og giver umiddelbar feedback på produktet og lign. Det er særligt uddannelsens kompetence-mål, der er i fokus i denne kvadrant. I beskrivelsen af uddannelsens enkelte moduler forefindes en skønsmæssig opdeling af studieaktiviteterne i de 4 kvadranter. kan her direkte se, med hvilken vægt studieaktiviteterne falder inden for de 4 kvadranter og dermed se, hvad den studerende kan forvente, og hvad der forventes af den studerende ift. deltagelse, selvstændigt arbejde mv. Som tommelfingerregel planlægges uddannelsen med en obligatorisk litteraturmængde svarende til sider pr. ECTS-point. Dvs. den samlede obligatoriske litteraturmængde pr. semester udgør ca sider. Den obligatoriske litteratur danner grundlag for uddannelsens prøver. Udover den obligatoriske litteratur forventes det, at den studerende sætter sig ind i de læringsobjekter, der knytter sig til de enkelte moduler og semestre, samt at den studerende orienterer sig selvstændigt i supplerende litteratur og studieobjekter såvel på eget initiativ som ift. supplerende litteratur, film, mv. der henvises til fra uddannelsens undervisere. Det er undervisningen og vejledningens formål at berede en indgang til temaerne og modulets pensum, samt at skabe en rød tråd i uddannelsens faglige indhold og lægge klare professionsfaglige 40

42 perspektiver på indholdet. Det kan dog ikke forventes, at hele pensum gennemgås i traditionel forstand. Det er den studerendes eget ansvar at planlægge læsning af pensum og supplerende litteratur. Læringsplaner Der udarbejdes en læringsplan for hvert modul. Det enkelte moduls studieaktiviteter er i læringsplanen opdelt i 4 kolonner svarende til hver sin kvadrant i studieaktivitetsmodellen. Fordelingen på de enkelte kvadranter er for det enkelte modul afhængig af, hvilke læringsmål, der skal opfyldes. Kolonnen for første kvadrant viser tilrettelæggelsen af holdundervisning, forelæsning, vejledning m.v. Emne, tid, sted og underviser vil fremgå af planen og vil være skemalagt. Kolonnen for anden kvadrant viser, hvor meget den studerende skal arbejde i studieteams, med projektopgaver, individuelle opgaver, studiebesøg og praktik. En del af aktiviteten vil være skemalagt. Kolonnen for tredje kvadrant viser omfanget af den studerendes forberedelsesaktivitet i forbindelse med læsning af pensum til undervisning og eksamen, projektarbejde, selvstændig opgaveløsning, øvelse, supplerende videnssøgning m.v. Her er der tale om studieaktiviteter, der stort set ikke skemalægges. Kolonnen for fjerde kvadrant viser tilrettelæggelsen af forskellige former for øvelser, træning i kommunikation og sagsbehandling, forberedelse af præsentationer m.v. under forskellige former for medvirken af undervisere. Undervisnings- og arbejdsformer Uddannelsens moduler tilrettelæges efter en grundstruktur, som er fælles for de to studieformer (hhv. ordinær og IT-baseret), dvs. modulerne har samme grundstruktur for alle studerende, men med fleksibel tilrettelæggelsesform som muliggør forskellige herunder IT-baserede undervisningsog arbejdsformer. Undervisningsformer Undervisningsformerne vil veksle mellem holdbaseret underviseroplæg, forelæsninger, digitaliseret undervisning (læringsobjekter), og underviserfeedback i forbindelse med fremlæggelser og opponeringsforløb samt vejledning. Underviserfeedback og vejledning foregår IT-baseret såvel som ved fremmøde, og afhængig af opgaven kan det foregå i grupper eller individuelt. Arbejdsformer 41

43 Arbejdsformerne vil veksle mellem individuelle studieaktiviteter, arbejde i studieteam og samarbejde i forbindelse med feedbackopgaver (opponeringsforløb). De individuelle studieaktiviteter indeholder projektarbejde, rapportskrivning, løsning af studieopgaver, forberedelse af opponentoplæg og forberedelse til undervisning og eksamen mm. Arbejde i studieteam vil indeholde løsning af studieopgaver fx cases, projektarbejde, gennemførelse af undersøgelser, faglige diskussioner mm. Arbejdsformernes sammenhæng med prøveformer Arbejdsformerne er tilrettelagt således, at de understøtter modulets prøveformer. Det vil i praksis sige, at der er moduler, hvor en stor del af arbejdet er individuelt tilrettelagt, og hvor modulet afsluttes med en individuel eksamen, mens andre moduler er baseret på arbejde i team, og hvor modulet afsluttes med en gruppeeksamen. Modulerne er opbygget således, at der i hvert modul er en række opgaver med afleveringspligt. De fleste moduler afsluttes med en eksamen med afsæt i en eller flere af opgaverne med afleveringspligt, samt et spørgsmål der trækkes i hele pensum. Modul 10 uger Nedenstående model opdeler uddannelsens 15 ECTS-point moduler (med en varighed på i alt 10 studieuger) i 3 temaforløb à 3 uger, dvs. i alt 9 uger, hertil kommer et prøveforløb på 1 uge. 3 uger Tema 3 uger Tema 3 uger Tema 1 uge fælles prøve For begge tilrettelæggelsesformer gælder, at der som en central del af de studerendes læringsforløb i de tre temaer knytter sig opgaver, som sikrer, at alle studerende på modulet bliver udfordret i overensstemmelse med studieaktivitetsmodellens krav. 42

44 Eksempel på modulforløb Tilrettelæggelsesform A B Tema 1 Tema 2 Tema 3 Prøve Intro til modulet Intro til tema 1 Ordinære hold Aktiviteter: Undervisning, forberedelse, vejledning, teamarbejde, feedback, praksisbesøg Tema afsluttes med en skriftlig opgave IT-baseret hold Aktiviteter: Undervisning, forberedelse, vejledning, teamarbejde, feedback Opsamling på tema 1 Intro til tema 2 Ordinære hold Aktiviteter: Undervisning, forberedelse, vejledning, teamarbejde, feedback, praksisbesøg Tema afsluttes med mundtlig fremlæggelse IT-baseret hold Aktiviteter: Undervisning, forberedelse, vejledning, teamarbejde, feedback Opsamling på tema 2 Intro til tema 3 Ordinære hold Aktiviteter: Undervisning, forberedelse, vejledning, teamarbejde, feedback, praksisbesøg Tema afsluttes med en skriftlig opgave IT-basseret hold Aktiviteter: Undervisning, forberedelse, vejledning, teamarbejde, feedback Opsamling på tema 3 Opsamling på modulet og intro til prøve Deltagelse i prøve Tema afsluttes med en skriftlig opgave Tema afsluttes med mundtlig fremlæggelse Tema afsluttes med en skriftlig opgave Uddybning af eksempel Aktiviteter i begge tilrettelæggelsesformer er intro og opsamling på temaforløbene. Videre udarbejdes læringsobjekter (digitaliseret undervisning), som lægges ud på Fronter og anvendes af begge studieformer. De tre temaer er struktureret på følgende måde: Udover 1. undervisningsdag, som indeholder en introduktion til hele modulet, er temaerne bygget om med en introdag for begge studieformer. Tema og arbejdsformer introduceres her. 43

45 For tilrettelæggelsesform A følger en periode på tolv/tretten dage med undervisning, praksisbesøg, teamarbejde og vejledning tilrettelagt omkring temaet. For tilrettelæggelsesform B følger en periode på tolv/tretten dage med IT-baseret studieteamarbejde og vejledning omkring temaet. Udover introduktion til temaerne foreligger læringsobjekter med teori-fremstillelse, case-materiale mv. Opgaverne har et omfang og en karakter, som strukturerer de studerendes læring i overensstemmelse med studieaktivitetsmodellens krav. De enkelte temaer afsluttes med en opsamling. Uddannelsens moduler evalueres i en skiftende turnus. I modulets sidste uge afvikles den fælles prøve. Læringsobjekter: Undervisningen understøttes af læringsobjekter, som indeholder digitaliseret faglig og professionsfaglig formidling. Eksempel på et læringsobjekt: Et streamet undervisningsforløb af en varighed på ca minutter, hvor den visuelle del består af fx en PowerPoint-præsentation, som ift. den auditive del, speakes. Et læringsobjekt kan også indeholde filmklip og andet digitaliseret materiale. Læringsobjekter bruges på tværs af begge tilrettelæggelsesformer. Der tilrettelægges i snit imellem 5 og 20 læringsobjekter til hvert tema. 3.5 Gennemførsel Orlov Generelt kan en studerende søge om orlov i forbindelse med: Barsel eller adoption (se Barselsorlov) Sygdom Militærtjeneste Kontraktlige forpligtelser med forsvaret i forbindelse med FN-tjeneste m.m. Hvornår kan man søge om orlov? Orlov kan som udgangspunkt først bevilges efter gennemførelse af 1. studieår med alle tilhørende prøver og forudgående godkendelse af eventuelle obligatoriske forhold. Dette gælder ikke for orlov pga. barsel, adoption eller sygdom. Betingelser under orloven kan i orlovsperioden ikke deltage i undervisningen og kan i et semester, hvor der bevilget orlov, ikke indstille sig til eksamen. Orlovens varighed Orloven kan søges for ½ studieår ad gangen. 44

46 Ansøgning om orlov Hvis en studerende ønsker at søge om orlov, bør den studerende altid kontakte uddannelsens studievejleder for at få vejledning. Ansøgning om orlov afleveres herefter skriftligt til studievejlederen. Ansøgningen om orlov skal afleveres senest den 1. juni ved ønske om orlov pr. 1. september og senest den 1. november ved ønske om orlov pr. 1. februar. Særlige vilkår Orlov, som medfører forlængelse af studiet ud over de fastsatte maksimale 5 ½ år kan efter uddannelseschefens vurdering i hvert enkelt tilfælde gives ved: Barsel eller adoption Sygdom Militærtjeneste Særlige forhold Uddannelseschefen kan desuden dispensere fra orlovsreglerne, hvis helt særlige forhold taler herfor. Barselsorlov Barselorlov kan gives under hele studieforløbet. Betingelser Studerende på barselsorlov har ret til at følge undervisningen og gå til eksamen under orloven i det omfang, den studerende selv ønsker det. Varighed Barselsorlov gives som udgangspunkt for et halvt eller et helt år ad gangen, men der kan dog søges om andre perioder. Barselsorlov kan gives midt i et semester, selvom dette er påbegyndt. Ansøgning/meddelelse om barselsorlov Studerende, der ønsker at holde barselsorlov, skal kontakte en studievejleder inden barselsorloven, for at aftale barselsorlovens varighed. skal herefter selv ændre sine SU-forhold. Ansøgninger om orlov behandles efter den gældende Bekendtgørelse om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. 45

47 Overflytning En studerende, der ønsker at søge om overflytning til Administrationsbacheloruddannelsen på en anden uddannelsesinstitution, skal kontakte en studiekoordinator/studievejleder angående informationer om proceduren for overflytninger. Overflytning kan tidligst ske, når 1. studieår er bestået og kun såfremt den modtagende uddannelsesinstitution har ledige studiepladser. Dispensation forudsætter altid en skriftlig begrundet ansøgning. skal udfylde et ansøgningsskema, som kan hentes hos studievejlederen. Den nuværende uddannelsesinstitution sender ansøgningen videre til den modtagende uddannelsesinstitution, der behandler ansøgningen. Ansøgningen skal afleveres senest d. 1. juni ved ønske om overflytning pr. 1. september, og senest d. 1. december ved ønske om overflytning pr. 1. februar. Ved overflytning til Administrationsbacheloruddannelsen på en anden uddannelsesinstitution bliver eksamensresultaterne overført. Dette lader sig gøre, da Administrationsbacheloruddannelsen har samme studieordning på landsplan. Merit Studerende kan søge om merit for dele af uddannelsen, hvis de har gennemført tilsvarende dele på andre uddannelser. Der gives kun merit for prøver. Ansøgeren skal i ansøgningen beskrive og dokumentere de dele, der søges merit for. Dokumentation kan være kursusbeskrivelser, uddannelsesbeskrivelser samt kursusbeviser og eksamensbeviser. Uddannelsesinstitutionen vurderer herefter, om ansøgeren kan få merit og giver ansøgeren skriftlig vurdering. Vi anbefaler, at studerende kontakter en studiekoordinator for at høre om processen for meritansøgning og meritvurdering, inden den studerende udarbejder og sender sin ansøgning. Ophør Studerende, der ønsker at ophøre på uddannelsen før uddannelsens afslutning, skal aflevere en skriftlig meddelelse til uddannelsesinstitutionen. Vi anbefaler, at studerende kontakter en studievejleder, inden den studerende tager den endelige beslutning om at ophøre på studiet. 46

48 Studerende, der ikke deltager aktivt i studiet igennem længere tid i hverken undervisning, teamarbejde eller projektarbejde, og hvor uddannelsesinstitutionen ikke er bekendt med årsagen, vil blive kontaktet af en studievejleder med tilbud om en studievejledningssamtale. Hvis den studerende ikke reagerer på studievejlederens henvendelse, kan uddannelsesinstitutionen beslutte, at den pågældende studerendes studieforløb skal ophøre. Uddannelsen skal være afsluttet senest 5 ½ år efter studiestart. Der kan dispenseres fra dette, hvis forlængelsen er begrundet i sygdom, barsel, adoption eller lignende. Dispensation forudsætter altid en skriftlig begrundet ansøgning. 3.6 Overgangsordninger Uddannelsesbekendtgørelse Uddannelsesinstitutionen kan tilrettelægge overgangsordninger, således at studerende, der følger uddannelsen efter uddannelsesbekendtgørelse, BEK nr. 202 af 27. marts 2008 om uddannelsen til professionsbachelor i offentlig administration, kan fortsætte uddannelsen efter reglerne i uddannelsesbekendtgørelsen, BEK nr. 912 af 04/07/13 om uddannelsen til professionsbachelor i offentlig administration. Studieordning Uddannelsesinstitutionen kan tilrettelægge overgangsordninger, således at studerende, der følger uddannelsen efter tidligere studieordninger, kan fortsætte uddannelsen efter reglerne i denne studieordning. Overgangsordninger forudsætter altid en individuel vurdering af den studerendes uddannelsessituation. 3.7 Dispensation Uddannelsesinstitutionen kan dispensere fra seneste afslutningstidspunkt, når det er begrundet i usædvanlige forhold. Uddannelsesinstitutionen kan i øvrigt dispensere fra de dele af denne studieordnings bestemmelser, der ikke er fastsat ved bekendtgørelse, når der foreligger usædvanlige forhold. Dispensation forudsætter altid en skriftlig begrundet ansøgning. 47

49 3.8 Klageadgang Klager over uddannelsesinstitutionens afgørelser kan indbringes for Uddannelsesministeriet (Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser), når klagen vedrører retlige spørgsmål. 48