Vandløbsloven det kommunale ansvar. Ved advokat Jacob Brandt, Bech-Bruun

Transkript

1 Vandløbsloven det kommunale ansvar Ved advokat Jacob Brandt, Bech-Bruun

2 Disposition Vandløbslovens formålsbestemmelse - 1 Nye regulativer med mindre grødeskæring for at opfylde vandrammedirektivet Generelt om erstatningssager på vandløbslovens område

3 Vandløbslovens formålsbestemmelse - 1 1, stk. 1: Ved denne lov tilstræbes at sikre, at vandløb kan benyttes til afledning af vand, navnlig overfladevand, spildevand og drænvand 1, stk. 2: Fastsættelse og gennemførelse af foranstaltninger efter loven skal ske under hensyntagen til de miljømæssige krav til vandløbskvaliteten, som fastsættes i henhold til anden lovgivning

4 Vandløbslovens formålsbestemmelse - 1 Citat fra By- og landskabsstyrelsens hjemmeside: Alle vandløb er omfattet af vandløbsloven der har til formål at sikre at vandløb kan benyttes til afledning af vand under hensyntagen til de natur- og miljømæssige krav til vandløbskvaliteten i henhold til anden lovgivning km vandløb er tillige omfattet af naturbeskyttelsesloven, der beskytter mod ændringer af tilstanden bortset fra sædvanlige vedligeholdelsesarbejder.

5 Vandløbslovens formålsbestemmelse - 1 To-leddet formål Vandafledning primært landbrugets afvandingsinteresse Vandløbskvalitet - miljømæssige hensyn Modsatrettede hensyn? Er der tale ligeværdige formål eller kan der opstilles en trinfølge?

6 Vandløbslovens formålsbestemmelse - 1 Betænkning vedr. revision af vandløbsloven Marts 1981 Den gl. vandløbslovs 2: Benyttelse af naturlige vandløb til afledning af vand har fortrinsret for al anden benyttelse af vandløbene Et enigt udvalg om den fremtidige ordning: det ved loven tilstræbes at sikre en vandløbskvalitet for det enkelte vandløb svarende til den målsætning, der følger af eller forudsættes af lovgivningen afvejning af de til de enkelte vandløb eller vandløbssystem knyttede interesser af såvel erhvervsmæssig som miljømæssige interesser

7 Vandløbslovens formålsbestemmelse - 1 Et enigt udvalg om den fremtidig ordning (fortsat): at der i almindelighed består et sådant sammenfald mellem vandløbslovens sigte og sigtet med miljøbeskyttelseslovgivningen i øvrigt, at jordbrugets afvandingsinteresser kan tilgodeses samtidigt med hensynet til de rekreative og andre miljømæssige aspekter af vandløbskvaliteten. Landbrugsministeriets mindretalsudtalelse: Landbrugsministeriet finder, at det under hensyn til afvandingens fundamentale betydning for jordbrugets udbyttemuligheder hverken vil være hensigtsmæssigt eller forsvarligt at ophæve den fortrinsstilling, som jordbrugets afvandingsinteresser har efter den gældende vandløbslov

8 Vandløbslovens formålsbestemmelse - 1 Hvad siger lovgiver? Lovforslagets bemærkninger: Med formålsbestemmelsen er det tilkendegivet, at det med loven tilstræbes, dels at sikre vandløbenes afledningsevne, dels at sikre en vandløbskvalitet for det enkelte vandløb svarende til den mål-sætning, der følger af eller forudsættes efter anden lovgivning Dette gælder såvel ved udarbejdelsen af regulativer for offentlige vandløb som afgørelse af enkeltsager, såvel som regulering og vedligeholdelse af vandløb, som ved anlæg i og ved vandløb

9 Vandløbslovens formålsbestemmelse - 1 Hvad siger den juridiske teori? Prof. dr. jur. Karsten Revsbech, Aarhus Universitet: Reguleringen i vandløbsloven er rettet mod både benyttelse og beskyttelse af overfladevand og skal ses i sammenhæng med reguleringen i bl.a. miljømålsloven. Eksempelvis skal admini-strationen af vandløbsloven ske i overensstemmelse med den vandplanlægning, der fastlægges i medfør af miljømåls-loven

10 Vandløbslovens formålsbestemmelse - 1 Hvad siger praksis? TfL : Overlandvæsenskommission: Vandløbsregulativ foreskrev, at grødeskæring skulle ske fra båd. Forhøjet vandstand afskar amtet fra at gennemføre vedligeholdelse efter regulativet. Vedligeholdelse med mejekurv og le kunne have afværget oversvømmelsesskade. Regulativbestemmelser om grødeskæring fra båd begrundet i hensyn til miljøet var berettiget. Regulativmæssig vedligeholdelse iværksat uden ugrundet ophold, da dette blev muligt, betød, at amtet ikke blev anset erstatningspligtig.

11 Mejekurv

12 Vandløbslovens formålsbestemmelse - 1 Konklusion: Kan miljøformål forfølges under vandløbsloven? KLART JA! Vandafledningsformålet og miljøformålet er ligeværdige formål under vandløbsloven. Klart opgør med vandafledningens fortrinsret i forarbejderne til 1982-loven.

13 Nye regulativer med mindre grødeskæring for at opfylde vandrammedirektivet Regulering eller naturlig udvikling? Kan kommuner pådrage sig et erstatningsansvar ved fastsættelse af regulativ med mindre grødeskæring?

14 Vandrammedirektivets formål Fra By- og landskabsstyrelsens hjemmeside: Formålet med vandrammedirektivet er at sikre beskyttelse af vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand. Dette skal bl.a. ske ved at forebygge yderligere forringelse og beskytte og forbedre vandøkosystemernes tilstand. Vandrammedirektivet er hovedsageligt implementeret ved miljømålsloven.

15 Vandløbslovens formålsbestemmelse - 1 Hvad siger den juridiske teori? Prof. dr. jur. Karsten Revsbech, Aarhus Universitet: Reguleringen i vandløbsloven er rettet mod både benyttelse og beskyttelse af overfladevand og skal ses i sammenhæng med reguleringen i bl.a. miljømålsloven. Eksempelvis skal admini-strationen af vandløbsloven ske i overensstemmelse med den vandplanlægning, der fastlægges i medfør af miljømåls-loven

16 Nye regulativer med mindre grødeskæring Kommunen fastsætter efter vandløbslovens 12, stk. 1, nr. 1 og 2: et regulativ, som foruden tydelig betegnelse af vandløbet skal indeholde bestemmelser om: 1. vandløbets skikkelse eller vandføringsevne, 2. vandløbets vedligeholdelse, jf. kapitel 7, Udgangspunktet i vandløbslovens 27, stk. 1: Vandløb skal vedligeholdes således, at det enkelte vandløbs skikkelse eller vandføringsevne ikke ændres.

17 Nye regulativer med mindre grødeskæring Den hyppigste form for vedligeholdelse er grødeskæring, dvs. at man mekanisk fjerner plantevæksten i vandløbet for at øge vandføringsevnen. Grødeskæringen skal ske i henhold til regulativet i forhold til beskæringens omfang, maskinvalg, tidsterminer og grødebortskaffelse. Det er altså nødvendigt med en ændring af regulativet, hvis der skal være mindre grødeskæring.

18 Nye regulativer med mindre grødeskæring Hvordan ændres et regulativ? Hver enkelt regulativ skal indeholde bestemmelser om revision af regulativet, jf. 3, nr. 13 i bek. 1437/2007. Tilføjelser og justeringer af regulativer kan udarbejdes i form af tillægsregulativer. Tillægsregulativer vedtages på samme måde som regulativerne.

19 Nye regulativer med mindre grødeskæring Regulering eller naturlig udvikling? Kan kommunens ændring af vedligeholdelsen efter regulativet betragtes som en regulering? Regulering er defineret i vandløbslovens 16: Ved regulering af et vandløb forstås ændring af vandløbets skikkelse, herunder vandløbets forløb, bredde, bundkote og skråningsanlæg, medmindre foranstaltningerne er omfattet af kapitel 8 eller kapitel 10.

20 Nye regulativer med mindre grødeskæring Hvis ændret regulativ med mindre grødeskæring betyder, at vandløbets skikkelse ændres gælder vandløbslovens 23: Enhver, der lider tab ved en regulering, jf. 16, ved forandring af vandstanden i en sø, jf. 18, eller ved anlæg af nyt vandløb, jf. 21, har ret til erstatning. Der er ikke udover reguleringserstatningsbestemmelsen - taget konkret stilling til ansvar for konsekvenser ved ændret regulativ med eksempelvis mindre vedligeholdelse.

21 Nye regulativer med mindre grødeskæring Hvad forstås ved skikkelse? Betænkning vedr. revision af vandløbsloven Marts 1981: Bestemmelser om den skikkelse, vandløbet skal have såsom dets beliggenhed, længde, dybde, bundbredde, skråningsanlæg og fald, om stenkisters og broers beskaffenhed, om diger og dæmninger, om flodemål og andre bestemmelser for de ved vandløbet liggende møller, eller andre opstemningsanlæg, om strømløb gennem søer og om udløbet i havet eller fjorde.

22 Nye regulativer med mindre grødeskæring Delkonklusion: Mindre grødeskæring kræver nye bestemmelser herom ved: revision af regulativ, eller tillægsregulativ Hvis ændret regulativ indebærer ændring af vandløbets skikkelse, vil der være tale om regulering, jf. vandløbslovens 16. Enhver, der lider et tab som følge af mindre grødeskæring, kan kræve erstatning efter vandløbslovens 23, hvis den formindskede grødeskæring har/får karakter af en ændring af vandløbets skikkelse.

23 Nye regulativer med mindre grødeskæring Kan kommunen blive erstatningspligtig, hvis den regulativfastsatte grødskæring medfører, at vandføringsevnen bliver så dårlig, at der opstår oversvømmelser med eksempelvis skader på afgrøder til følge? Dansk rets almindelige erstatningsbetingelser: Tab Culpa (ansvarsgrundlag) Årsagssammenhæng Påregnelighed

24 Nye regulativer med mindre grødeskæring Tab: Eksempelvis tab af grøder eller andet som følge af oversvømmelser. Culpa: Der skal være noget at bebrejde kommunen Er vedligeholdelsen udført i overensstemmelse med regulativet? Forfølger regulativet et legitimt formål under vandløbsloven saglige hensyn? Kunne vandløbskvaliteten være opnået på anden måde - proportionalitet? Er der et rimeligt forhold mellem hensynet til vandafledning og vandkvalitet i regulativet?

25 Nye regulativer med mindre grødeskæring Årsagssammenhæng: Er der sammenhæng mellem det lidte tab og den mindre grødeskæring? Påregnelighed: Kunne kommunen ved vedtagelsen af regulativet have forudset, at der ville komme oversvømmelser med risici for tab som følge af den mindre grødeskæring?

26 Nye regulativer med mindre grødeskæring Miljøstyrelsens brev af 31. juli 1984, j.nr. M 22-1: de i vandløbsregulativerne fastsatte krav til vandløbets tværsnitsareal, fald m.v. i mange tilfælde er fastlagt således, at der er en statistisk risiko for oversvømmelse (i gennemsnit f.eks. hvert andet, hvert femte eller hvert tiende år) udløst af ekstreme nedbørseller afstrømningsforhold (tøbrud). Det er umuligt at dimensionere vandløb således, at de kan aflede enhver tænkelig vandmængde uden oversvømmelse.

27 Nye regulativer med mindre grødeskæring Konklusion: Alting med måde. Vandløb skal ikke kunne aflede enhver mulig vandmængde. Der skal noget til, før kommunen bliver erstatningsansvarlig.

28 Generelt om erstatningssager på vandløbslovens område Erstatningssager på vandløbslovens område handler typisk om skader som følge af oversvømmelse Ofte uenighed om vedligeholdelsen: Har kommunen udført tilstrækkelig vedligeholdelse? Har kommunen overholdt sin tilsynsforpligtelse? Har kommunen handlet hurtigt nok?

29 Erstatningssager og vandløbsloven U H: Tilsidesættelse af regulativet Regulativ fastsatte frist for oprensning af vandløb til 15. sept. Oprensning først gennemført den 10. oktober Sognerådet havde på landmandens foranledning ved selvsyn konstateret oversvømmelser den 22. august. Herefter givet tilsagn om oprensning, men den blev ikke gennemført Ved ikke at drage omsorg for rettidig gennemførelse af oprensningen havde sognerådet udvist en forsømmelse, som medførte erstatningspligt. Resultat: Erstatning for høstskader

30 Erstatningssager og vandløbsloven MAD V: Vedligeholdelse efter regulativ Afgrødetab som følge af oversvømmelse af marker. Vedligeholdelsesnorm vedtaget i regulativ fra Videreført i tillægsregulativ fra 1988 og nyt regulativ fra Mere intensiv vedligeholdelse i perioden Havde landmanden en berettiget forventning som følge af kommunens adfærd i perioden ? Landsretten konstaterede, at amtet havde overholdt regulativet, og amtet var derfor ikke erstatningspligtig.

31 Erstatningssager og vandløbsloven TfL : Mindre afvigelse fra regulativ Kraftige regnskyl førte til oversvømmelser af mark, og der blev krævet erstatning for afgrødetab (3,5 mio. kr.). Kommunen havde i mindre omfang afveget regulativets vedligeholdelsesbestemmelser. Vandføringsevnen var identisk eller bedre end den, som kunne forventes efter regulativmæssig korrekt vedligeholdelse. Overlandvæsenkommissionen fandt, at vedligeholdelse i strid med regulativet kun er ansvarspådragende, hvis vandføringsevnen påvirkes.

32 Erstatningssager og vandløbsloven U H: Kommunens reaktionspligt? Oversvømmelse af porremark, da vandløb ikke kunne klare presset ved tøbrud. LR og HR enige om, at der ikke var tale om mangelfuld oprensning. LR: Kommunen burde have undersøgt forholdene og iværksat tiltag. HR: Kommunen havde ikke pligt til at fjerne is og sne fra vandløbet.

33 Bech-Bruun Nyheder Elektronisk nyhedsbrev ni gange årligt Indeholder korte nyheder, der giver overblik over den juridiske udvikling Udsendes gratis til abonnenter Nyhedsbrevet tilpasses efter dine interesseområder Vores jurister rapporterer om udviklingen inden for 20 forretningsområder Du vælger selv, hvilke områder du ønsker at modtage nyheder inden for Tilmeld dig: Se nyhedsbrevet, og tilmeld dig på under publikationer Eller aflever dit visitkort til Bech-Bruuns repræsentant ved dette møde