Psykosocial indsats i kræftramte familier med børn under 18 år
|
|
|
- Julius Astrup
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Psykosocial indsats i kræftramte familier med børn under 18 år Et udviklingsarbejde støttet af Trygfonden i samarbejde med Palliativt Team Fyn Projektgruppe Cand. Psyk., Sundhedspsykolog Inge Merete Manuel Socialrådgiver Lisbeth Langkilde Overlæge, p.hd. Anette Damkier
2 Struktur i oplægget Formål Metode Familierne i projektet Resultater Evaluering fra de efterlevende Perspektivering
3 Projektets formål Identifikation af forældrenes behov Identifikation af områder for indsats Indsamling af viden Indsamle viden til Modeludvikling
4 Metode 1 Struktur Integreret del af PTF s s samlede indsats Samtaler i hjemmet med Familieteamet Samtaler efter behov før f r og efter dødsfaldd dsfald Afslutning og evaluering seks måneder m efter dødsfalddsfald
5 Metode 2 Procesbaserede, terapeutiske samtaler Anerkendelse og støtte tte Afklare problemområder Tilskynde til problemløsning Skabe fokus Skabe retning for handling Tilskynde til åben kommunikation om emotionelt vanskelige emner
6 Metode 3 Konsulent og formidlerfunktion Rådgivning til forældre Samarbejde med daginstitution skole familieafdeling
7
8 Rekruttering Henviste til PTF Information om projekt ved første f besøg ved læge/sygeplejerskel Inklusionskriterier Mindst et barn under 18 år Patient eller partner talte og forstod dansk
9 Dataindsamling Samtaleskemaer Mycaw-skemaer Struktureret telefoninterview Evalueringsskema Spørgeskema om Vigtige temaer og emner
10 Familier i projekt 32 indgik - 43 henviste 63 % samboende med barnets anden forældre 9 % samlevende med ny partner 28 % fraskilte/aleneforældre ldre 20 familier deltog både b før f r og efter dødsfaldd dsfald 10 familier deltog kun under sygdomsforløb 2 familier indgik i projekt efter dødsfaldd dsfald
11 Børn Deltagelse i projekt 53 i alt Deltog i 18 % af samtalerne før f r dødsfaldd dsfald Deltog i 25 % af samtalerne efter dødsfaldd dsfald Efterlevende forældre Alle deltog i afsluttende telefoninterview og størsteparten udfyldte evalueringsskema og skema om vigtige temaer Samtaler 160 i alt 89 inden dødsfald, d dsfald, 71 efter dødsfaldd dsfald 3 samtaler inden og 3 samtaler efter dødsfald d dsfald i gennemsnit
12 Forældrenes bekymringer generelt Hvordan informere barnet? Barnets måde m at håndtere h situationen påp Vil barnet fåf psykiske mén? Skilsmissefamilier: Barnets fortsatte kontakt og trivsel
13 Forældrenes bekymringer i forhold til dødend den Hvordan forberedes barnet påp dødsfald dsfald og begravelse? Hvordan vil barnet reagere og håndtere h tabet? Belastning for barnet ved at forælderen dør r i hjemmet Skilsmissefamilier: hvor skal barnet bo efter dødsfald? d dsfald?
14 Resultater før f r dødsfald d dsfald 1 Information Usikkerhed om inddragelse af barnet Manglende information af barnet Skole og personligt netværk
15 Resultater før dødsfald 2 Kommunikation Ønske om samtale om overvejelser omkring børnene Dialog mellem forældre og barn Samtale med Familieteamet gjorde en forskel
16 Resultater før dødsfald 3 Støtte tte Sparsom kontakt til Professionelt hjælp Usikkerhed hos forældrene Brug for støtte tte
17 Resultater efter dødsfaldd dsfald God opmærksomhed Modvilje Kommunikativ tilbageholdenhed Vanskelighed ved at støtte tte op om barnet Behov for tilbud uden for hjemmet Trivsel i skolen seks mdr. efter dødsfaldd dsfald
18 6 mdr. efter dødsfaldd dsfald 68 % af børnene b havde modtaget støtte tte 37 % af forældrene havde søgt s støtte tte til sig selv 47 % af forældrene overvejede at søge s støtte tte 11 % var i tvivl, om de ville søge s støtte tte
19 Skilsmissefamilier 1 Før r dødsfaldd dsfald Dialog mellem forældrene Belastning ved at bo hos den syge forældre Hvor skal barnet bo efter dødsfald? d dsfald? Fremtidig relation til den syge forældres familie
20 Skilsmissefamilier 2 Efter dødsfaldd dsfald Erkendelse af barnets sorg og savn Støtte/hj tte/hjælp til at mindes og skabe relation til den afdøde de forælder Erkende vigtigheden i at bevare relationen til den afdødes des del af familien
21 Evaluering
22 Eksempler på evalueringsspørgsmål 1. Vi havde et uopfyldt behov for at have nogen at tale med om, hvordan vi bedst kunne støtte vores barn gennem den sidste del af sygdomsperioden før samtalerne med Familieteamet: stærkt uenig stærkt enig efter samtalerne med Familieteamet: stærkt uenig stærkt enig
23 Effekt af indsats før f r dødsfaldd dsfald (n=15)
24 Den efterlevendes evaluering 1 Effekt af indsats før f r dødsfaldd dsfald (n=14) i % 1. Stærkt uenig Større Selvsikkerhed Bedre Forståelse for barnets behov Bedre Håndtering Stærkt enig
25 Effekt af indsats efter dødsfaldd dsfald (n=15)
26 Den efterlevendes evaluering 2 Effekt af indsats efter dødsfaldd dsfald (n=16) i % 1. Stærkt uenig Større forståelse af, hvordan barnet støttes ttes Indsats gjort en forskel i håndtering / barnets sorg Har fået f den hjælp, de var brug for Stærkt enig
27 Behov for indsats Behov for indsats efter dødsfaldd dsfald (n=16) i % Behov for samtale i forhold til støtte tte til barn Bekymringer omkring barnet 1. Stærkt uenig Stærkt enig 50 38
28 Perspektivering 1 Hurtig introduktion af indsats Inddragelse af barnet Forældrenes håndteringh Barnets reaktioner og handlinger Behov for fokuseret indsats overfor familierne Vanskelig dialog mellem forældre og børnb Forberedelse af barnet påp forestående ende dødd
29 Perspektivering 2 Barrierer for åben og medinddragende kontakt til børneneb Voksnes forbehold Forældrenes usikkerhed Behov for fokuseret indsats overfor den efterlevende forælder Støtte tte til at indgå i dialog med barnet Brug for selv at forholde sig til og bearbejde egen sorg
30 Afsluttende kommentar Psykosocial indsats i familier med hjemmeboende børnb Rum og mulighed for at sætte s ord påp Drøftelse af bekymringer og problemstillinger med en professionel Mod og indsigt til at inddrage og støtte tte op om barnet
31
32 Publisering og præsentation Fagblade Omsorg (Nordisk Palliativt Tidsskrift) Dansk Psykolog Nyt Sygeplejersken Socialrådgiveren Kongresser EAPC i Prag præsentation (maj 2013) Evt. IPOS (2013) Undervisning af fagpersonale i Danmark Rapport, bilag og præsentation kan hentes på: p (
Psykosocial indsats i kræftramte familier med børn under 18 år
Psykosocial indsats i kræftramte familier med børn under 18 år Et udviklingsarbejde støttet af Trygfonden i samarbejde med Palliativt Team Fyn 2010 2012 Projektgruppe Cand.psyk., Sundhedspsykolog Inge
Sorgplan for Ejsing Friskole og pasningsdel
Sorgplan for Ejsing Friskole og pasningsdel Her i organisationen ønsker vi, at have en sorgplan så vi er forberedte hvis det værst tænkelige skulle ske. I det nedenstående er det beskrevet flere for skellige
Bilag 1 side 1. Pjece. Projektbilag 1/25 Psykosocial indsats i kræftramte familier med børn under 18 år
Bilag 1 side 1 Pjece Projektbilag 1/25 Psykosocial indsats i kræftramte Bilag 1 side 2 Projektbilag 2/25 Psykosocial indsats i kræftramte Bilag 2 side 1 AFSLUTTENDE TELEFONINTERVIEW 6 mdr. efter dødsfald
Børn og unge som pårørende
Børn og unge som pårørende Konsensuskonference ved DMCG-PAL årsmøde 5. marts 2014 Gruppens medlemmer Herdis Hansen, Hospicechef og medlem af Koordinationsgruppen Dorte Mathisen, fysioterapeut og medlem
OMSORGSPLAN FOR SOLSTRÅLEN
OMSORGSPLAN FOR SOLSTRÅLEN Omsorgsplanen skal betragtes som en vejledning og støtte. At tage del i omsorg kræver ikke et overmenneske blot et medmenneske. Det er legalt ikke at magte opgaven, bare man
Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)
Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til
Sorg- krisehandleplan. - når vi mister
Sorg- krisehandleplan - når vi mister Kongevejens Skole 2007 Indholdsfortegnelse s. 3 Indledning s. 5 Ved en elevs livstruende sygdom og eventuelle død s. 6 Ved livstruende sygdom og eventuelle død hos
Kom Godt I Gang. Tidlig opsporing af udsatte og sårbare gravide
Kom Godt I Gang Tidlig opsporing af udsatte og sårbare gravide Præsentation Susanne Andersen jordemoder, Region Nordjylland Pia Møller sundhedsplejerske, Hjørring kommune Startet samarbejde i projektet
Sorg og krise. Handleplan ved. Skilsmisse, sygdom og dødsfald. Det er omsorg i praksis, når et barn føler sig set, hørt og forstået
Sorg og krise Handleplan ved Skilsmisse, sygdom og dødsfald Det er omsorg i praksis, når et barn føler sig set, hørt og forstået Indholdsfortegnelse: Side 1 Målsætning Side 2 Omsorgshandleplan - skilsmisse
Randomiserede kontrollerede undersøgelser
Bilag 3: Tjeklister SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Kissane DW, McKenzie M, Bloch S et al. Family Focused Grief Therapy: A randomized, controlled Trial in
trivsels metode BARNETS NAVN:
trivsels metode BARNETS NAVN: metode til afklaring af bekymring for et barns sociale og emotionelle trivsel Barnets navn: konkret observation nr: Antal observationer i alt: Kort konkret beskrivelse af
Jeg vil gerne tale om min sorg
Jeg vil gerne tale om min sorg Hvordan forebygger, identificerer og behandler vi kompliceret sorg hos børn og unge? Lene Larsen, psykolog, ph.d, forskningskonsulent Det Nationale Sorgcenter September 18,
SORTEDAMSKOLENS SORG- OG KRISEPLAN
SORTEDAMSKOLENS SORG- OG KRISEPLAN Opdateret april 2018 Indholdsfortegnelse Forord: 3 1. I tilfælde af død i en elevs nærmeste familie 3 2. I tilfælde af alvorlig sygdom i en elevs nærmeste familie 4 3.
Handleplaner. Virum Skole
Handleplaner Virum Skole Hvorfor? Mennesker, som oplever sorg og krise på egen krop, fremhæver ofte, at støtten fra det nære personlige netværk er den mest betydningsfulde. Skole, Sfo, klub m.v. er en
Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1
Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var
SORGPLAN for SKØRPING SKOLE
SORGPLAN for SKØRPING SKOLE Handleplan ved dødsfald og ulykker Nærværende plan er et forsøg på at have et beredskab hvis uheldet eller ulykken er ude. Planen er blevet til efter et foredrag af Jes Dige
Krise- og sorgplan for Tranegårdskolen
Krise- og sorgplan for Tranegårdskolen Vi er her for hinanden Handleplan for arbejdet med børn og personale i forbindelse med krise og sorg Indholdsfortegnelse Alvorlig sygdom hos elev 1 Alvorlig sygdom
Forord. side 1. Hvis en elev dør. side 2. Hvis en elev mister mor far eller søskende. side 3. Hvis en elev mister en nærtstående person.
December 2013. Side 1. Indholdsfortegnelse: Forord. side 1 Hvis en elev dør. side 2 Hvis en elev mister mor far eller søskende. side 3 Hvis en elev mister en nærtstående person. side 4 Hvis en ansat dør.
BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014
2013/2014 BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE AFDÆKNING AF PRAKSIS PÅ REGION HOVEDSTADENS HOSPITALER Undersøgelsen er gennemført af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte i forbindelse med centerets 3-årige
Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1
Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 BØRN, UNGE & SORG Program Præsentation Børn, Unge & Sorg Projekt Unfair De frivillige fortæller deres historie Evaluering og implementering af Unfair Diskussion MÅLGRUPPEN
Hvordan tager vi hånd om hinanden?
Hvordan tager vi hånd om hinanden? Nedenstående omsorgsplan er udarbejdet af i september 2008 af Dagplejens forældrebestyrelse i Ikast-Brande Kommune og tænkt som en vejledning i hvordan vi tager hånd
Lad os tale om døden
Lad os tale om døden Uddrag af undersøgelsen: Danskernes holdning til at tale om sin egen og sine næres sidste tid og død 2019 1 Du kan læse undersøgelsen Danskernes holdning til at tale om sin egen og
Psykologisk kriseintervention
Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Indhold Forord... 4 1. Struktur, omsorg og information...5 Struktur... 5 Omsorg... 5 Information... 6 2. Børns typiske krisereaktioner...7
Psykologisk kriseintervention
Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Lay out: Vejen Kommune Tekst: Psykologenheden Fotos: Colourbox.dk Ordrenr.: 639-16 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Januar 2016 Indhold
Omsorgsplan. Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges, når det der ikke må ske, sker. Sorg
Omsorgsplan Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges, når det der ikke må ske, sker. 1. Skilsmisse, alvorlig sygdom o.l. 2. Når et barn mister i nærmeste familie 3. Når børnehaven Bakgården
Palliativt Indsats i Region Syddanmark
Palliativt Indsats i Region Syddanmark Temadrøftelse 23.10.12: Når vi skal herfra Udvalget vedr. kvalitet, prioritering og sundhedsplan Anette Damkier Overlæge, ph.d. Palliativt Team Fyn SST 2011 Anbefalinger
SORG OG KRISEPLAN I DAGPLEJEN
SORG OG KRISEPLAN I DAGPLEJEN Telefonliste: Ledelsen i Dagplejen Navn: Mobil ARBEJDE Tlf ARBEJDE Mobil PRIVAT Ole Lund 4019 6785 4019 6785 2255 5691 Gitte Waters 5129 1068 6223 4615 2073 7543 Ulla Dinesen
for ansatte i Børnehuset Østerled Hedensted
for ansatte i Børnehuset Østerled Hedensted 2011 For at tage del i en omsorgsplan kræves ikke et overmenneske kun et medmenneske Indhold: Side 2: Hvis et af vore børn rammes af skilsmisse, og / eller kaossituationer
Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge
Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld
OMSORGSPLAN. Procedure
OMSORGSPLAN et barn dør i institutionen et barn dør hjemme en søskende dør en forældre dør en bedsteforældre dør et andet familiemedlem dør en medarbejder dør en medarbejders barn dør en medarbejders mand/kone
Sorg og Krise plan for Børnehuset Diamanten. Dette er retningslinjer og handleplaner, der iværksættes i tilfælde af, at. det der ikke må ske Sker
Sorg og Krise plan for Børnehuset Diamanten Dette er retningslinjer og handleplaner, der iværksættes i tilfælde af, at det der ikke må ske Sker Hvordan drager vi omsorg, hvis krisen opstår? Vi har taget
Omsorgskassen. omsorg for alle. - Hjælp til samtaler med børn
Omsorgskassen omsorg for alle - Hjælp til samtaler med børn Forord ved Linda Bramsen Nogle gange rammes familier af tragedier som død eller alvorlig sygdom hos enten søskende eller forældre. Oftere bliver
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Disposition for oplægget 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation
Sorgplan For Stentevang børnehave 2011
Sorgplan For Stentevang børnehave 2011 Dette er retningslinier og handleplaner, der iværksættes i tilfælde af, at det der ikke må ske - Sker HVORDAN DRAGER VI OMSORG, HVIS KRISEN OPSTÅR? Vi har taget stilling
En fælles forståelsesramme om børn og unge
En fælles forståelsesramme Om børn og unge Fælles værktøjer Forord Et nyt samarbejde har set dagens lys. Vi samler nu alle, der har kontakt med børn og unge om en fælles forståelsesramme, der kan beskrive
Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder
Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er
Psykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende 2 VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Henrik Kruse Rådgivningsleder i Århus
Henrik Kruse Rådgivningsleder i Århus Historien bag. Gennem årene 25-30 % mandlige brugere af PLI s tilbud Kræftens Bekæmpelses patientstøttestrategi 2012 overordnet strategisk fokus De næste skridt Tværgående
Sorghandleplan. For. Hadsund Skole
Sorghandleplan For Hadsund Skole Dødsfald (elev) Lige efter dødsfald. 1. Skolelederen underretter klasselæreren og det øvrige personale, herunder SFO. Skolelederen undersøger, om der er søskende eller
Giv sorgen betydning Om forebyggelse af vedvarende sorglidelse
Giv sorgen betydning Om forebyggelse af vedvarende sorglidelse Mai-Britt Guldin Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd, Seniorforsker [email protected] Sorgkonference 2018 Sorgen ærer tabet og viser
SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER
SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER VIDEN OG GODE RÅD TIL FORÆLDRE Man kan gøre sig mange tanker, når man rammes af psykiske problemer - især når man har børn: Hvordan taler jeg med mit barn om psykiske
Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre.
Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Indledning Denne evaluering giver viden om anvendeligheden og relevansen af bogen 'Snak om angst og depression... med børn
Diakonissestiftelsens Hospice Samtaler for Efterladte Udarbejdet af KIG 5 August 2009 Side: 1 af 6
Samtaler for Efterladte Udarbejdet af KIG 5 August 2009 Side: 1 af 6 Baggrund: Af WHO s mål for den palliative indsats fremgår det, at vi skal: Tilbyde støttefunktioner til familien under patientens sygdom
Kære forældre. Samarbejde om barnet i en skilsmisse
Kære forældre Samarbejde om barnet i en skilsmisse Kære forældre Med denne folder ønsker vi at skabe et trygt og anerkendende samarbejde med jer omkring jeres barn i den situation det er, når familiemønsteret
At være pårørende til en kræftpatient
Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler At være pårørende til en kræftpatient Line Lund, Ph.D., cand.scient.san.publ. Mogens Grønvold, MD, Ph.D., DrMedSci Lone Ross Nylandsted, MD, Ph.D. Program Baggrund
Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren
Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død Grævlingehulen Klintholm Filuren Introduktion I krise, ulykke og sorg er det godt at have en plan for, hvad vi bør og skal gøre. Følgende handlingsplan
Sorghandleplan. Haderslev kommunale dagpleje
Sorghandleplan Haderslev kommunale dagpleje Indhold: Forord Hvordan skal vi forholde os, hvis: 1. et dagplejebarn dør 2. et dagplejebarns forældre/søskende dør 3. en medarbejder dør 4. en medarbejders
Krise-sorgplan. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med.
Krise-sorgplan Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med. For overskuelighedens skyld har vi lavet denne pjece med hovedpunkterne. Der vil
Omsorgsplan. for. Børnehuset Giraffen. Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens. Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.
Omsorgsplan for Børnehuset Giraffen Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens Tlf. 75683666 Email: [email protected] 0 Målet med en omsorgsplan, er at give en nødvendig og tilstrækkelig
0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn
0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte 0-2 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en
Luther Kirkens Udflytterbørnehave - Kollerødvej 72 3540 Lynge tlf.: 4819 2515 [email protected] www.udflytteren.dk
Sorg og kriseplan Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvorfor en sorg- og kriseplan... 3 Hvad er sorg og krise... 3 Sorg... 3 Krise... 4 Hvordan tackler vi sorg og krise i forhold til dødsfald i barnets
Grupper for børn og unge mellem 8 og 17 år. Et tilbud til børn og unge, hvis forældre eller søskende har en psykisk sygdom
Grupper for børn og unge mellem 8 og 17 år Et tilbud til børn og unge, hvis forældre eller søskende har en psykisk sygdom Når man er forælder og har en psykisk sygdom... Vi ved, at: Forældre ønsker det
Omsorgsplan. Dagtilbud Broen
Omsorgsplan Dagtilbud Broen Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges når det, der ikke må ske, sker. Som udgangspunkt kan vi ikke tage sorgen fra et menneske, men vi kan dele sorgen med
Krise- og sorgplan for Korskildeskolen
Krise- og sorgplan for Korskildeskolen Mistet: Sidder og kigger ud i den mørke nat, kigger op mod stjernerne. Tænker om du måske er deroppe et sted, måske kan du se mig? Tænker på dig hver dag, sorgen
SORG/KRISE. At støtte et barn i sorg eller krise kræver ikke, at du er overmenneske, blot at du er et medmenneske.
SORG/KRISE At støtte et barn i sorg eller krise kræver ikke, at du er overmenneske, blot at du er et medmenneske. Ovenstående citat er grundlaget for denne handleplan. Alligevel er det legalt ikke at kunne,
Sorg/indsatsplan, for daginstitutionen, På Toppen, Hvinningdal,
Sorg/indsatsplan, for daginstitutionen, På Toppen, Hvinningdal, i forbindelse med: skilsmisse, ulykke, alvorlig sygdom og død. (oktober 2016). Vi tænker som udgangspunkt, at det ikke er os eller vores
Model til tidlig opsporing af børn i en udsat position. Rikke Møller Findorf, projektleder
Model til tidlig opsporing af børn i en udsat position Rikke Møller Findorf, projektleder Kommuner der er med i projektet 6 Opsporingsmodellen hviler på forskning og praksis Udviklet i perioden 2010-2012
Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager
Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt
Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn.
Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn. Maj 2016 1 Denne folder er lavet til medarbejdere i Bording Børnehave. Du kan finde vores kommunale beredskabsplan
Sorg- og krisehandleplan for Munkegårdsskolen
Dato: 16. august 2012 Sorg- og krisehandleplan for Munkegårdsskolen Munkegårdsskolens sorg- og krisehandleplan er udarbejdet med det formål, at skolen har et fælles grundlag at handle ud fra i situationer,
Indledning side 2. Definition på sorg og krise side 3. Arbejdet med børn/unge i sorg og krise side 4
Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Definition på sorg og krise side 3 Arbejdet med børn/unge i sorg og krise side 4 Handlerplanerne: - Forældres skilsmisse side 5 - Dødsfald eller alvorlig ulykke på
Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.
08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.
Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager
Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt og ligeværdighed.