Notat om fiskene i Utterslev Mose Øst

Transkript

1 Notat om fiskene i Utterslev Mose Øst 25 Udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium i december 25. Konsulenter: Stig Rostgaard & Helle Jerl Jensen FISKEØKOLOGISK LABORATO RIUM 1

2 Indholdsfortegnelse. Indledning 3 1. Lokalitet 3 2. Undersøgelse 4 3. Resultater Den samlede fangst Skalle (Rutilus rutilus L.) Aborre (Perca fluviatilus L.) Regnløje (Leucaspius delineatus L.) Suder (Tinca tinca L.) Rudskalle (Eurythrophthalmus scardinius L.) Gedde (Esox lucius L.) Øvrige arter Vurdering af fiskebestanden Referencer 17 2

3 . Indledning Utterslev Moses østbassin er sammen med en række andre søer udvalgt som intensiv sø i NOVANA-programmets vandmiljøovervågningen. Som et led i overvågningen blev fiskebestanden undersøgt i august 25. Formålet med fiskeundersøgelsen var at bestemme fiskebestandens aktuelle sammensætning, størrelse og tilstand. 1. Lokalitet Utterslev Mose er et lavvandet søområde i Københavns nordvestlige udkant mellem Husum og Emdrup. Størsteparten af det åbne vandspejl blev etableret ved en udgravning i , og dækker i dag et areal på lidt over 9 ha, heraf er de godt 3 ha rørskov. Fiskebestanden er blevet undersøgt i mosens østlige bassin, som består af lidt mere end 16 ha frit vandspejl samt godt 13 ha rørskov. Østmosen har en middeldybde på 1,1 m og er 1,8 m på det dybeste sted. Et kort over beliggenhed er vist i figur 1, søkort med indtegnede dybdekurver er vist figur 2, mens vigtige morfometriske og fysisk/kemiske data fremgår af tabel 1. Utterslev Mose Øst Figur 1. Kort over beliggenheden af Utterslev Mose. Tabel 1. Data vedrørende morfometri og vandkemi i Utterslev Moses østbassin /1/2/. Overfladeareal, åbent vand 16,4 ha Overfladeareal, rørskov 13,4 ha Dybde middel 1,1 m Dybde maks. 1,8 Mm Sigtdybde, sommermiddel 25,45 Mm Hydraulisk opholdstid, gennemsnit 4 mdr Total-P, sommermiddel 25,541 mg/l 3

4 Utterslev Mose har i følge vandområdeplanen for 24 /3/ en generel målsætning (B) med nedenfor angivne krav: Målsætning (Vandområdeplan 24) B Total-P (sommergennemsnit) Sigtdybde (sommergennemsnit, 75 % af tiden) <,6 Mmg/l > 1 Mm 1-B3 2-B3 4-B3 3-B3 6-B3 5-B3 8-B3 7-B3 9-B3 1-B3 11-B3 12-B3 Figur 2. Søkort over Utterslev Mose med indtegnede dybdekurver og garnplaceringer /2/. Søen er fuldt opblandet og lagdeler ikke over sommeren, men iltforholdene over sedimentet er lejlighedsvist ringe. Fiskebestanden i Østmosen er tidligere undersøgt i 1993 og i 1998 og desuden er Vestmosens fiskebestand undersøgt i 24. Der har endvidere været foretaget undersøgelser ved brug af vod og ruser i 1968, 1975 og i 1985, hvor der tillige blev brugt garn. 2. Undersøgelse NOVANA-fiskeundersøgelsen blev udført som beskrevet i den seneste vejledning for intensive søer med tolv garn sat på bunden på vanddybder under 3 m samt en times elektrobefiskning i bredzonen /4/. Ved elektrofiskeriet anvendtes en 12 w generator med pulserende jævnstrøm. Forholdet mellem fiskenes længde og vægt er beregnet efter: 4

5 vægten = a længden b hvor konstanterne a og b er fastlagt ved lineær regression af log-transformerede værdier. Konditionsfaktorer er beregnet som: k i = 1 W i / L i 3 hvor W i og L i er henholdsvis vægten og længden af den i'te fisk. Til sammenligning er den gennemsnitlige kondition i en række søer beregnet som: k j = 1 a L j (b-3) hvor a og b er konstanterne fra længde-vægtrelationen i gennemsnit i en række søer. Ved sammenligninger med tidligere år og med andre fiskeundersøgelser foretaget i NOVA-regi er fangsterne i NOVANA-garnene omregnet efter garnarealforholdet, svarende til en faktor 1,2. De enkelte arters biomasse er beregnet ud fra erfaringstal for omregning fra CPUE-værdier til biomasse fundet i Søbygård Sø, Væng Sø, Frederiksborg Slotssø, Bygholm Sø, Ring Sø, Borup Sø, Engelsholm Sø, Skærsø, Kolding Slotssø, Ejstrup Sø, Dallund Sø, Rørbæk Sø, Søbo Sø og Bastrup Sø /5-12/. Det skal understreges, at beregningerne af fiskebestandens biomasse hviler på et usikkert grundlag. Værdierne skal derfor opfattes som retningslinier mere end som eksakte værdier. 5

6 3. Resultater {TC \l1 "3. Resultater} 3.1 Den samlede fangst Der blev i alt fanget 772 fisk ved NOVANA-undersøgelsen svarende til ca. 121 kg i de 12 garn. Der blev fundet 8 fiskearter ved undersøgelsen (tab.2). Tabel 2. Den samlede fangst i antal og vægt i garnene ved fiskeundersøgelsen i Utterslev Mose Øst, 25. Totalfangsten i garn Antal % Vægt (g) % Skalle Aborre Regnløje Rudskalle Suder Karusse Brasen 1.. Gedde Sum Artsfordelingen i den volumenvægtede garnfangst er vist i figur 3. Garnfangsten var antalsmæssigt helt domineret af skaller (51, %) og regnløjer (45,7 %), mens de øvrige arter kun forekom i mindre mængder. Vægtmæssigt var skallerne også dominerende og udgjorde 45,1 % af den samlede fangst, dog var sudernes vægtandel også ganske betydende (26,9 %). Gedde og regnløje udgjorde hovedparten af de resterende ca. 27 %, mens aborrer med en vægtandel på 2, % udgjorde en meget lav andel af fangsten i Østmosen 25. CPUE-garn antal (51.%) Skalle CPUE-garn antal (45.1%) Skalle (2.5%) Aborre (.8%) Øvrige (2.%) Aborre (7.1%) Regnløje (1.1%) Øvrige (14.1%) Gedde (45.7%) Regnløje (26.9%) Suder (3.7%) Karusse Figur 3. Fordeling af den volumenvægtede garnfangst i antal og vægt i Utterslev Mose, 25. I elfangsten forekom udelukkende aborrer under 1 cm. 6

7 3.2 Skalle (Rutilus rutilus L.) Skaller var meget dominerende i garnfangsten både i antal og vægt, og med middelfangster på 327 skaller pr. garn svarende til 4,6 kg pr. garn (tab.3) var fangsten både antals- og vægtmæssig betydelig. Tabel 3. Fangsttal for skalle ved fiskeundersøgelsen i Utterslev Mose, 25. Middelstørrelsen er henholdsvis middellængden i cm og middelvægten i g i de respektive størrelsesgrupper. Skalle Antal % Vægt (g) % Middelfangst < 1 cm > 1 cm sum af total < 1 cm > 1 cm sum af total Vægtet CPUE Mid.størrelse Skallerne forekom i længder mellem 3-26 cm med årsyngel op til 5 cm. De øvrige årgange med længder fra 5 cm kunne ikke adskilles i separate årgange (fig.4). Konditionen var middel til lidt over middel for alle størrelser skaller sammenlignet med middelkonditionen for årstiden i andre danske søer (fig.5). 7 6 Garn El 5 Antal Vægt (g) ½-cm klasse Figur 4. Længdehyppighed af skalle i antal og vægt i Utterslev Mose, 25. Figur 5. Relativ kondition af skalle i Utterslev Mose 25 i forhold til den gennemsnitlige kondition i en række danske søer. Relativ kondition.1.5 (.5) (.1) Længdeklasse (cm) 7

8 3.3 Aborre (Perca fluviatilus L.) Middelfangsten af aborrer var på ca. 16 fisk pr. garn svarende til 2,5 % af fangsten i antal. Vægtmæssigt udgjorde aborrerne med 26 g pr. garn kun 2, % (tab.4). Tabel 4. Fangsttal for aborre ved fiskeundersøgelsen i Utterslev Mose 25. Middelstørrelsen er henholdsvis middellængden i cm og middelvægten i g i de respektive størrelsesgrupper. Aborre Antal % Vægt (g) % Middelfangst < 1 cm > 1 cm sum af total < 1 cm > 1 cm sum af total Vægtet CPUE Mid.størrelse Aborrerne var i størrelser mellem 4-23 cm og fordelte sig med årsyngel omkring 4-6 cm, etårige i størrelser omkring 9 cm, en spredt gruppering af større aborrer uden tydelige årgangstoppe fra 1-17 cm samt enkelte større fisk mellem cm (fig.6). Vægtmæssigt var aborrefangsten forholdsvist jævnt fordelt i de respektive størrelser. Som helhed var aborrerne i Østmosen konditionsmæssigt på niveau med gennemsnittet for en række andre søer på undersøgelsestidpunktet, dog undtaget en enkelt stor aborre på 23 cm, som havde en god kondition (fig.7). Aborre pr. redskab Garn El Antal Vægt (g) ½-cm klasse Figur 6. Længdehyppighed af aborre i antal og vægt i Utterslev Mose, 25. Figur 7. Relativ kondition af aborre i Utterslev Mose 25 i forhold til den gennemsnitlige kondition i en række danske søer. Relativ kondition (%).1.5 (.5) (.1) Længdeklasse (cm) 8

9 3.4 Regnløje (Leucaspius delineatus L.) Der blev i gennemsnit fanget 293 regnløjer pr. garn med en vægt på 72 g, svarende til 45,7 % af fangsten i antal og 7,1 % i vægt (tab.5). Tabel 5. Fangsttal for regnløje ved fiskeundersøgelsen i Utterslev Mose 25. Middelstørrelsen er henholdsvis middellængden i cm og middelvægten i g i de respektive størrelsesgrupper. Regnløje Antal % Vægt (g) % Middelfangst < 1 cm > 1 cm sum af total < 1 cm > 1 cm sum af total Vægtet CPUE Mid.størrelse Regnløjerne havde længder fra 3,5 til 7,5 cm med flest fisk i størrelsen omkring 6 cm (fig.8). Vægtmæssigt var disse fisk også mest betydende. Regnløje pr. redskab 8 6 Garn El Antal Vægt (g) ½-cm klasse Figur 8. Længdehyppighed af regnløjer i antal og vægt i Utterslev Mose, 25. På undersøgelsestidspunktet var konditionen noget over normalen sammenlignet med regnløjers kondition i andre danske søer (fig.9). Det skal dog bemærkes at regnløjerne i stort tal var inficeret med remorm (Ligula intestinalis) hvorved de i konditionsberegningerne misvisende kommer til at fremstå som værende i god kondition. Figur 9. Relativ kondition af regnløje i Utterslev Mose 25 i forhold til den gennemsnitlige kondition i en række danske søer. Relativ kondition (%) (.5) (.1) Længdeklasse (cm) 9

10 3.5 Suder (Tinca tinca L.) Der blev i gennemsnit fanget knap to suder pr. garn med en vægt på 2727 g. Antalsmæssigt udgjorde suder dermed en yderst begrænset andel af den samlede fangst, men med en gennemsnitsvægt på 1636 g pr. fisk var suderne vægtmæssigt meget betydende med næsten 27 % af fangsten (tab.6). Tabel 6. Fangsttal for suder ved fiskeundersøgelsen i Utterslev Mose, 25. Middelstørrelsen er henholdsvis middellængden i cm og middelvægten i g i de respektive størrelsesgrupper. Suder Antal % Vægt (g) % Middelfangst < 1 cm > 1 cm sum af total < 1 cm > 1 cm sum af total Vægtet CPUE Mid.størrelse Fangsten af suder i Østmosen bestod af fisk med længder fra 38 cm til 5 cm. Alderssammensætningen kunne ikke fastlægges ud fra nærværende undersøgelse, men ofte ses en ustabil rekruttering i suderbestande med dominans af enkelte årgange (fig.1). Suder pr. redskab Garn El Antal Vægt (g) ½-cm klasse Figur 1. Længdehyppighed af suder i antal og vægt i Utterslev Mose, 25. På undersøgelsestidspunktet var konditionsforholdene under normalen for de mindste sudere, mens de større sudere havde konditioner lidt over gennemsnittet i andre danske søer (fig. 11). Figur 11. Relativ kondition af suder i Utterslev Mose 25 i forhold til den gennemsnitlige kondition i en række danske søer. Relativ kondition (%).1.5 (.5) (.1) Længdeklasse (cm) 1

11 3.6 Rudskalle (Eurythrophthalmus scardinius L.) Der blev i gennemsnit fanget 2,5 rudskalle pr. garn med en vægt på 19 g (tab.7). Fangsten udgjorde både antalsmæssigt og vægtmæssigt meget små andele af den samlede fangst. Tabel 7. Fangsttal for rudskalle ved fiskeundersøgelsen i Utterslev Mose, 25. Middelstørrelsen er henholdsvis middellængden i cm og middelvægten i g i de respektive størrelsesgrupper. Rudskalle Antal % Vægt (g) % Middelfangst < 1 cm > 1 cm sum af total < 1 cm > 1 cm sum af total Vægtet CPUE Mid.størrelse Rudskallerne var primært i størrelser fra 1-15 cm med kun to fisk under 1 cm i fangsten (fig.12). Rudskalle pr. redskab Garn El Antal Vægt (g) ½-cm klasse Figur 12. Længdehyppighed af rudskalle i antal og vægt i Utterslev Mose, 25. Konditionen var for størsteparten af rudskallerne (længdeklasse 1-15 cm) lidt under gennemsnittet for konditionen i andre danske søer (fig.13). Figur 13. Relativ kondition af rudskalle i Utterslev Mose 25 i forhold til den gennemsnitlige kondition i en række danske søer. Relativ kondition (%).1.5 (.5) (.1) Længdeklasse (cm) 11

12 3.7 Gedde (Esox lucius L.) Der blev fanget 8 gedder i de 12 garn der indgik i undersøgelsen. Antalsmæssigt var geddernes andel af den samlede fangst dermed meget begrænset, men med middelvægte på godt 2 kg var den vægtmæssige andel af fangsten betydende med ca. 14 % (tab.8). Tabel 8. Fangsttal for gedde ved fiskeundersøgelsen i Utterslev Mose, 25. Middelstørrelsen er henholdsvis middellængden i cm og middelvægten i g i de respektive størrelsesgrupper. Gedde Antal % Vægt (g) % Middelfangst < 1 cm > 1 cm sum af total < 1 cm > 1 cm sum af total Vægtet CPUE Mid.størrelse Fangsten af gedder rummede fisk med længder fra cm, hvoraf de fleste var i størrelser mellem cm (fig.14). Garnene er ikke gode til at tilbageholde større gedder, men i fangsten var der hele to gedder på omkring 8 cm, hvilket antyder en stor bestand. Gedder pr. redskab.4.3 Garn El Antal Vægt (g) ½-cm klasse Figur 14. Længdehyppighed af gedder i antal og vægt i Utterslev Mose 25. På undersøgelsestidspunktet var konditionen markant over normalen for gedderne i størrelsesklassen 4-6 cm, hvorimod de to store gedders kondition var en anelse under gennemsnittet for gedder i danske søer (fig. 15). Figur 15. Relativ kondition af gedder i Utterslev Mose 25 i forhold til den gennemsnitlige kondition i en række danske søer. Relativ kondition (%) (.5) (.1) Længdeklasse (cm) 12

13 3.8 Øvrige arter Udover de tidligere nævnte arter blev der desuden fanget fire karusser i længder mellem 3-35 cm og en brasen på 43,6 cm. 4. Vurdering af fiskebestanden Biomasse Utterslev Mose rummede i 25 en fiskebiomasse på skønsvist 55 kg/ha, hvoraf de 165 kg/ha var småfisk mindre end 1 cm. Dette svarer til en totalbiomasse på 92 kg for hele Utterslev Moses østbassin. De dominerende arters skønnede biomasse ved fiskeundersøgelserne i 1998 og i 25 er vist i figur 16. Skaller var ved begge undersøgelser den dominerende art og udgjorde i % af den samlede biomasse. Suder var ligeledes begge år den næst mest betydende art, med en forekomst på ca. 24 % ved den sidste undersøgelse, men også regnløjer optrådte talrigt, og udgjorde knap 13 % af den skønnede biomasse i 25. Rovfiskebestanden bestod primært af gedder, hvorved andelen af rovfisk i alt udgjorde 13,5 % af den samlede biomasse. Skønnet biomasse i 1998 (kg/ha) Fisk < 1 cm Fisk > 1 cm Skalle Aborre Regnløje Rudskalle Suder Karusse Brasen Gedde Skønnet biomasse i 25 (kg/ha) 249 Fisk < 1 cm Fisk > 1 cm Skalle Aborre Regnløje Rudskalle Suder Karusse Brasen Gedde Figur 16. Skønnet biomasse af de forskellige fiskearter i Utterslev Mose Øst, 1998 /13/ og Fiskebestandens udvikling Fiskebiomassen i Utterslev Mose er forøget gennem de senere år og rummede i 25 den hidtil største mængde som er blevet observeret ved de sidste 3 undersøgelser. Biomasseforøgelsen skyldes primært en kraftig fremgang hos fredfiskene, særligt skaller og regnløje. Denne fremgang er ikke fulgt af en tilsvarende udvikling hos rovfiskene, hvor biomasserne er på niveau med undersøgelsen i Kun biomassen af karusse er tilsyneladende markant mindsket, hvilket er en udvikling der har været gældende siden sidst i 196'erne, hvor karussen var meget talrig. Baggrunden for biomasseforøgelsen er formentlig, at tilførselen af næringsstof til mosen er reduceret gennem de seneste ca. 1 år. Hermed er tilstanden i vandmiljøet stabiliseret, således at hændelser med ekstreme forhold er ble- 13

14 vet sjældnere, og fiskenes muligheder for rekruttering og opvækst dermed forbedrede. Ved denne undersøgelse blev der igen fanget brasen i Utterslev Mose, hvilket ellers ikke er sket siden 1988 /2/. Med fangsten af en enkelt fisk kan det dog ikke fastlægges om der er etableret en egentlig bestand af brasen, eller om der blot er tale om en enkelt vildfaren fisk. Biomasse og fosfor Som regel er der en positiv sammenhæng mellem fiskebiomassen og mængden af næringsstoffer i danske søer (fig.17). Sammenlignes biomassetætheden med totalfosforkoncentrationen (sommergennemsnit) i danske søer, ses således en positiv sammenhæng, hvor de dybe søer har en noget større arealtæthed end de lavvandede med samme næringsniveau. I Utterslev Mose var fiskebiomassen i 1993 relativ lav men i 25 er fisketætheden tæt på gennemsnittet for søer med en tilsvarende fosforkoncentration og gennemsnitlig dybde under 3 meter. Biomasse (kg/ha) Middeldybde > 3 m Middeldybde < 3 m , 2, Total fosfor (µg/l) Figur 17. Fiskebiomassen i kg/ha sammenholdt med fosforkoncentrationen i søvandet (sommermiddel) i en række danske søer og i Utterslev Mose, 25. Rovfiskene Med stigende fiskebiomasse og stigende næringsrighed vil andelen af rovfisk som regel blive mindre, og samtidig skifter sammensætningen fra en dominans af aborrer til en dominans af gedde eller sandart (fig.18). Utterslev Mose er meget næringsrig, og sammenholdt med den udbredte rørskov og omfattende bredzone er det forventeligt at gedden er søens dominerende rovfisk. Rovfiskebestandens størrelse og sammensætning har stor betydning for fredfiskebestandens artssammensætning og størrelsesstruktur. I søer, hvor bestanden af rovlevende aborrer er lille, er bestanden af karpefisk oftest talrig, netop som tilfældet er i Utterslev Mose (fig.19). I søer med en betydelig bestand af store aborrer vil fredfiskbestanden omvendt være talfattig og oftest domineret af skaller. 14

15 Rovfisk i % af vægtet garnfangst 1 8 Dominans af aborre Dominans af gedde/sandart Mindre end 2 % rovfisk , Total fosfor (µg/l) Figur 18. Rovfiskenes andel af garnfangsten sammenholdt med fosforkoncentrationen i søvandet (sommermiddel) i en række danske søer og i Utterslev Mose, 25. Antal karpefisk pr. garn Dominans af skalle Dominans af brasen Biomasse af aborre > 1 cm i % Figur 19. Antal karpefisk pr. garn sammenholdt med biomasseandelen af aborre > 1 cm i en række danske søer og i Utterslev Mose, 25. I søer med gedden som dominerende rovfisk er bestanden af store aborrer oftest ubetydelig, og skallebestanden vil i disse søer oftest bestå af en talrig bestand af småfisk (fig.2). Således ses der også i Utterslev Mose et meget stort antal skaller med en meget lille middelvægt. Antageligt skyldes dette en udpræget fødekonkurrence blandt såvel de opvoksende skaller som søens store bestand af regnløjer, sammenholdt med et betydeligt prædationstryk på de større skaller fra mosens mange gedder. 15

16 Gennemsnitsvægt af skaller > 1 cm (g) Aborre Sandart Ingen dominans 1998 Ingen rovfisk Gedde Fangst af skaller pr. garn 25 Figur 2. Sammenhæng mellem fangsten af skaller pr. garn og middelvægten blandt skaller større end 1 cm i en række danske søer opdelt efter dominansforhold blandt rovfiskene. Kasserne og stregerne repræsenterer h.h.v. 95 % C.L. samt minimums- og maksimumsgrænser. Vandmiljøet Ofte vil en stor tæthed af fredfisk påvirke vandmiljøet negativt, dels gennem fiskenes prædation på de større dyreplanktonformer og dels gennem fiskenes oprodning af søbunden. I Utterslev Mose har sommersigtdybden gennem de senere år været yderst ringe, hvilket primært skal tillægges søens ekstremt høje næringsniveau, som i 25 var på 541 µg P/l over sommeren. Den ringe sigtdybde fastholdes, og måske til med forværres, af søens utallige fredfisk, hvor især de små skaller og regnløjer begrænser dyreplanktonet, der dermed ikke kan kontrollere algerne. I søer med mere end 1-15 karpefisk pr. garn vil vandets klarhed således stort set altid være meget ringe (fig.21). Hertil kommer at sudernes fourageringsadfærd medvirker til at resuspendere søbundens indhold af organisk stof, hvilket forårsager uklart vand. Sigtdybde (m) < 1 TP µg/l > 1 TP µg/l Antal karpefisk pr. garn Figur 21. Antal karpefisk pr. garn sammenholdt med sommermiddelsigtdybden i en række danske søer og i Utterslev Mose,

17 Sammenfatning I overensstemmelse med søens meget høje næringsniveau er fiskebestanden i Utterslev Mose meget tæt og domineret af fredfisk som småskaller og regnløjer samt af gedder blandt rovfiskene. Siden 1998 er fisketætheden til med blevet større, muligvis som følge af en lidt mere stabil rekruttering og overlevelse som følge af søens nuværende knap så barske vandmiljø. Fiskebestanden har således tidligere været præget af en række tilfælde af fiskedød, hvor blandt andet brasenerne forsvandt fra søen. Som andre ekstremt næringsrige søer var fiskebiomassen i 1993 således forholdsvis beskeden, men i 25 er den skønnede biomasse tæt på gennemsnittet i tilsvarende næringsrige søer. Markante forbedringer af vandmiljøet som følge af en reduktion af udledningerne til søen vil dog næppe slå igennem, såfremt fredfiskenes andel af den samlede biomasse forbliver på det nuværende høje niveau. 5. Referencer 1/ Københavns Kommune (25). Udleveret data vedrørende vandkemi i Utterslev Mose 25. 2/ Høy, T. & Dahl, J. (1995). Danmarks Søer. Strandbergs Forlag. Bind 3 pp / Københavns Kommune (24). Vandområdeplan for Fæstningskanalen, Utterslev Mose, Nordkanalen, Søborghus Renden og Emdrup Sø. 4/ Lauridsen, T. et.al. (25). Overvågningsprogram for søer. - Teknisk anvisning fra DMU. 5/ Jensen, H.J. & J.P. Müller (upubl.). Beregnede CPUE-værdier fra 5 søer undersøgt i forbindelse med metodeudvikling til fiskeundersøgelser i danske søer. 6/ Jeppesen, E. et al. (1989). Restaurering af søer ved indgreb i fiskebestanden Del II: status for igangværende undersøgelser. - Rapport fra Miljøstyrelsens Ferskvandslaboratorium. 7/ Fiskeøkologisk Laboratorium (1993). Fiskebestanden i Bygholm Sø, august Rapport til Vejle Amtskommune. 8/ Carl, J. et al (upubl.). Tilsendt materiale vedrørende mærkningsforsøg i Bygholm Sø Specialestuderende fra Århus Universitet. 9/ IFF (upubl.). Tilsendt materiale vedrørende mærkningsforsøg samt normalprogramsundersøgelse i Ring Sø. 1/ Fiskeøkologisk Laboratorium (1993). Fiskebestanden i Borup Sø, august Rapport til Roskilde Amtskommune. 11/ Fiskeøkologisk Laboratorium (1992). Status for biomanipulation i Engelsholm Sø. - Notat til Vejle Amtskommune. 12/ Fiskeøkologisk Laboratorium (upubl.). Data fra fangsttal i forbindelse med biomanipulationsprojekter i Skærsø, Dallund Sø, Bastrup Sø, Ejstrup Sø, Bastrup Sø, Rørbæk Sø, Tueholm Sø og Vallensbæk Sø. 13/ Fiskeøkologisk Laboratorium (1999). Fiskebestanden i Utterslev Mose, august Rapport til Københavns Kommune. 17