Miljøteknologisk udvikling gennem 10 år

Transkript

1 Kontraktbilag 1.1 Miljøteknologi 28. juli 2016 Miljøteknologisk udvikling gennem 10 år Bilaget indeholder en oversigt over 25 miljøteknologiområder, som det kan være relevant at fokusere på for at estimere effekten af MUDP. Følgende tre kriterier for de enkelte områder er opfyldt: 1. Der er sket væsentlige teknologiske nybrud de sidste 10 år, 2. Området har været selvstændigt prioriteret i tilknytning til annoncering af tilskud og/eller etablering af partnerskaber, 3. MUDP har givet tilskud til projekter inden for området. Områderne er fordelt efter de miljøtemaer, som MUDP dækker. Vand og klimatilpasning MUDP har haft fokus på vand og klimaændringer fra programmets start. Politisk har processen været drevet af global fokus på at sikre rent drikkevand og sanitet, inkl. FN s millennium-mål, EU s vandrammedirektiv, ønsket om at nedbringe omkostninger til vandforsyning og spildevandsrensning i Danmark, ressourcedagsordenen, som den bl.a. kommer til udtryk i EU s handlingsplan for cirkulær økonomi, samt strategier og handlingsplaner for at tilpasse Danmark til igangværende klimaændringer. De teknologiske platforme for udvikling har primært været en modernisering af det samlede forsyningssystem gennem introduktion af moderne it-baserede styrings-, overvågnings- og moniteringssystemer, nye typer af rense- og ressourcegenindvindingsteknologier til spildevandsanlæggene mv. MUDP har i varierende grad været aktiv i forhold til alle platformene. 1) Ressourcegenindvinding fra spildevand til ressourcevand. Teknologisk har der været fokus på at øge produktionen af biogas og teknologier til genindvinding af fosfor. Området har været et hovedindsatsområde for MUDP, og indsatsen er bl.a. gennemført i tæt samarbejde med forsyningssektoren. Her er sat en forandringsproces i gang, som har potentiale til at skabe en væsentlig omlægning af hele spildevandssektoren. En omlægning, hvor danske virksomheder og forsyninger er blevet verdensledende. 2) Energibesparende tiltag. Udviklingen har i høj grad været baseret på introduktion af energibesparende teknologier inkl. frekvensomformere, mere energieffektive pumper og beluftere mv. MUDP har støttet en del af denne type projekter i en række tilfælde tæt koblet til ovenstående indsats for ressourcegenindvinding. 3) Klimatilpasningsløsninger. Der er igennem de sidste ti år investeret betydeligt i at tilpasse infrastruktur, der skal håndtere regnvand i byområderne. Teknologisk har der været fokus på intelligent varsling og styring af kloakker, lokal afledning og nedsivning af regnvand inkl. per- Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf CVR EAN (drift) (tilskud) mst@mst.dk

2 meable belægninger, anvendelse af overskudsvand som sekunda-vand samt udvikling af løsninger til beskyttelse af huse og infrastruktur mod oversvømmelse. MUDP har støttet et partnerskab for lokal håndtering af regnvand, en række mindre udviklingsprojekter og et enkelt større projekt. 4) Avanceret rensning af spildevand. Der er begyndt at blive investeret mere i at rense spildevand for esoteriske stoffer, ligesom der er fokus på at rense vand så effektivt, at det kan bruges uden sundhedsfare. Det har bl.a. handlet om miljøfremmede stoffer, herunder hospitalsspildevand, mikroplast samt rensning af særligt forurenet spildevand fra produktion, røggasrensning o.l. 5) Online måling af drikkevandskvalitet. En generel udvikling af moderne informations- og kommunikationsteknologi billiggør og forbedrer den løbende overvågning af vandkvaliteten. Målingerne tillader, at man ikke skal vente på resultater af analyser på laboratorier, før man kan reagere på f.eks. en forurening af drikkevandskvaliteten eller en forurening i et svømmebad. MUDP har støttet en række mindre udviklings- og demonstrationsprojekter på området. 6) Reduktion af vandspild. Vandspild er et kæmpe problem globalt. I Danmark er vi gode til at reducere vandspildet, men der er et betydeligt behov for bedre at kunne styre investeringerne i vedligeholdelse af infrastrukturen. Teknologisk handler det bl.a. om softwareløsninger til styring af trykket samt løsninger til lækagesporing og vedligeholdelsesstyring. MUDP har støttet en række mindre udviklingsprojekter samt et fyrtårnsprojekt, der skal fungere som platform for eksport af danske løsninger på området. 7) Vandeffektivitet i industrien. Indsatsen for at reducere vandforbruget i produktionen, som er gennemført siden 1980 erne, er videreført og forfinet de sidste 10 år, så der nu sigtes mod det vandløse mejeri. Bl.a. er der øget fokus på at rense forskellige typer procesvand, så det kan genanvendes. Driverne er primært et ønske om at spare på udgifter til vandforsyning og spildevandsrensning samt at lette processen med at få en miljøgodkendelse, når produktionen udvides. MUDP har støttet mindre udviklings- og demonstrationsprojekter og et fyrtårnsprojekt. 8) Rensning af spildevand og ballastvand fra skibe. Kravene til udledning af spildevand fra skibe er ved at blive skærpet, samtidig med at man i IMO-regi har vedtaget en ballastvandskonvention, der forudsætter, at skibe for at undgå spredning af invasive arter renser deres ballastvand for levende organismer. MUDP har primært støttet projekter, der skal forberede implementeringen af denne konvention. Der er etableret et velfungerende partnerskab med deltagelse af relevante myndigheder, rederier og leverandører af løsninger. Rederiernes investeringer afventer ratificering, og pt. er man meget tæt på. 9) Udvikling af ny svømmebadsteknologi. Udviklingen på området har primært været drevet af et ønske om at reducere anvendelsen af klor i svømmebade. Det forudsætter hurtigere vandskifte samt mere effektiv rensning af badevandet med fokus på at fjerne forurening med bakterier og vira samt fjernelse af uønskede nedbrydningsprodukter. MUDP har støttet en række mindre udviklingsprojekter samt et enkelt større demonstrationsprojekt. Der har været et partnerskab på området, lige som der i samarbejde med UM er gennemført undersøgelse af eksportmulighederne på området. Leverandører på området består af en lille gruppe mindre virksomheder. Luft (og støj) MUDP har haft fokus på luftforurening fra programmets start. Politisk har udviklingen på området været drevet af IMO s miljøkonventioner, EU s luftforureningsdirektiv, BREF for store fyringsanlæg og affaldsforbrændingsanlæg, miljøzoner i de største danske byer samt en særlig brændeovnsindsats. Den 2

3 teknologiske udvikling på området, har bestået af en blanding af overgang til eldrift, renere brændstoffer/brændsler, renere forbrændingsprocesser samt forskellige filterløsninger. MUDP har været aktiv på alle disse teknologiplatforme, men med hovedvægten på de sidste tre typer løsninger. Støj har været et meget lille emne i MUDP, primært fordi sådanne løsninger enten er relativt lavteknologiske, eller fordi de er indlejret i teknologi og anlæg, hvor danske leverandører spiller en mindre rolle, eller hvor hovedansvaret for tilskud til udvikling ligger i andre støtteprogrammer. Hertil kommer, at selve indsatsen mod støjgener i høj grad er planlægningsbaseret. 10) Reduktion af skibsfartens luftforurening. Fokus har været på nye løsninger i tilknytning til IMO s regulering af forurening med SO x og NO x. Herudover er der ved at blive udviklet løsninger til at reducere skibsfartens partikelforurening, som kan være med til at bane vejen for international regulering. Der er anvendt et bredt udsnit af løsninger inkl. mindre forurenende motorer og brændstoffer, reduceret brændstofforbrug samt filtre til rensning af udstødningsgas. MUDP har støttet en bred vifte af udviklingsprojekter inden for området. Der har siden 2007 været et partnerskab for renere skibsfart, som har faciliteret et samarbejde mellem reddere, maritime underleverandører og myndighederne. Ligeledes er der støttet projekter om teknologi, der kan understøtte en effektiv håndhævelse af IMO-reglerne. 11) Lavemissionsbrændeovne. Der er sket en markant udvikling af brændeovne, der medfører mindre luftforurening. Det mest effektive udviklingsspor har handlet om bedre styring af lufttilførslen og redesign af brandkamrene. Til gengæld har forskellige forsøg på at udvikle filterløsninger til brændeovne ikke ført til konkurrencedygtige løsninger. Danske brændeovnsproducenter har i dag en eksport af lavemissionsbrændeovne på op mod 1 mia. kr. årligt. MUDP har løbende støttet brændeovnsproducenternes indsats for at udvikle renere brændeovne. 12) Tung dieseldreven vejtransport. I forlængelse af skærpede EU-normer for luftemissioner for tunge dieseldrevne køretøjer samt introduktion af miljøzoner er der sket en markant forbedring af effektiviteten og driften af rensesystemerne til den tunge vejtransport med fokus på partikler og NO x. I regi af MUDP er der givet støtte til udvikling af nye banebrydende renseteknologier, lige som der er støttet et storskala-demonstrationsprojekt (fyrtårn) på busser i Københavnskommune. Der er samtidig støttet projekter om udvikling af lavvægt-trailere. 13) Tilpasning af store fyringsanlæg til omstilling til mere vedvarende energi. Drivere for udviklingen på området er primært skærpede emissionskrav i EU samt ændrede krav til renseteknologier. Øget anvendelse af biomasse af svingende karakter er en udfordring, ligesom introduktion af vind og sol betyder, at belastningen på store fyringsanlæg svinger meget og hurtigt. Affald og cirkulær økonomi Affald og ressourceløsninger blev en del af MUDP fra Med ressourcestrategi 1 og 2 fra 2014 skete der en markant stigning i programmets fokus på området, idet en del af finansieringen af disse strategier blev brugt til at støtte udvikling og demonstration af nye teknologier i regi af MUDP. Drivere på området har været en kombination af EU s affaldsdirektiver samt det politiske ønske om at udvikle en mere cirkulær økonomi. Hertil kommer, at udviklingen i en del af perioden har været begunstiget af hastigt stigende priser på råvarer. Danske leverandører har primært styrkepositioner i forhold til waste to energy -løsninger. Teknologiudviklingen foregår derudover primært for at optimere behandlingsanlæggene og ikke med det formål at sælge løsningerne til konkurrenterne. Der har dog været undtagelser som Genan, der har satset på at etablere anlæg for genanvendelse af bildæk forskellige steder i udlandet. En række virksom- 3

4 heder har desuden satset på i øget omfang at anvende recirkulerede materialer ved fremstilling af nye produkter, bl.a. gennem udvikling af industriel symbiose, og der er kommet øget fokus på forebyggelse via produktdesign og udfasning af kemikalier, der vanskeliggør recirkulering, mv. 14) Cirkulære forretningsmodeller. Der er de sidste 10 år kommet øget fokus på at udvikle forretningsmodeller, der understøtter en cirkulær økonomi. Det er sket ud fra en erkendelse af, at det er nødvendigt at gøre det til en god forretning for producenter og kunder at designe, producere og anvende produkter, der sikrer, at de bliver recirkuleret i stedet for at blive kasseret. MUDP har i regi af særbevillingen til partnerskabet Rethink Resources bl.a. støttet udvikling af cirkulære forretningsmodeller i produktionsvirksomheder. 15) Robotter og genkendelsesteknologi (husholdningsaffald, plast, WEEE, batterier). Bedre og mere omkostningseffektiv sortering af affald er en central forudsætning for at recirkulere materialer. Udviklingen er kendetegnet af en vis specialisering, som betyder koncentration af behandling på færre anlæg og ofte i færre lande. MUDP har generelt støttet udvikling af teknologi til større centrale sorteringsanlæg, ligesom man har støttet udvikling af afprøvning af robotter, der automatisk sorterer affald og fx adskiller kasserede apparater. Der er etableret en række partnerskaber for automatisk sortering og for elektronikaffald (WEEE). 16) Organisk affald (husholdning og servicesektor). Med ressourcestrategi 1 kom der fokus på bedre udnyttelse af ressourcerne i den organiske affaldsfraktion. Konkret handler det om at bevæge sig fra forbrænding til udnyttelse til højværdiprodukter og biogas samt næringsstoffer tilbage til jorden, bl.a. gennem sortering og komposteringsteknologi. MUDP har i forlængelse heraf støttet en række projekter. 17) Finsortering af shredder, slagge og metal. I 2009 fjernede man afgiftsfritagelsen for deponering af farligt affald. Det betød, at virksomheder, der behandler shredderaffald, investerede i teknologi, der kan sikre bedre udnyttelse af metaller, plast mv. med henblik på at reducere mængden af affald, der deponeres. MUDP har støttet udviklingen med tilskud til udviklingsprojekter under shreddervirksomhederne. 18) Udnyttelse af fosfor fra spildevand og slam. Der har de sidste 10 år været fokus på genindvinding af fosfor fra forskellige affaldsfraktioner. Et særligt indsatsområde har været genindvinding af fosfor fra spildevandsslam inkl. fosfor fra asken fra forbrændt spildevandslam. Pt. er nogle af disse teknologier ved at være kommercielt interessante at investere i, idet indtægten fra salg af fosfor er ved at være højere end udgiften til at genindvinde fosforen. MUDP har støttet en række projekter på området og etableret et fosforpartnerskab. 19) Byggeanlæg(store mængder). Byggeaffaldet udgør en af de største affaldsfraktioner, og der er de sidste 10 år gjort en indsats for at øge kvaliteten af genanvendelsen. Parallelt er man blevet opmærksom på, at en betydelig del af byggeaffaldet er forurenet med stærkt miljø- og sundhedsskadelige stoffer som PCB; kemikalier, det har været forbudt at anvende i en årrække, men som findes i en stor del af bygningsmassen fra før forbuddet. MUDP har støttet projekter vedrørende selektiv nedrivning, teknologi til håndtering af forurenet byggeaffald mv. 20) Sjove og måske lovende teknologiområder. På en række områder udvikler produktionsvirksomhederne ikke kun nye produkter, men også løsninger til at sikre, at de kan genanvendes. To danske eksempler er vindmøller og kunstgræsbaner. Her har MUDP støttet en lille gruppe udviklings-, test- og verifikationsprojekter. 4

5 Kemikalier Bortset fra 2010 og 2011 har kemikalier har været et tema i MUDP fra programmets start. Som del af en politisk aftale om en styrket indsats for kemikalier ( ) er der afsat 14 mio. kr. til et partnerskab for substitution af uønskede kemikalier med fokus på at hjælpe virksomheder med at udfase anvendelsen, men ellers har kemikalier været et mindre tema i MUDP. Den væsentligste politiske drivkraft for teknologiudvikling på området har været at påvirke kemikaliereguleringen i EU s direktiver og forordninger, der siden 1970 erne har forbudt anvendelse af en række kemikalier som fx PCB i byggematerialer, ved at demonstrere alternativer til problematiske stoffer. Der eksisterer imidlertid stadig mange problematiske kemikalier, som det er ønskeligt at reducere brugen af, hvilket kræver bedre alternativer. Danmark har haft og har fortsat et stærkt fokus på kemikalier med uønskede egenskaber for mennesker og miljø (fx Listen over uønskede stoffer, kemikaliehandlingsplaner, videncentre for hhv. allergi og hormonforstyrrende stoffer). 21. Alternativer til problematiske kemikalier. MUDP har støttet projekter med fokus på at udvikle kemikalier og løsninger, der gør det muligt at udfase brugen af problematiske stoffer i produkter til forbruger- og erhvervsmæssig anvendelse, biocider og produktionsprocesser. Det handler bl.a. om aggressive industrielle drivhusgasser og kviksølv. Der har været særlig fokus på substitution, hvor udvikling af alternativer kan bane vejen for regulering i regi af EU. MUDP har primært givet støtte til mindre udviklingsprojekter, der har søgt at skabe grundlag for at udfase brugen af et specifikt kemikalium på listen over uønskede stoffer, fx relateret til kosmetik, biocider i bundmaling og træbeskyttelsesmidler, brandhæmmere, kølemidler og tungmetaller inkl. kviksølv, krom og kobolt. Bæredygtigt byggeri Bæredygtigt byggeri blev introduceret som en del af MUDP fra Udviklingen på området er bl.a. drevet frem af reguleringen af byggeri, byggeprodukter, arbejdsmiljø, kemikalier samt affald. Byggesektoren har i høj grad fået fokus på, at forretningsudviklingen ligger i bæredygtigt byggeri, og at byggeri skal understøtte en bæredygtig udvikling og være en del af den cirkulære økonomi. Herudover er det i betydeligt omfang ressourcedagsordenen og forbrugernes efterspørgsel efter sundere bygninger og et godt indeklima samt ønsket om at bygge i bedre overensstemmelser med lokale byggetraditioner og med lokale byggematerialer, der driver udviklingen på området. 22) Anvendelse af restprodukter til fremstilling af nye byggematerialer. Anvendelse af byggeaffald samt andre højvolumen-rest/affaldsprodukter kan sikre mere effektiv brug af materialeressourcer i stort volumen i byggeri og er med til at understøtte udviklingen af en cirkulær økonomi ved at sikre aftagere til oparbejdet affald, der vil fremstille nye produkter. Det handler bl.a. om fremstilling af isoleringsmaterialer og genanvendelse af beton og mursten. MUDP har støttet en række projekter, der foruden teknologiudvikling adresserer barrierer som dokumentation og standardisering af produktleverancer i forbindelse med byggeregler eller indhold af problematiske stoffer. 23) Udvikling og design af byggematerialer og bygninger, der er forberedt på genanvendelse, og som sikrer et sundt indeklima. Der er kommet øget fokus på at sikre, at bygninger er sunde at bo i, at byggematerialerne ikke udgør en sundhedsrisiko for byggearbejderne, samt at man skal kunne genanvende byggematerialerne uden problemer med giftig kemi. Tiltag kan både være baseret på højteknologiske løsninger og på modernisering af traditionelle byggemetoder og -materialer. MUDP har støttet en lang række udviklingsprojekter på området. 5

6 Industrivirksomheder Siden 2010 har MUDP støttet udvikling af miljøteknologi til forurenende virksomheder. Forskellige EU-direktiver og nationale love, der fastsætter reglerne for miljøgodkendelse af forurenende virksomheder, har i samspil med stigende og stærkt svingende priser på rå- og hjælpestoffer og omstilling til brug af fossilfrie ressourcer øget incitamentet til bedre ressourceudnyttelse. 24) Renere teknologi til produktionen. Bl.a. pga. skærpede krav i miljøgodkendelser af forurenende virksomheder i regi af EU-direktivet for Industrial Emissions indføres løbende teknologi, der reducerer forurening fra produktion (renere teknologi). De specifikke regler fastsættes på baggrund af de bedste tilgængelige teknikker (BAT), som beskrives i branchespecifikke BREFdokumenter med bindende BAT-konklusioner. MUDP har i tilknytning til revision i EU af flere af disse dokumenter etableret BREF-partnerskaber, der har dannet ramme for dialog mellem virksomheder og myndigheder om danske input til processen. MUDP har støttet nogle få projekter om ren teknologi, herunder et fyrtårnsprojekt på akvakultur-området i Hansholm. 25) Effektiv udnyttelse af ressourcerne. Stigende priser på en række råvarer har ført til, at virksomhederne har sat mere fokus på at udnytte rå- og hjælpestoffer mere effektivt. MUDP har støttet en række mindre udviklingsprojekter, der skal sikre en bedre udnyttelse af råvarer og symbiose, særligt inden for den fødevareforarbejdende sektor. 6