Sundhedsstyrelsens autorisationsprocedure

Transkript

1 Bilag RV 27/2009 Vedr. punkt 6 Regionalt Rådsmøde Sundhedsstyrelsens autorisationsprocedure for tredjelandslæger Hvordan sikres en autorisationsprocedure, der både er fagligt forsvarlig, hurtig og smidig i

2 Bilag RV 27/2009 Vedr. punkt 6 Regionalt Rådsmøde Autorisationsproceduren tredjelandslæger Fleksibilitet, smidighed, kvalitet Redaktion Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S Emneord: Sprog: Dansk URL: Version: 1,0 Versionsdato: Elektronisk ISBN: Den trykte versions ISBN: ISSN-nr: Format: pdf Pris:, dog betales ekspeditionsgebyr Udgivet af: Sundhedsstyrelsen, Design: Tryk: ii

3 Bilag RV 27/2009 Vedr. punkt 6 Regionalt Rådsmøde Indhold Sammenfatning 1 1 Indledning Baggrund Kommissorium Metode 10 2 Sundhedsstyrelsens nuværende praksis Ansøgningsprocedure Informationsopsamling WHO's world wide liste over lægeskoler Procedurer for opnåelse af varig autorisation Ansættelsesvilkår Prøveansættelsen Medicinsk fagprøve og nationale fag Vejen til speciallægeanerkendelse for tredjelandslæger 18 3 Autorisationspraksis i andre lande Sverige Norge England 22 iii

4 Bilag RV 27/2009 Vedr. punkt 6 Regionalt Rådsmøde Statistik 24 5 Sprog Erfaringer og regionale initiativer Problemstillinger ved nuværende praksis Muligheden for at styrke de sproglige kvalifikationer Indførelse af sprogkrav Muligheden for at indføre sprogkrav Forsvarlig kommunikation 36 6 Prøveansættelser Erfaringer med prøveansættelser Problemstillinger vedr. nuværende praksis Mulige modeller for fremtidige prøveansættelser Prøveansættelsens varighed Prøveansættelsernes placering Målbeskrivelser, uddannelsesprogram- og plan samt evaluering Krav til gennemførte prøver og obligatoriske kurser Prøveansættelse af tredjelandslæger med og uden speciallægeanerkendelse fra hjemlandet Prøveansættelse af tredjelandslæger uden speciallægeanerkendelse fra hjemlandet Prøveansættelse af tredjelandslæger med speciallægeanerkendelse fra hjemlandet 52 7 Mentorordning 56 iv

5 Bilag RV 27/2009 Vedr. punkt 6 Regionalt Rådsmøde Autorisation med funktionsbegrænsning Hvornår er en begrænset funktion hensigtsmæssig 59 9 Kommunikation og information Forslag til ændret kommunikationspraksis med tredjelandslæger Forslag til ændret praksis Opnåelse af midlertidig autorisation Opnåelse af varig autorisation Sprogtest, sprogundervisning og sprogevaluering Nationale prøver og medicinsk fagprøve Prøveansættelsen Læger uden speciallægeanerkendelse Læger med speciallægeanerkendelse Fordele og ulemper ved forslaget om ny autorisationsprocedure Økonomiske konsekvenser af forslaget til ændret praksis Nuværende økonomi i forbindelse med autorisation af tredjelandslæger Fremtidige omkostninger ved ændret autorisationsforløb for tredjelandslæger Vurdering af de samlede omkostninger Finansieringsmodeller Det videre forløb 76 Bilagsliste 78 v

6 Bilag RV 27/2009 Vedr. punkt 6 Regionalt Rådsmøde Bilag 1 Forslag til punkter i offensiv indsats ift. Sundhedsstyrelsens administrationspraksis vedr. udstedelse af autorisation til læger uddannet i udlandet 78 Bilag 2 Afdelinger der kan indgå i prøveansættelsen 80 Bilag 3 vedr. oversigt over medicinsk fagprøve og nationale fag 81 Bilag 4 vedr. sikker kommunikation ISBAR 83 Bilag graders evaluering i prøveansættelsen 87 Bilag 6 Krav til dokumentation i forbindelse med ansøgning om begrænset funktion 89 Bilag 7 Vurdering af de økonomiske lønudgifter i forbindelse med at opnå hhv. tilladelse til selvstændigt virke og speciallægeanerkendelse 90 Bilag 8 Procedure for udbetaling af kompensation fra pulje til understøtning af rekruttering af udenlandsk sundhedspersonale i Region Syddanmark 92 vi

7 Sammenfatning En forudsætning for at kunne opnå varig dansk autorisation som læge er, at kvaliteten af den lægeuddannelse en læge har gennemført og de sproglige og faglige kompetencer som lægen besidder, har et sådan niveau at lægen kan arbejde i det danske sundhedsvæsen. I dette ligger der et krav om, at enhver læge skal udøve lægevirksomhed med omhu og samvittighedsfuldhed, hvilket også omfatter forsvarlig kommunikation med patienter, pårørende og andet sygehuspersonale. 1 En af sundhedsvæsenets største udfordringer i forhold til rekruttering, integration og fastholdelse af tredjelandslæger, er det danske sprog. Mens sproglige vanskeligheder ofte er en barriere for, at lægen kan arbejde på et fagligt forsvarligt niveau, er utilstrækkelige danskkundskaber med til at gøre det vanskeligt for afdelingerne at vurdere tredjelandslægens faglige niveau. På længere sigt kan sproglige vanskeligheder være med til at gøre det vanskeligt for den enkelte læge at komme i betragtning til eller gennemføre et efterfølgende videreuddannelsesforløb. Utilstrækkelige danskkundskaber er ofte også årsagen til, at tredjelandslægerne ikke kan skaffe sig de nødvendige ansættelser, trods behovet for arbejdskraft. Det skyldes, at det for mange afdelinger er både økonomisk og personalemæssigt ressourcekrævende at ansætte en tredjelandslæge. Under prøveansættelsen betales der fuld, overenskomstmæssig lønsum til en person, der i den første tid af ansættelsen ofte ikke kan indgå i en egentlig selvstændig funktion på afdelingen. Samtidig vanskeliggøres arbejdet af, at de afdelinger, der indgår som prøveansættelsesafdelinger ofte er de sammen afdelinger, som står med betydelige rekrutteringsproblemer. Der er derfor ikke meget rum for supervision, kompetencevurdering samt evaluering og dermed kvalitetssikring. Det kan i visse tilfælde bevirke kvalitetssvigt i forhold til patientbehandlingen, da afdelingen er i en situation, hvor det kan blive nødvendigt at vælge 1 17 i Lov nr. 451 af om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed. Titel 1

8 mellem behovet for arbejdskraft og kravet om sproglige og faglige kvalifikationer. Det er derfor en forudsætning, at lægen besidder de nødvendige grundlæggende sproglige færdigheder inden start af en prøveansættelse. Uden et fast kriterium for eller konkrete operationelle krav til forsvarlig kommunikation bliver det samtidig vanskeligt for den enkelte tredjelandslæge at vide, hvilket sprogniveau der forventes, for at kunne opnå varig autorisation. Tilsvarende bliver det også vanskeligt for den enkelte afdeling, som har tredjelandslægen i prøveansættelse at have et pejlemærke for, hvornår de sproglige egenskaber vurderes tilstrækkelig til at opnå en positiv evaluering. Udover de sproglige og faglige udfordringer er der også udfordringer forbundet med kulturforståelse og særligt forståelse af den danske sygehuskultur. For at imødekomme disse krav og udfordringer fremlægger arbejdsgruppen forslag til en ny autorisationsordning. Forslaget skal på den ene side sikre, at autorisationsforløbet gennemføres så smidigt og hurtigt som muligt uden unødig ventetid. På den anden side indeholder forslaget en række elementer, der skal medvirke til at sikre kvaliteten af autorisationsforløbet og dermed grundlaget for at opnå varig autorisation. Det er en forudsætning for at kunne tilvejebringe en ny procedure, der både sikrer fleksibilitet, smidighed og det nødvendige kvalitetsløft, at der findes en finansieringsform, som muliggør, at prøveansættelser kan etableres på afdelinger, som kan løfte opgaven, og at der findes midler til kurser og prøver. Den nye procedure er således et forsøg på at forbedre kvaliteten i autorisationsprocessen. Hensigten er, at forslaget skal være med til at kvalitetssikre autorisationsforløbet ud fra samme kriterier som den formelle videreuddannelse af læger er underlagt. Det betyder, at der for tredjelandslæger sættes de samme faste, ensartede rammer for, hvilke mål der skal opfyldes, hvordan de skal opfyldes, og hvor de kan opfyldes, som gælder for læger under videreuddannelse. Titel 2

9 For at sikre kvaliteten af autorisationsforløbet, ændres systemet med prøveansættelser fra at være markedsstyret til en central styring i regionerne. Der er tale om et væsentligt paradigmeskift i forhold til tidligere. Ændringen betyder, at en prøveansættelsesstilling ikke skal være betinget af, om der er ledige stillinger eller lønsum, men derimod om den prøveansættende afdeling kan leve op til de fastsatte kvalitetskrav for uddannelsen. Hermed sikres, at prøveansættelsesstillinger ikke placeres der, hvor der i forvejen er mangel på personale, og hvor det grundet knappe personaleressourcer ofte er vanskeligt at tilvejebringe de nødvendige ressourcer og kompetencer i forbindelse med vejledning, vurdering og evaluering af tredjelandslægen. Som det gælder for al anden videreuddannelse er det de Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse, der har ansvaret for at tage beslutning om placeringen af uddannelsesforløb inden for videreuddannelsesregionerne, godkendelse af uddannelsesafdelinger og tilrettelæggelse af uddannelsesforløb. Ved at knytte målbeskrivelse, uddannelsesprogram og uddannelsesplan til prøveansættelsen sidestilles en tredjelandslæges autorisationsforløb med videreuddannelsen af læger. Der sættes faste rammer for, hvilke minimumskompetencer lægen skal opnå og ikke mindst klare kriterier for, hvad der skal bedømmes, hvordan det skal foregå, samt hvad der skal til for, at såvel det enkelte læringsmål som selve prøveansættelsen kan godkendes. Samtidig erstattes de hidtil 2x3 måneders prøveansættelse med et seks måneders sammenhængende prøveansættelsesforløb. Med et seks måneders forløb vil den prøveansættende afdeling få et langt bedre grundlag for kompetencevurdering og dermed evaluering af lægen. Hvis sundhedsvæsenet skal sikre en autorisationsprocedure, der både fremmer rekruttering, integration og fastholdelse samtidig med, at der er fokus på de sproglige og faglige kompetencer, er det arbejdsgruppens vurdering, at der bør indføres et sprogkrav i forbindelse med opnåelse af varig autorisation. Sprogkravet omfatter en tretrins raket bestående af sprogvurdering, sprogtest og sprogevaluering samt en definition af forsvarlig kommunikation. Med den foreslåede procedure kan en tredjelandslæge opnå midlertidig autorisation i 24 måneder såfremt lægen har fået godkendt sin Titel 3

10 grunduddannelse, og såfremt lægen har tilbud om ansættelse. Til grund for den ansættende myndigheds tilsagn om ansættelse, og dermed også midlertidig autorisation, ligger myndighedens vurdering af de sproglige kompetencer. Inden for de 24 måneder skal lægen kvalificere sig til en seks måneders prøveansættelse på en afdeling, som videreuddannelsesregionen har godkendt til prøveansættelse. For at kunne påbegynde en prøveansættelse skal lægen have bestået en sprogtest. Sprogtesten er ens for alle, uanset hvor i landet man opholder sig. Det er i denne forbindelse de enkelte regioners ansvar at sikre, at tredjelandslægen bliver i stand til at gennemføre prøveansættelsen og dermed også sprogtesten inden udløbet af de 24 måneder med midlertidig autorisation. Der stilles samtidig forslag om at afdelingen eller regionen får tilknyttet en fast sproglærer, som vil kunne bidrage til evalueringen ud fra en professionel forståelse og håndtering af sprog og sprogudvikling. I forbindelse med prøveansættelsen og for at opnå varig autorisation, stilles der krav om obligatoriske prøver. Arbejdsgruppen lægger i forslaget op til en snarlig evaluering af de nuværende nationale prøver og den medicinske fagprøve med henblik på at vurdere, hvorvidt det fortsat er hensigtsmæssig at afholde disse prøver, eller om der er behov for en justering af indhold og prøveform. Som noget nyt skal der i prøveansættelsen skelnes mellem, om tredjelandslægen søger dansk autorisation på baggrund af en basal lægeuddannelse eller som speciallæge fra hjemlandet. Således skal lægen vurderes ud fra lægens erklærede kompetenceniveau, hvorved der opnås mulighed for et koordineret autorisationsforløb, hvor tredjelandslægen med speciallægeanerkendelse fra hjemlandet kan opnå tilladelse til selvstændigt virke og speciallægeanerkendelse uden unødig spildtid. Derudover skal der skabes større synlighed omkring muligheden for at læger med særlige kompetencer kan komme til Danmark for at varetage en på forhånd nærmere afgrænset opgave eller funktion i en begrænset periode, maksimalt op til to år. Titel 4

11 Det er arbejdsgruppens erfaring, at mange tredjelandslæger, når de søger midlertidig autorisation, ikke har sat sig tilstrækkeligt ind i autorisationsforløbet, herunder de krav og betingelser, der stilles for at opnå varig autorisation. Derfor lægges der også op til en styrket oplysningsindsat omkring autorisationsforløbet. 1 Indledning Det danske sundhedsvæsen står i disse år overfor en stadig stigende mangel på sundhedsfagligt personale, herunder særligt speciallæger. For at imødekomme behovet for speciallæger, og dermed sikre den enkelte borgers adgang til behandling, er der både fra politisk hold og de centrale og regionale sundhedsmyndigheder et stadigt stigende fokus på muligheden for bl.a. at rekruttere udenlandsk uddannede læger og speciallæger til Danmark. En del af de læger, der enten enkeltvis eller i grupper søger om autorisation i Danmark, kommer fra lande uden for Norden eller EU. Læger, der ikke kommer fra et af de nordiske lande eller er statsborgere i et EU-land eller statsborgere i et land, der har aftale med EU om fri bevægelighed for personer, har ingen traktat- eller overenskomstmæssig ret til automatisk anerkendelse af deres uddannelse. Denne gruppe læger, som går under betegnelsen tredjelandslæger, kan i stedet søge Sundhedsstyrelsen om autorisation efter en individuel bedømmelse, hvor lægen skal gennemføre prøver og/eller prøveansættelse. I takt med den stigende mangel på speciallæger og det deraf øgede fokus på rekruttering af udenlandsk arbejdskraft, er der også kommet et større fokus på autorisationsproceduren og de udenlandske lægers faglige og sproglige kompetencer. Det har betydet, at der løbende er blevet igangsat initiativer og forbedret processer, som skal sikre en smidig og hurtig autorisationsprocedure ligesom regionerne er blevet mere opmærksomme på de sproglige udfordringer. For at sikre en så smidig og hurtig autorisationsprocedure som muligt, herunder at understøtte de igangværende rekrutteringstiltag, nedsatte Sundhedsstyrelsen i efteråret 2008 en arbejdsgruppe, som skulle vur- Titel 5

12 dere muligheden for at ændre den nuværende autorisationsordning for tredjelandslæger. I arbejdet med at vurdere behovet og muligheden for at ændre den nuværende autorisationsordning for tredjelandslæger, har formålet også været at sikre kvaliteten af og større smidighed i forløbet ved at skabe de bedste betingelser for opnåelse af varig autorisation. Således er det hensigten at autorisationsforløbets rammer, indhold og sammensætning skal medvirke til, at tredjelandslægen opnår autorisation på den bedst mulige måde uden unødig spildtid. 1.1 Baggrund Det nuværende regelsæt om autorisation af læger uddannet i udlandet er udarbejdet i Regelsættet blev bl.a. indført på baggrund af flaskehalsproblemer med Danskprøve 2 samt kritik af de tunge teoretiske faglige prøver i kirurgi og medicin. Man ønskede samtidig at indføre en afprøvning af de kliniske/praktiske kompetencer. Formålet var at få kendskab til, hvordan lægen fungerer i praksis. Der blev derfor indført prøveansættelser, der afprøver både de sproglige/ kommunikative evner og de faglige kompetencer. De teoretiske prøver blev afløst af den medicinske fagprøve. I 2005 blev regelsættet justeret, hvor bl.a. 24 måneders sammenhængende midlertidig autorisation blev indført. I marts 2002 fremlagde Regeringen en handlingsplan for autorisation af udenlandsk sundhedspersonale, især 3.landslæger. Handlingsplanen omfattede en række initiativer med det formål at mindske særligt lægemanglen i Danmark. I planen blev der opstillet en række servicemål for sagsbehandlingen i forbindelse med de forskellige former for tilladelser og autorisation. I november 2003 udarbejdede Sundhedsstyrelsen en evaluering af Sundhedsstyrelsens administration af handlingsplanen. I forbindelse med autorisation af tredjelandslæger stilles der løbende spørgsmål til Sundhedsstyrelsens administration af autorisationsproceduren. For at sikre kvaliteten af ordningen, har Sundhedsstyrelsen løbende vurderet proceduren og forholdt sig til de konkrete ændringsforslag, der er fremkommet. I takt med at manglen på læger er blevet mere udtalt, er der blevet stillet større krav til en hurtig og fleksibel sagsbehandling. Således gennemførtes i Titel 6

13 oktober 2007 syv offensive punkter til fremme af autorisationsprocessen for EU-læger og tredjelandslæger, jf. bilag 1. Punkterne indebar en væsentlig skærpelse af sagsbehandlingstiden, ligesom beregningsgrundlaget blev ændret fra gennemsnitlig sagsbehandlingstid til maksimal sagsbehandlingstid. I 2008 blev der desuden nedsat en tværministeriel Taskforce, der have til opgave at identificere barrierer på tværs af ministeriernes områder for rekruttering af udenlandsk arbejdskraft. Særligt har der været fokus på afdækning af barrierer for rekruttering af udenlandsk arbejdskraft inden for det offentlige sundheds- og omsorgsområde. Blandt de foreslåede initiativer til at mindske barriererne for international rekruttering, er initiativer, der forenkler sagsgange og procedurer samt forbedrer information og vejledning fra myndighedernes side. Et bærende element i overvejelserne omkring ændringer af autorisationsproceduren har været at finde en balance mellem på den ene side hensynet til en hurtig og fleksibel procedure og på den anden side hensynet til en nødvendig sikring af ansøgerens lægelige viden og dermed patientsikkerheden. På baggrund af såvel arbejdsgruppens arbejde som de tilbagemeldinger, der er kommet, herunder en nylig gennemført målgruppeevaluering af Sundhedsstyrelsens kommunikation med tredjelandslæger, er det vurderingen, at de største udfordringer i forbindelse med autorisationsforløbet, ikke ligger i Sundhedsstyrelsens daglige administrative håndtering. Derimod synes en af de største udfordringer at ligge i at få skabt klarhed over regler og krav for at opnå dansk autorisation og dermed få sikret den nødvendige forventningsafstemning. Den anden store udfordring består i at få forbedret succesraten af de autorisationsforløb, der igangsættes gennem et mere smidigt og fleksibelt autorisationsforløb uden for meget spildtid og med fokus på kvalitet og effektivitet. I sidste ende er det målet at få læger, som er bedre rustet til at fungere som læger i det danske sundhedsvæsen. På lige fod med læger i den formaliserede uddannelse, er det en forudsætning for at Sundhedsstyrelsen kan udstede autorisation til tredjelandslæger, at lægen har haft en ansættelse på en afdeling med tilstrækkelig kvalitet. Ofte kan et prøveansættelsesforløb være en større og mere udfordrende opgave for afdelingen end et almindeligt videreuddannelsesforløb for læger. Titel 7

14 Derfor er det vigtigt at få sikret faste rammer og procedurer i forbindelse med autorisationsforløbet, så der er klarhed over, hvilke krav der stilles til såvel den enkelte tredjelandslæge som til afdelingen, der har lægen i prøveansættelse. Det er dog vigtigt at understrege, at der er tale om en lille gruppe af læger, der kræver en særlig indsats i en kort periode. Til gengæld er der et stort udbytte på længere sigt, såfremt de forbliver i det danske sundhedsvæsen Kommissorium Formålet med arbejdsgruppen er at sikre en autorisationsprocedure for tredjelandslæger, der både er fagligt forsvarlig samt hurtig og smidig. Arbejdsgruppen skal i sit arbejde komme med løsningsforslag, som understøtter dette formål. Arbejdsgruppen skal gennemgå og om muligt stille forslag til ændring af gældende krav til og procedure for, at læger uddannet udenfor EUlandene og Norden kan opnå varig dansk autorisation som læge. Arbejdsgruppen skal samtidig vurdere, om det er muligt for tredjelandslæger at opnå dansk speciallægeanerkendelse hurtigere end i dag. Arbejdsgruppen skal i den forbindelse bl.a.: Drøfte proceduren for vurdering af om den pågældende udenlandske lægeuddannelse i al væsentlighed svarer til en dansk lægeuddannelse Drøfte brugen af WHO's world wide liste over lægeskoler Vurdere behovet for og omfanget af den krævede dokumentation Drøfte evt. sprogkrav Vurdere omfang og indhold af de krævede medicinske afprøvninger. Vurdere placeringen af hhv. prøveansættelser og medicinske afprøvninger Drøfte behovet for og kravet til prøveansættelser og evalueringer Vurdere muligheden for at indføre uddannelsesprogrammer for prøveansættelser, herunder krav til uddannelsesansvarlig Titel 8

15 Tage stilling til, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at udstede autorisation med begrænsning i pågældende læges udøvelse af lægevirksomhed. Tage stilling til én eventuel hurtigere procedure for udstedelse af dansk speciallægeanerkendelse til udenlandsk uddannede speciallæger Som grundlag for arbejdsgruppens vurderinger indhentes oplysninger om proceduren for autorisation af tredjelandslæger i Norge, Sverige og England. Arbejdsgruppen skal sikre sammenhæng til de forskellige initiativer, der er igangsat for at synliggøre evt. barriere for rekruttering og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft. 2 I forbindelse med opstillede ændringsforslag, skal arbejdsgruppen give et skøn over evt. økonomiske konsekvenser. Arbejdsgruppen skal fremlægge en rapport, hvori forslag til en mere fleksibel og hurtig autorisationsprocedure for tredjelandslæger fremgår. Arbejdsgruppen er midlertidig og sekretariatsfunktionen varetages af Sundhedsstyrelsen, Uddannelse og Autorisation. Arbejdsgruppens sammensætning: Med udgangspunkt i ovenstående kommissorium får Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe vedrørende autorisationsproceduren følgende sammensætning: Kontorchef Birte Obel, Sundhedsstyrelsen (formand) Fuldmægtig Emil Niragira Rasmussen, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse AC-fuldmægtig Stine Whitehouse, Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse, Region Nord 2 Bl.a. task force vedr. rekruttering af international arbejdskraft og arbejdsgruppen vedr. rekruttering til den offentlige sektor. Titel 9

16 Fuldmægtig Claus Østergaard, Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse, Region Syd Overlæge Henrik Ancher Sørensen, Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse, Region Øst HR Konsulent Camilla Trane Magnussen, Danske Regioner Kursusreservelæge Michael Dall, Lægeforeningen Studiechef Martin Stampe Noer, Københavns Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Sekretariat Akademisk medarbejder Karin Scavenius, Sundhedsstyrelsen Chefkonsulent Marit Karina Buccarella, Sundhedsstyrelsen 1.3 Metode Arbejdsgruppens forslag til en ændret autorisationsprocedure bygger bl.a. på gruppens indhøstede erfaringer. Det er erfaringer baseret på den daglige kontakt til tredjelandslæger i forbindelse med tilsagn om ansættelse, prøveansættelser og efterfølgende ansættelser efter opnåelse af varig autorisation. Til belysning af konkrete problemstillinger har arbejdsgruppen desuden indhentet oplysninger i regioner og videreuddannelsesregioner. Endeligt har arbejdsgruppen inddraget en række rapporter om autorisation og integration af tredjelandslæger, ligesom der er trukket på relevante studier mv. 2 Sundhedsstyrelsens nuværende praksis Sundhedsstyrelsen har i sin Vejledning nr. 40 af 8. juni 2005 om autorisation af læger uddannet i udlandet fastlagt reglerne for, hvordan en læge uddannet i et tredjeland kan søge om og opnå dansk autorisation. Tildelingen af autorisation er baseret på en individuel vurdering af, hvorvidt en tredjelandslæges uddannelse i al væsentlighed svarer til en Titel 10

17 dansk. Den individuelle vurdering er indført med henblik på at sikre, at læger uddannet i et tredjeland kan fungere tilfredsstillende i det danske sundhedsvæsen og under hensyn til patientsikkerheden Ansøgningsprocedure For at kunne vurdere om den uddannelse ansøger har gennemgået, i al væsentlighed svarer til en dansk uddannelse, skal tredjelandslægen fremsende dokumentation for: Navn, fødselsdato og nationalitet Bevis for gennemgået uddannelse Eksamensudskrift, hvor fag og varighed fremgår. Fagene skal være opdelt i praktisk og teoretisk undervisning Erklæring fra kompetente sundhedsmyndigheder, hvor det fremgår, at ansøger har ret til at fungere som læge Eventuelt bevis for gennemgået speciallægeuddannelse. Alle kopier af originale dokumenter skal være bekræftet eller sendes som originale dokumenter. Visse lande har ikke tradition for at udstede erklæring om, at ansøger har ret til at fungere som læge, I sådanne og ganske særlige tilfælde (f.eks. ansøgninger fra asylansøgere, fra krigshærgede lande) accepterer Sundhedsstyrelsen anden dokumentation eller underskrivelse af tro- og love erklæring. Uddannelsen vurderes først, når al dokumentation er modtaget. Sundhedsstyrelsen har indgået kontrakt med Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet, der foretager en vurdering af, om ansøger har en uddannelse, der i al væsentlighed svarer til en dansk uddannelse. Der er i kontrakten indgået aftale om maksimale sagsbehandlingstider. Sagerne behandles i prioriteret rækkefølge således, at hastesager behandles først og forud for genbehandlinger og endeligt ansøgere, som søger fra udlandet. Sagsbehandlingstiden registreres fra det tidspunkt, hvor al dokumentation foreligger. Titel 11

18 90-95 % af ansøgningerne bliver vurderet positive. Således er det kun i ganske få tilfælde, at universitetet vurderer, at en uddannelse ikke i al væsentlighed svarer til en dansk læge uddannelse. Vurderingen angår kun lægens grunduddannelse. Der skal derfor som udgangspunkt kun tages højde for, hvad ansøgeren har gennemgået under sin uddannelse og ikke efterfølgende postgraduate uddannelse og klinisk erfaring. Efterfølgende klinisk erfaring og ansættelser kan dog benyttes som hjælp i tilfælde, hvor omfanget af den kliniske træning under den basale kliniske uddannelse er mangelfuldt dokumenteret. Selve ansøgningen skal være bilagt en eksamensudskrift. Eksamensudskriften bruges til at vurdere om den teoretiske og kliniske undervisning i al væsentlighed svarer til en dansk lægeuddannelse. I de tilfælde, hvor ansøger ikke kan fremskaffe en eksamensudskrift, kan en udskrift fra en tidligere ansøger med samme uddannelse fra samme universitet benyttes. Der tages i vurderingen udgangspunkt i den danske og europæiske standard på et samlet timetal på ca timer. Grunden til, at der i vurderingen af grunduddannelsen lægges særlig vægt på timetallet, skyldes, at der kan være stor forskel på omfang og indhold af den teoretiske og kliniske undervisning. Det har således vist sig, at der er universiteter, der udbyder en lægeuddannelse, som er tonet i en retning, der ikke tilsikrer at lægen har opnået de basale lægefaglige kvalifikationer, men derimod kvalifikationer inden for et særligt fagspecifikt område. I særlige tilfælde kan eksamensudskriften erstattes af en blanket fra Sundhedsstyrelsen, som ansøgeren selv udfylder. Blanketten skal være udfyldt med fag, timeantal samt navn, adresse og underskrift. Det er Sundhedsstyrelsens erfaring, at det kan være vanskeligt for nogle ansøgere at fremskaffe en eksamensudskrift, der indeholder en opdeling i teoretisk og praktisk undervisning. Erfaringsmæssigt lykkes det dog for de fleste ansøgere at indsende denne dokumentation efter et stykke tid. I ganske særlige tilfælde, at der sker en vurdering af lægen i praktik. Titel 12

19 Det er særligt denne periode, hvor ansøger forsøger at skaffe et eksamensudskrift, der af ansøger, ansættende myndighed og Region kan føles tung og bureaukratisk. Derfor er der fra flere sider blevet stillet forslag om at anvende WHO lister. For læger uddannet i tredjelande er den maksimale sagsbehandlingstid på syv uger efter modtagelse af den nødvendige dokumentation. Ansøgninger fra læger, der allerede har fået tilbudt ansættelse i Danmark, behandles inden for 3 uger Informationsopsamling For at sikre en ensartet behandling af ansøgninger fra læger, der har gennemgået en uddannelse fra samme uddannelsesinstitution, har det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet siden september 2002 registreret samtlige vurderinger i en database, som allerede nu og i stigende grad fremover kan lette vurderingen af uddannelser fra samme uddannelsesinstitutioner. Derudover bruger Københavns Universitet WHO's world wide liste over lægeskoler til et indledende check af, om den lægeskole som ansøger har sin lægeeksamen fra i det hele taget eksisterer. Det forhold, at en skole ikke er nævnt på listen, betyder dog ikke, at ansøgningen afvises. Der er fortsat brug for en individuel vurdering af lægeuddannelser der er gennemført ved samme universitet, og som tidligere er blevet godkendt, idet der kan være store forskelle i uddannelsernes indhold og omfang afhængig af årgang og studieretning WHO's world wide liste over lægeskoler Den oprindelige WHO-liste over lægeskoler er fra Den har fungeret som en liste, lægeskolerne selv kunne tilmelde sig, uden krav til oplysninger, der kunne belyse uddannelsens karakter og kvalitet. Fra 2000 overgik listen til elektronisk registrering, og der har herefter været foretaget visse opdateringsrunder, senest i 2007 og omfatter på nuværende tidspunkt ca lægeskoler. Der er i dag ingen systematik i indrapporteringen til listen. Ofte er det den enkelte lægeskole, der foretager indrapporteringen, uden doku- Titel 13

20 mentation for at skolen er godkendt af det pågældende lands sundhedsmyndigheder. Omfanget og kvaliteten af listens oplysninger om uddannelsens varighed, hvilke fag der indgår og vægtningen mellem teori og praksis er meget forskellig afhængig af, hvem der har foretaget indberetningen og hvornår indberetningen har fundet sted. Derudover ligger optagelsen i registeret ofte længere tilbage i tiden, uden at den nødvendige opdatering har fundet sted. En række skoler er ikke optaget på listen, herunder en række engelske og amerikanske skoler, hvis uddannelse umiddelbart er helt sammenlignelig med den danske uddannelse. Det er Københavns Universitets opfattelse, at listen, som den foreligger i dag, ikke er egnet til at være eneste kriterium i vurderingen af, om en bestemt uddannelse i al væsentlighed svarer til den danske lægeuddannelse. Der må derfor indtil videre stilles krav til, at ansøgeren fremskaffer den nødvendige dokumentation, som beskrevet i afsnit Projekt Avicenna Directories I august 2007 indgik Københavns Universitet en samarbejdsaftale med WHO vedrørende opbygning af en global database over sundhedsfaglige uddannelsesinstitutioner, The Avicenna Directories. Det er hensigten at listen senere udvides til også at omfatte uddannelsesinstitutioner for andre sundhedsgrupper. I modsætning til den eksisterende liste vil der fremover indgå oplysninger om uddannelsens længde, fagfordeling, fordelingen mellem teori og praksis og om skolen er undergivet akkrediteringstilsyn. Med disse oplysninger vil der formentlig være et betydeligt bedre grundlag for at anvende listen som filter eller måske det afgørende kriterium ved ansøgninger fra tredjelandslæger. I forbindelse med opdateringen af databasen er der udsendt spørgeskemaer til hele verden. Der er lagt vægt på, at svarene fremsendes via de ansvarlige sundhedsmyndigheder i de pågældende lande for at få størst mulig sikkerhed for, at oplysninger er korrekte. Det er forvent- Titel 14

21 ningen, at databasen over lægeskoler vil være fuldt udbygget om ca. to år. Avicenna Directories bliver en åben, betalingsfri database Procedurer for opnåelse af varig autorisation Når en ansøger har fået godkendt sin uddannelse og har modtaget tilbud om ansættelse, kan ansøger få midlertidig autorisation i 24 måneder. For at opnå varig autorisation, skal ansøger som udgangspunkt gennemføre og bestå: To prøveansættelser på to forskellige sygehusafdelinger, hvor det vurderes om det faglige og kommunikative niveau er tilfredsstillende Medicinsk fagprøve Prøver i nationale fag: receptskrivning, socialmedicin og medicinsk lovgivning Sundhedsstyrelsen har indgået kontrakt med Københavns Universitet om afholdelse af ovenstående prøver. Det er op til den enkelte tredjelandslæge efter ansøgning til en given afdeling at anskaffe sig prøveansættelser Ansættelsesvilkår Under den midlertidige autorisation ansættes tredjelandslægen typisk i en stilling som reservelæge, 1.reservelæge eller vikar for reservelæge med ansættelsesvilkår og aflønning efter gældende overenskomst. Lægen er underlagt sygehusets og afdelingens ledelse samt de fagligt overordnede i relation til arbejdsregler, administrativ instruks samt tjeneste- og vagtplaner for den pågældende afdeling. Den ledende overlæge har det overordnede ansvar for tredjelandslægens handlinger, som for øvrige uddannelsessøgende læger uden ret til selvstændigt virke. Det er den ledende overlæge, som har det overordnede ansvar for lægens handlinger, og dermed også ansvaret for at uddelegere opgaver svarende til de kvalifikationer den enkelte læge har under sin ansættelse. Har lægen de nødvendige faglige og sproglige kvalifikationer, er Titel 15

22 der ikke noget til hinder for at lægen arbejder på niveau med læger med tilladelse til selvstændigt virke eller en speciallægeanerkendelse Prøveansættelsen Prøveansættelser er almindelige overenskomstmæssige ansættelser, hvor den udenlandske læge og arbejdsgiver indgår særlig aftale om, at lægen bliver evalueret i en tre måneders periode. Under prøveansættelsen skal tredjelandslægen demonstrere kompetencer, der som minimum svarer til kompetencen hos en dansk basislæge og i øvrigt svarer til lægens erklærede videreuddannelsesniveau. Lægen skal ved håndtering af kliniske situationer kunne demonstrere, at den nødvendige teoretiske viden er til stede og bliver anvendt, og at den kliniske situation håndteres professionelt. Derudover skal lægen kunne kommunikere forsvarligt med såvel patienter som pårørende og øvrige plejepersonale. For at en afdeling kan tilbyde prøveansættelse skal den deltagende afdeling opfylde en række betingelser 3 : Afdelingen skal være af en vis størrelse med en stab på mindst seks læger, heraf mindst tre fastansatte speciallæger og en uddannelsesansvarlig overlæge. Afdelingen skal have et rimeligt patientflow og almindelige patientforløb, dvs. modtagelse, behandlings- og sengeafsnit samt ambulatorium (sammedags- og femdages afdelinger eller -afsnit kan ikke indgå alene). Afdelingen skal have en varieret stab bestående af lægefagligt personale, plejepersonale, paramedicinsk personale og lignende - gerne med teamfunktioner, i hvilke den udenlandske læge kan indgå. Afdelingen skal være positivt interesseret og gå aktivt ind i opgaven med at instruere og evaluere den udenlandske læge. 3 Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 45 af 9. april 2001 om prøveansættelser ved kliniske sygehusafdelinger for udenlandske læger der ikke er omfattet af EU s lægedirektiv eller den nordiske overenskomst Titel 16

23 Afdelingen skal have uddannelsespotentiale i form af klassificerede stillinger. Under forudsætning af, at ovennævnte krav er opfyldt, kan en lang række afdelinger anvendes som prøveansættende afdelinger, jf. bilag 3. Praksissektoren eller privathospitaler indgår ikke i prøveansættelser af tredjelandslæger. Som det fungerer i dag etableres en prøveansættelsesstilling der, hvor der er en ledig stilling, som ikke kan besættes Målbeskrivelse, uddannelsesprogram og uddannelsesplan Som det fremgår af vejledningen vedr. prøveansættelser, er der beskrevet en række mål som tredjelandslæger skal opnå i deres prøveansættelse. Målbeskrivelsens overordnede formål er: At præcisere de rammer og kliniske situationer, samarbejdsrelationer og andet, som lægen skal vurderes ud fra. At beskrive uddannelsesforløb på mindst tre måneder, som skal have selvstændig uddannelsesmæssig værdi. Kravene til uddannelsesforløbene skal sikre dels en indføring i dansk sygehusvæsen, dels en egentlig kompetencegivende ansættelse inden for det givne speciale i den kliniske basisuddannelse eller introduktionsfase afhængig af, hvilke ansættelser i udlandet, der senere kan godkendes til "tilladelse til selvstændigt virke som læge". Tredjelandslægen er således ikke på "observations-ophold", men skal fungere i reelle kliniske situationer og vurderes på baggrund af disse. At danne grundlag for et uddannelsesprogram og en uddannelsesplan tilpasset afdelingen og lægen. Afhængig af tredjelandslægens erhvervskompetence kan afdelingen vælge at lægge uddannelsesprogram for turnus- eller introduktionsstilling til grund for evalueringen. I den forbindelse skal der samtidig foretages en vurdering af, om ansøgeren behersker det danske sprog på et sådant niveau, at den pågældende kan kommunikere forsvarligt med patienter, pårørende, andet sygehuspersonale m.fl. Således er der allerede i dag fastlagte rammer for udarbejdelse af uddannelsesprogrammer og planer, vejledning, og supervision. Der stil- Titel 17

24 les også krav om vurdering og evaluering af de faglige og sproglige kompetencer Medicinsk fagprøve og nationale fag Efter første positivt evaluerede prøveansættelse kan lægen tilmelde sig den medicinske fagprøve og de nationale prøver. Prøverne foregår på dansk og skal sikre, at de basale lægefaglige kompetencer er til stede, og at lægen har tilegnet sig viden om særlige danske lægefaglige forhold. Der udbydes som minimum prøver to gange årligt og ellers efter behov. De enkelte uddannelsesdele kan tages i vilkårlig rækkefølge og der er ikke krav om at de skal bestås i samme eksamenstermin. Ansøger har højst tre forsøg pr. prøve og alle prøver skal være bestået senest tre år efter, at lægen har aflagt den første prøve. I særlige tilfælde kan Sundhedsstyrelsen dispensere fra gældende regler, herunder antallet af eksamensforsøg. Eksamenskontoret meddeler Sundhedsstyrelsen, når alle prøver er bestået. For en nærmere gennemgang af de enkelte prøver henvises til bilag Vejen til speciallægeanerkendelse for tredjelandslæger Lægen modtager automatisk varig autorisation som læge, når Sundhedsstyrelsen har fået besked om at prøverne er bestået, og de to prøveansættelser er gennemført med positiv evaluering. Samtidig med varig autorisation kan lægen få tilladelse til selvstændigt virke som læge. For speciallæger indgår de to prøveansættelser som svarende til 6 måneders turnusuddannelse og der skal sendes dokumentation for, at yderligere 6 måneders ansættelse med midlertidig autorisation er gennemført tilfredsstillende. For læger uden speciale indgår de to prøveansættelser som svarende til 6 måneders turnusuddannelse, og der skal sendes dokumentation for, at yderligere 12 måneders ansættelse med midlertidig autorisation er gennemført tilfredsstillende. Titel 18

25 Autorisation og tilladelse til selvstændigt virke for udenlandske speciallæger kan derfor i princippet opnås efter 12 måneders ansættelse med midlertidig autorisation. Den 1.august 2008 trådte den nye 12 måneders kliniske basisuddannelse i kraft, og Sundhedsstyrelsen agter i den forbindelse at nedsætte tidskravet for tredjelandslæger tilsvarende. Det vil betyde, at udenlandske speciallæger kan få selvstændigt virke på baggrund af deres to prøveansættelser. Læger uden speciale skal herudover dokumentere 6 måneders yderligere ansættelse. For begges vedkommende vil det være en reduktion på 6 måneder. De Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse vurderer, om den udenlandske speciallæges uddannelse og erhvervserfaring kan give merit til den danske speciallægeuddannelse. Denne vurdering kan foretages sideløbende med, at den udenlandske læge kvalificerer sig til autorisation og tilladelse til selvstændigt virke som læge. Meritvurdering af gennemført speciallægeuddannelse fra udlandet sker på baggrund af dokumentation for videreuddannelsen samt på baggrund af en evalueringsansættelse. Evalueringsansættelsen har en varighed på mindst seks måneder, og ansøger skal selv finde ansættelse på en afdeling inden for det relevante speciale i pågældende region. Formålet med evalueringsansættelsen er at vurdere, hvilke kompetencer den udenlandske læge har fra specialets målbeskrivelse for introduktions- og hoveduddannelsen. Lægen tilknyttes en vejleder og videreuddannelsesregionen sikrer, at der foreligger et godkendt uddannelsesprogram for ansættelsen. Ved afslutning af evalueringsansættelsen foretager afdelingen en samlet vurdering af ansøgerens kompetenceniveau. Det vil af vurderingen fremgå, hvorvidt lægen kan søge dansk speciallægeanerkendelse eller om der efter evalueringsansættelsen skal indgå yderligere uddannelseselementer, herunder om den kliniske ansættelse skal suppleres med teoretisk uddannelse. Den samlede uddannelsestid, dvs. uddannelsesdele fra udlandet, som meritoverføres, evalueringsansættelse og det planlagte forkortede uddannelsesforløb, skal mindst opfylde tidskravet i den danske speciallægeuddannelse. Titel 19

26 Vurderer Videreuddannelsesregionen, at lægens speciallægeuddannelse fuldt ud svarer til den danske speciallægeuddannelse, både hvad angår kompetencer og tid, indstiller Videreuddannelsesregionen til Sundhedsstyrelsen, at der gives dansk speciallægeanerkendelse. Herudover stilles der krav om, at lægen gennemfører LAS III, der skal medvirke til at sikre, at lægen opnår kompetencer inden for ledelse, administration og samarbejde på centralt niveau. Udover at opnå kompetencer inden for ledelse administration og samarbejde, er LAS-kurset også med til at påvirke kulturopfattelse og kulturforståelsen. Der stilles ikke krav til gennemført LAS I og II, som omhandler det decentrale politiske system og den politiske beslutningsproces på decentralt niveau og det lokale administrative/ organisatoriske niveau. 3 Autorisationspraksis i andre lande 3.1 Sverige 4 En læge uddannet uden for EU og Norden kan kun søge om svensk autorisation samt deltage i de krævede prøver, hvis ansøger har opnået svensk opholds- og arbejdstilladelse. Inden deltagelse i de krævede prøver, skal ansøgere (der ikke har dansk, norsk eller svensk som modersmål derudover have bestået prøve i det svenske sprog. Læger uden speciallægeuddannelse skal til medicinsk fagprøve. Læger med speciallægeuddannelse og betydande yrkeserfarenhet med viss inriktning skal ikke til medicinsk fagprøve, men gennemføre seks 4 Kilde Titel 20

27 måneders prøveansættelse. Alle skal dog til prøve i samhälls- och författningskunskap. Hvis fagprøven/ prøveansættelsen gennemføres med tilfredsstillende resultat, fastsætter Socialstyrelsen vilkår for svensk Legitimation (autorisation og tilladelse til selvstændigt virke som læge). Der foretages en individuel vurdering baseret på lægens uddannelse og erhvervserfaring fra udlandet samt resultatet af fagprøven/prøveansættelsen. Udover den teoretiske del, skal ansøger ofte gennemføre klinisk uddannelse (turnus) i mindst 18 måneder. Ansøgning om speciallægeanerkendelse kan indgives, når lægen har opnået Legitimation. Den ansvarlige sygehusafdeling skal udfærdige erklæring om, hvorvidt den autoriserede læge har tilegnet sig de kompetencer, færdigheder m.v., som fremgår af målbeskrivelsen for specialet. 3.2 Norge 5 Også i Norge skal man have opfyldt sprogkrav og have gennemført medicinsk fagprøve og prøve i nationale fag for at opnår autorisation som læge. Sprogkravet skal være opfyldt inden ansøger kan gå op til medicinsk fagprøve. Man kan opfylde sprogkravet enten ved at tage en eksamen i norsk på universitetet, eller bestå en norsk sprogtest. Når man har bestået den medicinske fagprøve, skal man bestå Kurs i nasjonale fag samt fuldføre og få godkendt en ordinær norsk turnustjeneste. Turnustjenesten er på 18 måneder. Hvis de svenske og norske regler sammenlignes med de danske regler, kan følgende bemærkes: Det svenske system frasorterer udenlandsk uddannede (special)læger, der ikke har eller kan få opholds- og arbejdstilladelse. I Danmark har alle udenlandsk uddannede læger mulighed for at søge autorisation - også læger, der ikke befinder sig i Danmark. I Sverige og Norge skal den udenlandske læge bestå en sprogprøve og har ikke mulighed for at deltage i de faglige prøver, før sprog- 5 Kilde: Titel 21

28 prøven er bestået. I Danmark er der ingen formel sprogprøve, og lægen kan påbegynde arbejde med midlertidig autorisation umiddelbart efter, at uddannelsen er vurderet. I Sverige og Norge skal den udenlandske læge ofte gennemføre mindst 18 måneders praktisk uddannelse (turnus). I Danmark kan den udenlandsk uddannede speciallæge få Selvstændigt virke på baggrund af deres to prøveansættelser. 3.3 England I England er der forskellige krav for at opnå autorisation afhængig af uddannelsesniveau og praktisk erfaring: 6 Tredjelands statsborgere uden turnus En læge, der ikke har gennemført praktisk uddannelse (turnus) i sit hjemland skal bestå the professional and linguistic assesment board test (PLAB) før der kan søges om fuld autorisation. Prøven skal teste ansøgers faglige kompetencer samt sprogkundskaber. Når PLAB testen er bestået, kan den udenlandske læge, der ikke har gennemgået turnus søge om midlertidig autorisation. Der skal i forbindelse med ansøgningen indsendes dokumentation i form af Good Standing samt oplysninger om erhvervserfaring. De første 12 måneders ansættelse skal godkendes (prøveansættelse), før der kan gives fuld autorisation. Tredjelands statsborger med turnus Der er tre muligheder for autorisation for læger, der har gennemført deres praktiske uddannelse (turnus) 1. Bestået PLAB test 6 Kilde: Titel 22

29 Lægen skal have bestået del 1 og 2 af PLAB testen, hvorefter der kan søges om fuld autorisation som læge. Der er samme krav til dokumentation samt sprogkrav som for læger uden gennemført turnus. 2. Acceptable post-graduate kvalifikationer Lægen skal have modtaget en erklæring for relevante post-graduate kvalifikationer og kan herefter søge om fuld autorisation. De første 12 måneder er en prøveansættelse. Der skal sendes dokumentation som ovenstående. WHO listerne anvendes, men ikke alle lægeskoler, der fremgår af listen er godkendte. 3. Sponsorship Lægen skal have modtaget et sponsorship fra en anerkendt sponsor og kan søge om fuld autorisation. De første 12 måneder er en prøveansættelse. Der skal sendes dokumentation som ovenstående. Tredjelands statsborgere med speciallægeanerkendelse Lægen skal have fået godkendt sit speciale af Postgraduate Medical Education and Training Board (PMETB) og kan i givet fald søge om fuld autorisation samt speciallægeanerkendelse uden at skulle bestå faglige prøver. Generelt skal udenlandske læger kunne dokumentere sprogkundskaber i engelsk. Identitetscheck General Medical Council besluttede for et par år siden at indføre et identitetscheck, da man havde haft nogle tilfælde med falske læger. Således skal alle udenlandske læger, der søger om engelsk autorisation, møde personligt op med original dokumentation for sin uddannelse m.v. herunder autoriseret oversættelse til engelsk samt referencer og bevis for alle aktiviteter de sidste 5 år. Derudover skal lægen udfylde en Declaration of Fitness to Practice, hvor lægen besvarer en række spørgsmål vedrørende lovovertrædelser, suspensioner, restriktioner m.v. Der bliver endvidere taget et billede af lægen, som ansættelsesmyndighederne har adgang til. Titel 23

30 4 Statistik Antal nyoprettede sager vedrørende udenlandsk uddannede læger * 393 * Opgjort per 1. juni 2009 Af ovenstående tabel ses det, at antallet af ansøgninger fra udenlandsk uddannede læger fra 2006 til 2008 er steget med 242 ansøgninger. Svarende til ca. 73 %. I 2009 var der i årets fem første måneder allerede registeret 393 ansøgninger. Ved en simpel fremskrivning vil det betyde at der ved årets udgang vil være oprettet 940 sager, hvilket vil svare til en stigning på 64 %. I nedenstående tabel er ansøgninger fra tredjelandslæger stillet op for sig selv. Det ses af tabellen, at der fra var en stigning på 119, svarende til 185 %, mens niveauet for 2008 forventes at komme til at ligge nogenlunde stabilt i forhold til Grundet registreringspraksis, hvor uddannelseslandegruppen typisk først tilføjes ved afsluttet sagsbehandling kan antallet af nyoprettede sager i 2008 sandsynligvis stige i takt med at sagerne færdigbehandles. Antal nyoprettede sager vedrørende læger uddannet i tredjelande Titel 24

31 Oversigt over antal varige autorisationer til læger med udenlandsk uddannelse År Norden EU EØS 3. Lande I alt Af ovenstående tabel ses det, at der siden 2003 har været en tendens til, at antallet af varige autorisationer til tredjelandslands læger har været faldende. Samtidig er der sket en stigning i antallet af udstedte autorisationer til læger fra EU-læger. Den væsentligste årsag er, at EU i 2004 blev udvidet med 10 lande, heriblandt Polen, hvorfra der traditionelt kommer mange læger. Oversigt over midlertidige autorisationer til tredjelandslæger Titel 25

32 Det ses af ovenstående tabel, at der er et betydeligt fald i antallet af udstedte midlertidige autorisationer. Først fra 2004 til 2005 og yderligere fra 2005 til Faldet skyldes ændringer i ordningen vedrørende midlertidig autorisationer. Fra 1. juli 2005 indførte Sundhedsstyrelsen en 24 mdr. midlertidig autorisation. Inden dette kunne der søges om midlertidig autorisation flere gange, og af forskellig varighed. Dette betød at en person kunne få udstedt mange midlertidige autorisationer og dermed tælle med flere gange i statistikken. Oversigt over antal tilladelser til selvstændigt virke til læger med udenlandsk uddannelse EU EØS 3 1 Norden Tredjeland I alt Antallet af udstedte tilladelser til selvstændigt virke svinger fra år til år. Igen er faldet i gruppen af tredjelandslæger bl.a. betinget at flere lande nu vurderes efter reglerne i EU-direktivet. Der er også tale om årlige udsving i antallet af tredjelandslæger, der opnår tilladelse til selvstændigt virke. For så vidt angår speciallægeanerkendelser er der tale om en mindre stigning år for år i den betragtede periode. Titel 26