Optælling af ridekolonier i Disko Bugt, Arfersiorfik Fjord og Nordre Strømfjord i 2005

Transkript

1 Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Optælling af ridekolonier i Disko Bugt, Arfersiorfik Fjord og Nordre Strømfjord i 2005 Arbejdsrapport fra DMU, nr. 225

2 [Tom side]

3 Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Optælling af ridekolonier i Disko Bugt, Arfersiorfik Fjord og Nordre Strømfjord i 2005 Arbejdsrapport fra DMU, nr. 225 David Boertmann Pinngortitaleriffik Grønlands Naturinstitut

4 Datablad Titel: Forfatter: Afdeling: Optælling af ridekolonier i Disko Bugt, Arfersiorfik Fjord og Nordre Strømfjord i 2005 David Boertmann Afdeling for Arktisk Miljø Serietitel og nummer: Arbejdsrapport fra DMU nr. 225 Udgiver: Medudgiver: URL: Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut Udgivelsestidspunkt: Januar 2006 Redaktionen afsluttet: December 2005 Faglig kommentering: Grønlandsk resumé: Korrektur: Flemming Merkel, Grønlands Naturinstitut Bjørn Rosing Kirsten Rydahl Finansiel støtte: Bedes citeret: Miljøstøtte til Arktis-midlerne fra Miljøstyrelsen Boertmann, D. 2006: Optælling af ridekolonier i Disko Bugt, Afersiorfik Fjord og Nordre Strømfjord i Danmarks Miljøundersøgelser. 60 s. Arbejdsrapport fra DMU nr http: //arbejdsrapporter.dmu.dk Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse. Sammenfatning: Emneord: Layout: Tegninger/fotos: I sommeren 2005 gennemførtes optællinger af havfuglekolonier i Disko Bugt, og i fjordene Arfersiorfik og Nordre Strømfjord med fokus på ridebestanden. Bestanden af denne lille måge er gået markant tilbage siden midten af 1900-tallet. I den kendte koloni af polarlomvie ved Innaq/Ritenbenk er antallet af fugle omtrent halveret siden Også alken viste tilbagegang i flere områder. Skarvbestanden er derimod gået markant frem. Fuglefjelde, ynglekolonier, bestandsstørrelse, bestandsudvikling, ride, Rissa tridactyla, polarlomvie, Uria lomvia, skarv, Phalacrocorax carbo, Disko Bugt, Nordre Strømfjord, Arfersiorfik, Grønland Grafisk Værksted, Silkeborg David Boertmann ISSN (elektronisk): Sideantal: 60 Internet-version: Rapporten findes kun som PDF-fil på DMU s hjemmeside Købes hos: Miljøministeriet Frontlinien Rentemestervej København NV Tel frontlinien@frontlinien.dk

5 Indhold Forord 5 Sammenfatning 6 Summary 6 Eqikkaaneq 7 1 Indledning 8 2 Metoder 9 3 Logbog 11 4 Resultater 14 5 Konklusion 26 6 Referencer 27 Appendiks 1 28 Appendiks 2 31 Appendiks 3 34 Appendix 4 37 Danmarks Miljøundersøgelser

6 [Tom side]

7 Forord Miljøstyrelsens program, Miljøstøtte til Arktis, bevilgede i 2004 midler til en undersøgelse af ridebestanden i Vestgrønland til Grønlands Naturinstitut (GN) (J.nr. M 127/ , Statusvurdering til en forbedret forvaltning og bæredygtig udnyttelse af riden i Grønland ). Den første del af dette projekt var en optælling af ynglekolonier for rider og andre havfugle i det centrale Vestgrønland, udført af Danmarks Miljøundersøgelser som underleverandør til GN. Denne rapport beskriver resultaterne af disse optællinger. Rapporten er finansieret af Miljøstyrelsen via programmet for Miljøstøtte til Arktis. Rapportens resultater og konklusioner er forfatterens egne og afspejler ikke nødvendigvis Miljøstyrelsens holdninger. 5

8 Sammenfatning I juli 2005 blev de indre dele af Disko Bugt og fjordlandene syd for Aasiaat (med fjordene Arfersiorfik og Nordre Strømfjord) gennemsejlet med henblik på at lokalisere og optælle ynglekolonier af havfugle (fuglefjelde og -øer). Arbejdet indgår i et større projekt, hvis formål er at udarbejde en status for ridebestanden i Vestgrønland. Der blev påvist markante tilbagegange i både antallet af fugle og antallet af ynglekolonier for riden (Appendiks 2). Den velkendte ynglekoloni for polarlomvie Innaq/Ritenbenk nord for Ilulissat blev optalt, og antallet af fugle i kolonien var næsten halveret siden Også alkebestanden var reduceret siden tællinger midt i 1900-tallet, måske blot et mere lokalt fænomen, da fremgang for nylig er blevet påvist i Maniitsoq Kommune. Derimod viste bestanden af skarv en markant fremgang både i antal fugle og antal ynglekolonier (Appendiks 1). Summary During July 2005 a survey for seabird breeding colonies was carried out in the inner parts of Disko Bay, and in the fjords of Arfersiorfik and Nordre Strømfjord. In total 254 seabird breeding colonies were visited and surveyed (Appendix 1). Kittiwakes were in focus of the survey and all hitherto known breeding sites in the surveyed area were controlled. Generally the population has decreased considerably in both numbers of breeding pairs and in numbers of breeding colonies. In the fjords of Arfersiorfik and Nordre Strømfjord and in the region Sarqalleq (Figure 6 and 7) direct comparison with surveys in 1954 and 1980 is possible (Appendix 2). The breeding colony of Brünnich s guillemots at Innaq/Ritenbenk was also surveyed, and here numbers of individuals have decreased since 1998 with nearly 50 % to about 1,700 individuals (direct count, some 200 more on counts from photos) causing serious concern for this colony. The population of great cormorant has increased considerably in most of the surveyed regions (Appendix 1). A decrease in numbers of razorbill breeding colonies since the 1950s may be a local phenomenon, because an increase was observed in the Maniitsoq-region recently (Nyeland & Mathæussen 2004). From both Norway and Canada, there have been reports of decrease in breeding populations of glaucous gulls, but a similar trend could not be detected among the glaucous gulls breeding in the surveyed region. The results of the kittiwake survey will be included in a future status assessment of the West Greenland breeding population. 6

9 Eqikkaaneq 2005-imi julimi Qeqertarsuup Tunuata qinngorpasinnerusortaani kangerlunnilu Aasiaat kujataanniittuni (Arfersiorfik Nassuttoorlu ilanngullugit) angallaarneqarpoq timmissat imarmiut ineqarfii (innat qeqertallu) ujartorlugillu piaqqiortut kisillugit. Suliaq taanna Kitaani taateraat qanoq amerlatiginerannik qanorlu innerannik misissuinermut anginerusumut ilaavoq. Taateraat piaqqiortut ineqarfiillu amerlassusii malunnartumik ikileriarsimasut takussutissarsineqarput (Takussutissaq 2). Appat piaqqiortarfianni ilisimaneqarluartumi Innami Ilulissat avannaanni Appaniittup appai kisitsivigineqarmata paasineqarpoq appat 1998-imut naleqqiullugit affaannangajammik amerlassuseqalersimasut. Appaqarnera 1900-ikkut qiteqqunneranni kisitsinermut naleqqiullugit aamma ikileriarsimapput. Malugineqarporli oqaatsut malunnartumik amerleriarsimasut amerlassutsimikkut piaqqiorfeqarnermikkullu (Takussutissaq 1). 7

10 1 Indledning Riden er vidt udbredt som ynglefugl i Grønland. Talrige ynglekolonier findes fra Qaanaaq i nord langs hele vestkysten til Nanortalik Kommune i syd. Langs østkysten er der meget færre ynglekolonier, og generelt er den foreliggende viden om riden i denne region meget sparsom. Men så langt mod nord som Nordøstvandets kyster findes der kolonier. Kolonierne er placeret på stejlvægge, der vender ud mod havet, og de findes både langs de eksponerede yderkyster og i fjordområderne. De største koncentrationer af ynglende rider findes i Maniitsoq Kommune og i den nordøstlige del af Disko Bugt regionen. I en artikel om den grønlandske ridebestands udvikling i de seneste årtier blev der påpeget en del mangler i datagrundlaget for analysen (Nyeland 2004). Disse var først og fremmest manglende nutidige optællinger i de store kolonier i Torsukattaq i den nordøstlige del af Disko Bugt og optællinger i Uummannaq Kommune. Det viste sig imidlertid, at et hold amerikanske ornitologer havde optalt kolonierne i Uummannaq Kommune i 2000 (Burnham et al. 2005), hvorfor behovet for optællinger her ikke var så aktuelt. Det blev derfor besluttet at kombinere optællinger i Disko Bugt med optællinger i de to meget lange fjorde lige syd herfor, nemlig Arfersiorfik og Nordre Strømfjord. Disse to fjorde har ikke været undersøgt af ornitologer siden Finn Salomonsens tid: Senest i 1954 for Arfersiorfiks vedkommende og i 1980 for Nordre Strømfjords. 8

11 2 Metoder Optællingerne blev gennemført i perioden 4. til 19. juli Som optællingsplatform og transportmiddel blev benyttet en 37,5 fods kutter ( Maja S ), samt en 17 fods jolle med 60 hk påhængsmotor (Figur 1). Kutteren ejes og førtes af Finn Steffens (Godhavn) og Peter Broberg (Godhavn) var med som matros. Jollen var særdeles velegnet til de hurtige ture ind i smalle fjordarme og lavvandede bugter, hvor det ville være for risikabelt at benytte kutteren, og på dage med godt vejr kunne meget store områder også dækkes med jollen på grund af den høje hastighed. En enkelt koloni (68047) på nordsiden af Sarqalleq blev kun set fra ruteflyveren ved afgangen fra Aasiaat. Figur 1. Kutteren Maja S (GR 14-50) og jollen, som blev benyttet til optællingerne i juli 2005, ved kaj i Kangaatsiaq. Optælling af ridekolonierne var det primære mål for togtet, men så vidt muligt blev alle kendte fuglefjelde i de gennemsejlede områder opsøgt og nye blev eftersøgt. Alle tilstedeværende arter på fuglefjeldene blev optalt. Dog blev de mange øer med ederfugle, som findes i området nord for Ilulissat, ikke besøgt. Det ville blive for tidskrævende og de blev undersøgt i (Merkel 2002). Selve optællingerne af fuglefjeldene blev udført som direkte tællinger af fugle, reder, par etc. på fjeldet. I langt de fleste tilfælde blev optællingen gennemført fra kutteren eller jollen. Kun ved Innaq (69049) og på en række lave øer blev optællingerne foretaget fra land. Så godt som alle besøgte kolonier blev fotograferet, men på grund af teknisk uheld gik en del billeder fra de første to dage tabt. Desuden blev Innaq (69049) og to af de meget store ridekolonier (69033 og 69038) gennemfotograferet med henblik på senere optælling af fuglene på fotografierne. Al fotografering foregik med digitalt kamera (Canon EOS 20D), og optællingsfotografier blev taget med et 400 mm stabiliseret teleobjektiv. 9

12 Her rapporteres kun de direkte tællinger, og optællingen af lomvier på fotografierne. Optælling af rider på fotografierne er en meget tidskrævende proces, som må vente til senere. Alle gamle optællingsresultate refereret til i denne rapport (f.eks. Salomonsens optællinger i 1954 og 1980) stammer fra den database over de grønlandske havfugleynglekolonier, som DMU varetager. Denne database dannede også grundlag for optællingerne og eftersøgningen af fuglefjeldene. I tabellerne med sammenligning af optællingsresultater angiver et tomt felt, at kolonien ikke er besøgt, mens et 0 angiver at kolonien er besøgt det pågældende år, men arten var ikke til stede. Det undersøgte område er opdelt i fem mere eller mindre naturlige regioner for at lette overblikket og sammenligninger med ældre tællinger i de samme regioner (Figur 2). Figur 2. De fem regioner, der er optalt i juli Deres navn, optællingsperiode og henvisning til figurer med de sejlede ruter er vist for de enkelte regioner. Stjerner angiver placering af områdets byer. 10

13 3 Logbog 4. juli: Sejler fra Ilulissat til Berggrens Havn ved indløbet til Paakitsoq, hvor vi ankrer for natten. Undervejs besøges en række fuglefjelde, og flere nye findes. Vejr: stille, 6º C, skyet. 5. juli. Om morgenen med jolle ind i Paakitsoq til kolonierne i indsejlingen og til og længere inde i fjorden. Sejler mod Ritenbenk kl Skyder en blåside undervejs. Vejr: stille, let skyet, sol og mildt. Mange myg i land og ombord, så længe vi ligger stille. Kaster anker ved Innaq-fuglefjeldet ved Ritenbenk kl Optæller herefter det store fuglefjeld. 6. juli. Innaq og omegn. Ud over Innaq optælles også de to kolonier i Langesund. Derpå sejles til Torsukattaq via Smallesund. Optæller alle kolonierne på nordsiden af Oqaatsut samt på den anden side af Torsukattaq. Ankrer i Smallesund Havn Satte en langline med 175 kroge fra kysten og ud i Torsukattaq. Efter fem timer trækker vi den op med 25 hellefisk, 3 plettede havkatte, 1 blå havkat, 10 uvakker og 7 rokker (tærber?). Fint vejr hele dagen. Dog lidt tåge til slut i Torsukattaq, men det generer ikke tællingerne. 7. juli. Sejler fra Smallesund Havn mod øst langs sydsiden af Torsukattaq til Sarfa, og derpå ned langs sydsiden af Qeqertakassak og ind i fjorden med de to bræer Eqip og Kangilernata Sermia. Efter at have set på kolonierne her damper vi sydover ned gennem Ataa Sund. Vejret skyet, men de fleste steder roligt, og fint at arbejde i. 8. juli. Fortsætter sydover gennem Ataa Sund. Sover efter og helt til vi når syd for Ilimannaq. Når Qasigiannguit Ser museet. Udstillet er bl.a. en stor blåhejre, skudt den 23. oktober 1990 ved byen. Sejler igen ind i Kangersuneq og derfra til den nedlagte bygd Akullit, hvor vi ankrer i en meget fin havn. To jolleture ud fra Akullit: Til Orpissooq og til sydkysten af Sydostbugten. Vejr: skyet og lidt regn til morgen, men opklaring i løbet af dagen og sol og stille til aften. Mange myg i Akullit. 9. juli. Jolletur til sydøsthjørnet af Sydostbugten. Letter anker i Akullit kl og sejler til Basisø i Grønne Ejland. Besøger Carsten Egevangs lejr, hvor han har selskab af Stuart Benn og Norman Ratcliffe fra UK. Sejler igen mod Godhavn. Vejr: stille og sol til morgen. Det frisker lidt op fra nord om formiddagen. Tåge ved Grønne Ejland. 10. juli Ank. Godhavn Op i fint vejr: sol, skyfrit og brise fra nord. 11. juli. Sejler fra Godhavn 9.55, og lægger kursen sydover forbi Brændevinskæret, Rotten og ind på indenskærsruten ved Susanneøerne. Videre forbi Kangaatsiaq, hvor vi forsøger at ankrer i den lille nødhavn på Ipernaat Nunaat, men opgiver på grund af kulingen og fortsætter derpå ind i Arfersiorfik. Vejr: først svag SØ vind og sol, 11

14 derpå helt stille og fra Susanneøerne tiltagende vind fra SV. Ved Kangaatsiaq er det kuling, og det begynder at regne. 12. juli. Videre ind i fjorden og helt ind til det store slæbested Itilliarsuk i bunden af Arfersiorfik, hvor vi ankrer kl Vejr: kuling fra SV (op til m/s), skyet. Vi får besøg af jagtbetjenten fra Kangaatsiaq, Pavia Petersen, men han har ikke meget konkret at fortælle. Jolletur rundt i den inderste del af fjorden til Polonia Gletsjeren. Senere sejler vi med Maja S til Eqalugarsuit, lidt længere ude i fjorden, og ankrer her. Sætter garn og fanger 38 fine ørreder. Vejr: vinden lægger sig i løbet af formiddagen, og det regner det meste af dagen. 13. juli. Eqalugarsuit. Sejler herfra ud gennem Sarfaarsuk, og ankrer igen i en lille bugt yderst mod vest på Umerlut Nunaat. I jolle herfra rundt i Qarlutooq, op til øerne vest for Sarfarsuaq, gennem Sarfarsuaq og op til ud for Nordenskiöld Gletscher. Tilbage til Maja S, og letter anker og sejler ud i Alanngorleq. Tager jollen til øerne ved Pikiuleq, og ankrer senere ved Qarsorsat Qeqertaa. Vejr: stille, til formiddag let skyet og klart. Senere regn (fra ca ) og dårlig sigt. 14. juli. Med jolle til kolonierne omkring ankringspladsen og ind i det sydlige løb af fjorden syd for Tunertooq. Letter anker og sejler derefter udefter i fjorden, og når Niaqornarsuk Provianterer og sejler igen Ankrer i en lille bugt SV for Niaqornarsuk Tasiussaarsuk kl og venter på bedre vejr. Det klarer op til aften, og vi tager en jolletur ind i Alatsivik Fjord. Vejr: stille, tåge og finregn med dårlig sigt fra Opklaring fra ca juli. Sejler sydover mod Nordre Strømfjord. Passerer Ikerasarsuk og Attu og ankommer til Depothavn i mundingen af Nordre Strømfjord Vejr: til morgen finregn, dårlig sigt og kraftig vind fra vest. Det klarer op og løjer af ved middagstid, men er fortsat skyet hele dagen. 16. juli. Sejler fra Depothavn 9.30, ind gennem fjorden til bugten Pinilerujuk yderst på sydsiden af Ussuit, hvor vi ankrer (den 17.). Vejr: stille hele dagen, først halvskyet med solstrejf, men opklaring til skyfrit i løbet af dagen. Koldt. 17. juli. Pinilerujuk. Jolletur ind i Ussuit, og siden en jolletur ind i Sarfalik og Nuerssorfik. Vejr: til morgen stille og skyfrit. Siden ret varmt. Lidt myg. 18. juli. Sejler fra Pinilerujuk 8.15, og ind i Kuup Akua. Siden udefter i fjorden og ankrer i bugten bag øen Qeqertarsuaq. Vejr: til morgen 8/8 skydække og østlig vind, ret lunt. Siden blæser det op fra syd og det regner. 19. juli. Afsted fra Qeqertarsuaq 4.10 for at kunne nå ud med det faldende vand. På vej ud tager vi en tur op i den yderste del af Amitsuarsuk. Ud af Nordre Strømfjord kl og derpå mod nord udenskærs til øerne syd for Attu. På vejen tages en jolletur rundt om Rifkol. Lægger ind til kajen i Ikerasarsuk, og er turister en halv time. Derpå videre til den gamle ankerplads i vigen Tasiussarsuk Vejr: til morgen stille, 1/8 skydække, mere skyet ude mod vest, koldt, 12

15 lidt diset. Udenskærs noget dønning, men stille. Til aften stadig stille, og en front dækker halvdelen af himlen mod vest. 20. juli. Sejler fra Tasiussarsuk 9.50 og nordover. Ind i Kangaatsiaq for at proviantere og videre nordpå til den nedlagte bygd Qeqertarsuatsiaq, hvor vi ankrer i bugten lige nord for, kl Vejr: til morgen svag vind fra nord, ikke koldt, og let skyet. Ved 12-tiden svinger vinden til sydvest og bliver hård og temperaturen falder. 21. juli. Sejler (7.10) rundt om øen Qeqertarsuatsiaq i jolle og møder Maja S nord for øen Satorsuaq Derpå til Aasiaat som nås Afsked med Maja S, Finn og Peter, der sejler til Godhavn. 13

16 4 Resultater I alt tilbagelagdes 913 sømil med kutteren. Dertil skal lægges de mange ture i jollen (Figur 3-7). Figur 3. Ruter og undersøgte fuglefjelde/øer i regionen Disko Bugt NØ. Besøgte kolonier er vist med deres kodenummer. Blå prikker markerer nye kolonier (dvs. kolonier som ikke tidligere er registreret databasen over havfuglekolonierne) og røde prikker er de kolonier, som var kendt i forvejen. Sejlede ruter, hvor der er observeret undervejs, er vist med rødt: Fuldt optrukken med kutteren, punkteret med jollen. I alt sås 256 fuglefjelde (Appendiks 4). Langt de fleste blev opsøgt og optalt, men enkelte blev kun set på stor afstand. Blandt de mange fuglefjelde var 61 ikke tidligere registreret i databasen. I det følgende gennemgås de enkelte fuglearter, der blev registreret på fuglefjeldene (se også Appendiks 4). 14

17 Figur 4. Ruter og undersøgte fuglefjelde/øer i regionen Disko Bugt SØ. Signaturforklaring ses under Figur 3. Figur 5. Ruter og undersøgte fuglefjelde/øer (kolonier) i den nordlige del af regionen Yderkyst og i hele regionen Sarqalleq. Signaturforklaring ses under Figur 3. 15

18 Figur 6. Ruter og undersøgte fuglefjelde/øer (kolonier) i den centrale og sydlige del af regionen Yderkyst samt i den vestlige del af regionerne Arfersiorfik og Nordre Strømfjord. Signaturforklaring ses under Figur 3. Figur 7. Ruter og undersøgte fuglefjelde/øer (kolonier) i den centrale og sydlige del af regionen Yderkyst samt i den vestlige del af regionerne Arfersiorfik og Nordre Strømfjord. Signaturforklaring ses under Figur 3. 16

19 4.1 Fuglene Mallemuk, Fulmarus glacialis Et nyt ynglested blev fundet på sydspidsen af øen Oqaatsut (i koloni 69046) i regionen Disko Bugt NØ. I alt sås 7 par eller rugende fugle ligge på hylder ret lavt i kolonien. Kolonien blev sidst optalt i 1994 af af DMU, og dengang blev der ikke observeret mallemukker. De to fuglefjelde i fjorden Orpissoq syd for Christianshåb (region Disko Bugt SØ), som i 1946/1980 husede mallemukker, blev besøgt og optalt den 8. juli. Ingen mallemukker sås. Den nordlige koloni (68023) kunne ikke lokaliseres (jvf. placeringen på databasens kort). Den sydlige er delt i to adskilte og vestvendte vægge: En sydlig tæt på fjorden og en nordlig længere inde og noget højere oppe. Måske er det disse to, som Finn Salomonsen har opfattet som de to kolonier? Sådan opfattes de i alle tilfælde nu. Storskarv, Phalacrocorax carbo I alt 67 fuglefjelde, hvor der tidligere har været eller nu var skarver tilstede, blev optalt. Det samlede resultat var par. Usikkerheden på dette tal er lille, fordi skarverne er lette at optælle. Femten kolonier var opstået på fuglefjelde tidligere optalt mens ni var forsvundet. Samtidigt fandtes 12 kolonier, som ikke har været optalt før. Mange af disse er sikkert etableret siden det sidste besøg i området, men der er ikke sikre oplysninger herom. Der sås en markant fremgang i bestanden i tre af regionerne siden den sidste mest dækkende tælling, mens bestandsfremgangen i Nordre Strømfjord siden 1980 kun var moderat. Her sås også lave kuldstørrelser i de to kolonier, som blev optalt, og det kan tyde på at bestanden i dette fjordsystem er nær hvad området kan bære (Appendiks 1). Kuldstørrelsen i nogle kolonier blev optalt ved at tælle ungerne, der sad på reden (Tabel 1). Tabel 1. Kuldstørrelsen i seks forskellige skarvkolonier i juli Region Disko NØ Arfersiorfik Nordre Strømfjord Koloni nr Dato 7. juli 7. juli 7. juli 13. juli 17. juli 18. juli Platform båd båd båd båd land båd Antal reder Gennemsnit 2,5 2,8 3,0 2,8 2,4 2,5 Max. antal Min. antal St. dev. 1,07 1,01 0,90 0,44 0,70 0,90 17

20 Ederfugl, Somateria mollissima I de to fjordsystemer, Arfersiorfik og Nordre Strømfjord, besøgtes en række af de øer, som tidligere har huset ynglende ederfugle (Tabel 2 og 3). De fleste af disse husede stadig ederfugle, og der fandtes desuden ynglende ederfugle på yderligere én ø i Arfersiorfik og to øer i Nordre Strømfjord. Der sås gamle redeskåle på yderligere en ø i Nordre Strømfjord, som ikke tidligere har været kendt som yngleplads. Ederfuglerederne på øerne blev ikke forsøgt optalt, for ikke at forstyrre for meget. Der skal derfor ikke lægges for meget i en sammenligning med tidligere optællinger. Men der er ikke tvivl om, at de større kolonier rapporteret af Finn Salomonsen i 1954 (68098, og 67020) havde langt lavere antal i Tabel 2. Ederfuglekolonier i Arfersiorfik. Alle tal er antal reder eller par. År / Koloni Sum Tabel 3. Ederfuglekolonier i Nordre Strømfjord. Tallene angiver antal ynglepar eller reder. Dog er flere af tallene fra 1980 antal fugle set ved øerne (angiver med et I), og ikke reder. År / Koloni Bemærkning I I I I Gamle redeskåle set, men ingen fugle Sum På øen Rotten (68010) i mundingen af Disko Bugt sås fire hunner lette fra øen under omstændigheder, der tydede på ynglen. Arten er ikke 18

21 rapporteret ynglende herfra tidligere (besøgt i 1946, 1954, 1975, 1976 og 2003). Toppet skallesluger, Mergus serrator Skalleslugeren blev fundet ynglende på adskillige øer i Arfersiorfik og Nordre Strømfjord. De fleste steder sås blot en enkelt rede eller to, men enkelte øer husede nærmest kolonier. Den største var på en lille ø (68225) i Aalaatsivik (en sidefjord til Arfersiorfik), hvor der rugede mindst 21 hunner. Fem reder blev lokaliseret og yderligere mindst 16 hunner lettede fra reder på øen. Almindelig kjove, Stercorarius parasiticus I de indre dele af Nordre Strømfjord fandtes kjoven ynglende på tre mindre øer (et par på hver), og i det indre af Arfersiorfik fandtes den på fire øer (3, 2, 2, og 1 par). Desuden sås enkle ynglefugle i skærgården mellem Aasiaat og Attu. Hvidvinget måge og gråmåge, Larus glaucoides og L. hyperboreus I de to fjordregioner Arfersiorfik og Nordre Strømfjord samt i Sarqalleq-regionen er det muligt at sammenligne de forskellige optællingsår, da dækningen formodes at være nogenlunde den samme der er ikke så mange muligheder for at sejle ad andre ruter end den vi sejlede i 2005 (Tabel 4, 5 og 6). Tabel 4. Optællinger af mågekolonier i Sarqalleq-regionen. De to tællinger i 1954 og 1960 er slået sammen, da de tilsammen dækker de områder, der blev optalt i Hvidvinget måge Gråmåge År 1954/ / Antal par Antal kolonier Tabel 5. Sammenligning af optællinger af mågekolonier i Arfersiorfik. Grå/hvidvinget måge er fugle, som ikke kunne bestemmes på grund af for stor afstand til kolonien. De fleste af disse er sikkert hvidvingede måger. Hvidvinget måge Gråmåge Grå/hvidvinget måge År Antal ynglepar Antal kolonier Tabel 6. Tabel 6. Sammenligning af optællinger af mågekolonier i Nordre Strømfjord. * angiver at i dette tal indgår 10 kolonier, som ikke er optalt, men blot set på afstand. Hvidvinget måge Gråmåge Grå-/hvidvinget måge År Antal par Antal kolonier * 19

22 I de øvrige regioner optaltes også mågekolonier (Tabel 7), men her er sammenligninger med tidligere optællinger vanskeligere, da kolonierne tidligere er blevet optalt mange forskellige år. Tabel 7. Mågekolonier optalt i 2005 i de øvrige regioner (jvf. Tabel 4, 5 og 6). * i dette tal indgår to kolonier, som kun sås på afstand og som ikke blev egentlig optalt. Region / art Disko NØ Disko SØ Ydre Kyst Par Kolonier Par Kolonier Par Kolonier Hvidvinget måge Gråmåge Grå-/hvidvinget 390 7* måge På både Bjørnøya og i Canada er der for nyligt konstateret tilbagegange i lokale bestande af ynglende gråmåger. (G. Gillchrist pers. comm., H. Strømm pers. comm.). En tilsvarende udvikling kunne ikke konstateres på dette togt snarere tvært imod, idet der var tydlige fremgange i både Sarqalleq ogf Arfersiorfik regionerne. Svartbag, Larus marinus Svartbagen yngler hyppigst som enkeltpar på småøer og holme, men her og der ses mindre kolonier. Arten er blevet mere udbredt i de to store fjordregioner: Arfersiorfik og Nordre Strømfjord, men en række kolonier i Nordre Strømfjord er blevet mindre (Tabel 8 og 9). Tabel 8. Antal ynglepar af svartbag i Arfersiorfik. Kun i 1954 og 2005 er der foretaget optællinger, der dækker det mest af regionen. År / koloni Total Antal ynglesteder 0 6 Udenfor disse to regioner, sås der en del par på 9 øer og holme i Ydre Kyst-regionen, et enkelt par på en holm i Sarqalleq-regionen og syv par på kun tre øer i Disko NØ og SØ kombineret. 20

23 Tabel 9. Ynglesteder for svartbag i Nordre Strømfjord. År / koloni Total Antal ynglesteder Ride, Rissa tridactyla I alt blev 72 tidligere ridekolonier besøgt. Af disse var de 32 stadigt beboet. Desuden blev der fundet 6 ikke tidligere registrerede kolonier, hvoraf én dog var forladt (68209), idet der kun sås et enkelt individ og nogle forlade reder i kolonien. Se i øvrigt Appendiks 2. Der er tale om en generel tilbagegang i bestanden af rider i hele det undersøgte område. I de to fjordregioner Arfersiorfik og Nordre Strømfjord samt i Sarqalleq vurderes de gamle tællinger af lige så god kvalitet som optællingerne i 2005, ligesom de områder, der blev undersøgt i 2005, må svare til de, som tidligere er blevet undersøgt. Det er derfor muligt at foretage en direkte sammenligning. Denne viser en massiv tilbagegang i antallet af ynglepar. Det er vanskeligere at sammenligne i Disko NØ, fordi Finn Salomonsens meget høje tal formentlig er overvurderede. Men mange af kolonierne har utvivlsomt været meget større end de er i dag. De to største kolonier og (begge optalt til ca par) vurderedes dog på grundlag af redernes placering og udstrækning på fjeldet til at være nogenlunde intakte. Også i denne region er antallet af kolonier væsentligt lavere end det har været tidligere. Et lille lyspunkt er der dog, idet der i Ydre Kyst-regionen blev fundet ynglende rider i to kolonier, som tidligere har været forladt. Havterne, Sterna paradisaea Ingen kolonier blev set i reagionen Disko Bugt NØ. Derimod sås flere i Disko Bugt SØ (Tabel 10). 21

24 Tabel 10. Havternekolonier set i Disko Bugt SØ-regionen i juli Kun to ud af de 5 kendte kolonier i det undersøgte område var besat. x angiver at der sås umådelige mængder. P angiver at der er tale om antal par. Alle andre tal er individer. År / koloni x x P Antal kolonier I Ydre Kyst-regionen er der mange havternekolonier, og 18 både kendte og nye blev set. Af de i forvejen kendte (n = 7) i det gennemsejlede område var de 4 uden terner i Derimod blev der lokaliseret 11, som ikke tidligere har været registreret i databasen. I 1992 sejlede jeg selv sammen med Anders Mosbech, begge DMU, gennem dette område, for at optælle fuglekolonier. I 1992 var foråret meget sent forårsaget af et meget stort vulkanudbrud på Filippinerne (Ganter & Boyd 2000), og meget få terner ynglede denne sommer (Boertmann & Mosbech 1992). F.eks. var ingen af øerne syd for Aasiaat besat. Det var de derimod i I Sarqalleq-regionen fandtes en ny koloni (68238), som ikke er blevet noteret af Finn Salomonsen da han sejlede forbi i 1954 og I de to store fjorde er der kun kendt to små kolonier på to nærliggende øer i Arfersiorfik (68092, 68097). Begge var besat i 2005 med henholdsvis 35 og 80 individer. I 1954 blev øerne blot noteret som ternekolonier uden angivelse af antal. Polarlomvie, Uria lomvia I hele den undersøgte region er der kun en enkelt koloni med ynglende polarlomvier. Den blev optalt den 5. og 6. juli 2005 (Tabel 11). Det samlede antal varierede mellem om aftenen den 5. juli og om formiddagen den 6. juli. Kolonien blev i 1998 optalt til individer og i 1994 til individer (Merkel et al. 1999). Dermed ser det ud til at antallet er blevet næsten halveret siden Kolonien blev gennemfotograferet om aftenen den 5. juli, og lomvierne på billederne er optalt (Tabel 11). Tabel 11. Optællinger af polarlomviekolonien på Innaq ved Ritenbenk (69049) den 5. og 6. juli. Opdelingen i delkolonier fremgår af Figur 8. Delkoloni 1 2a 2b 3 4 Dato 5. juli 6. juli 5. juli 6. juli 5. juli 6. juli 5. juli 6. juli 5. juli 5. juli 5. juli 5. juli 6. juli 6. juli Tidspunkt Platform land land land land land land land land skib land jolle skib land land Antal individer Fototælling

25 Figur 8a. Den nordlige del af fuglefjeldet Innaq (69049). Med opdeling i delkolonier. Del I Del IIa Del IIb Figur 8b. Den midterste del af fuglefjeldet Innaq (69049). Med opdeling i delkolonier. Del IIb Del III Figur 8c. Den sydligste del af fuglefjeldet Innaq (69049), også kaldet Annekset og lig med delkoloni IV. Del IV 23

26 Tællingen på fotografierne giver et noget højere antal (1963) end tællingen på stedet (1767). Men da tællingen i 1994 blev foretaget på samme sted og af samme observatør som tællingen på stedet i 2005, er disse to sæt optællinger de bedste at sammenligne. Sammenlignes optællinger i de fire delkolonier og de ni referencefelter (udpeget i 1998, Merkel et al. 1999), ses, at tilbagegangen især er foregået i koloniens yderkanter i delkolonierne I og IV og i felterne A, B og I (Tabel 12 og 13). Tabel 12. Sammenligning af optællinger i de ni referencefelter på Innaq. Optællingerne i 1998 er foretaget en gang dagligt kl. 12. i en periode på 13 dage ( juli). I 2005 foretoges optællingen på fotos optaget den 5. juli i perioden ca. kl Referencefelt E blev desværre kun delvist fotograferet i 2005, og er derfor udeladt. De ni referencefelter er placeret omtrent på en række med A som det nordligste yderst i delkoloni I afsluttende med I i delkoloni III. Referencefelt Delkoloni Range Genms. A I ,6 0 B IIa ,7 11 C IIb ,7 55 D IIb ,4 40 E III ,8 x F III ,6 49 G III ,6 37 H III ,3 93 I III ,2 9 Tabel 13. Sammenligning af optællinger af hele Innaq i 1994 og Optællingerne på stedet (tælling) er foretaget af den samme observatør og fra samme sted Delkoloni tælling tælling foto I IIa IIb III IV Alk, Alca torda I alt 47 alkekolonier blev besøgt. Blandt disse blev der ikke set fugle ved de 28, og 3 ikke tidligere registrerede kolonier blev fundet. En af disse er med sikkerhed etableret siden 1980 (67015). Generelt var antallet af observerede fugle meget lavere end ved de tidligere besøg, med en enkelt undtagelse, nemlig koloni i Ydre Kyst-regionen. Se i øvrigt Appendiks 3. 24

27 Med forbehold antyder optællingerne i 2005 en væsentlig reduktion i bestanden siden midten af 1900-tallet. Forbeholdene skyldes, at alke er vanskelige at optælle. Deres reder er skjult i klipperevner og under sten, og der er ingen undersøgelser over sammenhængen mellem det antal fugle man ser ved en koloni og antallet af faktiske ynglepar. Der foreligger heller ikke oplysninger om døgnvariation i antallet af fugle, der opholder sig ved en koloni. Tejst, Cepphus grylle Tejsten var almindelig langs alle de passerede kyster (Tabel 14). Tabel 14. Antal kolonier og antal individer af tejster optalt ved disse i de forskellige regioner undersøgt i juli Region Disko NØ Disko SØ Ydre Kyst Sarqalleq Arfersiorfik Nordre Strømfjord I alt Antal kolonier Antal fugle Lunde, Fratercula arctica Den tidligere koloni (68034) på øen Qilanngalik (betyder lundestedet!) blev passeret den 8. juli uden at der blev set lunder. I databasen er der ikke andre oplysninger om kolonien end at der engang før 1946 har været lunder på øen. Ellers passeredes Brændevinsskæret (69001) og Rotten (68010), hvor der sås henholdsvis 100 og 250 lunder flyvende rundt om øerne. De meget høje tal fra Rotten, som Finn Salomonsen har rapporteret (2.000 par 1975 og par i 1976) virker noget overdrevne. Salomonsen (1950) angiver en ret stor koloni på Rifkol ved udstedet Agto, i databasen angivet med nummeret Den 19. juli sejledes rundt om Rifkol for at lokaliserer denne koloni. På vestsiden af en lille ø Uigorleq, som ligger lige op ad Rifkol, sås to lunder og to alke flyve ud fra et område, som fint kunne være et ynglested, men alle fuglene forlod området uden at vende tilbage, som ynglefugle plejer. På selve Rifkol er der ikke tegn på ynglende lunder. 2,5 km nord for Rifkol, på en lille ø vest for Nunarsuaq, ligger en anden lundekoloni ( tidligere angivet som den sydlige del af 68040), hvor der den 19. juli sås 15 lunder (og 200 alke). Det er måske denne som Salomonsen angav som beliggende på Rifkol? Søkonge, Alle alle Søkonger sås kun ved Brændevinsskæret (69001) og Rotten (68010) den 11. juli. Brændevinsskæret er en klassisk ynglelokalitet for søkongen med oplysninger tilbage til I 2005 sås kun en enkelt fugl, men øen blev passeret i nogen afstand, og observationen skal ikke tages som andet end at arten stadig er til stede på øen. Ved Rotten sås to fugle, og det er mere bemærkelsesværdigt, fordi arten ikke er set her før. 25

28 5 Konklusion En foreløbig konklusion på dette togt er, at riden er gået massivt tilbage i hele den undersøgte region siden midten af 1900-tallet. Mange kolonier er helt forladt, og i de fleste af de tilbageværende kolonier er antallet af rider reduceret. To af de meget store kolonier i Disko Bugt NØ-området ser dog ud til at være nogenlunde intakte, og i Ydre Kyst-regionen sås to eksempler på at forladte kolonier var blevet genbesat. Antallet af polarlomvier på Innaq/Ritenbenk-fjeldet var næsten halveret siden 1998, og det giver anledning til stærk bekymring for denne meget isolerede ynglekoloni for arten. De nærmeste kolonier findes i Upernavik og Maniitsoq Kommuner, og indvandring herfra er meget lidt sandsynlig. Arten er i fare for at forsvinde fra dette fuglefjeld, hvis der ikke træffes mere effektive beskyttelsesforanstaltninger. Skarven og tilsyneladende også de store måger, gråmåge, hvidvinget måge og svartbag, ser derimod ud til at trives, og især skarvbestanden er vokset væsentligt i de fleste af de undersøgte områder. Adskillige ynglekolonier af alk var forladt siden midten af 1900-tallet. Dette svarer ikke til, hvad der blev observeret i Maniitsoq Kommune i 2003 (Nyeland & Mathæussen 2004), hvor en svag fremgang i antallet af ynglekolonier blev set. 26

29 6 Referencer Boertmann, D. & Mosbech, A Kortlægning af kystfuglekolonier i Vestgrønland mellem Aasiaat og Paamiut. Sommeren Grønlands Miljøundersøgelser, 30 pp Burnham, W., Burnham, K.K. & Cade, T.J Past and present assessments of bird life in Uummannaq District, West Greenland. Dansk Ornithologisk Forenings Tidsskrift 99. (in press). Ganter, B. & Boyd, H A tropical volcano, high predation pressure and breeding biology of Arctic waterbirds: A circumpolar review of breeding failure in the summer of Arctic 53: Merkel, F.R Ederfugleoptællinger i Ilulissat, Uummannaq og Upernavik Kommuner, Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut, teknisk rapport nr. 43. Merkel, F.R., Frich, A.S. & Hangaard, P Polarlomvien i Disko Bugt og det sydlige Upernavik, Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut, Teknisk Rapport nr. 25. Nyeland, J Apparent trends in the Black-legged Kittiwake in Greenland. Waterbirds 27: Nyeland, J. & Mathæussen, H Monitering af havfuglekolonier i Maniitsoq Kommune Grønlands Naturinstitut, Pinngortitalriffik, Teknisk Rapport nr. 59. Salomonsen, F Grønlands Fugle, The Birds of Greenland. Munksgaard, København, 609 s. 27

30 Appendiks 1 Optællinger af skarvkolonier i de forskellige regioner Tabel 1. Optællinger af 24 skarvkolonier i regionen Disko Bugt NØ i 2005, sammenholdt med tidligere optællinger i samme region. Kun én koloni, som tidligere var besat, var i 2005 uden fugle (markeret med røde tal). En * angiver kolonier, som med sikkerhed er etableret siden sidste besøg (n = 5). x angiver at arten var til stede det pågældende år, men antallet blev ikke optalt. Alle tal angiver antal par (besatte reder). År / Koloni nr x * x * * * * x x Sum

31 Tabel 2. Optællinger af syv skarvkolonier i Disko Bugt SØ, sammenholdt med tidligere optællinger fra samme region. En * angiver kolonier, som med sikkerhed er etableret siden sidste besøg (n = 1). Røde tal angiver kolonier, som med sikkerhed er forsvundet siden sidste besøg (n = 2). Alle tal angiver antal par (besatte reder). År / Koloni nr * Sum Tabel 3. Optællinger af 11 skarvkolonier i Arfersiorfik. Tallet angiver antal par (besatte reder). En * angiver kolonier, som med sikkerhed er etableret siden sidste besøg (n = 6). Røde tal angiver kolonier, som med sikkerhed er forsvundet siden sidste besøg (n = 2). År / Koloni nr * * * * * * * Sum

32 Tabel 4. Optællinger af 25 skarvkolonier i Nordre Strømfjord. Tallet angiver antal par (besatte reder). En * angiver kolonier, som med sikkerhed er etableret siden sidste besøg (n = 2). Røde tal angiver kolonier, som med sikkerhed er forsvundet siden sidste besøg (n = 5). År / Koloni nr * * Sum

33 Appendiks 2 Optællinger af ridekolonier i de forskellige regioner Tallene angiver par (besatte reder), med mindre det er angivet at være individer (I). Tabel 1. Antallet af ridepar i kolonierne i regionen Disko Bugt NØ. Af de 32 tidligere beboede kolonier var de 16 med rider i Der fandtes desuden en ikke tidligere registreret koloni (69129) var allerede forladt i 1946, da der kun sås tomme reder på fjeldet. De meget høje antal registreret af Finn Salomonsen til og med 1980 er formentlig væsentligt overestimeret. År /Koloni nr I Sum Antal kolonier

34 Tabel 2. Antallet af ridepar i kolonierne i regionen Disko Bugt SØ. Kun fire kolonier havde rider i Den største blandt disse (68203) var ikke tidligere registreret, men kolonien har været kendt længe blandt lokale fiskere (F. Steffens pers. comm.). Yderligere fire kolonier var forladte, og må også tælles blandt disse, selv om den ikke har været besøgt før. År / Koloni nr Bemærkning Et individ, samt flere gamle reder Sum Tabel 3. Antallet af ridepar i kolonierne i regionen Sarqalleq. I kolonierne og sås i 1954 kun gamle, forladte reder. Der er ingen rider tilbage i denne region. År / Koloni nr Sum Tabel 4. Antallet af ridepar i kolonierne i regionen Ydre Kyst. Der er kun tre kolonier tilbage i denne region. Det er meget bemærkelsesværdigt, at alle tre tidligere har været forladt, men senere er blevet genbesat: Én efter 1960 og to efter År / Koloni nr Bemærkning Forladt allerede i Kun forladte reder i Kun forladte reder i Kun forladte reder i Kun forladte reder i sættes = i 1954 Sum

35 Tabel 5. Antallet af ridepar i kolonierne i regionen Arfersiorfik. Koloni var forladt før 1954, da mange gamle og forladte reder blev set. Antallet af beboede kolonier er nogenlunde intakt, selv om fem var forladt siden Det opvejes af fire nye kolonier, alle formentlig etableret efter Men det samlede antal ynglepar er reduceret 75 % siden År / Koloni nr Sum Antal kolonier 10 9 Tabel 6. Antallet af ridepar i kolonierne i regionen Nordre Strømfjord. Kun fire af tidligere ni beboede kolonier er nu beboede. Bestanden i regionen er reduceret med 88 % siden År / Koloni nr Sum

36 Appendiks 3 Oversigt over alkekolonierne optalt i 2005 Alle tal er individer. Antal kolonier angiver antallet af kolonier, hvor der er set fugle. I sjældne tilfælde kan en koloni godt være beboet, uden at man ser fuglene ved et kortvarigt besøg. Tabel 1. Alkekolonierne i regionen Disko Bugt NØ. Kun ved fem af de tidligere besatte kolonier blev der set fugle. År / Koloni nr Sum Antal kolonier Tabel 2. Alkekolonierne i regionen Disko Bugt SØ. Kun ved to af de tidligere fem besatte kolonier blev der set fugle. År / Koloni nr Sum Antal kolonier

37 Tabel 3. Alkekolonierne i regionen Ydre Kyst. Kun ved fem af de tidligere 10 besatte kolonier blev der set fugle. NB: måske er kolonierne og identiske. Hvis det er tilfældet, er antallet af tidligere besatte kolonier kun ni. År / Koloni nr Sum Antal kolonier Tabel 4. Alkekolonierne i regionen Sarqalleq. Der blev ikke set fugle ved nogen af de fire tidligere beboede kolonier i År / Koloni nr Sum Antal kolonier Tabel 5. Alkekolonierne i regionen Arfersiorfik. Der blev ikke set fugle ved nogen af de to tidligere beboede kolonier i År / Koloni nr Sum Antal kolonier

38 Tabel 6. Alkekolonierne i regionen Nordre Strømfjord. Der blev set fugle ved seks af de tidligere 14 beboede kolonier i Desuden blev der fundet en ny koloni (67015). År / Koloni nr Sum Antal kolonier

39 Appendiks optællingsresultater (udskrift fra databasen) Hver ynglekoloni (fuglefjeld/-ø) er angivet med nummer i databasen og dato (ååååmmdd) i øverste linie, efterfulgt af arterne (ofte også negative observationer) med angivelse af minimums antal og en eventuel bemærkning til optællingen. Intet angiver at der ikke sås fugle på stedet. P = par, N = reder (nests), I = individer. H = høj optællingskvalitet, M = middel optællingskvalitet, L = Lav optællingskvalitet. Disko Bugt NØ- regionen tejst 45 I M sikkert også fugle fra hvidv. måge 11 P H mange par ruger skarv 2 P H både nyligt klækkede unger og større unger ride 0 H alk 0 M tejst 125 I M hvidv. måge 113 N H 54 N i den nordlige del gråmåge 2 N H storskarv 29 N H mange unger >14 dage gamle, andre rede med rugende fugle ride 49 N H fuglene ruger stadig tejst 0 M hvidv. måge 0 H ride 0 H polarlomvie 0 H alk 0 M hvidv. måge 0 h gråmåge 1 P h ingen andre fugle her storskarv 0 h ride 0 h hvidv. måge 30 N H mange ruger endnu, små unger pgså set gråmåge 1 N H med 2 unger, dage gamle ride 0 H hvidv. måge 39 N H mange netop klækkede unger gråmåge 4 N H unger ca. 14 dage gamle ride 0 H hvidv. måge 13 N H unger større end i 69019, også rugende fugle tilstede gråmåge 4 N H store unger ride 0 H 37

40 alk 0 H gråmåge 3 P H storskarv 23 R H ride 0 H polarlomvie 0 H alk 1 I M landede på den sydlige klippe grå/hvidv. måge 260 P M 60 i den nordlige del, 200 i den sydlige storskarv 54 N H 6 i nordlig del, 48 i sydlig polarlomvie 0 M tejst 18 I M hvidv. måge 4 P H gråmåge 2 P H ride 0 H hvidv. måge 0 P H ingen fugle set ride 0 P H ingen fugle set tejst 2 I L hvidv. måge 9 P H gråmåge 3 P H storskarv 90 N H 62 syd for vandløb der deler klippen, 28 nord for ride 111 N H 105 nord for vandløb der deler klippen, 6 nord for tejst 26 I H hvidv. måge 5 P H gråmåge 3 P H storskarv 34 N H ride 0 H tejst 0 H ingen fugle set hvidv. måge 0 H ingen fugle set tejst 1 I L hvidv. måge 54 P H gråmåge 2 P M storskarv 40 N H ride 27 N H gråmåge 0 H ingen fugle set storskarv 0 H ingen fugle set, men stedet bruges som rasteplads hvidv. måge 10 P H storskarv 10 N H noget øst for mågerne og højere oppe ride 45 N H 38

41 tejst 14 I L hvidv. måge 69 P L vanskelige at tælle, og antal et absolut min. gråmåge 1 P L tilstede, men ikke mulige at tælle ride 6870 P M Vanskelige at tælle i den vestlige del, 4720 i den østlige tejst 10 I M grå/hvidv. måge 2 N H storskarv 1 N H ride 0 P H cegr 120 P L hvidv. måge 176 P L sandsynligvis mange flere ride 800 P M flere subkolonier, alle rat højt oppe, op til m tejst 2 I M hvidv. måge 33 P M vanskelige at tælle på grund af søgang gråmåge 2 P M ride 0 H hvidv. måge 20 P M vanskelige at tælle på grund af søgang ride 1077 N M vanskelige at tælle på grund af søgang tejst 225 I M hvidv. måge 1 P L arten tilstede, men ikke talt storskarv 3 N H ride 7280 P M vanskelige at tælle på grund af søgang alk 0 M tejst 19 I H hvidv. måge 37 P H gråmåge 1 P M storskarv 25 R H ride 136 N H hvidv. måge 14 P H torskarv 0 H ride 18 N H tejst 22 I L hvidv. måge 85 N H storskarv 2 N H ride 210 N H tejst 9 I L hvidv. måge 8 N H gråmåge 1 P L sikkert flere par tilstede ride 0 H 39