Resultatlønskontrakt for Politidirektør Poul Bjørnholdt Løhde

Transkript

1 RIGSADVOKATEN RIGSPOLITIET Resultatlønskontrakt for Politidirektør Poul Bjørnholdt Løhde Mellem rigsadvokat Jørgen Steen Sørensen og rigspolitichef Torsten Hesselbjerg samt politidirektør Poul Bjørnholdt Løhde, Fyns Politi, er der indgået vedhæftede resultatlønskontrakt. Kontrakten er gældende for perioden 1. januar 2008 til 31. december Fuld målopfyldelse vil resultere i en resultatlønsudbetaling på kr Rigsadvokaten og rigspolitichefen kan skønsmæssigt forhøje resultatlønnen, hvis særlige forhold gør sig gældende. København, den marts Jørgen Steen Sørensen rigsadvokat Torsten Hesselbjerg rigspolitichef Poul Bjørnholdt Løhde politidirektør

2 Indledning Politireformen er med skabelsen af nye bæredygtige politikredse den mest omfattende og gennemgribende reform af dansk politi i nyere tid. Politikredsene har i 2007 anvendt betydelige ressourcer på at gennemføre de nødvendige organisatoriske og personalemæssige omlægninger, der skal understøtte politireformens implementering. Gennemførelsen af en lang række af de udviklingsinitiativer, der er iværksat i 2007, fortsætter i Det må derfor forventes, at politikredsene også i denne periode vil anvende betydelige ressourcer på reformprocessen. Politidirektørernes resultatlønskontrakter for 2007 var stort set enslydende. I forbindelse med fastlæggelsen af målene i kontrakterne for 2008 indledes en proces, hvor kontrakterne gradvist bliver mere individualiserede således, at der bl.a. kan tages højde for opfyldelsen af målene i det foregående år. Til brug for fremtidige kontrakter overvejes desuden tiltag, som kan skabe en større sammenhæng mellem de økonomiske ressourcer, som kredsene tildeles, og de opstillede mål. Rigspolitiet og Rigsadvokaten har i overensstemmelse med intentionerne i politireformen og kravene i politiets og anklagemyndighedens flerårsaftale for formuleret følgende mål i resultatlønskontrakterne for 2008: Oversigt over mål i politidirektør Poul Bjørnholdt Løhdes resultatlønskontrakt for 2008 Dimension Vægt Drifts- og resultatmål 70 % Udviklingsmål 1. Uændret borgerbetjening (Rigspolitiet/Rigsadvokaten) 2. Effektivitet i straffesagsbehandlingen (Rigsadvokaten) 3. Fastholdelse af hurtige responstider (Rigspolitiet) 4. Effektiv økonomi- og ressourcestyring (Rigspolitiet) 5. Mere færdselspoliti på vejene (Rigspolitiet) 6. Kompetenceudvikling i anklagemyndigheden (Rigsadvokaten) 7. Legalitetssikring og datakvalitet (Rigsadvokaten) 8. Styrkelse af kontakten med lokalsamfundet (Rigspolitiet) 9. Forbedret trivsel og øget motivation (Rigspolitiet) 20 % 20 % 10 % 10 % 10 % 30 % 10 % 10 % 5 % 5 % 2

3 Drifts- og resultatmål 1. Uændret borgerbetjening - vægt 20 % Med udgangspunkt i de hidtidige erfaringer samt i lyset af politireformen og flerårsaftalen for har Rigspolitiet og Rigsadvokaten i 2007 foretaget en målrettet tilpasning af PRES-modellen, således at den også i denne flerårsaftaleperiode kan danne grundlag for den løbende opfølgning på resultaterne. I den forbindelse er PRES-modellen blandt andet videreudviklet med henblik på, at der ligeledes løbende kan følges op på politikredsenes initiativer indenfor de i flerårsaftalen særligt prioriterede områder: Kriminelle bander Kontakt til lokalsamfundet Organiseret kriminalitet, herunder større økonomisk kriminalitet Politiets opgaver i grænseområderne Prostitutionens bagmænd Dyreværnslovgivningen Fodboldbøller Illegal arbejdskraft. På resultatsiden er systemet desuden udbygget med responstidsmålinger, og der indgår nu også specifikke målinger i relation til anklagemyndigheden i politikredsene. Hovedparten af de målinger, som indgår på resultatsiden af PRES, vil politikredsene løbende kunne følge i Politiets LedelsesInformationsSystem (POLIS). Dette system opdateres månedligt med de seneste tal for anmeldelser, sagsbehandlingstider mv. Endvidere opdateres POLIS kvartalsvis med pointscoren på målepunkter i PRES. Visse tal i PRES indhentes dog alene én gang årligt, såsom f.eks. job- og brugertilfredshedsundersøgelserne og resultatet af kredsenes selvevaluering. Politidirektøren skal sikre, at der i 2008 ikke sker et fald i den samlede PRES-score i forhold til resultatet i En fastholdelse af PRES-scoren indebærer, at borgerbetjeningen samlet set er opretholdt eller forbedret i forbindelse med iværksættelsen af reformen. Senest primo april 2008 vil Rigspolitiet og Rigsadvokaten i samarbejde med politikredsen fastlægge de resultater i PRES for 2007, hvor politikredsen eventuelt ligger 3

4 væsentligt under niveauet for På den baggrund er politidirektøren forpligtet til at foretage en analyse af de resultater, der er fastlagt. Analysen skal udmøntes i en handlingsplan for de aktiviteter, der skal gennemføres, således at politikredsen på de pågældende mål kan opnå et resultat i 2008, der som minimum er på niveau med resultatet i Handlingsplanen skal indsendes til Rigspolitiet og til Rigsadvokaten Som +50 samt følgende krav: Den samlede PRES-score er ikke faldet væsentligt i forhold til resultatet for Den samlede PRES-score er på niveau med eller bedre end resultatet i Der er foretaget en analyse af de eventuelle resultater i PRES for 2007, hvor politikredsen ligger væsentligt under niveauet i Analysen er udmøntet i en handlingsplan for de aktiviteter, der skal gennemføres, således at politikredsen på de pågældende mål kan opnå et resultat i 2008, der som minimum er på niveau med resultatet i Handlingsplanen er indsendt til Rigspolitiet senest den 1. maj Effektivitet i straffesagsbehandlingen - vægt 20 % Det fremgår af udmøntningsplanen for flerårsaftalen for politi og anklagemyndighed , at 2007 og 2008 er implementeringsår, hvor det i sig selv vil være en udfordring at opretholde en uændret borgerbetjening. Det har da også vist sig, at reformen i 2007 generelt har ført til et produktionstab i anklagemyndigheden, svarende til hvad der kan forventes i forbindelse med en så omfattende reform. Dette gælder også for anklagemyndigheden i Fyns Politi. Det er både for at sikre en hurtig og effektiv strafforfølgning og af hensyn til medarbejderne i anklagemyndigheden vigtigt at situationen hurtigt normaliseres. 4

5 Derfor opstilles der en målsætning om, at sagsproduktionen på straffelovsområdet i den lokale anklagemyndighed (målt som antallet af vægtede tiltaler efter Rigsadvokatens sagsvægtsmodel) i 2008 skal tilbage på niveau med sagsproduktionen i Fordelingen af ressourcer i 2008 sker på grundlag af Rigsadvokatens sagsvægtsmodel, og der er således sammenhæng mellem mål og ressourcer. Øget sagsproduktion og effektivtet skal opnås uden, at det går ud over kvaliteten i sagsbehandlingen. En faldende kvalitet vil bl.a. kunne give sig udslag i ændringer i domfældelsesprocenten, og derfor kombineres målet for sagsproduktionen med en målsætning om uændret domfældelsesprocent. Politikredsene er nu i det væsentlige oppe på den ønskede bemanding, og fordelene ved reformen vil for alvor begynde at vise sig i Ud over, at sagsproduktionen generelt skal tilbage på niveauet for 2006, opstilles der derfor en målsætning om, at sagsbehandlingstiden i voldssager skal reduceres i Det er målsætningen, at sagsbehandlingstiden i voldssager fra anmeldelse i praksis identifikation af gerningsmanden (sigtelsestidspunktet) til sagen indbringes for retten ikke overstiger 30 dage. Denne målsætning gælder dog ikke for sager vedr. straffelovens , der også omfatter andre lovovertrædelser af væsentlig betydning for strafudmålingen. Der foreligger endnu ikke årstal for sagsbehandlingstiden i 2007 i voldssager, men det skønnes, at der på landsplan blev rejst tiltale inden for 30 dage efter sigtelsestidspunktet i pct. af voldssagerne i For 2008 opstilles som mål, at sagsbehandlingstiden skal reduceres, så mindst 75 pct. af tiltalerne i disse sager rejses senest 30 dage efter sigtelsestidspunktet Som +50 samt følgende Sagsproduktionen i anklagemyndigheden (målt som antallet af vægtede tiltaler i straffelovssager) er på niveau med Domfældelsesprocenten er på niveau med Sagsbehandlingstiden i voldssager er faldet således, at mindst 75 pct. af tiltalerne i disse sager rejses senest 30 dage efter sigtelsestidspunktet. 5

6 3. Fastholdelse af hurtige responstider - vægt 10 % Som led i gennemførelsen af politireformen skal politiets beredskab moderniseres og effektiviseres. Et væsentligt mål med moderniseringen af beredskabet er at opnå ensartede og kortere responstider end i dag i alle egne af landet for så vidt angår hastende alarmopkald. Endvidere er der i politiets flerårsaftale stillet særlige krav til politiets responstider. Politikredsenes responstider er det væsentligste borgerrelaterede mål for politiets beredskab. På den baggrund indgår politikredsenes responstider fra 2008 både som et målepunkt i PRES og som et særskilt mål i resultatlønskontrakterne. For at understøtte, at politikredsene har særligt fokus på at nedbringe de længerevarende responstider, er der i PRES opstillet særskilt mål for, at politikredsene skal reducere de 20 procent længste responstider. Der måles af tekniske grunde ikke på responstiderne i hovedstadsområdet. Responstiden omfatter den tid, der går fra anmeldelsen indgår til politiet, og indtil en politipatrulje er fremme ved gerningsstedet. Responstidsmålingerne vedrører følgende alarmkoder: 1. Overfald/slagsmål 2. Husspektakler 3. Spirituskørsel 4. Røveri 5. Igangværende indbrud 6. Andet. Politikredsens gennemsnitlige responstider opgøres månedsvis i politiets ledelsesinformationssystem POLIS. Herudover kan politikredsene løbende følge de enkelte responstidsmålinger i alarm 112-systemet. Responstiderne vil kvartalsvis blive offentliggjort på Politidirektøren er i 2008 forpligtiget til at organisere og tilrettelægge beredskabets arbejde, således at den gennemsnitlige responstid i 2008 som minimum er på niveau med resultatet for 2006 (4. kvartal). 6

7 Politidirektøren er endvidere forpligtiget til minimum to gange årligt at udføre uanmeldt egenkontrol med, at responstidsmålingerne er foretaget korrekt. Egenkontrollen skal omfatte de retningslinier, der fremgår af politikredsens instruks for kvalitetssikring af målingerne. Resultatet af egenkontrollen skal indsendes til Rigspolitiet Den gennemsnitlige responstid for politikredsen er i 2008 ikke forøget væsentligt i forhold til niveauet for 4. kvartal Den gennemsnitlige responstid for politikredsen er i 2008 på niveau med eller bedre end resultatet i 2006 (4. kvartal). Der er minimum 2 gange årligt gennemført uanmeldt egenkontrol med, at responstidsmålingerne er foretaget korrekt. Egenkontrollen skal omfatte de retningslinier, der fremgår af politikredsens instruks for kvalitetssikring af målingerne. Resultatet af egenkontrollen er indsendt til Rigspolitiet efter endt evaluering. Der er minimum 2 gange årligt gennemført uanmeldt egenkontrol med, at responstidsmålingerne er foretaget korrekt. Egenkontrollen skal omfatte de retningslinier, der fremgår af politikredsens instruks for kvalitetssikring af målingerne. Resultatet af egenkontrollen er indsendt til Rigspolitiet efter endt evaluering. 4. Effektiv økonomi- og ressourcestyring - vægt 10 % Effektiv økonomistyring Som led i gennemførelsen af politireformen er det forudsat, at der fra 2008 gennemføres en omfattende decentralisering af det økonomiske ansvar fra Rigspolitiet til politikredsene, således at der fremover i højere grad vil være sammenhæng mellem det ledelsesmæssige og det økonomiske ansvar. Som følge heraf får politikredsen senest ved udgangen af april 2008 fastlagt én endelig samlet udgifts- og låneramme og vil herefter have betydelig dispositionsfrihed med hensyn til fordeling og prioritering af kredsens udgiftsramme. Politikredsene vil tillige få tildelt en bevilling til afholdelse af huslejen mv. efter SEAordningen. Politidirektøren er forpligtiget til at sikre en stram økonomistyring i politikredsen, så budgetoverskridelser undgås og kredsens låneramme ikke overskrides. Endvidere er politidirektøren forpligtiget til at sikre, at reglerne for disponering og regnskabsaflæggelse overholdes. 7

8 Korrekt indkøbshåndtering Politidirektøren råder som udgangspunkt over den fulde bevilling til kredsens almindelige løbende driftsudgifter og større anskaffelser. Politidirektøren vil således indenfor de kvalitative og kvantitative rammer, som eventuelt fastlægges af Rigspolitiet og Rigsadvokaturen på udvalgte områder selv kunne træffe afgørelse om anskaffelse af f.eks. tjenestekøretøjer, inventar og udrustning mv. Som led i en effektiv styring af politikredsens øvrige driftsudgifter skal politidirektøren arbejde målrettet for at effektivisere indkøbsopgaven, herunder særligt sikre at politikredsen anvender de indkøbsaftaler, som Rigspolitiet, Finansministeriet og Statens og Kommunernes Indkøbsservice (SKI) har indgået. Politikredsen skal løbende foretage egenkontrol på registrering og kontering af kredsens indkøb, der afrapporteres skriftligt til Rigspolitiet. Politikredsens overholdelse af indkøbsaftalerne opgøres ud fra en compliancegrad, der beregnes som andel af indkøb på Finansministeriets indkøbsaftaler inden for indkøbskategorien i procent af det samlede indkøb på indkøbskategorien Bevillingen er overskredet. Bevillingen er overholdt. Politikredsens låneramme er overskredet. Politikredsens compliancegrad i forhold til statslige indkøbsaftaler er ved årets udgang på under 75 %. Politikredsens låneramme er ikke overskredet. Politikredsens compliancegrad i forhold til statslige indkøbsaftaler er ved årets udgang på mindst 75 %. Politikredsen sender rettidigt den løbende indkøbsrapportering til Rigspolitiet. Egenkontrol viser, at der er foretaget korrekt registrering af indkøbene. 8

9 5. Mere færdselspoliti på vejene - vægt 10 % Som led i politireformen er der gennemført en organisatorisk omlægning af politiets opgavevaretagelse på færdselsområdet, således at den politimæssige kontrol som udgangspunkt varetages af de enkelte politikredse. Rigspolitiet varetager den overordnede og tværgående styring på færdselsområdet, herunder i forhold til fastlæggelse af strategier for landsdækkende kontrolaktiviteter samt fastlæggelse af indsatsområder og overordnede mål i samarbejde med relevante myndigheder mv. Rigspolitiet følger på den baggrund nøje udviklingen i antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken og udviklingen i hastighederne, ligesom Rigspolitiet løbende følger op på gennemførte kontrolaktiviteter samt den generelle målopfølgning i politikredsene. Med henblik på at sikre en ensartet og landsdækkende håndtering af politiets opgaver på færdselsområdet er der etableret et ledelsesforum med deltagelse af repræsentanter for Rigspolitiet og samtlige politikredse. Dette ledelsesforum drøfter strategier, indsatsområder, mål mv. på færdselsområdet, ligesom rammerne for den fremtidige fastsættelse af målkrav mv. løbende drøftes i dette forum. Antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken er som følge af kravet i flerårsaftalen et højt vægtet resultatmål i PRES, som politikredsene vil blive målt på hvert år i aftaleperioden. En grundlæggende forudsætning for, at lovgivning og sanktioner på færdselsområdet har den tilsigtede effekt er, at trafikanterne oplever en reel risiko for at blive kontrolleret og straffet. Risikoen for opdagelse påvirker således i høj grad trafikanternes adfærd og dermed trafiksikkerheden. Med henblik på, at trafikanterne skal opleve, at der er en reel risiko for kontrol og sanktion, forpligtes politidirektøren til at organisere og tilrettelægge politikredsens arbejde således, at målkravene for den målrettede færdselskontrol opfyldes. For at øge færdselssikkerheden har Rigspolitiet i samarbejde med politikredsene opstillet mål for omfanget af såvel den målrettede kontrol som til kontrolindsatsen vedrørende særlige forseelser. 9

10 Den målrettede færdselskontrol omfatter hastighedskontrol med laser/fly, spirituskontrol, kontrol af tunge køretøjer og andre kontroller. Kontrol af særlige forseelser vedrører blandt andet rødt lys, vigepligt, lygteføring, sikkerhedsseler, styrthjelm og mobiltelefoner. Politikredsene foretager løbende indberetninger af de målrettede færdselskontroller og særlige forseelser til Rigspolitiet, der udsender månedsvise opgørelser om status på de målte områder Som +50 samt følgende krav: Politikredsens målkrav på målrettede kontroller er opfyldt. Politikredsens målkrav vedrørende særlige forseelser er opfyldt. Udviklingsmål 6. Kompetenceudvikling i anklagemyndigheden - vægt 10 % Rigsadvokaten er ved at udvikle et samlet koncept for kompetenceudvikling i anklagemyndigheden. Konceptet skal sikre, at der er en sammenhæng mellem medarbejdernes kompetencer og de opgaver, anklagemyndigheden skal løse på kort og lang sigt. I konceptet indgår bl.a. en beskrivelse af fremtidens kompetencer for en anklager, et nyt koncept for medarbejderudviklingssamtaler og individuelle udviklingsplaner, plan for opsamling af kompetencebehov, nyt uddannelseskatalog, beskrivelse af nye karriereveje mv. Disse elementer skal samlet danne grundlag for et systematisk og målrettet arbejde med at identificere medarbejdernes kompetencebehov og gennemføre den fornødne kompetenceudvikling i form af formel uddannelse, intern rokering og ekstern turnus mv. De enkelte elementer i konceptet vil blive fastlagt i løbet af Det nye koncept for medarbejderudviklingssamtaler og udviklingsplaner vil foreligge i sommeren 2008, 10

11 hvorefter personalelederne i anklagemyndigheden vil blive uddannet i anvendelsen heraf. I 4. kvartal 2008 skal politikredsene ligesom resten af anklagemyndigheden - gennemføre medarbejderudviklingssamtaler efter det nye koncept, udarbejde individuelle udviklingsplaner for samtlige medarbejdere og på baggrund heraf opsamle embedernes samlede kompetenceudviklingsbehov Som +50 samt følgende krav: Ved udgangen af 2008 har politikredsen gennemført MUS-samtaler med samtlige jurister. Ved udgangen af 2008 har politikredsen udarbejdet individuelle udviklingsplaner for samtlige jurister. 7. Legalitetssikring og datakvalitet vægt 10 % Retvisende sagsbehandlingssystemer er af afgørende betydning for anklagemyndighedens legalitetsarbejde og for den måde kredsene generelt fungerer. Datakvaliteten har imidlertid ikke været tilfredsstillende. På den baggrund har Rigsadvokaten anmodet politidirektørerne om i løbet af 2007 at iværksætte en oprydning i disse sager, og 1. november 2007 var antallet af verserende sigtelser rejst før 1. juli 2004 nedbragt fra ca til 2.224, hvilket samlet set er meget tilfredsstillende. Den 1. november 2007 var der imidlertid registreret verserende sigtelser i POLSAS, der er rejst før 1. januar 2006, og der er således fortsat et betydeligt antal gamle sigtelser i politikredsene På baggrund af oprydningen i gamle sigtelser i 2007 er det Rigsadvokatens vurdering, at det nu kun er en begrænset del af de gamle sigtelser, der kan henføres til registreringsfejl. Forklaringen er snarere produktionstabet i anklagemyndigheden i 2007 kombineret med et betydeligt produktionstab ved retterne, der har medført væsentlig færre berammede sager og lange berammelsestider i Strafforfølgning skal altid ske hurtigt og effektivt, og langvarige sigtelser skal begrænses mest muligt. Anklagemyndigheden skal derfor også i 2008 have fokus på nedbringelsen af antallet af gamle sigtelser, og der opstilles et mål om, at der i

12 skal ske en betydelig reduktion i antallet af verserende sigtelser, der er over 2 år gamle. I politidirektørernes resultatlønskontrakter for 2007 indgik et krav om en reduktion på ca. 5 pct. i antallet af straffesager i bero. I resultatlønskontrakterne for 2008 stilles der kun krav til afviklingen af berosager i de kredse, der ikke reducerede antallet af berosager med ca. 5 pct. i løbet af Fyns Politi har i 2007 reduceret antallet af berosager som forudsat, og derfor indeholder resultatslønskontrakten for Fyns Politi 2008 ikke krav til afvikling af berosager i Rigsadvokaten har for nylig på grundlag af arbejdet i Fagudvalget for legalitetssikring præciseret kravene til god legalitetssikring. Kredsen skal i 2008 tilpasse deres retningslinier for legalitetssikring, så de lever op til de reviderede krav til god legalitetssikring Som +50 samt følgende krav: Politikredsen har senest 1. maj 2008 tilpasset sine interne retningslinjer for straffesagsbehandlingen i forhold til kravene til god legalitetssikring, der fremgår af bilagene til RM 10/2006. Der er ved udgangen af 2008 sket en betydelig reduktion i antallet af verserende sigtelser, der er over 2 år gamle. Ved årets udgang er det statsadvokatens vurdering at politikredsens implementering af kravene i bilagene til RM 10/2006 er tilfredsstillende. 8. Styrkelse af kontakten med lokalsamfundet vægt 5 % Kredsråd I forbindelse med gennemførelsen af politireformen blev der i 2007 oprettet et kredsråd i politikredsen. Kredsrådet består af politidirektøren og borgmestrene i de kommuner, som politikredsen omfatter. Der skal løbende holdes møder i kredsrådet, hvor rådet skal drøfte spørgsmål af almindelig karakter vedrørende politikredsens virksomhed og organisation samt spørgsmål vedrørende kriminalitetsudviklingen og samarbejdet mellem politiet og lokalsamfundet. 12

13 Politidirektøren er ansvarlig for, at den lokale samarbejdsplan mindst én gang årligt tages op i kredsrådet, så planen fortsat sikrer den bedst mulige ramme for samarbejdet mellem politikredsen og kommunerne, andre offentlige myndigheder, interesseorganisationer, foreninger m.v. Samarbejdsplanen offentliggøres på politikredsens hjemmeside Som +50 samt følgende krav: Der er afholdt en række møder i kredsrådet i Politidirektøren har senest medio april 2008 forelagt samarbejdsplanen for kredsrådet. Den eventuelt reviderede samarbejdsplan er offentliggjort på politikredsens hjemmeside senest ultimo april Lokalråd For at fremme det løbende praktiske samarbejde om løsningen af lokale kriminalitetsproblemer blev der i 2007 etableret lokalråd i de enkelte kommuner i politikredsen med repræsentanter for politiet, kommunen og det øvrige lokalsamfund. Udgangspunktet for lokalrådets arbejde er den kriminalitetsbekæmpende og kriminalpræventive indsats i lokalområdet, herunder hvordan f.eks. foreninger, skoler, ungdomsklubber mv. kan inddrages aktivt i det lokale kriminalpræventive arbejde. Arbejdet med at varetage de løbende kontakter med de enkelte kommuner og det øvrige lokalsamfund er forankret hos lokalpolitiet. Den daglige leder af den enkelte lokalpolitienhed, der dækker området, bør normalt have ansvaret for at forberede og lede lokalrådenes møder Som +50 samt følgende krav: Der er afholdt en række møder i samtlige lokalråd i 2008, herunder med inddragelse af relevante lokale parter. Politidirektøren har udarbejdet en handlingsplan for lokalrådenes arbejde. Handlingsplanen er i overensstemmelse med politikredsens samarbejdsplan 13

14 Styrket offerrådgivning Som led i udmøntningen af politireformen blev der i 2007 etableret et fast kontaktpunkt for offerrådgivningerne i politikredsen. Netværket af offerrådgivninger tilbyder ofre for forbrydelser personlig støtte og vejledning af frivillige og ulønnede støttepersoner. Rigspolitiets Forebyggelsesenhed koordinerer arbejdet i forhold til de lokale offerrådgivninger. Styrkelsen af de lokale offerrådgivninger er et målepunkt i PRES. Der måles i den forbindelse på politikredsens information om offerrådgivningen, ligesom der foretages en gennemgang af informationen lagt på kredsens hjemmeside. Offerrådgivningssekretariatet i Forebyggelsesenheden kan desuden bidrage med en årlig evaluering. Politidirektøren er forpligtet til at foretage en evaluering af vejledningen om offerrådgivningen og i fornødent omfang revidere vejledningen på politikredsenes hjemmeside Som +50 samt følgende krav: Politidirektøren har senest medio april 2008 evalueret vejledningen om offerrådgivningen. Politikredsens hjemmeside er ultimo april 2008 opdateret med eventuelle ændringer af kontaktinformationer og vejledning om ordningens indhold. 9. Forbedret trivsel og øget motivation - vægt 5 % Politiet lægger vægt på at være en attraktiv arbejdsplads med et sundt og velfungerende arbejdsmiljø. Politiet bestræber sig derfor på gennem en fleksibel arbejdstilrettelæggelse og andre aktiviteter at tage hensyn til medarbejdernes særlige behov for trivsel og tryghed. Et centralt formål med politireformen er at skabe de bedst mulige rammer for, at politiets opgaver kan løses med en ensartet høj faglig kvalitet overalt i landet og med en fleksibel, serviceorienteret og effektiv tilrettelæggelse af arbejdet. Samtidig skal gennemførelsen af politireformen medvirke til at skabe optimale rammer for samarbejde og trivsel i politikredsene. 14

15 Et fysisk og psykisk godt arbejdsmiljø er således en forudsætning for god og effektiv opgaveløsning. På dette område indebærer politiets opgaver og dagligdag i sig selv nogle særlige udfordringer, herunder i særdeleshed i forhold til de særlige arbejdsområder, som politiet beskæftiger sig med, men også i forhold til arbejdstempoet samt skæve og lange arbejdstider. En så omfattende strukturforandring, som politireformen er udtryk for med nye opgaver, rokeringer, indkøringsproblemer etc. kan ikke undgå at præge medarbejdernes hverdag og umiddelbare arbejdsmiljø. Uanset reformprocessen gennemføres med respekt og størst mulig hensyntagen til medarbejdernes individuelle forhold blandt andet med stor medarbejderinvolvering i projektarbejdet, gennemførelse af ønskerunder samt etablering af kollega- og lederstøtteordninger mv. har den givet og giver fortsat anledning til usikkerhed blandt politiets medarbejdere. Implementeringen af politireformen har således i 2007 haft en betydelig indflydelse på den enkelte medarbejders arbejdsliv, og det må forventes, at der også i 2008 vil være medarbejdere, der påvirkes direkte af den stadig pågående implementeringsproces. Der er i 2007, hvor politireformen trådte i kraft, sket en stigning i sygefraværet på landsplan, ligesom der er sket et fald i jobtilfredsheden. En generel indikator for medarbejdernes trivsel på arbejdet er niveauet for sygefraværet og jobtilfredsheden. På den baggrund er det et væsentligt mål i 2008 at arbejde på at nedbringe sygefraværet og øge jobtilfredsheden Det samlede sygefravær er uændret eller steget i forhold til Det samlede sygefravær er faldet med 10% i forhold til Det samlede sygefravær er faldet til eller under niveauet for Resultatet af jobtilfredshedsundersøgelsen i 2008 er uændret eller faldet i forhold til Resultatet af jobtilfredshedsundersøgelsen i 2008 er steget i forhold til Resultatet af jobtilfredshedsundersøgelsen i 2008 er på niveau med eller bedre end i