Landinspektøruddannelsen 6. semester

Transkript

1 1. Matrikelbetegnelsen for et areal består af matrikelnummer og ejerlav. 2. Ved en samlet fast ejendom forstås i denne lov 1) ét matrikelnummer eller 2) flere matrikelnumre, der ifølge notering i matriklen skal holdes forenet. 3. Ved en fælleslod fors tås i denne lov et matrikelnummer i fælleseje, når mindst én ideel andel i matrikelnummeret er registreret i matriklen som hørende til en samlet fast ejendom. 4. Ved et umatrikuleret areal forstås i denne lov et areal, der 5. Ved matrikulering forstås Gruppe i denne lov, at umatrikuleret 2 areal registreres i matriklen som en samlet fast ejendom. 6. Ved udstykning forstås i denne lov, at det registreres i matriklen, at areal fraskilles en eller flere samlede faste ejendomme og fremtidig udgør en ny samlet fast ejendom. 7. Ved arealoverførsel forstås i denne lov, at det registreres i matriklen, at der uden for tilfælde af ejendomsberigtigelse, 6. semester jf. 9, overføres 8. Ved sammenlægning forstås i denne lov, at flere samlede faste ejendomme registreres i matriklen som én samlet fast ejendom. 9. Ved ejendomsberigtigelse forstås i denne lov, at det registreres i matriklen, at 14. Der må kun ske ejerskifte eller pantsætning af et areal, såfremt det udgør en samlet fast ejendom eller en umatrikuleret ejendom. Ejerskifte af et areal, der er en del af en samlet fast ejendom eller af en umatrikuleret ejendom, kan dog ske efter reglerne om arealoverførsel. 15. Der må ikke ske særskilt ejerskifte eller pantsætning af en andel i en fælleslod, såfremt den er registreret i matriklen som hørende til en samlet fast ejendom. Andelen må efter fraskillelse fra ejendommen ikke på ny registreres som hørende til en samlet fast ejendom. Der kan ikke registreres nye fælleslodder i matriklen. 16. Der må ikke stiftes brugsret over et areal for et længere tidsrum end 17. Et areal, der indvindes fra søterritoriet, skal registreres i matriklen ved matrikulering eller arealoverførsel. 18. Der må ikke ske udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, såfremt der derved vil fremkomme Fast en samlet fast ejendom eller ejendoms et særskilt beliggende areal af en sådan ejendom, som ikke retsforhold har adgang til offentlig vej. Adgangsretten må ikke være tidsbegrænset eller betinget. 19. Der må ikke ske udstykning, matrikulering eller arealoverførsel på en sådan måde, at en samlet fast ejendom ved en smal jordstrimmel adskilles fra kysten, fra en sø, der tilhører bredejerne, eller fra et åbent vandløb. Matrikelmyndigheden kan i særlige tilfælde fritage fra dette krav. 20. Der må ikke ske udstykning, matrikulering, arealoverførsel eller sammenlægning, såfremt den matrikulære forandring eller den tilsigtede arealanvendelse efter det oplyste vil medføre i strid med anden lovgivning. Dette gælder dog ikke matrikulering af en umatrikuleret ejendom. 21. Parterne i et retsforhold, der forudsætter matrikulær forandring, jf , og ejeren af et areal, der indvindes fra søterritoriet, jf. 17, skal inden 3 måneder fra det i stk. 2 anførte tidspunkt anmode en praktiserende landinspektør om at begære registrering i matriklen af den nødvendige matrikulære forandring. I Københavns og Frederiksberg kommuner skal anmodningen rettes til matrikelmyndigheden. 1. Rettigheder over fast ejendom skal lyses til tinge for at få gyldighed mod aftaler om ejendommen og mod retsforfølgning. 2. Når et pantebrev er tinglyst, behøver overdragelse eller anden overførelse af pantebrevet ingen tinglysning. 3. Brugsrettigheder, der ikke er Bachelorprojekt stiftet på længere tidsvilkår end de sædvanlige, er gyldige mod enhver uden tinglysning. Ved brugsrettigheder over landejendomme er en opsigelse St. Hansdag til at fratræde næstfølgende 1. maj sædvanligt vilkår. Ved andre ejendomme er en opsigelse med et halvt års varsel eller derunder sædvanligt vilkår. 4. De på fast ejendom hvilende skatter og afgifter til stat og kommune samt forsikringsbidrag til de af staten anerkendte brandforsikringsselskaber har gyldighed mod enhver uden tinglysning. 5. Ved god tro forstås i denne lov, at erhververen ikke kender den utinglyste ret og ej heller ved grov uagtsomhed er skyld i sit ukendskab til den. God tro må være til stede på det tidspunkt, da aftalen anmeldes til tinglysning, og ved overdragelse af pantebreve på overdragelsens tid. 6. Ved et skøde forstås ethvert dokument, der overdrager ejendomsretten til en bestemt fast ejendom eller en del af en sådan, være sig ubetinget eller betinget af købesummens betaling ellerandet.ejendomsoverdragelse kan ske ved transport på skødet. 7. Tinglysningen foretages af byretsdommeren. Stk. 2. Tinglysningsdommeren fører en dagbog og en tingbog. 8. Alle dokumenter vedrørende fast ejendom, der anmeldes til tinglysning, indføres i dagbog og tingbog efter nedenstående regler. 1. Den, der tatoverer en person under 18 år, straffes med bøde eller hæfte, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Stk.2 På samme måde straffes den, der tatoverer en person i hoved, på hals eller på hænder. 2. Loven træder i kraft den 15. juni Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kgl. anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger. 25. Et dokument anses for tinglyst, når det er indført i tingbogen. Tinglysningens retsvirkninger regnes, hvor ikke andet er bestemt i denne lov, fra den dag, da dokumentet anmeldes til tinglysning. Dokumenter, der anmeldes til tinglysning samme dag, ligestilles. 26. Dersom en hævd ikke er tinglyst og derfor ville bortfalde over for en senere erhverver i medfør af 1, skal denne dog gøre sin ret gældende inden 2 år efter, at hans ret er tinglyst. I modsat fald får hævden også gyldighed mod ham. Stk. 2. Dersom hævdstiden ikke er udløbet på det tidspunkt, da erhververens ret tinglyses, skal han gøre sin ret gældende inden nævnte frist, hvis hævdstiden udløber forinden. Stk. 3. Ved den vundne hævd bortfalder alle i ejendommen værende rettigheder, der ville være i strid med den ved hævd vundne brug eller udnyttelse af ejendommen. 27. Når et dokument er tinglyst og udleveret eller afsendt fra tinglysningskontoret, kan godtroende erhververe af rettigheder over ejendommen ifølge tinglyst aftale - eller ifølge transport på et pantebrev - ikke mødes med nogen indsigelse mod nævnte dokuments gyldighed. Den indsigelse, at et dokument er falsk eller forfalsket, eller at dets udstedelse retsstridig er fremkaldt ved personlig vold eller ved trussel om øjeblikkelig anvendelse af sådan, eller at udstederen var umyndig ved udstedelsen, bevares dog også overfor den godtroende erhverver. 28. Den, der har et tinglyst pantebrev i hænde med en i formen lovlig adkomst, er ikke pligtig at udlevere det til den, fra hvem det er bortkommet, medmindre det godtgøres, at han ved erhvervelsen har gjort sig skyldig i uagtsomhed. 29. Betaling af leje, grundbyrdeafgifter eller andre ydelser, opsigelser og lignende handlinger, der har hjemmel i et tinglyst dokument, kan, når de foretages i god tro, gyldig ske til den, der ifølge tingbogen er beføjet til at modtage nævnte ydelser, opsigelser o. lign. Stk. 2. Om betaling af afdrag på pantebrev gælder dog reglerne i gældsbrevslovgivningen. 30. I de i 31, 32, 34 og 35 nævnte tilfælde udredes der erstatning af statskassen. Erstatningen fastsættes af domstolene. Sagen anlægges ved landsretten og rettes mod tinglysningsdommeren i den pågældende retskreds på det offentliges vegne. 31. Den godtroende erhverver, der som følge af reglen i 27, 2. pkt., ikke erhverver ret over ejendommen, har ret til erstatning for det herved opståede tab. 32. Dersom nogen, hvis ret er blevet udslettet i henhold til 20, senere melder sig og beviser sin ret, og han må antages at være uden skyld i, at retten ikke blev gjort gældende i rette tid efter nævnte bestemmelse, har han krav på erstatning for det herved opståede tab. Ret til erstatning har endvidere den, hvis servitut i medfør af reglerne i 22 er blevet begrænset til et enkelt grundstykke og senere er blevet udslettet som udækket ved tvangsauktion over dette, medmindre det kan antages, at den også ville være bortfaldet, selv om den vedvarende havde haft sikkerhed i hovedejendommen. 33. Den, der formener, at tingbogens indhold er urigtigt og til skade for hans ret, kan, selv om han ikke straks fører bevis herfor, forlange en foreløbig tinglysning af sit krav om berigtigelse, når han over for tinglysningsdommeren sandsynliggør sin ret eller stiller en af dommeren fastsat sikkerhed. Skaffer han derefter ikke bevis for sit krav inden en af dommeren sat frist, udslettes den foreløbige tinglysning. 34. Skulle det vise sig, at et dokument er blevet fejlagtig gengivet i tingbogen eller akten eller ved forsømmelse ikke blevet indført i tingbogen, eller det er indført med en fejlagtig anmeldelsesdato, har den forurettede krav på rettelse af tingbogen eller akten og erstatning for det tab, han har lidt ved nævnte fejl eller forsømmelse. Har nogen, inden rettelse er sket, ved aftale erhvervet ret over ejendommen i tillid til tingbogen eller akten, bliver det efter et skøn over det enkelte tilfældes samtlige omstændigheder ved dom at afgøre, om den forurettede eller den godtroende erhverver skal tilkendes selve retten eller skal nøjes med erstatning. Sagen anlægges efter reglen i 30, sidste pkt. Ved dette skøn vil retten navnlig have at tage hensyn til, om den forurettede allerede i nogen tid har udøvet den pågældende ret, indrettet sine forhold derpå el. lign., om han, navnlig ved servitutter, har udøvet sin påtaleret mod handlinger i strid med hans ret eller ej, endvidere til rettens art (f.eks. brugsret eller panteret) og til, om en rettelse af tingbogen ville medføre en betydelig forstyrrelse af senere tinglyste retsforhold, navnlig panteretsforhold og lign. 35. Uden for de her anførte tilfælde skal der endvidere tilkendes erstatning for andre tab, som skyldes fejl af tinglysningsvæsenets tjenestemænd. Stk. 2. Bestemmelserne i 34 og 35 gør ingen forandring i de gældende regler om tjenestemænds ansvar for begåede fejl. 36. Over tinglysningsdommerens afgørelser i henhold til denne lov kan der rejses kære inden 2 uger. Kærefristen regnes fra den dag, da afgørelsen er meddelt vedkommende. Rejses kære, indføres straks bemærkning herom i dagbog eller tingbog. 10. Kort- og Matrikelstyrelsen er matrikelmyndighed uden for Københavns og Frederiksberg Kommuner. Stk. 2. I Københavns Kommune udøves matrikelmyndigheden af Borgerrepræsentationen ved stadskonduktøren. Stadskonduktøren udnævnes af Borgerrepræsentationen. Stk. 3. I Frederiksberg Kommune udøves matrikelmyndigheden af kommunalbestyrelsen ved stadslandinspektøren. Stadslandinspektøren udnævnes af kommunalbestyrelsen. 11. Matrikelmyndigheden skal føre og vedligeholde matriklen som et register over samtlige ejendomme og som et kortværk med tilhørende måldokumentation. Matriklen skal indeholde oplysning om matrikelbetegnelser, arealstørrelser, noteringer som nævnt i 2 samt andre lovbestemte noteringer i matriklen. 12. Matrikelmyndighedens afgørelser efter denne lov kan ikke påklages til anden Fortrinsstilling administrativ myndighed. 13. Matrikulært arbejde må kun udføres til af suppleringsjord en landinspektør med beskikkelse. Matrikulært arbejde omfatter afsætning af skel samt udarbejdelse af de dokumenter, der er nødvendige for registrering af matrikulære forandringer, herunder fremskaffelse af den nødvendige dokumentation for, at og er overholdt. 14. Der må kun ske ejerskifte eller pantsætning af et areal, såfremt det udgør en samlet fast ejendom eller umatrikuleret ejendom. Ejerskifte af et areal, der er en del af en samlet fast ejendom eller af en umatrikuleret ejendom, kan dog ske efter reglerne om arealoverførsel. 15. Der må ikke ske særskilt ejerskifte eller pantsætning af en andel i en fælleslod, såfremt den er registreret i matriklen som - hørende kampen til samlet fast ejendom. Andelen om må efter fraskillelse jorden fra ejendommen ikke på ny registreres som hørende til en samlet fast ejendom. Der kan ikke registreres nye fælleslodder i matriklen. 16. Der må ikke stiftes brugsret over et areal for et længere tidsrum end 1) 30 år, såfremt arealet udgør en del af en samlet fast ejendom, eller 2) 10 år, såfremt arealet udgør en del af en umatrikuleret ejendom. Stk. 2. By- og boligministeren kan fastsætte regler om, at stk. 1 ikke gælder, når retten angår anbringelse af en teknisk indretning på et areal af ubetydelig størrelse. 17. Et areal, der indvindes fra søterritoriet, skal registreres i matriklen ved matrikulering eller arealoverførsel. 18. Der må ikke ske udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, såfremt der derved vil fremkomme en samlet fast ejendom eller et særskilt beliggende areal af en sådan ejendom, som ikke har adgang til offentlig vej. Adgangsretten må ikke være tidsbegrænset eller betinget. 16. Der må ikke stiftes brugsret over et areal for et længere tidsrum end 17. Et areal, der indvindes fra søterritoriet, skal registreres i matriklen ved matrikulering eller arealoverførsel. 18. Der må ikke ske udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, såfremt der derved vil fremkomme en samlet fast ejendom eller et særskilt beliggende areal af en sådan ejendom, som ikke har adgang til offentlig vej. Adgangsretten må ikke være tidsbegrænset eller betinget. 19. Der må ikke ske udstykning, matrikulering eller arealoverførsel på en sådan måde, at en samlet fast ejendom ved en smal jordstrimmel adskilles fra kysten, fra en sø, der tilhører bredejerne, eller fra et åbent vandløb. Matrikelmyndigheden kan i særlige tilfælde fritage fra dette krav. 20. Der må ikke ske udstykning, matrikulering, arealoverførsel eller sammenlægning, Landinspektøruddannelsen såfremt den matrikulære forandring eller den tilsigtede arealanvendelse 2008 efter det oplyste vil medføre forhold i strid med anden lovgivning. Dette gælder dog ikke matrikulering af en umatrikuleret ejendom. 21. Parterne i et retsforhold, der forudsætter matrikulær forandring, jf , og ejeren af et areal, der indvindes fra søterritoriet, jf. 17, skal inden 3 måneder fra det i stk. 2 anførte tidspunkt anmode en praktiserende landinspektør om at begære registrering i matriklen af den nødvendige matrikulære forandring. Aalborg I Københavns Universitet og Frederiksberg - Institut kommuner skal for anmodningen Samfundsudvikling rettes til matrikelmyndigheden. og Planlægning 35. Uden for de her anførte tilfælde skal der endvidere tilkendes erstatning for andre tab, som skyldes fejl af tinglysningsvæsenets tjenestemænd. Stk. 2. Bestemmelserne i 34 og 35 gør ingen forandring i de gældende regler om tjenestemænds ansvar for begåede fejl. 36. Over tinglysningsdommerens afgørelser i henhold til denne lov kan der rejses kære inden 2 uger. Kærefristen regnes fra den dag, da afgørelsen er meddelt vedkommende. Rejses kære, indføres straks bemærkning herom i dagbog eller tingbog. 15. Der må ikke ske særskilt ejerskifte eller pantsætning af en andel i en ej

2

3 Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Fibigerstræde Aalborg Øst Tlf Landinspektøruddannelsen 6. semester Tema: Fast Ejendoms Retsforhold Projektperiode: Projektgruppe: L6-02 Deltagere: Jakob Anholm Hansen Jes Wengel Joensen Jesper Mølgaard Peter Nielsen Vejleder: Lars Ramhøj Oplagstal: 6 Sideantal: 37 + bilag Bilagsantal: 5 Synopsis: Dette bachelorprojekt omhandler fortrinsstilling til suppleringsjord. Projektgruppen søger gennem projektet, at redegøre for de retlige muligheder som findes i love, afgørelser mv. ang. fortrinsstilling til suppleringsjord. Projektet skal opfattes som et responsum foranlediget af en anmodning fra en interesseret instans. Fortrinsstilling til suppleringsjord er en mulighed, som træder i kraft på det tidspunkt, hvor en landmand ønsker at supplere sin landbrugsejendom, således denne overstiger 100 ha. I denne situation skal det annonceres i den lokale avis, om der er landmænd i en radius af 2 km, som ønsker at gøre deres fortrinsstilling til suppleringsjord gældende. For at kunne ansøge kræves det, at ansøger har en landbrugsejendom på mindst 30 ha eller 900 normtimer, og at hans ejendom ikke overstiger 70 ha efter suppleringen. Indgangsvinklen til projektet er, om disse regler i praksis fungerer efter hensigten. Der vil blive anvendt en juridisk metode til at strukturere projektet, som slutteligt sammenholder retskilderne med retspraksis. Resultatet af denne vil danne grundlag for en diskussion af problemstillingen. Konklusion på projektet er, at reglerne fungerer administrativt, men at det modsat hensigten er hobbylandbrugere og ikke fuldtidslandmænd der drager fordel af reglerne.

4

5 Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Fibigerstræde Aalborg Øst Tlf Landinspektøruddannelsen 6. semester Theme: Legal Conditions of Real Estate Project periode: Project group: L6-02 Members: Jakob Anholm Hansen Jes Wengel Joensen Jesper Mølgaard Peter Nielsen Supervisor: Lars Ramhøj Impression: 6 Pages: 37 + enclusures Enclosures: 5 Synopsis: This written Bachelor regards the preferential right to supplementary land (red. Fortrinsstilling til suppleringsjord). The study group seeks to review the legal possibilities which are found in laws, rulings and so on regarding the preferential right to supplementary land. The Bachelor should be regarded as a legal opinion (red. responsum) caused by request from an interested governmental part. The preferential right to supplementary land is a possibility which steps in to action when a farmer wishes to increase his estate so that it exceeds 100 hectare. In this situation advertisement for farmers in a radius of 2 km, who wish to claim the right to supplementary land, will take place in the local newspaper. To apply it is required that the applicant has an estate which at least is 30 hectare or which demands at least 900 work hours per year, and that his estate does not exceed 70 hectare after the supplementation. The project examine if these rules of law works regarding to their purpose. To solve this, a legal method will be used to structure the project. The method will compare the rules of law against case law. The results of this comparison will function as foundation for a discussion these results in between. The conclusion of the project is that the regulations administratively are working well but on the contrary to the intensions it is the hobby farmers instead of the full time farmers that derive advantage of the rules.

6

7 Fast ejendoms retsforhold 3 Forord Denne rapport er udarbejdet af gruppe 2 på landinspektøruddannelsens 6. semester ved Institut for Samfundsudvikling og Planlægning ved Aalborg Universitet. Rapporten er udarbejdet i perioden 5. maj 4. juni 2008, og indgår som rapport for semestrets bachelorfase. Temaet for fasen er Fast Ejendoms Retsforhold og har til hensigt: at afklare de retlige sammenhænge og forhold inden for et veldefineret, selvvalgt emneområde. Det er tidsmæssigt ikke muligt at arbejde problemorienteret, hvorfor udredningen skal have responsumkarakter. [Studievejledning, 2008] Ved responsum forstås: en på anmodning afgiven udtalelse fra sagkyndige om et spørgsmål af retslig betydning [Stubkjær, 2008] Ud fra denne definition vil projektgruppen søge, at redegøre for de retlige muligheder som findes i love, afgørelser mv., for at projektet opnår responsumkarakter. Rapporten vil behandle emnet fortrinsstilling til suppleringsjord, som reguleres gennem lov om landbrugsejendomme. I forbindelse med projektarbejdet har projektgruppen holdt et møde med jordbrugskommissionen i Region Nordjylland, for at få information om emnet, samt høre kommissionens mening om reglerne. Der vil gennem rapporten blive refereret til dette møde. Henvisninger til litteratur vises som [titel, årstal, evt. side]. Citater fra love vil stå i kursiv. Henvisninger til internetsider vises som fodnoter. Henvisninger til billeder/figurer består af kapitelnummer og nummer for rækkefølgen i kapitlet. Bilag er vedlagt bagerst i rapporten.

8 4 Fast ejendoms retsforhold Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indholdsfortegnelse Indledning Lovgivningen Fortrinsstilling virker det i praksis? Problemstilling Metode Behandling af retskilder Retsforskrifter Retspraksis Diskussion Behandling af retskilder Retsforskrifter Lov om landbrugsejendomme Bekendtgørelse om reglerne i lov om landbrugsejendomme Vejledning om reglerne i lov om landbrugsejendomme Opsamling Retspraksis Forsøg på omgåelse Fejlansøgninger Fejl begået af jordbrugskommissionen Adgangsvej Opsamling Littaraturliste Bilag... 37

9 Fast ejendoms retsforhold 5 1. Indledning Historisk set er Danmark en landbrugsnation, hvor landbruget gennem alle tider har haft stor betydning for den almene danskers hverdag. Samfundsudviklingen har dog sat stort præg på landbrugets udvikling, og der er gennem tiden søsat flere lovmæssige initiativer for at regulere udviklingen. Landbrugets forhold vil blive beskrevet i nærværende afsnit. Landbruget har tidligere været hovederhverv i Danmark, men udviklingen har gjort det til et mindre erhverv og til trods for, at det fylder meget i det danske landskab, er færre og færre personer beskæftiget indenfor landbruget. Meget af grunden skyldes naturlige udviklingstendenser i samfundet, hvor det ikke længere er muligt at leve af en lille produktion, hvor man stort set kun producerer til sig selv. Med mekaniseringen, der tog fart i 1960 erne, blev det alvor nemmere at producere meget mere. Indtil 1960 var der nogenlunde stabilt ca landbrugsbedrifter i Danmark, men som figur 1.1 viser, er dette tal faldet markant lige siden. Figur Viser udviklingen i antal bedrifter i Danmark i perioden [Fremtidens landbrugsbyggeri, 2006] Med undtagelse af stigningen fra 2004 til 2005 er bedriftsantallet faldet stødt, og siden 1984 er antallet af bedrifter mere end halveret til små i Baggrunden for den seneste stigning skyldes primært en ændring i reglerne for landbrugsstøtte, som medførte at tidligere bortforpagtede jorder blev hjemtaget til nye aktive bedrifter. 1 Selvom antallet af bedrifter generelt falder øges den samlede produktion kraftigt, hvilket ses ud fra graf figur

10 6 Fast ejendoms retsforhold Figur Viser produktivitetsudviklingen siden Heraf ses forskellige erhvervs produktivitetsudvikling siden Landbruget fører klart denne statistik med over næsten tre gange så stor udvikling som næste erhverv. For hver beskæftiget i landbruget er produktionseffektiviteten øget med 109 procent, hvilket vil sige, at hver ansat producerer over det dobbelte af, hvad en lignende ansat gjorde i Dansk Landbrug har analyseret sig frem til, hvordan udviklingen vil være frem mod Udviklingen vil fortsætte som hidtil, hvor antallet af bedrifter vil falde med og samtidig vil arbejdspladser forsvinde, så der i 2015 vil være ca meget store heltids- og deltidslandbrug, hvor ejeren ikke lever af landbrug alene. Den fortsatte globale konkurrence og stigende krav til produktivitet vil betyde, at der trods ovenstående tal vil ske en stadigt voksende produktion i landbruget. 3 Som en selvfølge af de færre bedrifter er de resterendes størrelse øget markant. Det kan ses på figur 1.2, men er bedre øjensynliggjort på følgende figur

11 Fast ejendoms retsforhold 7 Figur Viser udviklingen i antal bedrifter i Danmark i perioden Grafen viser, hvordan antallet af bedrifter under 50 hektar er faldet kraftigt, og for bedrifter mellem 50 og 100 hektar ses også et mindre fald. Derimod ses der både stigninger for antallet af bedrifter mellem 100 og 200 hektar og for bedrifter med et endnu større areal. Specielt sidstnævnte kurve er stigende i den seneste årrække og vil fortsætte denne tendens i henhold til Dansk Landbrugs prognoser. Da industrieksporten i 1960 for første gang blev vigtigere end landbrugseksporten,

12 8 Fast ejendoms retsforhold måtte staten ændre kraftigt på den tidligere førte landbrugspolitik. Med mekaniseringen måtte små jordarealer omlægges, så de passede til de nye maskiner, men lovgivningen der tidligere havde fremmet parcellering og små bedrifter, stemte ikke overens med den nye udvikling. De traditionelle restriktioner mod sammenlægning og nedlægning af landbrugsejendomme var ikke længere tidssvarende, så fra 1962 blev lovgivningen ændret med en moderat sammenlægningspolitik, så muligheden for større bedrifter blev meget bedre. I 1971 blev det tilladt at sammenlægge ejendomme op til 100 hektar. 4 Med henblik på de tidligere nævnte statistikker om bedriftsudviklingen, har Folketinget gennemført landbrugsstøtteordninger samt forskellige stramninger og lempelser af landbrugsloven, umiddelbart ikke opfyldt hensigten om at dæmpe strukturudviklingen og forbedre tilpasningsmulighederne i landbruget. Det er dog næppe et spørgsmål om faldet i antallet af landbrugsbedrifter ikke ville have været noget større, hvis landbrugsloven ikke havde reguleret overhovedet. Det er dermed svært at vurdere, hvilken effekt landbrugsloven reguleringer præcist har haft. [Fremtidens landbrugsbyggeri, 2006] 1.1 Lovgivningen Landbrugslovgivningen spiller en central rolle for landbruget i Danmark. Hensigten med loven er i dag at give landbrugene mulighed for at udvikle sig således, at der dermed er plads til både store og små landbrug. Siden 1967 er landbrugsloven blevet revideret ca. hvert fjerde år, for at lovgivningen kunne følge med udviklingen i landbruget. [Dansk Landbrug, 2006] Forarbejderne til loven, hvilket vil sige betænkningen og lovgivningen laves af Folketinget og Fødevareministeren i samarbejde med grupper, som har en dybdegående fagkundskab og grupper fra den praktiske virkelighed. [Dansk Landbrug, 2006] I 1986 kom landbrugsloven til at indeholde regler, som skulle tilgodese de små landbrug i Danmark. Reglerne omhandlede fortrinsstilling til suppleringsjord. Dette betød, at hvis et landbrugsareal i nærheden af et mindre landbrug skulle afhændes, ville dennes ejer kunne søge om fortrinsstilling til at supplere sin ejendom, hvis han opfylder kravene for at ansøge. Begrebet fortrinsstilling må ikke forveksles med begrebet fortrinsret i denne sammenhæng. Dette betyder, at hvis en landmand søger om fortrinsstilling til at supplere sin ejendom, har han ikke en ret til at erhverve jorden, men hvis hans ansøgning godkendes, vil en eventuel handel af jorden ikke kunne gennemføres uden, 4

13 Fast ejendoms retsforhold 9 at han vil få tilbud om at supplere sin ejendom. Forskellen mellem fortrinsstilling og fortrinsret ligger i, at sælger ikke på noget tidspunkt er forpligtet til at sælge, hverken til primærkøberen eller den fortrinsstillede. [Jordlovgivning, 1997, s ] Fortrinsstilling til suppleringsjord beskrives gennem Lov om landbrugsejendomme og bekendtgørelse om reglerne i lov om landbrugsejendomme. Fortrinsstilling til suppleringsjord kan søges, hvis en landmand, den primære køber, ønsker at købe ekstra jord til sin landbrugsejendom, og herved kommer til i alt at eje mere end 100 ha. Er dette tilfældet, skal der som hovedregel undersøges ved annoncering, om der er ejere af landsbrugsejendomme inden for en luftlinjeafstand på 2 km fra jorden, som ønsker suppleringsjord. En nabo som ønsker suppleringsjord skal eje en eller flere landbrugsejendomme, som har et samlet areal på mindst 30 ha eller et arbejdsbehov på mindst 900 normtimer årligt, og efter supplering må han højst eje 70 ha. Hvis en nabo får anerkendt fortrinsstilling, får den primære køber ikke lov til at gennemføre sin handel som først tænkt. De involverede parter skal herefter forsøge at finde en løsning. Opfylder naboen kravene, kan denne tænkes at få opfyldt sit ønske om suppleringsjord helt eller delvist. Som udgangspunkt skal parterne selv finde ud af pris og handelsvilkårene, men kan dette imidlertid ikke lade sig gøre, kan Jordbrugskommissionen gå ind i sagen og fastsætte disse. [Lov om landbrugsejendomme] Fortrinsstilling virker det i praksis? Der er blandede holdninger i landbrugskredse til, hvordan reglerne omkring fortrinsstilling fungerer i praksis. Nogle mener, at bestemmelsen er med til at spille landmænd ud mod hinanden, og gør dem til konkurrenter frem for kolleger. [Grobund nr. 4, 2007, s. 2] I artiklen fra magasinet Grobund lægges der vægt på den opfattelse, at intensionen i fortrinsstillingsbestemmelsen er, at de små landbrugere skal kunne supplere deres ejendomme på baggrund af en jordhandel for at forhindre, at de store landbrug vokser sig endnu større på bekostning af de små landbrugere. Det er også lovgivningens intension, men forfatteren af artiklen mener, at muligheden i praksis bliver brugt af andre landmænd, end dem det er tiltænkt, og at der dermed er forskel på hvad retsreglerne lægger op til, og hvordan de bliver håndteret i retspraksis. Med disse betragtninger vil der nu blive opstillet en problemstilling, som vil søges behandlet gennem responsummet.

14 10 Fast ejendoms retsforhold 1.2 Problemstilling Som beskrevet i indledningen er der tilsyneladende en uoverensstemmelse mellem lovgivningens intentioner omkring fortrinsstilling til suppleringsjord i forhold til hvem reglerne er tiltænkt, og hvem der i virkeligheden nyder godt af denne bestemmelse. Responsummet vil dermed søge at afdække følgende problemstilling: Opfylder reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord i landbrugsloven deres hensigt? I henhold til denne problemstilling ønskes følgende underspørgsmål yderligere afdækket: Hvordan er muligheden for at erhverve jord gennem reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord? Hvilke landmænd får fortrinsstilling til suppleringsjord? Fungerer reglerne administrativt? Problemstillingen vil blive afdækket på baggrund en juridisk metode, som vil blive beskrevet i efterfølgende kapitel.

15 Fast ejendoms retsforhold Metode Dette kapitel vil anskueliggøre den indbyrdes struktur mellem rapportens kapitler og afsnit, og beskrive deres fremgangsmåde og formål. Strukturdiagrammet på figur 2.1 viser strukturen i rapporten, og vil i det efterfølgende blive beskrevet. Hvert kapitel og afsnit vil i rapporten blive indledt med en selvstændig formålsbeskrivelse. Indledning Fortrinsstilling til suppleringsjord Juridisk metode Problemformulering Behandling af retskilder Retsforskrifter Retspraksis Afgørelser Diskussion Konklusion Figur Viser sammenhængen mellem rapportens afsnit. De fadede afsnit er beskrevet. 2.1 Behandling af retskilder Dette afsnits formål er at behandle og analysere de retskilder der er af relevans for projektets problemstilling. For at nå en konklusion på et juridisk spørgsmål eller problemstilling anvendes følgende metode, kaldet Juridisk metode : Faktum klarlægges Hvad er projektets problemstilling Retsreglerne findes De retskilder, der kan have betydning for sagen findes og fortolkes. Resultatet nås - Faktum og retsreglerne holdes sammen og et resultat nås. Juridisk metode: Faktum + retsreglerne = resultat/konklusion. [Blume, 2001] 5 5

16 12 Fast ejendoms retsforhold De regler og love som er fastsat for samfundet i dag, er ikke at finde i et samlet værk for et specifikt lovtema, men nedskrevet i forskellige love, lovbekendtgørelser, afgørelser, mv. Samfundet er i konstant udvikling, hvilket påvirker og berører samfundets love til at følge med udviklingen og være tidssvarende. Under ét betegnes dette lovstof som retskilder. Da retskilder for et specifikt lovtema oftest vil være fastsat af forskellige organer, er det vigtigt at få afvejet de forskellige regler i retskilderne i forhold til hinanden. Ved strid mellem to regler inden for samme område vil f.eks. en regel på et højere niveau gå forud for en regel på et lavere niveau (Lex superior). Ved denne afvejning sikres, at der afgives samme afgørelser på problemstillinger af ensartet natur. For at sikre dette i projektet, anvendes Juridisk metode, der er karakteriseret ved at alle relevante argumenter er klarlagt og afvejet over for hinanden med henblik på at give svaret på et retligt spørgsmål. Metoden er herved situationsbestemt, da det er ønsket om at svare på et retligt spørgsmål, der gør det nødvendigt at benytte metoden. Metoden vil blive anvendt som vidensgrundlag for besvarelse af problemstillingen i projektet. En forudsætning for anvendelse af metoden er, at retskildebegrebet nærmere fastlægges. Dette er nødvendigt for at vurdere, om metoden er anvendt korrekt. Retskilder er information, som har retlig relevans, og det stof hvorfra de anvendte regler stammer. Dette betyder, at den enkelte retskilde søger at bidrage til at fastsætte, hvorledes et bestemt samfundsmæssigt spørgsmål retligt tolkes og besvares. Det væsentlige ved behandling af en retskilde er at fastlægge dens juridiske mening, hvilket i dette projekts tilfælde er indholdet af en eller flere lovregler. Til dette foretages en fortolkning, hvilket indebærer en analyse af lovteksterne. Fortolkningens formål er decideret at fastlægge den juridiske mening med de lovtekster som bliver behandlet, hvilket dog ikke nødvendigvis svarer til den umiddelbare sproglige mening. [Blume, 2001] Der findes i alt fire typer af retskilder; retsforskrifter, retspraksis, retssædvane og forholdets natur, men grundet tidsbegrænsning og at projektet ikke arbejder med en specifik sag, er det kun muligt at anvende to af retskildetyperne, som skal indgå i analysen af den juridiske information. De to retskilder er retsforskrifter og retspraksis. Disse to anses som hovedgrupperne inden for retskilder. [Evald, 2005] Kapitlet Indledning kan betragtes som første del af metoden, hvor faktum klarlægges, og det beskrives, hvad projektets problemstilling er. Det efterfølgende kapitel, som

17 Fast ejendoms retsforhold 13 omhandler behandlingen af retskilderne, er anden del af den juridiske metode, hvor de enkelte retsregler klarlægges og analyseres. Metoden for kapitlet vil her blive beskrevet. 2.2 Retsforskrifter Ved en retsforskrift forstås et sæt regler, som er fastsat af en instans, som har kompetence til fastsættelse af denne form for regler. Retsforskrifter kan vægte forskelligt afhængigt af, hvilken status det fastsættende organ har. Retsforskriften karakteriseres ved dens udtrykkelige form, trods enkelte regler kan være upræcise eller åbent formuleret. [Blume, 2001] Formålet med afsnittet er at lave en analyse af de retsforskrifter, som er relevante i forbindelse med fortrinsstilling til suppleringsjord. En metode til at analysere retskilderne bliver præsenteret i [Ewald, 2005]. Denne metode bygger på en konkret sag, hvor der arbejdes med en anvendelse af fortolkningsprincipperne. Da der ikke i dette projekt arbejdes med en konkret sag, bruges metoden kun som inspiration. Det undersøges, hvilke love der kan være relevante, og endvidere hvilke bestemmelser der i den pågældende lov indeholder paragraffer vedrørende fortrinsstilling til suppleringsjord. Opgaven for hver lov bliver at fortolke de relevante paragraffer, hvilket kan ske sammen med en inddragelse af formålsbestemmelser, lovforslag, forarbejder, cirkulærer ol., hvis det er muligt at finde oplysninger herom. 2.3 Retspraksis At retspraksis anses som en retskilde kan virke mærkeligt, eftersom at domme kun er bindende for de involverede parter. Når retspraksis opfattes som en retskilde skyldes det en blanding af effektivitets- og retssikkerhedshensyn. Sidstnævnte da retsautoriteten nedbrydes, hvis domsafgørelser bliver tilsidesat ved senere domme. Effektivitetshensyn skyldes, at der opnås en procesbesparende funktion, når man kan stole på, at retsafgørelser står fast. Det kan hermed siges, at retspraksis danner mønster for fremtidige retsafgørelser (præjudikatværdi). Dette afsnits formål er at foretage en analyse af de afgørelser, der er sket om fortrinsstilling til suppleringsjord. Afsnittet baseres på en række afgørelser, som er udvalgt og er at finde i deres fulde form på bilag 1. Metoden for afsnittet bygger på en diskussion af de enkelte afgørelser, som skal søge

18 14 Fast ejendoms retsforhold at klarlægge grundlaget for nogle af problemstillingens opstillede underspørgsmål, samt give et billede af hvordan reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord håndteres i praksis. 2.4 Diskussion Tredje del af den juridiske metode er, hvor faktum og retsreglerne holdes sammen og et resultat nås. Diskussionen fungerer som denne tredje del. I kapitlet diskuteres de emner, som er blevet behandlet i afsnittet Behandling af retskilder. Diskussionskapitlets resultater vil danne grundlag for projektets konklusioner. Med metoden klarlagt kan behandlingen af retskilderne påbegyndes.

19 Fast ejendoms retsforhold Behandling af retskilder Dette kapitel er anden del af den juridiske metode, og har til formål at behandle de to retskilder; retsforskrifter og retspraksis. Resultaterne fra de to afsnit vil blive diskuteret i det efterfølgede kapitel, som dermed fungerer som tredje del af den juridiske metode. 3.1 Retsforskrifter I dette afsnit om retsforskrifter vil den gældende lovgivning vedrørende fortrinsstilling til suppleringsjord blive belyst og behandlet. Sammen med beskrivelsen i følgende retspraksisafsnit, skal behandlingen af de relevante loves indhold være med til at kunne besvare problemstillingen med tilhørende underspørgsmål. Først udvælges de relevante love, oplistet herunder. Dernæst opstilles de enkelte paragraffer i kursiv, og indholdet beskrives og diskuteres efterfølgende i henhold til emnet om fortrinsstilling til suppleringsjord, i forhold til hvad bestemmelsen siger om emnet, og hvad den kan bruges til. Følgende retskilder er indeholder bestemmelser om fortrinsstilling til suppleringsjord, og vil blive gennemgået. De er alle fundet på www. retsinfo.dk. nr af 09/10/2007 nr. 698 af 21/06/2007 Vejledning om reglerne i lov om landbrugsejendomme - nr. 37 af 03/06/ Lov om landbrugsejendomme Denne lov er den fundamentale vedrørende fortrinsstilling til suppleringsjord, og har derfor altovervejende betydning for dette projekts rapportering. Loven, der i daglig tale benævnes Landbrugsloven, indeholder en lang række bestemmelser omhandlende regulering af landbrugsejendomme, herunder f.eks. bopælskrav, omlægning af jorder eller ophævelse af landbrugspligt. I dette projekt behandles lovens paragraf 31 til 33 i kapitel 15, som udelukkende omhandler forskellige aspekter af fortrinsstilling til suppleringsjord. Disse paragraffers indhold vil nu blive præsenteret i mindre stykker, og herefter diskuteret hver især.

20 16 Fast ejendoms retsforhold Når en erhverver af en landbrugsejendom i landzone i forvejen er ejer eller medejer af en eller flere landbrugsejendomme og det samlede areal af ejendommen og de i forvejen ejede og medejede ejendomme overstiger 100 ha, kan tilladelse til erhvervelsen normalt ikke meddeles, hvis ejeren af en nærliggende landbrugsejendom, der opfylder betingelserne i 32, har ønske om fortrinsstilling til suppleringsjord. Paragraf 31 om fortrinsstilling omhandler, i hvilke tilfælde fortrinsstilling til suppleringsjord kommer i anvendelse. Man kan sige, at denne paragraf berører primæransøgeren, mens paragraf 32 berører den fortrinsstillede. Fortrinsstilling vil dermed komme i spil, så snart en person erhverver sig jord, så arealet af hans ejede eller medejede landbrugsejendomme kommer til at overstige 100 ha. Begrebet medejer har tidligere omfattet ægtefæller, men fra 1. september 2004 ses de ikke længere som én erhverver, hvorefter medejerbegrebet herefter består af personer der ejer: en anpart på 1/5 eller derover af en landbrugsejendom aktier eller anparter på 1/5 eller derover af kapitalen i et selskab, der ejer en landbrugsejendom. aktier eller anparter, der repræsenterer flertallet af stemmerne i et selskab, der ejer en landbrugsejendom. Personer, der ejer aktier eller anparter i et holdingselskab. Dermed kan erhvervelse over 100 hektar kun ske uden videre, hvis ingen personer der opfylder betingelserne i paragraf 32 ansøger om fortrinsstilling. Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 finder også anvendelse ved erhvervelse af jord til sammenlægning med en landbrugsejendom, når erhververen efter sammenlægningen vil være ejer eller medejer af et samlet areal på mere end 100 ha. Denne underegel siger blot, at samme regler om fortrinsstilling ved erhvervelse over 100 ha også gælder, når overskridelsen sker ved arealoverførsel. Stk. 3. Ved opgørelse af arealet efter stk. 1 og 2 medregnes ikke de i 12, stk. 5, anførte fradragsarealer.

21 Fast ejendoms retsforhold 17 Når det opgøres om arealet overstiger de 100 ha, skal de såkaldte fradragsarealer ikke medregnes. Fradragsarealer er arealer med fredskovspligt samt søarealer, strandbredder og andre arealer, der ikke har dyrkningsmæssig værdi. Det er herudover arealer, hvorpå der fra offentlig side er udstedt forbud mod tilførelse af gødning som det f.eks. er tilfældet for bræmmer langs vandløb. Disse fradragsarealer opgøres af enten jordbrugskommissionen eller af en landinspektør Der kan kun gøres krav på fortrinsstilling til suppleringsjord, hvis 1. den, der ønsker suppleringsjord, ikke efter sammenlægningen vil blive ejer eller medejer af et samlet areal på mere end 70 ha, 2. suppleringsjorden ønskes sammenlagt med en landbrugsejendom, der er forsynet med en beboelsesbygning, 3. suppleringsjorden ligger inden for en luftlinjeafstand på 2 km fra beboelsesbygningen på den i nr. 2 nævnte ejendom og 4. suppleringsjorden kan sammenlægges med den i nr. 2 nævnte ejendom efter reglerne i 29, stk. 1, uden dispensation efter 29, stk. 4. Hvor 31 som skrevet omhandlede primæransøgeren, omhandler denne paragraf den fortrinsstillede. Herunder specielt hvilke betingelser ejendommen og ejeren skal opfylde, for at ansøgning om fortrinsstilling er mulig. Som det fremgår af ovenstående må ansøgerens samlede antal ejendommes areal ikke overstige 70 ha. I tilfælde af at ansøgeren ejer flere ejendomme, må suppleringsjorden kun sammenlægges med den hvorpå beboelsesbygningen findes. Denne beboelsesejendom må ikke ligge længere væk end 2 km i luftlinieafstand fra det nærmeste af jorden, hvortil der ønskes fortrinsstilling. Indtil 1. september 2004 var denne afstand beregnet ved vejafstand, men det affødte mange problemstillinger om f.eks. en gammel markvej var en gyldig vej, hvorfor det blev ændret til luftafstand, der begrebsmæssigt ikke kan skabe kontroverser på samme vis. Endeligt betyder henvisningen til 29, at arealoverførslen skal kunne gennemføres efter reglerne om omlægning af jorder mellem landbrugsejendomme, altså uden dispensationer herfra som ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri ellers har kompetence til at give.

22 18 Fast ejendoms retsforhold Stk. 2. Ejeren af en landbrugsejendom, der ønsker fortrinsstilling til suppleringsjord, skal på det tidspunkt, hvor erhververen i 31, stk. 1 eller 2, har indgået købsaftale, 1. have fast bopæl på den ejendom, der ønskes suppleret, eller på en anden landbrugsejen- dom, den pågældende er ejer eller medejer af, og selv drive sin eller sine landbrugsejendomme, opfylde uddannelseskravet, jf. 12, stk. 2, nr. 1, være villig til at betale sædvanlig handelspris for arealet, hvilket normalt vil svare til den pris, som erhververen eller ansøgeren har givet eller skal give, og 4. være ejer af en eller flere landbrugsejendomme, hvis areal tilsammen er på mindst 30 ha, eller som har et arbejdsbehov på mindst 900 timer årligt vurderet på grundlag af produktionens sammensætning, jf. dog stk. 3. De betingelser den fortrinsstillede skal opfylde, gælder fra den dag primæransøgeren har indgået købsaftale. Den fortrinsstillede skal have bopæl på en af sine ejendomme, og skal selv drive dem. Sidstnævnte betingelse er ofte en hindring for fortrinsstilling eftersom flere og flere arealer bliver bortforpagtet, hvormed hele ejendommen ikke drives af ejeren som derfor ikke har mulighed for at søge fortrinsstilling. En person der søger fortrinsstilling skal opfylde de krav til jordbrugsuddannelse, der fastsættes af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri i 11 i bekendtgørelse om reglerne i lov om landbrugsejendomme. Når man som landmand har fortrinsstilling, skal det ikke ses som en fortrinsret, hvormed man kan erhverve jorden billigere end, hvad der ellers ville være muligt. Hvis den fortrinsstillede ønsker at gøre brug af sin fortrinsstilling, skal vedkommende være parat til at betale markedsprisen, der som regel er lig den pris primærerhververen skal give. Prisfastsættelsen har tidligere været et problem i reglerne, hvor de fortrinsstillede øjnede chancen for at tilegne sig noget jord ved køb til en vurderingspris, der var markant lavere end den reelle markedspris. Efter at man som fortrinsstillet skal være villig til at give den samme hektarpris som den primære køber, er disse problemer ikke længere at finde i nær samme grad. Det er blevet klargjort, at den fortrinsstillede ikke må overstige 70 ha efter supplering, men det kræves også at vedkommende ejer et landbrugsnoteret areal på minimum 30 ha. Dog kan man nøjes med et mindre areal, hvis man kan dokumentere et arbejdsbehov på 900 normtimer om året. Hvor mange normtimer en landmand har om året, afgøres ud fra en tabel med produktionstype og areal, hvor f.eks. dyrkning af handelskartofler kræver mere arbejdskraft end dyrkning af f.eks. en almindelig bygmark. Mere

23 Fast ejendoms retsforhold 19 specifik information om normtimebegrebet kan ses på bilag 2. Det blev ved en ændring 1. september 2004 muligt at få fortrinsstilling på et mere lempeligt arealmæssigt grundlag som følgende beskriver: Stk. 3. En person, der har erhvervet en eller flere landbrugsejendomme med et samlet areal under 30 ha inden den 1. september 2004, kan uanset bestemmelsen i stk. 2, nr. 4, gøre krav på fortrinsstilling til suppleringsjord i en periode frem til den 1. september 2014, hvis den pågældende ejer og driver sin eller sine landbrugsejendomme med et dyrket areal på mindst 15 ha, selvstændigt som ejer eller forpagter i mindst 4 år umiddelbart før den 1. september 2004 har drevet en eller flere landbrugsejendomme med et dyrket areal på mindst 15 ha og 3. i øvrigt opfylder betingelserne i stk. 2, nr Stk. 4. Ved opgørelse af arealet efter stk. 1-3 medregnes ikke de i 12, stk. 5, anførte fradragsarealer. Under normale omstændigheder skal ansøger som beskrevet, eje mellem 30 og 70 hektar for at kunne søge fortrinsstilling, men stk. 3 beskriver en overgangsordning, hvor andre forhold kan have indflydelse. Ifølge denne kan der indtil 1. september 2014 ansøges om fortrinsstilling, hvis ansøger ejer og driver et dyrket landbrugsareal på mindst 15 ha, og har drevet et dyrket areal på mindst 15 ha, som enten ejer eller forpagter i mindst 4 år før loven trådte i kraft den 1. september 2004 altså minimum siden 1. september Også fortrinsstillingsansøgere gennem overgangordningen skal opfylde reglerne om bopælspligt og uddannelse og i disse sager medregnes fradragsarealerne heller ikke ved arealberegningen Bestemmelserne om fortrinsstilling til suppleringsjord i 31 og 32 finder ikke anvendelse ved køb af jord til supplering af en hovedejendom, jf. stk. 5, der ved supplering ikke overstiger 125 ha, bortset fra fradragsarealer, jf. 12, stk. 5. Hvis en ejer af en landbrugsejendom efter den 1. november 2006 har suppleret ejendommen efter reglerne om supplering af hovedejendom i 1. pkt., skal der ved arealgrænsen på 125 ha tillige medregnes landbrugspligtige arealer, som den pågældende efterfølgende har fraskilt ejendommen, men som den pågældende fortsat er ejer eller medejer af.

24 20 Fast ejendoms retsforhold Af det første punkt i landbrugslovens regler om fortrinsstilling fremgik det, at fortrinsstilling kommer i spil, når der erhverves arealer, så erhververen kommer til at eje mere end 100 ha. I 33 findes dog en undtagelse idet en bedrifts hovedejendom kan suppleres op til 125 ha eksklusiv fradragsarealer. Begrebet hovedejendom, der først kom ind i landbrugsloven i 2004, er defineret som den landbrugsejendom, hvor ejeren har sin bopæl eller den landbrugsejendom, hvor den væsentligste produktion foregår. I langt de fleste tilfælde vil det være ejendommen, hvorpå man bor, men kan altså også være en anden ejendom, hvis landmanden kan dokumentere at hovedproduktionen foregår her. Når en ejendom er blevet anerkendt som hovedejendom, kan denne status umiddelbart ikke overgå til en anden ejendom Stk. 2. (Ophævet) 2). 33, stk. 2, er ved bekendtgørelse nr af 23/11/2006 ophævet den 02/12/2006 Stk. 3. Bestemmelserne om fortrinsstilling til suppleringsjord finder ikke anvendelse ved jordomlægninger, der sker i forbindelse med afståelse af jord til offentlige anlæg m.v., og som gennemføres ved jordfordeling efter reglerne i lov om jordfordeling og offentligt køb og salg af fast ejendom til jordbrugsmæssige formål m.m. (jordfordelingsarbejde). Der findes tilfælde, hvor reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord ikke kan benyttes. Dette er f.eks. tilfældet ved jordfordelinger, hvor der sker afståelse til offentlige formål. Normalt foregår jordfordeling efter reglerne i den dertilhørende lov, hvor to eller flere landbrugsejendomme afgiver og modtager arealer af nogenlunde samme størrelse for at sikre en bedre arrondering i området. Men hvis den ene part er det offentlige, som erhverver jord til forskellige typer anlæg, finder reglerne om fortrinsstilling altså ikke anvendelse. Det kan nævnes, at jordfordelinger efterhånden er meget sjældne eftersom det offentlige pr. 1. januar 2007 ikke længere yder et tilskud til parternes udgifter. Fremover er der kun afsat penge til jordfordelinger, som sker på baggrund af meget store naturhensyn, så jordfordelinger på privat basis, der udelukkende forbedrer jordbrugsstrukturen, er derfor så godt som ikkeeksisterende.

25 Fast ejendoms retsforhold 21 Stk. 4. Bestemmelserne om fortrinsstilling til suppleringsjord finder ikke anvendelse ved supplering med jorder, der erhverves som erstatning for arealer, der inddrages til etablering af vådområder og lign. På baggrund af Vandmiljøplan II, jf. Miljøministeriets cirkulære nr. 132 af 15. juli 1998 om regionplanlægning og landzoneadministration for lavbundsarealer, skal amtsrådet udpege lavbundsarealer, der kan genoprettes som vådområder med henblik på at reducere kvælstofudvaskningen. Når sådanne områder inddrages til etablering af våde enge eller genopretning af vådområder, kan den afstående landmand modtage kompensationsarealer af cirka samme størrelse uden at reglerne om fortrinsstilling træder i anvendelse. Det samme gælder jorder erhvervet som kompensation for arealer der pålægges forbud mod tilførsel af gødning med henblik på beskyttelse af drikkevand i overensstemmelse med en indsatsplan. Stk. 5. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte nærmere regler om begrebet en hovedejendom, jf. stk. 1, og om administration af bestemmelserne om fortrinsstilling til suppleringsjord i På grund af begrebet hovedejendoms unge alder, har det kun bevirket få sager, hvor der har været tvivl om en landmands ejendom kunne karakteriseres som dennes hovedejendom. Det er muligvis af denne årsag at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte nærmere regler om, hvordan begrebet tolkes. Generelt kan samme minister også ændre eller præcisere de andre bestemmelser vedrørende fortrinsstilling og administrationen heraf Bekendtgørelse om reglerne i lov om landbrugsejendomme Lov om landbrugsejendomme indeholder som beskrevet de fundamentale regler vedrørende fortrinsstilling til suppleringsjord. I bekendtgørelsen om reglerne i lov om landbrugsejendomme beskrives de enkelte regler i loven mere detaljeret, så man som interesseret kan gå mere i dybden med enkelte paragraffer. De regler, der er fastsat i bekendtgørelsen, er en uddybning af loven, men vil ikke her blive beskrevet på samme vis eftersom meget ville være gentagelse. Der findes dog aspekter som er beskrevet i denne bekendtgørelse som ikke tidligere har været nævnt, og disse præsenteres her. I bekendtgørelsens 30, er det beskrevet hvordan jordbrugskommissionen kan be-

26 22 Fast ejendoms retsforhold stemme, at der i nogle tilfælde ikke skal undersøges, om der er fortrinsstillede. Det er hvis arealgrænsen overskrides marginalt, ejendommen suppleres med et ubetydeligt areal, eller hvis der er tale om jordomlægning med mindre forskelle i størrelse og bonitet. Jordbrugskommissionen kan også bestemme at et ønske om fortrinsstilling ikke skal imødekommes, hvis ansøgeren kun er berettiget til et ubetydeligt areal. Bekendtgørelsen beskriver også selve sagsgangen som enhver sag vedrørende fortrinsstilling skal igennem. Fra hvordan at jordbrugskommissionen på primæransøgerens bekostning skal foretage offentlig bekendtgørelse i lokale aviser, til hvordan eventuelle fortrinsstillede skal søge om køb gennem et særligt naboerklæringsskema, som er vedlagt på bilag 3. Desuden beskrives de forskellige tidsfrister ved ansøgning, og hvordan jordbrugskommissionen på baggrund af ansøgningerne skal tage stilling til, om ansøgerne er berettiget til fortrinsstilling. Ved jordfordelingssager der behandles efter reglerne i jordfordelingsloven, skal der ligeledes annonceres i lokale aviser, om der er landbrugsejendomme, der er ønsker at gøre brug af deres eventuelle fortrinsstilling. Eventuelle interesserede har herefter 4 uger til at sende en skriftlig ansøgning til planlæggeren. Med hensyn til prisfastsættelse af den fortrinsstillede køb af suppleringsjord, skal parterne blive enige om en købspris. Hvis dette ikke er tilfældet skal de indsende deres forslag med begrundelse til jordbrugskommissionen, som herefter fastsætter prisen samt jordstykkets afgrænsning, hvis det også er et stridspunkt. Hvis den fortrinsstillede nabo ikke vil betale den pris jordbrugskommissionen fastsætter, bortfalder dennes fortrinsstilling Vejledning om reglerne i lov om landbrugsejendomme Der findes også en vejledning til reglerne om landbrugsejendomme. Denne vejledning indeholder ikke lovkrav men gode råd og vejledning til, hvordan regler skal forstås. Da vejledningen ikke indeholder nogle retsregler, vil denne ikke blive nærmere beskrevet.

27 Fast ejendoms retsforhold Opsamling Som beskrevet er lov om landbrugsejendomme den primære med hensyn til reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord. I denne står alle de gældende grundregler, som er nødvendige at kende for både primæransøger og den fortrinsstillede og naturligvis også for jordbrugskommissionerne, der skal håndtere sagerne. Det vigtigste for primærkøberen er at vide, hvornår hans køb vil udløse krav om annoncering i aviser vedrørende fortrinsstilling, mens den fortrinsstillede skal kende betingelserne vedkommende skal opfylde for at komme i betragtning til suppleringsjord. Som beskrevet, findes der en række afvigelser, undtagelser og dispensationstilfælde i reglerne, som man skal være bekendt med, hvis sagen ikke er af normmæssig karakter. Især disse specielle regler er uddybet i bekendtgørelsen om reglerne i lov om landbrugsejendomme, så hvis man er interesseret i en specifik sag eller har brug at gå i detaljer af anden årsag, bør man studerede bekendtgørelsen nærmere. Det er også en god idé at læse vejledningen til landbrugsloven, idet den er beskrevet mere letlæseligt end de andre dokumenter, og beskriver mange af de gængse aspekter vedrørende fortrinsstilling på en god og overskuelig måde. 3.2 Retspraksis Formålet med dette afsnit er at belyse nogle af problemstillingerne i forbindelse med fortrinsstilling inden for retspraksisområdet. Problemstillingen sætter spørgsmålstegn ved reglerne for fortrinsstilling, ved spørgsmålet om de lever op til det formål de var tiltænkt. Det vil sige at det lille landbrug skal have en fordel, i forhold til det store landbrug når den store prøver at udvide sine bedriftsarealer. Projektgruppens tvivl er om det så også fungerer på den måde, eller om der overhovedet er nogle som får fordel af reglerne. Efter dette afsnit skulle det gerne være muligt at besvare disse spørgsmål. For at belyse nogle af problemstillingerne i forbindelse med fortrinsstilling, er Tidsskrift for Landbrugsret 6 benyttet. Tidsskriftet indeholder mange afgørelser på klager, der er indkommet til FødevareErhvervsdirektoratet, tidligere Strukturdirektoratet, hvor det dog skal det bemærkes, at de sager der her er adgang til, er udvalgte sager der enten er interessante eller af principiel karakter. Det betyder også, at de sager, som projektgruppen har adgang til, ikke er repræsentative da der sidder et udvalg og udvælger, hvilke sager de synes der skal udgives. 6

28 24 Fast ejendoms retsforhold Problemet med sagerne er, at de primært er af ældre dato, og dermed belyser de kun problemerstillingerne, som de var, men giver ikke et billede af hvilke der er i dag. Det er dog stadig disse klager, der vil blive brugt i dette afsnit, da det er de eneste projektgruppen har haft adgang til. Projektgruppen vurderer at de ældre sager, vil kunne hjælpe med til at tegne et billede af, hvordan reglerne er blevet tilpasset op gennem tiden, og accepterer derfor, at klagerne er af ældre dato. Da sagerne er af ældre dato kan det resultere i, at der opstår emner i nedenstående tekst, som ikke længere er relevante sammenholdt med forholdene i dag. Argumentationen for at beholde noget der kan synes irrelevant, er meningen om, at det kan være med til at belyse problemstillingen. Der er tale om mange forskellige typer klager, og de er ikke organiseret på en brugbar måde. De er opdelt efter, hvilken instans der har behandlet dem, men det er indholdet, der er interessant i dette tilfælde. Klagerne spænder meget vidt inden for begrebet fortrinsstilling, så for at kunne benytte dem, er alle klagerne blevet gennemgået for at få indsigt i, hvor der er utilfredshed. Efter gennemlæsning af klagerne tegner der sig et tydeligt billede af nogle problematikker, som knytter sig til reglerne om fortrinsstilling. For at danne førnævnte overblik over sagerne, er de inddelt i grupper. Grupperingerne er dannet af klager, der omhandler det samme problemområde, for på denne måde at kunne udpege i hvilke tilfælde reglerne om fortrinsstilling udmønter sig i problemer for ansøgeren. Grupperne omhandler følgende: Sager hvor jordbrugskommissionen eller direktoratet vurderer at reglerne om fortrinsstilling har været forsøgt omgået. Fejlansøgninger, hvormed der menes sager, der kunne være undgået, hvis klageren havde sat sig ordentligt ind i reglerne. Sager, hvor jordbrugskommissionen har begået en fejl, som efter klagen ændres af direktoratet for FødevarerErhverv. Sager, hvor ansøgeren om fortrinsstilling ikke har haft den fornødne adgangsvej til jorden. En gruppe for de sager, der ikke passer ind i ovenstående grupper.

29 Fast ejendoms retsforhold 25 Inddelingen viser et lidt forkert billede af, hvor problemerne opstår. Det skyldes at klagerne spænder over en periode fra , hvilket vil sige, at de egentlig repræsenterer tre lovændringer. Men de kan stadig benyttes, da det så bliver muligt at vurdere, om loven er blevet tilpasset, så de nyeste klager ikke omhandler det samme som klagerne fra slutningen af 90 erne. Ved gennemgangen af sagerne fra Tidsskrift for Landbrugsret ses det, at efter loven er blevet ændret sidste gang i 2004, har der kun været få klager. På baggrund heraf tyder det på at ændringerne i loven, har gjort loven nemmere at forstå, og at den giver anledning til en mere entydig fortolkning. Det samme indtryk fik projektgruppen efter mødet med jordbrugskommissionen for Nordjylland, som udtalte at der kun kommer et par klager årligt i nordjylland. Samtidig var indtrykket, at reglerne efterhånden har været gældende så længe, at landmændene har fundet ud af, hvordan reglerne fungerer, og dermed ved om de har mulighed for at ansøge om suppleringsjord. Jordbrugskommissionen er samtidig blevet klar over, hvor vigtig deres rådgivningsrolle overfor kunderne er, så de kan rådgive dem inden for regelsættet, hvormed der ikke ansøges på et uholdbart grundlag. På bilag 4 er vedlagt en beskrivelse af jordbrugskommissionens opbygning og virke. Som beskrevet tidligere i afsnittet, er målet herefter at kunne svare på problemstillingen, og de spørgsmål der står i forbindelse hermed. Det vigtigste spørgsmål er, om reglerne for fortrinsstilling kommer det lille landbrug til gode, så denne har mulighed for at klare sig i konkurrencen mod de store landbrug. Dette emne vil blive forsøgt klarlagt i det kommende afsnit, ved at se på nogle af de klager der er indkommet i forbindelse med brugen af fortrinsstilling. Derefter bliver disse sammenstillet med de indtryk projektgruppen dannede sig, ved at have besøge Jordbrugskommissionen Forsøg på omgåelse Den første gruppe der er nævnt, er omgåelse af reglerne. Det er den største gruppe, hvilket indikerer, at der er mange, der ikke er tilfredse med reglerne som de er, og derfor forsøger at omgå reglerne i forbindelse med fortrinsstilling. Forsøgene på omgåelse sker på forskellig måde, men næsten alle tilfældene har det til fælles, at det er situationer, hvor den primære køber forsøger at omgå reglerne, så det ikke bliver muligt for de mindre landbrug at købe sig til ekstra jord, og dermed får primærkøberen mest mulig jord til sig selv. Et eksempel herpå er illustreret gennem følgende sag:

30 26 Fast ejendoms retsforhold Tfl FED Er en sag hvor en landmand ønsker at købe en ekstra ejendom, men kommer over grænsen på 70 ha. Der bliver annonceret om, der er naboer, der ønsker fortrinsstilling, hvilket der viser sig at være i denne sag. Landmanden annullerer derfor handlen, hvorefter han sælger sin egen ejendom til sin far, og køber derpå den ejendom som han lige har annulleret købet af. Herefter meddeler han, at han har fortrudt salget af sin gamle ejendom, og derfor ønsker at generhverve den fra sin far. På denne måde undgår han, at naboerne får mulighed for fortrinsstilling hvorfor naboerne klager til direktoratet for FødevarerErhverv, og får medhold i, at der er tale om et forsøg på omgåelse af reglerne. Sagen, hvor der er klaget over afgørelsen viser, at det kun er fordi at naboerne klager at det bliver opdaget. Jordbrugskommissionen er ude af billedet, da han annullerer sagen i første omgang, så derfor kan de ikke opdage at det er et forsøg på omgåelse. Ved projektgruppens møde med jordbrugskommissionen var opfattelsen, at de kun sjældent får klager herom, men opfattelsen er anderledes efter gennemlæsning af Tidskrift for Landbrugsret, hvor mange sager der omhandler dette. Hermed tænkes der på det faktum, at der kun meget sjældent kommer den type klager i dag. I forhold til familiehandel er det efter lovændringen i 2004 blevet ændret således at ægtefælder og børn anses som selvstændige juridiske personer. Dette betyder, at de nu har mulighed for at købe jord på lige fod med andre, hvis de blot opfylder kravene, der stilles til jordkøbere. Dette har bevirket at klager over familiehandel, slet ikke er et emne længere Fejlansøgninger Den anden gruppe omhandler fejlansøgninger. Det er en gruppe der består af sager hvor ansøgningerne om fortrinsstilling aldrig burde have været indsendt, hvis reglerne om fortrinsstilling havde været gennemlæst/forstået. Indholdet af hvad der er misforstået, eller som man ikke har sat sig ind i, er af forskellig art, men det er specielt i forbindelse med situationer, hvor ansøgeren om fortrinsstilling har bortforpagtet noget af sin jord, og dermed ikke er berettiget til fortrinsstilling, eller i situationer hvor der er problemer med, at ansøger ikke har nok normtimer. De to klager herunder viser eksempler på disse to situationer.

31 Fast ejendoms retsforhold 27 Tfl FED Sagen omhandler en situation, hvor direktoratet for FødevarerErhverv skal afgøre, om det er muligt at komme i betragtning til fortrinsstilling, når man har forpagtet noget af sin ejendom væk. Direktoratet vurderer, at det ikke er muligt komme i betragtning hertil, da man jf. 32 stk. 2 selv skal drive sin ejendom. Direktoratet siger hermed, at det ikke er muligt at få lov til at købe mere jord, når man ikke driver den jord man i forvejen ejer. Dette er et eksempel på en sag, hvor direktoratet bliver kontaktet om et muligt problem, og bliver bedt om at forholde sig hertil. Resultatet bliver, at de kommer med en udtalelse, der herefter kan anvendes i lignende situationer. Tfl FED Denne sag handler om en klage over jordbrugskommissionens afslag af landmandens ansøgning om fortrinsstilling. Ansøgeren har ansøgt om ca. 10 ha, men problemet er at denne kun ejer 9,1 ha, og har et timeforbrug på 473 normtimer. Kravene for at komme i betragtning til at erhverve jord, er at man skal have min. 30 ha eller have et timeforbrug på 900 normtimer (dog kun 600 normtimer da denne ansøgning blev indsendt, grundet andet lovkrav på dette tidspunkt). Denne sag viser tydeligt, at ansøgeren ikke har sat sig ordentligt ind i reglerne, inden der er indsendt en ansøgning om fortrinsstilling og naturligvis imødekommes hans klage ikke. Disse sager og langt de fleste andre af dem, som projektgruppen er stødt på, er mindst et par år gamle. En mulig forklaring på at antallet af denne slags sager, er faldet markant de seneste år, kan findes efter mødet med jordbrugskommissionen. Her var indtrykket, at de bruger mange kræfter på at vejlede og informere landmændene, når de ringer for at få et ansøgningsskema. I situationen får jordbrugskommissionen dermed mulighed for at frasortere denne type ansøgninger, så der ikke er nogen, der føler, at de er blevet dårligt behandlet, og dermed undgås denne type unødvendige klager Fejl begået af jordbrugskommissionen Der er også en gruppe sager hvor jordbrugskommissionen har begået fejl i forbindelse med sagsbehandlingen, hvilket er blevet påklaget af den ene part i sagen, for derefter at blive behandlet af direktoratet for FødevarerErhverv. Der er i alle tilfælde tale om sager, hvor direktoratet omstøder den afgørelse, der er kommet fra jordbrugskommissionen. Et eksempel på en sag hvor jordbrugskommissionen har begået en fejl er følgende sag:

32 28 Fast ejendoms retsforhold Tfl FED Sagen omhandler en situation, hvor en kartoffelavler ansøger om fortrinsstilling til suppleringsjord. Problemet er, at hans ejendom kun er 26,4 ha. Jordbrugskommissionen vurderer på baggrund af indsamlede oplysninger, at normtimeantallet på 900 timer var opfyldt, da der udover kartoffelproduktion også blev dyrket pyntegrønt på ejendommen. Problemet for kartoffelavlere er, at de nemt løber ind problemer med sædskifte, hvorfor de ofte benytter den mulighed, at de kan bytte jord med en nabo, for på den måde at få en varieret kultur. Det faktum at de bytter jord betyder, at landmanden ikke driver hele sin ejendom, som reglerne foreskriver at han skal. Jordbrugskommissionen vurderer dog i denne situation, at det er det samme som at drive sin ejendom, og giver derfor tilsagn om ret til fortrinsstilling. Denne ret bliver påklaget til direktoratet for FødevarerErhverv, da den primære køber ikke mener, at det er det samme som at drive hele sin ejendom. Direktoratet afgør, at der er tale om en retlig fejl, og sender dermed sagen til fornyet behandling hos jordbrugskommissionen. Under emnerne tidligere i dette afsnit, har der været en tildens til, at hovedparten af klagesagerne var fra før sidste lovændring, men sådan forholder det sig imidlertid ikke i denne sagsgruppe. Sagerne, som projektgruppen har haft adgang til, har været ligeligt fordelt mellem og og frem. Under mødet med jordbrugskommissionen var indtrykket, at det er yderst sjældent, at de har en klagesag i dag. En mulig forklaring på at der er forskellige opfattelser af, hvordan situationen er, kunne være som der tidligere er nævnt, at sagerne ikke giver et repræsentativt billede af, hvordan klagesagerne faktisk har været fordelt. Jordbrugskommissionen forklarede det lave antal klagesager med, at der er et godt samarbejde og en god forståelse mellem forvaltning og kommissionsmedlemmerne, hvilket også har betydet at forvaltningen har bemyndigelse til at afklare mange af sagerne (op mod 75 %), så det kun er vanskelige sager kommissionsmedlemmerne skal vurdere. Dette er med til at give en ensartet behandling af sagerne. Her skal man huske, at interviewet kun afspejler forholdene hos jordbrugskommissionen for Region Nordjylland, der ved nedlæggelsen af amterne, kun fik fire nye kommuner lagt ind under det gamle Nordjyllands Amt, og dermed kunne fortsætte med de samme rutiner, og måde hvorpå de håndterer sagerne. Billedet er meget anderledes i f.eks. Region Syddanmark, hvor man har lagt flere amter sammen, der har haft vidt forskellige arbejdsmetoder. Her er metoden for, hvordan sagerne afgøres formentlig været forskellig fra, hvordan det er i Nordjylland, da jordbrugskommissionens afgørelser afhænger af de personer, der sidder i kommissionen.

33 Fast ejendoms retsforhold Adgangsvej Den sidste gruppe der blev dannet omhandler sager, hvor der ikke har været den fornødne adgangsvej. Fra 1988 da reglerne om fortrinsstilling blev indført i Landbrugsloven, og frem til 1999 hvor reglerne blev ændret for anden gang, var afstandsgrænsen til den jord man kunne søge om fortrinsstilling til maksimalt 1 km. Afstanden på 1 km skulle forstås således, at det er den afstand, man skal køre fra sin ejendommen til den jord man vil købe. I 1999 da reglerne blev ændret, blev afstandsgrænsen også udvidet så det nu var 2 km, der maksimalt måtte være til det jord man ville købe. Endelig da reglerne blev ændret i 2004, lavede man det om så man i stedet for at udregne vejlænden til jorden, skulle beregne afstanden ved fugleflugtslinien, og sådan er reglerne stadig i dag. Reglerne om 1 og 2 km. vejlængde har givet anledning til utallige forsøg, på alternative metoder for at komme under afstandsgrænsen. Sagen herunder er et eksempel på en sådan sag: Tfl AMST Omhandler en sag, hvor der bliver ansøgt om køb af suppleringsjord gennem fortrinsstilling. Problemet er, at adgangsvejen skal gå igennem en skov, for at de kan holde sig under afstandsgrænsen. Jordbrugskommissionen vurderer sagen, og fastslår at vejen, der under besigtigelsen fremstod mudret og opkørt, ikke vil kunne tjene som adgangsvej for store landbrugsmaskiner og lastbiler hele året rundt. Ansøgeren får skovdirektoratets udsagn for, at vejen kan laves, så den bliver farbar for store køretøjer året rundt. De gør samtidig opmærksom på, at der skal søges om dispensation i forhold til naturbeskyttelsesloven, da de skal gennembryde et fredet dige, for at få adgang til jordstykket. Udtalelsen fra skovdirektoratet ændrer ikke jordbrugskommissionens holdning til sagen og de meddeler, at der ikke kan gives tilladelse til køb af jord, da det er dem der skal udøve skønnet efter landbrugsloven. Dette er et eksempel på en sag, hvor man er villig til at gå meget langt for at skabe den fornødne adgangsvej, da der i dette tilfælde skal søges om dispensation, og der skal bruges en anselig sum penge på at etablere vejen, så den er farbar, foruden de penge der skal betales for jorden, man ønsker at købe. Dette er ikke et enestående eksempel, da projektgruppen er stødt på flere af denne type sager, hvor man er meget ivrig for at lave veje. Denne opfattelse af reglerne og deres virkning, blev bekræftet under mødet med jordbrugskommissionen. Her var holdningen at reglerne er blevet entydige og brugbare efter ændringen i 2004, da det nu er nemt for alle at afgøre om der 2 km i luftlinje eller ej.

34 30 Fast ejendoms retsforhold Opsamling Afsnittet bygger primært på afgørelser, der er truffet i forbindelse med ældre lovgivning. Derfor giver det ikke helt korrekte billede af, hvordan fortrinsstilling bliver behandlet i henhold til gældende lovgivning, men giver dog modsat et billede af, at reglerne har udviklet sig til det bedre gennem tiden. Det skal også bemærkes, at selv om man opfylder kravene til at kunne købe jord, er det ikke ensbetydende med at der bliver handlet. Da det er helt op til sælgeren og den primære køber af jorden, om de ønsker at gennemføre handlen efter, at det er klarlagt om der er ansøgere til fortrinsstilling. Indtrykket efter mødet med jordbrugskommissionen var at det er sjældent sagerne om fortrinsstilling gennemføres, på den form som fortrinsstilling var tiltænkt, da sælger og primæransøger oftest både har en plan B og C for at undgå at der nogen der kommer og blander sig i deres handel. Denne udtalelse understreger tendensen inden for nutidens landbrug, hvor landmændene opfatter hinanden som konkurrenter og ikke som kollegaer. Et eksempel på en sådan sag, er at finde på bilag 5. Det at de opfatter hinanden som konkurrenter, harmonerer dårligt med reglerne om fortrinsstilling, da de store landbrug ikke er villige til, at afgive jord til de mindre landmænd, som er tanken bag fortrinsstilling. Med afslutningen af behandlingen af retskilderne vil der nu blive foretaget en mere dybdegående diskussion af de resultater og problemstillinger, der er fremkommet i dette kapitel. Diskussionen fungerer dermed som tredje del af den juridiske metode.

35 Fast ejendoms retsforhold Diskussion Efter at have behandlet de gældende retsforskrifter og undersøgt retspraksis gennem faglige artikler og et interview med Nordjyllands jordbrugskommission, kan der i dette kapitel foretages en diskussion af, hvilke resultater undersøgelserne har givet. Herunder hvilke aspekter af reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord der fungerer, som de bør, men også for hvilke dele dette ikke er tilfældet. For nogle af disse aspekter vil det samtidigt være naturligt at perspektivere med hensyn til reglernes fremtidige anvendelse og betydning for ejerne af de danske landbrugsejendomme. Med mindre andet fremgår, vil afsnittet være projektgruppens holdninger til de forskellige emner. Reglerne om fortrinsstilling er oprindeligt tiltænkt de mindre produktionslandbrug, hvilket den fortrinsstilledes ejendomsarealgrænse på ha er sat efter. Her menes landbrugsbedrifter, hvor ejeren udelukkende lever af sit jordbrug modsat såkaldte hobbylandmænd, der som oftest har et fuldtidsarbejde ved siden af. Landbrugsloven har blot det problem, at den ikke kan følge med dansk landbrugs udvikling der blev beskrevet i indledningen. Bedriftsantallet har været konstant faldende siden 1960 erne, hvilket er en selvfølgelig konsekvens af større og større bedrifter. Landbrugets strukturændringstendens er forsøgt afdæmpet gennem landbrugslovens indhold. Landbrugserhvervet har en meget stor produktionsudvikling i forhold til andre erhvervsgrupper, og fra indledningen til projektet sås det, at udviklingen går mod at fuldtidslandmænd får stadig større bedrifter. Dermed hører små idylliske fuldtidslandbrug efterhånden fortiden til, og antallet af fuldtidsbedrifter under 70 ha er stadig svindende, og vil i takt med udviklingen efterhånden være ikkeeksisterende. Heraf følger, at reglerne om fortrinsstilling kun i få tilfælde har mulighed for at leve op til deres hensigt, og mulighederne vil ikke blive bedre med tiden. Der findes naturligvis stadig landbrugsejendomme på mellem 30 og 70 ha, men som beskrevet er det primært hobbylandmænd, der ejer disse. Mens reglerne om fortrinsstilling sjældent hjælper fuldtidslandmænd, har de relativt ofte hjulpet hobbylandbrugerne. Det er især blevet tilfældet med dispensationsreglen, hvor den fortrinsstillingsansøgende kun behøver 15 ha jord, hvis han opfylder nogle andre betingelser. Jordbrugskommissionen har efter eget udsagn tydeligt kunne mærke, hvordan den midlertidige regel har givet mange flere mulighed og lyst til at ansøge om fortrinsstil-

36 32 Fast ejendoms retsforhold ling. Dette er som beskrevet ikke årsagen på stigningen i det samlede antal landbrugsejendomme, der ses af grafen figur 1.1 i indledningen, men er dog en del af forklaringen på at antallet af landbrugsejendomme på ha er steget. Det er ejendomme, der ikke tidligere kunne benytte sig af reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord, men nu har muligheden for at supplere, så de kommer over 30 ha. I et gængs eksempel hvor primærkøber vil købe en hel ejendom, er en af hovedgevinsterne for eventuelt fortrinsstillede personer, foruden opfyldelse af ønsket om mere jord, at den fortrinsstillede ikke skal købe bygningerne på ejendommen. Dermed slipper den fortrinsstillede for at skulle bestyre, vedligeholde eller frasælge disse, da det primærkøberens opgave. Eftersom landmænd normalt kun er interesseret i jorden må den fortrinsstillede siges at have en gunstig position i jordhandlen. Siden reglerne om fortrinsstilling blev tilføjet i landbrugsloven har de været et af lovens mest udskældte tiltag. Foruden primærkøberens modvilje har reglerne tilsyneladende været svære at forstå for begge parter, og desuden har de været forsøgt omgået gennem forskellige alternative initiativer. Nogle af problemerne er blevet løst gennem årene ved ændringer i reglerne eller ved administrative forbedringer, som belyst gennem behandlingen af retspraksis og mødet med jordbrugskommisionen. Lovændringerne har primært hindret forsøgene på omgåelse. For eksempel blev der tidligere forsøgt med mange forskellige initiativer for at kunne overholde grænsen på 2 km i vejafstand fra suppleringsjorden. Det kunne f.eks. være opførelse af nye veje eller forsøg på at få tinglyst vejret over naboens markvej, men efter ændringen af målemetoden til fugleflugtslinjen er disse sager helt elimineret. Der fandtes også tidligere mange såkaldte proformasager vedrørende familiehandler, hvor sagens umiddelbare indhold ikke stemte overens den reelle hensigt. Normalt handledes der på alternativ vis indenfor familien for at slippe for fortrinsstilledes ansøgninger, men med lovændringen i 2004 hvor ægtepar ikke længere tolkes som én juridisk person er disse problemsager heller ikke længere aktuelle. Det er dermed sværere at få fortrinsstilling, når et ægtepar reelt set kan eje det dobbelte, hvis begge lever op til uddannelseskravet. Den største forklaring på hvorfor der ikke længere er så mange forgæves ansøgninger, findes dog i jordbrugskommissionernes rådgivning og vejledning. Når en person ønsker fortrinsstilling indsender denne sin ansøgning til jordbrugskommissionen som

37 Fast ejendoms retsforhold 33 kan frasortere alle ansøgninger, der ikke opfylder de krævede betingelser. Efterhånden er jordbrugskommissionen gennem telefonisk vejledning blevet dygtige til at tage mange af de ansøgninger, der ikke vil kunne ende ud i fortrinsstilling, i opløbet. Derved viderearbejdes der kun med seriøse ansøgninger, og der undgås en masse spildtid for alle parter. Som beskrevet har reglerne jævnligt ændret sig gennem tiden, og vil muligvis også gøre det i fremtiden, men uanset hvilke lovændringer der foretages vil det aldrig ændre på primærkøbernes irritation over reglerne. De vil naturligvis helst være fri for besværlighederne, der kan koste dem jord, når de køber nye arealer til bedriften. Derfor prøver primærkøberne ofte med alle lovlige midler at undgå, at der kommer fortrinsstillingsansøgere. Det kan f.eks. gøres ved at lægge de jorder, der er søgt fortrinsstilling til, ind under sin hovedejendom, hvis denne ikke overstiger 125 ha med suppleringen. Herved er den fortrinsstillede blevet afskåret muligheden for få fortrinsstilling. Det kan også være at den fortrinsstillede efter primærkøberens jordmæssige omrokeringer, nu kun har fortrinsstilling til et areal med ringe kvalitet, som han ikke er interesseret i. Det kan også være at den fortrinsstillede i første omgang var interesseret i supplering med et jordstykke der lå i forlængelse af hans nuværende, men efter diverse omrokeringer kun vil være fortrinsstillet til et areal der ligger langt fra hans eksisterende jorder. Ergo kan det konstateres, at primærkøberne ofte har både en plan A, B og C for hvordan de undgår reglerne om fortrinsstilling, vel at mærke planer der alle holder sig inde for lovens rammer, se bilag 5. Desuden kan primærkøberen til alle tider true med at vedkommende annullerer handlen, hvis han ser at der er ansøgere til fortrinsstilling, eftersom disse naturligvis ikke kan tvinge primærkøberen til at gennemføre handlen. Det ender derfor ofte med, at de fortrinsstillede enten slet ikke får et suppleringsareal eller måske ender med et kompensationsareal, der er enten mindre, af dårligere kvalitet eller har en dårligere geografisk placering end det areal de oprindeligt ansøgte om fortrinsstilling til. Alt i alt ender disse sager hurtigt ud i forbitrelse og besværlighed for landmændene, der i større og større grad ser hinanden som konkurrenter i stedet for kolleger. Primærkøberne kan ikke forstå, hvorfor reglerne skal tilgodese de mindre bønder og de fortrinsstillede kan ikke forstå hvorfor primærkøberne lovligt kan mingelere rundt på ejendomsforholdene så de fortrinsstillede reelt set kan miste der oprindelige fortrinsstilling.

38 34 Fast ejendoms retsforhold 5. Konklusion På baggrund af responsummet vil problemstillingens hoved- og underspørgsmål her blive besvaret. Først vil underspørgsmålene blive besvaret med efterfølgende samlet hovedkonklusion. Hvilke landmænd får fortrinsstilling? Det er landbrugsejendomme over 15 ha og som efter supplering vil være under 70 ha, der har muligheden for at ansøge om fortrinsstilling. Landbrugsbedrifternes stigende størrelse betyder at der efterhånden findes meget få fuldtidslandbrug på under 70 ha, og dermed gavner reglerne om fortrinsstilling umiddelbart kun hobbylandbrug. Disse har til gengæld haft glæde af reglerne. Hvordan er muligheden for at erhverve jord gennem reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord? Det er ikke vanskeligt at opnå og ansøge om fortrinsstilling til suppleringsjord. Det kræver blot at der sælges jord i nabolaget, hvor man opfylder de formelle betingelser, og derefter sender en ansøgning til jordbrugskommissionen om ens ønsker. Det er straks sværere at komme igennem med sine ønsker, især i den form man oprindeligt havde tænkt sig. Det sker sjældent idet primærkøberen ikke ønsker at afgive noget af hans tiltænkte jordkøb til fortrinsstillede, og derfor prøver vedkommende ofte at undgå dette ved at have alternative planer i baghånden. De kan ofte ændre på bedriftens jordmæssige fordelingsforhold så den fortrinsstillede helt eller delvist afskæres fra den tiltænkte suppleringsjord. Den fortrinsstillede må derfor stille sig tilfreds med et eventuelt kompensationsareal eller helt droppe suppleringsønsket. Eftersom fortrinsstillede personer ikke har en decideret fortrinskøbsret kan de ikke stille noget op med disse alternative købsplaner og primærkøberen kan altid vælge at annullere købet. Jordbrugskommissionen har også kendskab til hvordan primærkøbere tilbyder eventuelle fortrinsstillingsansøgere penge under bordet for at trække deres ansøgning tilbage. Der findes desværre ikke statistikker der fortæller hvor ofte ansøgninger om fortrinsstilling ender ud i et egentligt jordsalg, selvom dette ville være interessant. En sådan statistik ville dog ikke indeholde tilfælde hvor parterne internt udarbejder en tilfredsstillende løsning.

39 Fast ejendoms retsforhold 35 Fungerer reglerne administrativt? Tidligere har der været ganske store problemer med tolkning af reglerne og forsøg på omgåelse heraf. Med løbende lovændringer er man stort set kommet forsøgene på omgåelse til livs og med en bedre vejledning og rådgivning fra jordbrugskommissionens side er antallet af fortrinsstillingsansøgere der ikke opfylder forudsætningerne, blevet kraftigt minimeret ligesom det er tilfældet med klagesager. Ergo fungerer reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord upåklageligt rent administrativt. Hovedkonklusion Det kan dermed overordnet konkluderes, at reglerne om fortrinsstilling gennem lovændringer har udviklet sig til at virke forbilledligt administrativt. Generelt lever reglerne dog ikke op til hensigten om, at det er mindre fuldtidslandbrug, der skal have fordel af dem, og ligeledes er primærkøbernes mulighed for alternative købsmetoder bremsende for fortrinsstillingens realisering.

40 36 Fast ejendoms retsforhold 6. Littaraturliste Her er en liste over den litteratur, som er anvendt i projektet. [Fremtidens landbrugsbyggeri, 2006] Fremtidens landbrugsbyggeri - Hvidbog om udvikling, rammer og muligheder Karsten L. Willeberg og Jens Ove Skjærbæk, COWI A/S og Realdania ISBN: [Dansk landbrug, 2006] Dansk landbrug Art TFL TfL 2006 Viceformand Gert Karkov [Jordlovgivning, 1997] Jordlovgivning Christian Jørgensen, Peter Mortensen og Helge Wulff 1. udgave, 1. oplag GadJura, Kbh ISBN: [Grobund nr. 4, 2007] Grobund nr Sydvestjysk Landboforening Nordre Boulevard Varde [Blume, 2001] Juridisk Metodelære Peter Blume Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2001 ISBN: [Evald, 2005] At tænke juridisk Juridisk metode for begyndere Jens Evald Nyt Juridisk Forlag, 2. udgave 2003 ISBN:

41 Fast ejendoms retsforhold Bilag Denne liste viser oversigten over de bilag, som henvises til i rapporten: Bilag 1: Bilag 2: Bilag 3: Bilag 4: Bilag 5: Afgørelser Normtimer Naboerklæring om suppleringsjord Jordbrugskommissionens opbygning og virke Eksempel på sag

42

43

44 WESTLAW DANMARK FED S FED S TfL 2001, s. 30 Fødevareerhvervsdirektoratets skrivelse af 23. oktober 2000, j.nr. 93S Landbrug m.v og Omgåelse af reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord En jordbruger, der var ejer af en landbrugsejendom på 69,6 ha, søgte i januar 1998 om tilladelse til at erhverve endnu en landbrugsejendom på 52,1 ha. Da der efter annoncering indkom ønsker om suppleringsjord fra 3 naboer, trak jordbrugeren ansøgningen tilbage. I december 1998 oplyste jordbrugeren, at købet af ejendommen på 52,1 ha først var blevet annulleret, hvorefter han havde solgt ejendommen på 69,6 ha til sin far. Derefter havde han købt ejendommen på 52,1 ha som ejendom nr. 1 og søgte nu om tilladelse til at generhverve ejendommen på 69,6 ha som ejendom nr. 2, hvorved de 3 naboer blev afskåret fra at gøre en fortrinsstilling gældende. Både jordbrugskommissionen og FødevareErhvervsdirektoratet fandt, at der ville være tale om omgåelse af reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord, hvis det ansøgte blev gennemført.(1)»- - - I brev af 19. august 1999 har De for A klaget over, at Jordbrugskommissionen for Viborg Amt den 23. juli 1999 har truffet afgørelse om omgåelse af reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord. Afgørelsen er truffet i forbindelse med en ansøgning om tilladelse til, at A kan generhverve sin fars landbrugsejendom matr.nr. la m.fl på 69,6 ha (som ejendom nr. 2), idet A forinden på ny har erhvervet landbrugsejendommen matr.nr. 9a smst. m.fl. på 52,1 ha (som ejendom nr. 1), som han tidligere har søgt at erhverve som ejendom nr. 2. Direktoratets afgørelse Direktoratet for FødevareErhverv finder, at der vil være tale om omgåelse af reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord, hvis det ansøgte gennemføres, jf. nedenfor. Direktoratets afgørelse betyder, at jordbrugskommissionens afgørelse af den 23. juli 1999 opretholdes, men dog således, at der ikke skal gennemføres en ny annoncering i forbindelse med A's erhvervelse af matr.nr. 9a m.fl. Direktoratet kan derfor ikke give Dem medhold i Deres klage. Direktoratets afgørelse kan efter 6 i bekendtgørelse nr. 625 af 26. juli 1999 om administration af landbrugsloven m.v. ikke påklages til anden administrativ myndighed. Redegørelse for sagen I brev af 27. januar 1998 har F, Landboforening søgt Jordbrugskommissionen for Viborg Amt om tilladelse til, at A kan erhverve landbrugsejendommen matr.nr. 9a m.fl. på 52,1 ha som ejendom nr. 2 fra B. A ejer i forvejen landbrugsejendommen matr.nr. la m.fl. smst. på 69,6 ha, som han har erhvervet fra sin far J i Da A ved erhvervelsen vil blive ejer af mere end 70 ha, har der den 5. februar 1998 været annonceret i med henblik på at undersøge, om der er naboer, der ønsker suppleringsjord. Ved annonceringen indkom der anmodninger om suppleringsjord fra 3 naboer. Herefter trækker F i brev af 27. marts 1998 den ovenfor omtalte ansøgning tilbage. I brev af 16. december 1998 har F søgt om tilladelse til, at A erhverver landbrugsejendommen matr.nr. la m.fl. på 69,6 ha, som ejendom nr. 2 fra sin fader, jf. nedenfor. Det beskrives i ansøgningen, at aftalen med B om køb af landbrugsejendommen matr.nr. 9a m.fl. er blevet annulleret i overensstemmelse med aftalens forbehold herom, at A har afhændet ejendommen matr.nr. la m.fl. til sin far, og at A herefter igen har erhvervet ejendommen matr.nr. 9a m.fl. fra B (som ejendom nr. 1). F forklarer, at A's overdragelse af matr.nr. 1 a m.fl. til faderen selvsagt er udløst af A's vanskeligheder med at erhverve landbrugsejendommen matr.nr. 9a m.fl. (som ejendom nr. 2), men båret af en reel hensigt for hans far J om at drive ejendommen. F oplyser videre, at J er blevet syg, hvorfor han ikke kan drive den generhvervede ejendom. F vedlægger tillige en lægeerklæring. Jordbrugskommissionen har i brev af 19. januar 1999 anmodet om dokumentation for handelen mellem A og hans far, samt om en redegørelse for A's bopælsforhold, da Kommune har oplyst, at hverken søn eller far har ændret bopæl siden handlerne. I brev af 6. april 1999 har F fremsendt betinget skøde underskrevet den 2. juni 1998, hvorefter A sælger ejendommen matr.nr. 1a m.fl. til sin far. F oplyser, at skødet er en erstatning for et skøde dateret 24. marts 1998, som blev ændret af skattemæssige grunde. Skødet er forsynet med påtegning, dateret den 21. december 1998, om tilbageskødning til sønnen. Angående bopælspligten oplyser F, at faderen efter reglerne har 2 år til at opfylde bopælspligten, og at A ikke har opfyldt bopælspligten på matr.nr. 9a m.fl., fordi han ved bopælskravets indtræden er blevet opmærksom på, at salget til faderen ikke kunne gennemføres på grund af faderens sygdom. Jordbrugskommissionen har i brev af 26. april 1999 anmodet om en nærmere redegørelse for, om det er betingelserne i skødet eller andre forhold, der har gjort, at der ikke er tinglyst endeligt skøde vedrørende handlen mellem A og J. I brev af 6. maj 1999 har F nærmere redegjort for omstændighederne omkring handlen mellem søn og far, herunder at der er bevilget gældsovertagelse fra Nykredit, at handelen er indberettet til Kommune, og at der på landbrugsejendommen er en vindmølleplacering, der vil give større indtægt end driften af ejendommen som landbrug. Endvidere har F med brev af 8. juni 1999 fremsendt kopi af revisor H's opgørelse af samme dag. Opgørelsen er et bilag til A's selvangivelse for F har også henvist til, at salget af ejendommen matr.nr. la m.fl. har udløst en fortjeneste til beskatning på kr. Jordbrugskommissionen har i brev af 18. juni 1999 orienteret sagens parter om, at kommissionen har til hensigt at træffe beslutning om, hvorvidt landbrugslovens 32 (lovbekendtgørelse nr. 769 af 24. august 1994) skal bringes i anvendelse i det foreliggende tilfælde. F afviser i brev af 28. juni 1999, at der foreligger omgåelse ved overdragelserne. F henviser til»jordlovgivning«af Chr. Jørgensen m.fl. 1997, (side 762 og følgende) og konkluderer, 1. at der skal være objektive forhold til stede, som nulstiller de retsvirkninger, som en omgåelsesretshandel i øvrigt ville have haft, 2. at A's tilbagekøb af ejendommen matr.nr. la m.fl. under alle omstændigheder vil udløse nabohøring, 3. at tilbagekøbet af ejendommen matr.nr. 1 a m.fl. skyldes pludseligt opstået sygdom, og Copyright 2006 Forlaget Thomson A/S side 1

45 WESTLAW DANMARK FED S at tilbagekøbet har haft skattemæssige konsekvenser, som er båret af parterne. Jordbrugskommissionen har i brev af 23. juli 1999 meddelt, at A's erhvervelse af ejendommen matr.nr. 9a m.fl. fortsat kræver tilladelse, jf. landbrugslovens 18, stk. 6, idet kommissionen skønner, at de aftaler, der er indgået, ikke kan bevirke, jf. landbrugslovens 32, at ejendommen matr.nr. 9a m.fl. bliver ejendom nr. 1. Som konsekvens af dette vurderer kommissionen, at der på grund af sagens omstændigheder skal gennemføres en ny annoncering af landbrugsejendommen matr.nr. 9a m.fl. Kommissionen vurderer, at der er tale om handler (fra søn til far og fra far til søn), som alene har til hensigt at gøre matr.nr. 9a m.fl. til sønnens ejendom nr. 1, således at fortrinsstilling til de 3 naboer ikke kan imødekommes. Kommissionen har herved lagt vægt på, at J er 77 år og har afhændet landbrugsejendommen matr.nr. la m.fl. for ca. 6 år siden. Kommissionen antager derfor, at ejendommen ikke erhverves med henblik på drift af denne, og kommissionen vurderer således, at J's sygdom ikke har spillet nogen væsentlig rolle i den sammenhæng. Endvidere lægger kommissionen vægt på, at der ikke blev truffet dispositioner, der viser, at A havde til hensigt at drive ejendommen matr.nr. 9a m.fl. Kommissionen nævner i den forbindelse, at der f.eks. ikke blev skiftet bopæl, ligesom der heller ikke blev gennemført tinglysning af skødet vedrørende matr.nr. 1a m.fl. Desuden lægger kommissionen vægt på, at det af F's brev af 6. maj 1999 fremgår, at aftalen (fra søn til far) skal gennemføres, selv om man er klar over, at faderen ikke kan drive ejendommen på grund af sygdom. I relation til punkterne i F's brev af 28. juni 1999 fremfører kommissionen, - at landbrugslovens 32 taler om omgåelse, men ikke om proforma aftaler, der alene med henvisning til deres indhold kan afvises efter andre regler, - at retsstillingen for de 3 naboer, der har anmodet om fortrinsstilling, skal sikres, og at det således ikke er ligegyldig, hvilken ejendom der annonceres med, - at det forhold, at faderen blev syg, allerede er kommenteret af kommissionen, og - at kommissionen finder det udokumenteret, at tilbagekøbet af ejendommen matr.nr. la m.fl. har haft store skattemæssige konsekvenser for A, da revisor H's opgørelse af 8. juni 1999 viser, at avancebeskatningen vil blive søgt genanbragt. Det fremgår af afgørelsen, at de 3 naboer opfylder betingelserne for fortrinsstilling til jord fra ejendommen matr.nr. 9a m.fl. I brev af 19. august 1999 har De for A klaget over afgørelsen. De gør gældende, at det afgørende efter landbrugslovens 32 må være, om de handler, der er foretaget, har juridisk substans, hvilket efter Deres opfattelse vil sige, at de udløser juridiske retsvirkninger i overensstemmelse med det aftalegrundlag, der foreligger. At en person foretager dispositioner med det ene formål at afskære fortrinsberettigede, finder De ikke i sig selv kan bringe forholdet ind under landbrugslovens 32. De mener, at det er irrelevant, at jordbrugskommissionen henviser til, at J er 77 år og har afhændet ejendommen for ca. 6 år siden, da der ikke i landbrugsloven er nogen aldersregler, der forbyder ældre eller yngre landmænd at købe/sælge en landbrugsejendom. De påpeger også, at det er uden betydning, om J ved købet er i stand til at drive ejendommen, idet der ikke ved familiehandel stilles krav om egen drift. De tilkendegiver, at De ikke kan acceptere, at kommissionen inddrager det forhold, at ejendommen på grund af sygdom ikke erhverves med henblik på egen drift. De hæfter Dem ved, at der i forbindelse med B's salg af ejendommen øjensynlig er taget forbehold i købsaftalen om, at handelen kan gå tilbage. De konstaterer, at der således er indgået en aftale, der dog ifølge sit eget indhold ikke har retsvirkning, fordi der gøres fortrinsstilling gældende. De hæfter Dem endvidere ved, at der efterfølgende sker et nyt salg, der udløser skattemæssige konsekvenser for B. De bestrider, at det er udokumenteret, at tilbagekøbet har store skattemæssige konsekvenser, og anfører, at det er legalt at søge avancebeskatningen genanbragt. De mener også, at det aftalemæssige grundlag er i orden, selv om der ikke er sket tinglysning før i sidste omgang, og at parternes vilje til at gennemføre handlerne bestyrkes af, at der er søgt og bevilget gældsovertagelse. Jordbrugskommissionen har den 3. november 1999 fremsendt klagen hertil, idet kommissionen fastholder afgørelsen. Kommissionen bemærker i relation til klagen, at A har fundet en stråmand, nemlig sin far, og at A må have vurderet, at den værdi, der ligger i at kunne afvise fortrinsstilling, var større end de omkostninger, herunder avancebeskatningen, der var knyttet til de ekstra handler. Endvidere medgiver kommissionen, at der ikke for faderen var noget krav om egen drift. Kommissionen oplyser, at den med sin inddragelse af dette har villet vise, at hensigten med faderens erhvervelse kun har været at eje ejendommen midlertidigt, da han er en gammel mand, der forlængst har forladt landbrugserhvervet, hvilket understreger, at han optræder som stråmand. Direktoratet har i juni 2000 ved hjælp af det Generelle LandbrugsRegister konstateret, at A har drevet/driver begge ejendomme i høstårene 1998, 1999 og Direktoratet har endvidere fra Kommune modtaget kopi af de skøder, som er sendt til kommunen til påtegning. Det drejer sig om skøde af 27. marts 1998, hvorefter B sælger ejendommen matr.nr. 9a m.fl. til A (med påtegning 27. maj 1998 om endeligt skøde), og betinget skøde af 2. juni 1998, hvorefter A sælger ejendommen matr.nr. la m.fl. til sin far (med påtegning af 21. december 1998 om tilbageskødning). Herefter har direktoratet med breve af 7. september 2000 fremsendt et udkast til afgørelse i sagen til Dem og sagens øvrige parter med frist til at afgive bemærkninger, som skulle være modtaget i direktoratet inden 4 uger fra 7. september Hverken De eller sagens andre parter har reageret inden fristens udløb. Redegørelse for direktoratets afgørelse Det fremgår af 18, stk. 6, i landbrugsloven (lovbekendtgørelse nr. 769 af 24. august 1994), at såfremt en erhverver af en landbrugsejendom i forvejen er ejer eller medejer af en eller to landbrugsejendomme, kan tilladelse til erhvervelse af yderligere en landbrugsejendom normalt ikke meddeles, hvis det samlede areal af ejendommen og de i forvejen ejede ejendomme overstiger 70 ha, og ejeren af en landbrugsejendom som omhandlet i lovens 13, stk. 3 og 4, har ønske om suppleringsjord (fortrinsstilling). Når der er tale om fortrinsstilling til suppleringsjord, kan køberen af den pågældende ejendom vælge at afhænde den købte ejendom eller en del af denne til anden side. En sådan afhændelse skal dog være indholdsmæssig reel og må ikke være konstrueret alene med det formål at omgå reglerne om fortrinsstilling, jf. landbrugslovens 32, hvorefter lovens regler finder tilsvarende anvendelse på aftaler, hvorved lovens bestemmelser søges omgået. Afgørelsen af, om der i den foreliggende situation er tale om omgåelse af reglerne i landbrugsloven, jf. lovens 32, beror på en samlet vurdering af de stedfundne dispositioner. Det forhold, at de enkelte dispositioner vurderet hver for sig er i overensstemmelse med reglerne i landbrugsloven, er ikke ensbetydende med, at der ikke kan være tale om omgåelse af reglerne i landbrugsloven. Direktoratet har i det foreliggende tilfælde - ligesom jordbrugskommissionen - fundet, at der er grundlag for at træffe afgørelse om, at der Copyright 2006 Forlaget Thomson A/S side 2

46 WESTLAW DANMARK FED S vil være tale om omgåelse af reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord, hvis det ansøgte gennemføres, jf. landbrugslovens 32. Direktoratet har ved vurderingen og afgørelsen lagt vægt på følgende forhold: - Aftalerne om overdragelse af landbrugsejendommen matr.nr. la m.fl. fra A til dennes fader og tilbageskødningen af ejendommen til A har i sammenhæng med erhvervelsen af landbrugsejendommen matr.nr. 9a smst. - som anført i jordbrugskommissionens afgørelse af 23. juli 1999 og i F's brev af 16. december 1998 samt Deres klage af 19. august til formål at gøre matr.nr. 9a m.fl. til ejendom nr. 1, således at fortrinsstilling til de 3 naboer ikke kan imødekommes. - Overdragelsen fra søn til fader, jf. betinget skøde af 2. juni 1998 med overtagelse 1. april 1998, og tilbageskødningen fra fader til søn, jf. påtegning af 21. december 1998, med overtagelse 1. december 1998, er uden reelt indhold, og skødet er ikke søgt tinglyst, jf. nedenfor. - Ifølge 14 i det betingede skøde af 2. juni 1998 bevarer sælgeren ejendomsretten til det overdragne, indtil betingelserne om berigtigelse af købesummen, gældsovertagelse og udligning af refusionssaldo er opfyldt. - Det er ikke dokumenteret, at der er sket betaling af kontantbeløb på ,75 kr. fra køber til sælger senest 15. juni 1998, jf. skødets 9, eller stillet garanti for betalingen, ligesom det heller ikke er dokumenteret, at de øvrige betingelser for overdragelse af ejendomsretten, jf. skødets 14, der er omtalt ovenfor, er opfyldt. - Der er ikke oplysninger om, at faderen i sin ejertid faktisk har rådet over ejendommen, ligesom parterne ikke har ændret bopæl i forbindelse med handlerne. - Overdragelserne fra søn til fader og fra fader til søn er sket inden for et ganske kort tidsrum (skøde af 2. juni 1998 og tilbageskødning ved påtegning af 21. december 1998), hvorved de retsvirkninger og konsekvenser af aftalerne, som De har omtalt i Deres klage af 19. august 1999, er uden reelt indhold. - Det er ikke dokumenteret, at der reelt er udløst skattemæssige konsekvenser ved overdragelserne mellem søn og fader, idet det - medmindre der foreligger fornøden dokumentation for det modsatte - må antages, at eventuelle skattemæssige konsekvenser som følge af overdragelsen fra søn til fader er udlignet, evt. ved anvendelse af reglerne om genplacering af ejendomsavance i købsåret (1998) eller det efterfølgende år (1999), eller i forbindelse med tilbageskødningen fra fader til søn. - Det er heller ikke dokumenteret, at der - som anført i Deres brev af 19. august er udløst skattemæssige konsekvenser for B. - Overdragelsen fra sønnen til faderen, der er 77 år gammel, synes kun at være en midlertidig overdragelse, og overdragelserne mellem fader og søn må betragtes som en stråmandshandel mellem nærbeslægtede, hvor sønnen A - som anført af jordbrugskommissionen i brev af 3. november må have vurderet, at den værdi, der ligger i at kunne tilbagevise en fortrinsstilling, er større end de omkostninger, der er knyttet til de ekstra handler. - Tilbageskødningen ved påtegning af 21. december 1998 er betinget af, at der ikke er naboer, der opfylder betingelserne for fortrinsstilling til suppleringsjord. Hvis betingelserne i 14 i skødet af 2. juni 1998 ikke er opfyldt, har sønnen A fortsat ejendomsretten til ejendommen, og betingelserne ved tilbageskødningen fra faderen er da uden reelt indhold. - Overdragelsen fra B til A ved betinget skøde af 27. marts 1998 med overtagelse den 1. april 1998 er ikke reelt annulleret, idet det endelige skøde af 27. maj 1998 til A meddeles på grundlag af den fuldmagt, der er indeholdt i 16 i det betingede skøde af 27. marts Der er således ikke - som omtalt i Deres brev af 19. august tale om et fornyet salg. For så vidt angår det forhold - som anført i brev af 28. juni 1998 fra konsulent F - at tilbageskødningen af landbrugsejendommen matr.nr. la m.fl. fra faderen til sønnen ikke kan gennemføres uden krav om, at der skal foretages annoncering om, hvorvidt naboer ønsker fortrinsstilling til suppleringsjord, indebærer dette ikke, at reglerne om omgåelse i lovens 32 ikke kan bringes i anvendelse. Det forhold - som De har peget på i Deres brev af 19. august at de 3 naboer, der har fremsat ønske om fortrinsstilling til suppleringsjord i forbindelse med erhvervelsen af ejendommen matr.nr. 9a m.fl., ikke har et retskrav på at erhverve ejendommen eller få suppleringsjord, indebærer heller ikke, at reglerne om omgåelse ikke kan bringes i anvendelse. Direktoratets afgørelse betyder, at jordbrugskommissionens afgørelse af den 23. juli 1999 opretholdes, men dog således, at der ikke skal gennemføres en ny annoncering i forbindelse med A's erhvervelse af matr.nr. 9a m.fl. De ved annonceringen den 5. februar 1998 indkomne ønsker om fortrinsstilling til suppleringsjord (fra 3 naboer) skal således fortsat lægges til grund ved sagens videre behandling. Direktoratet for FødevareErhverv kan derfor - som nævnt - ikke give Dem medhold i klagen «Copyright 2006 Forlaget Thomson A/S side 3

47 WESTLAW DANMARK FED S (1) Se Chr. Jørgensen, Peter Mortensen og Helge Wulff: Jordlovgivning (1997) s. 462 ff og 762 ff samt Jens Evald i TfL 2000 s. 1 ff. Se endvidere TfL Copyright 2006 Forlaget Thomson A/S side 4

48 WESTLAW DANMARK FED X FED X TfL 2005 s. 271 FødevareErhvervsdirektoratets skrivelse af 10. oktober 2005, j.nr X Landbrug m.v Ikke fortrinsstilling til suppleringsjord, når en del af bedriften er bortforpagtet. Skrivelsen indeholder et notat, som FødevareErhvervsdirektoratet har udfærdiget i anledning af en forespørgsel, om en landmand kan gøre en fortrinsstilling til suppleringsjord gældende efter landbrugslovens 32, hvis vedkommende har bortforpagtet en del af den jord, som han ejer inden for sin bedrift. Direktoratet udtalte bl.a., at baggrunden for kravet om, at den, der ønsker fortrinsstilling, selv skal drive sin bedrift, er, at en landmand, der helt eller delvist har bortforpagtet jorden fra den eller de landbrugsejendomme, som vedkommende ejer, ikke skal kunne gøre fortrinsstilling gældende til køb af suppleringsjord, når han ikke driver den jord, han ejer i forvejen. Endvidere udtalte direktoratet, at afsnit 7 i skemaet»naboerklæring om suppleringsjord «vil blive ændret, så den landmand, der ønsker fortrinsstilling, skal erklære, at vedkommende»selv driver den eller de landbrugsejendomme, som jeg ejer, herunder de landbrugsejendomme, hvor jeg er ankermand eller landmand i et 20-selskab«.(1)»- - - I forbindelse med en konkret sag er direktoratet blevet spurgt, om en landmand opfylder betingelserne for at gøre fortrinsstilling til suppleringsjord gældende, hvis vedkommende har bortforpagtet en del af den ejede jord inden for sin bedrift. Direktoratets bemærkninger Reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord fremgår af i lov om landbrugsejendomme (lov nr. 435 af 9. juni 2004). Det fremgår af lovens 32, stk. 2, nr. 1, at ejeren af en landbrugsejendom, der ønsker fortrinsstilling til suppleringsjord, skal»have fast bopæl på den ejendom, der ønskes suppleret, eller på en anden landbrugsejendom, den pågældende er ejer eller medejer af, og selv drive sin bedrift.«det fremgår af lovens bemærkninger (lovforslag L 113, ) om denne bestemmelse, at»den, der gør fortrinsstilling gældende, skal bo på den ejendom, der ønskes suppleret, eller på en anden landbrugsejendom, han ejer, og selv drive sin ejendom/ejendomme på det tidspunkt, hvor fortrinsstillingen gøres gældende. Det er således kun aktive landmænd, der kan komme i betragtning til fortrinsstilling til suppleringsjord.«baggrunden for denne regel er således, at en landmand, der helt eller delvist har bortforpagtet jorden fra den eller de landbrugsejendomme, som vedkommende ejer, ikke skal kunne gøre fortrinsstilling gældende til køb af suppleringsjord, når han ikke driver den jord, han ejer i forvejen. Kravet i lovens 32, stk. 2, nr. 1, om, at landmanden selv skal drive sin bedrift, har samme indhold som kravet om, at en erhverver selv skal drive ejendommen (egen drift) i forbindelse med erhvervelse af en landbrugsejendom, jf. lovens 12, stk. 2, nr. 2, og 6 i bekendtgørelse nr. 421 af 3. juni Udtrykket bedrift i lovens 32, stk. 2, nr. 1, skal således præcisere, at bestemmelsen om egen drift omfatter alle de ejede landbrugsejendomme. Bestemmelsen om egen drift omfatter også landbrugsejendomme, som ejes i sameje efter lovens 16 med landmanden som»ankermand«, og landbrugsejendomme, som ejes af et 20-selskab med landmanden som»landmanden i selskabet«. Det følger af bekendtgørelsens 6, at kravet om selv at drive ejendommen (egen drift) bl.a. indebærer, at ejendommens jorder ikke må bortforpagtes, bortset fra vedvarende græsarealer. Bestemmelsen i lovens 32, stk. 2, nr. 1, skal derfor på baggrund af bemærkningerne til den omhandlede bestemmelse og en fortolkning af ordlyden i lovens 12 og 32 forstås således, at en landmand, der har bortforpagtet en del af den ejede jord inden for sin bedrift, ikke opfylder betingelserne for at kunne gøre fortrinsstilling gældende. Dog kan vedvarende græsarealer bortlejes, jf. bekendtgørelsens 6, stk. 3. En landmand, der driver sin bedrift i fællesskab med andre landbrugere i overensstemmelse med reglerne i lovens 26, stk. 2, jf. afsnit 9.4. i vejledning nr. 37 af 3. juni 2005 om reglerne i lov om landbrugsejendomme, opfylder derimod betingelserne for at gøre fortrinsstilling gældende, jf. bekendtgørelsens 6, stk. 4, hvorefter kravet om egen drift ikke er til hinder for fællesdrift. Afsnit 7 i skemaet»naboerklæring om suppleringsjord «vil derfor blive ændret, så det kommer til at fremgå, at den landmand, der ønsker fortrinsstilling, skal erklære, at vedkommende»selv driver den eller de landbrugsejendomme, som jeg ejer, herunder de landbrugsejendomme, hvor jeg er ankermand eller landmand i et 20-selskab«. Det bemærkes, at det fremgår af lovens 32, stk. 2, nr. 4, at ejeren af en landbrugsejendom, der ønsker fortrinsstilling til suppleringsjord, skal være ejer af en eller flere landbrugsejendomme, hvis areal tilsammen er på mindst 30 ha, eller som har et arbejdsbehov på mindst 900 timer årligt vurderet på grundlag af produktionens sammensætning. Denne bestemmelse, der også omfatter landbrugsejendomme, hvor den pågældende er medejer, fastlægger alene krav til størrelsen af den bedrift, som landmanden, der ønsker fortrinsstilling, skal eje, mens bestemmelsen i nr. 1 indeholder krav om, at landmanden selv skal drive sin bedrift, jf. ovenfor «Copyright 2006 Forlaget Thomson A/S side 1

49 WESTLAW DANMARK FED X (1) Se Peter Mortensen: Landbrugsloven - Landbrugets retsforhold II (2005) s. 200 ff. Copyright 2006 Forlaget Thomson A/S side 2

50 WESTLAW DANMARK FED FED TfL 2004, s. 36 FødevareErhvervsdirektoratets skrivelse af 8. december 2003, j.nr Landbrug m.v Afslag på fortrinsstilling til suppleringsjord, da uddannelseskravet ikke var opfyldt. I forbindelse med jordbrugeren J's ansøgning om tilladelse til erhvervelse af en landbrugsejendom på 43,0 ha til samdrift med en anden landbrugsejendom på 63,6 ha, ansøgte en nabo om fortrinsstilling til ca. 10 ha til supplering af en landbrugsejendom på 9,1 ha. Jordbrugskommissionen meddelte afslag på fortrinsstillingen, da den fandt, at der alene var dokumenteret et timeforbrug på ejendommen på 433 timer, således at de resterende 167 timer op til de 600 normtimer, som bekendtgørelsen om uddannelseskrav kræver ved fortrinsstilling til ejendomme under 30 ha, skulle komme fra træfældning og oparbejdning af træ fra en nåletræsproduktion. Kommissionen fandt, at tidsforbruget ikke kunne godkendes med mere end 100 timer, hvorfor uddannelseskravet i landbrugslovens 13, stk. 3, nr. 4, ikke var opfyldt. Naboen klagede til FødevareErhvervsdirektoratet, der fandt, at jordbrugskommissionens opfattelse af reglerne var korrekt, idet alene skovning m.v. kan medregnes under driften, mens de timer, der medgår til kløvning af træet til brænde, ikke kan medregnes. Da afgørelsen endvidere beroede på jordbrugskommissionens skøn, afviste direktoratet klagen.(1)»- - - I brev af 27. juni 2003 har De klaget over, at Jordbrugskommissionen for Vejle Amt den 23. juni 2003 har meddelt afslag på en ansøgning om fortrinsstilling til ca. 10 ha. Afgørelsen er truffet i forbindelse med en ansøgning om tilladelse til, at J erhverver landbrugsejendommen matr.nr. 2h på 43,0 ha til samdrift med sin landbrugsejendom matr.nr. 1a på 63,6 ha. Direktoratets afgørelse Vurderingen af, hvor mange timers arbejde med skovning mv. der kan medregnes i kravet om mindst 600 arbejdstimer pr. år på en jordbrugsbedrift vurderet på grundlag af produktionens sammensætning og metode, beror i den foreliggende sag på et skøn, der udøves af jordbrugskommissionen, jf. nedenfor. Efter reglerne i 1, stk. 2, i bekendtgørelse om administration af landbrugsloven mv. (bkg. nr. 821 af 2. oktober 2002) kan Direktoratet for FødevareErhverv kun tage stilling til klagen over retlige spørgsmål. Jordbrugskommissionens afgørelse af skønsmæssige spørgsmål kan direktoratet derimod ikke tager stilling til. Direktoratets afgørelse kan efter 6 i bekendtgørelsen ikke påklages til anden administrativ myndighed. Direktoratet må derfor afvise Deres klage. Redegørelse for sagen Jordbrugskommissionen for Vejle Amt meddelte den 19. december 2002 afslag på Deres ansøgning om fortrinsstilling til ca. 10 ha til supplering af Deres landbrugsejendom på ca. 9,1 ha. Afgørelsen blev truffet i forbindelse med en ansøgning om tilladelse til, at J erhvervede den bygningsløse landbrugsejendom matr.nr. 2h på 43,0 ha til samdrift med sin landbrugsejendom matr.nr. 1a på 63,6 ha. På Deres ejendom er der mindre og usammenhængende stejle skrænter bevokset med nåletræer af forskellig art samt enkelte løvtræer. Det var i ansøgningen oplyst, at De på ejendommen havde et arbejdstidsforbrug på 633 timer årligt, heraf 200 timer årligt til træfældning mv. I brev af 11. april 2003 (93S ) ophævede Direktoratet for FødevareErhverv kommissionens afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling i kommissionen, idet kommissionen havde anført, at Deres arbejde med træfældning til opvarmning af ejendommen ikke kunne indgå i det årlige arbejdsbehov, som skal være på mindst 600 normtimer for at opfylde uddannelseskravet i forbindelse med fortrinsstilling. I brev af 8. maj 2003 har De oplyst, at træet bruges til opvarmning af både bolig og erhvervslokaler, og at en mindre del af træet tidligere er blevet solgt til tømmer. Jordbrugskommissionen har herefter genoptaget behandlingen af sagen og har den 23. juni 2003 meddelt afslag på Deres ansøgning om fortrinsstilling til suppleringsjord. Det er kommissionens vurdering, at De ikke opfylder uddannelseskravet for at få fortrinsstilling til suppleringsjord, når ejendommen er under 30 ha, jf. 2, stk. 1, nr. 1, i bekendtgørelse om uddannelseskrav og bopælskrav mv. (bekendtgørelse nr. 627 af 26. juli 1999). Kommissionen oplyser, at arbejdsbehovet er vurderet på baggrund af bilag 2 til bekendtgørelse om støtteordning for yngre jordbrugeres etablering (bekendtgørelse nr. 426 af 23. maj 2001), og at Skovdistrikt på en generel forespørgsel har oplyst, at der normalt regnes med 1 m³ pr. time for fast træ og ca. 60% af tidsforbruget, hvis det er rummeter. Kommissionen vurderer endvidere, at der er dokumenteret et timeforbrug på 433 timer, og at de resterende 167 timer op til de 600 timer, der er grundlaget for opfyldelse af uddannelseskravet, derfor skal komme fra træfældning og oparbejdning af træ. Kommissionen anfører, at ud fra de foreliggende oplysninger er det dens vurdering, at tidsforbruget til opbevaring og oparbejdning af træ i denne sag ikke kan godkendes med et årligt tidsforbrug på 167 timer, snarere 100 timer. Kommissionen har derudover vurderet, at tidsforbruget til træfældning og oparbejdning af træ i det mindste ikke kan medføre, at det samlede timeforbrug i bedriften kommer op på 600 timer pr. år. Kommissionen oplyser desuden, at den som led i bedømmelsen af de særlige forhold på ejendommen har besigtiget denne, og at der ved bedømmelsen af tidsforbruget er taget højde for forholdene på ejendommen, herunder terrænet, og at der er regnet med samtlige 80 m³ træ som fast træ. Samtidig har kommissionen meddelt afslag på J's ansøgning efter landbrugslovens 18, stk. 6, og 8, stk. 4, og givet fortrinsstilling til C til ca. 10 ha. I brev af 27. juni 2003 har De klaget over afgørelsen. De anfører, at der ikke tages hensyn til Deres træproduktions sammensætning og metode. De finder, at oplysningen fra skovdistriktet er uden ret megen relevans for opgørelsen af Deres timeforbrug, idet De ikke har normale produktionsforhold, hverken hvad angår størrelse eller metode. Copyright 2006 Forlaget Thomson A/S side 1

51 WESTLAW DANMARK FED De redegør nærmere for de særlige terrænforhold og vilkår for produktion af træ på Deres ejendom, herunder at De arbejder ca % så effektivt som en fuldt mekaniseret og professionel skovmand. De vedlægger en udtalelse fra skovfoged S, - - -, som om tidsforbruget på Deres ejendom oplyser, at skovning og ud/opslæbning fra skrænt tager ca. 1 time/rm træ. at oparbejdning til brænde tager ca. 1 time/rm træ, og at rydning og afbrænding af kvas tager ca. 10 timer. Jordbrugskommissionen har den 10. juli 2003 fremsendt klagen hertil, idet kommissionen fastholder afgørelsen. Kommissionen finder ikke, at der med klagen er kommet oplysninger frem, der ikke allerede indgik ved sagens oprindelige behandling. Den 7. august 2002 har konsulent K for A, J og C, der alle er part i sagen, protesteret mod, at direktoratet realitetsbehandler sagen på ny, da klagen efter konsulentens opfattelse vedrører samme spørgsmål, som tidligere er afgjort af Direktoratet for FødevareErhverv. Redegørelse for direktoratets afgørelse I denne sag beror spørgsmålet om, hvorvidt De kan tillægges fortrinsstilling, alene på, om De opfylder de krav til en jordbrugsuddannelse, der er fastsat, jf. landbrugslovens 13, stk. 3, nr. 4, (lovbkg. nr. 598 af 15. juli 1999). Uddannelseskravet i henhold til lovens 13, stk. 3, nr. 4, er (for ansøgere om fortrinsstilling, der ikke vil komme over 30 ha) opfyldt, bl.a. når den pågældende:»selvstændigt som ejer eller forpagter i en sammenhængende periode af mindst 4 år inden for de sidste 10 år heraf mindst 2 år her i landet, har drevet en jordbrugsbedrift på mindst 10 ha eller et arbejdsbehov på mindst 600 normtimer årligt vurderet på grundlag af produktionens sammensætning og metode«, jf. 2, stk. 1, nr. l, i bekendtgørelse nr. 627 af 26. juli 1999 om uddannelseskrav og bopælskrav mv. i henhold til landbrugsloven. Direktoratet har tidligere afgjort, at træfældning til opvarmning af ejendommen som udgangspunkt skal indgå i opgørelsen af arbejdstimer, idet vurderingen skal ske på grundlag af produktionens sammensætning og metode. Jordbrugskommissionen har rettet en generel forespørgsel til Skovdistrikt om det normale timeforbrug ved træfældning mv., og De har fremsendt en udtalelse fra Skovdyrkerforeningen Jordbrugskommissionen har fundet, at ikke alle de timer, der er omtalt af Skovdyrkerforeningen, kan medregnes ved opgørelse af timeforbruget i relation til uddannelsen. Direktoratet finder, at kommissionens afgørelse bygger på en korrekt opfattelse af reglerne, idet alene skovning mv. kan medregnes under driften. De timer, der medgår til kløvning af træet til brænde, kan derimod ikke medregnes. Den endelige afgørelse af, hvor mange timer der kan medregnes i de 600 årlige timer ud over skovningen, beror på et skøn, der udøves af jordbrugskommissionen. Direktoratet må således - som nævnt - afvise Deres klage «Copyright 2006 Forlaget Thomson A/S side 2

52 WESTLAW DANMARK FED (1) Se også TfL , TfL og TfL Copyright 2006 Forlaget Thomson A/S side 3

53 WESTLAW DANMARK FED FED TfL 2006, s. 169 FødevareErhvervsdirektoratets skrivelse af 19. juni 2006, j.nr Landbrug m.v Klage over meddelt fortrinsstilling til suppleringsjord Den 14. oktober 2005 havde jordbrugskommissionen meddelt P fortrinsstilling til ca. 23,8 ha. Afgørelsen var truffet i forbindelse med en ansøgning fra K om tilladelse til, at arealet overførtes til K's landbrugsejendom. P var kartoffelavler, og jordbrugskommissionen havde ved afgørelsen taget udgangspunkt i, at P drev hele sin ejendom på 26,4 ha, da det er sædvanligt for kartoffelavlere at»bytte«jorder af hensyn til et hensigtsmæssigt sædskifte. Jordbrugskommissionen havde herefter vurderet, at ejendommen havde et arbejdsbehov på mindst 900 timer årligt på grundlag af produktionens sammensætning. I vurderingen indgik de seneste 4 års produktion på ejendommens jorder, inklusive»byttede jorder«, og den pyntegrøntproduktion på egne jorder, som P havde haft driftsansvaret for. Endvidere blev der lagt vægt på det forhold, at produktionen indgik i P's større samlede bedrift, hvorfor en opgørelse af ejendommens arbejdsbehov på grundlag af standardnormtimerne ikke kunne stå alene. Jordbrugskommissionen fandt på det grundlag, at P opfylder betingelserne for fortrinsstilling i medfør af 29, stk. 2, jf i landbrugsloven. Direktoratet for FødevareErhverv ophævede imidlertid jordbrugskommissionens afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling i kommissionen, idet det var en retlig fejl, at jordbrugskommissionen havde meddelt P fortrinsstilling til ca. 23,8 ha, da P ikke selv drev jorderne (hele det ejede areal) til sin landbrugsejendom.(1) I brev af 1. november 2005 har De for K klaget over, at Jordbrugskommissionen for Ribe Amt den 14. oktober 2005 har meddelt P fortrinsstilling til ca. 23,8 ha. Afgørelsen er truffet i forbindelse med en ansøgning fra K om tilladelse til, at arealet overføres til K's landbrugsejendom. Direktoratets afgørelse Direktoratet for FødevareErhverv ophæver hermed jordbrugskommissionens afgørelse af 14. oktober 2005 og hjemviser sagen til fornyet behandling i kommissionen, idet det er en retlig fejl, at jordbrugskommissionen har meddelt P fortrinsstilling til ca. 23,8 ha, da P ikke selv driver jorderne (hele det ejede areal) til sin landbrugsejendom, jf. nedenfor. Direktoratets afgørelse kan efter 16, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 863 af 19. august 2004 om regionale jordbrugskommissioner mv. ikke påklages til anden administrativ myndighed. Redegørelse for sagen I brev af 29. april 2005 har De for K søgt Jordbrugskommissionen for Ribe Amt om tilladelse til, at 23,8 ha overføres fra landbrugsejendommen S, til hans landbrugsejendom O, der er på 69,0 ha. Da K i forvejen ejer mere end 100 ha, har der været foretaget annoncering om fortrinsstilling, og P har i den sammenhæng søgt om fortrinsstilling. P ejer i forvejen en landbrugsejendom på 26,4 ha, dog er 3,2 ha bortforpagtet i»bytte«med 3,2 ha af en nabos jorder. P driver en større bedrift med hovedsagelig kartoffelavl. Bortset fra nævnte 3,2 ha driver han selv sine jorder sammen med mere end 200 ha forpagtede arealer. Det er karakteristisk for mange kartoffelavlere, at de ikke ejer særlig meget jord, idet de forpagter jorder hos skiftende bortforpagtere for på den måde at opnå et hensigtsmæssigt sædskifte. I brev af 15. august 2005 har P's konsulent (Jysk Landbrugsrådgivning, Brørup) til støtte for ansøgningen om fortrinsstilling redegjort for, at arbejdsbehovet på den del af P's ejendom, som han selv driver, er på 932 timer, inklusiv arbejdsbehovet ved sortering og ifyldning i sække af kartoflerne. Konsulenten har herudover beregnet arbejdsbehovet til 60 timer på det»byttede«areal på 3,2 ha, som han mener burde medregnes. Arbejdsbehovet er beregnet med udgangspunkt i bilag 2 til bekendtgørelse nr. 90 af 13. februar 2004 om støtteordning for yngre jordbrugere, jf. de specielle bemærkninger til 32, stk. 2, nr. 4, i landbrugsloven (lov nr. 435 af 9. juni 2004 om landbrugsejendomme). Jordbrugskommissionen har i sin afgørelse af 14. oktober 2005 taget udgangspunkt i, at P driver hele sin ejendom på 26,4 ha, da det er sædvanligt for kartoffelavlere at»bytte«jorder af hensyn til et hensigtsmæssigt sædskifte. Jordbrugskommissionen har herefter vurderet, at ejendommen har et arbejdsbehov på mindst 900 timer årligt på grundlag af produktionens sammensætning. I vurderingen indgik de seneste 4 års produktion på ejendommens jorder, inklusive»byttede jorder«og den pyntegrøntproduktion på egne jorder, som P har haft driftsansvaret for. Endvidere lægges vægt på det forhold, at produktionen indgår i P's større samlede bedrift, hvorfor en opgørelse af ejendommens arbejdsbehov på grundlag af standardnormtimerne ikke kan stå alene. Jordbrugskommissionen fandt på det grundlag, at P opfylder betingelserne for fortrinsstilling i medfør af 29, stk. 2, jf i landbrugsloven. I brev af 1. november 2005 har De for K klaget over afgørelsen. De gør gældende, at det i vejledningen om reglerne i lov om landbrugsejendomme klart fremgår, at der kun må medregnes tidsforbrug på ejede arealer. De mener, at der er truffet en forkert afgørelse i sagen, da jordbrugskommissionen har taget hensyn til tidsforbrug for andre opgaver, som ikke vedkommer de ejede arealer. Jordbrugskommissionen har den 22. december 2005 fremsendt klagen hertil, idet kommissionen fastholder afgørelsen. Den 25. april 2006 anmoder direktoratet P's konsulent om at redegøre nærmere for det beregnede arbejdsbehov på de ejede arealer. Denne oplyser i skrivelse af 27. april 2006, at den tidligere fremsendte opgørelse af 15. august 2005 var beregnet med baggrund i bedriftens produktion og ikke i produktionen på egne jorder. Arbejdsbehovet for egne arealer, drevet af P, beregnet ud fra standardnormtimesatsen, kunne herefter opgøres til i alt 904,60 timer. Redegørelsen blev den 2. maj 2006 fremsendt til Dem med henblik på bemærkninger. De henviser i skrivelse af 11. maj 2006 til P's markplan for 2005, hvoraf det fremgår, at der samlet drives et areal på ca. 226 ha, heraf ca. 103 ha med kartofler. Efter Deres opfattelse bør man anvende den standardnormtimesats, der svarer til det samlede antal hektarer. Ifølge Dem bør arbejdsbehovet således opgøres til 570,10 timer. Vedrørende kartoffelsorteringen mv. anser De det for en sekundær produktion, der ret beset kunne foregå uden, at der var jord til ejendommen. Der bør under alle omstændigheder tages hensyn til, at den samlede produktion af kartofler, ifølge Dem, er betydelig større end de tidligere angivet tdr., hvilket må give et mindre forbrug af timer pr. tdr. til sortering. Copyright 2006 Forlaget Thomson A/S side 1

54 WESTLAW DANMARK FED Samlet set finder De det ikke godtgjort, at arbejdsbehovet kan opgøres til mindst 900 timer årligt. På forespørgsel fra direktoratet har P's konsulent den 7. juni 2006 oplyst, at arealet på 3,2 ha, som byttes med en nabo, er almindelige omdriftsarealer. Redegørelse for direktoratets afgørelse Reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord fremgår af i landbrugsloven. Det fremgår af lovens 32, stk. 2, nr. 1, at ejeren af en landbrugsejendom, der ønsker fortrinsstilling til suppleringsjord, skal»have fast bopæl på den ejendom, der ønskes suppleret, eller på en anden landbrugsejendom, den pågældende er ejer eller medejer af, og selv drive sin bedrift.«det fremgår af lovens bemærkninger (lovforslag L113, ) om denne bestemmelse, at»den, der gør fortrinsstilling gældende, skal bo på den ejendom, der ønskes suppleret, eller på en anden landbrugsejendom, han ejer, og selv drive sin ejendom/ejendomme på det tidspunkt, hvor fortrinsstillingen gøres gældende. Det er således kun aktive landmænd, der kan komme i betragtning til fortrinsstilling til suppleringsjord«. Baggrunden for denne regel er, at en landmand, der helt eller delvist har bortforpagtet jorden fra den eller de landbrugsejendomme, som vedkommende ejer, ikke skal kunne gøre fortrinsstilling gældende til køb af suppleringsjord, når han ikke driver den jord han ejer i forvejen. Kravet i lovens 32, stk. 2, nr. 1, om, at landmanden selv skal drive sin bedrift, har samme indhold som kravet om, at en erhverver selv skal drive ejendommen (egen drift) i forbindelse med erhvervelse af en landbrugsejendom, jf. lovens 12, stk. 2, nr. 2, og 6 i bekendtgørelse nr. 421 af 3. juni 2005 om reglerne i lov om landbrugsejendomme. Det betyder, at kravet i lovens 32, stk. 2, nr. 1, om, at en nabo, der ønsker fortrinsstilling, selv skal drive sin bedrift, omfatter egen drift af alle de ejede landbrugsejendomme med tilhørende jorder. Det følger af bekendtgørelsens 6, at kravet om selv at drive ejendommen (egen drift) bl.a. indebærer, at ejendommens jorder ikke må bortforpagtes, bortset fra vedvarende græsarealer. Bestemmelsen i lovens 32, stk. 2, nr. 1, skal derfor på baggrund af bemærkningerne til den omhandlede bestemmelse og en fortolkning af ordlyden i lovens 12 og 32 forstås således, at en landmand, der har bortforpagtet en del af den ejede jord inden for sin bedrift, ikke opfylder betingelserne for at kunne gøre fortrinsstilling gældende. Dog kan vedvarende græsarealer bortlejes, jf. bekendtgørelsens 6, stk. 3. Det er derfor en retlig fejl, at jordbrugskommissionen har meddelt P fortrinsstilling til ca. 23,8 ha, idet P ikke selv driver alle jorderne til sin landbrugsejendom. Det er i den forbindelse oplyst, at de 3,2 ha, der byttes med en nabo, er almindelige omdriftsarealer. Direktoratet har derfor ophævet jordbrugskommissionens afgørelse og hjemvist sagen til fornyet behandling i kommissionen. Copyright 2006 Forlaget Thomson A/S side 2

55 WESTLAW DANMARK FED (1) Peter Mortensen, Landbrugsloven - Landbrugets retsforhold II (2005), s. 143 f. Copyright 2006 Forlaget Thomson A/S side 3

56 WESTLAW DANMARK STD S STD S TfL 1999, 188 Strukturdirektoratets skrivelse af 4. maj 1999, j.nr. 93S Landbrug m.v. 1. Afslag på fortrinsstilling til suppleringsjord p.g.a. manglende adgangsvej. Adgangsvej gennem skov, der ved jordbrugskommissionens besigtigelse fremstod i pløre og ælte og derfor ikke var eller kunne gøres farbar for landbrugsmaskiner eller lastbiler hele året, kunne ikke danne grundlag for en ansøgning om fortrinsstilling til suppleringsjord. At skovdistriktet havde en anden opfattelse af vejen end jordbrugskommissionen kunne ikke føre til andet resultat, da det er jordbrugskommissionerne, der udøver skønnet efter landbrugsloven.(1)»- - - I brev af 28. april 1998 har De klaget over, at Jordbrugskommissionen for Vejle Amt den 3. april 1998 har meddelt afslag på Deres ansøgning om fortrinsstilling til suppleringsjord i forbindelse med en ansøgning om, at A kan erhverve landbrugsejendommen matr.nr. 9b m.fl på 32,7 ha. Strukturdirektoratets afgørelse Afgørelsen af, om adgangsvejen gennem skoven kan danne grundlag for meddelelse af fortrinsstilling, beror på et skøn, der udøves af jordbrugskommissionen, jf. nedenfor Jordbrugskommissionens afgørelse af skønsmæssige spørgsmål kan der derimod ikke klages over. Strukturdirektoratet må derfor afvise Deres klage Redegørelse for sagen I brev af 15. september 1997 har Ejendomskontoret i for A søgt Jordbrugskommissionen for Vejle Amt om tilladelse til erhvervelse af landbrugsejendommen matr.nr. 9b m.fl på 32,7 ha. A ejer i forvejen landbrugsejendommene 1) matr.nr. 2a smst. m.fl. på 66,6 ha og 2) matr.nr. 4a m.fl. på 12,7 ha. A har en kvægbesætning, der har behov for 91 ha til udbringning af husdyrgødning. A har derfor ikke behov for hele det købte areal for at opfylde harmonireglerne. Da A allerede før erhvervelsen ejer mere end 70 ha, har der den 24. september 1997 været annonceret i Avis med henblik på at undersøge, om der er naboer, der ønsker suppleringsjord. I naboerklæring af 16. oktober 1997 har De som ejer af landbrugsejendommen matr.nr. 8b m.fl (og ikke som anført af Dem ) på 29,7 ha søgt om fortrinsstilling til et nærmere præciseret areal på 9,0 ha og budt kr. pr. ha. Endvidere ejer De landbrugsejendommen matr.nr. 31a på 12,6 ha og en anpart på 67 % i den fredskovspligtige ejendom matr.nr på 8,3 ha, der ikke er noteret som en landbrugsejendom. De oplyser, at De fra bygningerne på Deres ejendom matr.nr. 8b m.fl. vil køre til arealet ad en vej igennem skoven på matr.nr. 27, og at Deres søn, der ejer den ejendom, der grænser til skoven, har erklæret, at han er villig til at give Dem vejret ud til - - -vej lige over for det areal, som De ønsker. Endvidere her B søgt om fortrinsstilling til et areal på 5,5 ha og budt kr. pr. ha. Ejendomskontoret har i brev af 25. november 1997 fremført, at der iføige oplysninger fra Statsskovdistrikt ikke kan etableres ny privat vej i et fredskovspligtigt areal, medmindre etableringen er nødvendig for skovens drift. Den 15. januar 1998 har Statsskovdistrikt sendt jordbrugskommissionen en kopi af et brev af samme dag til Dem. Det fremgår af brevet, at der løber en befæstet vej ind i skoven fra Deres ejendom, og at der fra denne går et spor parallelt med skellet indtil 7 m fra det sted, hvor adgang til Deres søns mark påtænkes etableret. Distriktet vurderer, at sporet kan bære landbrugsmaskiner, og at det uden yderligere dispensation kan befæstes eller gøres bredere. Distriktet meddeler Dem samtidig tilladelse til at etablere en vej de sidste 7 m fra sporet til adgangsstedet til Deres søns mark. Skovdistriktet bemærker, at der skal søges om dispensation fra naturbeskyttelsesloven, hvis skeldiget mellem skoven og Deres søns mark skal gennembrydes til vejanlæg, men at vejen alternativt kan føres ud af skoven ved at etablere en overkørsel over den grøft, som løber ind i skoven, da der er et naturligt digegennembrud på dette sted. Jordbrugskommissionen har den 3. april 1998 meddelt afslag på Deres ansøgning om fortrinsstilling til suppleringsjord. Kommissionen bemærker til den af Dem angivne adgangsvej, at rørlægning af grøften på Deres søns mark kræver en kommunal tilladelse efter vandløbsloven. Kommissionen bemærker videre, at den har foretaget besigtigelse og fundet, at Deres adgangsvej gennem skoven ikke er eller kan gøres brugbar til landbrugsmaskiner med henblik på drift af det areal, som De ønsker. Kommissionen begrunder sit afslag med, at suppleringsjorden ikke opfylder kravet om hensigtsmæssig beliggenhed indenfor 1 km, idet den af Dem angivne adgangsvej gennem skoven ikke er eller kan gøres brugbar til landbrugsmaskiner med henblik på drift af tillægsjorden. Samtidig har kommissionen givet B fortrinsstilling til 5,5 ha og meddelt A afslag på den ansøgte erhvervelse i medfør af 18 i landbrugsloven (lovbekendtgørelse nr. 769 af 24. august 1994). Herefter har De i et brev modtaget hos jordbrugskommissionen den 28. april 1998 klaget over afgørelsen. De mener ikke, at kommissionen har fulgt lovens bogstav om harmonikrav, men at den i afgørelsen har gjort,»som man plejer«. De præciserer, at Deres bedrift drives som en decideret malkekvægbedrift. De anfører, at De selv harver, sår og kører gyllen ud, hvorimod en maskinstation står for resten af markarbejdet, og at de maskiner, som De bruger i det daglige arbejde, nemt vil kunne passere skoven, som er farbar for lastbiler. De henviser til, at De har fået en tilladelse fra skovtilsynet til at udbygge skovsporet. De tilføjer, at der ikke skal kommunal tilladelse til at rørlægge grøften på Deres søns mark, da grøften indtil for 2 år siden var rørlagt, men måtte graves op på grund af tærede rør og tilstopning. De fremhæver, at De mangler jord for at skabe harmoni mellem besætning og jordtilliggende, hvorimod A ikke har brug for al jorden for at skabe harmoni mellem besætning og jordtilliggende. De fremfører desuden, at hvis Deres ansøgning imødekommes, aflastes den hårdt belastede vej. Jordbrugskommissionen har den 6. maj 1998 fremsendt klagen hertil, idet kommissionen fastholder afgørelsen. Copyright 2006 Forlaget Thomson A/S side 1

57 WESTLAW DANMARK STD S Efterfølgende har kommissionen den 3. september 1998 meddelt tilladelse til, at A erhverver ejendommen, da B's ønske om suppleringsjord er tilgodeset. Da der i sagen er forskellige vurderinger af vejen gennem skoven, har Strukturdirektoratet i brev af 11. december 1998 anmodet jordbrugskommissionen om en uddybende begrundelse for, hvorfor kommissionen er uenig i skovdistriktets vurdering. Direktoratet har endvidere bedt kommissionen om at kommentere klagen, herunder argumentet om, at vejen gennem skoven er farbar for lastbiler. Jordbrugskommissionen har i brev af 25. februar 1999 fremført, at den angivne adgangsvej, især gennem skoven, ved besigtigelsen i marts 1998 fremstod i pløre og ælte og i øvrigt i en sådan stand, at det var evident, at landbrugsmaskiner af bare en vis størrelse ikke kunne benytte vejen. Kommissionen anfører, at den ud fra en samlet vurdering fandt, at bestræbelser på at befæste adgangsvejen var nytteløse, herunder også henset til de hermed forbundne omkostninger. Kommissionen konkluderer, at det var og derfor stadig er kommissionens helt klare opfattelse, at den omhandlede vej hverken er eller kan gøres farbar for landbrugsmaskiner eller lastbiler hele året, og at det er indgået i denne vurdering, at skovdistriktet har en anderledes opfattelse. Direktoratet skal samtidig bemærke, at den omstændighed, at skovdistriktet har en anden opfattelse af adgangsvejen end kommissionen, ikke kan medføre en ændret afgørelse, da det er komrnissionen, der efter landbrugsloven udøver de skøn, der er nødvendige i forbindelse med behandlingen af ansøgninger «Redegørelse for Strukturdirektoratets afgørelse Det fremgår af 18, stk. 6, i landbrugsloven, at såfremt en erhverver af en landbrugsejendom i forvejen er ejer eller medejer af en eller to landbrugsejendomme, kan tilladelse til erhvervelse af yderligere en landbrugsejendom normalt ikke meddeles, hvis det samlede areal af ejendommen og de i forvejen ejede ejendomme overstiger 70 ha, og ejeren af en landbrugsejendom som omhandlet i lovens 13, stk. 3, har ønske om suppleringsjord (fortrinsstilling), og opfylder betingelserne herfor. Det fremgår videre af 18, stk. 7, at hvis ansøgeren selv har behov for arealet for at skabe harmoni i bedriften mellem besætning og jordtilliggende, gælder fortrinsstillingen kun, hvis den, der ønsker fortrinsstilling, har behov for arealet for at skabe harmoni i en bedrift med en væsentlig animalsk produktion eller for at skabe et passende forhold mellem produktionsanlæg og jordtilliggende i en bedrift med en væsentlig specialproduktion. Da A efter det oplyste ikke har brug for hele arealet for at skabe harmoni mellem sin besætning og sit jordtilliggende, er det ikke en forudsætning for at få fortrinsstilling, at De har et harmonibehov til de ønskede arealer. Derimod har det for afgørelsen været afgørende, om De opfylder betingelsen i lovens 13, stk. 3, nr. 2, om, at suppleringsjorden skal ligge inden for en vejafstand på 1 km fra bygningerne på den ejendom, hvortil der ønskes suppleringsjord. Denne betingelse kan bl.a. opfyldes ved, at det på Deres naboerklæring oplyses, at De vil etablere en ny vejadgang over anden mands ejendom, hvorved 1 km-reglen er overholdt, når det tillige godtgøres, at vejadgangen kan etableres. I det foreliggende tilfælde har De oplyst, at De for at komme til arealet bl.a. skal køre igennem en skov, som De er medejer af, ad et skovspor. Vurderingen af, om den af Dem angivne adgangsvej er farbar eller kan gøres farbar for landbrugsmaskiner m.v. hele året, udøves af jordbrugskommissionen. Hvis jordbrugskommissionen skønner, at adgangsvejen ikke kan bruges til drift af den ønskede suppleringsjord fra Deres bygninger og ikke kan danne grundlag for sammenlægning med Deres ejendom, er der ikke grundlag for at meddele Dem fortrinsstilling, selvom alle øvrige betingelser herfor er opfyldt. Strukturdirektoratet må derfor - som nævnt - afvise Deres klage. Copyright 2006 Forlaget Thomson A/S side 2

58 WESTLAW DANMARK STD S (1) Jf. Chr. Jørgensen, Peter Mortensen og Helge Wulff, Jordlovgivning, 1997, side 470 og 606 ff. Copyright 2006 Forlaget Thomson A/S side 3

59

60 Et landbrugs status som heltids- eller deltidsbedrift afgøres på baggrund af normtimetal. Et helt års arbejde, og dermed et heltidsbedrift, svarer til en arbejdsindsats på normtimer. Deltidsbrug har mindre end denne norm og små deltidsbrug er dem der giver mindre end et halvt års arbejde (833 normtimer). Arbejdskraftbehovet er beregnet ud fra produktionsomfang og type. Normtimerne er et udtryk for, hvad ejendommen kræver af arbejdsindsats, og omfatter både ejer, dennes familie samt lejet arbejdskraft og er inklusiv driftsledelse. Hver produktionstype har sine normtimesatser. Afgrøder opdeles i forskellige typer efter normtimebehov. Her er det handelsroer og kartofler der kræver mest arbejdskraft og brak der kræver mindst. Se eksempel på beregning af normtimer ud fra nedenstående skema. Figur 1. Eks. på beregningsmetode: Ejer man 8 ha med foderroer er ens normtimebehov = 8x46 = 368. Har man køer, beregnes en startindsats på 300 timer, hvorefter der for hver ko lægges 25 timer oveni. Her skal der dog yderligere differentieres mellem malkekøer, ammekøer og slagtekalve. Førstnævnte giver flest normtimer pr. ko, dernæst ammekøer og færrest giver slagtekalve. Endvidere skal der tilføjes, at overstiger bestanden et vist antal, falder normtimebehovet grundet maskindreven drift. Ved søer og slagtesvin falder normtimebehovet ligeledes ved stort antal dyreenheder. Under 49 søer giver 21 normtimer mens 250 eller flere giver 12 normtimer. Tendensen er den samme med slagtesvin, men her gælder helt andre antal dyreenheder. Fra giver 113 normtimer og 4000 eller flere giver 37 normtimer. [Bekendtgørelse om støtteordning for yngre jordbrugere]

61

62 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv Naboerklæring om suppleringsjord Erklæring efter i lov om landbrugsejendomme (lovbkg. nr. 60 af 19. januar 2007). Ved køb af ejendom nr. 2 eller flere i fri handel og ved køb af suppleringsjord til sammenlægning med en landbrugsejendom skal der i visse situationer foretages en undersøgelse af, om ejere af nærliggende landbrugsejendomme ønsker suppleringsjord. Dette kan også være tilfældet ved sager vedrørende landbrugsejendomme med deklaration om»hvilende fortrinsstilling«. Hvis en person eller et selskab efter lovens 20 ønsker fortrinsstilling med henblik på at erhverve suppleringsjord, skal denne naboerklæring udfyldes. I vejledning om reglerne i lov om landbrugsejendomme er der en forklaring og uddybning af begreber, som er anvendt i skemaet. Det er en betingelse for at opnå fortrinsstilling til suppleringsjord, at erhververen af suppleringsjord ikke bliver ejer eller medejer af mere end 70 ha (ekskl. fradragsarealer) efter suppleringen, og at den pågældende opfylder betingelserne i skemaets afsnit 6-9. Skemaet kan udfyldes elektronisk, printes ud og underskrives. Skemaet kan også printes ud og udfyldes manuelt. Har De ikke mulighed for at printe skemaet ud, kan De få tilsendt et skema fra Direktoratet for Fødevare- Erhverv. Det udfyldte skema sendes til den regionale jordbrugskommission i det pågældende amt (eventuelt Bornholms Kommune). 1. Oplysning om den ejendom, hvorfra der søges suppleringsjord (Skal altid udfyldes) Matr. nr. og ejerlav Ejendommens adresse Ejendommens areal Kommune Region 2. Ønske om areal (Skal altid udfyldes) Jeg er interesseret i at købe ha Beskrivelse af de ønskede arealers beliggenhed: Naboerklæring om suppleringsjord februar / 4

63 3. Oplysning om min ejendom (»naboejendom«) (Skal altid udfyldes) Matr. nr. og ejerlav Ejerens navn og adresse Ejendommens adresse Eventuelt telefonnummer Kommune Region Jeg er (Sæt X, hvis dette er tilfældet): ankermand landmanden i selskabet Ejendommens areal, ha Anpartens/kapitalandelens størrelse, pct. Personnummer Skøde lyst, dato og år. 4. Oplysning om andre ejede og medejede landbrugsejendomme (1/5 eller derover) (Skal altid udfyldes) Sæt Ja Nej Er De og Deres eventuelle børn under 18 år i forvejen ejer eller medejer af en anden landbrugsejendom end den, der er nævnt i afsnit 3? Hvis De er landmand i et landmandsselskab efter lovens 20, anses De som medejer, selvom De ejer under 1/5 af selskabets kapital. Hvis svaret er ja, skal De oplyse hvilke ejendomme, der er tale om. Ejendommens matr.nr. og ejerlav Ejendommens areal, ha Anpartens/kapitalandelens størrelse, pct. Ejendommens adresse Ejerens navn (iflg. tingbogen) Skøde lyst, dato, år Ejendommens matr.nr. og ejerlav Ejendommens areal, ha Anpartens/kapitalandelens størrelse, pct. Ejendommens adresse Ejerens navn (iflg. tingbogen) Skøde lyst, dato, år Eventuelle yderligere ejendomme anføres på løst ark med samme oplysninger som i afsnit 4. Arket vedlægges skemaet. 5. Andre delvist ejede landbrugsejendomme (under 1/5) 12, stk. 6 og 7 Oplysning om landbrugsejendomme, hvor De og Deres eventuelle børn under 18 år i forvejen ejer en anpart på under 1/5, jf. lovens 16, eller ejer under 1/5 af kapitalen i et selskab, der ejer en landbrugsejendom, eventuelt i en holdingkonstruktion, jf. lovens 20 og 21. Hvis De er landmand i et landmandsselskab efter lovens 20, anses De som medejer af ejendommen, og ejendommen skal kun medtages i afsnit 4. Ejendommens matr.nr. og ejerlav Ejendommens areal, ha Ejendommens adresse Anpartens/kapitalandelens størrelse, pct. Ejerens navn (iflg. tingbogen) Ejendommens matr.nr. og ejerlav Ejendommens areal, ha Ejendommens adresse Anpartens/kapitalandelens størrelse, pct. Ejerens navn (iflg. tingbogen) Eventuelle yderligere ejendomme anføres på løst ark med samme oplysninger som i afsnit 5. Arket skal vedlægges skemaet. Naboerklæring om suppleringsjord februar / 4

64 6. Oplysning om vejadgang mv. (Skal altid udfyldes) Sæt Ja Ja Nej Nej Jeg erklærer: at luftlinjeafstanden til suppleringsjorden er under 2 km, regnet fra beboelsesbygningen på den landbrugsejendom, der ønskes suppleret, at jeg som køber af suppleringsjorden har eller kan etablere fornøden vejadgang til arealet. Der skal vedlægges dokumentation for vejadgangen, medmindre vejadgangen klart fremgår af matrikelkort mv. Ja Nej at suppleringsjorden ønskes sammenlagt med en landbrugsejendom med beboelsesbygning, og Ja Nej at suppleringsjorden kan sammenlægges med den i afsnit 3 nævnte landbrugsejendom efter reglerne i lovens 29, stk. 1, uden dispensation. 7. Erklæring om betingelserne for fortrinsstilling (Skal altid udfyldes) Ved supplering af en landbrugsejendom i forbindelse med fortrinsstilling skal den, der ønsker sin ejendom suppleret, opfylde kravene i lov om landbrugsejendomme til uden dispensation at erhverve den supplerede ejendom. Der ses dog bort fra bestemmelserne om afstand og antal ejendomme. Kravene vil være opfyldt, hvis erhververen opfylder nedenstående punkter. Ved supplering af en landbrugsejendom, der ejes af flere personer i sameje, jf. lovens 16, eller af et selskab efter lovens 20, skal erklæringen afgives af ankermanden, henholdsvis landmanden i selskabet. Sæt Jeg erklærer, at jeg på det tidspunkt, hvor den primære erhverver har indgået købsaftale, eller hvis der ikke er indgået købsaftale, så på tidspunktet hvor den primære erhverver har indgivet ansøgning til jordbrugskommissionen: Ja Nej er fyldt 18 år Ja Ja Ja Nej Nej Nej har fast bopæl på den landbrugsejendom, der ønskes suppleret, eller på en anden landbrugsejendom, som jeg er ejer eller medejer af, selv driver den eller de landbrugsejendomme, som jeg ejer, herunder de landbrugsejendomme, hvor jeg er ankermand eller landmand i et 20-selskab, opfylder uddannelseskravet i lov om landbrugsejendomme, jf. lovens 12, stk. 2, nr. 1, (De godkendte uddannelser er anført i afsnit 8, og det skal angives hvilket uddannelseskrav, der er opfyldt) Ja Nej er villig til at betale sædvanlig handelspris for arealet, og Ja Nej opfylder en af nedennævnte betingelser: 1) Jeg er ejer af en eller flere landbrugsejendomme, herunder de landbrugsejendomme, hvor jeg er ankermand eller landmand i et 20-selskab, hvis areal tilsammen er på mindst 30 ha (ekskl. fradragsarealer) eller som har et arbejdsbehov på mindst 900 timer årligt vurderet på grundlag af produktionens sammensætning (normtimer). Hvis arealet er under 30 ha (ekskl. fradragsarealer), skal der vedlægges dokumentation for, at arbejdsbehovet er på mindst 900 timer årligt, eller Hvis ja, sæt 2) Jeg har erhvervet en eller flere landbrugsejendomme med et samlet areal under 30 ha inden den 1. september 2004, og a) ejer og driver min/mine landbrugsejendomme med et dyrket areal på mindst 15 ha, og b) selvstændigt som ejer eller forpagter i mindst 4 år umiddelbart før den 1. september 2004 har drevet en eller flere landbrugsejendomme med et dyrket areal på mindst 15 ha Naboerklæring om suppleringsjord februar / 4

65 8. Erklæring om jordbrugsmæssig uddannelse (Dokumentation skal vedlægges, fx eksamensbevis eller lign) Sæt Jeg erklærer: 1) at jeg har gennemgået uddannelse til driftsleder (grønt bevis), udvidet driftsleder (grønt diplom) eller agrarøkonom i henhold til lov om landbrugsuddannelser, eller har erhvervet gartnerfagets grønne bevis. 2) at jeg har gennemgået uddannelse som jordbrugstekniker, jordbrugsteknolog, landbrugstekniker, gartneritekniker, skovtekniker eller skovbrugsingeniør. 3) at jeg har gennemgået uddannelse som agronom, jordbrugsøkonom, hortonom eller forstkandidat eller en bacheloruddannelse inden for disse uddannelser. 4) at jeg selvstændigt og aktivt som lovlig ejer eller forpagter i mindst 4 år inden for de sidste 10 år, heraf mindst 2 år her i landet, har drevet en jordbrugsbedrift med et dyrket areal på mindst 30 ha eller med et arbejdsbehov på mindst 900 timer årligt, vurderet på grundlag af produktionens sammensætning og metode 5) at jeg har gennemført et godkendt landbrugs- eller gartneriskolekursus på mindst 5 måneder eller et grundskolekursus på mindst 3 måneder og desuden i mindst 3 år inden for de sidste 10 år, heraf mindst 2 år her i landet, aktivt har drevet en jordbrugsbedrift som omhandlet i nr. 4 6) at jeg har gennemgået en uddannelse som faglært landmand og været beskæftiget som arbejdstager ved praktisk jordbrug i mindst 4 år inden for de sidste 10 år, heraf mindst 2 år her i landet, eller 7) at jeg har erhvervet en landbrugsejendom inden 1. september 2004 og selvstændigt som ejer eller forpagter i mindst 4 år har drevet en jordbrugsbedrift på mindst 15 ha 9. Fradragsarealer 12, stk. 5 Oplysning om eventuelle fradragsarealer skal angives til brug ved jordbrugskommissionens behandling af sagen Fradragsarealerne opgøres for hver enkelt landbrugsejendom i afsnit 3, 4 og 5, til brug ved jordbrugskommissionens vurdering af, 1) om naboen i forvejen ejer en eller flere landbrugsejendomme, hvis areal tilsammen er mindst 30 ha (bortset fra fradragsarealer), eller 2) om arealgrænserne på 70 ha og 400 ha (bortset fra fradragsarealer) ikke overskrides. Størrelse og karakter af de enkelte delarealer beskrives. Ved arealer, der ikke må tilføres gødning, oplyses lovbestemmelse / aftale, myndighed, journalnummer og periode. Beskrivelse anføres eventuelt på et løst ark, som vedlægges skemaet. Fradragsarealer udgør i alt ha 10. Underskrift og indsender (Skal altid udfyldes) Erhververen indestår under ansvar efter straffelovens almindelige bestemmelser for rigtigheden af de oplysninger, som er afgivet i afsnit 1-8. Erhververen er endvidere bekendt med, at køb af suppleringsjord kun vil kunne godkendes, hvis ansøger opfylder lovens betingelser for at erhverve suppleringsjord uden dispensation, jf. skemaets afsnit 7. Sted og dato Erhververens underskrift Indsender Registrering af persondata: Oplysningerne på dette skema kan blive registreret i Direktoratet for FødevareErhvervs grunddataregister ELB Erhvervelse af LandBrugsejendomme. Der forekommer samkøring af data med andre registre, herunder GLR Generelt LandbrugsRegister og Folkeregisteret. Forpligtelsen til at afgive oplysningerne i skemaet følger af lov om landbrugsejendomme og tilhørende bekendtgørelser. Oplysningerne kan blive brugt til kontrol af overholdelse af reglerne i loven og til udarbejdelse af statistisk materiale. Direktoratet for FødevareErhverv, Nyropsgade 30, 1780 København V, er dataansvarlig for ELB. Persondataloven giver Dem ret til at få oplyst, hvilke personoplysninger Direktoratet for FødevareErhverv har registreret om Dem, samt til at få rettet, slettet eller blokeret eventuelle urigtige eller vildledende oplysninger. Naboerklæring om suppleringsjord februar / 4

66

67 Jordbrugskommissionerne lå indtil 1. januar 2007 i amterne, men blev i forbindelse med kommunalreformen sammenlagt og overflyttet til de 5 nyoprettede statsforvaltninger. Der findes nu 7 jordbrugskommissioner i Danmark, der træffer afgørelser efter landbrugsloven med tilhørende forskrifter samt fører tilsyn med at reglerne bliver overholdt. Jordbrugskommissionen er en selvstændig myndighed, som Fødevareministeren har givet kompetence til at træffe afgørelser indenfor blandt andet landbrugsloven. Mange matrikulære ændringer i landbruget kræver blot en erklæring fra landmanden eller en landinspektør, mens andre kræver tilladelse fra jordbrugskommissionen, hvilket blandt andet er tilfældet ved fortrinsstilling til suppleringsjord. Jordbrugskommissionen yder også telefonisk rådgivning. Det er Direktoratet for FødevareErhverv der udpeger en jordbrugskommissionens fem medlemmer. Hver jordbrugskommission består af: Formanden, skal være jurist En repræsentant fra Dansk Landbrug (De Danske Landboforeninger) En repræsentant fra Dansk Landbrug (Familielandbrug) En repræsentant fra Friluftsrådet En repræsentant fra Danmarks Naturfredningsforening Det er statsforvaltningerne der dækker jordbrugskommissionernes udgifter, herunder sekretariatsbistand. Ønsker man at påklage jordbrugskommissionens afgørelse skal dette gøres til Direktoratet for FødevareErhverv. Det er kun muligt at klage over retlige spørgsmål. Når Direktoratet har truffet sin afgørelse kan denne ikke påklages yderligere.

68

69