Vejledning om præstegårdsbrug m.v.

Transkript

1 Side 1 af 9 Dato for udstedelse Dokumenttype Vejledning Forskriftens nr. 41 Forskriftens titel Ressortministerium Status Vejledning om præstegårdsbrug m.v. Kirkeministeriet Gældende Populærtitel Principielle afgørelser Evt. bilag Indhold Vejledning om præstegårdsbrug m.v. Vejl nr. 41 af 16. maj Indledning Kirkeministeriet har udarbejdet bekendtgørelse nr. 411 af 3. maj 2006 om præsteembedernes faste ejendomme med ikrafttræden 17. maj Bekendtgørelsens bestemmelser om, at provstiudvalget har godkendelseskompetence i forhold til menighedsrådets beslutning om salg m.v. af præsteembedets faste ejendom, er en konsekvens af den ændrede formulering af 21, stk. 3, i lov om folkekirkens økonomi, jf. lovbekendtgørelse nr. 376 af 28. april Bekendtgørelsen indeholder en række særlige bestemmelser om menighedsrådets bestyrelse af præsteembedernes præstegårdsbrug, jf. 1, stk. 2. Disse bestemmelser har sammenhæng med den nye landbrugslovgivning, som omtales i denne vejlednings afsnit 2. Bekendtgørelsen regulerer ikke forhold vedrørende tjenestebolig for folkekirkens præster, som er reguleret i Kirkeministeriets cirkulære af 17. december 2003 om tjenestebolig for folkekirkens præster. Denne vejledning omhandler således alene præstegårdsbrug. I indledningen til vejledningens enkelte afsnit er det angivet, hvilke bestemmelser i den nye bekendtgørelse afsnittet omhandler. 2 Præstegårdsbrug og den nye landbrugslovgivning Bekendtgørelsens 1, stk. 2, 2, 4-6 Folketinget har vedtaget lov nr. 435 af 9. juni 2004 om landbrugsejendomme og lov nr. 434 af 9. juni 2004 om drift af landbrugsjorder. Begge love trådte i kraft den 1. september Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Direktoratet for FødevareErhverv har udarbejdet vejledning nr. 37 af 3. juni 2005 om reglerne i lov om landbrugsejendomme. Lovene hviler som den tidligere landbrugslov på selvejet, bopælspligt og et krav om landbrugsuddannelse, som tilsammen skal bidrage til, at landmænd bor på og driver landbrugsejendomme og derved er med til at sikre bosætningen i landdistrikterne. Loven giver landbrug bedre mulighed for at følge med i udviklingen, der går i retning af færre og større bedrifter.

2 Side 2 af 9 Den nye lov om landbrugsejendomme sidestiller hensyn til naturbeskyttelse med hensyn til landbrugsproduktion og giver bedre mulighed for at anvende landbrugsjord til naturgenopretning, skovrejsning og sikring af almene hensyn til friluftsliv. Landbrugsejendomme kan f.eks. afhændes til vandforsyningsselskaber og til almennyttige fonde til naturformål. Ved et præstegårdsbrug forstås en ejendom, der ejes af præsteembedet, og som helt eller delvis består af jorder, der kan udnyttes landbrugsmæssigt. Det bemærkes, at skovdrift ifølge landbrugslovgivningen ikke er landbrugsmæssig drift. Et præstegårdsbrug kan bestå af beboelsesbygninger (forpagterbolig), eventuelle avlsbygninger og jorder eller af bygningsløse arealer, uanset om ejendommen er noteret i matriklen som landbrugsejendom. Et præstegårdsbrug kan således også være en ejendom uden bygninger. Dette har sammenhæng med de nye regler om frasalg af beboelses- og driftsbygninger fra en præstegård, som bevirker, at det vil blive mere almindeligt med bygningsløse præstegårdsbrug. Tjenestebolig for folkekirkens præster betragtes i denne sammenhæng ikke som beboelsesbygning på et præstegårdsbrug. Et præstegårdsbrug bliver noteret i matriklen som en landbrugsejendom, hvis det afhændes med beboelses- og eventuelt driftsbygninger, og hvis det oprettes som en landbrugsejendom uden beboelsesbygning, jf. nærmere nedenfor i afsnit 5 og 6. Ifølge 22, stk. 1, i lov om folkekirkens økonomi finder de i lov om landbrugsejendomme indeholdte bestemmelser om landbrugsejendommes opretholdelse og drift anvendelse p et præsteembedes jorder, der egner sig til landbrugsmæssig drift som selvstændigt brug. Bestemmelsen har hidtil været forstået således, at præsteembedernes ejendomme er undergivet opretholdelsespligt i den betydning, at præstegårdsbruget skulle opretholdes som et selvstændigt landbrug forsynet med en passende beboelsesbygning, hvorfra jorderne skulle udnyttes jordbrugsmæssigt af beboerne. Ifølge Kirkeministeriets cirkulæ nr. 13 af 15. januar 1968 om præstegårdenes opretholdelse som selvstændige brug m.v. omfattede opretholdelsespligten dog kun præsteembeders landbrug, der i 1967 var forsynet med beboelsesbygninger (hvortil tjenesteboliger for præster ikke henregnedes), samt landbrugsejendomme, der senere er erhvervet af et præsteembede. Reglerne i Kirkeministeriets cirkulære fra 1968 er nu ophævet og erstattet af de regler, der er fastsat i bekendtgørelsen om præsteembedernes faste ejendomme og beskrevet i denne vejledning. Et præsteembede kan således i medfør af bekendtgørelsens 5 og 6 normalt få provstiudvalgets tilladelse til at nedrive eller til at frastykke og sælge beboelsesbygningen på et præstegårdsbrug og beholde ejendommens jorder til jordbrugsmæssig anvendelse, hvor dette fortsat ønskes. Der henvises til denne vejlednings afsnit 5 og 6. 3 Præsteembeders landbrugsjorder skal bortforpagtes Bekendtgørelsens 3 Et præstegårdsbrug har hidtil ikke været noteret som en landbrugsejendom i matriklen, men der er mellem Kirkeministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri truffet aftale om, at præstegårdsbrug principielt skal være underkastet samme regler som landbrugsejendomme, jf. afsnit 5.3. Præstegårde i vejledning nr. 37 af 3. juni 2005 om reglerne i lov om landbrugsejendomme. Menighedsråd kan ikke selv stå for driften af præstegårdsbrug, men skal sikre præsteembedet indtægter gennem udlejning (bortforpagtning). Kravet om bortforpagtning omfatter dog ikke skovarealer og jorder, der henligger som naturarealer uden en landbrugsmæssig udnyttelse. Forpagtningsafgifter og andre lejeindtægter indgår i kirke- eller præstegårdskassen, jf. herved 3 i lov om folkekirkens økonomi.

3 Side 3 af 9 Menighedsrådets aftaler, herunder lejekontrakter om udleje af beboelses- eller avlsbygninger på et præstegårdsbrug, skal godkendes af provstiudvalget. Menighedsrådet og provstiudvalget må sikre, at forpagtnings- og lejeaftaler prismæssigt er på niveau med markedspriserne på egnen, samt at kontrakterne er i overensstemmelse med gældende lovgivning. Kontrakter bør tidsbegrænses eller indeholde en klausul om genforhandling med maksimalt 10 års mellemrum og bør indgå og fornys efter forudgående offentligt udbud. Menighedsråd og provstiudvalg kan, før der indgås bindende aftale, sende udkast til forpagtningsaftaler og andre sager vedrørende dispositioner over et præstegårdsbrug til den stedlige præstegårdskonsulent til udtalelse. Ved bortforpagtning, herunder bortforpagtning til samdrift med en bestående landbrugsejendom, skal reglerne i lov om landbrugsejendomme overholdes. Det skal bl.a. fremgå af forpagtningsbetingelserne, at forpagteren skal opfylde reglerne i lov om landbrugsejendomme, herunder bl.a. bopælskrav, uddannelseskrav mv. Der henvises til afsnit Bortforpagtning og afsnit 9. Samdrift, forpagtning, forsvarlig drift m.v. i vejledning nr. 37 af 3. juni 2005 om reglerne i lov om landbrugsejendomme. 4 Præsteembeders erhvervelse af landbrugsjord Bekendtgørelsens 2, stk. 2 Efter 22, stk. 2, i lov om landbrugsejendomme kan kirkeministeren give tilladelse til, at folkekirkens præsteembeder erhverver adkomst på en ejendom eller en del af en ejendom, der er noteret i matrikelregistret som en landbrugsejendom. Menighedsrådets ønske om køb af 2 ha landbrugsjord eller mere, der i matrikelregistret er noteret som en landbrugsejendom, skal forelægges Kirkeministeriet til godkendelse, uanset om erhvervelsen sker ved køb, jordfordeling eller mageskifte, jf. 22 stk. 2, i lov om landbrugsejendomme. Ansøgning skal indsendes gennem provstiudvalget og stiftsøvrigheden bilagt udtalelser fra den stedlige præstegårdskonsulent og eventuelt fra den stedlige jordbrugskommission. Kirkeministeriets godkendelse kan kun forventes i særlige tilfælde, f.eks. hvor købet er led i en plan, der skal tilgodese en kirkes omgivelser eller lignende. Præsteembeder har ikke adgang til at erhverve landbrugsjord efter reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord, jf. 32, stk. 2, i lov om landbrugsejendomme. Præsteembedets køb af anden jord end landbrugspligtige jorder skal godkendes af provstiudvalget. 5 Præsteembeders salg af landbrugsjord Bekendtgørelsens 2, stk. 1, 4 og 6 Med 2, stk. 1, i bekendtgørelsen er kompetencen til at godkende menighedsrådets beslutning om salg af et præstegårdsbrug, som tilhører et præsteembede, flyttet fra Kirkeministeriet til provstiudvalget, jf. nedenfor. 5.1 Orientering af Kulturarvsstyrelsen før salg af bygninger Bekendtgørelse nr af 17. december 1997 om orientering af Skov- og Naturstyrelsen før salg til private af visse ikke fredede bygninger m.v. i offentligt eje Menighedsrådet skal efter ovennævnte bekendtgørelse sørge for, at Kulturarvsstyrelsen bliver orienteret om, at en ejendom ønskes solgt. Det bemærkes, at sagsområdet er overflyttet fra Skov- og Naturstyrelsen til Kulturarvsstyrelsen. Hvis bygningerne på et præstegårdsbrug er ældre end 50 år eller karakteriseret som

4 Side 4 af 9 værende af høj bevaringsværdi f.eks. i en bevarende lokalplan eller bygningsregistrant, skal menighedsrådet sørge for, at Kulturarvsstyrelsen orienteres om det påtænkte salg. Orienteringen skal indeholde de fornødne oplysninger om bygningen m.v. (matr.nr., adresse, opførelsesår m.v.) og være bilagt illustrerende materiale i form af tegninger, fotografier eller andet. Hvis Kulturarvsstyrelsen beslutter, at et fredningsforslag vedrørende stuehuset eller andre bygninger skal forelægges Det Særlige Bygningssyn, vil styrelsen underrette ejeren herom senest 6 uger efter modtagelsen af orienteringen. Hører et menighedsråd ikke fra Kulturarvsstyrelsen inden 6 uger fra afgivelsen af orienteringen til styrelsen, kan det lægges til grund, at ejendommen ikke findes bevaringsværdig. 5.2 Godkendelse af salg Bekendtgørelsens 2, stk. 1 Menighedsrådet sender ansøgningen om tilladelse til at sælge et præstegårdsbrug eller en del af et præstegårdsbrug til provstiudvalgets godkendelse. Dokumenter vedrørende salg af et præstegårdsbrug eller en del heraf underskrives af formanden for menighedsrådet samt det medlem, der er underskriftsberettiget. Bestyrer flere menighedsråd et præstegårdsbrug i fællesskab, underskrives dokumenterne af de nævnte repræsentanter fra hvert af menighedsrådene, jf. menighedsrådslovens 31, jf. bekendtgørelse nr. 164 af 16. marts 2004 af lov om menighedsråd. Provstiudvalget forsyner salgsaftaler, skøder og øvrige dokumenter vedrørende salget med tiltrædelsespåtegning. Provstiudvalget påser, at salg af præsteembeders faste ejendomme sker efter offentligt udbud i overensstemmelse med retningslinjerne for salg af fast ejendom under menighedsrådenes bestyrelse, jf. Kirkeministeriets cirkulære af 22. december 1986 om salg af fast ejendom under menighedsrådenes bestyrelse. Før et salg godkendes, skal der være taget stilling til, hvorvidt eksisterende forpagtningskontrakter kan eller skal opsiges i forbindelse med salget, dvs. om den nye ejer får fuld rådighed over ejendommen eller skal respektere eksisterende forpagtningsog lejekontrakter. Hvis ejendommen er et præstegårdsbrug, skal det fremgå, at arealer afhændes efter reglerne i lov om landbrugsejendomme, herunder reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord, jf. afsnit 5.3. Provstiudvalget bør endvidere - f.eks. ved høring af konsulenter - inddrage fremtidige hensyn til kirken, kirkegården og deres omgivelser, således at fast ejendom ikke sælges, før der er taget stilling til, om den skal forblive præsteembedets eller kirkens ejendom af hensyn til sikring af kirkens eller kirkegårdens omgivelser eller til fremtidige ønsker om kirkegårdsudvidelser m.v. I provstiudvalgets overvejelser bør muligheden for ved salget at få tinglyst begrænsninger på ejendommen om, at der ikke må opføres bygninger nær kirken, også inddrages. Menighedsrådet og provstiudvalget kan f.eks. anmode kirkegårdskonsulenten om en udtalelse eller sende udkast til forpagtningsaftaler og andre sager vedrørende dispositioner over et præstegårdsbrug til den stedlige præstegårdskonsulent til udtalelse, før der indgås bindende aftale. 5.3 Notering i matrikelregistret og ejendomsdeklaration m.v. Bekendtgørelsens 4 og 6

5 Side 5 af 9 Ved salg af et præstegårdsbrug med et samlet jordtilliggende på 2 ha eller mere som en samlet ejendom (det vil sige jord med beboelses- og evt. driftsbygninger) skal køberen opfylde reglerne i lov om landbrugsejendomme, og ejendommen skal i forbindelse med overdragelsen anmeldes til notering i matrikelregistret som en landbrugsejendom. Det skal fremgå af salgsbetingelserne, at arealerne afhændes efter reglerne i lov om landbrugsejendomme, herunder reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord. Når der er tale om salg af en samlet bedrift, dvs. en ejendom inkl. beboelses- og evt. driftsbygninger, eller når der er tale om salg af et ubebygget areal på 2 ha eller mere, kan ejendommen kun sælges uden landbrugspligt, hvis den stedlige jordbrugskommission har tilladt det. Dette gælder dog ikke salg af arealer til ikke-jordbrugsmæssige formål, f.eks. bebyggelse. Hvis en restejendom efter frastykning og salg af en parcel med beboelsesbygningen er på 2 ha eller mere og forbliver i præsteembedets eje, skal restejendommen anmeldes til notering i matrikelregistret som en landbrugsejendom uden beboelsesbygning, og der skal tinglyses en deklaration på restejendommen, jf. afsnit Afhændelse af et præstegårdsbrug, helt eller delvis i vejledning nr. 37 af 3. juni 2005 om reglerne i lov om landbrugsejendomme samt nedenfor i afsnit 5.5 og 6. Landinspektøren, der behandler sagen, vil sørge for, at ejendommen bliver noteret i matriklen som en landbrugsejendom uden beboelsesbygning og for tinglysning af den nævnte deklaration. 5.4 Frastykning og salg af forpagterbolig inkl. et jordtilliggende på mindre end 2 ha Bekendtgørelsens 2, stk. 1, og 6, stk. 1 og stk. 3 Et menighedsråd kan få tilladelse til at sælge en forpagterbolig og beholde landbrugsjorden i præsteembedets eje. Tilladelse til salget gives af provstiudvalget. Parcellen med forpagterboligen skal i så fald matrikulært adskilles fra resten af ejendommen ved udstykning eller lignende. Ved udstykningen bliver det registreret i matrikelregistret, at et areal fraskilles én eller flere samlede ejendomme og fremtidig udgør en ny samlet ejendom. En ansøgning om udstykning eller arealoverførsel skal være i overensstemmelse med udstykningslovgivningen, jf. udstykningslovens 20, jf. lovbekendtgørelse nr. 494 af 12. juni I øvrigt skal en udstykning være i overensstemmelse med forskellige bestemmelser i anden lovgivning. Det gælder blandt andet reglerne om landzoner, beskyttelseslinier, fredning og landbrugslovgivningen. Menighedsrådet kan antage en landinspektør til at hjælpe med den praktiske behandling af en udstykningssag. En parcel med en forpagterbolig skal være under 2 ha for, at parcellen ikke undergives landbrugspligt, jf. bekendtgørelsens 6, stk. 3, 2. pkt., samt afsnit Afhændelse af et præstegårdsbrug, helt eller delvist i vejledning nr. 37 af 3. juni Parcellen skal endvidere være på mindst 1,5 ha, jf. bekendtgørelsens 6, stk. 3, 1. pkt., samt 6, stk. 3, sidste pkt. i lov om landbrugsejendomme. Med hensyn til størrelsen af en sådan parcel samt de jordbrugsmæssige interesser vedrørende restparcellen kan der indhentes en vejledende udtalelse fra den stedlige jordbrugskommission. Hvis parcellen er på 2 ha eller mere, gælder reglerne, som er omtalt i afsnit 5.3. En forudsætning for, at menighedsrådet kan få tilladelse til gennem udstykning at oprette en ny ejendom med forpagterboligen og/eller driftsbygninger samt et passende jordstykke, er, at den stedlige kommune som planmyndighed kan godkende det. Ifølge planlovens landzonebestemmelser skal kommunal zonetilladelse normalt indhentes til en udstykning af en parcel med en beboelsesbygning og eventuelle driftsbygninger, jf. nærmere: Vejledning om landzoneadministration (Planlovens 34-38, jf. bekendtgørelse nr. 883 af 18. august 2004 af lov om planlægning) - se

6 Side 6 af 9 Mange steder er der ønske om at undgå spredte og tilfældige bebyggelser i det åbne land. Er dette tilfældet, kan nedrivning af en overflødig forpagterbolig i stedet være en mulighed, jf. nedenfor under punkt Restejendommen oprettes som en landbrugsejendom uden beboelsesbygning Bekendtgørelsens 4 og 6, stk. 1-2 Ved frastykning og salg af ejendommens beboelsesbygning skal restejendommen oprettes som en bygningsløs landbrugsejendom, hvis den er på 2 ha eller mere. Restejendommen skal anmeldes til notering i matrikelregistret som en landbrugsejendom uden beboelsesbygning, jf. afsnit 5.3. Ejendommen skal også forsynes med en tinglyst deklaration om oprettelse af en landbrugsejendom uden beboelsesbygning. Det skal af deklarationen fremgå: 1) At der ikke uden jordbrugskommissionens tilladelse må opføres bygninger på ejendommen, og 2) at ejendommen kun kan afhændes til sammenlægning med en landbrugsejendom eller som en landbrugsejendom uden beboelsesbygning efter reglerne i lov om landbrugsejendomme. Den standarddeklaration, som skal anvendes, findes i bilag 1. 6 Nedrivning af forpagterbolig Bekendtgørelsens 2, stk. 1, og 5, samt bekendtgørelse nr af 17. december 1997 om orientering af Skov- og Naturstyrelsen før salg til private af visse ikke fredede bygninger m.v. i offentligt eje Menighedsrådet kan træffe beslutning om, at en forpagterbolig, der ikke længere kan anvendes til sit formål, skal nedrives. Beslutningen herom skal godkendes af provstiudvalget. Såfremt bygningen er omfattet af lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer, skal provstiudvalget sikre, at fredningsmyndighederne inddrages. Hvis en bygning, der ønskes nedrevet, er ældre end 50 år eller karakteriseret som værende af høj bevaringsværdi, f.eks. i en bevarende lokalplan eller bygningsregistrant, må nedrivning ikke ske, før Kulturarvsstyrelsen har haft lejlighed til at tage stilling til, om bygningen bør fredes, jf. afsnit 5.1. ovenfor om orientering af Kulturarvsstyrelsen. Menighedsrådet skal orientere Kulturarvsstyrelsen, før sagen sendes til provstiudvalgets godkendelse. En tilladelse til nedrivning af beboelsesbygningen på et præstegårdsbrug på 2 ha eller mere skal som ved frasalg/frastykning af beboelsesbygningen være betinget af, at ejendommen bliver oprettet som en landbrugsejendom uden beboelsesbygning, jf. herved afsnit 5.3. og 5.5. Ejendommen skal efter nedrivning af beboelsesbygningen anmeldes til notering i matrikelregistret som en landbrugsejendom uden beboelsesbygning. Ejendommen skal endvidere forsynes med en tinglyst deklaration som omtalt i afsnit 5.5. Den standarddeklaration, som skal anvendes, findes i bilag 1.

7 Side 7 af 9 Provstiudvalget kan samtidig med en godkendelse til nedrivning af en beboelsesbygning godkende, at der opføres en ny beboelsesbygning på ejendommen. Såfremt menighedsrådet i medfør af bekendtgørelsens 8 efter ansøgning opnår dispensation fra bekendtgørelsens 5, stk. 1, og stk. 2, vil der i denne situation ikke skulle ske notering i matriklen om, at ejendommen er en landbrugsejendom, og der vil heller ikke skulle tinglyses deklaration, jf. nedenfor i afsnit 7. 7 Fravigelse af reglerne i særlige tilfælde Bekendtgørelsens 8 om fravigelse af 3, stk. 1, og 4, 5 og 6 Hvis menighedsrådet i særlige tilfælde ansøger om tilladelse til at fravige en eller flere af ovennævnte bestemmelser, skal provstiudvalget have den stedlige jordbrugskommissions tilslutning for at kunne imødekomme ansøgningen. Menighedsrådet kan indbringe provstiudvalgets eventuelle afslag på rådets ansøgning om tilladelse til fravigelse af reglerne for stiftsøvrigheden, som træffer endelig afgørelse i sagen efter drøftelse med Direktoratet for FødevareErhverv. 8 Ombygning Bekendtgørelsens 2, stk. 1 Beslutning om ombygning af bygninger på et præstegårdsbrug træffes af menighedsrådet og godkendes af provstiudvalget. Såfremt bygninger er omfattet af lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer, skal provstiudvalget sikre, at fredningsmyndighederne inddrages. 9 Servitutter m.v. Bekendtgørelsens 2, stk. 1 Provstiudvalget kan give tilladelse til, at et præstegårdsbrug forsynes med servitutter, eksempelvis i anledning af rør- og ledningsanlæg, antenne- og sendemasteanlæg, samt begrænsede brugsrettigheder, eksempelvis færdselsrettigheder, forudsat, at brugsrettens indhold ikke giver anledning til nogen tvivl, og at dens økonomiske konsekvenser er begrænsede. Provstiudvalget kan ligeledes godkende, at tinglysning af deklarationer, der er i overensstemmelse med aftaler om ovennævnte servitutter og brugsrettigheder, finder sted, samt aflysning når aftalen eller retten har mistet sin betydning. 10 Salgsprovenu fremkommet ved salg af præstegårdsbrug Bekendtgørelse nr af 12. december 2005 om bestyrelse af kirkernes og præsteembedernes kapitaler. Med bestemmelsen i den nævnte bekendtgørelses 4, stk. 2, er der hjemmel til, at menighedsrådene kan undlade at indbetale et provenu fra salg af præstegårdsbrug til forvaltning blandt stiftsmidlerne, når visse betingelser er opfyldt. Disse betingelser er følgende: 1) Provenuet skal være fremkommet efter den 1. januar Et provenu regnes for fremkommet, når det er til menighedsrådets disposition. 2) Provenuet skal anvendes til finansiering af særskilte arbejder vedrørende kirken eller præsteembedet eller til afdrag på lån. Ved særskilte arbejder forstås nye, egentlige arbejder, såsom nybyggeri i modsætning til f.eks. løbende drifts- og vedligeholdelsesarbejder.

8 Side 8 af 9 3) De arbejder, der ønskes finansieret af provenuet, skal på tidspunktet for dets fremkomst være godkendt af de relevante kirkelige myndigheder. Arbejderne regnes for godkendt, når det dertil hørende projekt har gennemgået den normale godkendelsesprocedure. Hvis disse betingelser ikke er opfyldt, indbetales provenuet til forvaltning blandt stiftsmidlerne som en kapital tilhørende præsteembedet. Provenuet kan senere med provstiudvalgets tilladelse udbetales til kirke- eller præstegårdskassen til finansiering af særskilte arbejder vedrørende henholdsvis kirken eller præsteembedet eller til afdrag på lån, jf. bekendtgørelsens 6. For så vidt angår provenu fra salg m.v. af kirkens eller præsteembedets øvrige faste ejendom, er de hidtidige regler om indbetaling af provenu til forvaltning blandt stiftsmidlerne og om tilladelse til udbetaling ikke ændret. Der henvises til bekendtgørelsens 3, 4, stk. 1, og 5. Kirkeministeriet, den 16. maj 2006 Rasmus Rex Specialkonsulent Bilag 1 Matr.nr.: Anmelder (navn, adresse og telefonnummer): Deklaration om landbrugsejendom uden beboelsesbygning Undertegnede præsteembede som ejer præsteembedets landbrugsejendom matr. nr. (Sæt kryds) erklærer hermed med virkning for menighedsrådet og efterfølgende ejere at ville overholde følgende forpligtelser, der er en betingelse for de kirkelige myndigheders tilladelse til, at en parcel med beboelsesbygning på ovennævnte ejendom kan fraskilles og at ejendommen oprettes som en landbrugsejendom uden beboelsesbygning: erklærer hermed med virkning for menighedsrådet og efterfølgende ejere at ville overholde følgende forpligtelser, der er en betingelse for de kirkelige myndigheders tilladelse til, at beboelsesbygningen på ovennævnte ejendom nedrives, og at ejendommen oprettes som en landbrugsejendom uden beboelsesbygning: 1.

9 Side 9 af 9 Der må ikke uden jordbrugskommissionens tilladelse opføres nye bygninger på landbrugsejendommen. Opførelse af nye bygninger kan desuden kræve tilladelse efter lov om planlægning og den kirkelige lovgivning. 2. Landbrugsejendommen kan kun afhændes til sammenlægning med en anden landbrugsejendom eller som en landbrugsejendom uden beboelsesbygning efter reglerne i lov om landbrugsejendomme. Hvis ejendommen afhændes som en landbrugsejendom uden beboelsesbygning til ejeren af en landbrugsejendom med beboelsesbygning, skal der være samme ejerforhold på begge ejendomme. Ved samme ejerforhold forstås, at der er samme ejer (samme indbyrdes ejerforhold) ifølge tingbogen på ejendommen med bygninger og på ejendommen uden bygninger. Det betragtes også som samme ejerforhold, hvis der er tale om ejendomme, der ejes henholdsvis af en person og af et selskab efter landbrugslovens 20, hvor den pågældende har stemmeflertallet, jf. landbrugslovens 20, stk. 7. Arealoverførsel, hvorved ejendommen suppleres eller afgiver jord, kræver ikke jordbrugskommissionens godkendelse i henhold til denne deklaration, og deklarationen opretholdes som gældende for hele ejendommen efter arealoverførslen. Deklarationen begæres tinglyst som byrde på matr. nr. Med hensyn til pantehæftelser, byrder og servitutter henvises til ejendommens blad i tingbogen. Påtaleberettiget er jordbrugskommissionen for Sted og dato Sted og dato Menighedsrådets underskrift Den kirkelige tilsynsmyndigheds underskrift Senest redigeret :30 Lovområde