Vejledning / Råd og vink. Stx-bekendtgørelsen
|
|
- Tina Larsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vejledning / Råd og vink Stx-bekendtgørelsen Mediefag B Ministeriet for Børn og Undervisning Kontor for gymnasiale uddannelser 2012
2 Mediefag B Stx Vejledning / Råd og vink Ministeriet for Børn og Undervisning, 2012 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser, herunder læreplanerne. Denne Vejledning/Råd og vink indeholder forklarende kommentarer til nogle af disse bestemmelser, men indfører ikke nye bindende krav. Desuden gives eksempler på god praksis samt anbefalinger og inspiration, og den udgør dermed et af ministeriets bidrag til faglig og pædagogisk fornyelse. Citater fra læreplanen er anført i kursiv. Vejledningen følger dispositionen i læreplanen. Indledning Det er vigtigt at fastholde og udvikle den centrale didaktiske kerne i mediefaget, nemlig at faget fungerer som en sammenhæng mellem teori og praksis. Formålet med faget er, at eleverne opnår en række kompetencer gennem en vekselvirkning mellem teoretisk og praktisk arbejde med medieproduktioner. Eleverne analyserer medieproduktioner, og de laver medieproduktioner, og derved opnår de den erkendelse og de kompetencer, som er fagets særkende. Denne didaktiske forståelse af mediefaget ligger til grund for både læreplan og vejledning. Sammenhængen mellem fagets teoretisk-analytiske og den praktisk-produktionsmæssige del gælder for alle de gymnasiale uddannelse. Og selv om faget i stx er kategoriseret som et kunstnerisk fag og i hf som et praktisk-musisk fag, så er kernen og grundkonceptet det samme. Det afspejler sig i både læreplan og vejledning. Metode Mediefag er et analyse- og fortolkningsfag, hvilket betyder at vi arbejder ud fra forskellige hermeneutiske metoder. Vi arbejder med elektroniske fortællinger, som vi enten analyserer og tolker eller selv former og fortæller ved hjælp af kamera og redigeringsværktøj. Vi arbejder med kreative processer, men vi arbejder også med klare regler for fortælling og virkemidler/sprog. Det filmiske sprog skal læres for at man kan udtrykke sig i fortællinger. Metodisk er faget i familie med både samfundsfag, historie og dansk, der alle benytter sig af hermeneutiske metoder til at analysere og tolke komplekse sammenhænge - såvel individuelle som sociologisk og historiske størrelser. Der findes flere metodiske tilgange til analyse af film- og tvproduktioner, og det afhænger af hvad man vil belyse, hvilken metodisk tilgang, man vælger. Mediefag er gymnasiemæssigt placeret i det kunstneriske fagområde, som igen er placeret i det humanistiske område. Mediefag er også et kunstnerisk fag med en klar æstetisk profil og samtidig er faget med sit genstandsområde i mediemæssige (mediestruktur, filmpolitik, distribution, osv.) et fag der rækker over i det samfundsvidenskabelige og sociologiske fagområde.
3 1. Identitet og formål 1.1 Identitet - Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kommunikativ og kulturel sammenhæng. Fagets forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang til levende billeder. Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i form af professionelle og elevproducerede film og tv-produktioner. Ved film forstås alle former for film, eksempelvis kortfilm, dokumentarfilm, spillefilm, eksperimentalfilm og animationsfilm, uanset distributionsform. Tilsvarende omfatter tv alle kendte tv-formater, eksempelvis dokumentarprogrammer, tv-serier, underholdnings- og sportsprogrammer, nyheder, musikvideoer, reklamer, ligeledes uafhængigt af distributionsformen. Det er et krav, at man skal arbejde både teoretisk-analytisk og praktisk-produktionsmæssigt med fiktion, fakta og blandingsformer, ligesom både film og tv skal behandles, men hvis disse krav er opfyldt, kan man i øvrigt frit vælge forløb. Det enkelte forløb kan indeholde eksempler på både film og tv og/eller fiktion og fakta samt blandingsformer. Der gennemføres 3 længere teoretiskanalytiske forløb, og der udarbejdes 3 større produktioner. Det er vigtigt, at der foregår en vekselvirkning mellem fagets teoretisk-analytiske dimension og den praktisk-produktionsmæssige, således at begrebsapparat og analytisk indsigt kan overføres til det praktiske arbejde med produktion, og omvendt således at erfaringer fra det praktiske arbejde med produktion kan inddrages i forbindelse med det teoretisk-analytiske arbejde. Analysen af film og tv-produktioner anlægger tre overordnede synsvinkler på materialet: En æstetisk synsvinkel (hvilket formsprog anvendes, og hvilket formål tjener den valgte æstetik?), en kommunikativ synsvinkel (hvem henvender produktionen sig til, og hvilken betydning har det?) og en kulturel synsvinkel (hvilken samfundsmæssig, historisk og kunstnerisk sammenhæng indgår værket i?). Analysearbejdet skal ikke nødvendigvis indeholde alle 3 synsvinkler hver gang. Fremstillingen af egne medieproduktioner giver eleverne praktisk indsigt i og erfaring med film og tv s forskellige udtryksformer. De erhverver en række kompetencer gennem samarbejdet om forskellige projekter, og de lærer at arbejde målrettet med fremstillingen af færdige produkter. De opnår en række mediefaglige, logistiske og kommunikative kompetencer ved at lære, hvordan man tilrettelægger og gennemfører de forskellige faser i en produktion. De kommer i besiddelse af en række redskaber, der sætter dem i stand til at udtrykke sig nuanceret og selvstændigt i levende billeder, og de bliver bevidste om, hvordan man mest hensigtsmæssigt kommunikerer i et audiovisuelt medie og målretter en produktion til et bestemt publikum. Desuden udvikler de evnen til at forholde sig kritisk-analytisk til produktionsprocessen og det færdige produkt. 1.1 Formål - Undervisningen udvikler elevernes evne til at analysere, perspektivere og vurdere danske og internationale medieproduktioner inden for fiktion, fakta samt blandinger mellem disse former. Samtidig skal undervisningen udvikle elevernes evne til at udtrykke sig selvstændigt og nuanceret i levende billeder, således at de bliver aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv.
4 Der er to sideordnede formål med undervisningen i mediefag. Det ene formål er at udvikle elevernes evne til analyse, perspektivering og vurdering af medieproduktioner, herunder egne produktioner. Analysen redegør for valg af genre, dramaturgi, filmiske virkemidler og for hvad valgene betyder for tolkningen af indstillingen, scenen, sekvensen og det samlede produkt. Perspektiveringen består i at sætte analyseobjektet i relation til andre medieproduktioner mht. udformning og/eller tilværelsestolkning, at anbringe det i en tidsmæssig sammenhæng historisk, kulturelt og samfundsmæssigt og evt. at henvise til parallelle eksempler i andre medier. Vurderingen forholder sig til analyseobjektets valg af æstetiske og kommunikative løsninger. Det andet formål med undervisningen er at udvikle elevernes evne til at udtrykke sig selvstændigt og nuanceret i levende billeder, således at de bliver aktive, kreative og reflekterende brugere at film og tv. Det teoretisk-analytiske arbejde giver dem indsigt i en række dramaturgiske, fortælletekniske og æstetiske valgmuligheder, som de kan anvende i forbindelse med fremstillingen af egne produktioner, og det praktisk-produktionsmæssige arbejde forsyner dem med en række redskaber og arbejdsmetoder, der sætter dem i stand til at udtrykke sig selvstændigt og nuanceret i levende billeder. 2. Fagets indhold og faglige mål 2.1 Faglige mål De faglige mål er slutmål, der udtrykker de kompetencer, eleverne skal tilegne sig gennem undervisningen i mediefag. De er læreplanens centrum og således sigtepunkter for kernestoffet, tilrettelæggelsen og evalueringen af undervisningen. De faglige mål er opdelt i to hovedpunkter, hhv. teori og analyse samt praksis, som opregner hvad eleverne skal kunne ved afslutningen af undervisningen i mediefag på B-niveau. Det er vigtigt at understrege, at denne opdeling ikke er udtryk for at teori og analyse samt praksis skal opfattes som adskilte dele af faget. Teori og analyse - Eleverne skal kunne anvende filmsprogets terminologi i forbindelse med analyse af film og tvproduktioner. Hermed menes der, at eleverne på den ene side skal tilegne sig fagets centrale begreber og terminologi for derved at kunne beskrive og analysere film og tv-produktioner. På den anden side er det lige så vigtigt for det analytiske arbejde, at eleverne får forståelse for, hvorledes de filmsproglige virkemidler anvendes i en given sammenhæng. Hvad er effekten af de valg, en instruktør eller tilrettelægger træffer? Det er først, når eleven formår at kombinere den rigtige terminologi med en forståelse for anvendelsen, at det faglige mål er nået. - Eleverne skal kunne redegøre for forskellige dramaturgiske modeller og fortælleforhold. Ved forskellige dramaturgiske modeller forstås dels typiske træk og greb, som anvendes i tv og på film, dels modeller for strukturering af film og tv-produktioner. Med fortælleforhold menes, at eleven skal kunne redegøre for valg af fortæller i en film/tv-produktion, og hvad opnås der gennem netop dette valg af fortæller/fortællere?
5 - Eleverne skal kunne anvende forskellige analysemetoder. Sigtet med dette er at lære eleverne, at film og tv-produktioner kan gribes an på flere forskellige måder og fra forskellige vinkler, og således give eleverne flere redskaber og strategier til analysen. - Eleverne skal kunne redegøre for, hvad der karakteriserer fakta, fiktion og blandinger mellem disse former. Det betyder, at eleverne skal kunne beskrive, hvilke træk der kendetegner hhv. fakta og fiktion f.eks. disse formers forhold til virkeligheden og deres typiske formål. Eleverne også kunne redegøre for karakteristiske træk ved blandingsformer mellem fakta og fiktion. - Eleverne skal kunne redegøre for centrale genrer og programtyper. For at eleven skal blive i stand til dette, vil en bred og overordnet introduktion til genrebegrebet og enkelte genrer med fordel kunne indgå i det indledende arbejde med faget, ligesom der her vil være oplagte tværfaglige muligheder. - Eleverne skal kunne redegøre for basale produktionsforhold i film og på tv. Dette indebærer, at eleverne skal kunne beskrive grundlæggende træk i national og international film- og tv-produktion. - Eleverne skal kunne foretage en perspektivering til gennemgået stof og kunne anlægge et historisk, kulturelt og samfundsmæssigt perspektiv på film- og tv-programmer. Dette indebærer, at de skal være i stand til at se film og tv-produktioner, der har været arbejdet med i undervisningen, i en større kontekst af f.eks. genremæssig, film- og/eller tv-historisk karakter. Eleverne skal kunne anlægge et historisk, kulturelt og samfundsmæssigt perspektiv på film og tvproduktioner. Det betyder, at nogle af de film og/eller tv-udsendelser, der er arbejdet med i undervisningen, skal kunne relateres til en bredere sammenhæng, hvilket indebærer, at man for at finde forklaringer (og evt. stille nye spørgsmål), udvide synsfeltet og forståelsen af de enkelte film og/eller tv-produktioner må vende blikket mod andre vidensområder og tendenser i omverden. - Eleverne skal kunne redegøre for forholdet mellem et medieprodukts udformning og dets målgruppe. Det betyder, at eleverne skal kunne fremdrage og beskrive indholdsmæssige og formmæssige træk i et medieprodukt og sætte disse træk i forbindelse med medieproduktets målgruppe. Der bør gennemføres 3 større teoretisk-analytiske forløb. Herudover kan man eventuelt arbejde med mindre forløb f.eks. i samarbejde med andre fag eller inspireret af helt aktuelle forhold. Praksis - Eleverne skal kunne anvende optage- og redigeringsudstyrets udtryksmuligheder selvstændigt og nuanceret. De skal kende udstyrets muligheder og udnytte dem til at formidle deres historie. Det vil sige, at de skal kunne foretage teknisk vellykkede optagelser som kommunikerer ide og indhold præcist og med en klar dramaturgi til den tiltænkte målgruppe. De skal også kunne arbejde bevidst og reflekteret med billed- og lydsiden og herunder kunne sammentænke valg af udtryksmidler til indhold og målgruppe. - Eleverne skal kunne planlægge og gennemføre en produktion i grupper.
6 Der skal fremstilles én faktaproduktion og én fiktionsproduktion, mens der i forbindelse med eksamensproduktionen kan vælges frit mellem fakta og fiktion. Det skal bemærkes, at det er et eksplicit fagligt mål, at eleverne bliver i stand til at samarbejde om udarbejdelsen af deres produktion. - Eleverne skal kunne anvende filmsprogets terminologi i forbindelse med en medieproduktions faser og kunne redegøre for faserne i arbejdet med en produktion. Det er vigtigt, at gruppens medlemmer har et fælles sprog til rådighed, både når de skal planlægge stil, indhold og dramaturgi, når de er ude for at optage, og endelig når de i postproduktionen redigerer deres produktion. At kunne anvende en terminologi dækker over mere end det at kende en række faglige begreber. Det indebærer også, at eleverne skal demonstrere deres forståelse for og viden om, hvordan de selv anvender film- sproget i praksis Grupperne skal arbejde med at planlægge deres udtryksform/stil og indhold ud fra valget af målgruppe. - Eleverne skal kunne udarbejde synopsis, manuskript og storyboard og kunne anvende viden om dramaturgi i udformningen af fakta- og fiktionsproduktioner. Eleverne skal introduceres til de forskellige funktioner der er på holdet (tilrettelægger/instruktør, fotograf, lydmand etc.). Det bør understreges over for eleverne, at de i praksis ikke nødvendigvis skal følge disse funktioner slavisk, men godt kan cirkulere og derved få afprøvet flere funktioner/roller på holdet. Eleverne skal kunne anvende og redegøre for principper og arbejdsmetoder i tilrettelæggelsen af fakta- og fiktionsprogrammer. For faktaprogrammernes vedkommende kan dette eksempelvis dreje sig om research, vinkling af historien, interviewteknik, interviewtyper; og for fiktionsprogrammernes vedkommende f.eks. om arbejdet med dramaturgi, valg af locations og karakterer. Eleverne skal altså være bevidste om, at der er tale om forskellige måder at planlægge på, når det gælder produktion af hhv. fakta og fiktion. - Eleverne skal kunne redegøre for forholdet mellem produktionens form og indhold, formidlingssituationen og målgruppe. Eleverne skal lære, hvordan man mest hensigtsmæssigt kan tilrettelægge og udføre arbejdet med at producere film og tv. Herigennem skal de blive i stand til at se, hvordan man kan optimere resultatet ved at prioritere rigtigt i de forskellige faser af arbejdet. - Eleverne skal kunne forholde sig analytisk til produktionsprocessen og deres egen produktion. Dette indebærer, at eleverne skal kunne betragte deres medieproduktion med den analytiske distance, der sætter dem i stand til at påpege svagheder og styrker, samt komme med forslag til ændringer og forbedringer. 2.1 Kernestof - Mediefagets kernestof er filmsprogets terminologi Elevens beherskelse af filmsprogets virkemidler gælder for både det teoretiske og det praktiske arbejde. - Mediefagets kernestof er forskellige dramaturgiske modeller og fortælleforhold
7 Eleven skal bl.a. kende grundlæggende dramatiske strukturer som berettermodellen, tretaktsmodellen og bølgemodellen og de vigtigste karakterfunktioner og disses anvendelse. Eleven skal i forbindelse med det praktiske arbejde kunne fremstille synopsis, manuskript og storyboard. - Mediefagets kernestof er forskellige analysemetoder Eleven skal kunne forklare en films - eller en tv-produktions tilhørsforhold til en bestemt genre og undergenre og skal kunne indplacere den i en historisk og produktionsmæssig sammenhæng. - Mediefagets kernestof er karakteristika ved fakta, fiktion og blandinger mellem disse former samt centrale genrer og programtyper Eleven skal kunne redegøre for grundlæggende træk ved fakta- og fiktionshistorier og blandingsformer, samt de overenskomster og kontrakter med modtagerne der eksisterer, både på tv og film.. - Mediefagets kernestof er produktionsforhold på film og tv nationalt og internationalt Eleven skal kende til de forhold, der gør sig gældende for public service- og kommercielt tv, samt for filmproduktion. Eleven skal kende til de grundlæggende forhold for økonomi, organisering, produktion og distribution for både tv og film. - Mediefagets kernestof er grundlæggende træk af filmens og tv-mediets historie Eleven skal kende til filmens tekniske udvikling fra de første primitive forevisninger over stumfilmen, lydfilmens fremkomst, farvefilm og bredformater til digitalisering og computeranimation. Eleven skal også have viden om nogle af de vigtige bevægelser indenfor filmhistorie. Eleven skal kende til de store træk i tv s historie, både internationalt og i Danmark. - Mediefagets kernestof er produktionstilrettelæggelse, herunder synopsis, manuskript og storyboard I det praktiske arbejde skal eleven kunne udvikle en ide til en færdig produktion ved at bruge de dramaturgiske principper fra det teoretiske arbejde. Eleven skal kunne formulere en præmis, udarbejde en synopsis, vælge dramaturgi og virkemidler, udarbejde manuskript og storyboard samt styre optagelserne med en produktionsplan. Eleven skal kunne inddrage overvejelser omkring målgruppe og forevisningssituation i arbejdet med ideudviklingen. - Mediefagets kernestof er optageprincipper og optageteknik Eleven skal kunne beherske det optageudstyr, der er til rådighed og producere en billed- og lydside, der kommunikerer det ønskede budskab klart og præcist. - Mediefagets kernestof er kommunikationsforhold og formidling Endelig skal det færdige produkt vise, at eleven har arbejdet bevidst med målgruppen for produktionen og med den forevisningssituation, programmet skal vises i. 2.2 Supplerende stof
8 - Det supplerende stof i mediefaget skal perspektivere og uddybe kernestoffet og i det hele taget udvide den faglige horisont, så eleverne kan leve op til de faglige mål. Historiske, kulturelle, samfundsmæssige og genremæssige perspektiver skal inddrages i undervisningen Supplerende stof defineres som stof, der inddrager andre og/eller nye facetter af fagets genstandsområde. Stof der kan perspektivere og uddybe kernestoffet og udvide den faglige horisont, for eksempel i form af historiske, kulturelle, samfundsmæssige og genremæssige perspektiveringer. Supplerende stof er altså ikke sekundært stof, men en nødvendig uddybning af kernestoffet. Supplerende stof vil derfor have direkte tilknytning til de forløb, som indgår i den almindelige undervisning, og de forløb som tilrettelægges i samarbejde med andre fag i forskellige sammenhænge. Det er derfor umuligt at afgrænse bestemte stofområder som en del af det supplerende stof, fordi det vil omfatte en udvidelse og perspektivering af forløb og af fagligt samarbejde. Det kan derfor heller ikke på forhånd bestemmes, hvor stor en procentdel det supplerende stof skal udgøre af det samlede stofområde. Supplerende stof kan indgå både i forbindelse med den analytisk-teoretiske dimension af faget og den praktisk-produktionsmæssige. Se eksempler på emu en. 3. Tilrettelæggelse 3.1 Didaktiske principper - Det er et afgørende didaktisk princip i mediefaget at integrere den teoretisk-analytiske undervisning i den praktisk-produktionsmæssige og omvendt. Det er vigtigt, at undervisningen fra starten er organiseret således, at eleven oplever et samspil mellem fagets teoretisk-analytiske side og den praktisk-produktive side. Introduktionen til de filmsproglige virkemidler bør derfor organiseres som en vekselvirkning mellem praktiske øvelser og gennemsyn af udvalgte filmcitater, således at eleven ikke blot lærer terminologien, men også forstår hvorledes de enkelte virkemidler udføres i praksis, og hvorledes de virker. Elevens erkendelse og elevens muligheder for at bruge begreberne i både analyse og produktion ligger i, at de oplever den tætte sammenhæng. 3.2 Arbejdsformer - For at udvikle analytiske, kreative, kommunikative og sociale kompetencer hos eleverne anvendes forskellige undervisningsformer fra projektarbejde i grupper til klasseundervisning I det teoretisk-analytiske arbejde kan der i starten arbejdes med lærerstyret klasseundervisning kombineret med kortere, elevaktiverende undervisningsformer som individuelle små, skriftlige shot-to-shot analyser og mindre summegrupper. Efterhånden som eleverne kommer i besiddelse af de nødvendige analyseredskaber, kan en større del af analysearbejdet foregå som gruppearbejde af lidt længere varighed. Samtidig kan man efterhånden arbejde med længere citater, således at eleverne til sidst vil kunne forholde sig til samtlige aspekter af en analyse i relation til et afrundet værk.
9 Det vil også være naturligt at lade eleverne lave individuelle oplæg om eksempelvis en instruktør, et bestemt værk eller en genre og at lade dem søge efter supplerende materiale på nettet. På samme måde bør læreren på egen hånd inddrage nettet i undervisningen. Det praktisk-produktionsmæssige arbejde organiseres som gruppearbejde i alle faser af produktionen. Eleverne skal udarbejde tre større produktioner, hvoraf én skal være en faktaproduktion, én skal være en fiktionsproduktion, mens der frit kan vælges frit mellem fakta og fiktion i den tredje produktion. Desuden kan der eventuelt udarbejdes yderligere én eller flere mindre produktioner. Under planlægningen af produktionerne kan en del af researchen foregå via internettet og fremstillingen af synopsis og eventuelt (dele af et) manuskript udarbejdes på pc og gemmes på internettet, så materialet er tilgængeligt både på skolen og hjemme. Alle optagelser foregår så vidt muligt med digitalt udstyr og lægges ind på en harddisk, hvorefter redigeringen foregår digitalt. I forbindelse med fagets skriftlige dimension lægges der vægt på, at arbejdet med at skrive synopsis og manuskript startes tidligt i forløbet, så udvikling og progression træder tydeligt frem. Også arbejdet med analyse og fortolkning bør have en skriftlig dimension, som bl.a. kan styrkes og udvikles i samarbejde med andre fag. 3.3 It - It har en central placering i faget, både i forbindelse med den teoretiske og den praktiske dimension. I det teoretisk-analytiske arbejde anvendes it til informationssøgning, præsentation og formidling af fagligt stof. I produktionsforløbet benyttes it til tekstbehandling og informationssøgning i præproduktionen og til digital redigering i postproduktionen I forbindelse med de teoretisk-analytiske forløb skal eleverne have kendskab til de vigtigste relevante websider for faget på internettet. Websiderne kan forsyne eleverne med materiale til de valgte undervisningsforløb og til opgaver, som de skal løse på egen hånd. I forbindelse med mediefagets praktiske dimension kan it benyttes til tekstbehandling og til informationssøgning i præproduktionsfasen. 3.4 Samspil med andre fag - Mediefaget er omfattet af de generelle krav om samspil mellem fagene og indgår i almen studieforberedelse ifølge de bestemmelser, som gælder for dette forløb Mediefaget har en karakter, som gør, at faget naturligt rækker ind over flere andre fags kerneområder, og der vil derfor være mange sammenhænge, hvor mediefag kan indgå i et samspil mellem flere fag. Medieområdet er en del af fagene dansk og samfundsfag og til dels også historie, ligesom hovedsprogene skal arbejde med området. Også de naturvidenskabelige fag har grænseflader til medieområdet, og i hvert fald kommunikeres de fleste resultater ud til offentligheden via medierne, så det har betydning, hvordan denne formidling foregår. Jf. også vejledningens metodeafsnit. 4. Evaluering 4.1 Løbende evaluering.
10 - De faglige mål er grundlaget for den løbende evaluering af elevernes standpunkt og undervisningen Den løbende evaluering i det teoretiske arbejde kan have form af mindre tests til konkrete områder af læringen, f.eks. det filmsproglige begrebsapparat. Som udgangspunkt for løbende evaluering kan eleven også foretage næranalyse eller en shot-toshot-analyse af et filmcitat. Endelig vil der være den interne evaluering i form af de samtaler, som finder sted mellem elev og lærer, når der er behov, f.eks. i forbindelse med en fælles evaluering når et forløb er blevet afsluttet. I forbindelse med det praktiske arbejde er det oplagt, at elev og arbejdsgruppe sammen med læreren gennemgår det materiale, som eleven og arbejdsgruppen fremstiller. I forbindelse med eksamensproduktionen bør lærerens evaluering ikke foregribe bedømmelsen til eksamen. Uanset formen er målet med den løbende evaluering, at eleven sammen med læreren får sat fokus på de områder, der styrker læringsprocessen. 4.2 Prøveform Der afholdes en mundtlig prøve, som består af to dele: - En prøve i gruppens/eksaminandens eksamensproduktion, jf. pkt En prøve i det teoretisk-analytiske stof. En prøve i gruppens/eksaminandens eksamensproduktion, jf. pkt. 3.2 Grundlaget for den første del af prøven er gruppens eksamensproduktion, samt et oplæg fra gruppen og en efterfølgende diskussion af produktionen. Eksaminanderne skal holde et indledende oplæg på max 7 minutter pr. eksaminand, dog således at oplæggene tilsammen ikke overskrider halvdelen af gruppens eksaminationstid. Oplægget forberedes hjemmefra. Dette oplæg skal danne baggrund for en efterfølgende diskussion af produktionen. Den resterende del af den praktiskproduktionsmæssige prøve forløber som en samtale mellem eksaminator, censor og gruppen. Gruppens medieproduktion bør være på maksimalt 10 minutter. Til gruppeeksamen er der afsat 15 minutter pr. elev. Gruppeeksamen kan dog maksimalt vare 60 minutter. Det anbefales blandt andet derfor, at grupperne ikke er for store. Det er et krav, at eksaminanderne på forhånd har forberedt et oplæg om et eller et par centrale aspekter af produktionen. Forberedelse af oplæggene kan foregå individuelt og kan med fordel koordineres i gruppen. Centrale elementer i produktionen kan være: idé og karakterudvikling, instruktionsovervejelser, optageprincipper, redigeringsprincipper, målgruppe- og formidlingsovervejelser og generelt bevidsthed om, hvad der er lykkedes ved produktionen, og hvad der kunne have været bedre. Et centralt vurderingsparameter i forhold til gruppens eksamensproduktion er en vurdering af, om forholdet mellem formål, indhold, udformning, varighed og målgruppe fungerer tilfredsstillende. Det er vigtigt, at eksaminanden ikke blot forholder sig beskrivende, men også forklarende til de valg, der er foretaget i forbindelse med arbejdet med produktionen.
11 En prøve i det teoretisk-analytiske stof. Prøven i det teoretisk-analytiske stof bygger på de film og tv-forløb, der er gennemgået i undervisningen, og det samme skal være tilfældet med prøvecitaterne. Spørgsmålene skal afspejle de gennemgåede forløb. Eksaminator laver et antal spørgsmål, således at der altid vil være mindst 4 citater/spørgsmål at vælge imellem for eksaminanden, og således at det enkelte spørgsmål kun må anvendes 3 gange. Alle spørgsmål skal ligge fremme fra første prøvedag. Eksamenscitatets længde må højst være på 7 minutter. Citatet skal ledsages af et ark indeholdende de nødvendige credits samt eventuelle vejledende spørgsmål. Ved citater fra større medieproduktioner kan det desuden være nødvendigt at give et kort resumé. Det er afgørende, at citatet er valgt og udformet på en måde, så eksaminanden kan drage paralleller til film eller tv-produktioner, der er blevet gennemgået i undervisningen, ligesom eksaminanden skal kunne perspektivere til det materiale, der er blevet læst i tilknytning til undervisningsforløbene. Eksaminanden skal desuden kunne perspektivere til de undervisningsmæssige sammenhænge, hvor fagets enkeltfaglighed er blevet overskredet og nye aspekter er inddraget. Det kan være i forbindelse med studieretningssamarbejde eller i sammenhæng med AT-projekter. Forberedelsestiden på 60 minutter til den teoretisk-analytiske del af eksamen betyder at der er større mulighed for fordybelse og perspektivering i denne del af prøven. Der gives én karakter for den samlede præstation. Den teoretisk-analytiske og den praktiskproduktionsmæssige del, herunder samtalen om gruppens medieproduktion, vægtes ligeligt. I prøvens praktisk-produktionsmæssige del skal hovedvægten lægges på eksaminandens medieproduktion. Der gives karakter efter 7-trins skalaen, hvor den vejledende beskrivelse af centrale karakterer kan ses på Bedømmelseskriterier - Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som er angivet i 2.1 Ved bedømmelsen af eksaminandens medieproduktion indgår følgende kriterier: Produktionens præmis og budskab skal fremgå tydeligt og produktionen skal kommunikere sit budskab utvetydigt til den målgruppe og den forevisningssituation som den er produceret til. Produktionens ide skal være gennemarbejdet og med den nødvendige research, således at indholdet virker helstøbt og overbevisende. Produktionen skal fungere efter hensigten. Den skal optræde sammenhængende og med konsekvent brug af stilistiske virkemidler. Varigheden af både produktionen og af enkeltscener skal være hensigtsmæssig, således at tempo og fremdrift er afstemt efter produktionens præmis og formål, og tilskueren involveres efter hensigten.
12 Produktionen skal afspejle, at der er arbejdet med en dramaturgisk model. Valget af udtryksmidler, herunder redigering og lydside skal afspejle bevidsthed omkring arbejdet med produktionens struktur. Produktionen skal vise, at eksaminanden har arbejdet med omhu og sans for detaljer ved optagelse og redigering. Produktionen skal således have skarpe og velkomponerede billeder, der viser et bevidst arbejde med placering af kameraet, lys, farver, rum og bevægelse, samt en lydside hvor lydsiden står i et præcist forhold til billedsiden, og hvor der er arbejdet i detaljer med afstemningen af de enkelte lydspor i forhold til hinanden og med lydens niveau i forhold til billedet. Bilag: B-niveau eksamen mediefag (forslag til model) Forberedelse Eksamen Gruppeeksamen I (elev a,b,c,d) Gruppeeksamen II (elev e,f,g,h) Elev a Elev b Elev c Elev d Elev e Elev f Elev g Elev h Gruppeeksamen III (elev i) Elev i
Vejledning / Råd og vink Stx-bekendtgørelsen Mediefag B Ministeriet for Børn og Undervisning Kontor for Gymnasiale Uddannelser 2013
Vejledning / Råd og vink Stx-bekendtgørelsen Mediefag B Ministeriet for Børn og Undervisning Kontor for Gymnasiale Uddannelser 2013 Mediefag B Stx Vejledning / Råd og vink Ministeriet for Børn og Undervisning,
Læs mereVejledning / Råd og vink. Stx-bekendtgørelsen
Vejledning / Råd og vink Stx-bekendtgørelsen Mediefag C Ministeriet for Børn og Undervisning Kontor for gymnasiale uddannelser 2012 1 Mediefag C Stx Vejledning / Råd og vink Ministeriet for Børn og Undervisning,
Læs mereFILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING
FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt
Læs mereVejledning / Råd og vink Stx-bekendtgørelsen Mediefag C Ministeriet for Børn og Undervisning Kontor for Gymnasiale Uddannelser 2013
Vejledning / Råd og vink Stx-bekendtgørelsen Mediefag C Ministeriet for Børn og Undervisning Kontor for Gymnasiale Uddannelser 2013 Mediefag C Stx Vejledning / Råd og vink Ministeriet for Børn og Undervisning,
Læs mereVejledning / Råd og vink HF-bekendtgørelsen Mediefag C
Vejledning / Råd og vink HF-bekendtgørelsen Mediefag C Undervisningsministeriet Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 1 Mediefag C HF Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser
Læs mereMediefag B. 1. Fagets rolle
Mediefag B 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kommunikativ og kulturel sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang
Læs mereVejledning til mediefag B.
Vejledning til mediefag B. 1. Fagets Rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kommunikativ og kulturel sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig
Læs mereEleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv.
Mediefag C 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kulturel og kommunikativ sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang
Læs mereUndervisningsvejledning for Mediefag C
Undervisningsvejledning for Mediefag C 1. Fagets Rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kulturel og kommunikativ sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Start august 2015, afslut juni 2016 Institution Tønder Handelsskole, Martin Hammerichsvej 3, DK - 6270 Tønder
Læs mereBilledkunst B stx, juni 2010
Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener
Læs mereSanna Lund (1.G) Kasper Kristensen (1.G) Kirsti Jakobsen (2.G)
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2016-juni 2019 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Det Blå Gymnasium, Tønder HHX Mediefag
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2015 - Juni 2018 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Det Blå Gymnasium, Tønder HHX Mediefag
Læs mereElevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.
Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger
Læs mereMediefag B Stx Undervisningsvejledning Juli 2008
Mediefag B Stx Undervisningsvejledning Juli 2008 Vejledningen indeholder uddybende og forklarende kommentarer til læreplanens enkelte punkter samt en række paradigmatiske eksempler på undervisningsforløb.
Læs mereStudieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014
Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende
Læs mereEleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.
International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse
Læs merea) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,
Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,
Læs mereTysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle
Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,
Læs mereOpdateret maj Læseplan for valgfaget filmkundskab
Læseplan for valgfaget filmkundskab Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Filmproduktion 4 Filmanalyse 6 Indledning Faget filmkundskab som valgfag er etårigt og kan placeres i 7., 8.
Læs merePsykologi B valgfag, juni 2010
Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.
Læs merePsykologi B valgfag, juni 2010
Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne
Læs merea. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,
Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter
Læs mereHistorie B - hf-enkeltfag, april 2011
Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers
Læs mereArktisk teknologi C. 1. Fagets rolle
Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og
Læs mereKulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål
Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange
Læs mereEleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.
Psykologi C 1. Fagets rolle Psykologi handler om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt under givne livsomstændigheder. Den videnskabelige psykologi bruger
Læs mereEngelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen
avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,
Læs mereSamfundsfag, niveau G
avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk
Læs mereInternational økonomi A hhx, juni 2010
Bilag 16 International økonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt,
Læs mereGrønlandsk som begynder- og andetsprog A
Grønlandsk som begynder- og andetsprog A - 2018 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et litteraturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Termin Efterår 2016 Forår 2017 Institution Gymnasiet HTX Skjern Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Mediefag C Niels-Arne Hansen HTX215 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Læs mereTysk begyndersprog A hhx, juni 2010
Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.
Læs mereLæreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019
Læreplan Naturfag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Naturfag indeholder elementer fra fysik, kemi, biologi, naturgeografi og matematik. Der arbejdes både teoretisk og praktisk med teknologi, sundhed,
Læs mereBilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål
Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det
Læs mereWorkshop om Analyserende artikler. Digitale opgaver Forsøg med skriftlig dansk hf
Workshop om Analyserende artikler Digitale opgaver Forsøg med skriftlig dansk hf Program Om analyserende opgaver med digitale tekster Eksempel på digital tekst Gruppearbejde: a) Analyse af digitalt eksempel
Læs mereGrønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle
Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.
Læs mereMediefag C - Hf Undervisningsvejledning Oktober 2007
Mediefag C - Hf Undervisningsvejledning Oktober 2007 Vejledningen indeholder uddybende og forklarende kommentarer til læreplanens enkelt punkter samt en række paradigmatiske eksempler på undervisningsforløb.
Læs mereItaliensk A stx, juni 2010
Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og
Læs mereTysk begyndersprog A hhx, august 2017
Bilag 46 Tysk begyndersprog A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et videns- og kundskabsfag, et færdighedsfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige, betinger
Læs mereSkabelon for læreplan
Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges
Læs mereAlmen studieforberedelse stx, juni 2013
Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:
Læs mereEleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.
Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.
Læs mereSamfundsfag B stx, juni 2010
Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse
Læs mereGrønlandsk som modersmål A. 1. Fagets rolle
Grønlandsk som modersmål A 1. Fagets rolle Grønlandsk er et færdighedsfag, et kulturfag og et vidensfag, der beskæftiger sig med det sproglige og det tekstuelle. Fagets kerne er grønlandsk sprog og litteratur.
Læs mereHistorie B - hf-enkeltfag, april 2011
Fra Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hf-enkeltfagsbekendtgørelsen) Bilag 11 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet
Læs mereSamfundsfag B - stx, juni 2008
Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag
Læs mereLæreplan Identitet og medborgerskab
Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere
Læs merea) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,
Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der
Læs merePRØVEVEJLEDNING. Dansk Niveau F, E, D og C
PRØVEVEJLEDNING Dansk Niveau F, E, D og C Gældende for hold med start efter 1. januar 201 Indhold Mål... 3 Forudsætning for prøven... 3 Prøveform... 3 Prøvens tilrettelæggelse... 4 Eksaminationsgrundlag...
Læs mereEndelig skal eleverne kunne agere inden for idrætters forskellige etiske spilleregler og samarbejdsformer.
Idræt B 1. Fagets rolle Faget idræt tager udgangspunkt i den fysiske aktivitet og inddrager viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de humanistiske og samfundsvidenskabelige fagområder. Faget
Læs mereSpansk A stx, juni 2010
Spansk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale arbejdsområde
Læs mereForsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige
[Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder
Læs mereSamfundsfag B htx, juni 2010
Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.
Læs mereMediefag C Stx Undervisningsvejledning Juli 2008
Mediefag C Stx Undervisningsvejledning Juli 2008 Vejledningen indeholder uddybende og forklarende kommentarer til læreplanens enkelte punkter samt en række paradigmatiske eksempler på undervisningsforløb.
Læs mereTysk fortsættersprog A stx, juni 2010
Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget
Læs mereFaglig udvikling i praksis (FIP) Psykologi Februar 2018
Faglig udvikling i praksis (FIP) Psykologi Februar 2018 Eksamen og eksamensspørgsmål Jette Hannibal, fagkonsulent Side 1 Eksamen generelt Undervisningsbeskrivelsen dokumenterer eksaminationsgrundlaget!
Læs mereLæreplan Teknologiforståelse. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019
Læreplan Teknologiforståelse 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Teknologiforståelse er et almendannende og studieforberedende it-fag med fokus på det undersøgende og skabende. Det behandler og udfolder
Læs merePrøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013
Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Grundfaget dansk Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder,
Læs mereBilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål
Bilag 7 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau D 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger
Læs mereReligion C. 1. Fagets rolle
Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.
Læs mereStk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.
10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder
Læs mereKinesisk A valgfag, juni 2010
Bilag 23 Kinesisk A valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kinesisk er et færdigheds-, videns- og kulturfag. Dets genstandsområde er det kinesiske standardsprog (putonghua), som det tales
Læs mereOpdateret maj Læseplan for valgfaget medier
Læseplan for valgfaget medier Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Medieproduktion 4 Medieanalyse 6 Indledning Faget medier som valgfag er etårigt og kan vælges i 7./8./9. klasse.
Læs mereArt-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus
Art-Performance Indholdsfortegnelse Kort om faget Identitet og formål Undervisningsmål Faglig progression og samspil mellem fagene Kernefaglighed og samspil Prøveformer/eksamen Kort om faget Faget Art-Peformance
Læs mereLæseplan for valgfaget medier
Læseplan for valgfaget medier Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Medieproduktion 4 Medieanalyse 6 Indledning Faget medier som valgfag er etårigt og kan vælges i 7./8./9. klasse.
Læs mereEngelsk A stx, juni 2010
Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.
Læs mereKlare MÅL. Dansk D/C
Klare MÅL Dansk D/C Fagets Mål Dansk har fire kerneområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling For hvert område er der mål som skal opnås Målene på C-niveau er indsat med kursiv Kommunikation:
Læs mereForsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014
Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt
Læs mereImplementering af Matematikkommissionens anbefalinger på hhx. Screeningstest Mindstekrav Prøveformer Projekt eksamen Pensum reduktion på niveau B
Implementering af Matematikkommissionens anbefalinger på hhx Screeningstest Mindstekrav Prøveformer Projekt eksamen Pensum reduktion på niveau B Screening En del af det faglige stof, der skal behandles
Læs mereRetorik FIP Fagkonsulent Sune Weile
Retorik FIP Fagkonsulent Sune Weile Lov om gymnasiale uddannelser Generelt Særlige fokusområder ( 29): Håndtere valg og overgange i uddannelsessystemet i et studie- og karriereperspektiv og personligt
Læs mereAfsætning A hhx, juni 2010
Bilag 7 Afsætning A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Afsætning er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om strategi, købsadfærd, markedsanalyse, markedskommunikation og afsætningsledelse.
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs mereNaturvidenskab, niveau G
avu-bekendtgørelsen, august 2009 Naturvidenskab G-FED Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det
Læs mereLæseplan for valgfaget filmkundskab
Læseplan for valgfaget filmkundskab Indledning Valgfaget filmkundskab er etårigt og kan placeres på 7., 8. eller 9. klassetrin. Eleven kan efter eget ønske vælge valgfaget på flere årgange, hvorved undervisningen
Læs mereOrganisation C. 1. Fagets rolle
Organisation C 1. Fagets rolle Organisation omfatter viden om organisatoriske strukturer og processer, herunder ledelse i organisationer. Faget giver viden om ledelsens og de ansattes muligheder for at
Læs mereNaturvidenskab, niveau G
Forsøgslæreplan 2017 Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det tilbyder et fagsprog, der gør det
Læs mereVirksomhedsøkonomi A hhx, august 2017
Bilag 49 Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden og kundskaber om virksomhedens økonomiske forhold
Læs mereNakskov Gymnasium og HF Orientering om KS-eksamen 2018/19
Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS-eksamen 2018/19 Mandag den 26. november, kl.11.50 12.30, i auditoriet: Skolen informerer 2hf om KS-eksamen, og eleverne får udleveret denne skrivelse. KS-eksamen
Læs mereAfsætning A hhx, august 2017
Bilag 22 Afsætning A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Afsætning er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden, kundskaber og kompetencer inden for økonomi, sociologi og psykologi.
Læs mereFransk begyndersprog A hhx, juni 2010
Bilag 13 Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det franske sprog, dels som
Læs mereEleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge.
Fysik B 1. Fagets rolle Faget fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser og forklaringer af fænomener i natur og teknik, som eleverne møder i deres hverdag. Faget giver samtidig
Læs mereFaglig udvikling i praksis
Faglig udvikling i praksis Læreplaner for filosofi i høring forår 2017 Indsæt note og kildehenvisning via Sidehoved og sidefod Side 1 Program & praktisk 10.00-10.45: Gennemgang af læreplansændringerne
Læs mereEvaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport
Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport 2016 Evaluering af studieområdet på htx 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt
Læs mereInternational økonomi A hhx, august 2017
Bilag 37 International økonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler viden, kundskaber og færdigheder om den samfundsøkonomiske
Læs mere3.1 Læringsmål Eleverne skal overordnet kunne skabe og forstå konkrete sceniske udtryk og spil.
Dramatik C 1. Fagets rolle Dramatik beskæftiger sig med at skabe og forstå kunstneriske strukturer som spil og iscenesættelse og forstå de hensigter og intentioner, som ligger til grund. I faget arbejdes
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2014/2015 Institution VUC Hvidovre-Amager Uddannelse HF 2 Fag og niveau Lærer(e) Hold Mediefag niveau C Simon
Læs mereHistorie C GIF. Vejledning/Råd og vink. Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010
Historie C GIF Vejledning/Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene
Læs mereAT på Aalborg Katedralskole 2013-14
AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Efterår 2011 Institution Htx Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Htx Mediefag C Anna Fenger-Grøn
Læs mereBedømmelseskriterier
Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU
Læs mereEngelsk Valgfag på Social- og Sundhedshjælperuddannelsen
Engelsk Valgfag på Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Niveauer og vejledende varighed Niveau F: 2,0 uger Niveau E: 2,0 uger Niveau D: 2,0 uger Niveau C: 2,0 uger 1. Identitet og formål 1.1. Identitet
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2017-juni 2018 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Tønder Handelsskole EUX Mediefag
Læs mereForsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014
Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger
Læs mereMusik B stx, juni 2010
Musik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Musikfaget forener en teoretisk-videnskabelig, en kunstnerisk og en performativ tilgang til musik som en global og almenmenneskelig udtryksform.
Læs mereLæreplansændringer matematik høringsversion ikke endelig. FIP 30. marts 2017
Læreplansændringer matematik høringsversion ikke endelig 2013 2017 FIP 30. marts 2017 Hvilke væsentlige forskelle? Justering af kernestof mm Ændring af prøveformer Disposition: 1. Hurtig præsentation af
Læs mereLæreplan Engelsk. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019
Læreplan Engelsk 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et kommunikationsfag, som giver viden, færdigheder og kompetencer inden for sprog, kultur og samfundsforhold. På en praksisrettet og procesorienteret
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Aug 2016 - Jun 2017 Institution HANSENBERG Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HTX Mediefag C Torsten B. Fix
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2013 Institution VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Mediefag C Klaus Brandt Petersen X12
Læs mereIdræt B valgfag, juni 2010
Bilag 15 Idræt B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Det centrale i faget idræt er den fysiske aktivitet, som understøttes af viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de
Læs mere