Projektering 2. udgave

Transkript

1 Tagpapbranchens Oplysningsråd Skodsborgvej 48A, 2830 Virum, Tlf , Fax TOR-anvisning 22: Projektering af tage med tagpap og tagfolie Projektering af tage med tagpap og tagfolie TOR-anvisning Projektering 2. udgave af tage med tagpap og tagfolie Tagpapbranchens Oplysningsråd 2. udgave, august 2001 Anvisning 22

2 Indhold 0. Indledning 1. Konstruktioner og tagdækningstyper 2. Bærende underlag 3. Fastgørelse af tagdækning og tagisolering 4. Afvanding 5. Varmeisolering 6. Brand 7. Bygningsfysiske forhold 8. Tagprodukter 9. Tagdetaljer 10. Kvalitetssikring 11. Drift og vedligehold 12. Ansvarsforhold 13. Standardbeskrivelse 14. Litteratur 15. Stikordsregister TOR har til formål at udbrede kendskabet til den rette anvendelse og opbygning af tagkonstruktioner, hvortil der anvendes tagpap, membranbaner eller folier. TOR har endvidere til formål, at værne om og udbygge branchens omdømme, gennem saglig oplysning om miljømæssige, samfundsmæssige og forbrugermæssige forhold med relation til branchen. Redaktion og udarbejdelse: Civiling. Tommy Bunch-Nielsen Tilrettelæggelse: Dart Reklameproduktion ApS Copyright Tagpapbranchens Oplysningsråd Skodsborgvej 48A 1 DK-2830 Virum Tlf.: [email protected] 2. udgave, august 2001 Oplag eksemplarer 1

3 Indholdsfortegnelse 0. Indledning Konstruktioner og tagdækningstyper Det kolde tag Det varme tag Tagterrasser Grønne tage Parkeringsdæk Eternittage Undertage Kældervægge Gulve Tagdækningstyper Bærende underlag Generelle krav til underlaget Underlag for tagisolering i varme tage Tagdækningsunderlag Fastgørelse af tagdækning og tagisolering Sikkerhedssystem Vindsug generelt Fastsættelse af fastgørelsesmidlers regningsmæssige styrke Sømning Ballast Dimensionering Eksempler på dimensionering Afvanding Krav til fald og tagafvanding Tagfald Opbygning af fald UV-afløb Tagdetaljer Varmeisolering Krav til varmeisolering Varmeisoleringsmaterialer U-værdier Omvendte tage og duo-tage Kileskåret isolering Ovenlys Brand Overflader Isoleringsmaterialer Kolde tage Delvis varme træbaserede tage Varme tage Brandmodstand Stålpladetages brandforhold Ovenlys

4 6.9 Udførelse Bygningsfysiske forhold Generelt Fugtbetingede forhold Fugt i materialer Sommerkondens Pumpevirkning Hvilke tagopbygninger kan anvendes? Fugt- og temperaturbetingede bevægelser i underlag Forbedring af fugtforhold Rumklimaklasser Kolde tage Udvendig merisolering - kolde tage Udvendig merisolering - varme tage Overtryksventilation Tagprodukter Tagpap Tagpap af oxyderet bitumen Tagpap af SBS-bitumen Special tagpapper Tagfolie Tagdetaljer Generelt Overlægsbredder Dampspærre Tagtilbehør Krav til inddækningshøjder Typiske detaljer for tagpaptage Tagfolier Kvalitetssikring Checklister Indhold i kontrolplan Drift og vedligehold Tagvedligehold Drift Vedligehold Levetider Levetidsomkostninger Ansvarsforhold Ansvars grundlag Garantier Forsikringsforhold Aftalegrundlag Standardbeskrivelse Varme tage Kolde tage Litteratur Stikordsregister

5 LÆSEVEJLEDNING Denne anvisning henvender sig først og fremmest til de projekterende arkitekter og ingeniører, men store dele af anvisningen indeholder også informationer, som er relevante for leverandører og entreprenører. Desuden vil bygherren naturligt også være interesseret i kvaliteten af taget, drift og vedligehold samt ansvarsforhold. I nedenstående skema er der angivet en orienterende læsevejledning, som udpeger de kapitler, der er mest relevante for de enkelte parter i byggeriet. Kapitel Arkitekt Ingeniør Leverandør Entreprenør Bygherre 1. Konstruktioner og tagdækningstyper 2. Bærende underlag 3. Fastgørelse 4. Afvanding 5. Varmeisolering 6. Brand 7. Bygningsfysik 8. Tagprodukter 9. Tagdetaljer 10. Kvalitetssikring 11. Drift og vedligehold 12. Ansvarsforhold 13. Standardbeskrivelse Bør læses grundigt Bør gennemlæses/skimmes Prioriteringen af kapitlerne kan naturligvis variere efter det aktuelle projekt og den aktuelle projekteringsorganisation. 4

6 Indledning (0) Denne TOR-anvisning er en fornyelse og opsamling af stof fra TOR-anvisning 14, 16, 18 og 19, idet alt om projektering af tagpaptage er samlet i denne anvisning. Anvisningen behandler alle former for nye tagpaptage og renovering af eksisterende tagpaptage. Anvisningen dækker både tage med lille hældning og tage med større hældning. Som noget nyt er også undertage af bitumenbaserede produkter, tætning af kældervægge med flydende bitumenmembraner og bitumenbaserede banemembraner medtaget i anvisningen. Anvisningen omhandler projektering af tagpaptage m.v. og skal ses i sammenhæng med TOR-anvisning 23, der omhandler udførelse samt TOR-anvisning 24, der indeholder specifikationer for opbygning af bitumenbaserede membraner til tage og kunststoffolier m.v. Afsnit 3, Fastgørelse af tagdækning og tagisolering er udarbejdet i samarbejde med SKAFOR. Gældende TOR-anvisninger TOR 20 Renovering af tagpaptage. April TOR 21 Renovering af eternittage med tagpap. April TOR 22 Projektering. 2. udgave august TOR 23 Udførelse. Udkommer ultimo TOR 24 Specifikationer. Juni TOR 25 Tagpap og arkitektur Afsnit 11 indeholder et helt nyt princip for beregning af levetiden for tage med tagdækning af tagpap og tagfolie, baseret på levetidsfaktorer, der afhænger af: Valg af materiale og antal lag Udførelse af tagdækningsarbejdet Projektet for taget og tagdetaljerne Tagets hældning Underlaget for tagdækningen Drift og vedligehold af taget Trafik på taget Generelt er levetiden af tagpaptage øget meget væsentligt siden TOR s oprettelse i

7 Konstruktioner og tagdækningstyper (1) Tagkonstruktioner opdeles normalt i 3 hovedgrupper, ud fra deres fugttekniske funktion: Kolde tage Varme tage Omvendte tage Fugt- og temperaturvariationer i tagdækningsunderlaget betyder, at underlaget bevæger sig, og dette skal der tages hensyn til ved valg af tagdækning. Delvis varme tage er omtalt under varme tage. Disse begreber vil blive anvendt som hovedopdeling i det følgende, suppleret med 2 specialtilfælde, nemlig undertage og renovering af eternittage. DET KOLDE TAG (1.1) Ved et koldt tag forstås en tagkonstruktion, hvor en del af den bærende konstruktion udgør tagdækningsunderlaget, som dermed følger udetemperaturens variationer. Fig : Hanebåndsspærtag Ude Tagdækning Fig : Gitterspærtag. Tagkonstruktion Fig : Koldt tag. Da den yderste del af konstruktionen er kold om vinteren er der altid en vis risiko for kondens i tagkonstruktioner opbygget efter det kolde tags princip. Fig : Bjælkespærtag med tosidigt fald. 6

8 DET VARME TAG (1.2) Ved et varmt tag forstås en tagkonstruktion, hvor hele varmeisoleringen er placeret på ydersiden af tagkonstruktionen. Retvendte, varme tage (1.2.1) Fig : Bjælkespærtag med ensidigt fald. Kolde tage er næsten altid udført med træbaserede materialer. Kolde tage kan udføres både som ventilerede og som uventilerede konstruktioner. De ventilerede konstruktioner er de mest almindelige i form af f.eks. gitterspærtage, hanebåndsspærtage m.v. Efter særlige fugttekniske vurderinger kan kolde tage også udføres uventilerede f.eks. i form af tagkassetter. Dette kræver normalt anvendelse af en drænende dampspærre (Hygrodiode), for at kunne fjerne eventuel byggefugt m.v. En stolekonstruktion oven på et betondæk er også en form for koldt tag. Tagdækning Tagisolering Eventuel dampspærre Betondæk støbt på stedet Fig : Varmt tag. Det varme tag stiller store krav til isoleringen, som skal være hård og trædefast samt udgøre et stabilt underlag for tagdækningen. Den bærende konstruktion i varme tage kan udføres af beton, letbeton, stål eller træ. Rem Spær Tagdækning på krydsfiner eller brædder Tagdækning Tagisolering Eventuel dampspærre Dæk af betonelementer Stol Isolering Betondæk Fig : Varmt tag udført på underlag af betonelementer. Fig : Stolekonstruktion. 7

9 Tagdækning Tagisolering Dampspærre Ståldæk Fig : Varmt tag udført med profilerede stålplader. Tagdækning Tagisolering Dampspærre Tagkonstruktion Fig : Varmt tag udført på underlag af træbaserede dæk. Delvis varme tage (1.2.2) Ved renovering af kolde tage anvendes ofte udvendig merisolering og herved opstår et delvis varmt tag, idet en del af isoleringen ligger nede i konstruktionen. Delvis varme tage kan også anvendes til nye tage, idet f.eks. tagelementer på forhånd kan forsynes med udvendig isolering. Ny tagdækning Udvendig isolering Gl. tagdækning Oprindelig tagkonstruktion Fig : Delvis varmt tag - udvendig merisolering. Omvendte tage (1.2.3) I omvendte tage ligger isoleringen oven på tagdækningen, som herved kommer til at ligge beskyttet. Til gengæld stilles der store krav til isoleringens vejrbestandighed og modstand overfor vandoptagelse. Fig : Omvendt tag. Stenlag på fiberdug Tagisolering Tagdækning Betondæk Den bærende konstruktion i omvendte tage er normalt beton. Isoleringen afdækkes og forankres med en ballast af sten eller fliser. Tagtypen anvendes til tagterrasser, parkeringsdæk, taghaver m.v. Isoleringen i omvendte tage udføres af ekstruderet polystyren, XPS, som har den fornødne modstandsdygtighed overfor vandoptagelse og trykstyrke. 8

10 Duo-tage (1.2.4) I nogle tilfælde er det hensigtsmæssigt at placere en del af isoleringen under tagdækningen, f.eks. for at opbygge fald på tagdækningen. Hermed kommer tagdækningen til at ligge midt i isoleringen og tagtypen kaldes et duo-tag. Betonfliser på flisefødder Tagdækning Tagisolering Dampspærre Betondæk Fig : Duo-tag. Stenlag på fiberdug Tagisolering Tagdækning Kileskåret isolering Betondæk Fig : Tagterrasse opbygget som varmt tag med betonfliser på flisefødder. Træriste på opklodsninger Tagdækning Tagisolering Dampspærre Duo-taget har stort set samme anvendelsesmuligheder som det omvendte tag. Isoleringen under membranen kan være celleglas, ekspanderet polystyren, EPS eller ekstruderet polystyren, XPS. TAGTERRASSER (1.3) Tagterrasser kan opbygges som varmt tag, som omvendt tag eller som duo-tag. Tagterrasser opbygget som et almindeligt varmt tag skal have en gangflade, der er friholdt af tagdækningen ved opklodsning, for at undgå at belægningen fryser fast i tagdækningen, eller der skal udlægges et glidelag af fiberdug og PE-folie som underlag for fliser lagt i grus. Betondæk Fig : Tagterrasse opbygget som varmt tag med træriste som gangflade. Tagisoleringen skal have en stor trykstyrke, hvorfor der ikke kan anvendes almindelig tagisolering, som i varme tage uden belastning. Der skal i stedet anvendes celleglas, EPS eller XPS. Trykfordelende plader af mineraluld er ofte for bløde til at danne underlag for terrassebeløgninger og bør undgås. Tagterrasser kan også opbygges som omvendte tage eller duo-tage. Her ligger tagdækningen beskyttet under isoleringen og det er muligt at anvende betonfliser lagt i grus som gangflade. 9

11 Betonfliser Gruslag på fiberdug Tagisolering Tagdækning Betondæk Fig : Tagterrasse opbygget som omvendt tag med fliser lagt i grus. Tagterrasser opbygget som omvendte tage kan også udføres med betonfliser på flisefødder. Dette kræver anvendelse af en isolering med stor trykstyrke, f.eks. som XPS. Opbygning af tagterrasser er nærmere beskrevet i BYG - ERFA - blad GRØNNE TAGE (1.4) Grønne tage opdeles normalt i 3 hovedgrupper: Intensive grønne tage med bevoksning i haveform. Ekstensive grønne tage med bevoksning, der kan tåle udtørring. Græstørvstage. Intensive grønne tage (1.4.1) Opbygning af grønne tage med intensiv bevoksning kan udføres som omvendte tage eller duo-tage. Der skal tages en række hensyn til dræning, vandtilbageholdelse m.v., for at opnå et velfungerende grønt tag. Opbygningen bliver derfor kompliceret. Vækstlag Fiberdug Drænlag Fiberdug Ekstruderet polystyren 2 eller 3 lags bitumenmembran Betondæk Fig : Opbygning af et intensivt grønt tag efter det omvendte tags princip. For at holde på vandingsvandet i tørre perioder kan der anvendes en sekundær membran i opbygningen. Hvis grønne tage med intensiv bevoksning opbygges som retvendte tage, skal membranen beskyttes effektivt med f.eks. en profileret plade af PE. Vækstlag Fiberdug Drænlag Prof. plade af PE Bitumenmembran Tagisolering Betondæk Fig : Intensivt grønt tag opbygget som retvendt varmt tag. Ekstensive grønne tage (1.4.2) Hvis der ønskes et grønt tag uden gangtrafik og med lav bevoksning af f.eks. sukkolentplanter, kan der anvendes en simplere opbygning, som ekstensivt grønt tag. 10

12 Vækstlag Profileret plade af polyethylen Bitumenmembran Tagisolering Betondæk Vækstlag Profileret plade af polyethylen Bitumenmembran Brædder Ventilation Tagisolering Dampspærre Indvendig beklædning Fig : Opbygning af et ekstensivt grønt tag. De ekstensive grønne tage kan opbygges med et jordlag på kun mm. Der findes derudover en række specielle produkter og opbygninger, som kan anvendes til ekstensive grønne tage. Opbygning af grønne tage er nærmere beskrevet i BYG - ERFA - blad Græstørvstage(1.4.3) Græstørvstage anvendes blandt andet på sommerhuse, hvor taget har en hældning på Græstørvstage opbygges ofte på træbaserede underlag, som vist på figur Det er vigtigt, at tagkonstruktionen dimensioneres til at bære lasten fra et vådt græstørvstag. Fig : Græstørvstage. PARKERINGSDÆK (1.5) Parkeringsdæk opbygges normalt som omvendte tage, hvis der er tale om isolerede dæk eller med membran direkte på betondæk, hvis der er tale om uisolerede dæk. Kørebanebelægninger kan være belægningssten lagt i grus, pladsstøbt beton eller grusasfaltbeton. Da der er tale om store belastninger skal der foretages en dimensionering af både belægning og isolering for optagelse af hjulbelastninger og bremsekræfter. Isolerede dæk bør normalt begrænses til biler med op til 3500 kg totalvægt. Belægningssten Læggegrus Stabilgrus Fiberdug Ekstruderet polystyren 2 eller 3 lags bitumenmembran Betondæk Fig : P-dæk med belægningssten udført som omvendt tag. 11

13 Belægningssten Læggegrus Stabilgrus Fiberdug Ekstruderet polystyren Bitumenmembran Celleglas Betondæk Fig : P-dæk udført som duotag, med celleglas som underisolering. Belægningssten skal lægges i ca. 50 mm læggegrus og med et trykfordelende lag af stabilgrus eller cementstabiliseret grus. Ved større P-dæk bør udføres særlige foranstaltninger til optagelse af bremsekraft. Uisolerede P-dæk kan opbygges som vejbroer med en bromembran og en asfaltbelægning eller en betonbelægning. Asfaltbelægning Bromembran Afretningslag Betondæk Fig : Uisoleret P-dæk med bromembran og asfaltbelægning. Opbygning af parkeringsdæk er nærmere beskrevet i BYG - ERFA - blad ETERNITTAGE (1.6) Tagpap er velegnet til renovering af eternittage - både eternitskifer og bølgeeternit. Tagdækning Eternitskifre Tagspær Tagfod Loftisolering Dampspærre Loftsbeklædning Fig : Renovering af eternitskifertag. På eternitskifer kan tagpapdækningen normalt udlægges direkte på de afrensede skiferplader, eller der kan udlægges et nyt underlag af tagkrydsfiner eller tagisolering, hvis eternitpladerne er nedbrudte eller ujævne. Tagdækning Tagisolering Bølgeeternit Tagspær Tagfod Loftisolering Dampspærre Loftsbeklædning Fig : Renovering af bølgeeternittag. På bølgeeternit skal der altid udlægges et nyt underlag af tagkrydsfiner eller tagisolering som underlag for tagdækningen. Hvis ventilationen under eternitpladerne bibeholdes vil taget efter renovering fortsat fungere som koldt tag. Hvis tykkelsen af den udvendige isolering øges og ventilationen lukkes, kan eternittaget ændres til delvis varmt tag. 12

14 Loftsbeklædning Tagdækning Tagisolering Bølgeeternit Loftkonstruktion Dampspærre Fig : Skråtag med bølgeeternit ændret til delvist varmt tag. For yderligere oplysninger henvises til TOR-anvisning 21, hvor renovering af eternittage er behandlet indgående. UNDERTAGE (1.7) Tagpap på underlag af krydsfiner, OSBplader eller brædder er et fortrinligt undertag, hvis erfaringsgrundlag og anvendelse går helt tilbage til århundredeskiftet. med afstandslister inddækket under en kappe af tagpap. Løsningen med overliggende afstandslister kan anvendes ned til en taghældning på 15 o. Er taghældningen mindre, skal der anvendes inddækkede lister. For åbne vingetegl bør der anvendes inddækkede lister under 25 taghældning.tagpap kan også anvendes som selvbærende undertagsbaner, der udlægges på tværs eller parallelt med spærene. Undertage af tagpap på brædder eller krydsfiner/osb skal ventileres, da der er tale om et diffusionstæt undertag. Tegl på lægter Afstandsliste inddækket Brædder/krydsfiner/OSB 3 Tagspær Tagpapundertage anvendes blandt andet ved renovering af fredede bygninger med tegltage og til tegltage med lav hældning. Tagpap på underlag af krydsfiner, OSBplader eller brædder kan udføres med afstandslister over tagpapunderlaget eller Fig : Undertag af tagpap med inddækning over afstandslisterne. Tegl på lægter Afstandsliste Tagpap Brædder/krydsfiner/OSB 3 Tagspær Fig : Underlag af tagpap med afstandslister over tagpapdækning. 13

15 Tegl på lægter Afstandsliste Undertag Tagspær Tagpap på krydsfiner eller OSB-plader kan anvendes som underlag for zinktage. Undertaget har til formål, at afvande eventuel indtrængende slagregn samt kondensvand fra zinkpladernes bagside. Der anvendes normalt en underpap, der er svejst eller klæbet til underlaget. Fig : Undertagsbaner udlagt parallelt med spær. Tegl på lægter Afstandsliste Undertag Overlæg med clips Tagspær Fig : Undertagsbaner udlagt med overlæg på tværs af spærene. Falset zinktag Undertag af tagpap Brædder/krydsfiner Tagspær Fig : Tagpap som underlag for zinktag. 14

16 KÆLDERVÆGGE(1.8) Vandtætning af kældervægge udført af pladsstøbt beton, blokke af beton eller letklinkerbeton med bitumenbaserede produkter kan udføres enten som en fugtisolering eller som en membranisolering. Fugtisoleringens vandtætning består af grunding med en asfaltgrunder og påstrygning af 2 lag fiberholdig, koldtflydende asfalt. Denne fugtisolering anvendes, hvor der ikke forekommer vandtryk på væggen. GULVE(1.9) Kældergulve (1.9.1) Der kan også i særlige tilfælde anvendes vandtætte membraner i kældergulve. Afretningslag Membran Betongulv Fig : Kældergulv med membran. Asfaltgrunder Koldtflydende asfalt Betonvæg Fig : Fugtisolering af kældervæg. Membranisoleringen består af grunding med asfaltgrunder og påklæbning af et eller 2 lag bitumen-plader, eventuelt efterfulgt af en beskyttelsesplade af profileret polyethylen. Membranisolering skal anvendes, hvis der kan forekomme vandtryk på væggen. Hvis der kan forekomme vandtryk under kældergulvet, skal membranen forankres til sikring mod opskydning. Terrændæk (1.9.2) Til sikring mod optrængning af radon til bygningen fra undergrunden, skal terrændæk gøres lufttætte og dette kan udføres med en bitumenmembran, der samtidig kan fungere som en effektiv fugtspærre i gulvet. Membranen skal samles ved klæbning /svejsning til murpappen i ydervæggene. Klæbet overlæg som forbinder murpap og fugtspærre Fugtspærre af bitumenmembran Asfaltgrunder Bitumenmembran Betonvæg Fig : Membranisolering af kældervæg. Fig : Terrændæk med bitumenmembran som fugt- og radonspærre. 15

17 TAGDÆKNINGSTYPER (1.10) I det følgende vises de normalt forekommende tagdækningstyper. Specifikationerne for de forskellige tagdækningstyper afhænger blandt andet af underlag og taghældning. Der henvises til TOR-anvisning 24, hvor de konkrete specifikationer er angivet. Ovenpå underpappen udlægges en overpap, der kan være klæbet eller svejst til underpappen. Både overpap og underpap udlægges med et overlæg på mm. Overpap og underpap udlægges normalt parallelt i tagets foldretning og med forskudte overlæg. 1-lags glat tagpapdækning (1.10.1) 1-lags tagpapdækning udføres med 1 lag overpap, der fastgøres til underlaget ved klæbning, svejsning, sømning eller mekanisk fastgørelse. Metoden afhænger af underlaget. Svejst overlæg i underpap Overpap Underpap Overpappen udlægges med overlæg på mm, afhængig af fald, fastgørelsesmetode og tagpaptype. Svejst overlæg Mekanisk fastgørelse Overpap Fig : 2-lags plan tagpapdækning. 1-lags foliedækninger (1.10.3) Tagdækninger af armeret plastfolie anvendes normalt mekanisk fastgjort til underlaget. Tagfolien udlægges løst og fastgøres til underlaget i overlæggene. Tagfolier af gummi fastholdes ofte med ballast af sten eller fliser. Folien udlægges løst og beskyttes af en fiberdug, inden der udlægges ballast. Fig : 1-lags plan tagpapdækning. 1-lags tagpapdækning kan kun anvendes til tagflader med en vis hældning. Svejst overlæg Mekanisk fastgørelse Tagfolie 2-lags glat tagpapdækning (1.10.2) Tagdækningen består af en underpap, der kan være fastgjort ved klæbning, svejsning, sømning eller fastgjort mekanisk afhængig af underlaget. Fig : 1-lags tagfoliedækning mekanisk fastgjort til underlaget. 16

18 Der findes derudover en række specialløsninger, som ikke vil blive omtalt her. Beskyttelsesmembran 1 eller 2 lag bitumenmembran Beton eller celleglas Fiberdug Tagfolie Ballast af sten Ballast af fliser Fig : 1 eller 2 lags bitumenmembran, beskyttet af beskyttelsesmembran. Fig : 1-lags tagfoliedækning fastholdt med ballast. Membraner (1.10.4) Hvor tagpapdækningen skal overdækkes af: Flisebelægning Taghave P-dæk m.v. anvendes en membranisolering. Listedækning (1.10.5) En listedækning udføres normalt som en 2-lags tagpapdækning. Trekantlister af mineraluld, træ eller stål monteres ovenpå underpappen. Der findes 2 udformninger af listedækning. I den mest gængse udførelse påsvejses en kappe over listerne og overpappen udlægges ovenpå kapperne mellem listerne. Membranisoleringen består normalt af 2 lag bitumenmembraner, der er udlagt på underlag af beton eller evt. celleglas. Normalt fuldklæbes begge lag. Afhængig af anvendelse beskyttes membranen af en beskyttelsesmembran eller tilsvarende. Overlæg Kappe Overpap Underpap Fig : Listedækning med underliggende kappe. 17

19 En smukkere udførelse kan opnås ved at montere overpappen først og føre den op på siderne af listerne. Herefter dækkes listerne af kapper. En variation af listedækningen er et skarpkantet metalprofil, som vist i figur Underpappens fastgørelse til underlaget afhænger af underlaget og er nærmere beskrevet i afsnit 3. Overlæg Kappe Overpap Underpap Metalprofil Overpap Underpap Fig : Listedækning med overliggende kappe. Fig : Listedækning med skarpkantet metalprofil. Fig : Listedækning, her med underliggende kappe. 18

20 Shingelsdækning (1.10.6) Shingels er faconstykker af overpap, som anvendes til at give tagpapdækningen et udseende, der minder om et skifertag. Shingels fastsømmes i bagkanten, mens underpappens fastgørelse afhænger af underlaget. Shingelsdækning udføres som en 2-lags tagpapdækning, bestående af en underpap og et lag shingels, som vist på nedenstående figur. Fig : Shingelsdækning. 19

21 Pladedækning (1.10.7) Hvis der ønskes en vandret markering i tagfladen kan anvendes en pladedækning, hvor underlaget for tagdækningen af brædder eller krydsfiner udlægges sammen med tagdækning, som vist på figur og / 100 cm Fig : Snit i pladedækning. Fig : Pladedækning. 20

22 Plankedækning (1.10.8) Plankedækning giver en vandret markering i tagfladen ved hjælp af specielle træplanker, der indbygges i tagdækningen, som vist på figur og / 100 cm Fig : Snit i plankedækning. Fig : Plankedækning. Metaldækning (1.10.9) Tagpapdækninger med overflade af en metalbelægning opbygges ved hjælp af en overpap, som i stedet for skiferbelægning er forsynet med en metalfolie af kobber eller aluminium. Metaldækninger kan udføres som plane tagdækninger eller med en stående fals, der minder om falsede zinktage. Metaldækninger opbygges som 2- eller 3- lags tagpapdækninger med 1 eller 2 lag underpap og et lag metaloverpap. Metaldækninger kan også udføres som listedækninger. 21

23 Fig : Falset metaltagdækning. Farvede tagdækninger ( ) Farven af en tagpapdækning bestemmes af skiferbelægningen på overpappens overflade. Skiferstenene fås i en række standardfarver, men der kan også fremstilles i specialfarver ved blanding af forskellige slags skifre. De mest almindeligt anvendte farver er sort og grå. Built-up-tagdækning ( ) Tidligere, det vil sige op til 60 erne, blev mange tagpapdækninger udført som builtup-tagdækninger, som bestod af flere lag tagpap beskyttet af en dækasfalt og et stenlag. Built-up-tagdækninger med stenlag kan fortsat anvendes, hvis der af arkitektoniske årsager ønskes et stenbelagt tag. Built-up-dækninger udføres nu med 2 lag underpap, en dækbitumen og et stenlag. Alternativt anvendes en almindelig 2-lags tagpapdækning af underpap og overpap med stenene udlagt direkte på overpappen. Tagdækningen skal fastgøres til underlaget efter de normale regler, idet stenlaget ofte vil være for tyndt til at udgøre en egentlig ballast. Der anvendes normalt sten af størrelsen 16/32 mm. Stenlag Dækbitumen 2 lag underpap Underlag Fig : Built-up tagdækning. 22

24 Bærende underlag (2) Underlaget for tagopbygningen og underlaget direkte under tagdækningen har afgørende betydning for taget og tagdækningens levetid og funktion. I varme tage er underlaget for tagdækningen tagisoleringen, og tagkonstruktionen er underlag for tagisoleringen. Tagdækning Tagdækningsunderlag Isolering Evt. dampspærre Tagkonstruktion Fig : Definition af tagdækningsunderlag og tagkonstruktion i varmt tag. I kolde tage er underlaget for tagdækningen krydsfiner, OSB-plader eller brædder. Samtidig er underlaget en del af tagkonstruktionen. Tagdækning Tagdækningsunderlag Isolering Dampspærre Fig : Definition af tagdækningsunderlag i et koldt tag. Der må derfor i varme tage stilles krav til både tagkonstruktionen og tagdækningsunderlaget. For parkeringsdæk, tagterrasser, taghaver og uisolerede tage kan underlaget for tagdækningen også være betondækkets overflade eller et afretningslag. Generelle krav til underlaget (2.0.) Kravene til underlaget for tagdækning og tagisolering opstilles for at opnå den tiltænkte afvanding af taget, samt for at opnå et plant og stabilt underlag for tagdækningen. Der stilles krav til følgende egenskaber: Stivhed/nedbøjning og differensnedbøjning Vinkeldrejning ved vederlag Spring i overfladen Ujævnheder i overfladen Planhed af overfladen. Derudover stilles der ofte krav om, at tagdækningen og/eller tagisoleringen skal kunne fastgøres mekanisk til underlaget, som derfor skal sikre en forsvarlig fastgørelsesmulighed. Krav til tagunderlagets fugt- og varmetekniske egenskaber samt dimensionsstabilitet er behandlet i afsnit 7. Taghældningen skal være mindst 1:40 eller 2,5% (25 mm pr. m eller 1,5 ). Den anførte taghældning er nedre basismål og der kan tolereres en negativ afvigelse på 5 mm pr. meter, svarende til en i praksis minimal acceptabel hældning på 1:50. 23

25 For at få en effektiv taghældning på 1:40 er det nødvendigt, at tage hensyn til nedbøjningen af tagkonstruktionen. Ved slappe tagkonstruktioner kan det være nødvendigt, at øge taghældningen for at modvirke indflydelse fra nedbøjningen. I afsnit 4 gennemgås, hvorledes den resulterende taghældning kan beregnes, når der tages hensyn til konstruktionens nedbøjning. For egenvægt alene skal konstruktionens nedbøjninger begrænses, således at den resulterende taghældning over understøtningerne er større end 1:50. Dette medfører ved en taghældning på 1:40 et stivhedskrav for egenvægt på: u/l < 1/640 Træbaserede konstruktioner med brædder, krydsfiner eller OSB-plader Eksisterende tage med tagpapdækning Hvis isoleringen udføres kileskåret kan underkonstruktionen udføres med plan overside ellers skal den udføres med et fald på mindst 1:40. Betonelementer (2.1.1) Fald Betonelementer skal udlægges med det foreskrevne fald. Tolerancen på faldet er -5 mm pr. m, målt med en 2,4 m retskede. 2.4 m 1.0 m For egenvægt + sne må der ikke optræde bagfald på taget. Dette medfører ved en taghældning på 1:40 et stivhedskrav for egenvægt + sne på: u/l < 1/128 Min. 25 mm 1.0 m vaterpas i vage Retskede 2.4 m I praksis må det anbefales, at operere med et nedbøjningskriterie for snelast på: u/l 1/350 Dette giver tilstrækkeligt små differensnedbøjninger i konstruktionen og begrænsede vinkeldrejninger ved vederlagene til at sikre et stabilt underlag. Fig : Eksempel på kontrol af fald 1:40 med 2,4 m retskede. Planhed Overfladen skal være plan og jævn. Der må ikke forekomme lunker med dybde større end 10 mm. Der må ikke forekomme grater eller grøfter med større højde/dybde end 10 mm. UNDERLAG FOR TAGISOLERING I VARME TAGE (2.1) I varme tage kan underlaget for tagisoleringen bestå af: Beton- og letklinkerbetonelementer Beton støbt på stedet Profilerede stål- eller aluminiumsplader 24

26 2.4 m Retskede 2.4 m Max 5 mm Nedbøjninger for egenvægt Den maksimale nedbøjning på langs af faldet må højst være 10 mm, målt med retskede over 2,4 m. Den maksimale nedbøjning på tværs af faldet må højst være 5 mm, målt med retskede over 2,4 m. Betonelement Fig : Eksempel på kontrol af nedbøjning på tværs af faldet. Spring Der må ikke forekomme store spring mellem naboelementer. Det maksimalt tilladelige spring parallelt med faldet er 10 mm for spændvidder op til 6,0 m. Ved store spændvidder kan accepteres større spring, se tabel Det maksimalt tilladelige spring på tværs af faldet er 10 mm. Kravet gælder også 2,4 m på hver side af skotrender. Spændvidde Max. tilladelig spring mellem 2 naboelementer [m] [mm] Tabel : Maksimalt tilladelige spring parallelt med faldet. De angivne tal svarer til normal praksis hos betonelementleverandører. Springene i betondækket medfører spring i tagdækningen og dermed en kvalitetsforringelse. Hvis dette ikke kan accepteres må der foretages en opretning med overbeton eller tilpasset isolering. Differensnedbøjning Elementerne skal enten være samlet, således at de er låst til hinanden eller de skal være så stive, at differensnedbøjninger for halvdelen af den karakteristiske snelast maksimalt er 5 mm. Betontykkelse Betontykkelsen bør generelt ikke være mindre end 50 mm, hvis der skal anvendes mekaniske fastgørelser. Dette indebærer, at der langs tagets kanter i en bræmme på 300 mm altid skal være mindst 50 mm betontykkelse, for at kunne udføre kantfastgørelser. Dette gælder for både klæbede og mekanisk fastgjorte løsninger. Betonplader, der er tyndere end 50 mm, skal forsynes med fortykkelser på mindst 50 mm i et mønster, der muliggør fastgørelse i række med afstand på max. 900 mm og med beslagafstand på max. 300 mm. Der kan dog være tilfælde, hvor dette ikke er tilstrækkeligt. Dampspærre Hvis der skal udlægges dampspærre på betonoverfladen, stilles der skærpede krav til planhed m.v.. Se afsnit Beton støbt på stedet (2.1.2) Fald Betonoverfladen skal udlægges med det foreskrevne fald. Tolerancen på faldet er -5 mm pr. m målt med en 2,4 m retskede. 25

27 Planhed Overfladen skal være plan og jævn. Der må ikke forekomme lunker med dybde større end 10 mm og grater eller grøfter med større højde/dybde end 10 mm. Nedbøjninger Den maksimale nedbøjning på langs af faldet må højst være 10 mm, målt med retskede over 2,4 m og den maksimale nedbøjning på tværs af faldet må højst være 5 mm, målt med retskede over 2,4 m. Betontykkelse Betontykkelsen må ikke være mindre end 100 mm. Dampspærre Hvis der skal udlægges dampspærre på betonoverfladen stilles skærpede krav. Se under Profilerede stål- og aluminiumsplader (2.1.3) Fald De profilerede plader skal udlægges med det foreskrevne fald. Tolerancen på faldet er -5 mm pr. m målt med en 2,4 m retskede. Planhed De profilerede plader skal være så stive og have så stor godstykkelse, at der ikke opstår buler, som følge af arbejdsfærdsel på taget under montage- og tagdækningsarbejdet. Spring Pladerne skal ved såvel endesamlinger som sidesamlinger være samlet med skruer eller nitter, således at der ikke opstår spring på mere end 5 mm mellem pladedelene. Nedbøjninger Pladernes nedbøjning for snelast bør ikke overstige u/l = 1/350 Det bemærkes, at dette er en skærpelse i forhold til kravene i DS 446, Tyndpladekonstruktioner. Differensnedbøjninger Pladerne skal være samlet med skruer eller nitter, således at differensnedbøjninger mellem naboplader undgås. Pladetykkelser og profilform De profilerede pladers tykkelse må ikke være mindre end 0,70 mm ved stålkvalitet 520 MN/m 2 og tagopbygningens fastgørelse skal dimensioneres under hensyntagen til pladetykkelsen. Profileringen skal udføres således, at tagisoleringens vederlag udgør min. 30% af overfladen. Tagisoleringens tykkelse skal fastlægges ud fra afstanden mellem profiltoppene, vederlagsbredderne samt isoleringens styrke og stivhed. Der henvises til leverandørens anvisninger. Gennemføringer Pladerne skal forstærkes omkring gennemføringer for ovenlys, ventilationskanaler med videre, således at der ikke fås nedbøjninger, der er større end på den øvrige del af taget. Træbaserede konstruktioner med overside af brædder, krydsfiner eller OSB-plader (2.1.4) Generelt Krydsfiner- og OSB-plader skal være godkendt som tagpapunderlag. Bræddeunderlag skal udføres som angivet i afsnit

28 Fald Underlaget skal udlægges med det foreskrevne fald. Tolerancen på faldet er -5 mm pr. m målt med en 2,4 m retskede. Planhed Overfladen skal være jævn og plan. Spring Der må ikke forekomme store spring mellem pladedele eller elementkanter. Det maksimalt tilladelige spring er 5 mm mellem elementkanter og pladedele. Nedbøjning Trækonstruktioner eller tagelementer skal dimensioneres således, at nedbøjning for karakteristisk snelast ikke overstiger u/l = 1/350 Differensnedbøjninger Elementerne og konstruktionerne skal enten være samlet, således at de er låst til hinanden eller de skal være så stive, at differensnedbøjninger for halvdelen af den karakteristiske snelast maksimalt udgør 5 mm. Materialetykkelse/understøtningsafstande Materialernes tykkelse skal være afpasset efter understøtningsafstandene i henhold til pladernes godkendelse og bræddespændvidden. Se nærmere i afsnit 2.2. Dampspærre Hvis der skal udlægges dampspærre på træoverfladen, stilles skærpede krav til planhed m.v. Se under afsnit 2.2. udgør den gamle tagpapdækning underlag for isoleringen. For at undgå lunker i den nye tagflade og for at opnå et plant og stabilt underlag for tagdækningen, skal der stilles krav til underlaget. Kan kravene ikke opfyldes, skal tagfladen rettes op. Fald Underlagets faldforhold skal, eventuelt i kombination med ny tagisolering, sikre, at der opnås det foreskrevne fald. Planhed Overfladen skal være plan og jævn. Der må ikke forekomme lunker med dybde større end 10 mm og grater eller grøfter med større højde/dybde end 10 mm. Spring Der må ikke forekomme store spring i overfladen. Det maksimalt tilladelige spring på tværs af faldet er 10 mm. Kravet gælder også 2,4 m på hver side af skotrender. Nedbøjninger Den maksimale nedbøjning på langs af faldet må højst være 10 mm pr. m, målt med 2,4 m retskede og den maksimale nedbøjning på tværs af faldet må højst være 5 mm, målt med 2,4 m retskede. Underlaget Underlaget for den gamle tagopbygning skal give mulighed for mekanisk fastgørelse af den nye tagopbygning eller have tilstrækkelig delamineringsstyrke til, at der kan anvendes klæbning. Eksisterende tage med tagpapdækning (2.1.5) Generelt I forbindelse med udvendig merisolering og renovering af eksisterende tagpaptage 27

29 TAGDÆKNINGSUNDERLAG (2.2) Det direkte underlag for tagdækning kan bestå af: Brædder Krydsfiner OSB-plader Tagisolering Beton Eksisterende tagpapdækning Eternitskifer Brædder (2.2.1) Generelt Brædder skal være af fyr eller gran og forsynet med fer og not. Kvaliteten skal være udskud eller bedre. Der må ikke anvendes brædde-bredder over 115 mm. Fald Brædderne skal udlægges med det foreskrevne fald. Tolerancen på faldet er -5 mm pr. m, målt med 2,4 m retskede. Planhed og oplægning Bræddeoverfladen skal være plan og jævn. Brædderne skal være fri for løse knaster, revner og vankanter i oversiden. Mindre vankanter må forekomme på korte strækninger, dog højst svarende til 1,5% af en leverance. Flyverstød kan højst anvendes i hver 3. brædt, inden for samme fag og kun hvis der anvendes reducerede spændvidder, som angivet i tabel Det må dog anbefales, at undgå flyverstød. Fugt Fugtindholdet i brædderne må højst være 20% ved oplægningen. Ved oplægningen skal der tages hensyn til fugtudvidelserne af brædderne i henhold til nedenstående tabel. Træfugt i brædder Fugeafstand mellem ved oplægning brædder [mm] 10% 2 15% 1 Tabel : Orienterende fugeafstand mellem brædder. Styrke og Stivhed For at opnå tilstrækkelig styrke og stivhed skal de i tabel angivne spændvidder for fyr- og granbrædder overholdes. Fastgørelse Brædderne skal sømmes til underlaget med søm, der er korrosionsbeskyttede, svarende til varmtforzinkede søm. Der sømmes med mindst 1 søm pr. brædt pr. understøtning. Sømdimensioner fremgår af tabel Tilsvarende kamsøm eller rillede søm kan anvendes. Sømdimensionerne er ikke i alle tilfælde tilstrækkelige til at optage vindsuget på taget. For én-etages huse vil det dog være tilstrækkeligt, hvis der langs sider og gavle sømmes med to søm pr. brædt pr. understøtning. For højere huse og huse med særlig udsat beliggenhed, må den nødvendige fastgørelse eftervises for den enkelte byggesag. Eftervisning kan ske efter DS 410 og DS

30 Materiale Type Tykkelse* Spændvidde Reduceret [mm] c-c [mm] spændvidde ved flyverstød c-c [mm] Fyr og gran Rupløjede Rupløjede Rupløjede Rupløjede * Tykkelserne er nominelle mål, dvs. mål efter rupløjning. Tabel : Spændvidde for bræddeunderlag af fyr eller gran for tagpap. Kvaliteten af brædderne skal være udskud eller bedre. Bræddetyk kelse [mm] Søm 2,8 x 65 3,1 x 80 Tabel : Sømdimensioner afhængig af bræddetykkelse. Krydsfiner (2.2.2) Generelt Krydsfiner som underlag for tagpapdækning skal være MK-godkendt og mærket i overensstemmelse med godkendelserne. Fald Krydsfinerpladerne skal udlægges med det foreskrevne fald. Tolerancen på faldet er -5 mm pr. m, målt med 2,4 m retskede. Planhed og oplægning Krydsfineroverfladen skal være plan og jævn. Krydsfinerpladerne skal være forsynet med fer og not på alle ikke-understøttede sider i henhold til godkendelsen. Pladerne må kun stødes over understøtninger og skal lægges i forbandt. Der må ikke optræde spring på mere end 5 mm mellem 2 naboplader. Pladerne skal lægges med yderfinerens fiberretning på tværs af understøtningerne. Fugt Fugtindholdet i krydsfineren må højst være 18% ved oplægningen. Fugeafstande Krydsfiner skal ved oplægning på byggepladsen oplægges med fugeafstande som angivet i tabel Træfugt [%] [mm] Fugeafstand 12 2 Tabel : Fugeafstand mellem krydsfinerplader. Der accepteres fugeafstande på op til 5 mm. For tagelementer accepteres i elementsamlinger fugeafstande mellem krydsfinerpladerne på op til 10 mm, forudsat at der strimles eller tagdækkes med 2 lag tagpap over fugen. Styrke og stivhed Der gælder følgende maksimale spændvidder for et antal udvalgte MK-godkendte tagkrydsfinerer: 29

31 Land Krydsfinerkvaliteter Antal finerer Tykkelse Spændvidde c-c min. [mm] [mm] Canada Regular Sheathing DFP 4 12,5 600 eller CSP 5 15, , USA C-C, C-DX1) eller Rated Sheathing 32/16 c-c 4 12, /16 c-c 4 12, /20 c-c 4 15, /24 c-c 4 18, Sverige K-plywood P , , , , , Finland Grankrydsfiner III 5 12,0 600 eller IV 7 15, , ) Kvalitet C-DX er mindre bestandig overfor vand og fugt end de øvrige krydsfinerkvaliteter. Tabel : Krydsfinerunderlag for tagpap. Fastgørelse Krydsfinerpladerne skal sømmes til underlaget med kamsøm, der er korrosionsbeskyttede, svarende til varmforzinkede søm. Sømdimensioner og afstande fremgår af nedenstående tabel. Pladetykkelse [mm] Kamsøm: 2,6 x 45 3,0 x 55 Sømafstande i mm langs: Pladekant Mellemunderstøtning Tabel : Mindste kamsømdimensioner og største sømafstande for én-etages huse. De angivne sømdimensioner og sømafstande giver tilstrækkelig styrke mod moderat vindsug, dvs. tagarealer med et regningsmæssigt vindsug på op til 2,0 kn/m 2, jf. afsnit 3. I rand- og hørnezoner sømmes også mellemunderstøtningerne pr. 150 mm. Ved større regningsmæssige vindsug anbefales, at der gennemføres en beregning baseret på afsnit 3 samt Trænormen, DS 413. OSB-plader (2.2.3) Generelt OSB-plader som underlag for tagpap skal være MK-godkendte OSB/3- eller OSB/4- plader og mærket i overensstemmelse med godkendelserne. 30

32 Underlag af OSB-plader kan kun anvendes i kolde, ventilerede tage i fugtklasse IU og i varme tage. For yderligere information henvises til pladernes MK-godkendelser. Fugtklasse IU er defineret i DS413. Fald OSB-pladerne skal udlægges med det foreskrevne fald. Tolerancen på faldet er -5 mm pr. m, målt med 2,4 m retskede. Planhed og oplægning Overfladen skal være plan og jævn. Der må ikke optræde spring på mere end 5 mm mellem 2 naboplader. OSB-pladerne skal være forsynet med fer og not på alle ikkeunderstøttede sider i henhold til godkendelsen. Pladerne lægges i forbandt på tværs af understøtningerne og stødes forskudt over understøtningerne. Pladerne skal lægges med den mærkede side nedad, således at tagdækningen pålægges den ikke mærkede side. Pladerne skal lægges med de i tabel angivne fugeafstande. Fugt Da OSB-plader leveres fra fabrikken med et fugtindhold på 6-8% træfugt, skal pladerne inden oplægning akklimatiseres i 1-2 uger. Plader med et fugtindhold på 10-12% træfugt bør lægges med følgende fugeafstande: Ender Sider 2-3 mm 1-2 mm Tabel : Fugeafstande ved oplægning af OSB-plader med et fugtindhold på 10-12% træfugt. Styrke og stivhed De maksimale spændvidder for OSB-plader til tag fremgår af tabel Kvalitet Tykkelse Spændvidde, [mm] c-c [mm] OSB/ OSB/3 12,5 610 OSB/ OSB/ OSB/ OSB/ OSB/4 18 og Tabel : Maksimale spændvidder for OSB-plader til underlag for tagpap. Fastgørelse OSB-pladerne skal sømmes til underlaget med kamsøm, der er korrosionsbeskyttede, svarende til varmtforzinkede søm. Sømdimensioner og afstande fremgår af tabel Pladetykkelse mm mm Kamsøm 2,6 x 45 3,0 x 55 Sømafstande i mm langs: - Pladekant Mellemunder støtning Tabel : Mindste kamsømdimensioner og største sømafstande for én-etages huse. De angivne sømdimensioner og sømafstande giver tilstrækkelig styrke mod moderat vindsug, dvs. tagarealer med et regningsmæssigt vindsug på op til 2,0 kn/m 2, jf. afsnit 3. I rand- og hørnezoner sømmes også mellemunderstøtningerne pr. 150 mm. Ved større regningsmæssige vindsug anbefales, at der gennemføres en beregning baseret på afsnit 3 samt Trænormen, DS

33 Tagisolering (2.2.4) Styrke Tagisolering skal være hård og trædefast med en karakteristisk korttidstrykstyrke på mindst 20 kn/m 2, bestemt på basis af EN 826. Anvendes tagisolering til klæbet eller svejst tagpap, skal isoleringen være asfaltcoated og bør have en karakteristisk delamineringsstyrke på mindst 3 kn/m 2 efter fugt- og varmeældning i henhold til TOR-metode 7. Delamineringsstyrken bestemmes på basis af EN Tagisoleringen skal desuden kunne modstå punktlaster fra gangtrafik under udførelse og senere brug. Styrken for punktlast bestemmes ud fra EN Der er p.t. ikke formuleret et krav til styrke mod punktlast. Fald Tagisoleringen skal udlægges med det foreskrevne fald. Tolerancerne på faldet er -5 mm pr. m, målt med 2,4 m retskede. Planhed og udlægning Tagisoleringen skal udlægges således, at tagdækningsoverfladen bliver plan og jævn. Tagisoleringen skal skubbes helt sammen. Eventuelle fuger skal efterfyldes med mineraluld. Hvis tagisoleringen opbygges som en 2- lags isolering af EPS og en mineraluldsoverplade stilles særlige krav til tætte fuger, se afsnit 6.2. Det maksimalt tilladelige spring mellem to isoleringsplader er 10 mm på langs af faldet og 5 mm på tværs af faldet. Fugt Tagisoleringen skal være tør, og skadelig opfugtning på byggepladsen skal undgås. 32 Fastgørelse Tagisoleringen skal fastgøres i henhold til afsnit 3. Beton (2.2.5) Kravene til beton, som direkte underlag for tagdækning, er angivet i det følgende. Fald Betonoverfladen skal have det foreskrevne fald. Tolerancen på faldet er -5 mm pr. m, målt med 2,4 m retskede. Planhed Overfladen skal være jævn og plan. Der må ikke forekomme lunker med større dybde end 5 mm eller grater og grøfter med større højde/dybde end 5 mm. Fugt Betonoverfladen skal være tør, det vil sige den relative fugtighed, målt 30 mm nede i betonen, må ikke overstige 90% RF. Renhed Overfladen skal være ren og fri for støv. Overfladen støvbindes med asfaltgrunder, hvis tagpapdækningen skal klæbes/ svejses på. Eksisterende tagpapdækning (2.2.6) Kravene til en eksisterende tagpapdækning, som underlag for en ny tagpapdækning, er anført i det følgende. Planhed Tagpapdækningen skal være plan og jævn. Der må ikke forekomme folder og buler, der har større højde end 10 mm. Delamineringsstyrke Hvis den nye tagdækning skal klæbes eller svejses på, skal det sikres, at underlaget har tilstrækkelig delamineringsstyrke til at modstå vindsugkræfterne. Se også afsnit 3.

34 Mekanisk fastgørelse Hvis der anvendes mekanisk fastgjort tagpapdækning, skal underlaget have tilstrækkelig styrke til at optagelse af kræfterne fra de mekaniske fastgørelser. Se også afsnit 3. Fugt Underlaget skal være tørt. Dampbuler skal skæres op og klæbes ned. Renhed Tagpapdækningen skal være ren samt fri for mos- og algevækst. Eternitskifer (2.2.7) Kravene til eternitskifer, som underlag for tagpapdækning, er angivet nedenfor. Planhed Skiferpladerne skal ligge plant, og der må ikke forekomme niveauforskelle i overfladen, større end 10 mm. Renhed Eternitskifrene skal være rene og fri for mos- og algevækst. Fugt Tagfoliens overflade skal være tør. Friskæring Tagfolien skal skæres fri ved alle tagkanter og gennemføringer, således at den kan bevæge sig. Mekanisk fastgørelse Den nye tagpapdækning fastgøres mekanisk og underlaget skal have tilstrækkelig styrke, til at modstå kræfterne fra de mekaniske fastgørelser. Se også afsnit 3. Renhed Tagfolien skal være ren og fri for mos- og algevækst. Inddækninger (2.2.9) Inddækninger udføres på underlag af: - Krydsfiner/OSB - Beton - Letbeton - Stål Det pointeres, at der kun må anvendes trykspulesystemer, der er godkendt af Arbejdstilsynet til formålet. Fugt Overfladen af eternitskifre skal være tør. Tagfolie (2.2.8) Kravene til eksisterende tagfoliedækninger som underlag for ny tagpap, fremgår af det følgende. Planhed Tagfoliedækningen skal være plan og jævn. Der må ikke forekomme folder, der har større højde end 10 mm. 33

35 Fastgørelse af tagdækning og tagisolering (3) SIKKERHEDSSYSTEM (3.1) Dette afsnit kan anvendes for vindbelastninger svarende til danske forhold, ekskl. Grønland og Færøerne. Indholdet af afsnittet er udarbejdet i samarbejde med Forsikring og Pension, som derfor anerkender de beskrevne dimensioneringsmetoder. Anvendelsesområde (3.1.1.) Anvisningen omfatter varme og kolde tage med tagdækning af tagpap, tagmembraner, tagduge og tagfolier. Dimensioneringen kan udføres for følgende typer af fastgørelser: Varm- og koldklæbning. Mekanisk fastgørelse af isolering og klæbning af tagdækning. Mekanisk fastgørelse af tagdækning og isolering. Sømning. Fastgørelse ved hjælp af ballast. Klæbning og mekanisk fastgørelse kan ikke kombineres i styrkemæssig henseende, med mindre der udføres en fuldskalaafprøvning. Langs tagets kanter skal klæbning dog suppleres med mekanisk fastgørelse. De styrketal, der er opgivet i dette afsnit, er fastsat på den sikre side og kan umiddelbart anvendes. En optimal dimensionering kan baseres på leverandørens oplysninger, eller på udtræksprøver foretaget på det aktuelle underlag. Til dette afsnit knytter sig en Vejledning 1 fra TOR, som nærmere redegør for forudsætninger og prøvningsmetoder. (Se afsnit 14) Sikkerhedssystem (3.1.2) Dimensionering af fastgørelser for tagisolering og tagdækning baseres på de sikkerhedsprincipper, der anvendes for andre konstruktioner. Sikkerheden defineres som partialkoefficienten, der påføres henholdsvis lasten og systemets styrke, som angivet på nedenstående figur. Regningsmæssig vindlast Partialkoefficienten på vindlasten, γf, er fastsat til 1.3 i henhold til DS 409. Karakteristisk styrke Den karakteristiske styrke for fastgørelsessystemet m k fastsættes som en 5% fraktil med et 75% konfidensinterval. Se også Vejledning 1 fra TOR. Last Regningsmæssig vindlast Q = γ Q d f System Regningsmæssig styrke mk m = d γ m k Dimensionering Q < d m d Q d : Regningsmæssig vindlast Q k : Karakteristisk vindlast γ f : Partialkoefficient på lasten m d : Regningsmæssig styrke m k : Karakteristisk styrke γ m : Partialkoefficient på styrken Fig : Sikkerhedssystem. 34

36 Regningsmæssig styrke Den regningsmæssige styrke beregnes ud fra den karakteristiske styrke med en partialkoefficient γm = 1.58, og er fastlagt på grundlag af DS 409 og det tilhørende annex. Partialkoefficienten på 1.58 kan fraviges, hvis det ud fra DS 409 kan påvises, at forholdene ikke svarer til de her gjorte forudsætninger. Se også Vejledning 1. Tagisolering Ved beregning af den regningsmæssige delamineringsstyrke for tagisolering, tages udgangspunkt i den karakteristiske styrke efter ældning, og der anvendes en partialkoefficient på γ m = 1.0. Se også Vejledning 1. Dimensioneringsprocedure (3.1.3) Ved dimensionering af fastgørelser for tagdækning og tagisolering kan anvendes følgende dimensioneringsprocedure: 1. Fastsættelse af den regningsmæssige vindlast på taget ud fra bygningsgeometri og omkringliggende terræn. 2. Fastsættelse af fastgørelses systemets regningsmæssige styrke. 3. Dimensionering af fastgørelse og udarbejdelse eller optegning af fastgørelsesplan. 4. Udarbejdelse af detaljer og beskrivelse af de udførelsesmæssige forhold samt kvalitetssikring. VINDSUG GENERELT (3.2) Regningsmæssigt vindsug (3.2.1) Den regningsmæssige vindlast bestemmes på grundlag af DS 410. DS 410 er udarbejdet med henblik på egentlige bærende konstruktioner, der kan fordele belastninger over et areal på flere m 2. Sekundære konstruktioner som beklædninger og tagdækninger kan dog også med rimelighed beregnes på grundlag af belastninger anført i DS 410, når der tages hensyn til den manglende evne til at fordele kræfterne og de deraf følgende højere lokale belastninger. Dette betyder, at der skal regnes med modificerede formfaktorer i forhold til DS 410, og at der skal tages hensyn til tagkantens udformning. Derudover skal der tages hensyn til det indre overtryk fra vindtryk på åbne porte m.v., hvis tagkonstruktionen ikke i sig selv er lufttæt. Det regningsmæssige vindsug pr. m 2 tagflade beregnes som: w d = γ q c, hvor f k γf er en partialkoefficienten for last på 1.3. q k er det karakteristiske hastighedstryk svarende til korttidsmiddelværdien i henhold til DS 410, afsnit 16. c er formfaktoren modificeret i forhold til DS 410, som beskrevet i næste afsnit. Det karakteristiske hastighedstryk (3.2.2) Det karakteristiske hastighedstryk fastsættes ud fra det omliggende terræn og bygningens højde. Det opdeles normalt i følgende 3 terrænklasser: Terrænklasse 0.01 (Ruhedsfaktor z 0 = 0,01 m) Glat terræn, f.eks. vandarealer og hedesletter uden læhegn. Terrænklasse 0.05 (Ruhedsfaktor z 0 = 0,05 m) Landbrugsland med læhegn, gårde med haver m.v. 35

37 Terrænklasse 0.3 (Ruhedsfaktor z 0 = 0,30 m) Bymæssig bebyggelse eller skov. Hvis terrænet omkring en bygning ikke er homogent, findes i DS 410 særlige beregningsregler for bestemmelse af hastighedstrykket. Bygningshøjden er dimensionsgivende og regnes fra laveste terrænkote til det højeste punkt på tagfladen, dvs. for sadeltage kippen og for pulttage og vandrette tage den højeste facade. Vindhastighed For homogent terræn bestemmes den karakteristiske vindhastighed, v, som: v = 27 k ln t z z 0 m / s, hvor z er bygningshøjden i m og skal regnes til mindst 4 m. z 0 er ruhedsfaktoren i m. k t er en konstant, der fastlægges ud fra terrænklassen. Terrænklasse Tabel : Konstanten, k t, for de 3 terrænklasser. Den således bestemte karakteristiske vindhastighed er en korttidsmiddelværdi over nogle få sekunder. Statistisk set svarer vindhastighed til en såkaldt "50 års vind", dvs. at middelantallet af overskridelser pr. år er 0,02. Hastighedstryk Det karakteristiske hastighedstryk, q k, beregnes ud fra formlen: k t 0,01 0,17 0,05 0,19 0,30 0,22 q k, hvor ρ er luftens densitet, der normalt regnes til 1,28 kg/m 3. Hastighedstrykket, som en funktion af terrænklasse og bygningshøjde, kan aflæses af følgende figur, som er hentet fra DS = 1 ρ 2 m z = bygningshøjden Korttidsmiddelværdier 0.2 v A 0.8 Formfaktorer (3.2.3) Formfaktoren afhænger af placeringen på taget, af tagformen og af udformningen af tagkanten. I mange landes vindnormer er formfaktoren også afhængig af belastningsarealet, således at formfaktoren er større for et lille areal end for et stort. Der er i det følgende valgt at anvende de sædvanlige formfaktorer i henhold til DS 410 annex C, men dog modificeret ved generelt at tage hensyn til de bevægelige felter med ekstra store formfaktorer. Derudover tages hensyn til kantudformningens indflydelse på formfaktoren ved dimensionering af fastgørelse på og umiddelbart bag tagkanten. B 1.0 C 1.2 A: z o= 0.30 m B: z o= 0.05 m C: z o= 0.01 m kn / m2 q = hastighedstryk Fig : Karakteristisk hastighedstryk som funktion af bygningshøjden for de 3 terrænklasser. 36

38 Flade tage For flade tage, dvs. tage med hældning mindre end eller lig 3 (1:20), anvendes følgende formfaktorer: Sadeltage For sadeltage med hældning mindre end 17 (1:3) gælder følgende formfaktorer: 1.5 h 1.5 h b b c = b 0.5 b c = -1.5 c = -1.0 c = -1.5 tg α 0.05 c = b 0.1 b Fig : Flade tage på høje bygninger: Højde 1/3 x bredde. c = h 1.5 h c= -2.5 c = -1.5 c = -1.0 c = -1.5 c= -2.5 c = -1.5 c= -2.5 tg α 0.3 c= h 0.3 h Fig : Flade tage på lave bygninger: højde < 1/3 x bredde. 1.5 h 1.5 h 0.1 b 0.1 b 0.3 h 0.3 h b c= -3.0 c = -1.5 c = -1.0 c = -1.5 c= -3.0 c = -1.5 c= h 0.3 h tg α 0.3 c = -1.5 Fig : Sadeltage. c= h: dog højst 0.1b 1.5h: dog højst 0.5b Pulttage Pulttage med hældning mindre end 3 (1:20) regnes som vandrette tage. For pulttag med hældning mellem 3 (1:20) og 22 (1:2,5) regnes med følgende simplificerede formfaktorer: b 0.5 b 0.5 b c = -4.0 c= -1.5 c = -4.0 Høj side c = -1.0 Lav side c = -3.0 c= -1.5 c = tg α b 0.1 b 1.5 h 1.5 h 0.5 b 0.5 b 0.3 h 0.3 h 0.1 b 0.1 b Fig : Pulttage. Andre tage For andre tagformer og hældninger henvises til DS 410 annex C. 37

39 Overtryk(3.2.4) De foran anførte formfaktorer gælder for vindsuget på oversiden af taget. Derudover kan der optræde indvendigt overtryk, som, hvis konstruktionen ikke er lufttæt, kan påvirke tagdækningens og tagisoleringens fastgørelser. Formfaktoren for overtryk skal tillægges den aktuelle formfaktor. Eksempler på lufttætte konstruktioner er betondæk, støbt på stedet, betonelementer med påklæbet tagpapdampspærre, betonelementer med strimling over elementsamlinger og ved tilslutninger. Uperforerede, profilerede stålplader kan regnes for lufttætte, hvis tilslutninger og gennemføringer udføres lufttætte. Eksempler på tagkonstruktioner, der ikke er lufttætte, er betonelementer med åbne samlinger eller perforerede stålplader. I bygninger, der indvendigt er opdelt af skillevægge, og hvor der er almindelige døre og vinduer i facaderne, kan regnes med et indvendigt overtryk, svarende til en formfaktor c i = 0,2. I bygninger med store porte og tilsvarende kan der optræde større indvendige overtryk, og disse skal beregnes for et indvendigt overtryk svarende til c i = 0,7. Vindsug tag P W = γ q (c - c ) d f k i Vindsug ovenlys Indvendigt overtryk Udhæng Ved bygninger med åbne udhæng kan tryk på undersiden af udhænget i visse tilfælde også påvirke tagopbygningen, og det skal da medregnes ved beregning af forankringerne som et overtryk. Ved udhæng kan der også være risiko for vindtryk på undersiden af tagopbygningen gennem ventilationsåbninger eller utætheder i lukningen af facaden. P P= forankringskraft Fig : Vindsug og vindtryk på ovenlys. Ovenlys Ved beregning af fastgørelse for ovenlys (forankringskraften P), skal det indvendige overtryk altid medregnes sammen med den aktuelle formfaktor. Formfaktoren for ovenlys c i er 0,2 eller 0,7. 38

40 Tabeller over regningsmæssigt vindsug (3.2.5) Det regningsmæssige vindsug beregnes ud fra formfaktorerne og det karakteristiske hastighedstryk af: w d = γ q c = 1.3 q c f k W d = γ f q k (c - c u ) Vindsug tag (c) k I de efterfølgende 3 tabeller er der for hver terrænklasse angivet de regningsmæssige vindbelastninger for de forskellige zoner af taget med og uden indvendigt overtryk. De angivne formfaktorer og regningsmæssige vindsug for flade tage i afsnit betinger, at der anvendes kantfastgørelser for linielaster, som angivet i afsnit Det regningsmæssige vindsug for tagzoner på sadeltage og pulttage med formfaktorerne -3.0 og -4.0 fås ved at multiplicere værdierne for formfaktoren 1.0 i tabellerne med henholdsvis -3.0 og Vindtryk udhæng (c u ) Fig : Vindtryk på udhæng. Bygningshøjde Regningsmæssigt vindsug (-wd) [kn/m2] Udhæng Midter- Rand- Hjørne- Tillæg for zone zone zone Indvendigt overtryk [m] c = -1,0 c = -1,5 c = -2,5 c = 0,2 c = 0,7 c = 0, ,93 1,40 2,33 0,19 0,65 0,65 4-7,5 1,10 1,65 2,75 0,22 0,77 0,77 7,5-10 1,18 1,77 2,95 0,24 0,83 0, ,30 1,95 3,25 0,26 0,91 0, ,39 2,09 3,48 0,28 0,97 0,97 Tabel : Regningsmæssigt vindsug på tagets zoner for terrænklasse

41 Bygningshøjde Regningsmæssigt vindsug (-wd) [kn/m2 ] Midter- Rand- Hjørne- Tillæg for zone zone zone Indvendigt overtryk Udhæng [m] c = -1,0 c = -1,5 c = -2,5 c = 0,2 c = 0,7 c = 0, ,71 1,06 1,77 0,14 0,49 0,49 4-7,5 0,87 1,31 2,18 0,17 0,61 0,61 7,5-10 0,95 1,43 2,38 0,19 0,67 0, ,07 1,61 2,69 0,21 0,75 0, ,16 1,75 2,91 0,23 0,81 0, ,24 1,82 3,09 0,25 0,87 0,87 Tabel : Regningsmæssigt vindsug for tagets zoner for terrænklasse Bygningshøjde Regningsmæssigt vindsug (-wd)[ kn/m2 ] Midter- Rand- Hjørne- Tillæg for zone zone zone Indvendigt overtryk Udhæng [m] c = -1,0 c = -1,5 c = -2,5 c = 0,2 c = 0,7 c = 0, ,44 0,67 1,11 0,09 0,31 0,31 4-7,5 0,60 0,90 1,50 0,12 0,42 0,42 7,5-10 0,68 1,02 1,70 0,14 0,47 0, ,80 1,20 1,99 0,16 0,56 0, ,89 1,33 2,22 0,18 0,62 0, ,96 1,44 2,40 0,19 0,67 0,67 Tabel : Regningsmæssigt vindsug for tagets zoner for terrænklasse

42 Linielast på tagets kanter (3.2.6) Til brug ved dimensionering af fastgørelse langs tagkanter, er der nedenfor anført linielaster baseret på en formfaktor for rand- og hjørnezoner på henholdsvis -3.0 og -4.0 og en lastbredde på 0.6 m. L murkrone b L kant Fig : Linielast på tagkanter. Bygningshøjde Regningsmæssige linielaster (Lkant) [kn/m] 0.30 Terrænklasse 0.01 Terrænklasse 0.05 Terrænklasse Kant ved Kant ved Kant ved Kant ved Kant ved Kant ved randzone hjørnezone randzone hjørnezone randzone hjørnezone [m] c = -3,0 c = -4,0 c = -3,0 c = -4,0 c = -3,0 c = -4, ,67 2,23 1,27 1,70 0,80 1,07 4-7,5 1,98 2,64 1,57 2,09 1,08 1,44 7,5-10 2,12 2,83 1,72 2,29 1,22 1, ,34 3,12 1,93 2,58 1,44 1, ,50 3,34 2,10 2,79 1,60 2,13 Tabel : Regningsmæssig linielast på tagkanter i de 3 terrænklasser. Lastbredde 0,6 m. 41

43 Linielast på murkroner og sternkanter Fastgørelse af tagdækninger på murkroner og sternkanter skal dimensioneres for en linielast, der kan beregnes ud fra de opgivne linielaster i tabel Disse linielaster er beregnet ud fra en belastningsbredde på 0,6 m og linielaster på murkroner og sternkanter beregnes ved at gange med en faktor, der er proportional med bredden, b, af murkronen/sternkanten, dvs. faktoren er b divideret med 0,6, hvor b dog skal regnes til min. 0,2 m. L murkrone = L kant b 0.6 Tagopbygninger (3.2.7) Omkring tagopbygninger som f.eks. ventilationshuse m.v. vil der i en zone omkring tagopbygningen være et forøget vindsug, som der skal tages hensyn til ved dimensionering af fastgørelserne. Tagflader mindre end 4 m x 4 m. Ved tagopbygninger med dimension indtil 4 x 4 m skal der regnes med en zone på 1,0 m omkring tagopbygningen, hvor der optræder et forøget vindsug, svarende til en formfaktor på c = -1,0, der tillægges den aktuelle formfaktor fra den pågældende zone. På toppen af tagopbygningen regnes med et tillæg på -1,0 på hele tagfladen, som tillægges formfaktoren for den underliggende tagflade. Tagflader større end 4 x 4 m Hvis tagopbygningens dimension er større end 4 x 4 m og højere end 2,5 m, beregnes fastgørelserne som vist i det følgende afsnit om spring i bygningshøjden. tillæg c = m Fig : Tillæg til formfaktorer ved tagopbygninger. tillæg c = -1.0 Spring i bygningshøjden (3.2.8) Ved spring i bygningshøjden kan der opstå nye randzoner i tagfladen med forøget vindsug. Dette skal der tages hensyn til ved dimensionering af fastgørelserne. Ved sammenbygning af to bygninger med forskellig højde indlægges rand- og hjørnezoner på hver tagflade. Randzone Randzone tillæg c= -1.0 Fig : Tillæg til formfaktorer ved spring i tagfladen. 42

44 Formfaktorerne og randzonebredderne bestemmes som om hver af bygningerne lå frit, dog tillæg på -1,0 ved randzone mod højere bygning som vist på figur Tillægget skal anvendes, når niveauforskellen mellem de to tagflader er større end 2,5 m. Vindsuget beregnes svarende til den høje del af bygningen. FASTSÆTTELSE AF FASTGØREL- SESMIDLERS REGNINGSMÆSSI- GE STYRKE (3.3) Styrke af tagsystemer fastlægges normalt på basis af afprøvninger af de enkelte fastgørelsesmidler. Alternativt kan styrken af et tagsystem fastlægges på basis af fuldskalaprøvning af det samlede tagsystem. Der skelnes i denne anvisning mellem 5 fastgørelsesmetoder, hvor følgende skal fastlægges: 1. Klæbning (kold- eller varmklæbning) Klæbning af tagisolering til underlag Delamineringsstyrke for tagisolering Klæbning af tagdækning til tagisolering 2. Mekanisk fastgørelse af tagisolering Delamineringsstyrke for tagisolering Fastgørelsesmidlers placering Klæbning af tagdækning til tagisolering Styrke mod gennemlokning Krav til stivhed Udtræks- og overtræksstyrke af fastgørelsesmidler 3. Mekanisk fastgørelse af tagdækning Tagdækningens rivestyrke Fastgørelsesmidlers placering Udtræks- og overtræksstyrke af fastgørelsesmidler 4. Sømning Tagdækningens rivestyrke Sømmenes placering og banebredden Sømmenes udtrækningsstyrke af underlaget 5. Ballast Stenenes størrelse/flisernes tykkelse Stenlagets vægt/flisernes vægt Leverandører af produkter til fastgørelsessystemer eller tagsystemer vil normalt kunne opgive individuelle regningsmæssige styrker beregnet i henhold til principperne i Vejledning 1 fra TOR. I det følgende er der angivet orienterende regningsmæssige styrker for de 5 fastgørelsesmetoder. Disse værdier kan anvendes til en foreløbig dimensionering, men der skal inden udførelsen foretages en endelig dimensionering ud fra styrkeværdierne på det system, der konkret anvendes. Klæbning (3.3.1) Denne fastgørelsesmetode stiller store krav til tagisoleringen, idet alle vindsugkræfterne skal optages i isoleringen. Isoleringen skal således have en tilstrækkelig delamineringsstyrke og en struktur, der sikrer en effektiv klæbning. Tagdækning Klæbning af tagdækning Tagisolering Klæbning til underlag Underlag Fig : Principopbygning af klæbeløsning. 43

45 Isoleringen skal normalt udlægges i ét lag Der kan både anvendes klæbning med varm asfalt og klæbning med kolde opløsningsmiddelbaserede klæbemasser. Der stilles ingen særlige krav til tagdækningen, udover at denne blot skal kunne klæbes og have den fornødne delamineringsstyrke. Klæbningerne kan udføres som fuldklæbning, stribeklæbning eller punktklæbning. Der stilles store krav til kvalitetssikring af udførelse, når der anvendes klæbning, idet der er en række fejlmuligheder. Det må anbefales, at udtage stikprøver, hvor isoleringen fjernes for at vurdere klæbningens effektivitet og klæbearealet. Stribeklæbning Punktklæbning Stribe- og punktklæbning Når et klæbet tagsystem udsættes for vindsug, kan bruddet principielt ske på 3 måder: Brud i isoleringens klæbning til underlaget. Brud i isoleringen. Brud i tagdækningens klæbning til isoleringen. Derudover skal man være opmærksom på, at styrken mod afskrælning (peeling) er ringe. Tagdækning Klæbning af tagdækning Peeling - kraft Tagisolering Klæbning til underlag Underlag m 1.2 m Isoleringsbredde Isoleringsbredde Fig : Eksempler på stribe- og punktklæbning. Fig : Lynlåseffekt/peeling. Hvis tagdækningen f.eks. løsner sig ved en kantinddækning, kan store områder af tagdækningen blive skrællet af isoleringen, når vinden får fat i tagdækningen. Klæbeløsninger skal derfor altid udføres med supplerende mekanisk fastgørelse langs tagets kanter i henhold til afsnit

46 Tagisoleringen kan klæbes til følgende underlag: Underlag for klæbet tagisolering Beton og letbeton. Beton eller letbeton med fuld klæbet dampbremse. Krydsfiner. Krydsfinér med fuldklæbet dampbremse. Eksisterende tagopbygninger med klæbet isolering og tagdækning. Underlagets styrke vurderes i det konkrete tilfælde. Klæbningens styrke afhænger hovedsagelig af isoleringens delamineringsstyrke. Dette gælder både klæbning af isoleringen til underlaget og tagdækningens klæbning til isoleringen. Der kan anvendes følgende orienterende regningsmæssige styrkeværdier for klæbninger, men styrkerne må oplyses af leverandøren. Effektivt Tagisoleringens regnings- klæbeareal mæssige delaminerings [%] styrke [kn/m2] 3,0 4,0 7,0 20 0,6 0,8 1,4 30 0,9 1,2 2,1 40 1,2 1,6 2,8 50 1,5 2,0 3,5 60 1,8 2,4 4,2 70 2,1 2,8 4,9 80 2,4 3,2 5,6 90 2,7 3,6 6,3 Tabel : Regningsmæssige styrker (m d ) for klæbning af tagisolering til underlaget i kn/m 2. Det skal bemærkes, at det effektive klæbeareal er det afgørende, og at klæbearealet skal være jævnt fordelt over tagfladen. Som tidligere nævnt må det derfor anbefales at udføre stikprøvekontrol, ved at fjerne enkelte isoleringselementer. Der anvendes normalt en fuldklæbning mellem tagdækning og tagisolering, og den regningsmæssige styrke af denne klæbning kan da regnes lig den regningsmæssige delamineringsstyrke for isoleringen. 45

47 Underlag for klæbet tagdækning Beton og letbeton. Tagisolering med regningsmæssig delamineringsstyrke i henhold til det aktuelle krav. Krydsfiner. Eksisterende tagopbygninger, som er forsvarligt klæbet eller mekanisk fastgjort til underlaget. Forholdene vurderes i det konkrete tilfælde. Ved klæbning på hårdt underlag af beton, tagpap eller krydsfiner kan den regningsmæssige styrke for klæbning med varm bitumen sættes til 100 kn/m 2 under forudsætning af, at der på beton og gammel tagpap foretages en grunding inden klæbning. Mekanisk fastgørelse af tagisolering og klæbning af tagdækning (3.3.2) Karakteristisk for denne form for fastgørelse er, at der stilles en række krav til isoleringen, idet denne både skal have tilstrækkelig delamineringsstyrke af hensyn til tagdækningens klæbning og en stor gennemlokningsstyrke af hensyn til gennemtrækning af fastgørelsesmidler. Overpap Fastgørelsesbeslag Strimmel Underpap Tagisolering Eventuel dampspærre Underlag Fig : Mekanisk fastgørelse af isolering, udført gennem første lag tagpap. Derudover skal isoleringen have en vis stivhed for at begrænse opbøjningen under vindsugbelastningen. En effektiv 20% punktklæbning med varm bitumen svarende til en styrke på 20 kn/m 2 er tilstrækkelig til tagdækningens fastgørelse. Vindsug Tagdækning Da det imidlertid i praksis har vist sig vanskeligt ved punktklæbning med varm bitumen, at opnå fuld vedhæftning til klæbemassen, anbefales det at anvende en 30% punktklæbning. Den regningsmæssige værdi for den færdige tagdækning kan aldrig overstige den regningsmæssige styrke for klæbning mellem tagdækning/isolering/underlag. 46 Opbøjning af isolering Fig : Opbøjning af isolering. Tagdækningen skal også have en tilstrækkelig trækstyrke og stivhed, da den udgør en slags trækarmering for isoleringspladerne under opbøjningen. Ved tagpapdækning placeres skiverne for de mekaniske fastgørelser normalt over 1. lag tagpap, idet dette øger systemets gennemlokningsstyrke.

48 Ved mekanisk fastgjort tagisolering, hvorpå der er klæbet tagdækning, er det tagdækningens klæbestyrke til isoleringen eller isoleringens delamineringsstyrke, der er dimensionsgivende for tagdækningens regningsmæssige værdi. Ved mekanisk fastgørelse af tagisoleringen med klæbet tagdækning, er det følgende brudmåder, der normalt er relevante: Udtrækning af fastgørelsesmidler fra underlaget. Gennemtrækning af beslaget gennem isoleringen. Udskridning fra fastgørelsesskiver ved opbøjning af isoleringen. Afskrælning af tagdækningen, hvis vinden får fat i tagkanter m.v. De mekaniske fastgørelsesmidler kan anbringes i forskellige mønstre, men normalt anbringes de i samlingerne mellem isoleringspladerne eller midt på pladerne. Fastgørelsesmidler Til mekanisk fastgørelse anvendes fastgørelsesmidler, som kan have forskellig udformning, men typisk er de sammensat af: Skive og skrue Skive og søm Skiverne skal være teleskop-skiver med en frigang på min. 30 mm, dog max. 50% af isoleringsmaterialets tykkelse eller udformes på en sådan måde, at der ikke kan ske bevægelse mellem skrue og skive. Isoleringsbredde 1.2 m Fig : Beslag placeret i kanten. Isoleringsbredde 1.2 m Fig : Eksempler på typisk placering af fastgørelsesmidler. Beslag placeret i kanten og midt i pladen. Skivediameteren skal normalt være min. 70 mm ved anvendelse direkte på isolering. Ved anvendelse af tagelementer med påklæbet 1. lag tagpap, skal skivediameteren være min. 40 mm. Der findes en række forskellige principper for fastgørelse til underlaget, som anført i følgende skema. 47

49 Fastgørelsesmetode til underlaget Underlag Beton med eller uden dampbremse Letbeton med eller uden dampbremse Profileret stålplade Brædder, Krydsfiner eller OSB-plader Gammel tagopbygning Fastgørelsesmetode til underlaget Boret hul med plastplug og skrue Boret hul med plastplug og søm Boret hul med rustfrit stålsøm, slået direkte i hul Boret hul med betonskrue Boret hul med plastplug og skrue. Specialbeslag. Selvborende og selvskærende skruer. Træskruer Der fastgøres efter ovenstående principper til det oprindelige underlag. Tabel : Fastgørelsesmetode til underlaget. I næste tabel er angivet orienterende styrkeværdier for et tagsystem bestående af min. 40 mm mineraluld tagisolering, fastgjort med beslag med Ø70 mm skive anbragt ovenpå 1. lag tagpap, som har en trækstyrke på 450 N/50 mm: 48

50 Placering af fastgørelsesmiddel Regningsmæssig styrke ved udtrækningsstyrke af underlag [kn/fastgørelsesbeslag] 0,7 1,0 Isolering 1,2 x 2,4 m Isolering 1,2 x 1,8 m kn/m2 kn/m2 0,97 1,38 1,21 1,73 1,46 2,08 1,94 2,77 2,43 3,47 2,91 4,16 Fig : Regningsmæssig styrke for mekanisk fastgørelse til underlaget [kn/m 2 ]. 49

51 Mekanisk fastgørelse af tagdækning (3.3.3) Karakteristisk for denne form for fastgørelse er, at tagisoleringens delaminering ikke indgår som brudmåde, idet tagisoleringen fastholdes mod vindsug af tagdækningen. Fastgørelsesrækker Overpap Svejst overlæg Fastgørelsesmiddel Underpap Underpap Tagisolering Eventuel dampspærre Underlag Fig : Tagopbygning for mekanisk fastgjort tagdækning. Banebredde Nyttebredde b a Afstand i rækken Til gengæld stilles særlige krav til tagdækningen, som skal have tilstrækkelig trækstyrke og rivestyrke, samt styrke overfor dynamiske påvirkninger. De mekaniske fastgørelsesmidler anbringes normalt i rækker med en afstand svarende til tagdækningens banebredde (nyttebredde). Under vindsug påvirkninger kan tagdækningen suges op i en bue. Vindsug Opbøjning af tagdækning Isolering Afstand mellem rækker Fig : Fastgørelsesmidlerne er typisk placeret i banernes overlæg. Til mekanisk fastgjort tagdækning anvendes fastgørelsesmidler udformet på samme måde som beskrevet i afsnittet for mekanisk fastgjort isolering. Skiverne skal, hvis underlaget er tagisolering, have en teleskoplængde (frigang) på min. 30 mm, dog max. isoleringslagets tykkelse minus 30 mm. På hårdt underlag som krydsfiner eller tilsvarende anvendes skiver uden teleskop. Nyttebredden mellem beslagrækkerne bør normalt ikke overstige 0,9 m. Fig : Opsugning af tagdækning. 50

52 min. 40 mm min. 40 mm min. 40 mm min. 40 mm Ved mekanisk fastgjort tagdækning er det følgende brudmekanismer, der er relevante: Udrivning fra fastgørelsesmiddel. Brud i klæbningen af overlægget mellem tagdækningsbaner. Gennemtrækning af fastgørelsesmiddel gennem tagdækningen. Udtrækning af fastgørelsesmiddel fra underlag. Blødt underlag Fig : Fastgørelsesbeslag. Hårdt underlag Underlaget for mekanisk fastgjort tagdækning kan være af samme type som beskrevet i afsnit og fastgørelsen til underlaget sker på samme måde. I det følgende er angivet orienterende styrkeværdier for mekanisk fastgjort tagdækning. Der er forudsat en minimum skivediameter på 40 mm, og en trækstyrke af tagdækningen på min. 500 N/50 mm. Fastgørelsesmidlers placering Regningsmæssig styrke ved udrivnings-/gennemlokningsstyrke p å : Afstand mellem Afstand mellem [kn/fastgørelsesmiddel] beslag i rækken rækker a b 0,7 0,5 m m kn/m 2 kn/m 2 0,8 0,9 0,97 0,69 0,6 0,9 1,30 0,92 0,5 0,9 1,56 1,11 0,4 0,9 1,94 1,39 0,3 0,9 2,59 1,85 0,2 0,9 3,89 2,78 0,6 0,45 2,59 1,85 0,5 0,45 3,11 2,22 0,4 0,45 3,88 2,77 Tabel : Regningsmæssige styrker for mekanisk fastgjort tagdækning [kn/m 2 ]. 51

53 Udtrækning af fastgørelsesmidler fra underlag (3.3.4) Der findes en række forskellige produkter til fastgørelse i underlag af stålplade, beton, letbeton eller træ. Nedenfor er angivet orienterende styrker,som kun kan bruges til foreløbig dimensionering. Ved den endelige dimensionering skal der anvendes konkrete styrketal for udtrækning af de aktuelle fastgørelsesmidler. Fastgørelsesmiddel Underlag Regningsmæssig udtrækningsstyrke pr. beslag [kn] 4,8 mm tagskrue Profileret stålplade (520 MN/m 2 ) 0,7 mm stålplade 0,7 0,8 mm stålplade 1,0 0,9 mm stålplade 1,2 1,0 mm stålplade 1,5 5,5 mm rustfast Betonelementer 1,0 betonsøm Pladsstøbt beton 0,6-0,8 Skrue i 8 mm plastplug Gasbeton 500 kg/m 2 0,5 Skrue i 12 mm plastplug Letklinker tagelement 0,8 4,8 mm tagskrue MK-godkendt tagkrydsfiner 12,5 mm 0,6 15,5 mm 0,8 19,0 mm 1,0 Tabel : Orienterende regningsmæssige udtrækningsstyrker. Styrke af plast og metalskiver (3.3.5) Det er vigtigt at kende den regningsmæssige styrke af skruernes gennemtrækning gennem skiverne samt selve skivernes trækstyrke. Der kan normalt regnes med en trækstyrke på 0,7 kn pr. fastgørelsesmiddel for både plast- og metalskiver. 52

54 Krav til overlæg og afstande (3.3.6) Ved mekanisk fastgjort tagdækning er det vigtigt, at fastgørelsesmidlernes skiver spændes godt til, således at der opnås et pres mod tagdækningen, idet dette nedsætter risikoen for udskruning af fastgørelsesmidlet ved blafrepåvirkninger. Skivernes diameter skal være min. 40 mm og placeres mindst 20 mm fra tagpapbanens kant. Der kan også anvendes rektangulære skiver med afrundede hjørner og med en bredde på min. 40 mm. Afstanden mellem fastgørelsesmidlerne må ikke være mindre end 0,2 m og normalt ikke større end 0,6 m. Til mekanisk fastgjorte tagpapdækninger anvendes 1-lags eller 2-lags løsninger. I 2-lags løsninger fastgøres underpappen mekanisk i overlæggene og overlæggene fuldsvejses, hvorefter overpappen svejses til underpappen. I 1-lags løsninger med tagpap anvendes overpap som fastgøres mekanisk i overlæggene, som fuldsvejses. Ved mekanisk fastgjorte folie-tagdækninger anvendes 1 lag tagfolie, der fastgøres i overlæggene og disse svejses i en stribe ved siden af beslagene. Overlægsbredden for mekanisk fastgjort underpap i 2-lags tagpapløsninger er 80 mm. Overlægsbredden for den svejste overpap er ligeledes 80 mm. Overlægsbredden for mekanisk fastgjort tagpap i 1-lags tagpapløsninger er 120 mm. For mekanisk fastgjorte 1-lags folie-løsninger er overlægsbredden 120 mm, hvoraf svejsningen normalt udgør 40 mm. De angivne overlægsbredder for 1- og 2- lags tagpapløsninger gælder for tagpap af SBS-bitumen, som har meget store styrker i overlæggene. For andre typer tagpap skal anvendes større overlægsbredder. Fastholdelse af isolering (3.3.7) Alle isoleringsplader skal fastholdes, idet Tagpap 2. lag Tagpap 1. lag Folie Fuldsvejset overpap SBS-overpap Foliebane min. 200 mm Fuldsvejset overlæg min. 200 mm Fuldsvejset overlæg min. 200 mm Svejsning Underpap Underpap SBS-overpap med svejsekant Foliebane Fastgørelses- beslag Fastgørelsesbeslag Mekanisk fastgørelse Fig : Fastgørelsesmidlers placering i banekant. 53

55 de ellers kan flytte sig under den mekanisk fastgjorte tagdækning. Der skal være mindst et fastgørelsesbeslag i hver isoleringsplade og det kan ved større banebredder og ved små skotrendekiler være nødvendigt at supplere med ekstra beslag til fastholdelse af isoleringen. SØMNING(3.4) Baggrund (3.4.1) Fastgørelse af tagpap ved sømning er den oprindelige fastgørelsesmetode for tagpap, men metoden anvendes stadig på brædder. Beregning af vindsug (3.4.2) Beregning af det regningsmæssige vindsug på tagfladens forskellige zoner udføres i henhold til afsnit 3.2. For fastgørelse ved sømning skal der regnes med forøgede formfaktorer og særlig kantfastgørelse som for de øvrige fastgørelsesmetoder. Indvendigt overtryk og tryk på udhæng skal også medregnes efter regler i afsnit 3.2. Styrker(3.4.3) De regningsmæssige styrker for sømning er bestemt ved forsøg. Styrkerne tager hensyn til to principielle brudmåder: anvendelse af blanke eller varmtforzinkede tagpapsøm, type 28/25. Da brædder/tagkrydsfiner selv i en sund konstruktion kan opfugtes til ca. 20% træfugt i vinterhalvåret, er der reduceret i styrkerne for fugtige materialer. På dette grundlag kan der anvendes følgende regningsmæssige styrke for sømning: Ved renovering ovenpå eksisterende tagpaplag kan det være nødvendigt, at anvende længere søm end angivet ovenfor. Desuden skal underlagets tilstand undersøges. Udførelse (3.4.4) Sømning af tagpap udføres ved krydssømning i kanten af banerne og hvis dette ikke er tilstrækkeligt suppleres med en sømrække midt i banen. Krydssømning udføres som vist på figur Sømning midt i bane udføres som vist på figur m d = 0.1 kn/ søm Udrivning gennem tagpappen. Udtrækning af underlag Udrivningsstyrken er baseret på, at der anvendes en min. PF 2000 underpap i 2- lags tagpapdækninger og min. PF 4000 i 1-lags tagpapdækninger. Fig : Sømning i kant. Udtrækningsstyrken er baseret på min. 20 mm brædder eller 15,5 mm tagkrydsfiner og 54

56 Fig : Sømning midt i bane. Fig : Sømning i kanten af 1 m bane, type 60/900. For at sikre ensartet belastning på sømmene, skal der sømmes med samme afstand midt i bane som i kant. Der kan anvendes følgende 3 kombinationer af banebredder og sømning: Fig : Sømning i kanten og midten af 1 m bane, type 60/ Fig : Sømning i kanten af 60 cm bane, type 60/

57 Dimensionering (3.4.5) Fladelast: Der kan anvendes følgende regningsmæssige styrker for de 3 systemer: System Søm pr. m 2 Regningsfor mæssig styrke sømning [kn/m 2 ] 60/ ,85 60/ ,33 Kvalitetssikring (3.4.6) Ved kontrol på byggepladsen skal sømplacering og afstand kontrolleres ved stikprøvekontrol. Ved renovering på eksisterende brædder eller krydsfiner bør der udføres trækprøvninger på et antal søm. Tabel : Regningsmæssig styrke for sømning af tagpap. Linielast: Hvis der også anvendes sømning som kantfastgørelse, kan der regnes med følgende regningsmæssige styrker overfor linielast: Kantfastgørelse styrke i Regningsmæssig styrke iregningsmæssig 20 mm tagbrædder: 15,5 mm tagkrydsfiner: Linielast Linielast [kn/m] [kn/m] Krydssømning pr. 60 mm 1,67 1,67 4,8 mm tagskrue + 40 mm skive pr. 0,3 m 2,33 2,67 4,8 mm tagskrue + 40 mm Tabel : Dimensioneringsskema for sømning og skruning af tagpap i tagkanter 56

58 BALLAST (3.5) Generelt (3.5.1) Tagdækning og/eller tagisolering kan forankres mod vindsug ved hjælp af ballast af sten eller fliser. Stenlag Kantfastgørelse Flise Stenlag Fiberdug Tagdækning Fig : Ekstra forankring af rand- og hjørnezoner med ballast af fliser. Desuden er vist mekanisk forankring langs rand af tagdækning. Fig : Forankring med ballast af stenlag. Tagdækningen udlægges løst på underlaget og beskyttes normalt af en fiberdug inden udlægningen af ballasten. Tagdækningen kan bestå af en 2-lags tagpapløsning eller en 1-lags foliedækning. Ballast af sten skal bestå af sten uden skarpe kanter og være fri for flint, der kan splintre. Alligevel må det anbefales, at anvende en tagdækning med ekstra modstandsevne overfor mekanisk påvirkning. Anvendes tagfolier, bør tykkelsen normalt være 1,5 mm. Under stenlaget opstår et mikrobiologisk miljø, som kan medvirke til nedbrydning af tagdækningen, som derfor skal være modstandsdygtig overfor biologisk nedbrydning. Stenlagets tykkelse og stenenes størrelse dimensioneres ud fra vindsuget, som vist nedenfor. Hvis der ikke kan opnås tilstrækkelig forankring med stenlag kan anvendes fliser, som udlægges i et eller flere lag. Dette benyttes ofte i rand- og hjørnezone. Da løst udlagt tagfolie har temperaturbevægelser og krympningstendenser må det anbefales, at udføre en mekanisk forankring med beslag eller skinne langs rand, for at fastholde tagfolien. Herved undgås at der opstår spændinger i inddækningen af murkronen. Kantfastgørelser dimensioneres som angivet i 3.2 og 3.6. Bestemmelse af vindsug (3.5.2) Bestemmelse af det regningsmæssige vindsug på tagets zoner foregår, som for andre fastgørelsessystemer, som angivet i afsnit 3.2. Bestemmelse af vindhastigheder i hvirvler (3.5.3) I rand- og hjørnezoner opstår der hvirvel afløsninger langs tagkanten, hvorved der opstår store lokale vindhastigheder. Disse store lokale vindhastigheder kan flytte stenene i ballasten og i værste fald rive stenene ned. Stenstørrelsen skal derfor bestemmes ud fra vindhastigheden i hvirvlerne, v v. 57

59 Vindhastigheden i en hvirvel bestemmes på følgende måde: hvor v o er vindhastigheden, svarende til det dimensionsgivende hastighedstryk. c er formfaktoren. Formfaktoren for tagkanterne er angivet på følgende figur. Singels med en kornstørrelse på mm ligger fast for vindhastigheder i hvirvlerne op til 80 m/s. Ved større vindhastigheder anbefales anvendt fliser i hjørne- og evt. randzoner. I tabel er angivet de maksimale bygningshøjder for de tre terrænklasser, for tage med og uden gesims på mindst 300 mm og stenstørrelse 16/32 mm. Rand- og hjørnezonernes udstrækning beregnes som angivet i afsnit 3.2. Lodrette snit i: Tagkant med murkrone 300 v = v v 0 Randzone c = -2,0 Hjørnezone c = -3,0 1+ c m / s Tagkant uden murkrone Randzone c = -3,0 Hjørnezone c = -4,0 Fig : Formfaktorer for tagkanter med og uden murkrone. Terræn- Tage uden Tage med klasse gesims murkrone z 0 [m] på min. 300 mm Rand Hjørne Rand Hjørne 0, , Tabel: : Maksimal bygningshøjde i m med mm singels som ballast. Forankring mod vindsug (3.5.4) Forankring af tagdækning og tagisolering med ballast af singels virker lidt anderledes end klæbning og mekanisk forankring, idet der opnås en vis membranvirkning i tagdækningen. Lokale vindsug påvirkninger på stenlaget vil derfor få en vis hjælp fra naboområderne, hvis dugen lokalt forsøger at løfte sig. Det er derfor rimeligt på den sikre side, at regne med at en dynamisk reduktionsfaktor, γred = 0,5. Dette betyder, at 50 mm singels kan klare et vindsug svarende til vægten af 100 mm singels. Densiteten af mm singels kan regnes til 16 kn/m mm singels mm kan således modstå et regningsmæssigt vindsug på 0,10 x 16 = 1,6 kn/m 2. Fliser på 50 x 500 x 500 mm kan anvendes som forankring i kanter, hvor hvirvelhastighederne bliver for store til singels, og 50 mm fliser kan således anvendes som ballast for regningsmæssige vindsug på op til 2,4 kn/m 2. 58

60 Bygningshøjde Terrænklasse 0,01 0,05 0,30 [m] Midt Rand Hjørne Midt Rand Hjørne Midt Rand Hjørne s 50s 50fl 50s 50s 50fl 50s 50s 50s 4-7,5 50s 50fl 75fl 50s 50s 50fl 50s 50s 50s 7, s 50fl 75fl 50s 50s 50fl 50s 50s 50fl s 50fl 75fl 50s 50fl 75fl 50s 50s 50fl s 50fl 75fl 50s 50fl 75fl 50s 50s 50fl Tabel : Ballast af 16/32 mm sten eller fliser for bygninger med tæt tagkonstruktion og dermed uden indvendigt overtryk. Der er regnet med bygning uden gesims. 50s: 50 mm 16/32 mm sten. 50fl: 50 mm betonfliser. DIMENSIONERING (3.6) Dimensioneringen udføres lettest ved at benytte dimensioneringsskemaerne på de følgende sider. På figur er vist de anvendte betegnelser i dimensioneringsskemaerne. Hjørnezone Randzone Randzone Hjørnezone Midterzone Randzone Randzone Midterzone Murkronefastgørelse Kantfastgørelse Fig : Dimensioneringsbetegnelser. 59

61 Dimensioneringsskema for fastsættelse af vindlast Sags navn: Sags nr.: Adresse: Post nr.: By: Bygningsbredde: m Bygningslængde: m Terrænklasse: z 0 = m Porte: Bygningshøjde: m Tagform: Tagkonstruktion: Er tagkonstruktionen tæt? Er taget sammenbygget med andre tage? Er der tagopbygninger? Midterzone: Vindsug i kn/m 2 FORMFAKTORER Randzone: Vindsug i kn/m 2 Hjørnezone: Vindsug i kn/m 2 Kant ved rand: Linielast i kn/m Kant ved hjørne: Linielast i kn/m Ovenlys: Vindsug i kn/m 2 VINDLAST Tagplan Snit i tagkant Skema 3.6.1: Fastlæggelse af vindlast. Gælder for alle fastgørelsesmetoder. 60

62 Dimensioneringsskema for klæbet tagisolering og tagdækning Tagisoleringens regningsmæssige delamineringsstyrke i kn/m 2 : Klæbeareal i midterzone i %: Klæbeareal i randzoner i %: Klæbeareal i hjørnezoner i %: Mekanisk fastgørelse langs kant i randzoner: Mekanisk fastgørelse langs kant i hjørnezoner: Fastgørelse på sternkant: Fastgørelse af ovenlys: Fastgørelsesplan med angivelse af rand- og hjørnezoners udstrækning: Firmastempel: Udført af: Kontrolleret af: Dato: Dato: Skema 3.6.2: Klæbet tagisolering og tagdækning. 61

63 Dimensioneringsskema for mekanisk fastgjort isolering og klæbet tagdækning Fastgørelsesmiddel: Regningsmæssig udtrækningsstyrke i kn/fastgørelsesmiddel: Isoleringens regningsmæssige delamineringsstyrke i kn/m 2 : ZONE Placering og antal af fastgørelsesmidler pr. plade. Placering Antal/plade Midterzone Randzone Hjørnezone Kant ved rand Kant ved hjørne Fastgørelse på sternkant: Fastgørelse af ovenlys: Fastgørelsesplan med angivelse af rand- og hjørnezoners udstrækning: Korrosionsklasse for fastgørelsesmidler: Firmastempel: Udført af: Kontrolleret af: Dato: Dato: Skema 3.6.3: Mekanisk fastgjort isolering og klæbet tagdækning. 62

64 Dimensionering for mekanisk fastgjort tagdækning Fastgørelsesbeslag: Skive: Skrue/søm: Regningsmæssig udtrækningsstyrke af underlag i kn: Regningsmæssig udrivnings/gennemlokningsstyrke i tagdækning i kn: ZONE Afstand i rækken (a) Afstand mellem rækker (b) m m Midterzone Randzone Hjørnezone Kant ved rand Kant ved hjørne Fastgørelse på sternkant: Fastgørelse af ovenlys: Fastgørelsesplan med angivelse af rand- og hjørnezoners udstrækning: Korrosionsklasse for fastgørelsesmidler: Firmastempel: Udført af: Kontrolleret af: Dato: Dato: Skema 3.6.4: Mekanisk fastgjort tagdækning. 63

65 EKSEMPEL PÅ DIMENSIONERING (3.7) Dimensioneringsskema for fastgørelse af isolering og tagdækning Sags navn: NN Industri Sags nr.: Adresse: Byvej 1 Post nr.: 9999 By: X-købing Bygningsbredde: 18,0 m Bygningslængde: 36,0 m Terrænklasse: z 0 = 0,05 m Porte: Ja Bygningshøjde: 10,0 m Tagform: Fladt tag Tagkonstruktion: Betonelementer Er tagkonstruktionen tæt? Nej Er taget sammenbygget med andre tage? Er der tagopbygninger? Nej. Midterzone: 1,0 + 0,7 = 1,7 Vindsug i kn/m 2 0,95 + 0,67 = 1,62 Randzone: 1,5 + 0,7 = 2,2 Vindsug i kn/m 2 1,43 + 0,67 = 2,10 Hjørnezone: 2,5 + 0,7 = 3,2 Vindsug i kn/m 2 2,38 + 0,67 = 3,05 Kant ved rand: 3,0 Linielast i kn/m 2,12 Kant ved hjørne: 4,0 Linielast i kn/m 2,83 Ovenlys: 1,0 + 0,7 Vindsug i kn/m 2 0,95 + 0,67 = 1,62 FORMFAKTOR 9 m 9 m 0.2 m 18 m 0.3 m VINDLAST Tagplan Snit i tagkant 1.8 m 36 m Skema 3.7.1: Eksempel på udfyldt skema. 64

66 Dimensionering for Mekanisk fastgjort tagdækning Fastgørelsesbeslag: Type xx Skive: Type yy Skrue /søm: Betonsøm Regningsmæssig udtrækningsstyrke af underlag i kn: 1,00 Regningsmæssig udrivnings/gennemlokningsstyrke i tagdækning i kn: 0,70 ZONE Afstand mellem rækker (b) Afstand i rækken (a) m m Midterzone 0,90 0,45 Randzone 0,90 0,35 Hjørnezone 0,90 0,25 Kant ved rand ,33 Kant ved hjørne ,25 Fastgørelse på sternkant: Beslag pr. 0,6 m Fastgørelse af ovenlys: Beslag pr. 0,6 m Fastgørelsesplan med angivelse af rand- og hjørnezoners udstrækning: Korrosionsklasse for fastgørelsesmidler: KLA Firmastempel: Udført af: JD Kontrolleret af: TBN Dato: Dato: Skema 3.7.2: Eksempel på udfyldt skema. 65

67 Afvanding (4) KRAV TIL FALD OG TAGAF- VANDING (4.0) Alment Regn- og smeltevand skal på sikker måde ledes bort fra tagfladen og under normale omstændigheder til kloak. Bygningsreglement 1995, BR95, og Bygningsreglement for Småhuse, BR-S 97, stiller krav om, at der skal være fald på tage, og det anføres i noterne, at 1:40 er det anbefalede minimumsfald. Kravet om fald blev indført i BR77 ved et tillæg, der trådte i kraft den 1. januar Dette har haft stor betydning for holdbarhed og levetid af tage med lille hældning. Kravet gælder kun nye tage, men også ved renovering af eksisterende tage med udvendig merisolering må det anbefales, at opbygge fald med kileskåret isolering, for at opnå større sikkerhed. TAGFALD(4.1) Det er vigtigt, at tage har et veldefineret fald mod afløb, tagrende eller skotrende. Faldet medfører forøget levetid for tagdækningen, en forøget sikkerhed mod utæthed og en begrænsning af eventuelle følgeskader. Taghældningen skal være mindst 1:40 eller 2,5% og der kan tolereres en negativ afvigelse på 5 mm pr. meter, svarende til en i praksis minimal acceptabel hældning på 1:50. For at få en effektiv taghældning på 1:40 er det nødvendigt, at tage hensyn til nedbøjningen af tagkonstruktionen. Ved 66 slappe tagkonstruktioner kan det være nødvendigt at øge taghældningen, for at modvirke nedbøjningen. For egenvægt alene skal konstruktionens nedbøjninger begrænses således, at den resulterende taghældning over understøtningerne er større end 1:50. Dette medfører ved en taghældning på 1:40 et stivhedskrav for egenvægt på u/l < 1/640. For egenvægt + sne må der ikke optræde bagfald på taget. Dette medfører ved en taghældning på 1:40 et stivhedskrav for egenvægt + sne på u = nedbøjning. l = spændvidde. u/l < 1/128. u l Y = Y 2 l x h = l u l Y 1 Y 2 Y res = Y 2 - Y1 = h 16 - l 5 x u l Fig : Beregning af resulterende hældning. P h

68 Hældninger 1:L mm pr. m Grader 1: : ,5 1: ,3 1: ,8 1: ,4 1:80 12,5 0,7 1: ,6 1 : 40 Indvendigt afløb 1 : 40 1 : 40 1 : 40 Tabel 4.1.1: Taghældninger. Tagafløb(4.1.1) Afvanding kan ske enten til udvendige tagrender og nedløbsrør eller til indvendige afløb. Kan man frit vælge mellem de 2 muligheder, vil indvendige afløb normalt være at foretrække. Hvilken af løsningerne der vælges, afhænger af bygningens karakter og tagets størrelse. Indvendigt afløb (4.1.2) Tage med lille hældning er afløbsteknisk karakteristiske ved, at regnvandet strømmer langsomt til afløbene, der udføres som tagbrønde med tilløb fra alle sider. For at undgå tilfrysning er det nødvendigt, at anbringe tagnedløbene indvendigt i opvarmede bygninger eller at sørge for opvarmning af tagbrøndene ved varmekabler. Tagbrønde placeres på tagets laveste punkter. Der skal her tages hensyn til konstruktionens nedbøjning og eventuelle sætninger. I øvrigt kan tagnedløbene ofte med fordel placeres ude i fagene i stedet for i søjlerne, som jo altid vil være de højeste punkter. Udvendigt afløb 1 : 40 Udvendigt, indvendigt afløb 1 : 40 Fig : Definition på afvandingstyper. Tagbrønde skal forsynes med bladfang. Tagbrønde bør placeres min. 0,5 m fra andre inddækninger, således at såvel tagbrøndens inddækning som de øvrige inddækninger kan udføres forsvarligt. Indvendigt afløb har den fordel, at de altid er isfri og derfor sikrer afvanding af tagfladen. Det skal dog påses, at afløbene ikke tilstoppes og derfor må man med passende mellemrum, mindst 2 gange om året, efterse taget og rense bladfang. Nedløbsrørene skal isoleres mod dryp (kondens på ydersiden). En isoleringstykkelse svarende til 20 mm mineraluld er passende. Ved dimensionering af nedløbsrørene bør der for flade tage i Danmark normalt regnes med en regnintensitet på 130 l/s pr. hektar. 67

69 Udvendige afløb (4.1.3) Udvendige afløb fungerer normalt tilfredsstillende, men man kan risikere isdannelser i tagrenden og nedløbet (specielt i nordsiden), som kan forårsage opstuvning af smeltevand med risiko for indtrængning af vand i vægge og lofter. Udvendige tagrender bør derfor ikke udføres som kasserender, da dette vil forøge risikoen for vandindtrængen. Udvendige, indvendige afløb (4.1.4) Ved bygninger med store udhæng bør det undgås, at anvende indvendige afløb, der under udhænget er placeret udvendigt, idet disse med stor sandsynlighed fryser om vinteren. Kan denne type afløb ikke undgås, skal de sikres med el-opvarmning. Dimensionering (4.1.5) Antal og størrelse af faldstammer kan dimensioneres efter SBI-anvisning 96 og DS 432. Eksempler på kapaciteter fremgår af tabel 4.2. Indvendig diameter Areal af tagflader, på tag nedløbsrør der kan afvandes [mm] [m 2 ] Tabel : Vejledende kapaciteter for faldstammer. Ved mindre tagflader (under 200 m 2 ) skal den nedre grænse anvendes alene af hensyn til kravet om mindst 2 afløb pr. tagflade. Faldstammernes dimensioner bør også vurderes under hensyntagen til eventuel tilstopning. Faldstammer under 70 mm kan derfor normalt ikke anbefales, med mindre der er tale om VA-godkendte afløbssystemer. På mindre tage med kun 1 afløb etableres et overløb, som kan træde i kraft, hvis afløbet stopper. Dette er specielt vigtigt ved lavere bebyggelser omgivet af træer. På nybyggeri med større tagflader (over 200 m 2 ) skal den nedre grænse anvendes alene af hensyn til risiko for tilstoppelse. Lunker (4.1.6) Overlæg i tagpapbaner og inddækninger samt montage-unøjagtigheder for tagelementer m.v. kan medføre, at der optræder smålunker på tagfladen, selv om der er projekteret et fald på 1:40. Hvis disse lunker har en beskeden størrelse, har de ingen indflydelse på tagdækningens holdbarhed. Kravene til lunker på tagfladen er: Maksimal vanddybde i lunker: 10 mm Maksimalt areal af lunke: 2 m 2 Det må anbefales, at opbygge fald i skotrenderne. Kravet til maksimal lunkestørrelse i skotrender er lempeligere end ovenstående krav for selve tagfladen. Maksimal vanddybde i lunker i skotrender: 20 mm Maksimalt areal af lunke i skotrender: 6 m 2 Maksimalt lunkeareal: 15% af tagfladen. Da tilstrømningen til tagnedløb på tagpaptage sker langsomt, skal lunkestørrelserne måles 2 timer efter et regnskyl. 68

70 Lunkekrav Tagflade med Tagflade med Skotrender fald fald 1:40 < 1:40 Max. vanddybde 10 mm 20 mm 20 mm Max. areal af lunke i sammenhæng 2 m 2 6 m 2 6 m 2 Max. areal af lunker - 15% af tagfla- - den Tabel : Lunkekrav. Hvis lunkestørrelsen i skotrender overskrider kravene for tagflader, dvs. 10 mm vanddybde eller 2 m 2 lunkestørrelse, skal der udføres forstærkning af skotrenden. Skotrender, kan forstærkes på en af følgende to måder: Et ekstra lag PF/X 3500 underpap Begge tagpaplag udføres i SBS-modificerede papper. Ved renovering af eksisterende tage uden fald gælder følgende lunkekrav: Max. vanddybde i lunker: 20 mm. Max. areal af lunker: 6 m 2. Max. lunkeareal: 15% af tagfladen. Afstand mellem tagnedløb (4.1.7) Kravet til afstand mellem tagnedløb fremgår af tabel OPBYGNING AF FALD (4.2) Fald på taget kan opbygges i selve tagkonstruktionen eller der kan etableres fald ved hjælp af kileskåret isolering. Et veldefineret fald har stor betydning for tagets levetid og der bør derfor udvises stor omhu, for at opnå fald på hele taget. Der findes en række forskellige muligheder for opbygning af fald, som gennemgås i det følgende. Faldforhold Max. afstand Max.afstand mellem tagned- fra gavl løb til 1. afløb [m] [m] Skotrende med fald svarende til min. 1:165 i 14,4 7,2 sammenskæringslinien Kuvertfald 1:40 14,4 7,2 Tabel : Maksimale afstande mellem tagnedløb. 69

71 Kuvertfald (4.2.1) Ved kuvertfald er der samme taghældning på alle tagflader og disse sammenskæres under 45. Taghældningen vælges normalt til 1:40, således at faldet i sammenskæringslinierne bliver 1:56. Vælges tagfald 1:20 fås et fald i sammenskæringslinierne på 1:28. 1 : 40 1 : 40 1 : 40 1 : 56 1 : 56 1 : 56 1 : 40 1 : 40 1 : 40 1 : 40 1 : 56 1 : 56 1 : 56 1 : 40 1 : 40 1 : 40 1 : 56 1 : 56 1 : 56 1 : 40 1 : 40 Fig : Tagflade med kuvertfald. Skotrende med fald (4.2.2) Hvis tagfladen har ensidigt fald mod en skotrende, kan der opbygges fald i skotrenden efter 2 principper: Skotrendekiler med ensidig fald Modfaldskiler (kiler med tosidigt fald) 70

72 1 : 80 1 : 80 1 : 80 1 : 40 1 : 40 1 : 40 1 : 40 1 : 40 1 : 40 1 : 80 1 : 80 1 : 80 Fig : Tagflade med fald 1:40 mod skotrende, der har fald 1:80. 1 : : : : 40 1 : 40 1 : 40 1 : : : : : 40 1 : 40 1 : 40 1 : : 165 Fig : Tagflade med fald 1:40 mod skotrende med modfaldskiler med fald 1:15 på tværs og 1:60 på langs. 71

73 Kilerne opbygges normalt med et fald, der er halvt så stort som faldet på tagfladen, dvs. ved tagfald 1:40 vælges kiler med fald 1:80. Faldet i sammenskæringslinien bliver da 1:89. Inddækningerne kan med fordel udføres nede i kasserenden, som vist på figur Modfaldskiler har normalt et fald 1:60 på langs og et fald 1:15 på tværs. Dette giver ved tagfald 1:40 et fald i sammenskæringslinien på 1: : : : : : : 40 1 : 40 1 : 40 1 : : 40 1 : 40 1 : 40 1 : : 100 Fig : Fald mod kasserende med fald 1:100. Fald mod kasserender med fald (4.2.3) På nogle tage kan fald mod kasserender være den eneste fremkommelige løsning. Det er da vigtigt, at der etableres fald i kasserenden og et minimumsfald på 1:100 må etableres. Kasserenden kan have forskellig udformning men det må sikres, at der ikke opstår en strandvold langs skotrenden på grund af inddækningsoverlæg. Inddækning udføres på skrå flader Fald i kasserende Fig : Udformninger af kasserende. 72

74 UV-AFLØB (Hævert-afløb) (4.3) Hvor der er behov for afvanding af vandansamlinger i lunker etc., kan anvendelsen af et hævert-afløbssystem (UV-afløb) være en mulig løsning som et alternativ til udførelse af nye afløb. Systemet kan også anvendes ved renovering af tage, hvor der er for langt mellem afløbene. Ved nybyggeri kan der ved anvendelse af UV-afløbssystemer anvendes vandret føring af afløbssystemet, f.eks. over et nedhængt loft. Opsamlingsrør fra flere UVafløbsbrønde kan føres til en centralt placeret faldstamme. Etablering af traditionelle afløb i bestående bygninger kræver normalt vanskelige installationsarbejder, hvorimod et hævertafløb forholdsvis let kan nedfældes i en eksisterende tagisolering eller i en merisolering. Ved korrekt dimensionering fyldes rørsystemet helt med vand og hævertvirkningen modvirker, at der forekommer opstuvning af vand ved afløbsbrøndene. Ved strømning i fyldte rør fås en større vandkapacitet og den store strømningshastighed i rørene medfører, at rørene renses flere gange om året. Rørene udlægges i render, der nedfældes i udsparinger i isoleringen og rørene er derved i nogen grad sikret mod frost. Rørene skal trykprøves, inden de tildækkes. En omhyggelig dimensionering af rørsystemet er påkrævet, for at systemet fungerer. Hævert-afløbssystemer skal være VA godkendt. Min. 100 mm Fig : Snit i UV-brønd placeret i nyt tag med rørføring under taget. Taget skal rengøres flere gange årligt med UV-afløb. Specielt ved nye tage og UVtagbrønde med lille kant. Det må anbefales, at anvende UV-brønde, som er udformet så de hindrer at overskudsskifer fra ny tagpapdækning løber ned i rørsystemet, der da let tilstoppes. Der kan eventuelt anvendes en forsænkning i tagfladen omkring tag nedløbet på f.eks. 0,8 x 0,8 m, således at overskudsskifer kan opsamles her, så det ikke løber ned i UV-systemet. Fig : Snit i UV-brønd med vandret udløb og placeret i tagisoleringen. Min. 100 mm 73

75 TAGDETALJER (4.4) Gennemføring (4.4.1) Gennemføringer, som f.eks. ovenlys, skorstene, ventilationshuse m.v., der er mere end 1 m brede på tværs af faldretningen, skal forsynes med afvandingskiler bag gennemføringen, som vist på figur Hvis lunkekrav bag en gennemføring overskrider kravene til tagflader med fald, se tabel , skal der udføres forstærkning som for skotrender, se afsnit Tagnedløb (4.4.2) Tagnedløb skal så vidt muligt placeres i en forsænkning på min. 6-8 mm i et område på 600 x 600 mm. 600 mm Forsænkning 6-8 mm Fig : Inddækning af forsænket tagnedløb. Inddækninger omkring tagnedløb bør udføres således, at der ikke opstår en strandvold omkring afløbet. Dette kan f.eks. gøres ved at udføre detaljen, som vist på figur Dampspærre føres helt op og klæbes til tagdækning Ovenlyskile Fig : Afvandingskiler bag gennemføring med bredde mere end 1 m. 74

76 Varmeisolering(5) KRAV TIL VARMEISOLERING(5.1) Tage over opvarmede bygninger skal varmeisoleres i henhold til Bygningsreglement 1995, BR95, eller Bygningsreglement for Småhuse, BR-S 85, for at begrænse energiforbruget til opvarmning. Kravene til varmeisolering af tage afhænger af tagformen samt af om bygningen er helt eller delvis opvarmet. For tage med tagrum stilles strengere krav til varmeisoleringen end for tage uden tagrum. Dette skyldes overvejelser om tilbagebetalingstiden, idet tage med tagrum kan forsynes med større isoleringstykkelse uden at det kræver konstruktionsændringer og dermed fordyrer byggeriet. Dette er ikke på samme vis gældende for paralleltage. Mindstekravene til varmeisolering (Uværdi) af tage fremgår af nedenstående skema, som angiver de maksimalt tilladelige U-værdier for bygningsdelene. Det er muligt at afvige fra disse krav ved overholdelse af Varmetabsrammen eller Energirammen. Tagform Tage med tagrum Bygninger opvarmet Bygninger opvarmet til mindst 18 C til mindst 5 C 0,15 0,25 Tage uden tagrum (paralleltag) 0,20 0,25 Ovenlys 1,8 2,9 Fig : Maximale U-værdier for bygningsdele i W/m 2 K i henhold til BR

77 Disse 2 beregningsmetoder baserer sig på krav til bygningens samlede varmetab, der skal være mindre end eller lig det varmetab som fremkommer, hvis alle bygningsdele overholdt kravene til U-værdier. Det betyder f.eks. at varmeisoleringen i væggene kan reduceres, hvis varmeisoleringen i taget øges så meget, at der kompenseres for det øgede varmetab gennem væggene. Ved energirammen kan der tages hensyn til gratis varmen fra solindfald, el-installationer, personer m.v. Bygningens energiforbrug skal så overholde en energiramme, som afhænger af blandt andet etageantallet. En nøje beskrivelse af Varmetabsrammen og Energirammen er givet i SBI-anvisning 184. Metoderne finder kun anvendelse for bygninger opvarmet til mindst 18 C. Der stilles dog krav om en mindste varmeisolering, selv om energirammen eller varmetabsrammen anvendes, idet U-værdien for de enkelte bygningsdele ikke må overstige de U-værdier, som gælder for bygninger opvarmet til mindst 5 C. Dette er gjort for at hindre at der opstår fugtproblemer på grund af overfladekondens. VARMEISOLERINGSMATERIALER (5.2) Der findes en række isoleringsprodukter til varmeisolering af kolde- og varme tage samt til omvendte tage og duo-tage. I tabel er givet en oversigt over egenskaber og anvendelsesmuligheder. Isoleringsmateriale Densitet Varmeled Anvendelse -ningsevne p-klasse [kg/m 3 ] [mw/mk] Blød mineraluld Kolde tage Mineraluld tagisolering Varme tage og udvendig merisolering. Ekspanderet polystyren, EPS Varme tage og udvendig merisolering. Ekstruderet polystyren, XPS Varme tage og udvendig merisolering. Ekstruderet polystyren, XPS Omvendte tage Celleglas Varme tage Letklinker Varme tage Tabel 5.2.1: Densitet og varmeledningsevne for isoleringsmaterialer til tag. 76 y

78 Den praktiske varmeledningsevne p i W/mK er udtryk for den værdi, der skal anvendes ved beregning af U-værdien for en bygningsdel. -værdierne kontrolleres af Varmeisoleringskontrollen, VIK, som hvert år udgiver en tabel med de fastsatte p - værdier for alle gængse varmeisoleringsmaterialer. y y For varmeisoleringsmaterialer, der ikke er underkastet kontrol fra Varmeisoleringskontrollen, skal der anvendes de værdier, som er angivet i DS 418, Regler for beregning af bygningers varmetab. Disse værdier er ca. 25% dårligere end de kontrollerede værdier. y U-VÆRDIER (5.3) Beregning af U-værdier for bygningsdele skal ske på grundlag af DS 418 og de deri angivne beregningsmetoder. Med jævne mellemrum udgiver Dansk Forening af Fabrikanter af Varmeisoleringsmaterialer, VIF, i samarbejde med Varmeisoleringskontrollen, VIK, tabeller over U-værdier for de mest almindelige bygningsdele. De følgende tabeller over typiske U-værdier er baseret på VIF s U-værditabel fra Kolde tage (5.3.1) Kolde tage kan udformes som både ventilerede og uventilerede konstruktioner og tagelementer vil ofte være uventilerede: Spærhøj- Spær- Lægte- Samlet isoleringstykkelse [mm] de [mm] bredde bredde -klasse 39 (h) pr. c-c pr. c-c [mm] [mm] /1000-0,24 0,18 0,15 0,12 0,11 0,09 45/ /600 0,25 0,19 0,15 0,13 0,11 0, /1000-0,25 0,19 0,15 0,13 0,11 0,09 45/ /600 0,25 0,19 0,15 0,13 0,11 0, /1000-0,25 0,19 0,15 0,13 0,11 0,10 45/ /600 0,25 0,19 0,15 0,13 0,11 0, /1000-0,25 0,19 0,15 0,13 0,11 0,10 45/ /600 0,25 0,19 0,16 0,13 0,11 0, /1000-0,25 0,19 0,15 0,13 0,11 0,10 45/ /600 0,25 0,19 0,16 0,13 0,11 0,10 Tabel : U-værdier i [W/m 2 k] for kolde, ventilerede tage med 45 mm spær pr mm og med krydsende 45 x 45 mm lægter pr. 600 mm. U-værdierne er beregnet for en konstruktion med loftbeklædning af 16 mm loftbrædder og et ventileret lag over isoleringen. y 77

79 Tagdækning Tagunderlag Ventilation Dampspærre Loft Fig : Ventileret, koldt tag. Spærhøj- Spær- Samlet isoleringstykkelse [mm] de [mm] bredde -klasse 39 (h) pr. c-c [mm] /600 0, /600 0,25 0, /600 0,25 0,22 0, /600 0,25 0,22 0,20 0, /600 0,25 0,22 0,20 0,18 0, /600 0,25 0,22 0,20 0,18 0,16 0,14 Tabel : U-værdier i [W/m 2 k] for kolde, uventilerede tage med 45 mm spær pr. 600 mm. U-værdierne er beregnet for en konstruktion med loftbeklædning og tagdækning af 12 mm krydsfiner og 2 lag tagpap. Varme tage (5.3.2) Isoleringslaget i varme tage kan opbygges af et eller flere lag isoleringsmaterialer eller i kombination af to eller flere materialer. Tagdækning Tagunderlag y Drænende dampspærre Loft Fig : Koldt, uventileret tag. 78

80 Isoleringstype Opbygning af -klasse isoleringslag Mineraluld Lameltagplade Overplade: 39 Lameller: 42 y 1 lags løsning, mineraluld Overplade: 39 2 lags løsning, mineraluld Overplade: 39 Underplade: 39 EPS + mineraluld Mineraluld: 39 EPS: 36 eller 39 EPS + stenlag EPS: 36 eller 39 Celleglas Celleglas: 42 Letklinker + Mineraluld Mineraluld: 39 Letklinker: 80 Tabel : Opbygning af isoleringslag i varme tage. U-værdien for et varmt tag afhænger af den underliggende konstruktion, som i sig selv bidrager lidt til varmeisoleringsevnen for konstruktionen. 79

81 Konstruktion Isoleringstykkelse i mm -klasse 39 y ,34 0,23 0,20 0,18 0,15 0,12 Træ 0,32 0,22 0,20 0,17 0,14 0,12 Stål* 0,35 0,24 0,21 0,18 0,15 0,13 Beton: mm 0,27 0,20 0,18 0,16 0,13 0,11 Letklinkerbeton: 200 mm. * Trapezunderlag med stave i bølgerne. Uden isolering i bølgerne anvendes værdierne for betonunderlag. Tabel : U-værdier for varme tage [W/m 2 k]. Udvendig merisolering af kolde tage(5.3.3) Udvendig merisolering af kolde tage er en 80 sikker renoveringsmetode, som forbedrer både varmeisolering og fugtforhold og som kan bruges til at forbedre faldforholdene.

82 Konstruktion Eksiste- Ekstra Isoleringstykkelse [mm] ende iso- -klasse 39 leringstykkelse [mm] y Træ: 50 0,32 0,27 0,23 0,20 0,18 0, ,28 0,23 0,20 0,18 0,16 0, ,24 0,21 0,18 0,17 0,15 0, ,22 0,19 0,17 0,15 0,14 0,12 Beton: mm 50 0,35 0,29 0,24 0,21 0,19 0, ,29 0,25 0,21 0,19 0,17 0, ,25 0,21 0,19 0,17 0,15 0, ,22 0,19 0,17 0,15 0,14 0,12 Stål 50 0,32 0,27 0,23 0,20 0,18 0, ,27 0,23 0,20 0,18 0,16 0, ,23 0,20 0,18 0,16 0,15 0, ,20 0,18 0,16 0,15 0,13 0,11 Letklinkerbeton kl. 600: 200 mm 50 0,27 0,23 0,20 0,18 0,16 0, ,23 0,20 0,18 0,16 0,15 0, ,21 0,18 0,16 0,15 0,13 0, ,18 0,16 0,15 0,14 0,12 0,11 Tabel : U-værdier for udvendig merisolering af kolde tage [W/m 2 k].vedr. nødvendige tykkelser af merisolering se afsnit 7.11 og

83 Ved udvendig merisolering af kolde tage kan ventilationen af det oprindelige tag lukkes efter 1 år. De i tabel givne U- værdier gælder, når ventilationen er lukket. OMVENDTE TAGE OG DUO-TAGE (5.4) Til tagterrasser, parkeringsdæk og taghaver anvendes ofte en opbygning som omvendt tag eller som duo-tag. Isoleringen over tagmembranen skal da udføres af ekstruderet polystyren, XPS, som har stor modstand mod vandoptagelse. Varmeisoleringskontrollens regler for isolering angiver, at p-værdien for XPS i anvendelse over tagmembraner skal tillægges 6 mw/mk til den p-værdi, der gælder for tilsvarende tør isolering under tagmembraner. y y Konstruktion Tykkelse af Tykkelse af øverste lag isolering [mm] underste -klasse 39 (våd værdi) lag isolering [mm] y 50 0,34 0,28 0,24 0,21 0, ,28 0,24 0,21 0,19 0, ,24 0,21 0,19 0,16 0,15 Omvendt tag: XPS 125 0,21 0,19 0,16 0,15 0, ,34 0,28 0,24 0,21 0, ,28 0,24 0,21 0,19 0, ,24 0,21 0,19 0,16 0,15 Duo-tag: XPS + EPS ( -kl. 39) y 125 0,21 0,19 0,16 0,15 0,13 Duo-tag: XPS + Celleglas ( -klasse 42) 50 0,35 0,29 0,24 0,21 0, ,29 0,25 0,21 0,19 0, ,25 0,21 0,19 0,17 0, ,22 0,19 0,17 0,15 0,14 Tabel 5.4.1: U-værdier for omvendte tage og duo-tage i [W/m 2 K]. R konstruktion uden isolering = 0,366 m 2 K/W. y 82

84 KILESKÅRET ISOLERING (5.5) U-værdierne bestemmes ikke som tidligere ud fra middeltykkelsen af isoleringen i hvert område, men ud fra reglerne i tillæg 2 til DS418. Beregningsreglerne fra DS418 - gengivet nedenfor i tabel Kileskåret isolering Beregningsudtryk Type A, Rektangulær kile U a = R max 1 R min R ln R max min Type B, Trekantet kile, høj spids U b 2 R = + min R max 1 ln 1 R R R max min max Rmin Rmin Type C, Trekantet kile, lav spids U c = R max 2 R min 1 R Rmin R max min R ln R max min Tabel 5.5.1: Beregningsudtryk for U-værdier af kileskåret isolering i henhold til VIF s U- værdier 95. R max og R min angiver tagopbygningens maksimale, henholdsvis minimale modstandstal (isolans). Ændringen af U-værdiberegningen er begrundet i, at U-værdierne, bestemt ud fra middeltykkelsen af isoleringen, er på den usikre side, idet U-værdier som 83

85 funktion af isoleringstykkelsen er en hyperbel og ikke en lineær funktion, som forudsat ved middel værdiberegningen. På baggrund af kilerne kan tagkonstruktionen opdeles i et antal arealer, svarende til de forskellige typer af isolering som anvendes, og ud fra disse bestemmes U-værdien som en arealvægtet gennemsnitsværdi ud fra følgende udtryk: A a U + a A b U + b A c U = A + A + A a b hvor: U a, U b og U c er U-værdien for det betragtede areal i W/m 2 K. A a, A b og A c er arealet af det betragtede område i m 2. Sådanne beregninger er ikke nemt gennemførlige som håndberegninger, men velegnede til løsning med EDB-programmer. Typisk vil ændringer i beregningsmetoden betyde en ekstra isoleringstykkelse på mm. c U c U-værdien for de isolerede dele af et varmt tag er U = 0,20 W/m 2 K, altså 9 gange mindre end for ovenlysene. Skal der kompenseres for ovenlys med U-værdi større end 1,8 W/m 2 K betyder dette altså, at isoleringen skal øges væsentligt på resten af taget. Eksempel: Varmt tag med 7% af tagfladen som ovenlys med U-værdi på 2,9 W/m 2 K betyder, at isoleringstykkelsen på den resterende del af taget skal øges fra ca. 185 mm til ca. 315 mm, for at overholde Varmetabsrammen for taget. I tillæg 2 til BR95 er anført at der skal tages hensyn til kuldebroer omkring ovenlys ved beregning af bygningers varmetab. Reglerne findes i tillæg 4 til DS418. OVENLYS(5.6) For bygninger opvarmet til 18 C eller derover er kravet til ovenlys en U-værdi på max. 1,8 W/m 2 K. Ved anvendelse af Energirammen eller Varmetabsrammen i henhold til BR95, kan der anvendes større U-værdier, hvis der kompenseres med øget isolering andre steder i bygningen. U-værdien må dog ikke overstige 2,9 W/m 2 K i henhold til BR Den øvre grænse for U- værdier skal sikre, at der ikke findes så store kuldebroer i bygningen, at der opstår kondensproblemer. 84

86 Brand (6) Brandkravene til tagkonstruktioner kan opdeles i 4 hovedkrav: Krav til overflader Krav til isoleringsmaterialer Krav til brandmodstand Krav til udførelsen I det følgende vil de 4 krav blive gennemgået for typiske kolde- og varme tage. Overfladekravene kan opdeles i krav til den udvendige overflade, tagdækningen og krav til den indvendige overflade, loftbeklædningen. I det følgende vil der blive fokuseret på kravene til tagdækningen, og kun for specielle tilfælde, nemlig for ståltage, blive set på den indvendige overflade. De brandtekniske krav til tage er angivet i: Bygningsreglement 1995, BR 95. Småhusreglement 98, BR-S 98. Tekniske Forskrifter, TF De Tekniske Forskrifter gælder for bygninger, der rummer brandfarlige virksomheder eller brandfarlige oplag. Omkring brandkravserstatninger stilles i TF supplerende krav til klasse T tagdækninger. ISOLERINGSMATERIALER (6.2) Tagisolering skal i henhold til BR95, som hovedregel være mindst klasse A materiale med en brændværdi, som ikke overstiger 4 MJ/kg og i henhold til BR-S 85 mindst være klasse A materiale. Hvis tagkonstruktionen indeholder brændbar isolering, f.eks. celleplast, stilles der særlige krav til konstruktionen under den brændbare isolering. I bygninger, som kun er omfattet af BR 95 skal tagkonstruktioner, hvor isoleringen ikke opfylder ovenstående, som helhed enten være MK-godkendt eller den underliggende konstruktionen skal være mindst BD-bygningsdel 30. For bygninger omfattet af BR-S 85, skal der under isolering, som ikke er mindst klasse A materiale, i tagkonstruktionen, anvendes mindst 50 mm isolering, som er mindst klasse A materiale, f.eks. mineraluld i pladeform. Kravene til udførelsen af tagpaptage og tage med tagfolier er fastlagt i Brandteknisk Vejledning 10 A, Varmt arbejde, tagdækning, BtV 10A. OVERFLADER (6.1) Tagdækninger skal i henhold til BR 95, BR- S 98 og TF være brandmæssigt egnede klasse T tagdækninger. 85

87 I bygninger omfattet af de Tekniske Forskrifter kan isolering, som ikke mindst er klasse A materiale med en brændværdi, der ikke overstiger 4 MJ/kg, kun anvendes ovenpå tagkonstruktioner, som er mindst BS-bygningsdel 60. DELVIS VARME TRÆBASEREDE TAGE(6.4) Eventuelt stenlag Tagdækning Isolering KOLDE TAGE (6.3) Eventuelt stenlag Tagdækning Tagunderlag Fig : Klasse T tagdækning på træunderlag på flade eller skrå tage, som kan anvendes for bygninger omfattet af BR 95 og BR-S 85. Fig : Klasse T tagdækninger på underlag af isolering på flade eller skrå tage kan anvendes til bygninger omfattet af BR 95 og BR-S 98. Hvis der anvendes tagisolering af mineraluld kan de også anvendes til bygninger omfattet af de Tekniske Forskrifter. Konstruktionen skal også vurderes ud fra et fugtteknisk synspunkt i det aktuelle projekt. Den anvendte tagdækningsspecifikation (underpap + overpap) skal være dokumenteret ved prøvning eller MKgodkendt på et træbaseret underlag med samme densitet som det aktuelle tag. Dog accepteres, at det aktuelle underlag har en densitet på mindst 75 % af den densitet, der blev anvendt ved prøvningen. Den anvendte tagdækningsspecifikation (underpap + overpap) skal være dokumenteret ved prøvning eller MKgodkendt på et underlag af mineraluld med samme densitet som i det aktuelle tag. Dog accepteres, at det aktuelle underlag har en densitet på mindst 75 % af den densitet, der er anvendt ved prøvningen. For bygninger omfattet af BR 95 og BR- S 98 bør anvendes mindst 20 mm mineraluld tagisolering som tagdækningsunderlag. På bygninger omfattet af TF skal anvendes 25 mm mineraluld tagisolering, se også afsnit

88 VARME TAGE (6.5) Tagdækning Tagdækningsunderlag Tagkonstruktion Fig : Klasse T tagdækning på underlag af isolering i varmt tag. Hvis en del af isoleringen udføres af celleplast gælder særlige regler for konstruktionens brandmodstand og tagdækningsunderlaget. BRANDMODSTAND (6.6) Der stilles normalt ikke krav til brandmodstanden for paralleltage, dvs. tage hvor loft og tagdækning er parallelle og hvor der ikke er loftrum. Omkring brandsektioneringsvægge er der dog krav om, at tagkonstruktionen er BD bygningsdel 60. Dette kan opfyldes på forskellig vis med både lette og tunge konstruktioner. Tagdækning Tagdækningsunderlag 50 mm luft 150 mm mineraluld fastholdt med 2 mm tråd pr. 300 mm Den anvendte tagdækningsspecifikation (underpap + overpap) skal være dokumenteret ved prøvning eller MKgodkendt på et underlag af mineraluld med samme densitet som i det aktuelle tag. Dog accepteres, at det aktuelle underlag har en densitet på mindst 75 % af den densitet, der er anvendt ved prøvningen. For bygninger omfattet af BR 95 og BR- S 98 bør anvendes mindst 20 mm mineraluld tagisolering som tagdækningsunderlag. På bygninger omfattet af TF skal anvendes 25 mm mineraluld tagisolering, se også afsnit 6.2. Dampspærre 50 x 60 mm pr. 400 mm 2 lag 13 mm gipsplader Fig : Eksempel på BD-bygningsdel 60. Konstruktionen er baseret på afprøvning og vist i TRÆ 38. Alternativt til det på fig viste 80 mm betondæk kan anvendes 100 mm letbeton dæk med armeringen placeret 30 mm fra undersiden. Aktuelle godkendte konstruktioner fra tagelementprodukter eller materialeproducenter kan oplyses hos disse. 87

89 Tagdækning Tagdækningsunderlag 50 mm luft Mineraluld I BR 95 stilles der normalt ikke krav til brandmodstandsevnen for tagkonstruktioner uden tagrum. Derimod er der normalt et krav om, at den indvendige overflade skal være udført mindst som en klasse 1 beklædning. Dette betyder blandt andet, at beklædningen skal beskytte bagved liggende materialer, med brandtekniske egenskaber ringere end klasse A materiale, i mindst 10 minutter. Dampspærre 32 x 100 mm forskalling 13 mm gipsplade 15 mm brandgipsplade Fig : Eksempel på BD-bygningsdel 60. Vist i TRÆ 38. Tagdækning Tagisolering Dampspærre 80 mm betondæk med armeringsjern placeret mindst 30 mm fra underside Fig : BD-bygningsdel 60. Konstruktionen er baseret på de brandtekniske eksempler i DBI vejledning 30. STÅLPLADETAGES BRANDFOR- HOLD (6.7) Varme tage med bærende, profilerede stålplader har ikke nogen brandmodstandsevne, idet stålpladerne deformerer sig så meget under brand, at de normalt falder ned i løbet af ca. 10 minutter. Tagdækning Tagisolering Dampspærre 50 mm mineraluld Profileret stålplade Fig : Opbygning af stålpladetag med ubrændbar isolering og dampspærre placeret 50 mm op i mineralulden. Da samlingerne i profilerede stålplader normalt ikke er tilstrækkelig lufttætte til at udgøre en dampspærre i taget, har det hidtil været praksis at anvende en tagpap ovenpå stålpladerne som dampspærre. Konstruktioner opfylder imidlertid ikke kravet til en klasse 1 beklædning, idet temperaturen i frit eksponerede stålplader stort set følger temperaturen i brandrummet, og idet tagpap ikke er et klasse A materiale. Hvor der er krav om, at den indvendige overflade mindst skal være en klasse 1 beklædning, kan profilerede stålpladetage udføres på følgende måder: Hvis der anvendes mineraluld, som ikke mindst er klasse A materiale, med en brændværdi, der ikke overstiger 4 MJ/ kg, og en dampspærre som ikke er mindst klasse A materiale, skal dampspærren placeres mindst 50 mm oppe i mineralulden. 88

90 Hvis der anvendes mineraluld, som er mindst klasse A materiale, med en brændværdi, der ikke overstiger 4 MJ/kg, og en dampspærre, som er mindst klasse A materiale, kan dampspærren placeres ovenpå den profilerede stålplade, se figur Brandmæssigt egnet tagdækning, klasse T tagdækninger Glasuld tagisolering Dampspærre Glasuld tagisolering, mindst 50 mm Brandmæssigt egnet tagdækning, klasse T tagdækninger Mineraluld Dampspærre af klasse A materiale Profileret stålplade Fig : Opbygning af stålpladetag i henhold til Glasuld a/s MK-godkendelse. Profileret stålplade Fig : Opbygning af stålpladetag med mineraluld, som er mindst klasse A materiale, med en brandværdi, som ikke overstiger 4 MJ/kg, og med en dampspærre af mindst klasse A materiale. Brandmæssigt egnet tagdækning, klasse T tagdækninger System af mineraluld og dampspærre der har overfladebrandtekniske egenskaber som et klasse A materiale Der kan anvendes MK-godkendte konstruktioner eller konstruktioner, hvor det ved prøvning er vist, at kombinationen af mineraluld og dampspærre har overflade brandtekniske egenskaber mindst som et klasse A materiale, se figur og Profileret stålplade Fig : Opbygning af stålpladetag, hvor kombinationen af mineraluld og dampspærre har overflade brandtekniske egenskaber mindst som et klasse A materiale. Som nævnt er der normalt ikke krav til brandmodstandsevnen for paralleltage. Der er dog få situationer, f.eks. omkring brandsektionsvægge eller ved spring i bygningshøjden, når der er vinduesåbninger, hvor der stilles krav som BD-bygningsdel 60. I disse tilfælde vil det ofte være muligt, at opnå den nødvendige brandmodstandsevne ved at beskytte talpladens underside med 2 eller flere lag gipskarton plader. 89

91 OVENLYS (6.8) Hvis der anvendes brændbar isolering i tagkonstruktionen skal det sikres, at der ved ovenlysene er den nødvendige brandmodstand i konstruktionen omkring ovenlyset. For bygninger omfattet af BR 95 skal der således være en brandmodstand svarende til BD-bygningsdel 30 omkring ovenlysene. Brandsikring med mineraluld BD-bygningsdel 30 Ved renoverings- og reparationsopgaver, hvor der arbejdes på eksisterende konstruktioner, skal det i projekteringen eller planlægningen undersøges, om der er åbninger til hulrum eller til brændbare materialer ved inddækninger, gennemføringer og tilslutninger. Fredede bygninger skal underkastes en særlig grundig undersøgelse i forbindelse med planlægning og projektering af varmt arbejde. Varme tage med tagpapdækning (6.9.2) Ved varme tage forstås tagopbygninger med udvendig isolering på tagkonstruktionen, der kan være af beton, letbeton, stål eller træ. Celleplast Fig : Brandsikring omkring ovenlys. UDFØRELSE (6.9) I Brandteknisk Vejledning for Varmt arbejde, Tagdækning, BtV10A findes følgende regler for projektering af tage: Projektering og planlægning (6.9.1) Tagkonstruktioner skal så vidt muligt projekteres således, at der ikke er åbninger og sprækker i tagdækningsunderlaget, idet det medfører risiko for antændelse af underliggende materiale eller flammespredning i hulrum. Planlægningen af tagdækningsarbejdet skal sikre, at arbejdet udføres på en sådan måde, at åbninger og sprækker i tagdækningsunderlaget lukkes, inden varmt arbejde påbegyndes. Underpap med svejst, eller klæbet overlæg Fastgørelsesbeslag Min. 20 mm mineraluld med tætte samlinger Celleplast Underpap, fabrikspålagt Fastgørelsesbeslag Strimmel Min. 20 mm mineraluld med tætte samlinger Fig : Varmt tag med tagpapdækning. 90

92 I varme tage er tagdækningsunderlaget altid isolering og bør normalt øverst bestå af mindst 20 mm mineraluld. Hvis tagdækningen varmklæbes eller svejses på underlag af mineraluld, skal der anvendes bitumencoated mineraluld. Underpap, fabrikspålagt Strimmel Plastomviklet mineraluld Krydsfiner med overlæg på mm Mineraluld uden vindtæt afdækning Brændbar isolering udlægges, mekanisk fastgøres eller fastgøres med koldklæber. Tagdækningsunderlaget skal udføres med tætte samlinger. Hvis den underliggende isolering er brændbar, skal 1. lag tagpap mekanisk fastgøres, koldklæbes, selvklæbes eller vendes på. Kolde tage med tagpapdækning (6.9.3) Ved kolde tage forstås tagopbygninger af træ, hvor der er et hulrum under tagdækningsunderlaget, der er af krydsfiner eller brædder. Kolde tage bør udføres uden vindtæt afdækning af mineraluldsisoleringen eller eventuelt med vindtæt afdækning af klasse A-materiale. Ved bræddebeklædninger skal 1. lag tagpap sømmes på med klæbende overlag, således at alle åbninger til underlaget er lukkede. Ved krydsfinerunderlag skal 1. lag tagpap punkt-/stribeklæbes/svejses eller mekanisk fastgøres med klæbende/svejsede overlæg. Udlægning af 1. lag tagpap med svejsning skal ske på krydsfinerunderlag, hvor alle fuger og sprækker til det underliggende hulrum er lukkede med krydsfinerlasker, der er sømmet på underlag af lægter eller Fig : Kolde tage. Underpap, fabrikspålagt Strimmel Krydsfinerlaske Hulrum udfyldt med mineraluld tilsvarende. Alle ikke understøttede pladesamlinger skal udføres med fer og not. Kolde og varme tage med varmluftsvejste tagfolier (6.9.4) For tage udført med tagdækning af kunststoffolier, der samles ved varmluftsvejsning, gælder samme forholdsregler som angivet i punkterne 2 og 3. Detaljer (6.9.5) Den største risiko for antændelse i forbindelse med tagdækningsarbejder findes omkring tagdetaljerne. Generelt skal alle tagdetaljer udføres således, at der lukkes mod hulrum eller brændbart underlag, inden der anvendes svejsning eller varmklæbning med bitumen. Dette kan f.eks. sikres ved at der monteres strimler eller trekantlister med koldklæber eller lignende over åbninger og sprækker inden påsvejsning/-klæbning af den endelige inddækning. 91

93 Hætte monteret med koldklæber Stopning med mineraluld Mineraluld trekantsliste monteret i koldklæber Plastomviklet mineraluld Ventilationsrør eller faldstamme Hætte monteret med koldklæber Stopning med mineraluld Inddækningsstrimmel, koldklæbet, selvklæbet eller vendt på Ventilationsrør eller faldstamme Fig : Gennemføringer. Gennemføringer ( ) Gennemføringer som tagventilatorer, ovenlys, taghætter m.v. skal så vidt muligt udføres således, at der ikke er åbninger til underliggende hulrum eller brændbart materiale. Åbninger kan eventuelt lukkes ved strimling i koldklæber eller tilsvarende. Fig : Tilslutning til væg. Tilslutninger ( ) Inddækning af tilslutninger til andre bygningsdele som f.eks. facader eller skrå tagflader skal, hvis der er brændbart materiale eller hulrum i de tilstødende bygningsdele, udføres med koldklæbning, mekanisk fastgørelse eller tilsvarende. 92

94 Mineraluld Enten ingen vindtæt afdækning eller vindtætning af klasse A materiale Strimling udføres med koldklæber selvklæbet eller vendt på Afstandsliste Undertag Tegl Enten ingen vindtæt afdækning eller vindtæt afdækning af klasse A materiale Strimling udføres med koldklæbet, selvklæbet eller vendt på Fig : Tilslutning til facader og hældningstage. Tagkanter( ) Tagkanter med revner eller sprækker til underliggende hulrum eller brændbart materiale skal sikres med en strimling, udført med koldklæber eller tilsvarende, inden der anvendes svejsning eller varmklæbning. Skotrender og tagkanter på skrå tage ( ) Ved skotrender og inddækninger på skrå tage skal det sikres, at der ikke er åbninger eller sprækker til hulrum eller underliggende, brændbart materiale ved strimling i koldklæber eller tilsvarende, inden der anvendes svejsning eller varmklæber. Varmluftsvejsning af tagfolier ( ) For varmluftssvejsning af kunststoftagfolier gælder tilsvarende regler, som ovenfor beskrevet for tagpap. 93

95 Bygningsfysiske forhold (7) GENERELT (7.1) Både ved opførelse af nye tage og ved renovering af eksisterende tage er det vigtigt, at de fugttekniske forhold vurderes nøje. Taget er den vigtigste og samtidig den mest fugtbelastede bygningsdel, idet der konstant er en hygrotermisk opdrift, der forsøger at presse fugt ind i taget. Tagkonstruktionen skal afpasses efter fugtbelastningen fra de underliggende rum og forkert valg af tagopbygning kan give problemer. Ved renovering er det særlig vigtigt, at vælge den rigtige renoveringsmetode, som både løser de nuværende problemer og forhindrer fremtidige fugtproblemer i taget. Samtidig skal taget selvfølgelig være tæt overfor vandpåvirkninger oppefra. FUGTBETINGEDE FORHOLD (7.2) Fugt i luft Luftens indhold af fugt kan karakteriseres på flere måder: 1. Absolut vanddampindhold i g/m Partialtrykket af vanddampene i Pa (Pascal = N/m 2 ). 3. Luftens temperatur i C og den relative luftfugtighed (RF) i %. Sammenhæng imellem det absolutte vanddampindhold (g/m 3 ), luftens temperatur ( C) og den relative luftfugtighed (RF) ses af figur Sammenhæng imellem vanddampindhold (g/m 3 ) og vanddamp partialtryk fremgår af tabel Gram vand pr. m 3 luft Relativ fugtighed (RF) 100 pct 70 pct 50 pct 30 pct 5 94 Temp C Fig : Vanddampdiagram. I det indtegnede eksempel ses, at luft ved en temperatur på 20 C og en relativ luftfugtighed på 50% RF indeholdt ca. 9 g vand. Denne lufts dugpunkt er ca. 9 C.

96 Ved en given temperatur kan luft maksimalt indeholde en vis mængde vanddamp, og luften siges da at være mættet med vanddamp. Falder temperaturen for luft som indeholder vanddamp, vil en del af vanddampen ved dugpunktstemperaturen udskilles ved kondensation (fortætning). Temperatur Mætnings- Mættet vandvanddamp damps partialindhold i luften tryk [ C] [g/m 3 ] [Pa] , , , , , , , , , ,60 5, , Tabel 7.2.1: Tabel over mættet lufts indhold af vanddamp og vanddampenes partialtryk. Fugt og tage Fugtforholdene er af afgørende betydning for et tags funktion, idet der ved forkerte konstruktionsudformninger kan ske skadelig ophobning af fugt. Fugtophobning kan forårsage skader og ulemper som: Råd og svamp i træ og træbaserede materialer. Vækst af skimmelsvampe. Nedbrydning af isolering og tagdækning. Nedsat isoleringsevne. Fugtbetingede bevægelser i tagmaterialerne. Vinterkondens, kondensdryp fra tagkonstruktionen. Sommerkondens, kondensdryp fra tagkonstruktionen. Fugttransport ind i tagkonstruktion Fugt i tagkonstruktioner kan have flere årsager: o Temp : 0 C Fugt : 100% RF Diffusion l/døgn Konvektion 1.8 l/døgn Fig : De fugtmængder, som trænger ind i en tagkonstruktion stammer, som det ses, væsentligst fra konvektion. Udeklima: 0 C og 100% RF. Indeklima 20 C og 50% RF. 95

97 Fugttransport som følge af vanddampdiffusion. Fugttransport som følge af konvektion gennem utætheder i dampspærren og dennes tilslutninger og gennemføringer. Kapillarsugning i materialer. Byggefugt. Utætheder i tagbelægningen. Indtrængende slagregn ved inddækninger. De to sidste punkter skyldes udefra kommende vand, og problemerne må løses ved at skabe tæthed i tagdækningen og detaljerne omkring denne. Der kan med fordel etableres dræning, som muliggør udtørring, hvis der senere opstår utætheder fra f.eks. mekaniske påvirkninger. De tre første punkter drejer sig om fugt, der kommer inde fra bygningen. Fugttransport ved kapillarsugning i materialerne er sjældent aktuel men kan optræde i beton og letbeton. Et typisk eksempel er porebeton tagelementer, som opfugtes i toppen ved diffusion, men udtørres ved nedad rettet kapillarsugning i porebetonen. De to væsentligste former for fugttransport indefra er diffusion og konvektion og de fugtmængder, der kan trænge op i tagkonstruktionen ved konvektion gennem utætheder i dampspærren, overstiger ofte langt de mængder, der trænger op ved diffusion. Diffusion En tagkonstruktion kan betragtes som en skilleflade mellem luften inde i bygningen og udeluften. Hvis der er forskelle i vanddampenes partialtryk i indeluften og i udeluften, vil vanddamp molekylerne søge at udligne dette tryk, ved at diffundere 96 gennem konstruktionen. Om vinteren er vanddamptrykket størst inde i bygningen, og vanddamp søger derfor at trænge ud gennem tagkonstruktionen, hvor den vil kondensere, når den rammer materialer, som er koldere end luftens dugpunkt. Vanddampdiffusion indefra ville være ufarlig for tagkonstruktionen, hvis vanddampen frit kunne trænge igennem tagkonstruktionen uden at kondensere. En tagdækning med tagpap, tagfolie m.v. er imidlertid altid meget diffusionstæt og vanddampen vil, hvis den trænger gennem loftet og ind i tagkonstruktionen, ophobes under tagdækningen i de perioder i vinterhalvåret, hvor tagdækningens temperatur er lavere end luftens dugpunkt i det underliggende lokale. For at forhindre vanddampdiffusion gennem loftet samt efterfølgende kondensation i isoleringen, forsynes tagkonstruktioner normalt med en dampspærre, som anbringes på den varme side af isoleringen. I denne anvisning anvendes begrebet dampspærre, men betegnelsen dampbremse kunne også anvendes. Hvis denne dampspærre har en tilstrækkelig stor diffusionsmodstand, giver diffusion ikke anledning til skadelig fugtophobning. Hvis der er trængt vand ind i tagkonstruktionen, vil dette vand på grund af diffusion kunne vandre op under tagbelægningen. Når solen skinner på taget, vil vanddampen vandre nedad og under sommerforhold vil vanddampen kunne kondensere oven på dampspærren. Den del af kondensvandet, som bliver liggende på dampspærren, vil, når tagdækningen bliver kold, diffundere op og kondensere under denne. Hvis der er utætheder i dampspærren, er der en risiko for, at der i

98 løbet af en årrække vil kunne ophobes betydelige fugtmængder i en tagkonstruktion, selv om der er indlagt en dampspærre med stor diffusionsmodstand. Fugtophobning alene som følge af diffusion er sjældent den væsentligste årsag til fugtskader, men diffusionsforholdene bør dog altid vurderes. Konvektion Hvis dampspærren ikke er udført tilstrækkelig lufttæt, kan der strømme betydelige mængder rumluft op i tagkonstruktionen gennem revner og sprækker. Alene den termiske opdrift i rumluften gør, at der normalt er overtryk under loftet og i ventilerede tage vil der ofte være undertryk i taghulrummet, så den nødvendige trykforskel er næsten altid til stede. Når rumluften strømmer op i taget, transporteres der samtidig en betydelig mængde fugt, idet rumluften har et vist fugtindhold. F.eks. indeholder rumluft ved 20 C og 60% RF ca. 10 g vand/m 3. Fugttransport, som skyldes luftstrømning, kaldes for fugttransport ved konvektion. Bemærk at fugttransport ved diffusion kræver en forskel i vanddampens partialtryk mellem dampspærrens to sider, medens fugttransport ved konvektion kræver en forskel i lufttrykket. De fugtmængder, der kan transporteres ved konvektion, er normalt meget større end de fugtmængder, der transporteres ved diffusion, og de er ofte den væsentligste årsag til fugtskader. Ventilation af flade tage Ventilation af kolde, flade tagkonstruktioner har været almindelig praksis siden denne tagform fremkom, og som håndregel har været anført et ventilationsareal på 1/500 af det bebyggede areal. Op gennem 60 erne og 70 erne var den almindelige antagelse, at de fugtmængder, der trænger op i taget ved diffusion, kunne fjernes ved ventilation. Dette er normalt også korrekt, men de fugtmængder, der kan trænge op i tagkonstruktionen gennem revner og sprækker i dampspærren ved konvektion, er ofte langt større og det er ikke realistisk at tro, at disse fugtmængder i tage uden tagrum kan fjernes med en rimelig ventilation med kold udeluft. For at fjerne fugten fra én kubikmeter varm rumluft, skal der ventileres med ca. 10 kubikmeter kold udeluft, der jo kan indeholde langt mindre fugt end den varme rumluft. Det er i tage uden tagrum vanskeligt at etablere en effektiv ventilation, idet ovenlys, tagspring og vinkler på taget ofte spærrer for ventilationsluften. I mange af husene fra 60 erne og 70 erne har man desuden ofte slækket på ventilationsarealet eller erstattet ventilationen fra stern til stern med tagventilationshætter. På store tagflader er det normalt ikke muligt at ventilere fra stern til stern, se SBI særtryk 311, Ventilation af flade tage. Trykforholdene omkring et hus med fladt tag vil typisk se ud som vist på figur Når der ventileres fra stern til stern vil det gennemsnitlige tryk i taghulrummet stort set svare til det svage overtryk, der er i rummet under taget og der vil være en vekselvirkning mellem over- og undertryk i taghulrummets enkelte områder, afhængig af vindretningen. 97

99 Vindretning Vindretning Fig : Lufts strømning i et fladt tag med ventilation fra tagkant til tagkant, suppleret med hætteventilation. Tagventilationshætter har i nogle tilfælde vist sig at være mere skadelige end gavnlige. Er der utætheder i dampspærren vil taghætterne bevirke en forøget opsugning af rumluft op i tagkonstruktionen, idet det undertryk, der normalt findes over et fladt tag, vil forplantes ned i taghulrummet og give et drivtryk over dampspærren. Dette betyder som nævnt, at der mellem det underliggende rum og taghulrummet opstår en næsten konstant trykdifference, som trækker fugtig rumluft op gennem revner og sprækker i dampspærren. Den almindelige skorstensvirkning - varm luft stiger opad - vil også virke i samme retning. 98 Ofte vil den opstigende varme rumluft nå at afsætte en stor del af sit fugtindhold, inden den ventileres bort gennem hætterne og der sker derved en opfugtning af tagkonstruktionen. Hvis dampspærren ikke er udført lufttæt, hvad den næsten aldrig er, vil hætter altså forøge opfugtningen, hvorfor hætter normalt bør undgås. I tage med fugtproblemer skal man ikke forsøge at løse problemer ved at sætte flere hætter på taget, idet hovedproblemet er utæthederne i dampspærren. Fugtproblemerne burde altså i princippet løses, ved at gøre dampspærren tæt. Dette er desværre i praksis næsten umuligt, idet det kræver nedtagning af skillevægge, indbyggede skabe, el-installationer m.v. Løsningen på fugtproblemerne er anvendelse af varme tage og ved renovering anvendelse af udvendig merisolering,

100 hvor opfugtningen hindres, ved at gøre konstruktionen så varm, at skadelig kondensopfugtning undgås. En anden mulighed er anvendelse af uventilerede, kolde tage, men dette kræver, at der indbygges en drænende dampspærre (Hygrodiode ). Hvis der indbygges to tætte membraner i en konstruktion, er der risiko for at spærre fugt inde fra byggeprocessen og fra senere utætheder (badekar-syndromet). Det bør derfor altid overvejes, hvordan vandet kan drænes ud igen. FUGT I MATERIALER (7.3) De fleste byggematerialer er mere eller mindre hygroskopiske, men det er træ og de træbaserede materialer, som hurtigst tager alvorlig skade af vedvarende opfugtning. De fleste isoleringsmaterialer vil kunne indeholde fugt, som - når denne vandrer frem og tilbage igennem materialet - vil nedsætte isoleringsevnen. På længere sigt vil holdbarheden dog også kunne blive et problem for f.eks. isoleringsmaterialer. Opfugtning af træmaterialer Træ og træbaserede pladematerialer stiller sig i ligevægt med den omgivende lufts fugtindhold, og denne ligevægts-tilstand beskrives normalt ved en såkaldt sorptionskurve (fugtligevægtskurve), som afhænger af træsort og den relative luftfugtighed i den omgivende luft. På figur er vist en sådan gennemsnitskurve for krydsfiner med indtegnede faregrænser (svampeangreb). Normalt skal fugtindholdet i træ være over 20%, for at svampe kan trives - faregrænse 1 - men mellem 15 og 20% er der en vis risiko for, at eksisterende svampeangreb, der er gået i stå tidligere, kan starte igen (geninfektion). Ved renovering af eksisterende tagkonstruktioner skal man derfor sikre sig, at renoveringen udføres, så fugtindholdet i 30 % Vand Faregrænse 1 Faregrænse Nyinfektion Geninfektion % RF Fig : Sorptionskurve for krydsfiner med faregrænse 1 og 2 indtegnet. Fugtindholdet i træet er angivet i vægtprocent. 99

101 tagets trædele holder sig under 15%, d.v.s. under faregrænse 2. Svampevæksten i træ er også temperaturafhængig og ved temperaturer under ca. 5 C, går væksten stort set i stå. Vækst af skimmelsvampe Vækst af skimmelsvampe på fugtige bygningsdele er blevet et stigende problem, blandt andet som følge af mangelfuldt vedligehold. Den afgørende forudsætning for vækst af skimmelsvampe er den relative fugtighed på materialets overflade - den såkaldte vandaktivitet. Nogle skimmelsvampe kan trives allerede fra ca. 70% RF på overfladen af f.eks. træ, mens andre kræver 80 eller 90% RF. Det er derfor væsentligt at konstruere tage så der ikke opstår kuldebroer og lignende, hvor der kan dannes overfladekondens eller en permanent høj fugtighed. SOMMERKONDENS (7.4) Undertiden observeres, at det pludselig drypper fra loftet ved klart solskin i forsommeren. Dette fænomen kaldes sommerkondens og skyldes, at der i tagets øverste dele er ophobet fugt, som drives ned på grund af solens opvarmning af tagets overside. Selv om fugtophobningen i løbet af vinteren ikke overstiger de kritiske 20% i et tagpapunderlag af træ, kan der sagtens i et sådant tag drives så store fugtmængder ud, at det kan give dryp. Tilsvarende forhold vil også kunne forekomme i varme tage. 100 Sommerkondens bemærkes normalt kun, når kondensfugten samles på dampspærren og i større mængder løber ned gennem utætheder i denne. Dryp fra sommerkondens kan undgås, enten ved at dampspærren udføres helt vandtæt, hvilket er vanskeligt i praksis eller ved at anvende en drænende dampspærre, der kan absorbere en vis mængde fugt og gradvis afgive denne til rummet. Også i varme tage kan der opstå problemer med sommerkondens. Det er, ved tagdækning på betontage, vigtigt at gøre sig klart, om der skal anvendes dampspærre eller ej, for at undgå sommerkondens og undgå at indespærre fugt i taget. For en tagkonstruktion uden dampspærre, kan der konkluderes følgende: Det viser sig, at et betondæk støbt på stedet eller med udstøbte elementfuger giver tilstrækkelig diffusionsmodstand til at sikre mod diffusion. Fugt i betondækket kan enten skyldes at betonen ikke er udtørret ved pålægning af taget, eller at betonen er opfugtet af regnvejr under montagen. Opfugtningen af tagisoleringen fra betonen, kan hindres ved at udlægge en tagpapdampspærre ovenpå betonen, inden isoleringen udlægges. 70 C 50 C Fig : Når solen bager på et fugtigt område af taget, kan der let drives op til 1 deciliter vand ud af hver kvadratmeter tagunderlag. Det giver risiko for kondens på oversiden af dampspærren, som nu er koldere end luftens dugpunkt.

102 Dette fører imidlertid til problemer med indbygget byggefugt. Hvis man er så uheldig, at få bygget fugt ind i isoleringen under udførelse af tagarbejdet, bliver denne fugt spærret inde mellem to membraner: Tagdækningen og dampspærren. En fugtsimulering af sådan en konstruktion, viser at fugten bliver inde i konstruktionen i årevis. Udover risikoen for dryp fra loftet, betyder indbygget fugt også en væsentlig reduktion af isoleringsevnen. Isolering af mineraluld kan ved fugt/varmepåvirkning også miste en del af sin delaminerings- og trykstyrke på grund af ældning. Alt i alt er der altså god grund til at hindre, at der kommer fugt ind i tagisoleringen og at sikre muligheden for, at det kan komme ud igen, f.eks. ved anvendelse af en drænende dampspærre eller sladreafløb fra dampspærren, dvs. afløb som sladrer ved at give vanddryp, hvis der kommer vand i isoleringen ovenpå dampspærren. Fugtindhold 6.0 Varmt tag med indbygget fugt mellem dampspærre og tagdækning Fugtindhold [kg/m3] MATCH MAY 13, JAN 1 SEP 1 MAY 1 JAN 1 SEP Dato TOP BUND Fig : Simulering af fugtforholdene i et varmt tag med fugt spærret inde mellem en diffusionstæt dampspærre og en tæt tagpapdækning. 101

103 6.0 Fugtindhold Varmt tag med indbygget fugt mellem drænende dampspærre og tagdækning Fugtindhold [kg/m3] MATCH MAY 13, JAN 1 1 SEP 1 1 MAY 1 2 Dato JAN 1 3 SEP 1 3 TOP BUND Fig : Simulering af fugtforholdene i et varmt tag med fugt i isolering, der tørrer ud gennem drænende dampspærre. PUMPEVIRKNING(7.5) Der anvendes i stigende omfang løst udlagt, mekanisk fastgjort tagdækning. Vindsug Opbøjning af tagdækning Utæt membran Fig : Pumpevirkning i løst udlagt, mekanisk fastgjort tagdækning. Når den løst udlagte tagdækning påvirkes af vindsug kræfter, som der normalt findes over et tag med lille hældning, vil tagdækningen løfte sig. Herved opstår der et undertryk under tagdækningen og dette undertryk vil medføre opsugning af rumluft, hvis der ikke findes et lufttæt lag i konstruktionen nedenunder, f.eks. i form af en dampspærre. Fugten i den rumluft, der på denne måde pumpes op i taget, vil afsættes inde i tagopbygningen og kan medføre alvorlig fugtophobning. Pumpevirkningen er mest kritisk for tynde tagdækninger som tagfolier, mens tungere løsninger som en 2-lags tagpapdækning er mindre kritiske. Ved løst udlagte, mekanisk fastgjorte, membraner skal det derfor altid sikres, at der er et lufttæt lag længere nede i konstruktionen. Dette indebærer f.eks. strim- 102

104 ling med tagpap af elementsamlinger i betonelementtage uden udstøbte fuger. HVILKE TAGOPBYGNINGER KAN ANVENDES? (7.6) Det første spørgsmål, der skal løses er, om der skal dampspærre i tagopbygningen eller ej. Hvis betonen er tør, når der udlægges isolering og tagdækning, kan dampspærren udelades, men der bør udføres strimling med tagpap over alle elementsamlinger og tilslutninger til facader m.v. Herved hindres at eventuel sommerkondens løber igennem revner og sprækker i betondækket, men i stedet opsuges i betonen. Desuden sikres et lufttæt lag i konstruktionen, som kan hindre fugtophobning på grund af pumpevirkning. Hvis betonen er fugtig, når der udlægges isolering, kan der anvendes dampspærre, for at undgå at fugten fra betonen diffunderer op i isoleringen. Betonen skal altså være afhærdet og beskyttes mod regn og lignende, indtil isolering og tagdækning er udført. Det er vigtigt at undgå indbygning af fugt under udlægning af isolering og tagdækning. Dette indebærer blandt andet, at der skal anvendes natlukning, når taget forlades under udlægningen, således at vand ikke kan løbe ind i isoleringen. Et andet forhold, der er vigtigt, er, at underpappen ikke beskadiges i udførelsesperioden. Ofte henstår taget uden overpap i en periode, hvor andre håndværkere arbejder med ventilation, ovenlys m.v. Disse håndværkere har i mange tilfælde ikke forståelse for, hvor følsom tagpapdækningen er og der opstår let skader og utætheder i underpappen, som medfører opfugtning af isoleringen. Andre håndværkere skal udlægge beskyttelsesplader i deres arbejdsområde i form af krydsfinerplader, når de arbejder efter at tagdækningen er udlagt. Underpap Natlukning med fuldsvejst strimmel Underpap Fig : Eksempel på natlukning. Hvis isoleringen opfugtes og der er dampspærre i taget, bliver fugten lukket inde. Selv uden dampspærre, vil udtørring tage flere år og der er risiko for dryp fra sommerkondens. Erfaringen fra sommerkondens skader har vist, at fugtindholdet i isoleringen skal holdes under ca. 2 kg/m 2, for at undgå problemer. I uheldige tilfælde kan der findes vandmængder på 20 kg/m 2 eller mere i tagisoleringen. En løsning på problemet kan være at anvende en drænende dampspærre ovenpå betonen. Et eksempel herpå er Hygrodiode, der har en diffusionsmodstand, der er tilstrækkelig til at hindre opfugtning fra betonen. Samtidig giver den mulighed for at fugten ved sommerkondens kan opsuges og langsomt afgives til betonen. 103

105 FUGT- OG TEMPERATURBETIN- GEDE BEVÆGELSER I UNDER- LAG (7.7) Mange isoleringsmaterialer og træbaserede materialer får betydelige dimensionsændringer ved ændringer i fugtindholdet i materialet. Dette kan give anledning til, at der sker store variationer i fugebredden i underlaget for tagdækningen. Fugebredder vil forøges ved udtørring og formindskes ved opfugtning. Også ved ændringer i temperaturforholdene vil der kunne komme ændringer i fugebredden. Dette gælder især for varme tage, isoleret med skumplastprodukter. Ved plader af expanderet polystyren (EPS) vil der ud over de almindelige reversible dimensionsændringer forårsaget af temperaturændringer, kunne ske en krympning, som vil give anledning til, at fugerne vokser. I visse tilfælde vil svindet medføre såkaldt spadsering, hvor materialet vandrer mod midten af taget, således at der ude langs tagets kanter opstår spalter på op til flere cm, hvilket er en hård påvirkning for tagdækningen langs tagkanten. Det er derfor vigtigt, at EPS isolering til tage er lagret i 4-8 uger, inden indbygning i taget, således at initialsvindet er overstået. Når der anvendes materialer med betydelige fugt- og temperaturbetingede dimensionsændringer, er det nødvendigt at frilægge omkring fugerne, for at reducere påvirkningen på en klæbet tagbelægning. Reduktion af påvirkninger på tagbelægningen ved frilægning af fuger i underlaget er nærmere forklaret på figur Ved tagelementer og tage med tagpapunderlag af OSB/3 og 4 anvendes frilægningsbredder som angivet i tabel Underlag Tagelementer med sømlimede fer/not-samlinger i krydsfiner Fuldklæbning over fuge i underlag Efter fugebevægelse 10 mm Før fugebevægelse 5 mm Forlængelse af tagpap 5 x = 100% Frilægning omkring fuge i underlag Efter fugebevægelse 105 mm Før fugebevægelse 100 mm Forlængelse af tagpap 5 x Frilægningsbredde Sidesamlinger: 50 mm Endesamlinger: 100 mm Fuger mellem Sidefuger: 50 mm OSB/3 og 4 udlagt på stedet Endefuger: 50 mm Tabel 7.7.1: Frilægningsbredde. = 5% Fig : Frilægning omkring fuger vil reducere påvirkningen på tagbelægningen.

106 FORBEDRING AF FUGTFORHOLD (7.8) Udbedring af tagkonstruktioner med fugtproblemer, som skyldes fugt nedefra, kunne løses ved at gøre dampspærren tæt. Dette er desværre i praksis næsten umuligt, idet det kræver nedtagning af lofter, skillevægge, indbyggede skabe, elinstallationer m.v. Den mest effektive løsning på fugtproblemerne er udvendig merisolering, hvor opfugtningen hindres ved at gøre konstruktionen så varm, at kondensation og dermed skadelig opfugtning undgås. De senere års forskning og en lang række praktiske erfaringer har vist, at udvendig merisolering er den sikreste og mest effektive metode til udbedring af fugtproblemer i flade tagkonstruktioner. Ved udvendig merisolering udlægges et tilstrækkeligt tykt lag isolering direkte oven på den eksisterende tagdækning, som kommer til at virke som en lufttæt dampspærre. Ved at vælge en passende isoleringstykkelse hæves temperaturen på det gamle tagpapunderlag så meget, at skadelig opfugtning undgås, og fugtindholdet i trædelene kan bringes ned under de kritiske 15%. Ved udvendig merisolering af et koldt tag ændres dette til et varmt tag og den oprindelige ventilation kan lukkes. Hvor der er risiko for at spærre tidligere ophobet fugt inde i taget, bør den oprindelige ventilation dog bevares i det første år efter merisoleringen. Ved udvendig isolering kan der også anvendes kileskåret isolering til at skabe fald på taget. Ved at vælge materialer med små fugt- og temperaturbetingede bevægelser som udvendig isolering, kan der samtidig etableres et stabilt underlag for den nye tagdækning. Det er vigtigt, at være opmærksom på badekar syndromet, idet der er mulighed for at spærre fugt inde mellem den gamle og den nye tagdækning. Der bør derfor etableres sladreafløb fra den gamle tagpapdækning. RUMKLIMAKLASSER (7.9) Luftfugtigheden i bygninger varierer meget efter årstiden og efter bygningens anvendelse og ventilation. Når man skal vurdere en tagkonstruktions fugttekniske forhold, er det derfor vigtigt at kende fugtforholdene i rummene under taget. Det har vist sig, at det er praktisk at inddele klimaet i bygninger i rumklimaklasser, der er karakteriseret ved rumluftens fugtindhold, eller, med samme betydning, luftens dugpunktstemperatur. Jo større fugtindhold der er i rumluften, jo større fugtmængder kan der transporteres op i taget og jo større er risikoen for kondens i tagkonstruktionen. Den indeklimaklasse, en given bygning tilhører, kan bestemmes ved at måle sammenhørende værdier af relativ luftfugtighed og rumtemperatur. Da tagkonstruktioner reagerer relativt langsomt over for ændringer i fugtbelastninger, er det gennemsnits fugtigheder, der er bestemmende for, i hvilken rumklimaklasse bygningen skal placeres. Det er normalt fugtforholdene i de kolde vintermåneder fra november til marts, der er kritiske. 105

107 I tabel findes en orienterende opdeling i rumklimaklasser for de mest almindelige bygningsanvendelser. Rumklimaet kan variere meget for de forskellige bygningsanvendelser, og fugtmålinger i den aktuelle bygning kan afsløre, om bygningen må rykkes op i en anden klimaklasse. F.eks. kan bygninger med utilstrækkelig ventilation have et meget fugtigt indeklima. En bygning med overtryksventilation og befugtning giver normalt også en så stor fugtbelastning af tagkonstruktionen, at den må placeres i rumklimaklasse 3. Rumklimaklasse 1 Rumklimaklasse 2 Rumklimaklasse 3 Tørre lagerhaller Træningshaller uden tilskuere Beboelsesbygninger Kontorer Skoler Institutioner Industribygninger uden fugtproduktion Svømmehaller Fugtig industri Bade- og omklædningsrum Tabel 7.9.1: vejledende indplacering af bygninger i rumklimaklasse 2 efter anvendelse. I rumklimaklasse regnes der ikke med, at der findes klimaanlæg. Gram vand pr. m3 luft Relativ fugtighed (RF)% C Temp Fig : Rumklimaklasser vist i fugtdiagram. 106

108 KOLDE TAGE (7.10) Ved valg af nye kolde tage, bør dette ske ud fra rumklimaklassen i henhold til nedenstående skema. De ventilerede, kolde tage kan kun anvendes ved begrænsede bygningsbredder, idet der skal kunne ventileres fra stern til stern eller fra stern til kip. Hætteventilation må ikke anvendes. Ved større bygningsbredder anvendes uventilerede, kolde tage med en drænende dampspærre som Hygrodiode. Rumklimaklasse Ventileret tag Uventileret tag (stern-stern/kip. Med indvendig Med udvendig max. 12 m) isolering isolering 1 Tørre lagerhaller og industrilokaler. Sportshaller uden tilskuere. Dugpunkt under 0 C 5 g vand/m 3 luft Minimum 50 mm ventilationsspalte Dampspærre med lufttætte samlinger Dampspærre med drænvirkning Normalt uøkonomisk 2 Boliger Skoler Kontorer Butikslokaler Institutioner Sportshaller med tilskuere Normal industri Dugpunkt under 11 C 10 g vand/m 3 luft Minimum 50 mm ventilationsspalte Dampspærre med lufttætte samlinger Dampspærre med drænvirkning Dampspærre over bærende underlag ( tagpap ) 3 Svømmehaller Anbefales Anbefales Vaskerier ikke ikke Baderum Fugtig industri Dugpunkt over 11 C > 10 g vand/m 3 luft Dampspærre over bærende underlag ( tagpap ) Evt. indvendig isolering skal beregnes Fig : Valg af egnede tagkonstruktioner ud fra rumklimaklasser: Placeringen af en bygningstype i tabellen er orienterende uden hensyntagen til særlige forhold. Da eksempelvis befugtning, overtryksventilation o.l. har stor indflydelse på fugtforholdene, må fugtbelastningen vurderes i hvert enkelt tilfælde før valg af tagløsning. Bemærk, af fx. kølehuse ikke er omfattet af disse retningelinier; da fugttransport her er helt forskellig fra hvad, der er forudsat her. 107

109 UDVENDIG MERISOLERING - KOLDE TAGE (7.11) Den nødvendige, udvendige merisolering kan bestemmes ud fra rumklimaklassen for de underliggende rum, som vist på figur Beregningen af den nødvendige merisoleringstykkelse kan ske ved hjælp af fugtsimuleringsprogrammer som MATCH. Disse metoder kan give lidt andre isoleringstykkelser end anført i nedenstående figur, idet skemaet for rumklimaklasse 1 og 2 er baseret på en lang række praktiske målinger på merisolerede tage over boliger og institutioner. Når de fugttekniske forhold i en bygning er i overkanten af rumklimaklasse 2 samt i rumklimaklasse 3, skal der altid udføres en beregning af den nødvendige merisoleringstykkelse. Det er vigtigt, at der ikke indbygges fugt i den nye isolering, da der praktisk taget ikke vil kunne ske nogen udtørring, selv om der monteres taghætter. Merisoleringstykkelse Isolans- Anvendelsesområde forhold Rumklimaklasse minimum /2 1 X 1 1 X X Beregnet 1 X X X Tabel : Angivelse af den del af den nye isolering, som i et koldt tag skal anbringes oven på den eksisterende tagdækning, der nu bliver den nye dampspærre. 108

110 UDVENDIG MERISOLERING - VARME TAGE (7.12) Udvendig merisolering af varme tage vil altid forbedre de fugttekniske forhold, og reglerne for minimum tykkelser for merisolering, som beskrevet for kolde tage, kan derfor fraviges. Også i dette tilfælde er det vigtigt, at der ikke indbygges fugt i den nye isolering. Ved merisolering af varme tage, hvor den gamle isolering indeholder træbaserede materialer, skal de varme tage behandles på samme måde som kolde tage. OVERTRYKSVENTILATION (7.13) Som midlertidig løsning af et fugtproblem forårsaget af konvektion kan anvendes overtryksventilation af taghulrummet i kolde tage. Fugtophobningen begrænses ved at etablere et overtryk i taghulrummet, således at fugtopstrømningen ved konvektion hindres. Overtrykket etableres ved oven på taget at anbringe en ventilator, som blæser udeluft ned i taghulrummene. Eventuelle hætter på taget skal lukkes, for at der kan etableres et overtryk. Metoden er energikrævende, idet der blæses kold luft ned i rummet gennem utætheder i dampspærren. Desuden har metoden i praksis vist sig at være mindre pålidelig, idet f.eks. strømafbrydelser m.v. kan standse ventilatoren, hvorefter opfugtningen straks starter igen. 109

111 Tagprodukter(8) TAGPAP (8.1) Bitumen typer (8.1.1) Der skelnes i dag mellem 3 typer bitumen: Oxyderet bitumen SBS-modificeret bitumen APP-modificeret bitumen Oxyderet bitumen er den traditionelle bitumen type, som har været brugt til tagpap i mere end 40 år og som stadig anvendes i stort omfang. For at opnå større fleksibilitet og generelt bedre egenskaber modificeres bitumen i dag med plast eller gummitilsætninger. Tilsætning af polymer i bitumen produkter forbedrer disses egenskaber på væsentlige punkter. Polymerbitumen produkter opnår en større brudforlængelse i såvel koldt som i varmt vejr. Herved opnås en længere levetid. De mest benyttede polymere bitumen produkter er fremstillet ved iblanding af findelt SBS(Styren-Butadien-Styren) eller APP(Ataktisk Polypropylen) i en relativ blød specialbitumen. Gennem de seneste 15 år har polymerbitumenprodukter været afprøvet under såvel kontrollerede laboratorieforhold som i praksis. Erfaringer fra disse afprøvninger viser, at SBS-tagmembraner bevarer deres gode kuldeegenskaber selv efter mange års eksponering på tagfladen. Erfaringerne har vist, at polymerbitumen produkter med SBS-polymer er specielt 110 egnede til dansk/ nordisk klima, og alle nordiske tagpapproducenter har derfor valgt at fokusere på SBS-tagpap. Opbygning (8.1.2) Den tagpap, som i dag produceres, er opbygget af en armering af polyesterfilt, som er imprægneret med bitumen. Polyesterfiltarmering, som giver tagpappen dens egentlige ydeevne, kan lamineres med andre ikke fugtfølsomme armeringstyper, som f.eks. glasfilt. Disse kombinationsprodukter benævnes med den primære armeringstype først efterfulgt af hjælpearmeringen, f.eks. PF/ GF. Sådanne produkter kan, i den udstrækning de i øvrigt opfylder TOR s krav for den pågældende produkttype, indgå som alternativ til disse og omvendt. Til sikring af vandtæthed påføres på hver side af armeringen et lag bitumen, som pålægges skifer, sand, talkum eller svejsefolie. Sand Bitumen Polyesterfilt Bitumen Svejsefolie Fig : Principopbygning af underpap til svejsning.

112 Belægningen på tagpappens over- og underside tilpasses anvendelsen og fastgørelsesmetoden, som beskrevet i næste afsnit. Skifergranulat Bitumen Polyesterfilt Bitumen Svejsefolie Til klæbning med varm asfalt anvendes en tyndere tagpap, idet der på taget tilføres klæbebitumen svarende til ca. 1 kg/m 2. Typiske klæbe-tagpapper: Underpap: PF 2000 Overpap: PF 4000 Til svejsning anvendes en tagpap med et lag svejseasfalt på undersiden, og disse tagpap typer er derfor lidt tungere end tagpapper til klæbning. Typiske svejsetagpapper: Fig : Principopbygning af overpap til svejsning. Underpap: Overpap: PF 3000 og PF 3000 SBS PF 5000 og PF 5000 SBS Tagpaptyper (8.1.3) Tagpap produceres i dag i en række forskellige typer og udformninger, der er afpasset efter fastgørelsesmetoden og underlaget. Desuden skelnes selvfølgelig mellem om der er tale om en overpap eller en underpap, idet overpap skal være beskyttet af en bestrøning med skifer eller tilsvarende, der beskytter bitumenlaget mod nedbrydning af UV-stråling m.v. Tagpap karakteriseres ved sin armering og sin vægt i g/m 2 samt asfalttypen. Eksempel: PF 2800 SBS Hvis asfalttypen ikke angives, betyder dette at der er tale om en oxideret asfalt. Forkortelser: PF: Polyesterfilt GF: Glasfilt SBS: SBS modificeret bitumen APP: Ataktisk Polypropylen Til mekanisk fastgørelse anvendes stort set samme tagpap typer som til svejsning, men underpappen udlægges typisk løst, mekanisk fastgøres og svejses kun i overlæggene. Der kan derfor anvendes en lidt lettere underpap. Typiske tagpapper til mekanisk fastgørelse: Underpap: Overpap: PF 2800 og PF 2800 SBS PF 5000 og PF 5000 SBS Over- og understrimler til inddækninger udføres i mindst samme kvaliteter som de tilsvarende over- og underpapper på taget: Understrimmel: Overstrimmel: Mindst som underpap Mindst som overpap Egenskaberne for de forskellige tagpap typer fremgår af TOR-anvisning

113 I TOR-anvisning 24 er også angivet specifikationer for de forskellige tagtyper og tagopbygninger. APP-tagpap omtales ikke nærmere i det følgende og er ikke medtaget i specifikationerne. TAGPAP AF OXYDERET BITUMEN (8.2) Produktbeskrivelse (8.2.1) Tagpap baseret på oxyderet bitumen har i de sidste 40 år været anvendt i stort omfang og vist gode langtidsegenskaber. Såvel overpap som underpap er armeret med polyesterfilt, der har en stor brudforlængelse. Produkterne er velegnede til både varmklæbning, svejsning og mekanisk fastgørelse. Anvendelse (8.2.2) Tagpap på basis af oxyderet bitumen kan anvendes til alle former for tage med hældning 1:20 og derover. Tagpap med oxyderet bitumen kan også indgå som underpap i 2-lags løsninger med SBS-overpap med hældning ned til 1:40. Produkterne kan udlægges ved produkttemperaturer ned til +5 o C. 2-lags dækninger af tagpap på basis af oxyderet bitumen kan anvendes til renovering af tage med hældning større end 1:20. TAGPAP AF SBS-BITUMEN (8.3) Produktbeskrivelse (8.3.1) SBS-produkterne har i kraft af blandt andet større brudforlængelse og bedre 112 kulde- og varmeegenskaber en betydelig længere levetid end tagpap baseret på oxyderet bitumen. SBS-polymerbitumen er forligelig med oxyderet bitumen, som anvendes i traditionel tagpap, hvilket betyder, at SBStagmembraner kan indgå i kombination med almindelige tagpapprodukter. SBS-tagmembraner forbliver fleksible og kan udrulles ved temperaturer ned til -15 o C, uden at der opstår skader i form af revner i dækmassen. Dette er også specielt vigtigt ved udførelse af inddækninger om vinteren. Anvendelse (8.3.2) SBS-tagmembraner kan anvendes til alle former for nye tage med hældning over 1:40 samt til renovering af tage med og uden hældning. SBS-tagmembraner kan anvendes til svejsning og mekanisk fastgørelse og har meget stor styrke i de svejste overlæg. SBS-tagmembraner kan anvendes som 1- lags dækninger på nye tage med hældning over 1:5 og til renovering af eksisterende tage med hældning ned til 1:20. SBS-membraner kan også anvendes til mekanisk fastgjorte 1-lags løsninger. SPECIAL TAGPAPPER(8.4) Der findes en række specialtagpapper til særlige formål eller med specielle arkitektoniske effekter. GN 4000 SBS; metalbelagt: Produkt beskrivelse GN 4000 SBS er et polymerbitumen produkt med armering af glasnet, der er imprægneret med bitumen. Det er belagt

114 på over- og underside med en SBS polymerbitumen. Oversiden er pålagt præget metalfolie af aluminium, kobber eller rustfri stål. Dette beskytter bitumen produktet mod blandt andet solens ultraviolette stråler. Anvendelse GN 4000 SBS er en svejsevare, som anvendes som øverste lag ved nydækning såvel som renoveringsopgaver, hvor der ønskes en tagdækning med specielle egenskaber og/eller udseende. TAGFOLIER(8.5) Tagfolier/Kunststof produkter (8.5.1) På tagdækningsmarkedet er der i de sidste år udviklet en række kunststof produkter, som anvendes til tagdækning. Kunststof-produkterne kan opdeles i to hovedgrupper, nemlig plastomere, hvoraf det mest anvendte produkt er PVCog elastomere, hvor det mest anvendte produkt er EPDM. Der findes herudover en lang række varianter indenfor grupperne, blandt andet: Plastomere PVC Polyvinyl Chloride CPE Chlorinated Polyethylene EVC Ethylene-Vinylacetate Copolymer PE Polyethylene ECB Polyethylene-Bitumen PIB Polyisobutylene PP Polypropylene FPO-A Polyolefin Elastomere EPDM Ethylene Propylene Diene Mo nomer CSM Chlorsulfinated Polyethylene IRRR Butyl Rubber NBR Nitrile-Butadiene Rubber Gennem de seneste år har kunststofprodukterne været anvendt i praksis, over det meste af verden og også i Skandinavien. Erfaringerne fra denne anvendelse har resulteret i tagfolier, som hensigtsmæssigt oplagt også kan anvendes under danske klimaforhold. Konstruktion Tagfolier kan fremstilles som et homogent kunststof materiale eller som en kombination af kunststoffet og en armering. Denne kan være en filt eller vævet dug fremstillet af enten glasfiber, polyesterfiber eller anden syntetisk fiber. Armeringen kan være indlagt i kunststoffet eller den kan være anbragt som bagside på folien. Erfaringer har vist, at tagfolier ikke bør anvendes i tykkelser under 1,2 mm. De krav, der må stilles til en tagfolies robusthed mod vejrlig og mekanisk påvirkning, vil normalt medføre at tagfolierne bør indeholde en armering. Anvendelse Tagfolier kan udlægges på alle tagflader, hvor taghældningen i følge almindeligt gældende regler (BR95) er større end 1:40. Tagfolien må ved renoveringsopgaver også anvendes ved hældninger under 1:40. Hvor der stilles særlige krav til de mekaniske egenskaber, f.eks. ved bløde eller ujævne underlag, anbefales det at anvende en 1,5 mm tyk tagfolie. 113

115 Tagfolier produceres i bredder fra 1,0-2,0 m. Hver type har sin særlige samlingsmetode i overlæg fra bane til bane. Der findes varmluft-svejsning, opløsningsmiddelsvejsning, kontaktlimning, klæbning og vulkanisering. Tagfolie udlægges som nævnt enten løst på underlaget og belastes med sten, eller mekanisk fastgøres med specielle fastgørelsesbeslag. Tagfolier til mekanisk fastgørelse skal være armeret. Derudover findes der også tagfolie typer, der kan klæbes til underlaget. Producenternes anvisninger skal nøje følges, for at opnå et godt resultat. PVC-tagfolie (8.5.2) Produkt beskrivelse PVC-tagfolier tilhører gruppen af plastomere tagfolie materialer. PVC-tagfolier fremstilles af PVC-compound bestående af Poly-Vinyl-Klorid, specielle vejrbestandige blødgørere, stabilisatorer mod varme, UV-stråling og oxidation samt farvepigmenter. Indholdet af blødgørere er normalt 30-40%. PVC-tagfolier er normalt armerede med en polyestervæv for optimal styrke ved mekanisk fastgørelse eller med en glasvlies for optimal dimensionsstabilitet. Nogle tagfolier er pålagt syntetisk filt på bagsiden som migreringsspærre eller beskyttelseslag. PVC-tagfolier er vanskeligt antændelige og kan med tilsats af brandhæmmende additiver godkendes som klasse T Tagdækning på diverse underlag efter gældende bygningsreglementer. PVC-tagfolie har god vejrbestandighed og god holdbarhed. PVC-tagfolier kan frit bearbejdes og anvendes i temperaturintervallet fra -30 C til +80 C. PVC-tagfolier tåler ikke påvirkning med organiske opløsningsmidler eller direkte kontakt med olier og bituminøse produkter som f.eks. gamle tagpapdækninger. PVC-tagfolier har lavere diffusionsmodstand end tagpap, men dette er normalt uden praktisk betydning. Anvendelse PVC-tagfolier kan anvendes til såvel nydækning som renovering af flade tage. PVC-tagfolier anvendes som 1-lags dækning. PVC-tagfolier kan udlægges på alle trædefaste underlag. Hvor der er tvivl om underlagets fasthed og jævnhed, eller hvor der er risiko for særlige mekaniske påvirkninger, bør der anvendes en 1,5 mm tyk folie. Hvor underlaget er gammel tagpap eller f.eks. polystyren, må der på grund af PVC ens blødgørerindhold, mellem underlag og PVC-tagfolie indskydes migreringsspærre efter leverandørens anvisninger. PVC-tagfolier udlægges på tagfladen som rullebanevarer. Samling af foliebaner og tilslutning til inddækningsdetaljer i tagfladen foregår ved varmluftssvejsning. Samlingens overlægsbredde udføres efter leverandørens anvisninger og er normalt 120 mm, hvoraf mindst 40 mm er varmluftsvejst. PVC-folier kritiseres ofte, på grund af blandt andet klorindholdet, ud fra miljømæssige synspunkter. 114

116 TPO-tagfolie(8.5.3) Der arbejdes hos flere producenter af PVCtagfolier i disse år på at finde egnede alternative materialer og meget tyder på, at dette kunne blive folier fremstillet af termoplastiske polyolefiner (TPO), som ikke indeholder klor. Der er indtil nu kun få erfaringer med TPOtagfolier i Danmark. EPDM-tagfolie (8.5.4) Produkt beskrivelse EPDM-folie er et elastomere materiale fremstillet på gummibasis. EPDM står for Ethylen-Propylen-Dienne- Monomer og udgør basisråvaren (polymeren) i gummiblandingen. Folien fremstilles gennem sammen-vulkanisering og valsning af to lag gummi, hvilket giver et stærkt og smidigt materiale. EPDM-folien har en brudforlængelse på over 300% og fungerer ved temperaturer mellem -45 C og +115 C. Selve EPDM-folien har god vejrbestandighed og lang holdbarhed, men en del af de samlingsmetoder, der har været anvendt, har ikke haft tilstrækkelig holdbarhed blandt andet på grund af vanskelig udførelse. EPDM er resistent over for en række produkter, heriblandt bitumen, men ikke tjæreprodukter. EPDM-folie brandhæmmes og kan godkendes som klasse T tagdækning på forskellige underlag. EPDM-folien er mere diffusionsåben end tagpap, men dette er uden praktisk betydning. Anvendelse EPDM-folie kan anvendes til såvel nydækning som til renovering af flade tage. Hældningen må maksimalt være 1:10. På nye tage kræves en minimumshældning på 1:40. Ved renovering af tagpaptage kan EPDMfolien udlægges direkte på tagfladen uden brug af migreringsspærre. EPDM-folie kan udlægges på alle trædefaste underlag. Hvor der er risiko for særlige mekaniske påvirkninger, bør der anvendes en 1,5 mm folie. EPDM-folien er især egnet til store tagflader med få gennemføringer og hvor der anvendes ballast. EPDM-folie udlægges i ét lag. Gennemføringer og kantafslutninger inddækkes ofte med præfabrikerede tilbehørsdele. Overlæg og samlinger kan udføres på en række forskellige måder, men typisk anvendes en klæbestrimmel af butylgummi. 115

117 Tagdetaljer(9) GENERELT (9.1) Udførelse af tagdetaljer er delvis baseret på håndværkertraditioner og kan derfor være lidt forskellig fra landsdel til landsdel. De følgende detaljer viser de normale udførelser. Der er vist eksempler på at overstrimler ligger både over og under overpappen og to løsninger betragtes som ligeværdige. Inddækninger på tagflader med fald mindre end 1:5, udføres altid med 2 lag. Inddækninger med fald større end eller lig med 1:5 og hvor faldet vender bort fra inddækningen eller ligger parallelt med denne, kan udføres med 1 lag tagpap. Dog skal der forstærkes med et lag underpapstrimmel ved indad- og udadgående hjørner. Ved inddækning af flanger ligger eventuel inddækningsstrimmel altid øverst. Hvis der inddækkes flanger i en 2-lagsdækning føres underpappen halvt ind på flangen, mens overpappen føres helt ind, således at begge lag klæber til flangen. Alternativt føres kun overpappen ind på flangen. 50 mm 2 lagsdækning Flange Overpap Underpap mm 65 mm 80 mm mm 1 lagsdækning Flange Overpap Underpap 65 mm 80 mm Fig : Overlægsbredder med 1- og 2- lagsinddækninger. Fig : Inddækning af flange med henholdsvis 2 lag og 1 lag. 116

118 Generelt gælder, at understrimmel skal have mindst samme kvalitet som underpap på tagfladen og overstrimler skal have mindst samme kvalitet som overpappen. Ved 90 graders retningsændringer, som fra tagflade til sternkant og lignende, anvendes trekantlister af mineraluld. OVERLÆGSBREDDER (9.2). Overlæg mellem tagpapbaner skal normalt overholde en minimumbredde på 80 mm. Klæbebredden på flanger på hætter og lignende skal ligeledes være min. 80 mm. DAMPSPÆRRE (9.3) Ved varme tage og ved renovering med udvendig merisolering er det vigtigt, at rumluft hindres i at trænge op i tagisoleringen, ved at dampspærren føres så højt op, at den kobles sammen med tagdækningen, som vist på figur Dampspærre føres op og samles med tagdækningspap Mekanisk fastgjort underpap Mekanisk fastgjort overpap Fig : Konstruktion, hvor dampspærre er ført op bag tagdækningen. Min. 200 Klæbning/ Klæbning/ 40 svejsning 40 svejsning Min Fig : Overlægsbredder for mekanisk fastgjort tagdækning. Ved mekanisk fastgjorte tagdækninger skal overlægsbredderne øges, for at sikre god styrke i overlægget. Overlægsbredderne fremgår af figur De anførte overlægsbredder gælder for tagpap baseret på oxideret eller SBSmodificeret bitumen. Ved mekanisk fastgørelse af APP-tagpap skal anvendes væsentlig større overlæg, idet peelstyrken reduceres væsentligt med tiden for klæbning mellem 2 lag APP-tagpap på grund af ældning. 117

119 TAGTILBEHØR (9.4) For tagtilbehør til tagpaptage gælder kravene i tabel 9.4.1: Tagtilbehør Materialekrav Rustfrit stål Aluminium Zink Plast Fodblik - S2: 0,6-1,0 mm Zink 14 2) - Vindskede - S2: 0,6-1,0 mm Zink Kapsler - S2: 0,6-1,0 mm Zink Indskud - S2: 0,6-1,0 mm Zink Fugeskinner - S2: 1,0-2,0 mm - Glasfiberarmeret polyester 1) Flange på hætter 0,5 mm S2: 0,6-1,0 mm Zink 14 Glasfiberarmeret polyamid eller nylon Tagbrønde 0,5 mm - - Glasfiberarmeret polyester 1) Kun på murkroner og lignende. 2) Der må ikke anvendes zink i kyst- og industriområder. Tabel 9.4.1: Materialekrav til tagtilbehør. Flanger på vindskeder, hætter, tagbrønde og fodblik skal være forstrøget med bitumen i mindst 80 mm bredde. Forblik af zink bør kun anvendes til tagpap med skiferbestrøning, idet der ellers kan opstå tæringer. Tagpap uden bestrøning kan medføre korrosion af zink-tagrender. KRAV TIL INDDÆKNINGSHØJDER (9.5) Inddækningshøjder skal generelt være minimum 140 mm. Ved fald mindst 1:40 væk fra inddækningen eller fald mindst 1:40 parallelt med inddækningen, kan inddækningshøjden reduceres, og der kan anvendes vindskeder. Ved ovenlys, hvor der anvendes modfaldskiler bag ovenlyset, kan trekantlister udelades på den side, hvor der er kiler og inddækningshøjden kan lokalt reduceres til 100 mm. Ved renovering kan inddækningshøjden reduceres til 100 mm. TYPISKE DETALJER FOR TAG- PAPTAGE (9.6) Nedenfor er vist en række af de typiske detaljer for tagpaptage. Tagbrønde og taghætter bør fastholdes mekanisk mod vindsug, så de ikke løfter sig i kraftig blæst. 118

120 Signatur: 1. Sternkapsel 2. Overstrimmel 3. Understrimmel 4. Overpap 5. Underpap Fig : Inddækning af sternkant med underliggende strimmel. Kan også udføres som Signatur: 1. Sternkapsel 2. Trekantliste 3. Understrimmel 4. Overstrimmel 5. Overpap 6. Underpap Min. 19 mm Fig : Inddækning af sternkant med overliggende strimmel. Kan også udføres som Signatur: 1. Løskant 2. Overstrimmel 3. Understrimmel 4. Overpap 5. Underpap Fig : Inddækning mod mur med indskud. 119

121 Signatur: 1. Klemliste med fuge 2. Overstrimmel 3. Understrimmel 4. Overpap 5. Underpap Fig : Inddækning mod betonfacade med fugeskinne. Signatur: 1. Fodblik 2. Overpap 3. Underpap Fig : Inddækning af fodblik ved tagrende, kun med overpap klæbet til flange. Signatur: 1. Fodblik 2. Underpap 3. Understrimmel 4. Fastgørelse 5. Fodbane, overpap 6. Overpap Fig : Inddækning af fodblik ved tagrende med både over- og underpap klæbet til flange. 120

122 Signatur: 1. Fastgørelse, mekanisk 2. Inddækning, metal 3. Overstrimmel 4. Understrimmel 5. Underpap 6. Overpap Fig : Inddækning af murkrone med højde mindre end 0,6 m. Signatur: 1. Fastgørelse, mekanisk 2. Inddækning, metal 3. Overstrimmel 4. Understrimmel 5. Underpap 6. Overpap Fig : Inddækning af murkrone med højde større end eller lig med 0,6 m. 121

123 Signatur: 1. Gennemføring med flange 2. Fugemasse 3. Understrimmel 4. Overpap 5. Underpap Fig : Inddækning af flange, hvor både over- og underpap er klæbet til flange. Signatur: 1. Fuge 2. Hæftet metalplade 3. Glidelag 4. Hæftet underpap 5. Underpap 6. Overpap Fig : Dilatationsfuge med glidelag. Signatur: 1. Forankring af ovenlys 2. Overstrimmel 3. Understrimmel 4. Overpap 5. Underpap Fig : Inddækning ved ovenlys på karm. 122

124 Signatur: 1. Underpap 2. Afløbsskål 3. Understrimmel 4. Overstrimmel 5. Overpap Fig : Inddækning ved tagnedløb. Signatur: 1. Underpap 2. Alu-vindskede 3. Overpap 2 Min. 10 mm 3 1 Fig : Vindskedeinddækning ved fald 1:5. Signatur: 1. Underpap 2. Brædt 3. Understrimmel 4. Alu-vindskede 5. Understrimmel 6. Overpap 7. Overstrimmel 4 Min. 10 mm Fig : Vindskedeinddækning ved fald 1:5. 123

125 Signatur: 1. Gennemføring med flange 2. Fugemasse 3. Overstrimmel 4. Overpap 5. Underpap Fig : Inddækning af flange, hvor kun overstrimmel er klæbet til flange. TAGFOLIER(9.7) Udformningen af tagdetaljer på tage med tagdækning af tagfolie afhænger af det aktuelle produkts samlingsmetode. Der angives derfor nedenfor kun få principielle tagdetaljer med tagfolier. For mekanisk fastgjort tagfolie med fastgørelse i kanten af banerne gælder overlægsbredde, som vist på figur Randfastgørelse er vigtigt ved både løst udlagte tagfolier med ballast og ved mekanisk fastgjort tagfolie - dels for at forankre mod vindsug, dels for at modvirke temperaturbevægelser og eventuel krympning. Der henvises i øvrigt til Informationsblad nr. 5 B, 1994 fra Norges Byggforskningsinstitut med tillæg. Min Min. 30 Fig : Overlægsbredde ved fastgørelse af tagfolie i kant. 124

126 Signatur: 1. Fastgørelsesskinne 2. Ballast 1 2 Fig : Randfastgørelse i murkrone ved ballasteret tagfolie. Signatur: 1. Fastgørelsesskinne 2. Ballast 2 1 Fig : Randfastgørelse i tagdæk ved ballasteret tagfolie. Signatur: 1. Fastgørelsesskinne 2. Mekanisk fastgørelse 2 1 Fig : Randfastgørelse i murkrone ved mekanisk fastgjort tagfolie. 125

127 Signatur: 1. Bladfang 2. Flange til foliesvejsning på tagbrønd 3. Inddækning på flange 4. Fastgørelse Fig : Inddækning og fastholdelse af tagbrønd. Signatur: 4 1. Tagfolie 2. Fastgørelse 3. Klemring 4. Fugeforsegling mm 3 Fig : Inddækning af rund gennemføring. Signatur: 1. Tagfoliedækning 2. Tagfolie inddækning 3. Alu-profil 4. Tagpapdækning 5. Tagpap inddækning Fig : Adskillelse mellem tag med tagfolie og tag med tagpap. 126

128 Kvalitetssikring (10) Kvalitetssikring er i dag en fast del af byggeriet og dette gælder også for tagdækning. Kvalitetssikringen skal både gennemføres for projektering og udførelse. For projekteringen kan kvalitetssikringen f.eks. gennemføres ved hjælp af checklister eller ved en egentlig projektgranskning. Projektmaterialet for en tagentreprise skal normalt også tage stilling til, hvilken kvalitetskontrol, der kræves under udførelsen, i form af en såkaldt udbudskontrolplan. CHECKLISTER (10.1) Til kvalitetssikring eller granskning af projekter for nye tage og renovering af eksisterende tage kan f.eks. tabel og anvendes. En del tagrenoveringsopgaver udføres uden et egentligt projektmateriale og uden at der indblandes rådgivere. I disse situationer kan de to skemaer eventuelt anvendes, som checklister for entreprenør og bygherre. 127

129 Emner: Nye tage Gennemførelse Korrektion Initialer Dato Initialer Dato Er der taget stilling til underlagskrav for tagopbygningen/ tagdækningen? Er det vurderet om der skal anvendes dampspærre og er de fugttekniske forhold i overensstemmelse med TOR s regler og BR95? Er kravene til brandmodstand og overfladebrand i form af klasse T tagdækning opfyldt? Er isoleringskravene i henhold til BR95 opfyldt? Er der taget stilling til vindbelastningen på taget og til fastgørelsesmetode og fastgørelsessystem? Er der udarbejdet faldplaner og er antal og afstand mellem afløb fastlagt i henhold til TOR s regler? Er risikoen for indbygning af fugt i taget vurderet og er der taget hensyn til dette i projektet? Overholder detaljerne TOR s regler om bl.a. inddækningshøjde og dampspærre tilslutning? Er den valgte tagdækningsspecifikation i overensstemmelse med TOR s krav? Er der stillet krav om kvalitetssikring i henhold til TOR s regler? Er der krævet 10 års garanti på taget? Tabel : Checkpunkter til projektgranskning af projekter for nye tage og renovering af eksisterende tage. 128

130 Ved renovering af eksisterende tage bør der tilføjes følgende checkpunkter: Emner: Renovering Gennemførelse Korrektion Initialer Dato Initialer Dato Er det undersøgt, om der er vand i den eksisterende konstruktion og taget stilling til udskiftning af isolering? Er der taget stilling til, hvordan vandskader undgås under renoveringen? Er der taget forholdsregler mod brandrisiko under udførelsen (BtV10A)? Er alle detaljer, gennemføringer og ovenlys hævet, så der opnås tilstrækkelig inddækningshøjde? Er der udført kontrol af underlagets udtrækningsstyrke for mekanisk fastgørelse? Tabel : Checkpunkter til projektgranskning af projekter for renovering af eksisterende tage. INDHOLD I KONTROLPLAN (10.2) I projektmaterialet skal der normalt specificeres, hvilke krav der skal stilles til tagentreprenørens kvalitetssikring. Entreprenørens kontrolplan bør normalt omfatte følgende: Modtagekontrol for materialer Modtagekontrol for underlag Proceskontrol Slutkontrol Aflevering Tabel : Hoveddisposition for kontrolplan. De enkelte kontrolpunkter kan yderligere underopdeles som angivet nedenfor: Modtagekontrol for materialer Isoleringsmaterialer Tagpap Tagtilbehør Fastgørelsesbeslag Tabel : Modtagekontrol for materialer. Modtagekontrol for underlag Planhed Spring Faldforhold Nedbøjning Renhed Tabel : Modtagekontrol for underlag. 129

131 Proceskontrol Udlægning af dampspærre. Udlægning af isolering. Faldforhold. Udlægning af underpap og montering af fastgørelser. Udlægning af overpap. Udførelse af inddækningsdetaljer. Montering af tagtilbehør. De aktuelle forhold samles i en udbudskontrolplan, som angiver kontrolomfanget og kontrolmetoden for de enkelte kontrolpunkter. Kontrolmetoden er normalt en visuel kontrol, som i nødvendigt omfang suppleres med målinger Tabel : Proceskontrol. Slutkontrol Mangelgennemgang. Udbedring af mangler. Tabel : Slutkontrol. Aflevering Afleveringsforretning. Drift- og vedligeholdelsesvejledning. 1-års gennemgang. 5-års gennemgang. Tabel : Aflevering. 130

132 Drift og vedligehold (11) TAGVEDLIGEHOLD (11.0) Taget er bygningens mest udsatte bygningsdel og skal selvfølgelig som alt andet efterses med passende mellemrum, f.eks. forår og efterår. Tilstoppede nedløbsrør eller tagrender kan medføre vandopstuvning på taget med risiko for vandgennemgang ned til tagkonstruktionen og kan derved forårsage betydelige skader på denne. Det er vigtigt, at vandet på tagfladerne kan løbe uhindret mod afløb. Ved eftersyn af taget skal det særlig påses: at afløbssystemet fungerer, undersøg derfor tagrender og nedløbsrør og rens disse. Undersøg indvendige afløb og bladfang og rens disse. at taggennemføringer er tætte, undersøg derfor ovenlys, aftrækshætter, skorstene og tagrender. Ved færdsel på taget bør det undgås at forårsage mekaniske beskadigelser ved anvendelse af uhensigtsmæssigt fodtøj. Ved eventuel fjernelse af sne bør anvendes en kost. Gennembrydning af tagfladen, f.eks. ved opsætning af fjernsynsantenner, skilte, solfangere, o.lign. må ikke forekomme. Tagfladen bør renses for fremmedlegemer, f.eks. søm, skruer eller andre skarpe genstande, som kan forårsage lækager. Er det nødvendigt med reparationer, kan disse normalt let udføres og vil, såfremt de foretages i tide, som regel ikke være særlig omfattende. Det er vigtigt, at det sikres, at tagdækningen er intakt, for i modsat fald kan der opstå varige skader i tagkonstruktionen og en reparation kan blive kostbar. I tvivlstilfælde bør det firma, som har udført tagdækningen kontaktes, for at afgøre om tagets tilstand nødvendiggør vedligeholdelsesarbejder. Det er vigtigt at have sagkyndig assistance, idet reparationer og overstrygninger med forkerte materialer kan virke ødelæggende på tagdækninger. Skal der foretaget omtækning, bør det overvejes samtidig at udføre merisolering, der let kan anbringes ovenpå det eksisterende tagpaptag, således at der ikke skal foretages bygningsmæssige ændringer inde i huset. Den nye tagdækning kan så udføres direkte på isoleringsmaterialet. Er det eksisterende tag uden fald, kan man anvende kileskåret isolering, således at den nye tagflade får passende fald mod afløbet. En merisolering kan ændre de fysiske og statiske forhold i en tagkonstruktion og bør derfor kun udføres af en kvalificeret entreprenør, som har indgående kendskab til såvel de konstruktive- som de fugttekniske forhold i en tagkonstruktion, idet forkert udført isolering kan være til større skade end gavn. 131

133 Gangbaner Det er vigtigt at hindre beskadigelse af tagdækningen fra trafik på taget, som følge af vedligehold af andet udstyr som ventilationsanlæg og glaspartier. Det må derfor anbefales, at etablere forstærkede gangbaner i de linier, hvor der forudses gangtrafik af servicefolk. Der findes forskellige former for forstærkningsplader, der kan udlægges på taget. Som minimum må forstærkes med et ekstra lag overpap i en anden farve, således at gangbanen markeres tydeligt. DRIFT (11.1) Tagfladen bør mindst 2 gange årligt besigtiges, og i forbindelse med besigtigelsen skal udføres følgende driftforanstaltninger: Tagbrønde og bladfang renses. Fremmedlegemer fjernes fra tagfladen. De områder af tagfladen, hvor der ophobes snavs, fejes - og opfejningen fjernes. Problemer på tagfladen registreres. Ovenlyskupler bør vaskes med almindeligt sæbevand 1 gang årligt, for at bevare lysgennemgangen. Hvis der har været andre håndværkere på taget, undersøges om de har beskadiget tagdækningen eller efterladt skarpe genstande, som i givet fald fjernes. Hvis der er træer tæt på bygningen, kan det være nødvendigt, at rense tagbrønde mere end 2 gange årligt. Sne bør normalt ikke fjernes fra tagfladen, da taget er dimensioneret til at klare snebelastningen. Hvis sneen af andre årsager ønskes fjernes, bør det ske med en kost, for at undgå at beskadige tagdækningen. VEDLIGEHOLD(11.2) Tagdækningen er i princippet vedligeholdelsesfri, men der er alligevel en række detaljer, som bør vedligeholdes med forebyggende reparationer: Elastiske fuger omkring fugeskinner m.v. bør eftergås og om nødvendigt udskiftes hvert 5. år. Flangeinddækninger ved hætter, tagnedløb og lignende bør eftergås med fugemasse hvert 5. år. Potentielle skademuligheder, der observeres under de årlige besigtigelser, udbedres. Ovenlys eftergås for beskadigelser 1 gang årligt og eventuelle skader udbedres. LEVETIDER(11.3) Levetiden for en tagpapdækning afhænger af en lang række parametre, og det er derfor umuligt at opgive præcise levetider. De væsentligste parametre for levetiden er: Valg af tagdækningsprodukt og antal lag. Udførelse af tagdækningsarbejdet Projektet for taget og tagdetaljerne Tagets hældning Underlaget for tagdækningen Drift- og vedligeholdelse af taget Trafik på taget Det er klart, at enkelte fejl i såvel projektet for tagets detaljer som for udførelsen af disse, kan få afgørende betydning for levetiden. 132

134 Orienterende levetider for et tagpap tag kan beregnes ud fra nedenstående levetidsfaktorer: Den teknologiske levetid, T, for en 2-lags tagdækning med SBS-modificerede bitumen produkter armeret med polyesterfilt, vurderes at være 50 år. De øvrige produkttyper vurderes i forhold hertil. Den orienterende levetid, L, anslås for et aktuelt tag som: = T p a u f u d f v t L Størrelsen af faktorerne i formlen fremgår af tabel Levetider for SBS tagpapper og oxiderede tagpapper er baseret på danske kvaliteter, mens levetider for APP-tagpapper er baseret på en gennemsnitlig europæisk kvalitet. Valg af SBS Oxyderet APP PVC EPDM tagdækningsprodukt 1) Levetidsfaktor, p 1,0 0,8 0,7-0,9 0,8 1,0 Note 1: Levetidsfaktoren afhænger selvfølgelig af produktets specifikke sammensætning og dermed egenskaber. Her er forudsat egenskaber som angivet i TOR anvisning 24. Tabel : Levetidsfaktor som funktion af tagdækningsprodukt. Antal lag 2 lag 1 lag Levetidsfaktor, a 1,0 0,8 Tabel : Levetidsfaktor ud fra antal lag i tagdækningen. Udførelse Udført i henhold til Ikke udført i henhold TOR-anvisninger til TOR anvisning 22, 23, 24 Levetidsfaktor, u 1 1,0 0,9-0,1 Tabel : Levetidsfaktor ud fra udførelsen. Fald 1) 1:5 1:20 1:40 < 1:40 2) Levetidsfaktor, f 1 1,0 0,9 0,8 0,6 Note 1: Hvis skotrender udføres uden fald, men forstærkes efter TORs specifikationer, reduceres levetidsfaktoren med 0,1. Hvis skotrender udføres med mindre fald end tagfladen, reduceres levetidsfaktoren med 0,05. Note 2: TORs lunkekrav forudsættes overholdt. Tabel : Levetidsfaktoren som funktion af tagets fald. 133

135 Underlag Mineraluld Brædder Gl. tagpap- Underlag, Krydsfiner dækning der ikke Blødt Hårdt OSB-plader opfylder underlag underlag TOR s krav Levetidsfaktor, u 2 0,9-0,7 1) 0,9 2) 1,0 1,0 0,6-0,4 Note 1: F.eks. trykfordelende mineraluldplade ovenpå underlagsplader af mineraluld. Note 2: F.eks. mineraluld i 1-lags løsninger med 2 densiteter eller trykfordelende mineraluldplader oven på hård celleplast. Ved undertag af celleglas kan regnes med en levetidsfaktor på 1,0. Tabel : Levetidsfaktor som funktion af underlag for tagdækningen. Detaljer Detaljer i henhold til TOR Detaljer, der ikke opfylder for nye tage TOR s krav Levetidsfaktor, d 1,0 1) 0,9-0,6 Note 1: På tagflader med mange detaljer udført på stedet skal ganges med en faktor på 0,8. Tabel : Levetidsfaktor som funktion af detaljernes udførelse. Fastgørelse Klæbet/ Mekanisk Mekanisk Tagfolie- Mekanisk svejst til fastgjort fastgjort fastgjort fastgjort underlaget 2-lags 1-lags ved tagfolie tagpap- tagpap- ballast dækning dækning 1) Levetidsfaktor, f 2 1,0 1,0 0,9 0,9 0,8 Note 1: Der er forudsat følgende svejste overlægsbredder mellem banerne: SBS: 120 mm Oxyderet: 160 mm APP: 200 mm Tabel : Levetidsfaktor ud fra fastgørelsesmetode. Drift og vedligehold Drift og vedligehold Drift og vedligehold Ingen drift og i henhold til TOR der ikke opfylder vedligehold TOR s krav Levetidsfaktor, v 1,0 0,8 0,6-0,4 Note: Ved levetider over 20 år må påregnes at inddækninger skal fornys, som led i det forebyggende vedligehold. Fuger ved fugeskinner skal påregnes fornyet hvert 3-5 år. Tabel : Levetidsfaktor som funktion af det foretagne drift og vedligehold. 134

136 Trafikbelastning Almindelig gangtrafik i Gangtrafik til drift og forbindelse med vedligehold vedligehold af ventilation, glastage, reklameskilte m.v. Hårdt Blødt underlag underlag Levetidsfaktor, t 1,0 0,8 1) 0,6 2) Note 1: F.eks. krydsfiner. Note 2: F.eks. trykfordelende mineraluldsplade på blødt underlag, se tabel Tabel : Levetidsfaktor ud fra trafikbelastninger på taget. Da der er tale om vurderinger med en vis usikkerhed, bør levetiden angives som det interval på 5 år, hvori levetiden ligger. Eksempelvis angives en beregnet levetid på 27 år, som år. De angivne levetidsfaktorer er orienterende, men den viste systematik kan anvendes i konkrete projekter, ved at de involverede teknikere vurderer de indgående faktorer ud fra de aktuelle forhold. Eksempel 1: Egenskab Valg Levetidsfaktor Tagdækningsprodukt SBS 1,0 Antal lag 2 1,0 Udførelse I henhold til TOR 1,0 Fald 1:40 og skotrender 1:80 0,75 Underlag Mineraluld, hårdt underlag 0,9 Detaljer I henhold til TOR 1,0 Fastgørelse Mekanisk fastgjort 1,0 Drift og vedligehold I henhold til TOR 1,0 Trafik Almindelig gangtrafik 1,0 Tabel Den resulterende levetid bliver altså: L = 50 1,0 1,0 1,0 0,75 0,9 1,0 1,0 1,0 1,0 = 33 år. (30 35 år) 135

137 Eksempel 2: Egenskab Valg Levetidsfaktor. Tagdækningsprodukt oxyderet 0,8 Antal lag 2 1,0 Udførelse I henhold til TOR 1,0 Fald 1:20 på hele fladen 0,9 Underlag Gl. tagdækning 1,0 Detaljer Reducerede (vurdering) 0,8 Fastgørelse Svejst til underlaget 1,0 Drift og vedligehold I henhold til TOR 1,0 Trafik Almindelig 1,0 Tabel Den resulterende levetid bliver: L = 50 0,8 1,0 1,0 0,9 1,0 0, 8 1,0 1,0 1,0 = 29 år. (25 30 år) I tabel er angivet orienterende levetider under forudsætning af, at taget er projekteret i overensstemmelse med denne anvisning, med specifikationer i henhold til TOR-anvisning 24 og udført i henhold til TOR-anvisning 23. Tagdækningsprodukt Tagfald 1:40 1:40 1:20 1:5 2 lags tagpapdækning med år år år år SBS-tagpap 2 lag tagpapdækning med oxideret år år år tagpap 1 lag tagpapdækning med år år SBS-tagpap 1 lag tagdækning af 1,2 mm PVC-folie, år år år år mekanisk fastgjort 1 lag tagdækning af EPDM-tagfolie med år år år - stenballast, store tagflader Tabel : Orienterende levetider for tagdækning på stabilt underlag, uden trafik og projekteret, udført og vedligeholdt i henhold til TOR s anvisninger. 136

138 Det skal pointeres, at det, at levetiden er opbrugt for et tagpap tag, ikke medfører total udskiftning af taget, men at tagdækningen skal genoprettes med et eller 2 lag tagpapdækninger, direkte ovenpå den gamle tagdækning. Dette har blandt andet afgørende betydning ved beregning af levetidsomkostningerne. LEVETIDSOMKOSTNINGER (11.4) Ved beregning af levetidsomkostninger for et tag indgår, udover levetiden, en række andre parametre som: Initialomkostninger til etablering af taget. Drift- og vedligeholdelsesomkostninger. Genopretningsomkostninger. Rente og inflation. Tagkonstruktioner udført med tagdækning af tagpap er som regel billige at etablere i forhold til andre tage og har derfor lave initialomkostninger. Drift- og vedligeholdelsesomkostninger er også små, hvis der udføres et løbende drift- og vedligehold af taget. Alle drift- og vedligeholdsforanstaltninger er simple at udføre og der er mange firmaer til rådighed med fornøden viden og udstyr. Når taget skal genoprettes efter udstået levetid, kan der som nævnt pålægges et eller to lag tagpap direkte ovenpå det gamle underlag, hvorfor genetableringsomkostninger også er lave. Hvis taget ikke vedligeholdes løbende og ikke renoveres, når levetiden er opbrugt, kan genetableringsomkostningerne blive store, idet det kan blive nødvendigt at udskifte våd isolering eller udbedre rådskader. Eksempel på beregning af levetidsomkostninger (1997) Nutidsværdi [kr/m 2 ] Kalkulationshorisont 60 år - Realrente 3% - Levetid for selve tagdækningsoverfladen 30 år - Initialomkostninger for tagdækning og fastgørelse. 225 kr./m 2 225,00 Årlige drift- og vedligeholdelsesudgifter 2 kr./m 2 55,35 Omfugning af fugeskinner hvert 5. år. 5 kr./m 2 25,21 Udskiftning af inddækninger hvert 15. år 15 kr./m 2 13,60 Genopretningsudgifter til ny tagdækning efter 30 år 200 kr./m 2 82,40 Nutidsværdien af levetidsomkostninger beregnet over en 60 årig periode kan beregnes til: 401,56 Tabel : Eksempel på beregning af levetidsomkostninger for et tagpaptag. Eksemplet omfatter kun selve tagdækningen og dens fastgørelse, mens underlaget i form af f.eks. isolering eller krydsfiner ikke er medregnet. Der regnes med en realrente på 3%. Til gengæld ses bort fra inflation. Eksemplet er baseret på et ca m 2 tag på 20 x 50 m, med et normalt antal gennemføringer og detaljer. 137

139 Nutidsværdien Levetidsomkostningerne for forskellige tagløsninger sammenlignes bedst ved at beregne nutidsværdien. Nutidsværdien fremkommer ved at tilbagediskontere alle beløb til nutiden med realrentesatsen. Nutidsværdien svarer i princippet til det beløb, der skal sættes i banken i dag, for at etablere og vedligeholde taget i kalkulationshorisonten. Nutidsværdien, N, af et beløb, B, anvendt i år, n, beregnes for realrenten, r, som: 1 N = B r n 138

140 Ansvarsforhold(12) ANSVARS GRUNDLAG (12.1) Normalt udføres alle tagdækningsentrepriser på grundlag af Almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægs virksomhed fra 1992, den såkaldte AB92. I AB92 bestemmes blandt andet, at materialer og andre leverancer til arbejdet skal være leveret med 5 års leverandøransvar for mangler ved leverancen. Ansvarsperioden regnes fra afleveringen af arbejdet og begrænses således af, at leverandørens ansvar ophører senest 6 år efter levering til lager eller videresalg. Projektering af tagkonstruktioner udføres på grundlag af Almindelige Betingelser for rådgivning og bistand fra 1989, ABR89. Fælles for de to regelsæt - AB92 og ABR89 - er, at der opereres med en 5- års periode for henholdsvis rådgivningsog mangelansvar. Perioden regnes fra datoen for afleveringsforretningen. Hvis der ikke afholdes afleveringsforretning, anvendes normalt færdiggørelsesdatoen plus 10 arbejdsdage (jf. AB92, 28, stk.3). Tagentreprenører, der er medlem af Entreprenørforeningen eller Byggeriets Arbejdsgivere (BYG) anvender desuden et standardforbehold med et særligt tillæg for tagentrepriser. GARANTIER (12.2) Ovenstående generelle ansvarsregler suppleres, per tradition indenfor tagbranchen, ofte med 10 års garantier med forskellige opbygninger og forskellige værdier. Der må først og fremmest skelnes mellem: Forsikringsdækkede garantier. Garantier udstedt af producenter eller entreprenører. De forsikringsdækkede garantier er normalt forudbetalt for 10 år, og burde som sådan være de sikreste. Der findes en række garantiordninger og det kan være svært at gennemskue fordele og ulemper ved de forskellige ordninger. Der er dog en række spørgsmål, som indledningsvis bør afklares til belysning af garantiens værdi. Dækker garantien både produkter, udførelse og følgeskader? Dækker garantien hele tagdækningsentreprisen, inkl. ovenlys og tagtilbehør? Er garantien forsikringsdækket og forudbetalt for 10 år? Skal eventuelle uoverensstemmelser afgøres ved dansk eller udenlandsk ret eller dansk voldgift? Er det et uafhængigt, dansk organ, der foretager skadebehandlingen? Hvad er der i selvrisiko og hvad er den maksimale dækning for projektet? Hvad er begrænsningen for garantipuljen pr. år? Er der en uvildig stikprøvekontrol på de udførte entrepriser? Stiller garantiordningen tekniske krav til tagene og krav om kvalitetssikring, så der opnås et godt tag med lang levetid? Er entreprenøren i besiddelse af et godkendt ISO 9000 kvalitetstyringssystem? 139

141 FORSIKRINGSFORHOLD (12.3) AB92 kræver, at bygherren skal tegne sædvanlig brand- og stormskadeforsikring. Denne forsikring skal ved om- eller tilbygning dække skade på arbejdet samt på den bygning eller det anlæg, der er genstand for om- eller tilbygning. Entreprenøren kan kræve, at denne og eventuelle underentreprenører medtages som sikrede. Offentlige bygherrer kan kræve sig stillet som selvforsikrer, men dette må ikke forringe entreprenørens og dennes underentreprenørers retsstilling. Entreprenøren og eventuelle underentreprenører skal have sædvanlig ansvarsforsikring. I forbindelse med større entrepriser på nybyggeri og renovering tegner bygherren ofte en kombineret entrepriseforsikring (all-risk forsikring). AFTALEGRUNDLAG (12.4) Det anbefales, at der inden arbejdets påbegyndelse indgås skriftlig entrepriseaftale indeholdende præcisering af det gældende udbudsmateriale, det gældende tilbudsmateriale og de aftaler, der måtte være indgået om ændringer i udbudsmaterialet eller tilbudsmaterialet. I aftalegrundlaget bør indgå Almindelige Betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægs virksomhed, AB92. I følge AB92 skal visse krav fra bygherren være angivet i udbudsmaterialet, hvis bygherren ønsker dem indføjet i entrepriseaftalen. AB92 2, stk. 6. Det bør overvejes, om det skal kræves, at tilbud skal afgives i form af udfyldt tilbudsliste med rimelig specifikation af tilbudssummen. AB92 2, stk. 7. Indhentes tilbud i form af enhedspriser, skal det angives, hvorledes flere tilbud sammenlignes. Dette sker bedst ved angivelse af stipulerede (anslåede) mængder, som er sammenligningsgrundlag. AB92 5, stk. 2. Det kan overvejes, om det skal forlanges, at en entreprenør kun er berettiget til at meddele en samlet transport i entreprisesummen til et pengeinstitut. AB92 8, stk. 1. I forbindelse med større entrepriser på nybyggeri og renovering tegner bygherren ofte en kombineret entrepriseforsikring (all-risk forsikring). AB92 9, stk. 1. Hvis udbudsmaterialets tidsplan ændres i samarbejde mellem bygherre og entreprenør, er det denne arbejdsplan, der er kontrakt-tidsplan for entreprisen. AB92 10, stk. 4. Entreprenøren har pligt til, at materialer og andre leverancer til arbejdet leveres med 5 års leverandøransvar for mangler ved leverancen. Medlemmerne af Danske Tagpapfabrikanters Brancheforening har generelt påtaget sig 5 års leverandøransvar. 140

142 AB92 11, stk. 1. Det bør overvejes, om det i udbudsmaterialet skal bestemmes, at entreprenøren skal deltage i projektgennemgang. Endvidere bør det overvejes, hvilke bestemmelser der skal fastsættes om arten og omfanget af prøver og dokumentation. AB92 22, stk. 6. Det bør fremgå om entreprisesummen er fast eller skal reguleres. Indeksregulering kan ske på grundlag af reglerne i Byggeog Boligstyrelsens cirkulære nr. 174 af 10. oktober AB92 25, stk. 2. Dagbodssanktion i tilfælde af forsinkelse kræver særlig aftale.i mangel af aftale er entreprenøren erstatningspligtig efter dansk rets almindelige erstatningsregler for forsinkelse. 141

143 Standardbeskrivelser (13) De følgende eksempler på beskrivelser for tagdækningsentrepriser er fagbeskrivelser, der skal indpasses i et samlet beskrivelsessystem, som indeholder AB92 og øvrige administrative bestemmelser. Beskrivelserne er baseret på et traditionelt beskrivelsessystem, men kan også indpasses i en beskrivelse udformet efter BPSstandardbeskrivelsessystemet. VARME TAGE (13.1) Nedenfor er angivet eksempel på en beskrivelse for et varmt tag. Arbejdets omfang Tagdækningsentreprisen omfatter følgende: Levering og udlægning af dampspærre. Levering, udlægning og fastgørelse af tagisolering og tagdækning. Levering, montering og fastgørelse af tagtilbehør i form af: - Ovenlys - Faldstammeudluftning - Udluftningshætter - Tagbrønde - Sternkapsler, løskanter og vindskeder Udførelse af tagkanter og tilslutninger. Udarbejdelse af fastgørelsesplan Udarbejdelse af drift- og vedligeholdsvejledning. Udstedelse af 10 års forsikringsdækket garanti. Tagdækningsentreprisen omfatter følgende tagflader: Grundlag for arbejdets udførelse Normer og standarder Bygningsreglement 1995 med tillæg 1 og 2 og de der i anførte normer og standarder. De anførte normer og standarder er gældende i seneste udgave. 142

144 Anvisninger SBI-anvisning 178: Bygningers fugtisolering SBI-anvisning 184: Bygningers varmeisolering TOR-anvisning 22: Tagdækning, projektering TOR-anvisning 23: Tagdækning, udførelse TOR-anvisning 24: Tagdækning, specifikationer Brandteknisk vejledning BtV10: Varmt arbejde Brandteknisk vejledning BtV10A: Varmt arbejde, tagdækning. Branchevejledning for tagpapdækning: Entreprenørforeningen og Specialarbejderforbundet i Danmark, marts Branchevejledning for Byggepladsens plan for sikkerhed og sundhed: Branchesikkerhedsrådet for Bygge- og Anlæg, BSR2, marts Bekendtgørelse om byggeri i vinterperioden, 5. september De anførte anvisninger er gældende i seneste udgave. Leverandørforskrifter Garanti Gældende forskrifter og vejledninger fra leverandører vedrørende transport, lagring på byggepladsen, forarbejdning og montering m.v. skal følges. Der skal ydes 10 års forsikringsdækket garanti på tagdækningsarbejdet, omfattende: Materialer Udførelse Følgeskader på bygning og løsøre Garanti skal gælde fra 1. års afhjælpningsperioden til 10 år fra afleveringsdatoen. Garanti må ikke ændre ved entreprenøransvaret i henhold til AB92. Materialer Betonprimer: Bitumen betonprimer. Dampspærre: PF Tagisolering: Trekantlister: Her angives fabrikat og type. Mineraluld, bitumencoated. 143

145 Underpap: PF/X 3500 SBS i henhold til TOR-anvisn. 24 Overpap: PF/X 5000 SBS i henhold til TOR-anvisn. 24 Understrimler: Overstrimler: Som underpap Som overpap Fastgør. beslag: Fastgørelsesbeslag skal være korrosionsklasse, KLA, i henhold til TOR-anvisning 22. Sternkapsler: Min. 0,6 mm aluminium, type 2S. Løskanter: Min. 0,6 mm aluminium, type 2S. Vindskeder: Fugeskinner: Tagfod: Fugemasse: Ovenlys: Tagbrønde: 0,6 mm aluminium, type 2S, med min. 80 mm klæbekant, der er forstrøget med bitumen. 2 mm korrosionshæmmet aluminium, udformet så der kan fuges langs overkant og fastgøres pr. max. 300 mm. 0,6 mm aluminium, type 2S, med min. 80 mm klæbekant, der er forstrøget med bitumen. Der vælges fugemasse, som kan hæfte på både fugeskinner og underlag og evt. nødvendig primer. Her angives fabrikat, type og størrelse samt U-værdi. 0,5 mm rustfast stål med min. 80 mm klæbeflange, der er forstrøget med bitumen. Trykudlign. Polypropylen og flange af Noryl. hætter: Ventilations hætter: Min.0,5 mm rustfast stål med min. 80 mm klæbeflange, der er forstrøget med bitumen. Hætterne skal være isoleret med min. 20 mm mineraluld eller celleplast. 144

146 Faldstam.udluftn.: 0,5 mm rustfast stål med min. 100 mm klæbeflange, der er forstrøget med bitumen. Flanger til gennemføringer for ventilationsanlæg leveres af anden entreprenør, men skal være egnet til klæbning/svejsning af tagpap. Skruer og bolte til fastgørelse af sternkapsler, fugeskinner m.v. skal være udført i korrosionsklasse KLA og med tætningskrave af bestandigt gummi. Underlag Arbejdets udførelse Inden arbejdet påbegyndes skal underlaget gennemgås, og det vurderes/undersøges om det er i overensstemmelse med underlagskravene for det aktuelle underlag i henhold til TOR-anvisning 22. Hvis underlaget ikke overholder underlagskravene skal det aftales med byggeledelsen, hvorledes manglerne udbedres og for hvis regning. Oplag af materiale Hvis tagdækningsmaterialer, tagisolering m.v. placeres på taget, skal dette ske efter aftale med byggeledelsen og således, at overbelastning af konstruktionen undgås. Tagpap opbevares stående på et plant og tørt underlag. Entreprenør skal ligeledes sørge for, at oplag af materialer ikke beskadiger allerede udført arbejde. Brandsikring Sikkerhed Vinterforanstaltninger Udførelse af dampspærre Entreprenøren skal sørge for de nødvendige brandtekniske sikkerhedsforanstaltninger under arbejdets udførelse i henhold til BtV10A. Arbejdet skal udføres i henhold til Branchevejledning for tagdækning, som angiver sikkerhedsforanstaltninger under arbejdets udførelse. Der skal foretages de nødvendige vinterforanstaltninger i henhold til vinterbekendtgørelsen. Dampspærren udføres i henhold til TOR-anvisning

147 Montering af isolering Isoleringen udlægges og fastgøres i henhold til TOR-anvisning 23. Der anvendes følgende fastgørelsesmetode: a. Klæbning af isolering og tagpap. b. Mekanisk fastgjort isolering, fastgjort gennem 1. lag tagpap. c. Mekanisk fastgjort tagdækning. d. Ballast med sten/fliser. Tagdækning Tagdækning udlægges og fastgøres i henhold til TOR-anvisning 23. Inddækningsdetaljer udføres i henhold til standarddetaljerne i TOR-anvisning 22 og TOR-anvisning 23 samt de specielle detaljer, der er angivet i projekteringsmaterialet. Beskyttelse Det skal under arbejdets udførelse sikres, at arbejdstrafik, materialetransport m.v. ikke beskadiger isolering og tagdækning. I gang- og transportlinier skal udlægges beskyttelsesplader af krydsfiner eller tilsvarende. Kvalitetssikring Kvalitetssikringen skal udføres i henhold til Bygge og Boligstyrelsens cirkulære om kvalitetssikring af byggearbejder fra 12. november Materialer skal leveres med 5 års leverandøransvar i henhold til AB92 10 stk. 4 og 5. Der skal udarbejde en kvalitetssikringshåndbog, der som minimum indeholder følgende: Sagsorganisation Sagens grundlag Modtagekontrol for materialer Modtagekontrol for underlaget Udførelseskontrol Afleveringsprotokol Drift og vedligehold Ved sagens aflevering afleveres en drift- og vedligeholdelsesvejledning til bygherren eller byggeledelsen. 146

148 KOLDE TAGE (13.2) Nedenfor er angivet et eksempel på en beskrivelse for et koldt tag. Arbejdets omfang Tagdækningsentreprisen omfatter følgende: Levering, udlægning og fastgørelse af tagdækning. Levering, montering og fastgørelse af tagtilbehør i form af: - Ovenlys - Faldstammeudluftninger - Udluftningshætter - Tagbrønde - Sternkapsler, løskanter og vindskeder Udførelse af tagkanter og tilslutninger. Udarbejdelse af drift- og vedligeholdsvejledning. Udstedelse af 10 års forsikringsdækket garanti. Tagdækningsentreprisen omfatter følgende tagflader:.... Grundlag for arbejdets udførelse Normer og standarder Bygningsreglement 1995 med tillæg 1 og 2 og de der i anførte normer og standarder. De anførte normer er gældende i seneste udgave. Anvisninger SBI-anvisning 178: Bygningers fugtisolering SBI-anvisning 184: Bygningers varmeisolering TOR-anvisning 22: Tagdækning, projektering TOR-anvisning 23: Tagdækning, udførelse TOR-anvisning 24: Tagdækning, specifikationer Brandteknisk vejledning BtV10: Varmt arbejde Brandteknisk vejledning BtV10A:Varmt arbejde, tagdækning. Branchevejledning for tagpapdækning: Entreprenørforeningen og Specialarbejderforbundet i Danmark, marts Branchevejledning for Byggepladsens plan for sikkerhed og sundhed: Branchesikkerhedsrådet for Bygge- og Anlæg, BSR 2, marts

149 Bekendtgørelse om byggeri i vinterperioden, 5. september De anførte anvisninger er gældende i seneste udgave. Leverandørforskrifter Gældende forskrifter og vejledninger fra leverandører vedrørende transport, lagring på byggepladsen, forarbejdning og montering m.v. skal følges. Garanti Der skal ydes 10 års forsikringsdækket garanti på tagdækningsarbejdet, omfattende: Materialer Udførelse Følgeskader på bygning og løsøre Garanti skal gælde fra 1. års afhjælpningsperioden til 10 år fra afleveringsdatoen. Garanti må ikke ændre ved entreprenøransvaret i henhold til AB92. Materialer Underpap: PF/X 3500 SBS i henhold til TOR-anvisning 24. Overpap: PF/X 5000 SBS i henhold til TOR-anvisning 24. Trekantlister: Understrimler: Overstrimler: Mineraluld, bitumencoated. Som underpap. Som overpap. Fastgør. beslag: Fastgørelsesbeslag skal være korrosionsklasse KLA, i henhold til TOR-anvisning 22. Sternkapsler: Min. 0,6 mm aluminium, type 2S. Løskanter: Min. 0,6 mm aluminium, type 2S. Vindskeder: 0,6 mm aluminium, type 2S, med min. 80 mm klæbekant, der er forstrøget med bitumen. 148

150 Fugeskinner: Tagfod: Fugemasse: Ovenlys: Tagbrønde: 2 mm korrosionshæmmet aluminium, udformet så der kan fuges langs overkant og fastgøres pr. max. 300 mm. 0,6 mm aluminium, type 2S, med min. 80 mm klæbekant, der er forstrøget med bitumen. Der vælges fugemasse, som kan hæfte på både fugeskinner og underlag og evt. nødvendig primer. Her angives fabrikat, type og størrelse samt U-værdi. 0,5 mm rustfast stål med min. 80 mm klæbeflange, der er forstrøget med bitumen. Trykudlign. hæt.: Polypropylen og flange af Noryl. Ventilationshæt.: Min. 0,5 mm rustfast stål med min. 80 mm klæbeflange, der er forstrøget med bitumen. Hætterne skal være isoleret med min. 20 mm mineraluld eller celleplast. Faldst.udluftn.: 0,5 mm rustfast stål med min. 100 mm klæbeflange, der er forstrøget med bitumen. Flanger til gennemføringer for ventilationsanlæg leveres af anden entreprenør, men skal være egnet til klæbning/svejsning af tagpap. Skruer og bolte til fastgørelse af sternkapsler, fugeskinner m.v. skal være udført i korrosionsklasse KLA og med tætningskrave af bestandigt gummi. Underlag Arbejdets udførelse Inden arbejdet påbegyndes skal underlaget gennemgås, og det vurderes/undersøges om det er i overensstemmelse med underlagskravene for det aktuelle underlag i henhold til TOR-anvisning

151 Hvis underlaget ikke overholder underlagskravene skal det aftales med byggeledelsen, hvorledes manglerne udbedres og for hvis regning. Oplag af materiale Hvis tagdækningsmaterialer, tagisolering m.v. placeres på taget, skal dette ske efter aftale med byggeledelsen og således, at overbelastning af konstruktionen undgås. Tagpap opbevares stående på et plant og tørt underlag. Entreprenøren skal ligeledes sørge for, at oplag af materialer ikke beskadiger allerede udført arbejde. Brandsikring Sikkerhed Vinterforanstaltninger Tagdækning Entreprenøren skal sørge for de nødvendige brandtekniske sikkerhedsforanstaltninger under arbejdets udførelse i henhold til BtV10A. Arbejdet skal udføres i henhold til Branchevejledning for tagdækning, som angiver sikkerhedsforanstaltninger under arbejdets udførelse. Der skal foretages de nødvendige vinterforanstaltninger i henhold til vinterbekendtgørelsen. Tagdækning udlægges og fastgøres i henhold til TOR-anvisning 23. Inddækningsdetaljer udføres i henhold til standarddetaljerne i TOR-anvisning 22 og TOR-anvisning 23 samt de specielle detaljer, der er angivet i projekteringsmaterialet. Beskyttelse Det skal under arbejdets udførelse sikres, at arbejdstrafik, materialetransport m.v. ikke beskadiger den udlagte tagdækning. Kvalitetssikring Kvalitetssikringen skal udføres i henhold til Bygge og Boligstyrelsens cirkulære om kvalitetssikring af byggearbejder fra 12. november Materialer skal leveres med 5 års leverandøransvar i henhold til AB92 10 stk. 4 og

152 Der skal udarbejdes en kvalitetssikringshåndbog, der som minimum indeholder følgende: Sagsorganisation Sagens grundlag Modtagekontrol for materialer Modtagekontrol for underlaget Udførelseskontrol Afleveringsprotokol Drift og vedligehold Ved sagens aflevering afleveres en drift- og vedligeholdelsesvejledning til bygherren eller byggeledelsen. 151

153 Litteratur (14) AB92 DS 413 Almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed. 10. december Dansk Ingeniørforenings Norm for Trækonstruktioner, 4. udgave, 7. oplag, april DS 446 Dansk Ingeniørforenings Norm for Tyndpladekonstruktioner, 2. udgave, DS 410 Dansk Ingeniørforenings Norm for Last på konstruktioner, 3. udgave, juni DS 409 DS 418 SBI-anv. 178 SBI-anv. 184 Dansk Ingeniørforenings Norm for Sikkerhedsbestemmelser for konstruktioner, 1. udgave, juni Dansk Ingeniørforenings regler for beregning af bygningers varmetab, 5. udgave, 1986, med tillæg 1-4. Bygningers Fugtisolering, Statens Byggeforskningsinstitut, Bygningers Energibehov, Statens Byggeforskningsinstitut, VIF s U-værdier Dansk Forening af Fabrikanter af U-værditabel Varmeisoleringsmaterialer, BtV10A Brandteknisk vejledning, Varmt arbejde, Tagdækning. Dansk Brandteknisk Institut, Vejledning om vinterbyggeri, Bygge- og Boligstyrelsen, BR95 Bygningsreglement 1995, med tillæg 1 og 2. BR-S 98 Bygningsreglement for småhuse, 1998, med tillæg 1. TRÆ 38 Træ og brand, Træbranchens Oplysningsråd, TRÆ 39 Træ og brandkrav, Træbranchens Oplysningsråd, TEGL 17 Fugtspærre i murværk, Murerfagets Oplysningsråd, Vejledning 1 Vejledning 2 Fastsættelse af regningsmæssige styrker for fastgørelsesmidler på grundlag af prøvning. Tagpapranchens Oplysningsråd, Kontrol af fastgørelser på byggepladsen. Tagpapranchens Oplysningsråd,

154 Meddelande 169 Kungliga Tekniska Högskolan, KTH, Fogningsteknik för Mekanisk Infästa Taktäckningar av Polymermodificerat bitumen. Branchevejledning Branchevejledning TPF5 EN 826 EN 1607 EN Byg-erfa: , Byg-erfa: , Byg-erfa: , Byg-erfa: , Byg-erfa: , Byg-erfa: , Byg-erfa: , Byg-erfa: , Byg-erfa: , Byg-erfa: , Byg-erfa: , Branchevejledning for Tagdækning; udgivet af Entreprenørforeningen og Specialarbejderforbundet i Danmark, marts Købes hos Arbejdsmiljøfondet. Branchevejledning for Byggepladsens plan for sikkerhed og sundhed. Branchesikkerhedsrådet for Bygge- og Anlæg, BSR2, marts Informationsblad nr. 5 B Takprodusenternes Forskningsgruppe. Norges Byggforskningsinstitut, Mekanisk infestning av taktekning med specifikationer spesielt for vindutsatte tak. Determination of Compressive Behavior. (Tagisolering) CEN, marts Determination of Tensile Strength Perpendicular to Face. (Tagisolering) CEN, november Determination of Behaviou under Point Load. (Tagisolering) CEN, afstemning i Flade tage med ballast af stenlag eller fliser. Tætte taghaver. Dampspærrer i loft og ydervægge. Fugttransport og materialer. Dampspærrer i loft og ydervægge. Udførelse og detaljer. Sommerkondens i tage med tagpap på krydsfiner. Vandansamlinger på flade tagpaptage. Fugt i træbaserede tagelementer. Kondensproblemer ved aftrækshætter i flade tage. Ventilationshætter i flade tage af træ. Utætte tagterrasser med fliser. Utætte fugtmembraner i parkeringsdæk. 153

155 Stikordsregister AB Aftalegrundlag Afvanding...66 Ansvar Ansvarsforhold APP Ballast...57 Beton støbt på stedet...25 Betonelementer...24 Bitumentyper Brand...85 Brandmodstand...87 Brædder...28 Built-up tagdækning...22 Bygningsfysiske forhold...94 Bærende underlag...23 Checklister Dampspærre Delvis varme træbaserede tage...86 Diffusion...96 Dilatationsfuge Dimensionering af fastgørelse...59 Drift Drift og vedligehold Duo-tage...82 Ekstensive grønne tage...10 EPDM...112, 114 Eternitskifer...33 Eternittage...12 Fald...69 Farvet tagdækning...22 Fastgørelse...34 Fastgørelsesmidlers styrke...43 Flangeinddækning Formfaktorer...36 Forsikringsforhold Fugeskinne Fugt i materialer...99 Fugt- og temperaturbevægelser Fugtbetingede forhold...94 Fugtforhold Gangbaner Garantier Glat tagdækning...16 Græstørvstage...11 Grønne tage...10 Gulve...15 Hastighedstryk...35 Inddækningshøjder Indskud Indvendigt overtryk...38 Indvendigt afløb...67 Intensive grønne tage...10 Isoleringsmaterialer og brand...85 Kasserender...72 Kileskåret isolering...83 Klæbning...43 Kolde tage og brand...86 Kolde tage...6 Kolde tage Kolde tage Konstruktioner...6 Kontrolplan Konvektion...97 Krydsfiner...29 Kuvertfald...70 Kvalitetssikring Kældergulve...15 Kældervægge...15 Levetider Levetidsfaktorer Levetidsomkostninger Linielast på tagkanter...41 Listedækning...17 Litteratur Lunker

156 Stikordsregister Løskant MATCH Mekanisk fastgørelse...46, 50 Metaldækning...21 Modtagekontrol Murkrone Natlukning Nedbøjningskrav...24 Omvendte tage...82 Opbygning OSB-plader...30 Ovenlys...84 Ovenlys og brand...90 Ovenlysinddækning Overfladers brandegenskaber...85 Overlæg...53 Overlægsbredder Overtryksventilation Parkeringsdæk...11 Pladedækning...20 Plankedækning...21 Polyolefiner Proceskontrol Profilerede stålplader...26 Pumpevirkning PVC...112, 113 Retvendte tage...7 Rumklimaklasser SBS Shingelsdækning...19 Sikkerhedssystem...34 Skimmelsvampe Skotrender...70 Sommerkondens Standardbeskrivelse Stikordsregister Stolekonstruktion...7 Stålpladetages brandforhold...88 Sømning...54 Tagafvanding...66 Tagdetaljer...74, 116 Tagdækningstyper...16 Tagdækningsunderlag...28 Tagfald...66 Tagfolie, detaljer Tagfolie...33, 112 Tagisolering...32 Tagnedløb Tagopbygninger Tagpap, special Tagpaptage, detaljer for Tagpaptyper Tagprodukter Tagterrasser...9 Tagtilbehør Tagvedligehold Terrændæk...15 Træbaserede tagelementer...26 U-værdier...77 Udførelse og brand...90 Udvendig merisolering - varme tage Udvendig merisolering - kolde tage Udvendigt afløb...68 Underlag for tagisolering...24 Undertage...13 UV-afløb...73 Varme tage og brand...87 Varme tage...7, 142 Varmeisolering...75 Varmeisoleringsmaterialer...76 Vedligehold Ventilation...97 Vindskede Vindsug...35 Zinktage

157 156