STOR BLOMME TOMATSORTSFORSØG 2012

Transkript

1 TOR BLOMME TOMATORTFORØG Nick tarkey, Consultant, Grotek Consulting Ap Dette Demonstrationsprojekt er finansieret af Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Europa investerer i landdistrikterne samt Produktionsafgift fonden administreret af GAU (Gartneriet Afsætnings Udvalg) Valget af den rigtige sort er en af de vigtigste beslutninger, en tomatproducent skal foretage. Det er ikke kun et spørgsmål om udbytte. Kvaliteten og smagen i segmentet af store blommetomater spiller også en væsentlig rolle. Udbyttet er naturligvis en vigtig del af beslutningen, men hvor meget skal dette afvejes mod de andre aspekter af smag, størrelse, form, præsentation, frugtfald, og sygdomstolerance? Hvad er kundens behov og prioriteringer, og hvad vil de betale for de særlige egenskaber? Hvilke planteegenskaber, såsom vækstkraft og frugtbelastning, vil være vigtige i produktionsfasen? Formålet med dette forsøg var at præsentere så mange af disse karakteristika, individuelt og i kombination, således at producenten og kunden kan træffe det rigtige valg. Det er sjældent at en sort har "top score" i alle parametre. Derfor er det vigtigt at balancere og prioritere de behov, som markedet har sammen med planternes dyrknings- og arbejdsbehov. I var seks stor blomme sorter evalueret i forhold til standardsorten Prunus, som er anvendt til kontrol. Alle sorter bliver plukket som løstomater. ort Prunus avantas usanti AL Romanella NUN Frøfirma Monsanto De Ruiter Enza Zaden Enza Zaden Gautier Gautier yngenta Nunhems Værter for tomatsortsforsøget var Alfred Pedersen & øn A/, Bellinge i Danmark. Alle sorter blev podet på Maxifort med enkelttoppe. Forsøget blev plantet i uge på stenulds plader med, toppe / m. Ekstra toppe blev sat ind under den første klase til, toppe/m. Klimaet blev kontrolleret på grundlag af Prunus s krav. Forsøget stoppede ultimo september.. VÆKT I sortsforsøget blev der udført vækstregistrering. orterne blev målt for blomstrende klase, antal blomster pr. singleklase, stængeltykkelse og bladlængde. Nogle af målingerne stoppede midt på sommeren for at reducere omkostningerne til registreringen.

2 A Klase/ frugt produktion. Fig. viser de målte blomstrende klaser indtil uge. Klase, blomster nr. Fig. Blomstringshastighed PRUNU AVAN TA UAN TI AL ROMAN ELLA Blomme sorter plejer at have en stor spredning i blomstringshastighed, men spredning var ikke så stor som i nogen ældre sorter. Prunus er kendt som en hurtig sort og var klaser foran Romanella, som var den langsomste til uge. Blomstringshastighed er derfor ikke en så vigtig parameter i dette forsøg med hensyn til udbytte potentiale. Fig. viser blomstertal pr. klase endtil uge. Fig. Blomster pr. klase PRUNU AVANTA UANTI AL Der var store variation i blomstertal pr. klase mellem sorterne (se fig. ). Når man kombinerer blomstringshastighed og blomstertal pr. klase, kan man få et indtryk af potentiel frugtsætning. (se tabel ).

3 Forskellen mellem de højeste, usanti, Prunus og avantas og den laveste, Romanella, er %. Når man kombinerer antal frugtsat med gns. frugtvægt, kan man få et indtryk af udbyttepotentiale. ort Tabel Kalkuleret totalsætning Beregnet frugtsat potential pr. plant Prunus avantas usanti AL Romanella NUN B Plantens vækstkraft Fig. viser de enkelte sorters vækstkraft gennem sæsonnen. tore blommesorter plejer at være stærke og vegetative i starten indtil frugtbelastning stiger, hvorefter de taber vækstkraft om sommer. tængeltykkelse (mm) Fig. tængeltykkelse Week PRUNU AVANT A UANTI AL Der var stor forskel i vækstkraften i starten. Kulturklimaet var kontrolleret efter Prunus s behov (feks. høj boosttemperatur om eftermiddag)) og sorterne med mindre vækstkraft (feks. usanti og avantas) vil have et mindre behov i starten. Forskellen mellem sorterne blev mindre på maksimum frugtbelastning (ca. ), se fig. Ved midsommer, blev forskellen større hvor avantas og klarede sig bedst. vage sorter (feks. Prunus) vil have en fordel af at blive clipset til snoren, i stedet for at blive snoet, når stængeltykkelsen svigter.

4 Klase pr. hovedstængel Fig. Frugtbelastning: klase pr. hovedstængel PRUNU AVANTA UANTI AL Fig. giver en indikation af, hvor vegetative sorterne var. Dette er illustreret ved hjælp af den målte bladlængde. Der var stor forskel på bladarealet i starten og i løbet af kulturen. orterne med de længste blade i marts og april (Romanella og de to Gautier sorter) vil få gavn af fjernelse af bladene i toppene indtil bladlængden er ca - cm. Bladlængde (cm) Fig. Bladlængde PRUNU AVANTA UANTI AL. UDBYTTE Der var kg/m forskel mellem sorterne til udgangen af maj. usanti og AL var hurtigst i plukning, ½ klase foran Prunus og Romanella. e fig..

5 Fig. Udbytte til slutning af maj Udbytte (kg/m ) AVANTAPRUNU UANTI AL ROMANELLANUN Ved slutningen af september har usanti beholdt sin stilling som sorten med det højeste udbytte med kg/m foran Prunus og avantas. Romanella og NUN var klase bagud ved plukning omkring midsommer, i forhold til de hurtigste sorter. Udbytte (kg/m ) Fig. Totaludbytte til sluning af september AVANTAPRUNU UANTI AL ROMANELLANUN

6 Yield (kg/m ) Fig. Udbytte pr. måned MART APRIL MAJ JUNI JULI AUG EP PRUNU AVANTA UANTI. GENNEMNIT FRUGTVÆGT Romanella producerede frugter med den højeste gennemsnitsfrugtvægt i løbet af sæsonen (se fig. og ), men langsom blomstrings og plukningshastighed, betød at den har haft et lavere udbytte i forhold til de fleste andre sorter. grams Fig. Gennemsnitsfrugtvægt pr. måned APR MAJ JUN JUL AUG PRUNU AVANTA UANTI

7 Fig. Gennemsnitsfrugtvægt til slutningen af september grams AVANTA PRUNU UANTI AL ROMANELLANUN. PLUKNINGHATIGHED tore blommetomater bliver hurtig en slags bulkprodukt i sted for et nicheprodukt. Derfor har gartnere en høj prioritet af en sorts produktionsomkostninger. I løbet af forsøget fik man et indtryk af de relative plukningsomkostninger se tabel. Der var en stor spredning mellem sorterne med hensyn til hvor nemt / hurtigt de var ved plukning. usanti, avantas og Romanella var de nemmeste. ort Tabel Pluninghastighed Plukningshastighed ( ); = hurtigste Prunus, avantas, usanti,, AL, Romanella, NUN,. BRIX OG FRUGTFORM orterne blev testet gange for Brixværdier (opløseligt indhold af sukker) se fig.. lige som almindelige store rundetomater, har store blommetyper ikke særlige høje brixværdier og forskellene er små. Nunhems sorten fik den højeste værdi, men har ingen saft i frugterne! orten er beregnet til catering segmentet (feks sandwiches hvor saft er uønsket). tandard sorten, Prunus, havede de laveste værdier.

8 Fig. Brixværdier PRUNU AVANTA UANTI AL GN Næsten alle sorter havede en kompakt frugtform (se fig. ). Romanella havde meget længere frugter. Fig. Frugtform. KONKLUIONER tore blommetomater bliver mere og mere et bulk product og det bliver sværere at opnå en premiumpris for varen. Derfor er udbytte og omkostninger de højeste prioriteter når man vælger hvilken sort der skal dyrkes.

9 Alle sorter kræver afbladning i toppene i starten af kulturen, ellers risikerer man en for tæt bladmasse. Det er sjældent at en sort har "top score" i alle parametre, men sorten usanti har næsten opnået det: høj tidlig og total udbytte, mindre krav for kontrol af vegetativvækst i starten, nem og hurtig plukning. usantis brixværdi var lidt højere i forhold til standard sorten Prunus. Vækstkraften om sommeren, er ligesom på de fleste andre blommesorter ikke særlig god og brug af clips i stedet for snoning, vil være en fordel. usanti vil, højst sandsynligt, erstatte Prunus i kandinavien, som hovedsorten i stor blomme segmentet.