7944. Mekanisk stress til potteplanter.

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "7944. Mekanisk stress til potteplanter."

Joachim Johansen
8 år siden
Visninger:

1 7944. Mekanisk stress til potteplanter. Projektets forløb. Projektet blev udført i samarbejde med Gartnerierne Kronborg, Fuglebjerglund og Kærby. Formålet med projektet var at demonstrere for producenter af prydplanter, hvordan p0lanter reagerer på mekanisk vækstregulering, og at vise hvordan mekanisk vækstregulering kan benyttes i kombination med kemisk vækstregulering. Følgende forsøgsplan er gennemført. Forsøgsrække: Forsøg nr. periode Forsøgskultur Forsøgsvært 1 Uge Argyranthemum. frutescens. 2 kørsler Grt. Kronborg Aps hver ½ time 2 Uge Argyranthemum. frutescens. 3 kørsler Grt. Kronborg Aps hver ½ time 3 Uge Chrysanthemum indicum. 2 kørsler Grt. Fuglebjerglund hver ½ time 4 Uge Chrysanthemum indicum. 2 kørsler Grt. Fuglebjerglund hver ½ time. (kun natbehandling) 5 Uge Kalanchoe. 2 (3) kørsler hver ½ time. (kun natbehandling) Grt. Kærby. Overordnet forsøgsplan. Mekanisk med Fibertex Uden mekanisk og kemisk retardering Mekanisk med Fibertex sk retardering Kun kemisk retardering Mekanisk med plaststrimler/sort bassinfolie Mekanisk med plaststrimler/sort bassinfolie sk retardering. Der arbejdes med en kombination af mekanisk stress og kemi til retardering af planterne. Forsøgsværterne har i hvert enkelt tilfælde vurderet, hvor meget det var nødvendigt sat behandle med kemi og foretaget denne behandling efter behov. I forsøg 4 og 5 arbejdes der med kun at køre mekanisk stress uden for arbejdstiden. Dette betyder at der køres kun i tiden ca. kl Der sammenlignes med standardbehandlingen i gartnerierne. Første forsøg med Argyranthemum forløb ikke som forventet, idet forskellige forhold gjorde, at vi ikke kunne vurdere resultaterne med sikkerhed. Vi besluttede derfor atdroppe forsøgsopgørelsen og komme hurtigt videre med næste forsøg, da vi sæsonmæssigt var sent på den pga. forsinket levering af bommen. Alle andre forsøg er kørt planmæssigt. Kalanchoeforsøget er endnu ikke endeligt opgjort.

med kemisk vækstregulering. Følgende forsøgsplan er gennemført. Forsøgsrække: Forsøg nr. periode Forsøgskultur Forsøgsvært 1 Uge 15-19 Argyranthemum. frutescens. 2 kørsler Grt.

2 Formidling af projektet Metoder og resultater er blevet formidlet til erhvervet gennem Afholdelse af 1 åbent hus arrrangement, der blev annonceret i Gartnertidende, på GartneriRådgivningens hjemmeside, og på Branchens kalender. Der deltog i alt ved demonstrationsdagen. 3 artikler i Gartnertidende, hvoraf 2 kommer i februar/marts Planteværnsnyt Alle artikler lagt ud på hjemmesiden. Effekt af den gennemførte demonstration. I dette projekt har der været fokuseret på metoder, der kan reducere miljøbelastningen i gartnerierne. Projektet har sat fokus på nye kulturer som Argyranthemum og Chrysanthemum. Samtidig er der forsøgt med kun at anvende natkørsel. (se forsøgsrække oversigt) Vi har under projektets gennemførelse oplevet en stor interesse for projektet. Resultater Argyranthemum frutescens. Dato Gart.praksis Fibertex Bonzi+CCC Bonzi+CCC ,5 Bonzi+CCC Bonzi+CCC Bonzi Bonzi Bonzi Tabel 1. Retardering af Argyranthemum frutescens registreret under forsøget. Gart.praksis Fibertex Gns. 20,9 39, , ,2 24,5 Plante Tabel 2. Plantehøjde i cm, Argyranthemum frutescens den 18. juni Gart.praksis Fibertex Gns. 0,8 1,1 1,1 1,2 0,7 0,9 1,5 /Plante Tabel 3. Antal åbne blomster i Argyranthemum frutescens den 18. juni Første forsøg var ikke muligt at vurdere.

Planteværnsnyt Alle artikler lagt ud på hjemmesiden. Effekt af den gennemførte demonstration. I dette projekt har der været fokuseret på metoder, der kan reducere miljøbelastningen i gartnerierne.

3 Konlusion for Chrysanthemum frutescens: Ved beregning af kemikalieforbruget for henholdsvis gartneripraksis og forsøget med mekanisk stress kombineret med kemisk retardering, er der i dette forsøg sparet 17% Bonzi og 60% CCC. Med denne behandling er det muligt at producere en god Argyranthemum. (Se billede 1). Det skal dog bemærkes, at der er opnået en større retarderende effekt med gartneriets praksis end i forsøget. Gartneriets planter er til den kompakte side. Andet forsøg viser, at mekanisk stress virker retarderende på Argyranthemum, men der er ikke tilstrækkelig virkning. Uden kemi er der en tydelig virkning ( se billede 2 ), men planterne er stadig langt fra at komme i nærheden af et salgsprodukt. Ved kombination med kemi er der en virkning, således at der kan spares på anvendelsen af retarderingsmidler. Konklusionen må være, at mekanisk stress til Argyranthemum ikke alene er praktisk anvendeligt. I kombination med kemisk retardering er det muligt at spare en væsentlig del kemi. (se tabel 1). Mekanisk stress vurderes til ikke at påvirke blomstringstidspunktet væsentligt. Der er ikke opserveret mekaniske skader på planter eller blomster.. strim. +Kemi Kemi Fibertex Gartneri Praksis Figur 1. Argyranthemum frutescens. Forsøg med mekanisk stress som retardering kombineret med kemisk behandling. ( Bonzi + CCC )

Det skal dog bemærkes, at der er opnået en større retarderende effekt med gartneriets praksis end i forsøget. Gartneriets planter er til den kompakte side.

4 strim. ubehandlet Fibertex Gartneri Praksis Figur 2. Argyranthemum frutescens. Retardering ved mekanisk stress. Chrysanthemum indicum. Dato Gart.praksis Fibertex Alar Alar Alar Alar Tabel 4. Retardering af Chrysanthemum indicum Midnight Time registreret under forsøget. (1. forsøg). Mekanisk stress hele døgnet. Dato Gart.praksis Fibertex 3 Alar 3 Alar Alar 3 Alar Tabel 5. Retardering af Chrysanthemum indicum Tobacco registreret under forsøget. (2. forsøg). Kun mekanisk stress i tiden kl. 16:00 05:30 Ved beregning af kemikalieforbruget for henholdsvis gartneripraksis og forsøget med mekanisk stress kombineret med kemisk retardering, er der i dette forsøg sparet 75% Alar. Ved kombination af Mekanisk stress og retardering med Alar kan der spares op til 75% Alar og antal behandlinger ligeledes med 75%.

praksis Fibertex 3 Alar 3 Alar 3 3 3 3 Alar 3 Alar Tabel 5. Retardering af Chrysanthemum indicum Tobacco registreret under forsøget. (2. forsøg). Kun mekanisk stress i tiden kl.

5 Gart.praksis Fibertex Midnight 28,0 28,9 30,8 27,8 27,1 28,3 26,2 Time Tabel 6. Plantehøjde i cm, Chrysanthemum indicum Midnight Time (forsøg 1 ). Mekanisk stress hver ½ time hele døgnet. Gart.praksis Fibertex Tobacco 28,8 31,9 35,6 33,0 27,7 29,9 27,9 Tabel 7. Plantehøjde i cm, Chrysanthemum indicum Tobacco (forsøg 2 ). Mekanisk stress hver ½ time hver dag i tidsrummet kl. 16:00 05:30. Gart.praksis Fibertex Gns. 5,4 7,7 6,7 5,9 5,4 5,9 5,9 /Plante Tabel 8. Antal åbne blomster i Chrysanthemum indicum Midnight Time. (1. forsøg ). Gns. /Plant e Gart.praksi s +kem i bassinfolie Fibertex 5,4 7,7 6,7 5,9 5,4 5,9 5,9 Tabel 9. Antal åbne blomster i Chrysanthemum indicum Tobacco. (2. forsøg ). + 1 x 2,5 Alar. 1 x 2,5 Alar. Gartneripraksis 4 x 2,5 Alar. Figur 3. fra venstre ses 3 behandlinger: bassinfolie, kemi, gartneripraksis.

Gart.praksis Fibertex Gns. 5,4 7,7 6,7 5,9 5,4 5,9 5,9 /Plante Tabel 8. Antal åbne blomster i Chrysanthemum indicum Midnight Time. (1. forsøg ). Gns. /Plant e Gart.

6 Fibertex + 1x2,5 Alar Gartneripraksis 4x2,5 Alar + 1x2,5 Alar Chrysanthemum ind. tobacco Figur 4. Forsøg med mekanisk stress som retardering kombineret med kemisk behandling. Gartneripraksis 4 x 2,5 Alar. Figur 5. Forskel på ubehandlet, kun folie og gartneripraksis. Sort: Tobacco

Forsøg med mekanisk stress som retardering kombineret med kemisk

7 Figur 6. Mekanisk skade på chrysanthemumblomster ved mekanisk stress i sorten Midnight Time Konklusion for forsøg med Chrysanthemum indicum Ved kombination af mekanisk stress og kemisk retardering kan der spares op til 75 % af Cycocel forbruget sammenlignet med traditionel kemisk retardering. Dette kan lade sig gøre både ved kørsel hele døgnet og ved kun at køre i tidsrummet kl. 16:00 05:30. Resultatet er opnået både i en middelkraftig voksende sort (Midnight Time) og den kraftigt voksende sort (Tobacco). Forsøget viser også i begge forsøg, fig. 3, at kun en enkelt retardering med Cycocel giver næsten samme virkning som gartneriets praksis med 4 sprøjtninger. Selv om den enkelte sprøjtning i forsøget evt. var med dobbelt væskemængde i forhold til gartneripraksis, vil der stadig være store besparelser at hente. Måske skulle gartneriets praksis tages op til vurdering. Der er ikke opserveret forskel i blomstringstidspunktet som følge af behandlingerne. Der optræder mekaniske skader på blomsterne efter anvendelse af mekanisk stress. Se fig. 6. Derfor bør man stoppe med mekanisk stress behandling ved begyndende farvevisende knop. Derved kan der blive brug for en ekstra kemisk behandling sidst i kulturen, så strækning af blomsterstilk undgås. Et nyt forsøg med kørsel kun uden for arbejdstid, måling af forbrugt væskemængde og ingen mekanisk retardering efter begyndende farvevisende knop vil være ønskeligt. Leif Markvart.

spares op til 75 % af Cycocel forbruget sammenlignet med traditionel kemisk retardering. Dette kan lade sig gøre både ved kørsel hele døgnet og ved kun at køre i tidsrummet kl. 16:00 05:30.

Relaterede dokumenter

Projektets formål At demonstrere nye metoder, der kan bidrage til at give dansk gartnerierhverv mere rentable og miljøvenlige produktionsmetoder.

Projektets formål At demonstrere nye metoder, der kan bidrage til at give dansk gartnerierhverv mere rentable og miljøvenlige produktionsmetoder. Slutrapport for demonstrationsprojektet Optimering af anvendelse og reduktion i miljøbelastningen af plantebeskyttelsesmidler indenfor havebruget J. nr. Demonstrationen/forsøget er finansieret ved hjælp