3. Spørgsmål til virksomheder Refleksion omkring metoden... 16

Transkript

1 Abstract This report is about the digitalization of a project construction. New rules and regulations from Erhvers- og byggestyrelsen describes how companies has to transform their working process and produce drawings and specifications digitally. They need to implement new technologies and structures. But far from all companies has begun working by the new regulations by now. My problem statement therefore has been why these companies do not want to work by the new regulations and implement the new technologies and working processes. I got information from an online survey. The questions were about company size and what kind of customers they got. I asked what they thought is good and what is bad in the new digitally regulations. The result is a lot of the companies want to implement the new processes and technologies, but they believe it is an expensive and time consuming task. There are only a couple of companies that do not see a future in digitalization of the project construction. The rest are mostly positive, but they would like to see changes. To start with, I thought the company size would show what level of digitalization they implemented. But I found out that size does not matter. I believe that the companies still need a network like Implementeringsnetværket to teach and show the advantages in the new rules. Mostly it s the new technologies like 3D building models and file formats they disapprove. And the more simple and easy to adapt rules like Projectweb are very popular.

2 Indhold 1. Indledning med problemformulering Baggrundsinformation og emnevalg Rapportens struktur Begrundelse for emnevalg Problemformuleringsspørgsmål Afgrænsning Teoretisk grundlag og kilder Metode og empiri Introduktion til Det Digitale Byggeri Udbud, tilbud og licitation digitalt D bygningsmodel Informationsdeling via Projektweb Digital aflevering Spørgsmål til virksomheder Refleksion omkring metoden Bevarelser Generel besvarelse Delkonklusion for generel besvarelse Små virksomheder Delkonklusion for små virksomheder Mindre virksomheder Delkonklusion for mindre virksomheder Mellemstore virksomheder Delkonklusion mellemstore virksomheder Store virksomheder Delkonklusion store virksomheder Konklusion Kendskab Barrierer og fordele En lettere overgang Billedliste Kildeliste Bilag 1. Besvarelser... 1

3 1. Indledning med problemformulering 1.1 Baggrundsinformation og emnevalg Denne specialerapport skrives i forbindelse med 7. semester på Bygningskonstruktøruddannelsen, og fungerer, sammen med mit hovedprojekt, som afsluttende opgave. Specialerapporten er udformet som en videnskabsteoretisk opgave med Det Digitale Byggeri (herefter benævnt DDB) som emnefelt. Jeg har valgt netop dette emne, da jeg har en stor interesse indenfor udviklingen af digitaliseringen af byggeri. Rapporten bunder således i en personlig nysgerrighed og en erkendelse af, at DDB er en del af en bygningskonstruktørs fremtidige arbejdsfelt. 1.2 Rapportens struktur Rapporten er bygget op omkring fem overordnede dele. Første del er et introduktionsafsnit, der indeholder begrundelse for emnevalg, problemstilling, afgrænsning af emne og valg af teori, metode og empiri. Anden del er introduktion til DDB, hvor jeg forklarer de overordnede træk. Rapportens tredje del beskriver udarbejdelsen af undersøgelsens design og hvilke overvejelser, jeg har haft omkring de enkelte spørgsmål. Fjerde del er rapportens hovedafsnit. Her analyserer, diskuterer og delkonkluderer jeg på de besvarelser, undersøgelsen har givet. Sidste og femte del er rapportens samlede konklusionen, som giver svar på rapportens problemstillinger. Jeg ønsker, at denne rapport skal henvende sig til alle, der vil danne sig et overblik over hvorledes DDB er blevet implementeret af de projekterende virksomheder. Rapporten danner et billede af, hvilke områder der er problematiske, og hvilke dele af DDB der er holdbare. Af læseren forventes et forhåndskendskab til projekteringsmetodik i almindelighed, og en grundlæggende viden om Computer Aided Designing (CAD). 1.3 Begrundelse for emnevalg På de øvrige semestre i min uddannelse har jeg kun beskæftiget mig med DDB ganske lidt. Derfor ser jeg denne rapport, som en oplagt mulighed for at udbygge min viden inden for området. Selvom implementeringen af DDB i erhvervslivet ikke er gået så hurtigt som håbet/forventet, føler jeg mig overbevidst om, at strukturering i projekteringsfasen og ensretning af arbejdsgange på tværs af faggrupper og virksomheder er fremtiden. Derfor ser jeg stor væsentlighed i at tilegne mig kompetencer indenfor DDB som fremtidig projekterende. Derudover har jeg en undren overfor den langsomme implementering, som DDB har fået. Jeg erkender, at der er forskellige forklarende faktorer: f.eks. skal der ændres en del i de faste arbejdsgange på de enkelte tegnestuer, og DDB må betragtes som en væsentlig investering for ejerne. Dog er udsigterne en mere effektiv projekteringsgang med bedre muligheder for at imødekomme fejl. Grundet disse betragtninger vil jeg forsøge at 2

4 finde ud af, om modviljen udelukkende skyldes økonomiske årsager, om det er en manglende tro på de regler og metoder som DDB dikterer, eller om den langsomme implementering skyldes noget helt tredje. Det var oprindeligt Erhvervs- og Byggestyrelsens plan, at implementeringen af DDB skulle have været fuldført sammen med slutningen af 2008 efter kun 2 år i systemet. En undersøgelse i efteråret 2008 viste dog, at det ikke var gået så godt som forventet, og at der stadig var behov for hjælp til at udbrede DDB i praksis. Derfor har Implementeringsnetværket, der er en sammenslutning af byggeriets parter, fået frem til slutningen af 2010 til at hjælpe virksomheder i gang med DDB. Hensigten med denne rapport er først og fremmest at udvide min egen viden omkring DDB, således at jeg kan erhverve mig nogle redskaber, der gør, at jeg kan træde ind i en projekterende tegnestue og arbejde ud fra DDB s retningslinjer og principper. 1.4 Problemformuleringsspørgsmål De spørgsmål, som rapporten vil besvare, er: Hvordan ser implementeringen ud i sidste halvdel af 2010? Hvad skyldes projekterende virksomheders modvilje til at kaste sig ud i digitaliseringen? Hvad kan man gøre for at lette overgangen til DDB for projekterende virksomheder? 1.5 Afgrænsning Jeg ønsker at arbejde som projekterende bygningskonstruktør efter endt studie, og derfor vil denne rapport udelukkende omhandle de problemstillinger, der er for projekterende virksomheder i implementeringen af DDB. Jeg vil ikke tage stilling til, om de regler og principper, som følger med DDB, er de mest optimale. Mit fokus er at undersøge, hvordan de projekterende virksomheder reagerer på dem og tager dem til sig. I november 2010 udkommer en revideret udgave af IKT-bekendtgørelsen Da denne i skrivende stund ikke er offentliggjort, tager jeg ikke udgangspunkt i disse ændringer. I stedet forholder jeg mig til den nuværende bekendtgørelse. 1.5 Teoretisk grundlag og kilder Da DDB må betragtes som et forholdsvist nyt emnefelt er mængden af litteratur herom begrænset. Min primære kilde til information har derfor været Implementeringsnetværket, som står bag hjemmesiden Netværket består af repræsentanter fra byggeriets største organisationer, og har til formål at hjælpe byggeriets parter i gang med DDB. De har samlet en database med afprøvningsprojekter og litteratur om DDB. 3

5 Som teoretisk grundlag har jeg anvendt Ib Andersens teori om dataindsamling og spørgeteknikker (Andersen 2006). Som tidligere beskrevet, er det bærende element i rapporten en undersøgelse, jeg selv har designet og udført. Det skal nævnes, at Andersens teorier er udviklet i forhold til projektarbejde indenfor samfundsvidenskaberne. Dog mener jeg, at dele af hans begreber er anvendeligt i en rapport som denne. Min undersøgelse kan med Andersens begreber betegnes som en kvantitativ dataindsamling af stimulidata (Andersen 2006 s. 25). At undersøgelsen er kvantitativ vil sige, at jeg forsøger at medtage et bredt udsnit af det felt, jeg undersøger. At der er tale om stimulidata vil sige, at jeg stiller direkte spørgsmål i modsætning til f.eks. at observere. Denne rapport ønsker, som nævnt, at belyse overgangen til DDB og den modvilje, der opstår herved. Derfor synes jeg, at det er relevant at inddrage noget teori om, hvordan man bedst muligt håndterer forandringsprojekter. Mette Lindegaard Attrup og John Ryding Olsson opstiller i bogen Power i projekter og protefølje denne model: (Attrup & Ryding 2008 s. 290) Modellen viser fire elementer, som er vigtige, når man vil skabe forandring i en virksomhed. Den brændende platform, er den virkelighed, der er inden forandringen sker. Argumenterne for dennes utilstrækkelighed skal være så stærke som muligt, så fordelene ved forandringen bliver klare. Visionen er den ønskede fremtid. Hvis visionen er tydelig og tiltrækkende fungerer den motiverende, for de personer, der skal tage del i forandringen. Vejen derhen er konkrete informationer, der skridt for skridt forklarer, hvordan visionen opnås. Hvad betyder det for mig? Når man står overfor en forandring vil man forsøge at gennemtænke, hvilke konsekvenser det har for en personligt. Uoverskuelige konsekvenser betyder ofte stor modvilje. Det kan derfor være en god idé, at tydeliggøre hvilke konsekvenser forandringen forsager. Jeg vil løbende i rapporten vende tilbage til denne model, for at belyse besvarelserne i min undersøgelse. 4

6 1.6 Metode og empiri Implementeringsnetværket er i besiddelse af flere undersøgelser vedrørende DDB. Disse har jeg orienteret mig i, men da fokusområderne ikke var dækkende i forhold til ovenstående problemformuleringsspørgsmål eller var af ældre dato, fandt jeg det mest hensigtsmæssigt at udarbejde min egen undersøgelse. Undersøgelsen tager, som nævnt, afsæt i en kvantitativ metode, hvor 18 projekterende virksomheder har besvaret et online spørgeskema, som blev sendt til dem per mail. Ud fra disse svar har jeg analyseret og fundet frem til resultater, der besvarer mine problemformuleringsspørgsmål. I afsnit 3. Spørgsmål til virksomheder uddyber jeg undersøgelsens metode. Jeg er bevidst om, at en undersøgelse foretaget på vegne af Implementeringsnetværket formentligt ville kunne fremstille et mere grundigt resultat grundet deres ressourcer og ekspertise. 2. Introduktion til Det Digitale Byggeri I dette afsnit vil jeg give en introduktion og forklaring til DDB, så læseren forstår baggrunden for min undersøgelse. Jeg starter afsnittet med en kort beskrivelse af baggrunden for DDB. Derefter laver jeg fire underafsnit, som hvert beskriver et af de fire overordnede punkter. I min beskrivelse af emnet vil jeg omformulere kravene til mine egne ord, og derved gøre det lettere forståeligt. Beskrivelserne bygger på artikler og rapporter fra 1. januar 2007 blev DDB sat i gang med Erhvervs- og Byggestyrelsens IKT-bekendtgørelse Arbejdet med DDB havde stået på i mange år før indførelsen. En undersøgelsesgruppe skrev i 2001 en rapport kaldet Det Digitale Byggeri - rapport fra en arbejdsgruppe som konkluderede, at byggebranchen halter efter andre brancher i forhold til udnyttelse af Informations- og Kommunikationsteknologi (i rapporten benævnt IKT). Byggebranchen kan få store fordele ved at udbrede brugen af IKT i projekterings- og udførelsesfasen. En tidligere task-force havde allerede konkluderet, at IKT retningslinjer for offentlige bygherrer og en udvikling af standarder for CAD-brug kunne øge digitaliseringen af branchen og nedbringe fejl i byggeriet. De to konklusioner passede fint med den byggepolitiske handlingsplan Staten som bygherre Vækst og effektivisering i byggeriet. For at virksomhederne selv skulle være med til at udvikle DDB, blev aktiviteterne opdelt i mindre projekter og udbudt i offentlig konkurrence. Disse løsninger blev så mere eller mindre grundigt afprøvet i konkrete byggesager for statslige bygherrer. Resultatet blev DDB i den opbygning, som jeg beskriver i dette afsnit. Da DDB så skulle implementeres i 2007, tog byggeriets organisationer resultaterne med hjem til medlemmerne og forpligtede hinanden til at indføre DDB i praksis. 5

7 DDB trådte i kraft for statslige bygherrer i januar Det betyder, at de skal leve op til en række krav inden for IKT. Bygherrekravene, som de bliver kaldt, er 10 specifikke enkeltkrav fordelt på fire overordnede felter som er: Udbud, tilbud og licitation digitalt 3D bygningsmodel Informationsdeling via projektweb Digital aflevering Herunder er de ti enkelte bygherrekrav: 1. Obligatorisk brug af projektweb: Al byggedokumentation udveksles via projektweb. Entreprenøren skal have adgang til projektwebben og kunne printe arbejdstegninger i A3 på byggepladsen. 2. Krav til projektweb-løsningen: Bygherren skal sikre, at der stilles en effektiv og sikker projektweb-løsning til rådighed for byggeprojektets parter. 3. Tegninger i A3: De projekterende skal udføre alle arbejdstegninger, så de kan printes i A3-formatet. 4. Obligatorisk brug af bygningsmodeller i konkurrencer: Bygherren skal ved enhver konkurrence om et byggeprojekt overveje, om der med fordel kan stilles krav til de konkurrerende om at opbygge en 3D model. Ved byggerier over 20 mio. er brug af 3D modeller obligatorisk. 5. Obligatorisk brug af 3D modeller i projektering og udbud: Bygherren skal forud for et hvert nybyggeri vurdere, om der skal stilles krav til de projekterende om at opbygge en digital bygningsmodel. Ved byggerier over 20 mio. kr. er 3D modellen obligatorisk, og entreprenøren skal kunne udtrække oplysninger om mængder mv. af modellen. Modellen skal kunne udveksles i IFC-format. 6. Beskrivende mængdefortegnelse og standardisering af udbudsmateriale: Beskrivelser udarbejdes efter principperne i bips B100. Udbudsprojektet skal indeholde en beskrivende mængdefortegnelse, struktureret i henhold til Dansk Bygge Klassifikation, som opgør de mængder, de bydende skal lægge til grund for deres tilbud. Hvis der til byggesagen opbygges en 3D model skal entreprenøren kunne udtrække sine mængder af modellen. 7. Digitalt udbud, tilbudsgivning og licitation: Udbud af udførelsesentrepriser gennemføres over internettet, hvor udbudsmaterialet skal være tilgængeligt i udbudsperioden. De bydende skal afgive deres tilbud til en portal på internettet, hvor licitationen afholdes ved en samtidig offentliggørelse af tilbuddene. 6

8 8. Digital aflevering af drifts- og vedligeholdelsesdata: Bygherren skal identificere hvilke driftsrelevante data fra byggeprocessen, der ønskes afleveret digitalt sammen med byggeriet. Blandt de medvirkende parter udpeges en ansvarlig for afleveringen. Den fysiske aflevering sker under anvendelse af digitale mangellister i overensstemmelse med bips-standarden. 9. Dokumenter og model: Den digitale aflevering omfatter såvel dokumenter som datamodel. 10. Valg af afleveringsformat: Bygherren skal vælge, om de driftsrelevante data skal afleveres enkeltvis i XML-format, som samlet model i IFC-format - eller indtastes direkte i drifts- og vedligeholdelsessystemer. ( De ti statslige bygherrekrav gælder ved en pris over 3 mio. kr. Kravet om digital aflevering gælder ved pris over 15 mio. kr. 3D modellen skal bruges ved pris over 20 mio. kr. Kravene gælder for nybyggeri og renovering. Om- og tilbygninger er også omfattet af kravene med undtagelse af krav 4, 5 og Udbud, tilbud og licitation digitalt Der er en del nye ting, der gør sig gældende for den projekterende bygherrerådgiver i forbindelse med udarbejdelsen af et udbudsmateriale. Først og fremmest skal arbejdsgangen i tegningsmaterialet ændres. Nu skal alle arbejds/produktionstegninger laves således, at de kan udskrives i A3 eller mindre format. Det stiller nogle andre krav til den projekterende, som hermed skal fokusere på, at tegninger opdeles overskueligt, og at oplysningerne bliver nemt tilgængelige. Der skal i tegningsmaterialet også udarbejdes en 3D bygningsmodel, som jeg beskriver nærmere i afsnittet 3D Bygningsmodel. Noget nyt i DDB er, at det ikke længere er den udførende, der skal opgøre de mængder, de giver pris på. Det er nu den projekterende, der skal lave en tilbudsliste for hver entreprise. Tilbudslisten skal indeholde alle de informationer og mængder, som den udførende skal bruge for at kunne lave sit tilbud. Tilbudslisterne skal være opbygget over en beskrivende mængdefortegnelse (herefter benævnt BMF). BMF er ganske enkelt beskrivelser, mængder og ydelser samlet og struktureret efter Dansk Bygge Klassifikation (herefter benævnt DBK) og Bips Dette gør det nemmere for den udførende, som blot modtager en tilbudsliste med mængder og beskrivelse. I denne liste skal han så indføre sine egne priser. Denne metode giver formentlig en bedre konkurrence med færre fejl i tilbuddene, da alle de udførende regner med samme mængder. Dog er denne funktion stadig ikke fuldt udviklet, så indtil videre skal den udførende stadig 7

9 kontrollere de angivne mængder i tilbudslisten. Da disse tilbudslister indeholder juridisk afgørende informationer, skal de laves i dokumenter, som sikrer, at den udførende kun kan skrive og rette i de felter, der skal udfyldes af ham. Udbud, tilbudsgivning og licitation skal i forbindelse med DBB foregå online, ligesom al yderligere kommunikation mellem projekterende og udførende. Dette kan ske enten på bygherrens eller den projekterendes egen hjemmeside, på en udbudsportal eller på Projektweb. Projektweb er ikke en specifik hjemmeside, men en betegnelse for en side, der er Figur 1, Eksempel på en BMF fra bips beregnet til udbud, tilbudsgivning og licitation, samt kommunikation mellem byder og rådgiver. Projektweb beskrives yderligere i afsnit 2.3 Informationsdeling via Projektweb. Til ethvert udbud skal der udarbejdes en udbudsspecifikation, som beskriver, hvordan udbuddet foregår. For at de forskellige parter har nemt ved at få informationer ud af materialerne, er det vigtigt, at projektet fra start struktureres efter de gældende vejledninger som DBK 2006 og B D bygningsmodel I bygherrekravenes pkt. 4 og 5 er kravene til en 3D bygningsmodel nævnt. Der er et a og b tillæg til hvert af kravene, hvor a beskriver 3D modellen i byggerier mellem 3 20 millioner kr., og b tillægget beskriver kravene for byggerier over 20 millioner. I byggerier mellem 3-20 millioner er det op til bygherren at vurdere, om der er fordele i at benytte en 3D model. Der er ikke krav om, at modellen skal være objektbaseret, dvs. at byggeobjekterne kan tildeles data og bruges til prisberegning eller mængdeudtag. Den kan udføres så den udelukkende er visualiserende. I byggerier med en pris på over 20 mio. er anvendelsen af 3D model obligatorisk i konkurrencer, projektering og udbud. Den skal derudover udføres objektbaseret. Bygherren skal specificere kravene til 3D modellen og hvilket informationsniveau den skal udføres i. I byggerier, hvor modellen er obligatorisk og objektbaseret, skal den laves således, at en entreprenør kan udtrække oplysninger, om f.eks. mængder, deraf. Da entreprenøren ikke nødvendigvis benytter det samme CAD program som den projekterende, skal modellen 8

10 kunne udveksles i IFC-format. IFC (Industry Foundation Classes) er et åbent internationalt udvekslingsformat, der næsten er indbygget i alle 3D CAD programmer i dag. Brugen af IFC er omfattet af bygherrekravene i IKT-bekendtgørelsen, hvorfor formatet er blevet dansk standard for udveksling af data fra BygningsInformationsModel (herefter benævnt BIM) i Danmark. Den sørger for, at de informationer, som er tilknyttet en model i det ene program, kan læses af en bruger i et andet CAD program. Formatet gør det derfor muligt for de forskellige projekterende parter at udveksle modeller på tværs af CAD programmer. For den projekterende betyder disse krav, at der ikke længere skal tegnes, som man gjorde før i tiden. I stedet for at der udarbejdes planer, snit og facader, som vi kender det, arbejder man nu på én enkelt model. Denne model laves i 3D. Herfra kan planer, snit og facader så genereres. Det giver også nogle andre muligheder for at kvalitetssikre en projektering, og det giver de øvrige parter i byggeriet bedre forståelse for arkitektens tegninger. Figur 2, min egen 3D model fra 5. sem. En 3D models detaljering bedømmes ud fra seks informationsniveauer. IKT niveau 1 er den simpleste model, der angiver disponering af rum og arealer. Som modellen laves mere detaljeret, stiger IKT niveauet. Niveau 4 svarer til udbudsmateriale. Niveau 6 er den komplette bygning fuldt færdig. Fordelen med 3D bygningsmodel er, at modellen giver bygherren et godt geometrisk indtryk af bygningen. Mellem de projekterende har man mulighed for at teste, hvordan de forskellige systemer passer sammen i realiteten. Når man samler de forskellige parters modeller, kan man på denne fællesmodel lave det, der kaldes en kollisionstest. Det betyder, at man f.eks. kontrollerer, at ingeniørens komponenter ikke kommer i vejen for en 9

11 konstruktion. Entreprenøren modtager en model i 3D, som supplement til det traditionelle tegningssæt, således at han selv kan bevæge sig rundt i bygningen. Det giver ham mulighed for lettere at finde frem til de konstruktioner eller informationer, han har brug for. Generelt for alle parter gøres projekteringsfasen mere overskuelig og forbedrer muligheden for at forudse fejl, som ellers først ville være opdaget i udførselsfasen. I den nærmeste fremtid opstår et skærpet krav til 3D modellen. I stedet for kun at indeholde tegningsmæssige informationer, skal den nye 3D BIM nu tilknyttes egenskabsdata. F.eks. ved en væg, hvad den er lavet af, og hvilke egenskaber den har. Derudover kan der knyttes flere informationer til objekterne, f.eks. omkring drift og vedligeholdelse. 2.3 Informationsdeling via Projektweb Gennem Projektweb skal alle de involverede parter have adgang til alt udbudsmateriale uanset udbudsform. Ideen er at højne tilgængeligheden, og at kommunikationen kan foregå mere glidende. Det er typisk bygherrerådgiveren, der vil få ansvaret for oprettelsen af Projektwebben og for at holde den kørende. Det er dog bygherre selv, der bestemmer, hvem der har ansvaret for Projektwebben. Det er vigtigt, at projektwebansvarlige er konsekvente og kun kommunikerer gennem Projektweb. For at data er nemt tilgængelig for de parter, som skal bruge den, er det ligeledes vigtigt, at dokumenterne tildeles de rigtige navne. Bips kommer snart med en revideret udgave af C204, som giver struktur for arkiv og dokumenter. Denne skal følges, ligesom C206 skal benyttes som struktur for s. Fordelen med Projektweb er, at man sparer tid på at lede efter informationer, og at fejl kan undgås ved at alle parter arbejder efter den seneste udgave af et dokument. Derudover gemmes al kommunikation, så den kan bruges ved eventuelle tvister. Yderligere fordele for den projekterende er, at der er hurtig kommunikation mellem parterne, samt at det er modtagerens ansvar, at sikre sig, at de har sidste reviderede tegning - evt. via varslingsmail indbygget i systemet, som melder om nye opdateringer i specifikke mapper. 2.4 Digital aflevering Bygherren skal i forbindelse med udbuddet gøre den projekterende og entreprenøren opmærksomme på, hvilke dokumenter han ønsker at modtage ved afleveringen. For den projekterende vil det typisk være as built informationer såsom tegninger og bygningsdelsbeskrivelser, installationer og drifts og vedligeholdsvejledninger. Informationerne skal som regel afleveres til byg-/driftsherre i XML format. Sammen med dokumenterne sender den projekterende en komplet liste med alle de afleverede dokumenter. Bygherren har herefter 40 dage til at gennemgå materialerne for mangler. I fremtiden er ideen, at informationerne afleveres i form af en IFC baseret 3D BIM. 10

12 3. Spørgsmål til virksomheder Jeg har ikke kunne finde frem til en undersøgelse af den nuværende parathed hos projekterende. Jeg kontaktede Implementeringsnetværket og forhørte dem om undersøgelser, og fik her tilsendt tre rapporter. Der var dog, som nævnt, ingen der indeholdte de svar, som jeg har brug for. Der er, udover dem jeg modtog fra Implementeringsnetværket, lavet en del andre undersøgelser af DDB, men de fleste er et par år gamle og derfor ikke brugbare som grundlag for mine analyser. De fleste undersøgelser har desuden et specielt fokus rettet mod ét område af DDB og ikke DDB set som en helhed. Jeg har derfor valgt selv at foretage en undersøgelse ved at sende et online spørgeskema til projekterende virksomheder. I dette afsnit præsenterer jeg, hvilke spørgsmål jeg har medtaget i spørgeskemaet, samt hvilke overvejelser der ligger bag. For at få det bedste resultat ud af min undersøgelse, var det vigtigt, at jeg fik stillet de rigtige spørgsmål. Jeg havde et ønske om, at spørgeskemaet skulle være så kort og præcist som muligt, da jeg havde en forestilling om, at det ville give virksomhederne en større lyst til at besvare skemaet. Af denne grund valgte jeg overvejende at stille spørgsmål med lukkede svarmuligheder, hvor virksomhederne ikke skulle komme med uddybende bemærkninger eller kommentarer. Med Andersens begreber må spørgeskemaet derfor betragtes som havende en høj standardiserings- og struktureringsgrad (Andersen 2006 s. 26). Dette betyder at samme lukkede spørgsmål bliver stillet til alle virksomhederne, hvilket medfører svar, der er forholdsvis lette at sammenligne. Da spørgeskemaet skulle besvares af en enkelt medarbejder fra hver virksomhed, synes jeg, at det var vigtigt, at besvarelserne var anonyme. Dette håber jeg har medført større ærlighed og lyst til at deltage i undersøgelsen. I starten af spørgeskemaet forklarer jeg kort, hvem jeg er, baggrunden for mit skema og meningen med mine spørgsmål. Dette gjorde jeg for at motivere virksomheden yderligere til at deltage i undersøgelsen. I bilag 1 vedlægger jeg svarene fra undersøgelsen. Spørgeskemaet indledes med at få fastlagt størrelsen på den svarende virksomhed. Dette var vigtigt, da det var mit indtryk, at antallet af medarbejdere har en betydning for hvor meget energi, virksomheden bruger på overgangen til digitalisering. Da undersøgelsen omhandler projekterende virksomheder vurderede jeg, at det ville være passende at spørge i denne størrelsesorden: 1. Hvor mange ansatte er der i virksomheden?

13 Jeg mener, at en projekterende virksomhed med over 50 ansatte må betegnes som stor, og så betyder det ikke så meget, om der er 60 eller 130 ansatte. Det var også vigtigt at finde ud af, om virksomheden har meget arbejde for statslige bygherrer. Hvis dette er tilfældet, vil den pågældende virksomhed være tvunget til at bruge DDB, og det vil måske afspejles i projekteringen for private bygherre. 2. Har virksomheden, før eller nu, projekter med statslige bygherrer, som gør at bygherrekravene er gældende nu? Nej Ja, få Ja, mange Det statslige byggeri udgør i sig selv kun en mindre del af det samlede byggeri i landet, men det forventes snart, at bygherrekravene skal udvides til alt offentligt støttet byggeri. Derfor var det interessant at høre, om virksomheden har meget arbejde, der bliver støttet af det offentlige. 3. Har virksomheden, før eller nu, projekter der er offentligt støttet, som gør at bygherrekravene i fremtiden vil være gældende? Nej Ja, få Ja, mange De overstående spørgsmål, mener jeg dækker den grundlæggende information omkring virksomheden. Herefter valgte jeg at spørge ind til DDB. Ifølge dette diagram, lavet af Erhvers- og byggestyrelsen d , har ca. 80 % af de projekterende virksomheder et kendskab til DDB, og er klar til at arbejde med det indenfor ét år. Jeg havde en idé om, at mere eller mindre alle kender de overordnede regler, men at langt færre kan detaljerne i de 10 bygherrekrav. Jeg valgte derfor at spørge ind til virksomhedens kendskab til DDB. Dette spørgeskema er formenligt besvaret af den CAD-ansvarlige i virksomheden, da han oftest har størst interesse og kendskab til BIM og andre dele af DDB. Figur 3, Diagram fra ebst 12

14 For ikke kun at få indblik i den CAD-ansvarliges ekspertviden forsøgte jeg at formulere spørgsmålet, således at det ville give indsigt i den generelle viden om DDB i virksomheden. Jeg oplevede, at dette spørgsmål var lidt svært at afgrænse i få multiple choice punkter, men jeg endte ud med fire overordnede punkter: 4. Hvordan vil du vurdere det generelle kendskab til DDB i virksomheden? Begrænset, generelt kender de ansatte til de overordnede punkter Grundlæggende, de ansatte kender generelt til de 10 bygherrekrav Udvidet, de ansatte har kendskab til de 10 bygherrekrav og detaljeret kendskab til flere krav Ekspert, de ansatte kender detaljeret til alle krav og regler stillet i DDB I forlængelse af det ovenstående spørgsmål, syntes jeg, at det var interessant at spørge, om der var grupper i virksomheden, der havde bedre kendskab til DDB end andre. Jeg forestillede mig, at der kunne findes ansatte som udelukkende projekterer 2D og omvendt. Hvis dette var tilfældet, arbejdedes der så på at de ansatte kunne undervise hinanden i eksempelvis 3D modellering? 5. Er der i virksomheden ansatte som har yderligere viden om DDB end det generelle kendskab? Nej, alle ansatte har cirka den samme viden Ja, nogen ansatte har en udvidet viden og de tager sig primært af de opgaver hvor det er påkrævet Ja, og de ansatte skal udbrede den viden til resten af tegnestuen (intern oplæring) De ovenstående spørgsmål giver svar på, hvordan implementeringen er i de adspurgte virksomheder. Et andet interessant emne at få afdækket var nu om niveauet i virksomheden er på et tilfredsstillende niveau efter virksomhedens egne ambitioner og mål. Jeg havde indtryk af, at det er meget forskelligt, hvad målet med DDB er for de enkelte virksomheder. Jeg tænkte, at der nok er nogle, der kun arbejder mod en digitalisering pga. offentlige bygherrer, mens andre gør det, fordi at de ser en fremtid og en nemmere arbejdsgang. Derfor ville jeg spørge ind til, om de har en specifik plan for implementering. Det næste spørgsmål blev en slags dobbeltspørgsmål: Jeg spurgte, om de har en plan for implementering, og samtidig om planen i så fald går som planlagt. 6. Er der i virksomheden en strategi eller plan for implementeringen af DDB? Nej, vi har ingen planer om at overgå til digital projektering Nej, vi vil gerne overgå, men har ikke nogen decideret plan for implementeringen Ja, vi har en plan og den følges i nogen grad Ja, implementeringen går planmæssigt 13

15 Der er for mig at se mange fordele ved DDB og den struktur som projekteringen skal følge. Men for virksomheder der i mange år har arbejdet efter den samme struktur, må det være en stor omvæltning. Derfor ville jeg gerne vide, hvad der kan gøre overgangen til DDB til en besværlig og kompliceret proces. Mit eget gæt var, at det er en dyr investering for virksomheden at skulle omskole ansatte. Men der er ikke nødvendigvis kun én årsag til, at overgangen kan være besværlig, så jeg valgte, at svareren skulle have mulighed for at vælge flere af mulighederne. Da jeg ikke nødvendigvis havde forudset alle barrierer, valgte jeg også, at der skulle være mulighed for at tilføje endnu en grund. 7. Hvilke barrierer ser du som du største for virksomheden i implementeringen af DDB? Prisen, det er dyrt at omskole ansatte i nye software programmer og strukturer Tiden, tegnestuen har for travlt til at afsætte tiden der kræves til overgangen Troen på konceptet, tegnestuen tror ikke på DDBs, eller dele af DDB s fremtid Kendskab, der er ikke internt kendskab på tegnestuen til at overgå til DDB Udbredelse, det offentlige har ikke gjort nok for at udbrede viden og informationer Andet Indtil videre har spørgeskemaet kun omhandlet DDB som en helhed, men bygherrekravene dækker jo over flere forskellige områder. Måske en virksomhed synes, at visse krav er en god idé at implementere, mens andre krav kan være for komplicerede eller bare ikke fremstår som en fordel for virksomheden. Dette ville jeg forsøge at afdække, ved at lade virksomhederne forholde sig til de enkelte bygherrekrav. Jeg overvejede blot at spørge ind til de fire overordnede punkter i DDB, for at gøre spørgsmålet så overskueligt som muligt. Dog valgte jeg alligevel at opstille alle ti krav, da dette ville give et mere detaljeret resultat. For at højne overskueligheden opsatte jeg kravene i punktform og delte spørgsmålet i to: Først skulle virksomheden forholde sig negativt til kravene, og derefter positivt. Ved både at inddrage et negativt og positivt syn på kravene håbede jeg, at farve svareren mindst muligt. 8. Hvilke af disse 10 bygherrekrav ser virksomheden som de mest besværlige eller uholdbare? Obligatorisk brug af projektweb Krav til projektweb-løsningen Arbejds- og produktionstegninger i A3 Obligatorisk brug af bygningsmodeller i konkurrencer Obligatorisk brug af 3D modeller i projektering og udbud Beskrivende mængdefortegnelse og standardisering af udbudsmateriale Digitalt udbud, tilbudsgivning og licitation Digital aflevering af drifts- og vedligeholdelsesdata 14

16 Aflevering med dokumenter og model Bygherre valg af afleveringsformat, som fx IFC eller XML 9. Hvilke af disse 10 bygherrekrav ser virksomheden som de mest holdbare og udbytterige? Obligatorisk brug af projektweb Krav til projektweb-løsningen Arbejds- og produktionstegninger i A3 Obligatorisk brug af bygningsmodeller i konkurrencer Obligatorisk brug af 3D modeller i projektering og udbud Beskrivende mængdefortegnelse og standardisering af udbudsmateriale Digitalt udbud, tilbudsgivning og licitation Digital aflevering af drifts- og vedligeholdelsesdata Aflevering med dokumenter og model Bygherre valg af afleveringsformat, som fx IFC eller XML Selvom om ovennævnte spørgsmål kunne give mig et godt indblik i virksomhedens holdning til DDB, synes jeg alligevel, at det var vigtigt, at virksomheden fik plads til at give udtryk for dennes overordnede syn på DDB. 10. Hvordan ser virksomheden helt overordnet på DDB? Positivt, vi synes at der er fordele og fremtidsperspektiv i digitaliseringen Både og, der skal rettes i kravene eller strukturerne, men så er der også muligheder Negativt, vi ser ikke fremtid for DDB som den er opstillet i dens nuværende form Jeg mente nu, at spørgeskemaet ville give mig kvalificerede svar på de spørgsmål, jeg stillede i min problemformulering. Afslutningsvis valgte jeg alligevel at opfordre virksomhederne til at oplyse kontaktoplysninger, så jeg kunne stille dem afklarende eller uddybende spørgsmål, hvis dette blev nødvendigt. 11. Må jeg kontakte dig hvis dine svar falder ind under den profil jeg gerne vil stille udbydende spørgsmål? Ja, skriv venligst en kontaktoplysning i feltet under Nej, mange tak for hjælpen med udfyldning af skemaet. Det er til stor hjælp med min opgave. Her er linket til det samlede spørgeskema, som det er sendt ud til virksomhederne: 15

17 3.1. Refleksion omkring metoden Set i bakspejlet var valget omkring de lukkede svarmuligheder overordnet en god idé, da jeg mener, at det førte til interessante indsigter, som kunne sammenlignes virksomhederne imellem. Dog erkender jeg, at det måske kunne have gjort besvarelserne endnu mere interessante, hvis jeg havde givet mere plads til, at virksomhederne kunne komme med uddybende kommentarer. I spørgsmål 7. var der gjort plads til uddybninger under punktet andet. Dette benyttede nogle af virksomhederne, hvilket gav mig interessante svar, som jeg ikke umiddelbart selv havde overvejet. 4. Bevarelser 4.1 Generel besvarelse Jeg besluttede at ringe rundt til tegnestuerne, for at få en personlig adresse at fremsende mail med link til. Jeg gik ud fra, at det ville give en højere besvarelses procent, end hvis jeg bare sendte den til tegnestuens standardmail. Så jeg fandt ca. 20 virksomheder, som, bedømt ud fra deres hjemmeside, var meget forskellige. Nogen så ud til at have lavet store projekter og havde flotte renderinger af 3D modeller, mens andre havde simple tegninger fra sketchup eller lignende. Jeg kunne også nogenlunde bedømme virksomhedsstørrelsen og dermed forsøge at udvælge et bredt spektrum. Ud fra disse to kriterier sammensatte jeg en forholdsvis blandet gruppe, hvilket var vigtigt, da min undersøgelse skulle forsøge at tegne et generelt billede. Ud af de ca. 20 tegnestuer jeg kontaktede, fik jeg 17 personlige kontakter, som jeg sendte skemaer til. Jeg sendte skemaerne ud fredag morgen, og mandag middag havde kun 4 svaret tilbage. Det var ikke nok til at lave min analyse. Jeg begyndte derfor at sende ud til virksomhedernes hovedmail, som altid står på deres hjemmeside. Det gjorde jeg til lidt over 30 virksomheder, så i alt havde jeg sendt til 50 forskellige virksomheder. Dette gav et bedre resultat, og jeg modtog i alt 18 svar. Jeg mener, at svarmængden må siges at være tilfredsstillende, da de tegner et bredt billede af undersøgelsesfeltet. I dette afsnit vil jeg først gennemgå, hvordan der procentmæssigt er svaret på spørgsmålene, samt kommentere til hvert enkelt punkt. Denne gennemgang viser samlet set, hvilke problemstillinger eller situationer, der er gennemgående for virksomhederne. Men den viser ikke, hvordan svarene hænger sammen i forhold til virksomhedernes størrelse. Da større virksomheder har flere ressourcer og oftest varetager store opgaver, som kunne være fra staten, er det interessant at se, om store og små virksomheder står med samme problemer og barrierer. Derfor vil jeg efter denne gennemgang lave en analyse af, hvordan virksomhederne har svaret, set ud fra størrelsen. 16

18 1. Hvor mange ansatte er der i virksomheden? A B C D. 51+ Figur 4, diagram over spørgsmål 1 Første spørgsmål omkring antallet af ansatte i virksomheden viser, at jeg har fået svar fra alle størrelsesgrupper, hvilket tilsvarer mine udvælgelseskriterier. Jeg har fået flest svar fra den lille og mellemstore virksomhed. Det passer fint til min analyse, som vil se på eventuelle forskelle på små og større virksomheders implementering. 2. Har virksomheden, før eller nu, projekter med statslige bygherrer, som gør at bygherrekravene er gældende nu? A. Nej B. Ja, få C. Ja, mange Figur 5, diagram over spørgsmål 2 3. Har virksomheden, før eller nu, projekter der er offentligt støttet, som gør at bygherrekravene i fremtiden vil være gældende? A. Nej B. Ja, få C. Ja, mange Figur 6, diagram over spørgsmål 3 Svarene her fortæller os, at de fleste virksomheder ikke har meget arbejde for statslige bygherrer. Og der er en del flere, der har kunder, som er offentligt støttet. I denne samlede gennemgang af svarene, betyder punkterne her ikke rigtigt noget for os, men senere skal det blive interessant at se, om implementeringen i den enkelte virksomhed har en sammenhæng med mængden af kunder fra staten. Det analyserer jeg på i et efterfølgende afsnit. 17

19 4. Hvordan vil du vurdere det generelle kendskab til DDB i virksomheden? A. Begrænset, generelt kender de ansatte til de overordnede punkter B. Grundlæggende, de ansatte kender generelt til de 10 bygherrekrav C. Udvidet, de ansatte har kendskab til de 10 bygherrekrav og detaljeret kendskab til flere krav D. Ekspert, de ansatte kender detaljeret til alle krav og regler stillet i DDB Figur 7, diagram over spørgsmål 4 Det her punkt er meget interessant og lidt overraskende for mig. 12 ud af 18, altså 2/3 har valgt svarmuligheden med det laveste kendskab. Og kun én enkelt har valgt det højeste vidensniveau. Da jeg formulerede spørgsmålet, havde jeg en idé om, at langt de fleste ansatte på projekterende virksomheder havde en hvis generel viden omkring DDB og dets krav. Derfor lavede jeg ikke et punkt der hed ingen viden. Men det kunne være interessant i en eventuel opfølgende undersøgelse at sætte det ind som en ekstra svarmulighed. Det kunne jo godt tyde på, at der er nogen som stort set ingen viden har. Det her svar tyder helt kraftigt på, at DDB ikke er slået ordentligt igennem ude hos de projekterende virksomheder. Det er næsten tre år siden, at reglerne trådte i kraft, men det er stadig kun 1/3 der har et brugbart kendskab til reglerne. Nu har jeg dog kun spurgt ind til det generelle kendskab i virksomheden, og der kan jo være enkelte ansatte, der har en større viden. 18

20 5. Er der i virksomheden ansatte som har yderligere viden om DDB end det generelle kendskab? A. Nej, alle ansatte har cirka den samme viden B. Ja, nogen ansatte har en udvidet viden og de tager sig primært af de opgaver hvor det er påkrævet C. Ja, og de ansatte skal udbrede den viden til resten af tegnestuen (intern oplæring) Figur 8, diagram over spørgsmål 5 I halvdelen af virksomhederne har nogle ansatte en større viden end de øvrige ansatte. Derudover har knap 17 % ansatte udvidet viden, hvor de fokuserer på, at de skal fortage intern oplæring. Det er lidt overraskende at kun 1/4 af de virksomheder, hvor nogle ansatte har en større viden, satser på at de ansatte skal udbrede deres viden. Det er selvfølgelig en nem beslutning på kort sigt, at sætte dem med kompetencer på de opgaver. Men måske ville det være hensigtsmæssigt, at få alle de ansatte med på vognen nu, hvor DDB stadig er i en indkøringsperiode. Måske ikke alle behøver at være eksperter, men blot erhverve sig en generel viden. Jeg mener, at dette ville højne fleksibiliteten i virksomheden. Figur 9, diagram med filter. Svar A på spørgsmål 4 s svar på spørgsmål 5 Dette diagram viser hvordan virksomhederne, der havde en begrænset viden til DDB i spørgsmål 4 svarede på spørgsmål 5. Diagrammet fortæller, at ingen af de virksomheder, hvor nogle ansatte har en udvidet viden, giver den videre til de øvrige ansatte (C). Ved de andre svar på spørgsmål 4 (B, C og D) deler flere af dem deres viden på internt på tegnestuen. Det kunne være forklaringen på at udbredelsen af viden er så begrænset som spørgsmål 4 viser. 19

21 6. Er der i virksomheden en strategi eller plan for implementeringen af DDB? A. Nej, vi har ingen planer om at overgå til digital projektering B. Nej, vi vil gerne overgå, men har ikke nogen decideret plan for implementeringen C. Ja, vi har en plan og den følges i nogen grad D. Ja, implementeringen går planmæssigt Figur 10, diagram over spørgsmål 6 Spørgsmål 6 fortæller, at ca. 88 % af de adspurgte virksomheder gerne vil implementere DDB, og at det blot er to af de adspurgte, som ikke ønsker at tage digitaliseringen til sig. Spørgsmålet viser også, at kun ca. 40 % har en plan for deres ønske om at implementere DDB. Dem, der har svaret C og D, er de samme som svarede at de generelt har grundlæggende, udvidet eller ekspertisekendskab i spørgsmål 4. Det betyder, at de 12 virksomheder, som svarede de generelt har begrænset kendskab til DDB, ikke har nogen plan eller strategi for implementering. 20

22 7. Hvilke barrierer ser du som du største for virksomheden i implementeringen af DDB? A. Prisen, det er dyrt at omskole ansatte i nye software programmer og strukturer B. Tiden, tegnestuen har for travlt til at afsætte tiden der kræves til overgangen C. Troen på konceptet, tegnestuen tror ikke på DDBs, eller dele af DDBs fremtid D. Kendskab, der er ikke internt kendskab på tegnestuen til at overgå til DDB E. Udbredelse, det offentlige har ikke gjort nok for at udbrede viden og informationer F. Andet: Figur 11, diagram over spørgsmål 7 - Vi tror at tiden er moden, når teknologien er moden - og det er den ikke endnu, desværre! Det er det obligatoriske krav om brug af teknologien, uanset om det er til gavn for sagen, der er forfejlet. - Implementeringen går efter planen, og BIM/DDB er et anerkendt konkurrence parameter. Udfordringen er, at bygherren vil ikke betale for det ekstra værdi som BIM og den digitale 3D model giver projektet. Her kunne virksomhederne vælge flere barrierer ved implementeringen. De har markeret 37 felter i alt. Så det vil sige at den største barriere, med 13 stemmer, er prisen. Som jeg forventede, er pris og tid de største årsager til, at det tager tid for virksomhederne at komme i gang. Der er to virksomheder, der ikke tror på DDB, og fire mener, at der ikke er blevet gjort nok for at informere om de nye regler. Samlet set kan man dog sige, at bolden for det meste ligger hos de enkelte virksomheder selv, da over 2/3 har peget på interne problemer som barrierer. De fleste svarmuligheder omhandler interne barrierer, hvilket måske har smittet af på resultatet, men da virksomhederne netop her selv har kunne tilføje svarmuligheder, mener jeg alligevel, at man kan konkludere, at de fleste barriere er interne. 21

23 8. Hvilke af disse 10 bygherrekrav ser virksomheden som de mest besværlige eller uholdbare? A. Obligatorisk brug af projektweb B. Krav til projektweb-løsningen C. Arbejds- og produktionstegninger i A3 D. Obligatorisk brug af bygningsmodeller i konkurrencer E. Obligatorisk brug af 3D modeller i projektering og udbud F. Beskrivende mængdefortegnelse og standardisering af udbudsmateriale G. Digitalt udbud, tilbudsgivning og licitation H. Digital aflevering af drifts- og vedligeholdelsesdata I. Aflevering med dokumenter og model J. Bygherre valg af afleveringsformat, som fx IFC eller XML Figur 12, diagram over spørgsmål 8 Der er i alt peget 41 gange på besværlige eller uholdbare krav fordelt ud over alle de 10 bygherrekrav. A, B, G, H og I har dog blot fået to stemmer hver. Krav E, som handler om brugen af 3D modeller i projektering og udbud er den, er det krav, som de fleste har valgt. 9 ud af 18 har peget på dette krav. Jeg havde på forhånd regnet med, at en del ville have problemer med krav E, da det stiller høje krav til software og kompetencer. Dog synes jeg alligevel, at det er overraskende at halvdelen af virksomhederne ser dette som besværligt eller uholdbart. Derefter kommer C og D med hver seks stemmer. Disse to krav omhandler ligesom E, tegninger, så faktisk er det alle tre krav omkring tegningsmateriale som mellem 1/3 og 1/2 af virksomhederne er imod. Kravet om BMF en har en 1/3 af virksomhederne heller ikke set som en god idé. Jeg havde regnet med, at det krav ville have fået flest stemmer, da jeg betragter det som et ret kompliceret krav, der kræver en ny struktur i projekteringsfaserne og et nyt klassifikationssystem. 22

24 9. Hvilke af disse 10 bygherrekrav ser virksomheden som de mest holdbare og udbytterige? A. Obligatorisk brug af projektweb B. Krav til projektweb-løsningen C. Arbejds- og produktionstegninger i A3 D. Obligatorisk brug af bygningsmodeller i konkurrencer E. Obligatorisk brug af 3D modeller i projektering og udbud F. Beskrivende mængdefortegnelse og standardisering af udbudsmateriale G. Digitalt udbud, tilbudsgivning og licitation H. Digital aflevering af drifts- og vedligeholdelsesdata I. Aflevering med dokumenter og model Bygherre valg af afleveringsformat, som fx IFC eller XML Figur 13, diagram over spørgsmål 9 Dømt ud fra antallet af svar på dette spørgsmål i forhold til det det forrige er der flere fordele end ulemper ved DDB. Der er afgivet 45 positive punkter i forhold til 41 negative. Det mest positive punkt i DDB er kravet om obligatorisk brug af projektweb. Over halvdelen af virksomhederne mener, at det er et godt krav. Det kan jeg sagtens forstå, da det må være meget nemmere for rådgiveren at have alt sit udbudsmateriale liggende ét sted elektronisk, og at al kommunikation skal foregå herigennem. Der spares en masse tid ved ikke at skulle printe al materialet og sende rettelser ud. Der er dog knap så stor opbakning til B, hvor der stilles krav til projektwebben. Diagrammet her viser det ikke så godt, da I og J står oven i hinanden, men disse to krav har ingen stemmer fået. Nu skrev jeg til det forrige spørgsmål, at der var mange, som ikke så 3D modellen eller kravet om arbejdstegninger i A3 som gode ideer. Der er dog en del, som synes, at 3D modellering til projektering og udbud er godt, men kun to synes, at det er godt i konkurrencer. Og blot fire støtter kravet om, at arbejds- og produktionstegninger skal kunne printes i A3. Det kunne være interessant at se, hvordan det forholder sig med det krav hos de udførende, da man kunne forstille sig, at de er større tilhængere af dette krav. Jeg skrev også, at jeg var overrasket over, at der ikke var flere, som var imod kravet om BMF. Her kan vi se, at 7 ud af 18 virksomheder ser det som en god holdbar idé. Kravet om digitalt udbud, tilbudsgivning og licitation har fået anden højst tilslutning. Det synes jeg passer fint med den store tilslutning, som der også var til krav A. Det samme gør krav H som er omkring digital aflevering. 23

25 10. Hvordan ser virksomheden helt overordnet på DDB? A. Positivt, vi synes at der er fordele og fremtidsperspektiv i digitaliseringen B. Både og, der skal rettes i kravene eller strukturerne, men så er der også muligheder C. Negativt, vi ser ikke fremtid for DDB som den er opstillet i dens nuværende form Figur 14, diagram over spørgsmål 10 Kun en enkelt virksomhed ser ikke nogen fremtid i DDB. Ellers ser størstedelen muligheder, men ser gerne at ét eller flere områder bliver ændret. Til sidst er der fire virksomheder, som ser positivt på DDB, som det er i dag. Jeg vil gerne se på, hvordan disse svar individuelt set hænger sammen med resten af svarene, så det analysere jeg i det næste afsnit. Jeg havde et sidste spørgsmål, hvor jeg spurgte, om jeg kunne få lov til at stille nogle yderligere spørgsmål til virksomheden. Et par af virksomhederne ville gerne kontaktes, men da disse netop var virksomheder, med stor velvilje overfor DDB, mener jeg ikke, at de ville være de rette at spørge, fordi mine problemformuleringsspørgsmål netop fokuserer på modviljen til DDB. Jeg valgte derfor udelukkende at bygge mine analyser på de svar, jeg havde modtaget, da jeg mener, at disse danner en god bund for besvarelsen af problemformuleringsspørgsmålene Delkonklusion for generel besvarelse Svarene på spørgsmål 7 og 9 fortæller, at der generelt er en tro på DDB om end i en lidt anderledes form end den er udformet nu. Implementeringsgraden er ikke så udbredt, som jeg ville have troet på nuværende tidspunkt. Kendskabet til kravene generelt i virksomhederne er begrænset, men noget tyder dog på, at visse virksomheder har arbejdsgrupper, der decideret arbejder på digitale projekter. De krav, som de fleste virksomheder er utilfredse med, er dem, der kræver en stor omlægning af arbejdsprocesser. Som f.eks. af tegnings- eller beskrivelsesmaterialet. De er til gengæld udbredt tilfredse med de nye tiltag, der hurtigt er en forbedring af arbejdsgangen. Det er f.eks. brugen af projektweb, der umiddelbart er en hjælp til de projekterende. Dette kan forklares ud fra den forandringsmodel, jeg præsenterede i afsnit 1.5 Teoretisk grundlang og kilder. Som nævnt sker forandringen ofte hurtigere, hvis personerne kan se klare fordele dvs. hvis visionen er tydeligt mere ønskværdig end den platform, man befinder sig på. Derudover tænker den enkelte virksomhed i, hvilke konsekvenser forandringen har. En forandring med store konsekvenser er sværere at overskue, end en forandring der kun kræver mindre justeringer. 24