Efter velkomsten blev det besluttet, at Jan Øgendahl fra Københavns BMX blev ordstyrer.

Transkript

1 Referat fra BMX Klublederseminar BMX Klublederseminar Mødedato: den 31. oktober og 1. november 2014 Til stede: SK BMX, Sportsudvalg, landstræner Christian Munk Poulsen, international koordinator Lars Ostenfeldt, international holdleder Annette Christensen, sikkerhedsrepræsentant Ole Therkelsen, det nye talentteam samt 23 BMX-klubber. Ikke til stede: Referent: MGT Dato: den 11. november 2014 Ansv. 1. Velkomst v. formand, Hans Storm (fredagens møde) BMX-formand, Hans Storm bød velkommen til fredagens deltagere og takkede for det flotte fremmøde. BMX var den gren i DMU med flest deltagere - 23 klubber var repræsenteret ved Klublederseminaret. Efter velkomsten blev det besluttet, at Jan Øgendahl fra Københavns BMX blev ordstyrer. Derefter pointerede Hans, at alle de forslag som kom op på seminaret bliver taget videre til SK-møder, hvor de bliver diskuteret. Endelig blev dagsordenen for fredagens møde præsenteret: Fredag kl Velkomst Nyt talenttræner-team SK-gennemgang af fokusområder EM-evaluering v. Roskilde BMX 2. Nyt talenttræner-team præsenteret Mattias Wennbring blev præsenteret som ny talenttræner, og Morten Therkildsen blev præsenteret som ny teknisk træner. Mattias er diplomtræner-uddannet og tidligere landsholdstræner i Floorball for herre og kvinder. Mattias vil fortsætte som træner i Falcon BMX. Morten er tidligere OL-deltager fra 2012 og har i år vundet både EM og VM i Masterklassen. Han har i år også fungeret som teknisk assistent på landsholdet og er klubtræner i Skanderborg. Side 1 af 26

2 Mattias præsenterede målene for det nye træneteam: Det store resultatmål er en OL-deltager i Det store præstationsmål er at udvikle SX-kørere. Udtagelsen til talentholdet (Talent Team Danmark 2020) sker efter ATK (Aldersrelateret Trænings Koncept). Udtagelsen vil foregå én gang i Jylland og én gang på Sjælland. Efter disse to samlinger vil der laves endnu en samling, hvor det endelige hold udtages. Antallet af kører er endnu ikke besluttet det kan være 10, 15 eller 20 kørere. Dog hellere én for meget end én for lidt. Det skal pointeres, at selvom en kører ikke bliver valgt i første omgang, så er døren til talentholdet ikke lukket. Du kan stadig komme med på holdet - det samme gælder selvfølgelig den anden vej. I forhold til alder vil det primært være kørere fra år, hvor den øvre grænse er sat efter 17 år. Mattias og Morten vil have stor fokus på samarbejde og dialogen med klubtrænere og regionstrænere. Det kan være sparring, spørgsmål omkring den enkelte kører osv. Der blev spurgt ind til, hvad forventningen er til den enkelte træner ude i klubben. Her vil M&M især hjælpe med sparring omkring ATK. Denne er utrolig vigtig at få implementeret ude i klubberne. De vil komme på besøg i den enkelte klub, hvis man ønsker. Og man kan ligeledes altid kontakte dem, hvis du har spørgsmål omkring ATK, træning, udviklingstrappe eller generel sparring. 3. SK-fokusområder Regionscentre v. Per Varming Per gav en status på regionscentrene, herunder hvilke trænere der er blevet udpeget, hvornår centrene er klar m.m. Helt overordnet, så er målet ved regionscentrene at skabe en træningskultur, som senere skal skabe talent- og landshold. Nedenfor følger Pers kommentarer fra seminaret: Etablering af BMX regionscentre Hvorfor/Formål: Højne kvaliteten i bredden og toppen af dansk BMX Skabe et udfordrende træningsmiljø på tværs af klubberne i regionerne. Centrene skal fungerer som en overbygning til klubtræningen, hvor der trænes med flere på og over Side 2 af 26

3 eget niveau. Udvikle trænings- og løbskulturen for danske BMX talenter. Skabe et større rekrutteringsgrundlag for talent- og landshold. Talent- og elitestruktur: Overordnet struktur: For at deltage skal man leve op til forventningerne til Den kompetente BMX er i følge udviklingstrappen for dansk BMX, dvs. ca. 12 år + (plads til regionale forskelle). Regionstræneren udtager kørerne klubberne kan indstille. Regionstræneren planlægger træningen med udgangspunkt i ATK. Regionstræneren vælger træningsbanerne. Minimum 15 gange om året. Ca. hver 2. uge i forår/sommer samt 3-5 samlinger hen over vinteren. Egenbetaling - kr. 500,- (ved tilmelding refunderes ikke) SK afsætter penge i budget til uddannelse og opstart af regionscentrene. DMU/Sportschef søger økonomisk støtte fra DIF og evt. andre. Regionerne kan gennem sponsor, fonde, kommuner, eget indskud m.v. selv skaffe penge til udvidelse af projektet i form af flere træningspas, træningslejre e. lign. Side 3 af 26

4 Status for regionscentre pr. 31.oktober: Regioncenter Nord: Der indkaldes til præsentation af oplæg med Thomas Larsen fra Falcon som regionstræner den 12.november hos Falcon. Forventer opstart 1.januar. Regioncenter Midt: Otto Salomonsen fra Bjerringbro bliver regionstræner. Han har indkaldt de kommende regionskørere til opstartsmøde den 15. november. Regioncenter Syd: SK + DMU Sportschef er i dialog med kvalificeret regionstræneremne. Forventer personligt møde snarest. Mulig opstart 1.januar. Regioncenter Øst: Vi er i dialog med Sportschefen om hvorledes, det nuværende Regionscenter Øst bliver en del af den røde tråd og indgår i en helhed sammen med de øvrige centre. Af kommentarer til Varmings oplæg blev der blandt andet nævnt, at SK skal have større fokus på kommunikationen omkring regionscentrene. Dette vil SK selvfølgelig arbejde på at blive bedre til. Banesyn v. Johnny Winther Johnny Winther præsenterede en status for banesyn i 2014, samt hvordan banesyn i 2015 vil foregå. I 2015 bliver det også Oliver Nielsen og Johnny Winther, som står for banesynene. Nedenfor følger Winther kommentarer fra seminaret: Overordnede retningslinjer: Undgå interessekonflikter: Vi skal sikre et konstruktivt samarbejde og dialog med klubberne Vi skal agere professionelle og fokusere på sporten og den aktive Der laves banesyn fra februar til juni på alle baner der har fået tildelt et LP, SM, JM eller DM Baner med alm. gate og 8 meter er 2 baner og dermed 2 banesyn Der må ikke laves om på banen, hvis klubben har fået tildelt løb af Sportsudvalget Hvis banen ikke over holder krav, vil SK beslutte om en anden klub skal have løbet Vi vil prøve at få lavet banesyn på alle andre baner i år (februar-september) Banesyn indeholder: Placering af hjertestartere (skal stå et sted, så alle kan se det)/skal VÆRE SYNLIG I KLUBHUSET Banetegning skal laves i 2015 med ambulancevej påtegnet (Klubberne skal etablere Side 4 af 26

5 uheldsregistrering (f.eks. med nåle ) og dermed registrere uheld) Snakker om skader fra året før, der er sket på banen Hegn omkring banen skal være fast, der hvor der er tilskuere Miljø (hvor gør klubben af affald) At klubben har lavet/talt om kriseberedskab og hvad gør klubben hvis uheldet er ude/skal VÆRE SYNLIG I KLUBHUSET Official licens (fokus på D, S og TL) Hvor mange i klubben er førstehjælps uddannet (sikkerhedsudvalget har fokus på, at trænerne har det) Banesyn indeholder: Der skal deltage en rutineret aktiv kører (over 18 år) på alle banesyn (navn skal fremgå af banesynsrapport) Går banen igennem og får en snak om banen Afslutter banesyn Husk, at udfyld banesynsrapporten inden JOW & Oliver kommer samt print rapporten ud. Løbecykler v. Hans Storm Nedenfor følger Hans Storms kommentarer fra sit oplæg vedr. løbecykler: Udlandet: Inspiration hos andre landes regler stammer alle fra USA. Der betales årligt kontingent (op til 60 USD) Der laves løbs serier og sågar et VM! Maks. 5 år gamle Eneste krav til udstyr er en godkendt cykel hjelm Resten er anbefalinger (cykler, tøj, handsker) Løbecykler i Danmark: Maks 5 år gamle (6-årige skal over på alm. BMX) Krav om godkendt cykelhjelm (ECE-godkendt hjelm) Krav om lange bukser, langærmet trøje og handsker SK har pr. definition godkendt alle sidste langside som mulige baner, på alle klubbernes BMX-baner i DK. SK anbefaler, at man kombinerer pumptracks med løbecykelbaner. På den måde får alle i klubben glæde og gavn af et sådant yderligt baneanlæg SK anbefaler, at man præmierer alle i løbssituationer Skal vi evt. have Løbe-Cykel løb i pauserne til LP og mesterskaber? (denne må klubberne gerne melde tilbage på) Side 5 af 26

6 Løbecykel er tilføjet ATK som trin 0+ Kontingent/Medlemsskab DMU i 2015: 0 kr. Efter Storms oplæg kom Torben Ugleholdt fra Sorø BMX på. Sorø har introduceret løbecykler i klubben i år med stor succes (Sorø har børn til løbecykel træning om ugen). Som Torben fortalte, så udvikler de små sig, de bliver bedre motorisk og dermed hurtigere klar til BMX. Og så er en rigtig god sidegevinst, at klubben allerede i en tidlig alder er med til at forme forældrene til at hjælpe i klubben; bære plader til banen, stille bane op, give hjelm på osv. Der bliver i klubben opfordret til, at hvis du vil være en del af miljøet, så skal du hjælpe til. Sorø har været yderst tilfredse med løbecykel-året. Udover, at klubben er leverandører på løbecykler, vil de også gerne bistå med hjælp og sparring til andre klubber, som har lyst til at integrere løbecykler i klubben. 4. EM-evaluering Roskilde BMX evaluerede som det sidste på fredagens seminar EM i sommer. De startede med at give et stort tak til de mange frivillige, som har hjulpet til. Det er de meget taknemmelige over. Dernæst præsenterede Niels Østergaard statistik fra løbet samt svarene i den frivillighedsundersøgelse, som er sendt ud i september-måned. Som det sidste blev regnskabet for arrangementet præsenteret. Statistik om løbet: gæster kørere 300 løb 19 ambulancer 7 hjernerystelser 25 brud 142 behandlinger 26 sting Facebook likes Video Live Streaming UCI - Dommers feedback på EM i Roskilde Extra TM Meeting on Saturday because of the arrival of the DCO Very good organized pre start. My compliments, also for the maintenance of the track Some National Commissaire need training course Good organized events Side 6 af 26

7 Spørgeskemaundersøgelse til de frivillige under EM: Side 7 af 26

8 Side 8 af 26 Ansv.

9 Side 9 af 26 Ansv.

10 Regnskab for EM i Roskilde: Side 10 af 26

11 Regnskab for EM i Roskilde: Drejebog til Bjerringbro BMX fra Roskilde BMX: Drejebog for events Frivilligguide Organisationsdiagram Kort Invitation Frivilligbeskrivelser Regnskab Evalueringsrapport PR pakke (medier, Facebook, live-streaming m.m.) Vi har samlet alle dokumenter og en pakke er på vej i en mail! Af kommentarer til oplægget blev der blandt andet nævnt, om man kunne udarbejde en folder, som kan vise, hvordan man bedst muligt forbereder sig til en event, hvilke områder du skal være opmærksom på, hvordan det er at være frivillig under en event osv. Dette for at klæde de frivillige bedre på. Samtidig blev der også foreslået at have en frivillig under fremtidige store event, som udelukkende tager sig af de frivillige og har fokus på disse. Side 11 af 26

12 5. Velkomst v. formand, Hans Storm (lørdagens møde) Hans Storm bød velkommen til lørdagens møde, hvor der var endnu flere deltagere end gårsdagens møde. Herefter blev dagsorden for lørdagens møde præsenteret: Lørdag fra kl : Formand, Hans Storm byder velkommen Status fra Sikkerhedsudvalget v. Ole Therkelsen Statistik om danske løb v. Lars Ostenfeldt Forslag fra Varde BMX: Pointtælling og præmiering til LP Forslag fra Dragon BMX: Opdeling af enkeltårgange SK-forslag vedr. danske løb i 2015 Status fra beregnergruppen v. Lars Ostenfeldt Forslag fra Feldborg BMX: Officials-prisforslag til danske løb Forslag fra Haderslev BMX og Østjysk BMX: Toilet- og badeforhold til løb Forslag fra Varde BMX: Klikpedaler Forslag fra Sorø BMX: Træning og løbecykler Forslag fra Roskilde BMX: Ændring af licensår samt SM/JM-træningsløb Forslag fra Københavns BMX: Samaritter Forslag fra Dragon BMX og Københavns BMX: Camping Internationale forhold v. Christian Munk Poulsen og Lars Ostenfeldt Dernæst fortalte Storm om BMX-året og nævnte her højdepunkterne for et flot dansk BMX-år. Særligt står Nordisk Mesterskab og EM i Roskilde som to flotte løb, hvor stort set alt spillede. Der var nogle episoder omkring kørernes opførsel i parc fermé, som SK vil have fokus på i Storm nævnte også Landspokalløbene, som har kørt godt i år. Resultatmæssigt har vi haft nogle flotte resultater i år. Dansk BMX kan være meget stolte over den fremgang der sker i øjeblikket. Sidst, men ikke mindst, opfordrede Storm BMX erne til at komme med til Danish Bike Award i Cirkusbygningen den 25. november. Simone Christensen, Morten Therkildsen, Rasmus Salling og Klaus Bøgh er nominerede til årets BMX-kører og Mia Christensen er nomineret i fælleskategorien, Årets Talent. Du kan stemme på de nominerede via Her må alle især gerne give Mia en stemme i fælleskategorien, Årets Talent, da vi som sport her er i skarp konkurrence med de andre cykelsportsgrene. 6. Status fra Sikkerhedsudvalget v. Ole Therkelsen Ole Therkelsen, der er formand i Sikkerhedsudvalget og holdt oplæg om sikkerheden i dansk BMX. Helt overordnet startede Ole med at stille en række spørgsmål: Side 12 af 26

13 - Har vi styr på sikkerheden? - Hvordan måler vi succes? - Hvordan fejrer vi de klubber, som har styr på sikkerheden? Generelt er det Oles oplevelse, at der er styr på sikkerheden i BMX, men for at blive endnu bedre er der en række punkter, der kan arbejdes på. Dels er det centralt at forebygge, dvs. starte med at stille dig selv spørgsmålet; hvad er det der gør, at vi får ulykker? Det er ofte de små bump på banen, der kan rettes til, så uheldene falder i et bestemt sted. Du kan på under Blanketter og referater se en UCI-baneguide. Ole nævnte, at der i DMU-regi og BMX fremover vil arbejdes endnu mere med at registrere uheldene, dvs. at sætte kryds på banekort hver gang der sker et uheld. Ole kom med et eksempel på, hvordan man kan registrere. Hvis man fx tager afsæt i nedenstående oversigtskort, så kan registreringen foregå således: Sort plet: med ambulance Rød plet: uheld med mere en 1 dags pause Gul plet: kører ikke mere den pågældende dag Grøn plet: væltet Side 13 af 26

14 Udover banebyg drejer sikkerheden sig selvfølgelig også om det udstyr, som kørerne bruger. Ole nævnte, at der et stort sikkerhedscenter i Spanien, som arbejder målrettet på at undersøge, hvilket udstyr der virker, og hvilket der ikke virker. Det vigtigste er at få et datagrundlag for sine beslutninger, hvorfor data fra forskellige side er vigtigt at få. Hvad er succes for dette? Det er derfor utrolig vigtigt, at BMX-klubberne begynder at registrere ude på banerne. For at der kan tages beslutningerne omkring nye tiltag eller beslutninger indenfor sikkerhed, skal der være et datagrundlag for dette. Og det får vi kun ved at skabe en kultur i klubberne, hvor de begynder at registrere uheldene. Hvordan hylder vi de klubber, som registrerer? Ole mener, vi skal sætte succeskriterier op, så de klubber som begynder at registrere skal hyldes og hædres. Hvordan og på hvilken måde vil Sikkerhedsudvalget arbejde videre med. Hvad gør vi fremover? Der er brug for yderligere to BMX-folk i sikkerhedsudvalget, hvorfor klubberne gerne må drøfte om de har en, som finder ovenstående interessant. Ole laver en skriv til klubberne om dette. Som et forslag fra klubberne blev der spurgt, om hver klub eller region kunne udpege én sikkerhedsrepræsentant. Dette var Ole selvfølgelig positiv overfor, og Ole samt SK vil arbejde for at der skal være en repræsentant fra hver region i sikkerhedsudvalget. Du kan se Oles slides fra seminaret i vedhæftet dokument (eller på under referatet). 7. Statistik fra danske løb v. Lars Ostenfeldt Lars Ostenfeldt har udarbejdet en række statistikker fra danske løb, og især set på hvordan udviklingen indenfor antal kørere m.m. har udviklet sig de seneste seks år. Du kan se statistikkerne i vedhæftet dokument (på hjemmesiden: under referatet). Af statistikken kan blandt andet ses: Stigning i løbsdeltagelse følger stigning i antal licenser Der har i været en stigning i antal deltager ved mindst én Landspokal (466 i 2014 og 396 i 2013). Ligeledes har der været stigning i antal kørere ved mindst 6 afdelinger. Udviklingen i antal licenser er stigende og cirka fordoblet på 8 år. En vigtig detalje er, at 2013-tallene er lavet med ujævnheder, da der ikke har været mulighed for at give Lars disse data. Side 14 af 26

15 Af de kommentarer som Lars kom med er blandt andet: I de enkelte årgange så topper de ved 11, 12 og 13-års alderen, og derefter forsvinder mange af kørerne fra sporten. Hvordan kan vi undgå dette? Via statistikken kan man se, at vi er bedre til at fastholde årgang 1994, 1997 og 1998 hvorfor det? Skyldes det noget socialt i disse årgange, konkurrenceelement, store internationale løb eller noget helt fjerde? At åbne 19+ kan vi se på tallene, at det har hjulpet i at fastholde kørere over 16 år. Hvorfor? - Nogle af deltagerne mente, at det skyldes, at man fastholder ved at involvere dem i klubben ved fx at bygge bane eller lade dem blive trænere og agere rollemodeller. - Det vigtigste er en tilknytning til klubben dette fastholder dem. - Der var også enkelte som mente, at klubben skal gøre meget for at tilknytte forældrene at det er dem, som fastholder kørerne. - Andre mente, at det skyldes klubberne. Når man når et vist antal, så kan klubben ikke håndtere flere kørere. Der blev besluttet, at der skal laves et punkt på som skal fungere som værktøjskasse for BMX-klubberne, hvor de fx kan gå ind at se, hvordan en klub har håndteret opgaven med mange kørere, hvordan man har fastholdt 17+-kørere osv. Skriv en mail til mgt@dmusport.dk med din gode historie, så bliver den lagt på. 8. Forslag fra Varde BMX v. Jesper Jensen (pointtælling og præmiering) Varde BMX stillede to forslag omkring ændring af pointtælling og præminering ved LP. Pointtælling: Kun 8 ud af 10 afd. skal være pointgivende Deltages der i 10 afd. falder de 2 mest pointfattige afd. bort Hvorfor? Der skal være plads til konfirmation, skade, økonomi m.m. Varde argumenterede for dette, da det er synd at ryge fra 1. pladsen til 3. pladsen, fordi ens forældre fx diktere, at du skal til konfirmation den weekend, som sammenfalder med en LP-afdeling. Der var dog ikke stemning for dette forslag blandt klubberne på grund af blandt andet: Fordelen ved at køre 10 afdelinger er, at der så er en flidspræmie til dem, som deltager i alle afdelinger. Det skal belønnes. Det er ofte komplekst for kørere at gennemskue stillingen, hvis man skal trække én Side 15 af 26

16 afdeling fra. Det er nemmest, at den der ligger nummer 1 også reelt er nummer 1. Det gælder også om at opdrage kørerne til senere hen, når de måske skal køre World Cups. Her bliver der heller ikke taget højde for afbud af den eller anden årsag. Præmiering: Der skal deltages ved et min. antal afdelinger for at kunne gøre sig fortjent til pokal (ex. 6) Hvorfor? Prestige ved LP udvandes i rækker med få kørere. Vardes andet forslag er kun at præmiere de kørere, som min. har deltaget i seks LPafdelinger. Tidligere har kørere i de mindre klasser kunne deltage i kun 3-4 afdelinger og alligevel få hængt en medalje over halsen. Her var der stor tilslutning til forslaget blandt klubberne. SK tager begge forslag med på næste SK-møde. 9. Forslag fra Dragon BMX (opdeling af enkeltårgange) Dragon BMX mener, at opdelingen af enkeltårgang er forkert og argumenterede derfor for at gå tilbage til dobbeltårgange. Til en orientering, så lavede SK inden Klublederseminaret en spørgeundersøgelse på DMU Dansk BMX Facebookside, og spurgte netop ind til dette. Her svarede 87 personer på undersøgelsen og resultatet blev: 65,5 % svarede: Ja, hvis du ønsker hver årgang åbnes for sig (som i 2014). For eksempel 4 klasser til 9, 10, 11 og 12 år. 34,5 % svarede: Nej, hvis du ønsker årgange sammenlagt. For eksempel 1 klasse til 9+10 år og 1 klasse til Blandt kørerne er der således overvejende en stemning for at holde enkeltårgange åbne. Blandt klubberne var der både for og imod: Blandt for -argumenterne var: Skal det ligne EM, så skal der køres enkeltårgange Vindere avler vindere; det kan være en motivationsfaktor og et fastholdelsesargument at få flere vindere i årgangene. Side 16 af 26

17 Det betyder meget, at der på den lange bane er flere som bliver hædret med medaljer. Blandt imod -argumenterne var: Vi er ikke nok i Danmark til at køre enkeltårgange. Hvis Landspokalen skal være et springbræt til EM og VM, så skal vi have konkurrence det får vi dobbeltårgange. Enkeltårgange kan være lidt kedeligt at kigge på. Løbene kan godt blive meget ens med de samme kørere. Med dobbeltårgange er der spænding og dynamik, da der ofte vil være kvart- og semifinaler. Helt overodnet set var klubberne enige i, at man kan dele det lidt skarpt op ved følgende: Ved dobbeltårgang favorisere du eliten, da de får mere modstand og dermed bedre kan klare sig internationalt. Ved enkeltårgange favorisere du bredden, da der kommer flere vindere og at B-finaler er vigtige. 10. SK-forslag (flow ved løb, 11. LP-afd. udgår, min. 6 afd. for præmiering, 4. heat = finale samt seedning ved DM) Du kan se alle slides omkring disse emner i vedhæftet dokument (eller på under referatet) a) Flow ved løb (klasserækkefølge og åbne klasser ved de enkelte løb) For at skabe mere flow i løbene samt for at følge det internationale reglement, så foreslår SK, at man både ved DM Elite, DM, LP, JM og SM fremover følger vedhæftet klasserækkefølge: Cruiser Ladies 29 år og under Cruiser Ladies 30+ Cruiser Ladies Cruiser 29 år og under Cruiser Cruiser 40 + Cruiser men Cruiser elite Piger 6 år og under Expert 6 år og under Piger 7 år Expert 7 år Piger 8 år Expert 8 år Piger 9 år Side 17 af 26

18 Expert 9 år Piger 10 år Expert 10 år Piger 11 år Expert 11 år Piger 12 år Expert 12 år Piger 13 år Expert 13 år Piger 14 år Expert 14 år Piger 15 år Expert 15 år Piger 16 år Expert 16 år Piger 17+ Expert 17/18 Men 19+ Mesterklasse Women 17+ Junior Women Elite women Master Junior Men Elite men Denne rækkefølge var der overvejende stemning for, og som Køge BMX pointerede, så kan der ske noget positivt blandt pigerne og drengene i parc fermé ved at ændre rækkefølgen. Hvis en kører tager beslutningen om at køre to klasser (20 og 24 ) har køreren ikke mere pause, end den tid der er imellem de to heat. Der skal stadig være 15 minutter mellem Expert 6 år kører til næste gang Expert 6 år kører. b) 11 afdeling ved LP for elite udgår (se ny klasseoversigt) Bred enighed om dette blandt klubberne. c) Minimum 6 afdelinger til LP for at blive præmieret Ved LP skal man deltage i mindst 6 afdelinger for at præmieres. Dette foreslog Varde ligeledes, som der var positiv stemning for blandt klubberne. d) 4. heat erstattes af en finale Klasser med under 8 kørere afvikles fremover med 3 indledende og en finale. Finalen er afgørende for endelig placering. De indledende heat giver point til LP (3, 2 og 1) og afgør valg til startposition ved finalen. Til Landspokal og andre Cups-turneringer ændres point, så der er mere lighed mellem gruppe under 9 deltagere og under 17 deltagere. Side 18 af 26

19 Du kan se oversigten i vedhæftet dokument samt under referatet på Som kommentarer til dette punkt var: Kørerne skal lære at stå i en finale. Går du i gaten, så vinder du ikke en finale. Som det er nu, så er meget givet på forhånd inden fjerde heat. Det skal være som ved OL, at du vinder på dagen ved at vinde finalen. Det vil også være nemmere at fortælle forældrene forskellen på en finale og et fjerde heat. Det har især været svært, når der har været ni kørere. e) Seedning ved DM Ved seedning til DM seedes ud fra det antal point, som du har fået i egen alder uanset antal løb. Kørere der har deltaget i mindst 6 afdelinger i en eller flere højere klasser end egen årgang seedes før egen klasse. De højeste klasser seedes bedst. Der henvises til rækkefølgen for løbsafviklingen. I forbindelse med seedning ved DM blev der diskuterede hvorvidt, DM for Challenge skal flyttes sammen med DM Elite den 5. eller 6. juli (UCI dikterer denne dato, hvorfor alle lande har deres nationale elitemesterskaber her). Kommentarer til dette punkt lød: For især de unge kørere er det helt centralt, at de er på toppen i julimåned, da der både er EM og VM her, hvorfor en sammensmeltning af DM Challenge og Elite ville være optimal træningsforberedelse, og gøre det langt mere optimalt, at planlægge en sæson. Det er derudover heller ikke promoverende for sporten, at der ikke er særlig mange tilskuere til DM Elite. Der skal bedre stemning ved flere kørere og tilskuere DM et vil blive en stor fest, hvor alle er med. Særligt vil det for de yngre i sporten være fedt at se dem man ser op til køre. Man kan sige god sommer. Vintertræningen motiveres ved, at man skal toppe tidligere. Det gør det lettere for alle, at forstå, at vintertræning er en nødvendighed. Af bekymringer til dette var som det eneste, at man udfordrer sommerferien hos nogle familier, hvis man ligger DM Challenge i starten af juli. Dog nævnte Per Varming, at DM i 2007 i Bjerringbro blev kørt om sommeren, og her var der lige så mange kørere som i de andre år. SK spurgte om en afstemning om, hvorvidt der var stemning for at flytte DM Challenge og Elite sammen til juli. Resultatet blev: 19 stemte for 3 stemte imod. Det er pt. uvist om Side 19 af 26

20 det kan lade sig gøre, at indføre DM om sommeren allerede i 2015, eller om det først kommer i Status fra Beregnergruppen v. Lars Ostenfeldt Lars gav en status for beregnergruppen, som du kan se nedenfor: I 2014 har der i foråret været afholdt kursus for 10 nye beregnere og flere er på vej Der er nedsat en beregnergruppe, som i fællesskab vil udvikle det nuværende beregnerprogram Gruppen afholdte møde under DM i Feldborg (referat udsendt med seneste SK referat) Flere af beregnergruppens spørgsmål bliver behandlet på Klublederseminaret Der arbejdes videre med online-løbsresultater Det undersøges priser og muligheder for transpondersystem (MyLaps) Har klubberne forslag til ændringer af beregnerprogram? Har klubberne forslag til beregnergruppen, så send dem til Lars. Lars nævnte, at der bliver arbejdet på især vejledninger til beregnere, så flere, hurtigere kan blive sat ind i systemet. Derudover arbejder Lars på MyLaps, som skal gøre det lettere for klubberne blandt andet at lave tidstagning. Lars arbejder med at få priser og har ligeledes et samarbejde med Norge og Sverige, som også er i gang med at kigge på MyLaps. Derudover bliver også arbejdet på eventuelt at udvikle en app til løbsafvikling, men mere om dette senere hen. Generelt var der stor ros til Lars og de nye beregnere for det flotte arbejde, de har lavet i Det er positivt, at der sker så stor fremdrift på området. 12. Forslag fra Feldborg v. Nini Christensen (prisforslag til officials) Feldborgs forslag lød: Vi har i Feldborg snakket en del om hjælp klubberne imellem og mangel på samme. Det er jo ingen hemmelighed, at når vi er ude til løb, er det stort set de samme som står på posterne hver gang. Det skal dog siges der er kommet nogle få nye med som føl. Vi i Feldborg har stået official ved samtlige Midtjysk cup og Landspokaler samt Jysk/Fynsk mesterskab med 2-6 officials. Vi har en Ide: Side 20 af 26

21 Når en klub skal afholde løb kan den pågældende klub købe sig til x antal officials Dette er et prisforslag: Sving: kr. 200,00 pr officiel pr. dag Måldommer: kr pr. officiel. pr. dag Starter: kr pr. officiel. pr. dag Stævneleder: kr. 400,00 pr. dag Beregnerchef: kr. 400,00 pr. dag På denne måde tvinger vi klubber til at komme ud af busken, og til at få flere ud på de enkelte poster det vil pludselig være attraktiv at være officiel. Beløbet som bliver tjent af den enkelte klub som står med officiel, kunne så gå i klubkassen til glæde for kørerne. Vi andre som står hver gang ville pludselig få mulighed for selv at se vores unger køre. Kommentarer fra klubberne lød: Der var generelt ikke stemning for forslaget, da det dels ikke vil genere nye officials og dels vil det blot flytte penge fra én klub til en anden. Der kom et forslag fra Johnny Winther, hvor LP-klubberne det givne år i stedet hjælper hinanden ud fra mottoet: Skal man have hjælp skal man også yde hjælp. Et andet forslag i forhold til officials var at lave en TL-licensbank med en liste med alle dem der har TL-licens. 13. Forslag fra Haderslev og Østjysk (toilet- og badeforhold) Både Haderslev og Østjysk synes, at standarden for toilet- og badeforhold i år har været for lav. Det var der bred enighed om. Konklusionen for diskussionen blev, at de klubber som har løb i 2016 og fremover skal være bedre til at beskrive i invitationen, hvad man kan forvente af bade- og toiletforhold ved løbet; hvor langt er der til de nærmeste bade- og toiletforhold, hvor mange antal er der osv. På denne måde ved folk, hvad de får. 14. Forslag fra Varde v. Jesper Jensen (klikpedal 13-års reglen genindføres) Varde BMX fremlagde deres syn omkring reglen for klikpedaler og argumenterede for at 13-års reglen genindføres. Dette punkt har været oppe på dagsorden i en række år nu, og det blev besluttet sidste år at tage punktet op igen i Dog fik Varde selvfølgelig lov til at argumentere for forslaget: 13 års reglen genindføres Teorien om, at man skal have styr på bestemte teknikker, før man skifter til klik, efterleves i mindre grad, eftersom klik-kørerne bliver yngre og yngre. Der skabes Side 21 af 26

22 dermed risiko for en smallere talentmasse. Når nogle kører med klik og andre ikke, konkurreres der på ulige vilkår. Det skaber frustrationer hos unge kørere over legens uretfærdige regler (sport = leg med bestemte regler). Der er uenighed om, hvad der kvalificerer til at bruge klik blandt trænere og forældre. At der ikke er nogen nedre aldersgrænse for, hvornår man må bruge klik, er i modstrid med UEC-reglementet, hvorunder langt flere danske kørere deltager i sammenligning med VM (UCI-reglement uden nedre klik-grænse ). I praksis får meget få danske kørere derfor en fordel, når de kører i udlandet. Der var både for- og imod, som der været med dette punkt hele tiden. Nogle mente at sæsonen er gået godt, og der ingen problemer har været med selv at styre, hvornår du er klar til klik. Andre mener, at det er svært at forklare den enkelte, at du er ikke klar, men det er din yngre klubkammerat. Det som alle dog var enige i, var, at klubtrænerne spiller en kæmpe rolle i at vurdere om den enkelte kørere er klar eller ej. Derudover opfordres der til at bruge ATK en og have fokus på udviklingstrappen. 15. Forslag fra Sorø v. Torben Ugleholdt (træningsskabeloner) Torben Ugleholdt forslog følgende: Hvordan kan vi bedst muligt hjælpe vores trænere (ikke BMX-kyndige forældre), så vores træningstilbud bliver så godt som muligt? - hjælp til trænerne i form af træningsplaner og små kort med konkrete øvelser på (de findes i håndbold, fodbold og gymnastik) Hvilket vi ofte internt har talt om. Det kan ikke være rigtigt, at hver enkelt klub skal udvikle det. Vi må kunne lave noget fælles! Jo bedre og mere organiseret vi står på træningsfronten, jo bedre oplevelse får den enkelte kører og forældre = større tilgang til sporten og klubberne. Torben foreslog at lave en pakke med træningsøvelser, som forældre i klubben kan bruge. Torben vil gerne være projektleder på dette. Af kommentarer til dette forslag var: Det er en god idé, men det vigtigste må være at have fokus på at uddanne trænere, da det er dem, som kan give den helt rigtige træning, de har kompetencerne og ved hvornår der Side 22 af 26

23 skal trænes intensivt osv. 16. Forslag fra Roskilde v. Niels Østergaard (ændring af licensår, SM/JM løb samt tøj til løb) Ændring af licensår: Efter fx der er blevet lavet en ny indendørshal, så er der mange kørere, som kører uden licens, da mange først indløser licens når forårssæsonen starter op, dvs. i marts/aprilmåned. Samtidig er der mange som ikke indløser licens før sæsonen starter omkring den 1. april. Forslaget gik derfor på, at lave licens fra 1. april til 1. april, så den følger løbssæsonen. Stor enighed blandt klubberne til dette forslag. SK er dialog med Hovedbestyrelsen omkring dette. SM/JM-træningsløb: Roskilde foreslår kun at åbne 17+ i stedet for Junior Men, Elite Men og 19+. Sportsligt er det ikke værd at se 2-3 kører rundt på en bane. SK vil kigge videre på dette forslag. Tøj til løb: Man må som kører gerne have jeans og almindelig bluse på til træningsløb. Roskilde mener ikke, det gør en forslag om man har en almindelig bluse på elelr encrosstrøje på. SK tager dette forslag med videre. 17. Forslag fra Københavns BMX v. Jan Øgendahl (samaritter) Københavns BMX mener, at der er ved at ske en overdramatisering ved løb for samaritter. Er der behov for altid at ligge store badager på, kraver osv. Dette punkt kan være svært at gøre noget ved, da sikkerheden selvfølgelig er det væsentligste. Dét man kunne gøre var bede samaritterne om at få dem hurtigt ud af området på et spinboard, så behandlingen sker uden for banen i et afsides rum eller område. På denne måde vil det sommetider ikke se så alvorligt og skræmmende ud. 18. Internationale forhold v. Christian Munk Poulsen og Lars Ostenfeldt Landstræner, Christian Munk Poulsen og international koordinator, Lars Ostenfeldt holdt oplæg om en række internationale forhold. Christian lagde ud med et forslag omkring udtagelseskriterier for danske kørere til EM og VM. Christians argument bag udtagelseskriterier er, at Danmark vil sakke bagud på den Side 23 af 26

24 internationale scene, hvis ikke der stilles krav til de danske kørere nu. Forslaget lød, at hvis du vil med til VM eller EM, så skal du levere et vist antal point i et pointsystem. Det kunne være: Kun de 5 bedste i hver årgang kan stille til start i EM og VM. Udvælgelse sker via point fra UCI C1 løb (for eksempel European League afdelinger). En finale kunne give 5 point, en semifinale 4 point, en kvartfinale 3 point, 1/8-finale 2 point og1/16-finale 1 point. Og ingen point hvis man ikke går videre fra de indledende. Dette forslag blev diskuteret blandt klubberne, som var enige i, at der skulle kvalifikationskrav på til EM og VM for at skabe de bedste rammer for eliten fremover. I forlængelse af dette nævnte international holdleder, Annette Christensen, også, at det ikke er sundt og fordrende, at der sidder 100 kørere i et telt til et løb, da det går ud over koncentrationen og fokus. Enkelte mente også, at der skulle være krav til Euro League. SK tager dette videre til deres møder og vil i samarbejde med Christian M. og Lars O. udarbejde et forslag til udtagelseskriterier. I forlængelse af dette forslag blev der også diskuteret, hvordan Nordisk Mesterskab fremover skal se ud; skal det være et C1-løb, eller skal vi fortsætte med nuværende ramme. Flere af klubberne var fortalere for at ændre NM til et C1-løb, da det både vil give UCI-point samt højne kvaliteten af løbet. Lars stillede følgende spørgsmål: Hvilke fremtidsplaner skal vi have for Nordisk Mesterskab? Skal vi fortsætte med nuværende model? Skal vi lave det til et C1-løb, så det er mere interessant for vores elite og de kan få lidt "nemmere" UCI-rankingpoint Skal det flyttes til før sommer, så det kan bruges som forberedelse til EM og VM - i stedet for at blive afviklet i sommerferien. Skal vi forsat have timetrial for elite? (hvis det bliver et C1-løb bør de formentlig udgå). Lars O. vil arbejde videre med dette og især se på økonomien bag et NM som C1-løb. Efter denne snak havde Lars O. følgende på dagsordenen omkring internationale forhold: Nyt fra UCI s konference: Australien foreslog kvalifikationsrunder og ranking skal afgøre deltagelse til VM. Det blev afvist af UCI, der ønsker at tilgodese mindre lande. Side 24 af 26

25 Ændringer ved sidste års konference i New Zealand har betydet, at de små lande er blevet tilgodeset: o Alle lande er sikret 1 deltager i alle elite grupper uden forudgående kvalifikation o Ved nationale mesterskaber kan man sammenlægge klasser, som vi gjorde ved elite DM. Ved OL kan en kører deltage når de er et år yngre end tidligt (18 år) o Australien foreslog, at junior klassen skal starte fra 16 år. Det blev afvist af UCI, da alle discipliner i UCI har samme aldersgrænser. Ellen Bollansée meddelte, at hun stopper efter i år. Det hun fremhævede i sin egen periode var at hun var kommet til samtidig med at SX kom frem. At der havde været meget diskussion omkring netop SX men hun mente at det var lykkedes at kører SX i en mere sportslig retning contra de der fokuserede på det mere ekstreme, med større og vildere baner. Husk, at du kan se alle slides i vedhæftet dokument (eller på under referatet.) 19. Forslag fra Slagelse BMX v. Martin Askholm (B-finaler, Starteren skal kunne stoppe et heat samt FairPlay fra dommere) Slagelse BMX foreslog følgende: Ingen B-finaler med mindre end 3 kørere a. Ved Cup-løb gives der maks. Point til (8) til begge kørere b. Ved mesterskaber udgår B-finaler Klubberne var enige i dette forslag. SK vil tage dette med videre på næste SK-møde Starteren skal kunne stoppe et heat Jf. reglement kan et heat ikke stoppes, når det er sat i gang. Dvs. når starter har sat voiceboksen i gang. Men løbet er ikke i gang på dette tidspunkt. Først når gaten starter. Skulle en kører falde, gå i gaten eller på anden måde miste balancen og direkte være i vejen for andre kørere, så disse ikke kan køre skal starteren have mulighed for at standse heatet. Endvidere kan der være andre årsager til at standse et heat, såsom en gate der ikke kan tryk. Flere af klubberne var ligeledes enige i dette punkt. SK tager dette punkt med videre. FairPlay også fra dommerne Der har været meget fokus på FairPlay blandt kørerne, men der har desværre været et par episoder, hvor dommerne har overreageret. Det ser ikke godt ud, når en dommer står og Side 25 af 26

26 råber og skriger i ryttergården. De små bliver forskrækket og er ofte uvidende om årsagen. Reglementet skal overholdes, men der har i år været fokus på ting, som ikke er beskrevet i reglementet, såsom hvornår hjelm er spændt. Dette punkt bliver taget med på næste dommerseminar; hvordan kommunikerer du til kørerne? Generelt for Klublederseminaret Alle punkter på seminaret er blot forslag, som SK tager med hjem. Dvs. intet bliver besluttet på mødet. Selve dagsordenen, hvor alle slides fra oplægsholderne også fremgår, vil ligge under referatet på Hvis du ønsker at stille uddybende spørgsmål til oplægsholderne, så kan du enten skrive til Martin Thenning på mgt@dmusport.dk eller kontakte dem direkte: - Ole Therkelsen: Ole.Therkelsen@LEGO.com - Mattias Wennbring: wennbring@gmail.com - Morten Therkildsen: mortenbmx@hotmail.com - Niels Østergaard: niels@mediafarm.dk Side 26 af 26