Domstolene SKAT. Landsskatteretten

Transkript

1 Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Kronprinsessegade 8, 1306 København K. Telefon Telefax nr Internet: Analyse af skatteankenævnene FSR har udarbejdet nedenstående analyse af skatteankenævnenes virksomhed. Analysen, der er udarbejdet på grundlag af tal fra bl.a. Beretning om skatteankenævnenes virksomhed 2009 og 2008, Foreningen af Danske Skatteankenævn og Landsskatterettens nøgletal for sagsbehandlingen i , viser at: - Skatteankenævnene behandler et stærkt faldende antal sager. Fra 2005 til 2010 faldt antallet af sager fra godt 7000 til knap Svarende til et fald på ca. 75 pct. - Skatteyderne anker ca. 67 pct. af de sager, hvor de ikke får ret hos skatteankenævnene. - Det kan betale sig at anke en sag, man har tabt i skatteankenævnene for Landsskatteretten. Landsskatteretten ændrer i ca. 40 pct. af sagerne skatteankenævnenes afgørelse til glæde for skatteyderen. - Mange skatteydere vælger at springe skatteankenævnene over, til trods for at de dermed går glip af en ekstra ankemulighed. - To ankeinstanser er en dyr løsning, der koster ca. 215 mio. kr. årligt. Oversigt over klagemulighederne for indkomstsager på Skatteministeriets område Uoverensstemmelser mellem borgerne og SKAT kan som bekendt indbringes for skatteankenævnene, der herefter tager stilling til, om SKAT har ret i sin afgørelse. Denne afgørelse kan efterfølgende ankes til Landsskatteretten. I 2010 fik Landsskatteretten 797 klager SKAT over skatteankenævnenes afgørelser. Skatteankenævn Landsskatteretten Domstolene Der er herudover også mulighed for at gå direkte til Landsskatteretten, og derved springe skatteankenævnet over. Disse sager kaldes overspringssager og i 2010 udgjorde de 344 sager ud af en samlet indgang af indkomstsager på Figur 1 viser klagemulighederne både for personer og dødsboer, samt for selskaber. Figur 1 Fald i antal af sager for skatteankenævnene Skatteankenævnene har i de sidste 6 år oplevet et markant fald i antallet af indkomne sager, jf. tabel 1: 1 At der visse steder alene er taget udgangspunkt i 2009-tallene, skyldes at det endnu ikke har været muligt at få alle tallene fra 2010.

2 Tabel 1: Indgangen af sager i skattenævnene i årene År Indgang af sager Procentvis fald i antal sager fra år til år - -56,47-16,14-0,5-21,06-12,67 Procentvis samlet fald - -56,47-63,49-63,68-71,33-74,96 Indgangen af sager har været faldende over de sidste seks år, fra over 7000 sager i 2005, til 1771 i 2010 der har således været et samlet fald på næsten 75 pct. Hvad der er årsag til det store fald, er ikke helt klart, men det skyldes givetvis flere forhold, herunder: - SKAT træffer generelt flere rigtige afgørelser. Dette er i stigende grad tilfældet efter fusionen mellem den statslige og kommunale skatteforvaltning tilbage i 2005, der skabte enhedsforvaltningen. Det er FSRs opfattelse at fusionen generelt har medvirket til, at der er færre dårlige sager, samt at SKATs medarbejder er blevet dygtigere og generelt får flere faglige instrukser. - Efterhånden kommer næsten alle oplysninger vedr. en skatteyder fra 3. mand (arbejdsgivere, banker, fagforeninger mv.) og derfor er der færre fejl i oplysningerne på selvangivelsen, hvilket medfører at SKAT ikke har grund til at rette skatteydernes selvangivelser. - SKAT har ikke længere det store behov at ligne (kontrollere) almindelige skatteydere mere og derfor klager skatteyderne ikke. Dette er en del af SKATs indsatsstrategi primært at vejlede de såkaldte medspillere, hvilket naturligvis generer færre klager over forhøjelser. - En del skatteydere springer bevidst skatteankenævnene over. Det kan skyldes, at skatteyderne ikke anser skatteankenævnene for at være dygtige nok til f.eks. komplicerede indkomstsager. Sagsbeholdningen er naturligt nok også faldende bunken med sager, der overføres fra år til år bliver mindre. F.eks. var der 1. januar 2009 ca sager, der var overført fra 2008, mens der alene blev overført ca sager til Der vil således i fremtiden alene være et faldende antal sager, der overføres fra år til år. Antallet af sager der afsluttes er naturligvis også faldende se nedenfor:

3 Udfaldet af sagerne ved skatteankenævnene I 2009 fik 924 skatteydere helt eller delvis medhold i deres klage, mens 1118 skatteydere enten fik det svar, at SKATs afgørelse fastholdes eller endda forhøjes, jf. tabel 2. Det svarer til at 42 pct. fik besked om helt eller delvis medhold, mens 52 pct. fik negativ tilbagemelding. Af de 1118 skatteydere, der ikke fik ret i deres klage i 2009, valgte 746 af dem at føre sagen videre til Landsskatteretten. Det betyder, at skatteyderen vælger at indbringe sagerne i ca. 67 pct. af alle de sager, hvor de ikke får ret hos skatteankenævnene. Tabel 2. Udfaldet af sager fra skatteankenævnene År 2007 I pct I pct I pct. Helt eller delvist medhold Stadfæstelse eller skærpelse Anket til Landsskatteretten Statistisk set falder ca. 40 pct 2. af alle de sager, som Landskatteretten behandler vedr. indkomstskatter, ud til skatteyderens fordel. Dette gælder også for sager, som er indbragt fra skatteankenævnene. Landsskatteretten ændrer altså skatteankenævnenes afgørelser meget ofte. I 2009 fik således ca. 300 skatteydere medhold i deres klager over skatteankenævnenes afgørelse. Der er i princippet intet odiøst i, at en højere instans har et andet syn på en sag eller lægger vægt på andre forhold, men at dette sker i 40 pct. af tilfældene er i sig selv bemærkelsesværdigt. Til sammenligning viste en analyse fra FSR i november 2009, at domstolene alene ændrer ca. 20 pct. af Landsskatterettens afgørelser. Landsskatteretten har således en langt bedre træfsikkerhed end skatteankenævnene har. At mange skatteydere foretrækker Landsskatteretten frem for skatteankenævnene, kan også ses på nedenstående analyse, der viser, hvor mange af de såkaldte overspringssager, som 2 Oplyst af Landsskatteretten

4 Landsskatteretten modtager om året. Overspringssager er sager, der er bragt direkte for Landsskatteretten, og således ikke forinden har været indbragt for skattenævnene. Tabel 3: Personindkomstsager for Landsskatteretten År Sager fra skatteankenævnene Overspringssager Personindkomstsager i alt Overspringssager i alt i pct. af samlet Mellem 24 og 36 pct. af alle indkomstsager omhandlende personer springer således skatteankenævnene over og går direkte til Landsskatteretten til trods for at de dermed kun får én administrativ ankemulighed. Analysen viser også at der ca. er lige så mange overspringssager, som der er sager, der trods negativt udfald alene føres ved skatteankenævnene. Analysen peger dog i retningen af, at der bliver flere overspringssager. Omkostninger ved et tostrenget klagesystem Af henholdsvis Landsskatterettens årsrapport for 2009 og SKATs årsrapporter ses, at Landsskatteretten koster ca. 75 mio. kr., mens ankenævnene det vil sige motorankenævnene, vurderingsankenævnene og skatteankenævnene - samlet koster mellem 130 og 140 mio. kr. om året. Skatteankenævnene alene kostede i 2009 ca. 47 mio. kr. inkl. sekretariatet. Det tostrengede system, hvor sagerne for de tre forskellige ankenævn alle kan indbringes for Landsskatteretten, koster dermed op mod 215 mio. kr. årligt i direkte udgifter. Både skatteankenævnenes medlemmer og Landsskatterettens retsmedlemmer får honorar for deres deltagelse i afgørelserne. Hos skatteankenævnene beløber det sig til ca. 12,8 mio. kr. årligt, da staten også dækker honoraret til Foreningen af Danske Skatteankenævns bestyrelse. Grundet det faldende antal sager, er der i 2010 sket en reduktion i antallet af medlemmer i skatteankenævnene fra 462 til de nuværende 245 skatteankenævnsmedlemmer. Medlemmerne er alle politisk udpeget og indstillet af kommunalbestyrelserne. I Landsskatteretten udgør honoraret til rettens 34 retsmedlemmer 2,5 mio. kr. på årsbasis. Disse 34 retsmedlemmer behandler dog - udover de sager, Landsskatteretten får fra skatteankenævnene, motorankenævnene og vurderingsankenævnene - også sager, som kommer direkte. Sager, der vedrører selskaber mv. og moms og afgifter, kan alene indklages direkte til Landsskatteretten. I 2010 behandlede Landsskatteretten således 1646 sager, som hvor de er eneste ankemulighed. Landsskatterettens 34 retsmedlemmer er ved lov bestemt til at være fordelt således: - 11 valgt af Folketinget - 19 medlemmer udpeget af skatteministeren, men hvor mindst en skal repræsentere erhvervslivet og mindst en skal repræsentere lønmodtagerne. Herudover skal mindst 11 være dommere. - De sidste 4 skal være motorsagkyndige.

5 Herudover kommer medarbejdere i Skatteministeriets koncern Landsskatterettens medarbejdere og sekretariatet bag ankenævnene.