Kreditklemme får alternativ behandling

Transkript

1 # november 2012 MEDLEMSAVIS FOR VIRKSOMHEDER OG 100 BRANCHEFORENINGER I DANSK ERHVERV Turisme erhvervene stiler højt side 6-7 Barske krav til regional vækst > Få styr på de ansattes pension Nyt netværk skal håndtere CSR > 10 > 12 > 16 Sund virksomhed er attraktiv Kreditklemme får alternativ behandling Dansk Erhverv har set nærmere på adgangen til risikovillig kapital uden om bankerne og disse alternative kapitalvejes betydning for iværksætteriet i Danmark. Virkeligheden er stadig præget af kapitaltørke og kreditklemme. finansiering Af Morten Jarlbæk Pedersen, Anne Køster og Ulla Brandt handling er nok til at opveje, at den konventionelle for tiden ikke slår til? Om der overhovedet er andre alternativer end familie og venner eller lånehajer og sidegadevekselerere? I sin seneste udgave af nyhedspublikationen INITIATIV - Viden-Rådgivning-Vækst ser Dansk Erhverv nærmere på adgangen til risikovillig kapital uden om bankerne og disse alternative kapitalvejes betydning for iværksætteriet i Danmark. Denne artikel er uddrag af publikationen, der kan downloades i sin helhed på: under Nyhedsbreve. En genvej til iværksætteri er et ejerskifte ved at overtage en allerede etableret virksomhed. Også på dette Pengeinstitutternes udlån til ikke-financielle virksomheder Mange nystartede virksomheder lukker inden for få år Heraf stadig eksisterende i 2010: (42 pct.) Der grundlægges stadig mange virksomheder i Danmark. Flere end nye virksomheder blev det til i Men meget få af dem oplever så megen succes, at de kan betragtes som vækstvirksomheder. Mange nystartede virksomheder lukker inden for få år. En af årsagerne til deres manglende succes er, at også iværksætterne rammes af den kapitaltørke, som mange etablerede virksomheder oplever. Derfor må mange finde andre og alternative veje end bankvejen. Spørgsmålet er, om denne alternative beområde har supplementerne til bankerne stor betydning. En analyse foretaget af Dansk Erhverv i oktober 2012 viste, at cirka én ud af otte privatansatte arbejder på en virksomhed, der står over for et ejerskifte inden for de næste 10 år. Som det tydeligt ses på indekstallene, er pengeinstitutternes udlån faldet drastisk siden finanskrisens start. (Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken DNSEKT1 og Dansk Erhvervs egne beregninger). Antal nye virksomheder i 2005: Mange nystartede virksomheder lukker inden for få år. En af årsagerne til deres manglende succes er, at også iværksætterne rammes af den kapitaltørke, som mange etablerede virksomheder oplever. (Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken DEMO6/Nyt fra Danmarks Statistik, 6. september 2012). Ifølge vicedirektør Rolf Kjærgaard, Vækstfonden, kan et ejerskifte være et frisk pust udefra, der kan tilføre virksomheden ny energi. Gennem for eksempel sine vækstkautioner stiller fonden sikkerhed for 75 procent af bankens risiko. Få sælgere kaster sig over større udviklingsprojekter op til et virksomhedssalg, men omvendt er mange købere ivrige efter at udvikle forretningen: Fra faldt beskæftigelsen i danske virksomheder med 14 procent. Men for de ejerskiftede virksomheder, der fik finansiering fra Vækstfonden, steg den med 11 procent. Et ejerskifte er således langt fra altid en ren videreførelse af virksomheden, men i høj grad ny aktivitet og deraf afledte nye arbejdspladser. Køberne er ofte gode til at se og udvikle virksomhedens potentiale, forklarer Rolf Kjærgaard. Fortsættes på side 4

2 DANSK ERHVERV leder november 2012 S 2 Af Jens Klarskov Administrerende direktør Dansk Erhverv Illustration: Colourbox. Dyster finanslov Årets finanslov bliver af politiske iagttagere kaldt for godt politisk håndværk. I erhvervslivet kalder vi den nærmere noget makværk. Den pålægger nemlig erhvervslivet yderligere omkostninger og løser ikke de udfordringer, som dansk økonomi står overfor. Finansloven skal først og fremmest sikre en sund balance i statens økonomi det kommende år. Den er dog samtidig en af årets bedste muligheder for at tage fat på nogle af de strukturelle problemer, som hober sig op i dansk økonomi. På det sidste punkt forpassede regeringen en mulighed ved at indgå forlig med Enhedslisten i stedet for at tage imod Venstres forslag om en erhvervspakke, der kunne stimulere væksten og skabe tiltrængte arbejdspladser. Herudover gør finansloven både effekten af tidligere indgåede reformer svagere, medfører en stigning i marginalskatten for de højtlønnede og tilfører erhvervslivet øgede omkostninger via forhøjet AER bidrag, stigende lønsumsomkostninger for visse brancher samt indførelsen af en arbejdsskadeafgift. Behovet for skatte- og afgiftsstigninger opstår på grund af afskaffelsen af fedtskatten, de droppede stigninger i sukkerafgiften og fjernelsen af forringede vilkår for udstationerede medarbejdere. Alt sammen gode tiltag, som erhvervslivet har peget på som hæmmende for produktiviteten. Problemet er blot, at når man fjerner et problem og erstatter det med et tilsvarende, så når man ikke ret langt. De økonomiske vækstforventninger nedjusteres i disse år, og regeringens prognoser har en tydelig tendens til at overvurdere den faktiske vækst. Det rummer meget alvorlige perspektiver, som vi er nødt til at forholde os til. Det gør finansloven slet ikke i tilstrækkelig grad. Når man så lægger en skat på skabelse af arbejdspladser og hæver indkomstskatten oveni, så er det samlede billede ikke engang rødt - så er det nærmere sort. UDGIVES AF Børsen 1217 København K T F info@danskerhverv.dk Annoncesalg: T Redaktion john veje (ansvarshavende redaktør), Kristian Kongensgaard, Dorthe Pihl, Jesper Brønnum, Malene Billund, Michael E.J. Stilborg, Pernille Thorborg, lisa sandager, Kathrine Læsøe Engberg design: 1508 og essensen layout og tryk: rosendahls-schultz Grafisk Oplag: Udgives 16 gange i 2012 ISNN: Titel: Dansk Erhvervsavis For Dansk Erhverv er det en ringe trøst, at EU s nye udspil om bestyrelsessammensætning er mere lempeligt end det oprindelige udspil. Udvandede kvindekvoter en ringe trøst for erhvervslivet Europa-Kommissionen har godkendt det direktiv, der skal få virksomheder til at ansætte flere bestyrelsesmedlemmer af det underrepræsenterede køn. At forslaget er lempet i forhold til kommissærens oprindelige ambitioner, er en ringe trøst for erhvervslivet, mener Dansk Erhverv. Af Malene Billund Det er meget problematisk, at EU blander sig i så virksomhedsnære spørgsmål, som hvem der leder et privat foretagende i den rigtige retning, på det rette marked, og med det rette produkt. Med forslaget er EU inde og pille ved posterne i bestyrelseslokalet. Men det løser ikke udfordringen ved, at der rundt omkring i bestyrelseslokalerne godt kan sidde et hold ronkedorer, der måske trænger til at blive udfordret. For det problem er reelt nok, siger Birgitte Meisner Nielsen, fagchef i HR og arbejdsmiljø, Dansk Erhverv. Organisationen er tilfreds med, at virksomheder med 250 ansatte eller derunder er undtaget. Men det er blot en ringe trøst, for i værste fald kan forslaget være med til at hæmme vækst og værdiskabelse: Når Europa-Kommissionen siger til virksomhederne: Du skal vælge sådan hér, når du vælger bestyrelsesmedlemmer, så fratager man virksomheden dømmekraft, ansvar, mandat og autoritet. Det, mener vi, er bestemt ikke godt for hverken værdiskabelse og konkurrencekraft. Derfor er det en ringe trøst, at udspillet er mere lempeligt end det udspil, vi oprindeligt så fra justitskommissæren, lyder det fra Birgitte Meisner Nielsen, der tilføjer: Beslutningskraften bør ligge hos virksomhederne selv. Det er dem, der skal finde vejen og se fordelene i at tænke mangfoldigt, både i spørgsmålet om ligestilling kønnene imellem, og i forhold til diversitet generelt. Birgitte Meisner Nielsen, fagchef i HR og arbejdsmiljø, Dansk Erhverv.

3 DANSK ERHVERV finanslov november 2012 S 3 Finansloven mangler initiativer til vækst Fedtafgiften sløjfes, sukkerafgiften er aflyst, og det bliver ikke dyrere at arbejde i udlandet - det er vigtige milepæle for erhvervslivet, men finansloven mangler vækstinitiativer og pålægger arbejdsgiverne nye omkostninger for 1,5 milliard kr. Af Dorthe Pihl finanslov Et skridt frem og to tilbage. Sådan lyder konklusionen hos Dansk Erhverv oven på aftalen om finansloven for Efter organisationens massive pres for at få afskaffet fedtafgiften og stoppet sukkerafgiften, er der roser til forligspartierne for at lade disse afgifter rulle tilbage. Samtidig undgik forligspartierne at ændre de nuværende konkurrencedygtige regler for udstationering af medarbejdere i udlandet. Til gengæld hæves personskatterne, selskabsskatten er fortsat høj, arbejdsgiverne er pålagt nye omkostninger, og den manglende forlængelse af boligjob ordningen vil koste et firecifret antal arbejdspladser, vurderer Dansk Erhverv. Selvom finanslovsforliget indeholder en positiv tilbagerulning af eksisterende tåbelig lovgivning på en række områder, må man alligevel spørge, om alvoren i Danmarks økonomiske situation er gået op for forligspartierne. De økonomiske vækstforventninger nedjusteres i disse år. Det rummer meget alvorlige perspektiver, som vi er nødt til at forholde os til. Finansloven gør det ikke i tilstrækkelig grad. Samtidig er det problematisk, at arbejdsgiverne bliver pålagt nye omkostninger for 1,5 milliard kr. i form af forhøjede udgifter til praktikpladser samt arbejdsskade- og lønsumsafgifter, siger Dansk Erhvervs administrerende direktør, Jens Klarskov. Lykkeligt farvel til fedt- og sukkerafgift Jens Klarskov roser dog forligspartierne for at afskaffe nogle af de afgifter, som generer erhvervslivet mest: Ved at fjerne fedtafgiften kan der sættes flueben ved afskaffelsen af endnu en af tidslerne fra skattereformen i Det er ligeledes positivt, at finansloven sikrer, at hverken sukkerafgiften eller forringelsen af vilkårene for udstationerede danskere bliver til virkelighed, siger han. IT-Branchen er lettet Brancheforeningen for IT-erhvervene, ITB, er også lettet over, at planerne om at øge skatten for udstationerede danskere er lagt på hylden: De nye toner fra regeringen er rigtig godt nyt for danske IT-folk i udlandet. De slipper nu for at skulle betale en markant højere skat, når de er udstationeret, siger Mette Lundberg, direktør for Politik & Kommunikation i IT-Branchen. Brancheforeningen vurderer, at en højere beskatning af udstationerede danskere ville betyde, at danske ITvirksomheder ville sende markant færre danskere ud i verden: For danske IT-virksomheders eksport og internationale vækst ville det være dræbende, hvis danske medarbejdere i udlandet skulle beskattes hårdere fremover. Det ville gøre virksomhederne langt mindre konkurrencedygtige internationalt, påpeger hun. For danske IT-virksomheders eksport og internationale vækst ville det være dræbende, hvis danske medarbejdere i udlandet skulle beskattes hårdere fremover. Mette Lundberg, direktør for Politik & Kommunikation, IT-Branchen Finansloven mangler vækstinitiativer Men ingen roser uden torne. Dansk Erhverv havde gerne set, at afgifterne var blevet afskaffet uden at hæve beskatningen af arbejdsindkomst: Forhøjelsen af skatten på arbejde er et skridt i den forkerte retning. Vi mener, at pengene blandt andet Beregninger foretaget for Dansk Erhverv dokumenterer, at en lavere selskabsskattesats vil øge investeringer i ny teknologi, kapitalapparatet vil vokse, og det vil øge den indenlandske produktivitet og økonomiske vækst. Mette Lundberg, direktør for Politik & Kommunikation, IT-Branchen. kunne findes ved at trimme de offentlige udgifter og gennem yderligere sanering af erhvervsstøtten, siger Jens Klarskov. Han havde også gerne set flere offensive væksttiltag i finansloven: Den rummer for få offensive tiltag. Vi har brug for at få mere gang i hjulene, og her kunne en udvidet hjemmeserviceordning efter svensk forbillede have bidraget positivt. I Sverige er det lykkedes at gøre meget af det sorte arbejde hvidt. I 2011 benyttede svenskere muligheden for at få udført eksempelvis rengøring i hjemmet med tilskud. Tilsammen blev der dermed sidste år skabt markedsmæssig omsætning for 3,5 milliard SEK, svarende til mindst årsværk. Ordningen har på tre år skabt næsten iværksættervirksomheder, understreger Jens Klarskov. Selskabsskatten er et godt sted at starte Også en sænkelse af selskabsskatten ligger lige til højrebenet. Konkret foreslår Dansk Erhverv, at Danmark gradvis over en årrække lemper selskabsskattesatsen til 20 procent, så den kommer ned under EU-gennemsnittet, der i øjeblikket er på 23,2 procent. dream-model-beregninger foretaget for Dansk Erhverv viser, at Aftaler om Finansloven for 2013 November 2012 Et skridt frem og to tilbage - Sådan lyder konklusionen hos Dansk Erhverv oven på forligspartiernes aftale om finansloven for en fuldt finansieret lempelse af selskabsskatten fra de nuværende 25 procent til 20 procent vil øge bruttonationalproduktet med 3,7 milliard kr. En lavere selskabsskattesats vil øge investeringer i ny teknologi, kapitalapparatet vil vokse, og det vil øge den indenlandske produktivitet og økonomiske vækst. Selskabsskatten er et oplagt sted at tage fat, hvis vi skal sætte skub i væksten i Danmark. De to seneste skattereformer er gået udenom selskabsskatten. Men lavere selskabsbeskatning vil blandt andet tiltrække udenlandske investeringer, fordi kapital søger hen, hvor afkastet er højest, siger administrerende direktør Jens Klarskov. Der er i høj grad brug for at tiltrække direkte udenlandske investeringer. Danmark ligger under OECDgennemsnittet på en 15. plads, hvad denne type investeringer angår, mens Sverige ligger på en 7. plads og nu tilmed gør sig mere attraktiv ved at sænke selskabsskatten fra 26,3-22 procent til nytår. Illustration: Colourbox.

4 DANSK ERHVERV finansiering november 2012 S 4 Kreditklemme får alternativ behandling Fortsat fra forsiden Et andet alternativ til bankerne er venturefonde- og selskaber, men også på dette område er der udfordringer: Den risikovillige kapital blev hårdt ramt under krisen. Pengesøen blev simpelthen bundfrossen, og der opstod en negativ spiral, hvor investorer fik færre penge mellem hænderne. Vores branche blev altså endnu hårdere ramt end bankerne, forklarer administrerende direktør Jannick Nytoft, DVCA - Danish Venture Capital and Private Equity Association, der organiserer mange af de aktører, der står for disse alternative veje til kapital. Kun cirka halvdelen af de 1,7 milliard kr., som danske venturefonde og -selskaber investerede i 2011, kom danske virksomheder til gavn. De bedre muligheder for afkast i udlandet - i høj grad på grund af den stramme regulering og høje beskatning af fondenes virksomhed og virksomheder i Danmark - får flere til at kigge i udlandet efter attraktive investeringsobjekter. Også de såkaldte business angels - privatpersoner, der udover investeringen ofte også engagerer sig i virksomhedens udvikling og ledelse - kan levere det ønskede. Der er et meget stort potentiale for flere business angels i Danmark, som - hvis realiseret - kan bidrage mærkbart til udviklingen af dansk erhvervsliv. Det kræver bare, at man er villig til at kigge på rammevilkårene Kreditklemmen øger behovet for alternative finansieringsmuligheder. for private investorer herhjemme, lyder det fra Jannick Nytoft. Ifølge en undersøgelse fra Økonomiog Erhvervsministeriet fra 2009 findes op mod potentielle business angels i Danmark rådende over en samlet formue på cirka 48 milliarder kr.. Samtidig har Vækstfonden anslået, at der investeres for under 2 milliarder kr. i unoterede virksomheder i Danmark. Pensionspenge og erhvervsobligationer Ét tiltag, der har gjort en forskel, er etableringen af Dansk Vækstkapital, der har været medvirkende til at få flere penge ud på markedet. 4,8 milliard kr. skal flyde fra pensionskasserne og over i investeringsfondene. Et andet tiltag, der muligvis er på vej, er en udvidelse af mulighederne for erhvervsobligationer i Danmark. Tanken er, at virksomhederne selv skal udstede obligationer, når der skal skaffes kapital, og på den måde bliver virksomheden mindre afhængig af bankens velvilje. Dansk Erhverv er med i en arbejdsgruppe under Erhvervs- og Vækstministeriet, der skal se på denne mulighed. I næste udgave af Dansk Erhvervsavis bringes en reportage fra konferencen om Alternativ finansiering til vækst og ejerskifte. finansiering Illustration: Colourbox. skat På kongressen kom skattearbitrage i fokus på Danmarks foranledning, anført af landets internationale skattedirektør i Skatteministeriet, Ivar Nordland, der her ses under sit indlæg. Dansk indgreb i centrum på international skattekongres Dansk Erhverv repræsenteret på The International Fiscal Association s årlige kongres i Boston, USA. Næste år holdes skattekongressen i København. Af Kristian Kongensgaard En trojka bestående af Ole Bendixen, der er formand for Dansk Erhvervs skattepolitiske udvalg og til daglig koncernskattechef i Novo Nordisk, samt skattepolitisk chef Bo Sandberg og advokat Ulla Brandt - begge fra Dansk Erhverv, repræsenterede fornylig den danske erhvervsorganisation på den 66. kongres i The International Fiscal Association - IFA. Skattekongressen, der fandt sted i Boston, USA, havde i alt cirka delegerede, heraf godt 80 danskere fordelt på virksomheder, organisationer samt Skatteministeriets embedsværk. IFA, der blev stiftet i 1938, er den største internationale, tværsektorale organisation på skatteområdet. Dens formål er at analysere og kommentere international skattelovgivning samt en række samfundsøkonomiske aspekter af skattepolitikken. Som en naturlig konsekvens af de stadigt mere globaliserede økonomier er også den internationale dimension af skattelovgivning og -politik blevet mere vigtig i de seneste årtier. I den proces har IFA spillet en stor rolle i udviklingen af internationale principper for beskatning og praktisk implementering heraf. Blandt de væsentligste debatter på årets IFA-kongres i Boston var en plenum-diskussion om såkaldt skattearbitrage. Det vil sige udnyttelse af forskelle i regler og love for at opnå skattefordele på tværs af landegrænser. Her kom det nye danske indgreb mod såkaldte gennemstrømningsselskaber hurtigt til at stå i centrum for debatten, fortæller Bo Sandberg. Der var også seminarer om de seneste tendenser i internationale skattereformer samt den tilbagevendende diskussion om skat på finansielle transaktioner. Næste IFA-kongres i 2013 skal holdes i Bella Center i København i dagene august. Man kan læse mere om IFA på: IFA-kongressen i København 2013 er beskrevet på: Dansk Erhvervs repræsentanter på skattekongressen i USA: Skattepolitisk chef Bo Sandberg, skattepolitisk udvalgsformand Ole Bendixen, og advokat Ulla Brandt.

5 DANSK ERHVERV arbejdsmarked november 2012 S 5 Har du et ledigt job? Så gør det synligt for de akutledige [arbejdsgiver] sådan gør du... [opret en annonce] Læs om hvordan du opslår akutjob, får særlig hjælp fra jobcentrene, og hvilke krav der er til akutjob. arbejdsmarked Hvordan opslår man et akutjob? Et akutjob behøver ikke at være forbeholdt målgruppen. Virksomheden vælger selv, om stillingen kun skal slås op på Jobnet som akutjob, eller om man både vil sætte den sædvanlige jobsøgning i gang samtidig med, at man slår stillingen op på Jobnet. Men for at udløse præmien, SKAL opslaget på Jobnet. Har virksomheden erfaring med Jobnet.dk, skal man blot gøre, som man plejer og placere stillingen i den særlige kategori: akutjob. Følgende tekst SKAL indgå i annonceteksten: Der er tale om et akutjob. Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, hvis dagpengeret udløber inden for højst 13 uger i perioden fra den 1. oktober 2012 til den 1. april 2013 og senest ved udgangen af uge 26 i 2013, opfordres særligt til at søge jobbet. Har virksomheden ikke erfaring med Jobnet, skal virksomheden først oprettes. Det gør man blandt andet ved at kontakte jobnet-support på telefon: Hvem er akutledig? Målgruppen for akutjob er ledige, hvis dagpengeret udløber inden for højst 13 uger i perioden fra 1. oktober 2012 frem til 1. april Dagpengene udløber senest ved udgangen af uge 26. De ledige kan få en attest i deres a- kasse på, at de er i målgruppen. Attesten afleveres til ar-bejdsgiveren i forbindelse med ansættelsen. Hvilke krav er der til et akutjob? Et akutjob kan både være permanent og midlertidigt. Det er job på sædvanlige løn og arbejdsvilkår uden tilskud fra det offentlige. Jobbene skal være planlagt til mindst 3 måneders varighed. For at få præmie skal ansættelsen vare i mindst 26 uger, og det ugentlige timetal skal være mindst 32 i gennemsnit. Hvad kan Jobcenteret hjælpe med? Jobcentrene har fået flere muligheder for at hjælpe de langtidsledige til en god start i virksomheden. Virksomhederne kan få hjælp til: At få indlagt et stillingsopslag på jobnet. At få henvist et antal kvalificerede ledige. Efter ansættelsen kan virksomheden søge om at få dækket udgiften op til 6 ugers uddannelse fra jobcentret - opkvalificeringsjob. De ledige, som virksomheden måske overvejer at ansætte, kan forud for ansættelsen søge om: Tilbud om virksomhedspraktik eller en løntilskudsansættelse på virksomheden. Deltage i opkvalificering. Indgå som vikar i et jobrotationsforløb, hvor der ydes tilskud til en eller flere medarbejderes efteruddannelse. Hvis virksomheden ansætter en medarbejder med løntilskud eller i jobrotationsordning, kan der ikke udbetales akutjob præmie. Opkvalificering i forbindelse med et ordinært job giver mulighed for akutjob præmie. Hvilke forpligtigelser har arbejdsgiveren? Arbejdsgiveren har de samme forpligtigelser som ved alle andre ordinære job. De normale regler om lønog ansættelsesvilkår gælder - også reglerne for opsigelse. Hvem kan jeg ansætte? Virksomheden kan ansætte præcis, som den plejer ved en ordinær ansættelse. Hvis virksomheden ansætter en akutledig og ønsker præmien, skal virksomheden sikre den nødvendige dokumentation - det vil sige varighed af ansættelsen, timetal og beviset fra medarbejderens a-kasse på, at den pågældende var akutledig. Hvordan får man præmien på kr.? Præmien på kr. udbetales, når ansættelsesforholdet har varet et år. Varer det kun et halvt år, Ønsker man som arbejdsgiver at opslå et akutjob og få en præmie herfor, skal det ske på Jobnet.dk En vejledning om oprettelse og udsøgning af akutjob findes på samme hjemmeside. er præmien kr.. Jobbet skal have været opslået på Jobnet.dk som akutjob. Virksomheden får udbetalt pengene i den pågældende medarbejders a- kasse. Præmien omfatter ansættelsesforhold, der indgås senest 1. juli VELKOMMEN PÅ BØRSEN Lad Børsens smukke lokaler være rammen om dit næste arrangement Hvilke job kan opslås som akutjob? Alle job kan slås op som akutjob, når der er tale om job på ordinære vilkår og forventes at vare mindst 13 uger. Man kan sagtens opslå akutjob uden at have forventning om at få præmien. Hvis ansættelsen fortsætter i 26/52 uger, kan virksomheden få præmie. Kontakt vores banquet og få et uforpligtende tilbud. Dansk Erhvervs medlemmer får 30 procent rabat på leje af lokaler. Søren Elley Calundann Lars Skriver Telefon: banquet@danskerhverv.dk

6 DANSK ERHVERV turisme november 2012 S 6 Vækstteam for turisme med både store visioner og praktiske løsninger Allerede inden næste sommer-turistsæson skal det nye Vækstteam for turisme og oplevelsesøkonomi komme med sine anbefalinger til erhvervsog vækstministeren. To af teamets medlemmer fortæller her, hvordan de ser på opgavens udfordringer og muligheder. turisme Af Kristian Kongensgaard Markedsdirektør Mette Feifer, Dansk Erhverv: Dansk turisme bliver presset hårdt af vores konkurrenter. Direktøren for Skagens Museum, Lisette Vind Ebbesen, er den eneste repræsentant fra kulturinstitutionerne i Vækstteamet for turisme og oplevelsesøkonomi. For hende er udviklingen af kulturturismen vigtig: På Skagens Museum er 97 procent af de cirka gæster, som årligt besøger museet, turister - én-dags, flerdags, danske og udenlandske, så turisme og oplevelsesøkonomi er afgørende begreber i forhold til driften og udviklingen af museet, påpeger hun. Hvad angår museumsdirektørens arbejde i vækstteamet handler det naturligvis ikke om Skagens Museum, men om hvad der kan skabe vækst på turismeområdet i bred forstand. Ifølge Lisette Vind Ebbesen er der ikke nogen tvivl om, at de danske kulturinstitutioner fortsat kan og skal bidrage til at øge turismen i Danmark: Det kræver dog, at der er forståelse for vores arbejds- og rammevilkår. Ikke mindst de vilkår som gælder for de statsanerkendte kulturinstitutioner, der er underlagt den danske museumslov og dermed forpligtet til at indsamle, registrere, bevare, forske og formidle de store samlinger. Kravene til sikkerhed og bevaring stiger konstant og medfører etablering af omkostningsfulde foranstaltninger. Formidlingsmæssigt er det ikke nok med et lille forkølet skilt med oplysning om værket - vores gæster vil gerne involveres, og udviklingen af nye og digitale formidlingsinitiativer er nødvendige. Desuden har kulturinstitutionerne en særlig forpligtelse i forhold til forskning og over for uddannelsesinstitutionerne, hvilket er ressourcekrævende. I vækstteamet er vi enige om at sætte overliggeren højt, og derfor kommer vores diskussioner ikke til at handle om oversættelser, brochurer og skiltning. Lisette Vind Ebbesen, direktør, Skagens Museum Enighed om at sætte overliggeren højt Lisette Vind Ebbesen understreger, at bestræbelserne på at øge turismen endelig ikke skal ende i en diskussion om offentlige bevillingers størrelse, men at disse lovpligtige opgaver i mange tilfælde medfører, at PR og markedsføring nedprioriteres og beskæres. Det rammer synligheden, og den er kolossal vigtig i turismemæssig sammenhæng: Det kan virke som nogle meget praktiske, måske endda banale, tiltag. Men, jeg mener, de er nødvendige for at styrke kulturinstitutionerne i forhold til turisme og oplevelsesøkonomi. I vækstteamet er vi dog enige om at sætte overliggeren højt, og derfor kommer vores diskussioner ikke til at handle om oversættelser, brochurer og skiltning. Turisme og oplevelsesøkonomi handler ikke kun om selve turistattraktionerne, men i høj grad om den afledte effekt på blandt andet overnatning, bespisning og transport. Diversiteten er en ganske særlig styrke Det er heller ikke på Lisette Vind Ebbesens dagsorden at udpege særligt vigtige seværdigheder: Jeg tror, at diversiteten - både i det fysiske og i det kulturelle landskab - er en ganske særlig styrke i forhold til turisme og oplevelsesøkonomi i Danmark. Der er masser af fantastiske og oplagte seværdigheder og steder, og turismeindsatsen bør derfor hvile på mange forskellige modeller. Det drejer sig både om at udnytte det eksisterende potentiale bedre og at finde på noget helt nyt, og så tror jeg, at det er vigtigt at have fokus på kvalitet. Lisette Vind Ebbesen ser også gerne nogle mere indholdsfunderede og tværgående samarbejder: Der er behov for et bedre og måske helt anderledes samarbejde mellem turismeorganisationerne og kulturinstitutioner, som mange steder begrænser sig til et annoncesamarbejde. Jeg mener også, at samarbejdet mellem erhverv og kulturinstitutioner kan styrkes, og at der her kan skabes indholdsrige og spændende samarbejder, som både kan gavne turisterne og samtidig skabe vækst på andre planer. Vi har ikke behov for flere analyser Vækstteamet for turisme og oplevelsesøkonomi skal komme med sine anbefalinger til erhvervs- og vækstministeren allerede til foråret Lisette Vind Ebbesen mener, at teamet allerede har et godt grundlag for både udredninger, diskussioner og konklusioner: Der er rigeligt med undersøgelser, og der ligger meget statistik på området. Vi har ikke behov for flere analyser. Vi har det, vi skal bruge, og det bliver superspændende at komme i gang med arbejdet. Foto: Colourbox. Vækstteamet skal blandt andet komme med bud på, om der kan findes nye markeder og målgrupper med et særligt potentiale for dansk turisme og oplevelsesøkonomi. Skeptisk i starten Administrerende direktør Jan Haapanen, sommerhus- og feriehusudlejningsbureauet Novasol, er også

7 DANSK ERHVERV turisme november 2012 S 7 medlem af vækstteamet og formand for Dansk Erhvervs oplevelsesudvalg, og han siger: Da jeg første gang hørte om de forskellige vækstteam, som regeringen ville nedsætte, var jeg noget skeptisk. Jeg havde svært ved at forestille mig, hvordan der kunne komme noget fornuftigt ud af, at man fra centralt hold skulle pege på vækstmuligheder. Men i dag ser jeg anderledes på det. Jeg synes, vi har fået et godt grundlag at arbejde på. Ikke mindst er jeg begejstret for, at der er 4-5 ministerier involveret, og som gør det muligt for vækstteamet at arbejde både bredt og effektivt. Fred og ro i metermål Inden for sit eget felt, sommerhusog feriehusudlejning, ser Jan Haapanen store muligheder. Han erkender, at især tyske turister har svigtet de senere år: Nedgangen kommer ovenpå en fantastisk periode i starten af 90 erne, hvor borgerne i det tidligere DDR fik mulighed for at rejse ud. De besøgte i stor stil det forjættede naboland Danmark. Det er kun naturligt, at de også med årene har søgt andre feriemål. Men når de har set Paris og Rom, Adriaterhavet og Middelhavet, så har Danmark stadigvæk et unikt potentiale i blandt andet de mange sommerhuse ved kysterne. Vi ved godt, at det ikke er specielt billigt at feriere i Danmark, og så meget desto større behov er der for at hæve den kvalitetsmæssige oplevelse. Vi kan fortsat sælge historien om det hyggelige Danmark med fred og ro i metermål og rene strande - hvis kommunerne ellers forstår ikke at spare på renholdelsen. Administrerende direktør Jan Haapanen, Novasol. Turisme som eksportvare Jan Haapanen peger på flere politiske initiativer, der kan vækste turismen: For det første bliver sommerhusog feriehusgæsterne meget overraskede over den energiregning, de bliver præsenteret for. Den kunne man roligt betragte som en eksportvare over for udenlandske turister, for man lægger jo heller ikke moms og afgifter på almindelige eksportvarer. Det gælder også momsen på hotel- og restaurantydelser, som er diskriminerende over for den danske branche, fordi det er attraktivt for danske virksomheder at flytte arrangementer til udlandet. Desuden kunne planlovgivningen lempes, så man eksempelvis kunne forvandle nedlagte bondegårde til herlige attraktive sommerhuse med fritidsfaciliteter, der kunne udnyttes hele året og dermed også i mindre godt dansk sommervejr. Selv om der kun findes nogle få tusinde eksklusive sommerhuse med indendørs swimmingpool, så har vi formået at sælge den historie til mange udenlandske turister. Det kan vi også gøre med mange andre faciliteter, hvis ellers det var tilladt og rentabelt. Planlovgivningen kunne lempes, så man kunne forvandle nedlagte bondegårde til herlige attraktive sommerhuse med fritidsfaciliteter, der kunne udnyttes hele året. Jan Haapanen, administrerende direktør, Novasol Markedsføring må være en fælles opgave Novasols administrerende direktør vil også i vækstteamet argumentere for et tættere samarbejde mellem organisationer og virksomheder i turismebranchen: Der er behov for nye partnerskaber og et bedre samspil i værdikæden. Det drejer sig både om at sikre, at branchen har veluddannede medarbejdere og at iscenesætte de gode historier om for eksempel gode madsteder og -traditioner, små musiksteder etc.. Det er ikke, fordi jeg synes, at turismen som sådan skal statsstøttes, men når det gælder markedsføring, må det være en fælles opgave. I turismeerhvervene er der rigtig mange mindre virksomheder bagerst i fødekæden, der har behov for hjælp i den retning. Danmark har ifølge Dansk Erhverv allerede en styrkeposition i kraft af sine mange turister, et stærkt brand i form af storbyturismen i København og de mange gæster i vandkantsdanmark. Direktør Lisette Vind Ebbesen, Skagens Museum. Endelig har Jan Haapanen også et ønske om at se langt bredere på turisme som vækstfaktor i Danmark: Vi har i udlejningsbranchen efterhånden opbygget eksempelvis ITspidskompetencer, som vi ikke kun udnytter over for turister i Danmark men også over for udlændinge, der vil feriere andre steder end i Danmark. Der er potentiale til mange flere nye arbejdspladser i Danmark. Foto: Michael F. Egelund. Behov for mere attraktive rammevilkår I Dansk Erhverv har Mette Feifer, markedsdirektør for Oplevelse & velfærd, store forventninger til vækstteamet for turisme: I takt med den globale velstandsstigning og en voksende global middelklasse er turismen og oplevelsesøkonomien i vækst. Derfor er det fornuftigt, at regeringen med det nye vækstteam sætter fokus på, hvordan Danmark kan få del i denne vækst. Danmark har allerede en styrkeposition i kraft af sine mange turister, et stærkt brand i form af storbyturismen i København og de mange gæster i vandkantsdanmark. Men de senere år har vi desværre oplevet, at dansk turisme bliver presset hårdt af vores konkurrenter, siger hun. Mette Feifer mener, at både politikerne og turisme- og oplevelseserhvervene har en opgave at løse: Turisterne giver eksportindtægter til den danske statskasse og skaber knap job fordelt over hele Danmark. Så der er god grund til at investere i turisme i form af nogle mere attraktive rammevilkår - her tænker jeg ikke mindst på de høje energiafgifter og den manglende mulighed for at afløfte momsen ved erhvervsmæssige køb af overnatninger. Samtidig skal turisme- og oplevelseserhvervene være med til at skabe nogle mere attraktive produkter og oplevelser for gæsterne. For eksempel ved hjælp af ny teknologi og ved at tænke i nye partnerskaber mellem kulturliv og erhvervsliv, cykelturisme, fokus på lokal mad og meget mere. Foto: Colourbox.

8 DANSK ERHVERV vækst november 2012 S 8 Fotos: Kaj Bonne Temaet I krydsfeltet mellem offentlig og privat: Hvad skaber resultater i vækstindsatsen? blev belyst af, fra venstre: Lars Nørby Johansen - formand for Danmarks Vækstråd, Jan Hylleberg - administrerende direktør for Vindmølleindustrien, Mette Strømgaard Dalby - udviklingschef for Designskolen i Kolding, Freddy Lykke - administrerende direktør for CSC Scandihealth, og Palle Svendsen - direktør for Delfi Technologies A/S. Yderst til højre ordstyrer Nynne Bjerre Christensen. Regionale vækstprojekter bør opfylde barske krav om større fortjeneste til virksomhederne Der blev ikke levnet meget plads til filantropisk erhvervsudvikling, da Danske Regioner og Dansk Erhverv inviterede til konference om spørgsmålet: Hvad skaber resultater i vækstindsatsen? vækst Af Kristian Kongensgaard Hvert år fordeles cirka 1 milliard skattekroner via regionale vækstinitiativer. Et af spørgsmålene på Danske Regioner og Dansk Erhvervs fælles konference fornylig var, hvordan vi skaber mest mulig vækst for dem. Det ville administrerende direktør Jens Klarskov, Dansk Erhverv, gerne svare på i sin velkomst: Der skal stilles barske og tydelige krav om, at projektet skal give de involverede virksomheder større fortjeneste. Jeg støder af og til på mennesker, der giver udtryk for, at de regionale vækstinitiativer skal tjene andre formål end at øge virksomhedernes fortjeneste. De synes måske, at vi skal støtte egnsudvikling, at vi skal redde arbejdspladser i virksomheder, der ellers ville gå konkurs. Eller at vi skal afprøve fantasifulde idéer, som ingen private kunne drømme om at bruge deres egne spareskillinger på. De projekter er som oftest båret af gode og ædle motiver. Men de har den skavank, at de ikke skaber varig vækst. Som en af de øverste politisk ansvarlige for regionernes indsats skulle Danske Regioners næstformand, Carl Holst, også kridte banen op: Den regionale vækstindsats er stærkere end nogensinde, men vi er ikke sat i verden for at flette fingre med hinandens vækstfora. Der er meget, der kolliderer i denne indsats. Men regional vækst kan kun løses regionalt. Det, vi så skal finde ud af, er, hvornår regionerne skal gå hånd i hånd, og hvornår de skal gå selv. Erhvervsrepræsentanter giver for tidligt op Under konferencens tema om, hvad der skaber resultater i vækstindsatsen i krydsfeltet mellem offentlig og privat, skulle Lars Nørby Johansen på baggrund af erfaringer og perspektiver give sit bud på, hvad der har størst effekt i de regionale vækstforas indsats. Han er formand for Danmarks Vækstråd og for Bornholms Vækstforum og nævnte et par eksempler på, at samarbejdet mellem det offentlige og det private omkring regionernes erhvervsudvikling godt kan blive noget bedre: Dels fungerer idéen om partnerskab ikke lige godt alle steder, og dels giver erhvervsrepræsentanter ofte op på et tidligt tidspunkt. De synes, det går for langsomt. Men jeg appellerer til dem om at blive ved. I politikerpanelet deltog fra venstre: Andreas Steenberg - Det Radikale Venstre, Brian Mikkelsen - Det Konservative Folkeparti, Christian Juhl - Enhedslisten, Hans Kristian Skibby - Dansk Folkeparti, Kim Andersen - Venstre, Steen Gade - SF, og Trine Bramsen - Socialdemokraterne.

9 DANSK ERHVERV vækst november 2012 S 9 Grundlag for ny industri Potentialet i sundheds- og velfærdsteknologi skulle Freddy Lykke, administrerende direktør for virksomheden CSC Scandihealth og medlem af regeringens vækstteam for sundheds- og velfærdsløsninger, med udgangspunkt i sine erfaringer pege på, hvordan et stærkt offentligt-privat samarbejde kan bidrage til vækst: Til forskel fra mange andre landes sundhedsvæsen har vi i Danmark i løbet af de seneste 30 år samlet en masse data, som vi nu har fået værktøjet til at bearbejde. Det er en guldgrube, og som kan danne grundlag for en helt ny industri i Danmark. I den forbindelse understregede han, at der ikke er behov for offentlige vækstfondsmidler til at finansiere udviklingen af nye produkter og services: I stedet ønsker vi adgang til den offentlige sektors viden ved at kunne frikøbe medarbejdere. Pas på med at stille beskæftigelseskrav Jan Hylleberg, administrerende direktør for Vindmølleindustrien, gav eksempler på, hvad virksomhederne får ud af innovationssamarbejdet i vindenergi-klyngen. Han fortalte, at branchen går meget målrettet efter konsolidering: Virksomhederne i vindmøllebranchen er typisk for små og for risikofyldte. De skal indgå partnerskaber og have fælles kontorer til at løse opgaver som salg og HR, for eksempel til at finde kvalificeret arbejdskraft. Virksomhederne skal ikke længere kun være komponentleverandører men leverandører af systemløsninger. Det er ikke fordi, de ikke har noget at bestille. I dag dør de af arbejde, men om fem år dør de af konkurrence. Det må kunne lade sig gøre at udfordre reglerne for offentlige udbud uden at havne i fængsel. Jens Klarskov, administrerende direktør, Dansk Erhverv Klar - skyd - sigt! Designskolen i Kolding er samarbejdspartner i designklyngen Design2innovate i Region Syddanmark. Skolens udviklingschef, Mette Strømgaard Dalby, gav på baggrund af erfaringerne derfra et bud på, hvordan design konkret kan skabe innovation: Vi kloger os ikke på virksomhedernes kerneområder. Men designere Karen Maguire, OECD, præsenterede resultaterne af organisationens undersøgelse af den innovationsdrevne vækstindsats i Region Midtjylland og Region Syddanmark. og virksomheder kan udfordre hinanden på vanetænkning, og design er med til at styrke virksomhedernes vækst og eksportandel. Vi arbejder ikke uden regler - det er bare nogle andre regler. Design er blevet meget bredere end tidligere, og designere er både blevet mere åbne og tør fejle under devisen: Klar-skyd-sigt! Kundemøder i stedet for møder med Skat Palle Svendsen, direktør for hardware- og softwarevirksomheden Delfi Technologies A/S i Køge og medlem af Vækstforum Sjælland, stillede skarpt på, hvor der fremover er behov for at fokusere i vækstindsatsen: Det er svært at være iværksætter, og de har brug for kundemøder i stedet for møder med Skat. Iværksættere har behov for støtte til at kende systemerne og alle mulige mærkelige regler. Et klippekort til forskellig rådgivning kunne være en hjælp til at komme i gang. Han havde også et hint til reglerne for offentlige udbud: Der er for meget bureaukrati forbundet med at byde. Lad de offentlige udbydere købe ind for op til 2 millioner euro, hvor de vil, og lad indkøbene fremgå af åbne bøger. Teknologi skal bredes længere ud Erhvervsordførere fra 7 af folketingets partier debatterede, hvad der er vigtigst i en effektfuld erhvervs- og vækstpolitik. Hos Det Radikale Venstre lød det fra Andreas Steenberg: Regionerne skal sende flere opgaver i udbud, men offentlige indkøb er desværre præget af bureaukrati i stedet for fornuftige udbud. Desuden skal der flere akademikere ud i virksomhederne, og den allerede udviklede teknologi skal op i skala og bredes længere ud. Ifølge Det Konservative Folkepartis Brian Mikkelsen er der ikke konkurrence nok. Det er imidlertid ikke erhvervslivets skyld: Det er fordi, der ikke er offentlige udbud nok, som kan presse på for nye måder at gøre tingene på. Vi skal ikke have offentligt drevne virksomheder, men partnerskaber mellem det offentlige og private virksomheder kan give spin off i form af offentligt ansatte, der trækker sig ud og etablerer egen virksomhed. Giv det offentlige fri Christian Juhl, Enhedslisten, lagde vægt på, at vækst skal ske med måde og omtanke af hensyn til miljøet. Han mente også, at det offentlige nærmest bliver undertrykt i bestræbelserne på at bidrage til den erhvervsmæssige udvikling: Giv det offentlige fri, så det blandt andet kan være medproducent. Den dynamik og værdiskabelse, der er i det offentlige, er underkendt og bliver smadret ved, at opgaverne sendes i udbud. Hans Kristian Skibby, Dansk Folke- Jane Strange Nielsen, der repræsenterer Dansk Erhverv i Vækstforum Sjælland, tog også del i debatten på konferencen. parti, ville have kommunerne inddraget noget mere i den regionale erhvervsudvikling. Desuden var han kritisk over for omfanget af og tempoet i vækstinitiativerne: De skibe, vi har sat i søen, skal vi også have i havn, påpegede han. Kim Andersen, Venstre, ønskede, at regionerne skal stille sig bag virksomhederne, og at støtteordninger skal animere til samarbejde: Regionerne skal være gatekeepere i stedet for kontrollanter og myndighedsudøvere. En af vejene til mere vækst er offentlig-privat partnerskab, hvor vi ikke kun tænker i selve anlægsprojektet men også i drift og innovation. Flere funktionsudbud Steen Gade, SF, kritiserede det offentlige for at være for lidt krævende i sin udbuds- og indkøbspolitik: Vi har lidt under, at det skulle være billigst, billigst, billigst - og så ender ordrerne til sidst i Kina. Der er behov for flere funktionsudbud og begavede udbud. Vi skal have et dynamisk samspil mellem køber og sælger, og hvor det offentlige også skal have noget ud af det. Det offentliges indkøbskraft bliver ikke udnyttet tilstrækkeligt. Trine Bramsen, Socialdemokraterne, appellerede til konkret handling her og nu: Lad være med at tale om velfærdsteknologi, som om det ligger langt ud i fremtiden. Fokusér i stedet på det, der ér opfundet, og rul det ud. Vi er en nation af innovationsmagere, men det opfundne skal bruges nu. I regionerne skal vi ikke konkurrere men samarbejde noget mere. Vi skal satse mere på de medarbejdere i det offentlige, der brænder for deres fag. Vækstkonferencens værter var Dansk Erhvervs administrerende direktør, Jens Klarskov, og Danske Regioners næstformand, Carl Holst.

10 DANSK ERHVERV arbejdsmarkedspension november 2012 S 10 Arbejdsgiverens ansvar at der er styr på medarbejderens pensionsordning Langt de fleste overenskomster indeholder bestemmelser om betaling af pensionsbidrag til medarbejderens pensionsordning. Det kan blive rigtigt dyrt for virksomheden ikke at indbetale såvel virksomhedens som medarbejderens pensionsbidrag. arbejdsmarkedspension Af Morten Schønning Madsen Flere domme har fastslået, at det er virksomhedernes pligt at sørge for, at medarbejderne tilmeldes en overenskomstaftalt pensionsordning i henhold til de regler, der er aftalt i overenskomsten. Arbejdsmarkedspensionsordningerne er typisk sammensat således, at arbejdsgiveren betaler en andel - ofte 2/3 - og lønmodtageren en andel - ofte 1/3. Det er virksomhedens pligt at indbetale virksomhedens del af pensionsbidraget, men også at sørge for, at medarbejderens eget pensionsbidrag bliver indbetalt. Underdirektør Morten Schønning Madsen, Dansk Erhverv, belyser aktuelle ansættelsesretlige emner set fra medlemsvirksomhedernes synsvinkel. Det kan blive meget dyrt for virksomheden Bliver en medarbejder ikke tilmeldt en pensionsordning korrekt og rettidigt, risikerer virksomheden, at den kommer til at betale en eventuel erstatning til medarbejderen. Det kan komme på tale, såfremt han/hun kommer ud for en skade, der ville have været dækket af de forsikringer, der er en del af pensionsordningen. En sådan erstatning kan løbe op i flere millioner kroner. Virksomheden risikerer også at komme til at efterbetale dens pensionsbidrag samt medarbejderens eget pensionsbidrag, som normalt tilbageholdes af virksomheden i forbindelse med lønafregningen. Det, har Arbejdsretten flere gange fastslået, er retsstillingen. Har virksomheden ikke indbetalt medarbejderens pensionsbidrag, risikerer virksomheden derfor at komme til at efterbetale dette, selvom medarbejderen ikke er blevet trukket i lønnen for sit eget bidrag. Med andre ord er det den klare hovedregel, at virksomheden kommer til at efterbetale lønmodtagerens pensionsbidrag. Denne hovedregel kan dog fraviges i få ganske særlige tilfælde. Undersøg pensionsforhold ved ansættelsen Inden for DA/LO-området behandles regelmæssigt sager, hvor en virksomhed har undladt at indberette og indbetale arbejdsmarkedspension og dermed har handlet i strid med den gældende overenskomst. Når sådanne uoverensstemmelser behandles på fællesmøder eller i Arbejdsretten, pålægges arbejdsgiveren som hovedregel at indbetale såvel det skyldige arbejdsgiver- som det skyldige lønmodtagerbidrag til pensionsselskabet. Arbejdsretten kan fravige hovedreglen Arbejdsretten har dog i nogle afgørelser fraveget dette udgangspunkt. Omstændighederne i en af sagerne var følgende: Mellem en virksomhed og en lønmodtager gennemførtes i april 2004 en ansættelsessamtale. Under samtalen underskrev såvel virksomheden som lønmodtageren et ansættelsesbevis. I ansættelsesbeviset blev der i rubrikken Arbejdsmarkedspension fra tidligere ansættelse sat et minus. Under sagen forklarede arbejdsgiveren og lønmodtageren samstemmende, at ansættelsesbeviset blev udfyldt dels på baggrund af, at lønmodtageren foreviste arbejdsgiveren sit sygesikringsbevis, dels på baggrund af arbejdsgiverens spørgsmål til lønmodtageren. I umiddelbar forlængelse heraf underskrev lønmodtageren det udfyldte ansættelsesbevis. På denne baggrund fandt Arbejdsretten ikke grundlag for at antage, at der ikke blev stillet spørgsmål til lønmodtageren også om dennes tidligere pensionsforhold, hvilket var blevet forklaret af arbejdsgiveren. Lønmodtageren fremsatte efterfølgende - godt et år efter ansættelsestidspunktet - indsigelser og dokumenterede i denne forbindelse, at han allerede ved ansættelsen var berettiget til at oppebære pension. Den indklagede arbejdsgiver havde derfor været forpligtet til - også for de første ni måneder af ansættelsesforholdet - at indbetale pension til den overenskomstbaserede pensionsordning. I den gældende overenskomst var det bestemt, at lønmodtagere, der ved ansættelsen kunne dokumentere, at de fra tidligere ansættelse var omfattet af overenskomstens pensionsordning eller en tilsvarende arbejdsmarkedspensionsordning, var berettiget til pension. Virksomheden betalte herefter arbejdsgiverbidraget for de første ni måneder af lønmodtagerens ansættelse i virksomheden. Sagen for Arbejdsretten angik derfor alene, om virksomheden tillige skulle betale lønmodtagerbidraget. Virksomheden blev frifundet Arbejdsretten understregede, at den indklagede virksomhed i den omhandlede periode havde betalt lønmodtageren løn uden at indeholde pensionsbidraget. Dermed havde lønmodtageren i hele perioden fået udbetalt sin løn uden fradrag af pensionsbidrag. I lyset af de således foreliggende omstændigheder var virksomheden ikke for nogen del af den omtvistede periode forpligtet til yderligere at indbetale lønmodtagerbidraget til pensionsordningen, hvorfor virksomheden blev frifundet. Arbejdsretten synes i relation hertil at have tillagt det betydelig vægt, at lønmodtageren under ansættelsessamtalen fik stillet spørgsmål om tidligere pensionsforhold, og i den forbindelse måtte have været opmærksom på, at der i rubrikken Arbejdsmarkedspension fra tidligere ansættelse blev sat minus. Retten synes endvidere at lægge vægt på, at lønmodtageren først et år efter ansættelsen dokumenterede, at han allerede ved ansættelsen var berettiget til at oppebære arbejdsmarkedspension. Søg rådgivning hos Dansk Erhverv Vi er altid klar til at hjælpe vores medlemmer med at løse ansættelsesretlige problemstillinger. Så kontakt os endelig - og gerne i god tid. Dansk Erhverv anbefaler Ved ansættelse af medarbejdere må det anbefales, at virksomheden undersøger, om lønmodtageren er berettiget til at oppebære arbejdsmarkedspension. Det kan for eksempel ske ved, at virksomheden udtrykkeligt forespørger lønmodtageren, om denne i kraft af tidligere ansættelse - eller på andet grundlag - er berettiget til at oppebære arbejdsmarkedspension. Eventuelle rubrikker i ansættelsesbeviset vedrørende arbejdsmarkedspension skal altid udfyldes. Arbejdsgiveren må drage omsorg for, at det ikke efterfølgende kan betvivles, at spørgsmålet om arbejdsmarkedspension blev drøftet med lønmodtageren på ansættelsestidspunktet. Det kan eksempelvis ske ved, at lønmodtageren i en særlig pensionsrubrik med sin underskrift bekræfter, at spørgsmålet har været drøftet samt hvilke oplysninger, der er givet af ham/hende. Virksomhederne kan eventuelt anvende det skema, som Dansk Erhverv har udarbejdet alene til dette formål. Hvis du er i tvivl om, hvilken pensionsforpligtelse, der påhviler din virksomhed i forhold til medarbejderne, kan du kontakte os. Dansk Erhverv besvarer således hver dag mange spørgsmål om pensionsmæssige forpligtelser i henhold til overenskomster eller eventuel individuel aftale.