Friluftsrådets høringssvar til udkast til lovforslag om modernisering af planloven, Sag nr

Transkript

1 Erhvervs- og Vækstministeriet Erhvervsstyrelsen Dahlerups Pakhus 2100 København Ø Sendt per mail til 17. oktober 2016 Friluftsrådets høringssvar til udkast til lovforslag om modernisering af planloven, Sag nr Friluftsrådet takker for muligheden for at afgive bemærkninger til udkast til lovforslag om modernisering af planloven. Der er behov for at gentænker grundlaget for den fysiske planlægning i Danmark Det at ændre planloven er en stor og kompliceret opgave, og Friluftsrådet ser med bekymring på, at flere af de mere enkeltstående ændringer, der lægges op til, foretages på så kort tid, uden, at der som sådan sker en vurdering af det samlede lovgivningskompleks for den fysiske planlægning. Friluftsrådet ville have foretrukket et mere grundlæggende forarbejde, idet Friluftsrådet også ser et behov for en revision, der mere grundlæggende nytænker, forenkler og afbureaukratiserer regelgrundlaget for den fysiske planlægning i Danmark. Friluftsrådet opfodrer regeringen og Folketinget til at igangsætte et udvalgsarbejde, der gentænker grundlaget for den fysiske planlægning i Danmark. Fri og lige adgang for alle til at færdes og opholde sig på kysten Friluftsrådet deler forligspartiernes ønske om, at det skal være mere attraktivt at bo i landdistrikterne. Det frivillige foreningsliv kan her medvirke til at skabe tilbud om fællesskab og meningsfulde aktiviteter for beboerne. Det gælder også friluftsaktiviteter, der vil forudsætte, at der er fri og lige adgang til naturen, og at der eksisterer en infrastruktur (stier og andre faciliteter), der muliggør meningsfyldte naturog friluftsoplevelser. Udbygning af denne infrastruktur er derfor en nødvendighed. Det er vigtigt for Friluftsrådet at understrege, at den grundlæggende præmis for gennemførelse af forslagene nødvendigvis må være, at adgang til naturen, herunder kysten, ikke må forringes, men tværtimod styrkes. Friluftsrådet finder det således afgørende, at der er fri og lige adgang for alle til at færdes og opholde sig på kysten Der lægges i udkastet til lovforslag op til mange over ændringer i loven. Friluftsrådet har valgt at kommentere et udsnit af forslagene. Planlovens formålsbestemmelse Friluftsrådet er opmærksom på, at der fra partierne bag aftalen Et Danmark i balance Bedre rammer for kommuner, borgere og virksomheder i hele landet er et ønske om i planlovens formålsbestemmelse også at markere formål som vækst, udvikling og øget økonomisk vækst. Friluftsrådet finder det afgørende, at planlovens formålsbestemmelse fortsat har til formål at sikre en sammenfattende planlægning, der forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen og at loven skal medvirke til at Dokumentnummer D Scandiagade 13 DK-2450 København SV Tel (10-15/10-14) fr@friluftsraadet.dk

2 værne om landet natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag med respekt for menneskets livsvilkår, bevarelse af dyre- og planteliv og øget økonomisk velstand. Friluftsrådet ser gerne, at det i lovbemærkningerne til 1 tydeliggøres at vækst, udvikling og økonomisk vækst ikke går forud for de øvrige delformål. Det er afgørende, at der er tale om en sammenfattende planlægning af arealanvendelsen, hvor der sker en afvejning af de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen uden, at der på forhånd er givet prioritet til vækst, udvikling og øget økonomisk vækst. Bemyndigelse til Erhvervs- og vækstministeren til at tillade 15 miljømæssigt bæredygtige turismeprojekter I et høringssvar i efteråret 2014 i forbindelse med lovforslaget om en forsøgsordning for kyst- og naturturisme advarede Friluftsrådet om, at forsøgsordningen ikke måtte bane vejen for en fremtidig praksis med forsøgsvise/enkeltstående dispensationer fra planloven og naturbeskyttelsesloven, idet det efter Friluftsrådet opfattelse vil undergrave lovenes formål og virke. Friluftsrådet finder ikke, at der er behov for at give ministeren denne bemyndigelse. De 10 forsøgsprojekter er her 2 år efter ikke kommet op og stå og Friluftsrådet finder, at man politisk burde have afventet evalueringen af de tilladte 10 forsøgsprojekterne før der blev taget beslutning om yderligere projekter. Friluftsrådet noterer sig også, at der aktuelt ikke er politisk flertal i Folketinget for yderligere forsøgsprojekter, hvorfor det da også fremgår af loven, at ministeren kan udlægge nul områder. Det fremgår af lovforslaget, at der i 2016/17 skal gennemføres en generel oprydning i ikke udnyttede kystnære reservationer til ferie- og fritidsanlæg, der lægger beslag på kyst og natur i den fysiske planlægning. Der er over 250 endnu ikke udnyttede arealreservationer til ferie og fritidsanlæg i kystnærhedszonen. Friluftsrådet foreslår, at der foretages en grundigere oprydning end foreskrevet i bemærkningerne, hvor der kun lægges op til at udtage de 50 ikke udnyttede arealreservationer til ferie- og fritidsanlæg i kystnærhedszonen. Det er simpelthen ikke ambitiøst nok. Kommunerne har igennem flere år i forbindelse med kommuneplanrevisionerne skulle gennemgå og udtage uaktuelle arealreservationer i kystnærhedszonen: Det har imidlertid ikke fundet sted i nævneværdigt omfang, hvorfor det vil være passende nu, når staten iværksætter en proces, at få foretage en mere grundlæggende oprydning. Friluftsrådet undrer sig over, at der ikke i lovbemærkningerne redegøres for, hvorfor de nye forsøgsprojekter ikke som de første 10 forsøgsprojekter har til formål at tiltrækker udenlandske turister. Hvad er konsekvenserne af dette ændrede fokus fra international til national turisme? Og hvilke konsekvenser vil det have for projekternes realisering, omfang m.m.? Friluftsrådet foreslår under alle omstændigheder, at bestemmelsen om, at forsøgsprojekter, der bortfalder efter 5, stk. 3., kan udbydes i en ny ansøgningsrunde efter bestemmelserne i 4 a udgår af lovforslaget. Friluftsrådet finder det af afgørende betydning for disse forsøgsprojekter, at bestemmelsen i planlovens 5 b, stk. 1, nr. 5, der fastslår, at offentlighedens adgang til kysten skal sikres og udbygges, ikke kan fraviges som led i forsøgsordningen. Denne bestemmelse skal respekteres også i de ansøgte projekter. Side 2

3 Friluftsrådet foreslår, at det i lovbemærkningerne angives specifikt, at de 25 projekter ikke kan placeres midt i uberørt natur og åbne, ubebyggede kyststrækninger. Af udkastet til lovbemærkninger fremgår, at dette kun tænkes at være en hovedregel. Det bør også fremgå af lovbemærkningerne, at sommerhuse, der udlægges som en del af de 15 projekter, indgår i puljen på nyudlæg af 6000 nye sommerhuse. Eller kan resultatet jo nemt blive et betydeligt højere antal nye sommerhuse. Når denne kritik er udtrykt, skal det understreges, at Friluftsrådet naturligvis er opmærksom på, at der med lovforslagets bemyndigelse til ministeren kan fremkomme projekter, der vil kunne have positiv betydning for friluftsliv i tilknytning til det danske kystlandskab. Friluftsrådet har også noteret sig, at der for de nye projekter opstilles et krav om, at projekterne skal bidrage positivt til den omkringliggende natur og gerne til gode naturoplevelser. Det er en klar forbedring i forhold til de krav, der blev stillet til de 10 første forsøgsprojekter. Alligevel finder Rådet det bekymrende, at der åbnes for projekter af den beskrevne slags i kystzonen. Dispensation fra Campingreglementet i forbindelse med forsøgsordningen I tilknytning til større ferieprojekter uden for strandbeskyttelseslinjen agter regeringen med forsøgsordningen at give mulighed for dispensation fra Campingreglementets krav til campingpladser og hytter. Regeringen foreslår, at ved projekter omhandlende eksisterende campingpladser kan en sådan dispensation også gives søværts strandbeskyttelseslinjen. Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at regeringen agter at indsætte en bestemmelse i Campingreglementet, der opregner hvilke bestemmelser, der kan dispenseres fra ved forsøgstilladelse efter planlovens 4 a. Det vedrører Campingreglementets krav til campingpladser og -hytter, vedrørende bestemmelser om minimum antal campingenheder, kvote/antal, størrelse og højde for campinghytter, jf. Campingreglementet 2, stk. 2 og 10, stk. 2, 3 og 4. Ansøgninger, der indeholder projekter, som alene eller primært består af flere eller større campinghytter, vil ikke falde inden for ordningen. Derudover agter regeringen at gøre det muligt at søge om dispensation fra bestemmelserne inden for strandbeskyttelseslinjen, hvis der er tale om en eksisterende campingplads, så længe de nye campinghytter placeres inden for det areal, som allerede anvendes til campingformål. Friluftsrådet vil advare imod disse meget omfattende justeringer af Campingreglementet. Forslaget indebærer for det første, at de påtænkte nye 15 forsøgsprojekter vil kunne placeres søværts strandbeskyttelseslinjen, på trods af, at der andet steds i lovforslaget angives, at projekterne som hovedregel ikke kan placeres inden for strandbeskyttelseslinjen og for det andet vil en ændring af Campingreglementet, der gør det muligt (via dispensation) at placere campinghytter på stranden (søværts strandbeskyttelseslinjen) potentielt omfatte flere hundrede campingpladser langs den danske kyst. Ifølge tal fra Erhvervsstyrelsen er der i dag omkring 550 campingpladser i Danmark, heraf er godt de 500 campingpladser godkendt af Campingrådet. Af disse 500 campingpladser er mere end halvdelen (54 %) beliggende helt eller delvist søværts strandbeskyttelseslinjen. Når man ser på antallet af campingenheder (på landsplan over ), så er over 53 % af alle campingenheder beliggende i udpegede områder, og heraf er mere end 62 % beliggende helt eller delvist søværts strandbeskyttelseslinjen. Friluftsrådet ser ikke et behov for grundlæggende ændringer i Campingreglementet. Det er ikke Campingreglementet og dets bestemmelser, der grundlæggende begrænser væksten i campingerhvervet. Side 3

4 Det er blot 6 år siden, at Campingreglementet senest blev revideret. Ved revisionen i 2010 blev der gennemført betydelige lempelser på en række bestemmelser med den begrundelse, at det skulle sikre campingpladserne erhvervsmæssige udviklingsmuligheder. Det er Friluftsrådet klare opfattelse, at disse muligheder langt fra og kun i meget begrænset omfang er udnyttet af campingpladserne. Den foreslåede ændring åbner for etablering af campinghytter m.m. på stranden til stor skade for natur og kysten og synes således slet ikke og være i overensstemmelse med lovens formålsbestemmelse om hensyntagen til natur og miljø. Friluftsrådet foreslår, at bestemmelserne om at give mulighed for dispensation fra Campingreglementets krav til campingpladser og hytte så de fremover kan placeres søværts strandbeskyttelseslinjen samt de i bemærkningerne nævnte overvejelser om ændring af Campingreglementet ikke medtages i det endelig lovforslag. Udpegning af udviklingsområder i kystnærhedszonen Friluftsrådet er betænkelig ved, at der i lovforslaget lægges op til, at kommunerne kan udpege udviklingsområder inden for kystnærhedszonen, hvor der gives større adgang til at planlægge for byudvikling og give tilladelse til anlæg. Det sker gennem et samlet landsplandirektiv, der udstedes af erhvervs- og vækstministeren på baggrund af ansøgninger fra de enkelte kommuner. Der lægges op til, at udpegningen af udviklingsområder igangsættes første gang i forbindelse med lovens ikrafttræden. Efterfølgende kan kommunerne med en fast kadence på 4 år, ansøge erhvervs- og vækstministeren om udpegning af udviklingsområder inden for deres dele af kystnærhedszonen. Friluftsrådet ser den skitserede ordning som en langsom udhuling af lovens bestemmelser af kystnærhedszonen. Hvert fjerde år kan kommunerne således med ministerens opbakning udtage endnu en bid af de arealer i kystnærhedszonen, som var tiltænkt en særlig beskyttelse gennem lovens bestemmelser om kystnærhedszonen. Friluftsrådet foreslår, at der i forbindelse med loven fastsættes strammere og mere præcise rammer for udpegningen af sådanne udviklingsområder og vil anbefale, at det angives, at de altid skal ligge uden for områder med særlige landskabs-, natur- eller miljøinteresser og skal ligge inde i landet og ikke ude ved kysten med mindre de er tilknyttet eksisterende bymæssig bebyggelse over en vis størrelse. Friluftsrådet foreslår at ændre bestemmelsen, sådan at staten én gang for alle på baggrund af ansøgninger fra kystkommunerne tager stilling til, hvilke områder, der skal være udviklingsområder. Friluftsrådet foreslår, at ministeren fastholder indsigelsesretten i udviklingsområderne. Her er der jo netop tale om områder ved kysten af national interesse og det, at ministeren har godkendt udpegningen af området, sikrer ikke, at den efterfølgende kommunale planlægning ikke vil være i strid med nationale interesser. Friluftsrådet foreslår, at det indskrives i loven, at bestemmelserne for udviklingsområder ikke gælder for kommuner beliggende i Hovedstadsregionen. Her vil en sådan bestemmelse uomtvistelig føre med sig, at de arealer i landzonen, som var tiltænkt en særlig beskyttelse gennem lovens bestemmelser om landzone (herunder de grønne kiler) vil kommer under et ubeskriveligt pres for byudvikling. Det vil være meget ulykkeligt. Side 4

5 Udlæg af nye sommerhusområder Lovforslaget indeholder en bestemmelse om, at erhvervs- og vækstministeren gives beføjelse til at gennemføre et eller flere landsplandirektiver til udlæg af nye sommerhusområder med op til nye sommerhuse inden for kystnærhedszonen, herunder også i de fremtidige udpegede udviklingsområder. Aftaleparterne er enige om, at forudsætningen er, at kommunerne lader områder med mindst ubebyggede sommerhusgrunde i kystnærhedszonen tilbageføres. Friluftsrådet ser positivt på, at de mange uudnyttede arealudlæg til sommerhusgrunde tilbageføres til landzonen. Friluftsrådet havde gerne set, at der var krav om tilbageførelse af endnu flere ubenyttede sommerhusgrunde. Friluftsrådet vurderer ikke umiddelbart, at der er grundlag for udlæg af nye sommerhusområder og er bekymret for de konsekvenser det har for natur og miljø, herunder for vores kystlandskab, at der således inddrages nye arealer i kystnærhedszonen til 6000 nye sommerhuse. Hvis der skal udlægges nye sommerhusområder i kystnærhedszonen, tilslutter Friluftsrådets sig, at det sker via et landsplandirektiv. De enkelte projekter skal redegøre for, hvordan offentlighedens adgang til og langs kysten sikres, ligesom der skal redegøres for, hvorledes de enkelte sommerhusområder er placeret i landskabet efter planlægningsmæssige og landskabsæstetiske kvalitative overvejelser. Friluftsrådet finder det afgørende, at det tydeligt fremgår af lovbemærkningerne at udlæg af nye sommerhusområder ikke må ske inden for strandbeskyttelseslinjen. Friluftsrådet foreslår, at det angives i lovbemærkningerne, at tilbageføringen af de ubebyggede sommerhusgrunde skal ske forinden nye områder udlægges til sommerhusgrunde. Blot for at sikre, at man ikke ender i en situation, hvor der udlægges nye grunde til sommerhuse uden, at de ubenyttede tilbageføres. Grønt Danmarkskort Friluftsrådet notere med tilfredshed, at det af bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at kommunerne i forbindelse med udpegningen af Grønt Danmarkskort skal overveje, hvordan friluftslivet kan styrkes. Derved styrkes anvendelsen af Grønt Danmarkskort og der sættes fokus på, hvordan naturområder kan styrke rammerne for et aktivt lokalt friluftsliv. Friluftsrådet noterer ligeledes med tilfredshed, at der i lovforslaget fastholdes bestemmelsen om, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om etablering af lokale naturråd til at bistå kommunerne med udpegning af områder, som skal indgå i Grønt Danmarkskort, herunder regler om antal af lokale naturråd og deres sammensætning og opgaver. Udvidet dispensationsmulighed fra lokalplaner til midlertidig anvendelse Det foreslås i lovudkastet at udvide kommunernes muligheder for at dispensere fra lokalplaner for at muliggøre en midlertidig anvendelse af ubenyttede arealer og bygninger. Dispensationen skal kunne gives for en periode af op til 3 års varighed med mulighed for forlængelse. Friluftsrådet stiller sig positiv over for en udvidet mulighed for kommunerne til at dispensere fra lokalplaners formålsbestemmelser til anden midlertidig anvendelse i for eksempelvis byomdannelsessituationer, men foreslår samtidig, at der i loven indsættes en bestemmelse om, at en dispensation kun kan gives for eksempelvis maksimal 3 år. Som lovudkastet er fremlagt, gives der kommunerne mulighed Side 5

6 for at forlænge sådanne dispensationer (i det uendelige). Hvis der reelt ikke er tale om en midlertidig anvendelse af kortvarig sigte, så er der faktisk ikke tale om en midlertidig anvendelse og kommunerne bør udarbejde en ændret lokalplan. Forkortelse af høringsperioden ved tilvejebringelse og ophævelse af visse planer m.v. Efter den gældende planlov skal kommunalbestyrelsen fastsætte en frist på mindst 8 uger for fremsættelse af indsigelser m.v. mod offentliggjorte planforslag. Minimumsfristen på 8 uger gælder for alle planforslag, dvs. både forslag til kommuneplaner, kommuneplantillæg og lokalplaner. I udkastet til lovforslag foreslås det, at der i stedet for den generelle minimumsfrist på 8 uger indføres en differentieret høringsperiodemodel, som giver kommunerne mulighed for at fastsætte kortere høringsperioder for visse planforslag. Eksempelvis foreslås det, at høringsperioden reduceres til mindst 4 uger for forslag til lokalplaner og forslag til mindre kommuneplantillæg og at høringsperioden for lokalplaner af mindre betydning kan være kortere end 4 uger, helt ned til 2 uger. Friluftsrådet beklager, at der lægges op til, at høringsfristerne i plansager forkortes. Det forringer civilsamfundets muligheder for demokratisk deltagelse, og indskrænker de reelle høringsmuligheder. Borgere og foreninger skal have gode vilkår for at få indflydelse på de forhold, der vedrører dem og deres aktiviteter, og det kræver tid at behandle sager, koordinere holdninger og formulere høringssvar med respekt for de demokratiske strukturer. Friluftsrådet stiller sig helt uforstående over for, når man ser på det samlede tidsforløb af en plansag, at det skal være en forringelse af borgernes grundlag for at deltage i planprocessen, der skal stå på mål for ønsket om hurtigere sagsforløb. Der synes oplagt at være andre steder i en plansags behandling, hvor der kan spares tid. Friluftsrådet stiller sig uforstående over for forslaget om at forringe den demokratiske deltagelse i plansager, når netop et af planlovens formål særligt tilsiger inddragelsen af borgerne i planlægningen. Friluftsrådet beklager, at der fra partierne bag aftalen Et Danmark i balance Bedre rammer for kommuner, borgere og virksomheder i hele landet er et ønske om at indføres en differentieret høringsperiodemodel. Friluftsrådet foreslår, at de nuværende bestemmelser om, en frist på mindst 8 uger for fremsættelse af indsigelser m.v. mod offentliggjorte planforslag fastholdes. Omdannelseslandsbyer Med udkastet til lovforslag foreslås det, at den såkaldte landdistriktsbestemmelse ophæves, og at kommuneplankataloget udvides med en bestemmelse om, at kommunerne får mulighed for hvert fjerde år i kommuneplanens retningslinjer at udpege og afgrænse to landsbyer, hvor landzoneadministrationen skal have en særlig og mindre restriktiv karakter (omdannelseslandsbyer). Friluftsrådet er positiv over for denne tilføjelse til kommuneplankataloget, der giver mulighed for at skabe en helhedsorienteret og langsigtet plan inden for afgrænsning af landsbyen. Der kan eksempelvis herved skabes muligheder for ved nedrivning af forladte bygninger at skabe nye fælles rekreative arealer til gavn for landsbyens beboere. Friluftsrådet foreslår, at det præciseres i loven, at bestemmelsen ikke gælder for kommunerne i Hovedstadsområdet. Her vil en sådan bestemmelse uomtvistelig føre med sig, at der foretages en egentlig byudvikling i landzone (herunder de grønne kiler). Det vil være meget ulykkeligt. Side 6

7 Til- og ombygning af helårsboliger, udvidelse af erhvervsvirksomheder i landzone og ændret anvendelse af andre eksisterende bygninger i landzone end overflødiggjorte landbrugsbygninger I udkastet til lovforslag lægges der op til at hæve grænsen for, hvornår der kræves landzonetilladelse til til- og ombygninger af helårshuse, fra 250 m 2 til 500 m 2. Samtidig foreslås det, at den umiddelbare ret til at opføre byggeri til udvidelse af en erhvervsvirksomhed i det åbne land udvides og præciseres, dog må udvidelsens samlede bruttoetageareal ikke overstige 500 m 2. Herudover foreslås det at indføre en umiddelbar ret til at tage andre overflødiggjorte bygninger i landzone end overflødiggjorte landbrugsbygninger i brug efter forudgående anmeldelse. Friluftsrådet foreslår, at de liberaliserede landzoneregler begrænses til kun at gælde for de trængte dele af landdistrikterne. Friluftsrådet foreslår også, at reglerne for boliger tilrettes, så kommunerne kan give tilladelse til større boliger over 250 m 2, under forudsætning af, at hensynet til kommuneplanlægningen, naboer, natur, miljø og landskaber ikke taler imod. Boliger på op mod 500 m 2 er så store, at de kun bør tillades opført efter godkendelse fra kommunen. Hvis ikke de liberaliserede regler afgrænses til at gælde kun for de trængte dele af landdistrikterne, vil der umiddelbart uden for de større byer og deres oplande ske en eksplosiv udnyttelse af de nye byggemuligheder, både hvad angår etablering af nye erhverv og til udvidelse af eksisterende erhverv og boliger i landzonen på op til 500 m 2 og det helt uden forudgående tilladelse. Kommunerne fratages mulighederne for at håndtere udviklingen i det åbne land. Friluftsrådet stiller sig uforstående over for, at Hovedstadsregionen ikke er undtaget forslaget om lempelserne i landzonen, ikke mindst forslagene om liberaliserede landzoneregler, udviklingsområder og omdannelseslandsbyer. Hvis disse bestemmelser gøres gældende i Hovedstadsregionen, vil det være en bombe under mange års fysisk planlægning i regionen og det vil være et definitivt farvel til den Fingerplan, der indtil nu har sikret, at hovedstadsregionens byvækst ikke vokser vilkårligt i alle retninger, men vokser i håndfladen og i fingre med gode kollektive transportforbindelser. De grønne kiler i Hovedstadsregionen er allerede under det nuværende regelsæt under et voldsomt pres og nye lovmæssige rettigheder til lodsejere til at bygge og udvide byggeri uden ansøgning m.m. og forslagene om liberaliserede landzoneregler, udviklingsområder og omdannelseslandsbyer vil være et dødsstød for de grønne kiler. Friluftsrådet vil appellere til, at de i udkastet til lovændring angivne regler om liberaliserede landzoneregler, udviklingsområder og omdannelseslandsbyer ikke gøres gældende for Hovedstadsregionen. Fasthold de statslige/nationale interesser Lovforslaget indskrænker statens adgang til at komme med indsigelser mod kommunernes planlægning, således at staten alene skal komme med indsigelser mod den kommunale planlægning, hvis planlægningen er i strid med nationale interesser. Samtidig foreslås det, at de områder, hvor erhvervs- og vækstministeren har pligt til at fremsætte indsigelse, indsnævres til fire fokuserede nationale interesseområder: Vækst og erhvervsudvikling, Natur- og miljøbeskyttelse, Side 7

8 Kulturarvs- og landskabsbevarelse Hensyn til nationale og regionale anlæg. Friluftsrådet er ikke umiddelbar tilhænger af, at staten frasiger sig væsentlig indflydelse på landets udvikling. Friluftsrådet foreslår, at de statslige interesser fastholdes som angivet i den gældende lovgivning og ikke reduceres til fire/fem nationale interesser. Hvis der på trods af anbefalingen sker en indskrænkning til de fire/fem nationale interesseområder, finder Friluftsrådet at, det nationale fokusområde Vækst og erhvervsudvikling bør ændres til By-, bolig- og erhvervsudvikling, som er en langt mere præcis beskrivelse af den nationale interesser. Samtidig vil Friluftsrådet pege på, at der mangler et femte national interesseområde, der vedrører sikring af de rekreative kommunegrænseoverskridende interesser eksempelvis det nationale cykel-, vandre- og riderutenet. Lovforslagets konsekvenser Friluftsrådet havde gerne set, at der i beskrivelsen af administrative konsekvenser for borgerne havde været en mere ærlig gengivelse af konsekvenserne for borgerne, hvad angår forslaget om differentierede og kortere høringsfrister. Ikke mindst den svækkelse af borgernes muligheder for demokratiske deltagelse i planprocessen, som synes at stå i modstrid med planlovens formål, der særligt tilsiger inddragelsen af borgerne i planlægningen. Friluftsrådet savner også en beskrivelse af de planlægningsmæssige, økonomiske og samfundsmæssige konsekvenser ved den foreslåede byspredning, herunder ikke mindst beskrivelsen af de negative konsekvenserne for Hovedstadsregionen og de grønne kiler. Ved venlig hilsen Lars Mortensen Formand for Friluftsrådet Side 8