Faktaark: Planloven - Modernisering af planloven

Transkript

1 Faktaark: Planloven - Modernisering af planloven Regeringen (V), S, KF og DF har d. 9. juni 2016 indgået aftale om modernisering af planloven mv. Aftalen følger op på regeringsudspillet Vækst og udvikling i hele Danmark fra november Med aftalen får Danmark en ny og moderne planlov. Kommuner, virksomheder og borgere får bedre muligheder for at skabe vækst og udvikling i hele Danmark, samtidig med, at vi værner om et godt miljø og en righoldig natur. Moderniseringen har følgende hovedelementer: 1. Nye udviklingsmuligheder med fortsat bevarelse af kystnærhedszonen og strandbeskyttelseslinjen: Nye udviklingsområder inden for kystnærhedszonen Udlæg og omplacering af kystnære sommerhusområder Større fleksibilitet inden for strandbeskyttelseslinjen Oprydning i ikke udnyttede reservationer til ferie og fritidsanlæg og mulighed for etablering af nye forsøgsprojekter for kyst- og naturturisme. 2. Nye udviklingsmuligheder i landdistrikter og for produktion: Alle overflødiggjorte bygninger fx skoler og mejerier i landzone kan tages i brug til anden anvendelse uden landzonetilladelse. Alle virksomheder etableret i overflødiggjorte bygninger kan uden landzonetilladelse udvide med op til 500 m 2. Kommuner kan give landzonetilladelse til etablering af flere end 10 ferieboliger i overflødiggjorte bygninger. Helårshuse kan uden landzonetilladelse om- eller tilbygges med op til 500 m 2. At der gives mulighed for udlæg af nye sommerhusområder med op til sommerhuse under forudsætning af at ubebyggede grunde ti kystnærhedszonen tilbageføres. Sommerhusejere får mulighed for at anvende deres sommerhus ubegrænset til overnatning 34 uger (den såkaldte sommerperiode). Pensionister får, efter 1 års forudgående ejerskab, ret til at bo i deres sommerhus hele året. Landbrug kan uden landzonetilladelse etablere erhvervsmæssigt nødvendige driftsbygninger på alle landbrugsbedriftens ejendomme. Kommuner kan hvert fjerde år udpege 2 omdannelseslandsbyer i kommuneplanen.

2 2/2 3. Bedre udviklingsmuligheder for detailhandel: Alle byer, uanset størrelse, kan planlægge for udvalgsvarebutikker uden størrelsesbegrænsninger. Dagligvarebutikker i lokalcentre og som enkeltstående butikker kan være m 2. Dagligvarebutikker kan fremover være m 2 i bymidter og bydelscentre samt m 2 i aflastningsområder. Kommunerne får mulighed for at udlægge nye aflastningsområder i byer, hvor der er tilstrækkeligt kundegrundlag. 4. Friere rammer, investeringer og administrative lettelser: Mindre statslig indblanding i kommunernes planlægning. Kortere høringsfrister for forslag til lokalplaner og mindre kommuneplantillæg på minimum 4 uger. Forenklet lokalplansinstrument med kort høringsfrist. Nyt klagenævn på planområdet. 5. Almene boliger og byudvikling mv.: Kommunerne kan fortsat stille krav om op til 25 pct. almene boliger i lokalplaner for nye boligområder. Kommuner får større ansvar for byvækst i det åbne land. Kommunerne får mulighed for at dispensere fra lokalplaner til midlertidig anvendelse af ubenyttede arealer til bl.a. midlertidige studieboliger i op til 3 år med mulighed for forlængelse. 6. Andre initiativer: Udvikling af luftfarten og Københavns Lufthavn. Krav om iblanding af avancerede biobrændsler til transport, svarende til 2,5 pct. avanceret bioethanol. Udvalg om landsbyernes fremtid. 10 mio. kr. til turismeudvikling i landdistrikterne. Fremtidens produktionssamfund. Af hensyn til kommuner, investorer, m.fl. er det vigtigt at have stabilitet omkring den fysiske planlægning, og det er baggrunder for at aftaleparterne har valgt at indgå et politisk forlig om planloven mv. Regeringen vil fremsætte lovforslag om moderniseringen af planloven og naturbeskyttelsesloven i oktober 2016 med henblik på ikrafttræden i januar 2017.

3 Faktaark 1: Planloven - Nye udviklingsområder men fortsat bevarelse af kystnærhedszonen Der gennemføres en modernisering af planlovsreglerne, der skal give bedre udviklingsmuligheder samtidig med, at kystnærhedszonen fastholdes og rammerne for at sikre udviklingen af større og bedre sammenhængende naturområder styrkes. Udviklingsområder Kommunerne får mulighed for at udpege udviklingsområder inden for kystnærhedszonen, hvor der gives større adgang til at planlægge for byudvikling og give tilladelse til anlæg og virksomheder. Udpegningen af udviklingsområder vil ske første gang i Det sker gennem et landsplandirektiv, der udstedes af erhvervs- og vækstministeren på baggrund af ansøgninger fra den enkelte kommune. Kommunens ansøgning skal basere sig på en konkret og systematisk vurdering af kystlandskaberne, så det er områder uden særlige landskabs- eller miljøinteresser. Udviklingsområderne vil som udgangspunkt ikke ligge helt ude ved kysten, men lidt inde i landet. Udviklingsområderne kan dog også åbne mulighed for udvikling af områder tæt ved kysten fx omkring byerne. I udviklingsområderne kan overflødiggjorte bygninger lige som i den øvrige landzone tages i brug til håndværks- og industrivirksomhed, mindre butikker, liberale erhverv, forenings- og fritidsformål mv. samt én bolig uden landzonetilladelse. Udlæg og omplacering af kystnære sommerhusområder For at give bedre vilkår for turismeerhvervet åbnes der mulighed for udlæg af nye sommerhusområder med op til sommerhuse, under forudsætning af, at kommunerne lader områder med mindst ubebyggede sommerhusgrunde i kystnærhedszonen tilbageføre. Nye sommerhusområder i kystnærhedszonen udpeges af erhvervs- og vækstministeren i et landsplandirektiv på baggrund af ønsker fra kommunerne. Der gennemføres en første ansøgningsrunde i Desuden kan kommuner ansøge om at overføre sommerhusområder til byzone. Faktaboks Kystnærhedszone går fra kysten og ca. 3 km ind i landet. Den omfatter landzone- og sommerhusområder, men ikke byzone. I kystnærhedszonen gælder særlige regler for kommunernes planlægning og der kan ikke udlægges nye sommerhusområder. Offentlighedens adgang til kysten skal sikres og udbygges. Ferie- og fritidsanlæg skal placeres ved eksisterende bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelser. Der kan kun udlægges nye byområder, hvis der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse.

4 Side 2 af 2 Eksempler Eksempel 1: Byudvikling ved Holbæk Holbæk Kommune kan fx søge om at få et område ved kysten vest for Holbæk udpeget som udviklingsområde, hvilket er muligt, hvis der ikke er særlige landskabs- eller naturinteresser. Det åbner mulighed for byudvikling, hvis der er behov for nye arealer hertil. Holbæk Vest: Kommunen har tidligere ønsket at inddraget området vist med stiplet gul linje på ovenstående kort til byudvikling. De gældende regler har åbnet mulighed for at inddrage arealet, der er vist med rød til byudvikling. Eksempel 2: Byudvikling ved Middelfart Middelfart Kommune kan søge om at få inddraget arealet sydøst for byen til udviklingsområde, hvilket er muligt, hvis der ikke er særlige landskabs- eller naturinteresser. Det åbner mulighed for kommunen kan ændre rækkefølgen for udbygningen af område B og B.03.20, så B kan udbygges først. Middelfart Kommune har tidligere ønsket at udbygge område B før område B er bebygget. Det bliver muligt, hvis området udpeges til udviklingsområde inden for kystnærhedszonen.

5 Faktaark 1a: Naturbeskyttelsesloven: Mere rum til friluftslivet og til kystbyerne inden for strandbeskyttelseslinjen Danmarks smukke strande er et særkende. Derfor har strandene gennem generationer nydt en særlig beskyttelse. Den frie og lige adgang til vores strande skal bevares, så de vedbliver at være en unik naturoplevelse, som alle kan få gavn af. Strandbeskyttelseslinjen går fra kysten og 300 meter ind i landet (i sommerhusområder dog kun 100 meter). Inden for strandbeskyttelseslinjen er der forbud mod tilstandsændringer. Strandbeskyttelsen kan justeres for at give mere rum til især friluftsliv og turisme. Derfor gennemføres følgende ændringer i naturbeskyttelsesloven: 1. Kravet om dispensation ophæves: I private haver skal der ikke længere søges om dispensation til bygninger m.v., som man i dag får dispensation til, fx en terrasse op til huset eller højbede, et gyngestativ eller et drivhus eller skur på op til 10 m2. Man kan uden dispensation genopføre et hus på samme sokkel og med samme dimensioner som det hidtidige hus. På havne kan klubber, foreninger og institutioner uden dispensation bygge fx et skur til deres udstyr eller til omklædning eller opføre en bålhytte, et shelter m.v. På havne kan tomme bygninger uden dispensation indrettes til nye formål f.eks. kiosker, souvenirbutik, café eller overnatning for at fremme turismen. 2. Det bliver lettere end i dag at få dispensation til visse aktiviteter: I private haver bliver der mulighed for at få dispensation til mindre bygninger og anlæg, der ikke ligger op til beboelsen, og som ikke er tilladt i dag, fx hævede eller fritliggende terrasser, udhuse og drivhuse på op til 10 m 2 samt gyngestativer og sandkasser. Der bliver mulighed for at opstille mindre bænke også uden for private haver. Sommerhusejerne får bedre muligheder for at udvide og modernisere toilet- og baderum uanset sommerhusets størrelse.

6 2/2 Større arealer, hvor der ligger sommerhuse på lejede grunde, får bedre muligheder for at blive udstykket, så sommerhusejerne kan købe den grund, deres sommerhus ligger på. Eksisterende turismevirksomheder får bedre muligheder for at for at opføre mindre anlæg på deres ejendom i tilknytning til den eksisterende bebyggelse, f.eks. en pavillon, en tennisbane, en swimmingpool eller en petanquebane. Ved strandene får klubber, foreninger og institutioner bedre muligheder for at etablere omklædningsfaciliteter, skure til opbevaring af f.eks. kajakker eller fiskeudstyr, bålhytter, madpakkehytter, shelters m.v., hvis de opføres i tilknytning til eksisterende anlæg, f.eks. ved en parkeringsplads, vejnedkørsel m.v., og hvis kommunen har lavet en lokalplan for området. Eksisterende turismevirksomheder få mulighed for at opstille mindre faciliteter til brug for frilufts-og ferieaktiviteter, som opføres uden tilknytning til eksisterende bebyggelse. Kommunerne får bedre muligheder for at etablere boardwalks og ligned for at skabe øget tilgængelighed til stranden for fx kørestole og barnevogne. 3. Strandbeskyttelseslinjen kan ophæves: Kommuner, der har havne omfattet af strandbeskyttelse, får mulighed for at søge om at få strandbeskyttelseslinjen ophævet på havnen og på arealer mellem byen og havnen for at kunne planlægge for nye aktiviteter, f.eks. faciliteter til overnatning, butiksliv og turismeformål. Faktaboks Inden for strandbeskyttelseslinjen gælder et forbud mod tilstandsændringer. Derfor må der ikke opføres bebyggelse, opstilles campingvogne, etableres hegn eller beplantning, eller foretages terrænændringer og udstykning m.v. Kun i særlige tilfælde kan der i dag opføres bygninger og andre anlæg og kun, hvis staten har givet en dispensation til det.

7 Faktaark 2: Planloven Nye udviklingsmuligheder i landdistrikter Der er behov for en positiv udvikling i de danske landdistrikter. Mange landdistrikter har igennem en årrække oplevet lavere vækst end i resten af landet, og der oprettes relativt set færre nye virksomheder i nogle af områderne uden for de større byer. Samtidig har der været befolkningstilbagegang i en række områder uden for de større byer, selvom der nu er tegn på en mere positiv udvikling. Derfor skal planlovens landzoneregler være mere fleksible, så der er bedre mulighed for at drive virksomhed, arbejde og bo i landdistrikterne. Ændringerne skal skabe mere tidssvarende rammer for landbrug samt nye muligheder for udvikling af attraktive landsbyer. Disse muligheder bør gælde i hele landet. Derfor ophæves planlovens nuværende særregler for vanskelligt stillede landdistrikter, da de bliver overflødige. Borgere og virksomheder vil i medfør af aftalen bl.a. kunne gøre følgende, uden at det kræver en landzonetilladelse: Anvende alle overflødiggjorte bygninger i landzone, herunder fx nedlagte mejerier og skoler, til håndværks- og industrivirksomhed, mindre butikker (op til 250 m 2 ), lager og kontorformål, liberale erhverv, forenings- og fritidsformål samt én bolig. Udvide alle virksomheder, der er etableret i overflødiggjorte bygninger, med op til 500 m 2. Opføre erhvervsmæssigt nødvendige driftsbygninger på alle landbrugsbedriftens ejendomme, mens de i dag alene kan opføres på den enkelte landbrugsejendom. Eksisterende dambrug skal ikke længere søge om landzonetilladelse til opførsel af erhvervsmæssigt nødvendigt mindre byggeri, men i stedet anmelde byggeriet til kommunen. Om- eller tilbygge helårshuse, op til 500 m 2, mod i dag 250 m 2. Ændringerne vil bl.a. betyde, at en familie, der flytter på landet og gerne vil udnytte en lavere pris på ejendomme til at få mere plads, uden en landzonetilladelse kan få lov til at udbygge boligen op til i alt 500 m 2. Det vil også betyde, at en iværksætter kan købe en lille nedlagt skole på landet og starte en rådgivningsvirksomhed op. Hvis virksomheden bliver en succes, kan den udvides på stedet med op til 500 m 2 uden landzonetilladelse. Ift sommerhuse vil aftalen medføre: At der gives mulighed for udlæg af nye sommerhusområder med op til sommerhuse under forudsætning af at ubebyggede grunde ti kystnærhedszonen tilbageføres.

8 Side 2 af 2 Mulighed for at anvende sommerhuse beliggende i sommerhusområder ubegrænset til overnatning i 34 uger om året, i stedet for de nuværende 26 uger (den såkaldte sommerperiode). Ret til at bo i deres sommerhus hele året efter 1 års forudgående ejerskab, uanset om sommerhuset ligger i et sommerhusområde eller i landzone. Kommunerne får efter modernisering af planloven bl.a. mulighed for at: Give landzonetilladelse til etablering af flere end 10 ferieboliger i overflødiggjorte bygninger, Udpege 2 omdannelseslandsbyer i kommuneplanen hvert fjerde år. Kommunerne får her særligt frie rammer til at skabe en helhedsorienteret og langsigtet plan inden for afgrænsningen af omdannelseslandsbyen. Tillade at en beboelsesbygning i tilknytning til en landbrugsejendom kan etableres op til 50 meter fra eksisterende bebyggelse på ejendommen. Herudover skal kommunerne i kommuneplanen udpege de erhvervsområder, som fremover helt eller delvist skal være forbeholdt produktionsvirksomheder og derfor ikke skal omdannes til kontorarbejdspladser eller boliger. Kommunerne skal samtidig fastholde arealer udlagt til miljøbelastende virksomheder, som sikrer, at erhvervsarealer langs motorveje fortsat forbeholdes transportog logistikvirksomheder og andre transporttunge virksomheder. Eksempel Faaborg-Midtfyn Kommune har et ønske om at omdanne landsbyen Ny Stenderup til en attraktiv landsby at bo og leve i. Ny Stenderup er en klassisk vejkantslandsby med en hovedvej, som byens huse ligger tæt op til, og som derved skærer byen i to. Kommunen vil med ændringerne til planloven kunne udpege landsbyen til en omdannelseslandsby, og dermed give landzonetilladelser til bl.a. at flytte boliger inden for grunden. Kommunen får også mulighed for at foretage en ny og større afgrænsning af landsbyen og dermed skabe nye attraktive bosætningsmuligheder i landsbyen.

9 Faktaark 3: Planloven - Bedre udviklingsmuligheder for detailhandel Aftaleparterne ønsker at give kommunerne større fleksibilitet i planlægningen for detailhandel med udgangspunkt i lokale ønsker og forhold. Udvalgsvarer Alle byer, uanset størrelse, får fremover mulighed for at planlægge for udvalgsvarebutikker uden størrelsesbegrænsninger, hvis det ønskes lokalt. Planloven sætter i dag grænser for udvalgsvarebutikkernes størrelse, så der kun i byer med over indb. kan bygges nye butikker på mere end m 2. Samtidig skal udvalgsvarebutikker primært ligge i bymidterne. Begrænsningerne kan medvirke til, at danske forbrugere betaler unødigt høje priser og får et mere begrænset vareudvalg. Når forbrugerne vælger udvalgsvarebutik, lægger de vægt på sortimentet. Der skal samtidig kunne udlægges nye aflastningsområder, dvs. butiksområder uden for bymidterne. Der udarbejdes en ny vejledning, der skal gøre det klart, hvilke muligheder der er for etablering af showrooms i forbindelse med e-handel beliggende uden for områder udlagt til detailhandel. Handlen med udvalgsvarer som bøger, elektronikvarer, tøj, møbler osv., er under hastig udvikling og sker i stigende omfang via e-handel. Omkring pct. af udvalgsvarerne sælges i dag over nettet. Rene e-handelsbutikker er ikke underlagt samme restriktioner som de fysiske butikker i forhold til størrelse og placering. Det kan give e-handelsbutikkerne en konkurrencefordel. De fysiske butikker er også under pres fra udenlandske e-handelsbutikker. Dagligvarer For dagligvarebutikker spiller fysisk nærhed en rolle. Planlovens begrænsninger på størrelsen af dagligvarebutikker kan imidlertid være en hindring for, hvor stort et sortiment butikkerne kan have, hvor effektivt de kan drives, og dermed, hvor meget de konkurrerer med billige varer og andre fordele til forbrugerne. Derfor skal reglerne gøres mere fleksible, så kommunerne kan planlægge for lidt større dagligvarebutikker, hvis det ønskes lokalt. Planlovens størrelsesbegrænsning for dagligvarebutikker i lokalcentre og som enkeltstående butikker vil fremover være m 2. Størrelsesbegrænsningen for dagligvarebutikker i bymidter og bydelscentre vil fremover være m 2. I aflastningsområder vil grænsen fremover være m 2, og der gives mulighed for at udlægge nye aflastningsområder. Til sammenligning har hypermarkeder typisk størrelser på m 2. Kommunerne vil kunne planlægge for dagligvarehandel inden for disse rammer, under hensyntagen til kundegrundlaget og andre lokale forhold.

10 Faktaark 4: Planloven - Friere rammer, investeringer og administrative lettelser Planloven skal fremme vækst og udvikling i hele landet, samtidig med at der skal tages hensyn til miljø og natur og fortsat udvikling af levedygtige lokalsamfund. I et tæt samspil med nationale interesser skal kommunerne have de nødvendige planlægningsmæssige redskaber til at sikre dette. Mindre statslig indblanding i kommunernes planlægning Den lokale planlægning skal tage hensyn til nationale interesser, og staten har fortsat en vigtig rolle i forhold til at sikre udvikling af hele Danmark, og at Danmark hænger sammen og kan fungere som en helhed. Samtidig er det dog vigtigt, at staten ikke blander sig unødigt i kommunernes planlægning, idet vi i dag har fået væsentligt større kommuner end tidligere. Der gennemføres derfor en modernisering af planloven, så staten fremover alene skal komme med indsigelser mod den lokale planlægning, hvis planlægningen er i strid med væsentlige nationale interesser. Kortere høringsfrister Planloven stiller i dag samme krav til, hvordan den kommunale planlægning skal forløbe, uanset omfanget af det, der planlægges for. Det betyder, at kommunerne har svært ved at handle hurtigt, hvis der opstår nye behov, som planlægningen ikke tager højde for. Der gennemføres følgende ændringer i planloven: Høringsfristerne for mindre indgribende kommunale planer nedsættes fra minimum 8 uger til minimum 4 uger. Kommunerne skal i det enkelte tilfælde vurdere, og der behov for en længere høring for at sikre en tilstrækkelig inddragelse af offentligheden, herunder i forbindelse med ferie. Der indføres et forenklet lokalplaninstrument med begrænsede krav til redegørelse og bestemmelser og med en kortere høringsfrist på mindst 2 uger. Det kan fx være for at give mulighed for, at offentlige kontorbygninger også kan anvendes til private kontorfaciliteter, eller opsætning af telemaster. Nyt klagesystem på planområdet Moderniseringen af planloven indebærer et behov for et nyt klagesystem på planområdet. Derfor etableres et nyt selvstændigt klagenævn sammensat af faglige eksperter, relevante organisationer og lægmænd. Det nye klagenævn placeres i Nævnenes Hus i Viborg. Det er endvidere et mål, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på sigt kan nedbringes og varigt være under 6 måneder. Der indføres et differentieret klagegebyr for plansager på 900 kr. for privatpersoner og 1800 kr. for organisationer og virksomheder.

11 2/2 Klagenævnet skal behandle de klager over kommunernes afgørelser efter planloven, der i dag kan indbringes for Natur- og Miljøklagenævnet. Andre initiativer Derudover tages følgende initiativer: Der foretages en undersøgelse af planlovens ekspropriationsbestemmelser med fokus på borgernes retssikkerhed ved ekspropriation. Reglerne for skiltning i det åbne land gennemgås for at afklare, hvordan lokale erhverv og turistattraktioner kan synliggøres yderligere. Staten vil i særlige situationer kunne understøtte kommunernes arbejde for at tiltrække udenlandske investeringer.