Hvidbog. I forbindelse med offentlig høring af Strategi 2015

Transkript

1 Hvidbog I forbindelse med offentlig høring af Strategi

2 Oversigt over indkomne høringssvar AFSENDER Borgere 1 Jette Ørlund Bakkehave 30, 2.th. 2 Svend Muusmann Solsortevej 22 3 Ole Mygind Sørensen Solsortevej 14 4 Kenneth Krohn Solsortevej 8 5 Anne Ehrenreich Sømandshvilevej 7, 2960 Rungsted Kyst 6 Knud Eefsen Græsager Kokkedal Foreninger / Råd / Nævn 7 Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm Rungstedvej 1, 1. 8 Danmarks Naturfredningsforening Hørsholm v. Peter Skat Nielsen, Ved Stampedammen 7 9 Hørsholm Sølaug v. Klaus Friis-Hansen Jens Bornøs Vej 3 10 Friluftsrådet Nordsjælland v. Boris Damsgaard Frihedsvej 8, 3.tv Rungsted Kyst 11 Nordsjællands Landboforening/Agrovi videnscenter Industrivænget Hillerød 2

3 Fra: Jette Ørlund Til: Center for Teknik/Hørsholm Kommune/E-Post Emne: FW: Høringssvar planstrategi/trafik Dato: 23. september :41:57 From: To: Subject: Høringssvar planstrategi/trafik Date: Mon, 21 Sep :38: Som bruger af såvel privatbil som tog og bus vil jeg gerne videregive mine oplevelser. Jeg har samlet boet i Hørsholm kommune i mere end 30 år, og må desværre konstatere at trafikforholdene er blevet ringere og ringere. Det være sig når man i bil eller bus skal ud og ind af kommunen i myldretiden, eller man gerne vil parkere ved Rungsted Kyst eller Kokkedal station for at benytte toget. Parkeringspladser ved stationerne er så få, at det er umuligt at finde en ledig plads efter klokken 8 om morgenen. Vi bliver opfordret til at benytte kollektiv trafik, man hvad hjælper det, hvis man ikke kan finde ledige parkeringspladser ved stationerne. At anføre, som en politiker for nyligt gjorde, at man bare kan cykle, hvis man har under 5 km til stationen, er arrogance af uhørt dimension. De busser, som kører ti/fra stationerne, passer ofte ikke med togafgang/togankomst, og da slet ikke om aftenen. Jeg ved, der er stor utilfredshed med trafikforholdene blandt mange Hørsholmborgere, og håber derfor Kommunen meget hurtigt vil finde en løsning på det trafikale kaos. Med venlig hilsen Jette Ørlund Bakkehave 30, 2.th. 3

4 Fra: Svend Muusmann Til: Center for Teknik/Hørsholm Kommune/E-Post Emne: Bemærkninger og forslag til Strategi 2015 Dato: 26. september :24:37 Strategi 2015 er et flot oplæg. Er det en festtale, og tror politikerne, at man kan nå sine mål, blot ved at skrive dem ned? Man bedømmer normalt en ledelse på dens evne til at opfylde de fastsatte mål. Målene skal være ambitiøse, realistiske og målbare. I strategiplanen er der fastsat så mange mål, at det ikke er realistisk, at man kan nå dem alle. Derfor er min anbefaling, at man prioriterer blandt de mange visioner og fokuserer på de væsentligste. Her er lidt bemærkninger til, hvad jeg som borger finder væsentligt: Det er svært at tage udsagnet om erhvervsvenlighed alvorligt. Kommunen har for mange år siden valgt at være en boligkommune, og er bedømt til at være blandt de ringeste kommuner i landet, når det gælder erhvervsvenlighed. Hvorfor ikke holde fast ved at være en attraktiv boligkommune og handelsby. Gør byen attraktiv for såvel forretningsindehavere som de handlende. Et relevant mål her er at sikre, at der er tilstrækkelig parkeringspladser, især omkring gågaden, så kunderne kan få adgang til forretningerne der. Det er svært at tage udsagn om by-design og bygningsarkitektur alvorligt, når man ser på det planlagte byggeri ved det gamle rådhus. Ingen i min lokale omgangskreds forstår, at man kan tillade at skjule det smukke, gamle rådhus bag et sådant monster. Der skal etableres flere parkeringspladser ved Rungsted station, så flest mulig vælger den offentlige transport og derved aflaster motorvej og strandvej. Cykelparkeringen på stationen skal sikres, så man ikke gang på gang oplever, at cyklen er væk, når man kommer tilbage fra byen. Cykelstierne skal være i en rimelig forfatning. Fx er cykelstien over jernbanen på Bolbrovej i en sådan forfatning, at den er farlig at færdes på, og der færdes talrige skolebørn hver dag. Hørsholm-borgere skal køre til Helsingør eller Lyngby for at gå i biografen. Trods en uendelig lang debat om en lokal biograf, så er det endt i ingenting. Det er fint at vedligeholde vore fantastiske idrætsfaciliteter, men at vedligeholde er en naturlig ting, og renovering bør ikke optræde som et mål. Udbygningen af anlæggene bør tilfredsstille flest muliges behov. Der er i min omgangskreds ikke forståelse for, at en ny skøjtehal har førsteprioritet. Og endelig er der boligskatterne, som tvinger mange ældre fra hus og hjem. Min grundskyld inkl. vand er steget fra kr i 1981 til kr i 2015 en faktor 6,2, og i samme periode er nettoprisindekset steget fra 49,6 til 131,4 en faktor 2,6. Borgerne savner en begrundelse, når noget stiger langt over det almindelige pristal. Vi havde de samme faciliteter i kommunen i 1981, som vi har i dag. Er det blot en ekstra skatteskrue? Hvad er det, vi får for pengene? Og til sidst. Jeg føler, at der bruges for mange ressourcer på at tilfredsstille særinteresser. Fokuser på de ting, der er væsentlige for flertallet af kommunens borgere. Man kan jo ikke gøre alle tilfredse. Held og lykke med Strategi

5 Med venlig hilsen / Best regards Svend Muusmann Solsortevej 22 DK - Telefon: Direkte: svend@muusmann.eu 5

6 Hørsholm Rådhus / (tek-post@horsholm.dk) Center for teknik Ådalsparkvej 2 Hørsholm den 26. september 2015 Kommentarer til Strategi 2015 Kommentarer/bemærkning til Strategi 2015 I forbindelse med det fremsendte strategiforslag har jeg følgende kommentarer/bemærkninger: 1. Der bør etableres en bedre borgerbetjening herunder: - Mulighed for at se status for projekter og tidligere forespørgsler, - Inddragelse af naboer ved nye projekter, - Tilbagemelding på indlæg. 2. Kommunen bør gå mere aktivt ind i projekter, der forskønner villakvarterernes vejrum og gør dem mere grønne. 3. Der burde arrangeres byvandringer i Kommunens forskellige kvarterer hvor en arkitekt kunne fortælle om hvordan han/hun så på områdets udstråling, evt. med forslag til forbedringer. 4. Skabe større aktivitet i gågaden f.eks. kunne man lave en konkurrence om hvem der kunne lave det bedste springvandsprogram i gågaden. 5. Der bør formuleres regler, der forbyder opsætning af kunstig, udendørs belysning i landskaber, der i dag er uden kunstig udendørs belysning, og hvor betingelserne for at opleve det naturlige nattemørke derfor er særlig gunstige. Umiddelbart gælder det Kommunens offentlige grønne arealer, rekreative områder og landområder. Supplerende kommentarer til ovenstående punkter: Ad 1. Som et naturligt led i et projekt skal naboer kontaktes direkte selvom de ikke har bedt om oplysninger omkring det pågældende område. Eksempelvis ideplan til naboer til Nattergaleeng området. Ad 2. På de veje der er private kunne Kommunen, medvirke til følgende: - Udarbejde eksempler på hvorledes og hvordan vejene skal renoveres - Finansiering og eller håndtering af løsningsforslagets økonomiske forhold - Muliggøre at beboerne på de pågældende veje kan medvirke med en forskønnelse uden at vejene ændre status til privat vej - Koordinere fremtidige gravearbejder. Ad 3. Interesserede personer i områderne kunne på denne måde let få inspiration til forbedringer og det ville på denne måde være med til at højne de enkelte områders udståling. Ad 4. Udvalgte springvandsprogrammer kunne idriftsættes i en kort periode. Det bedste program skulle derefter fungere i en længere periode. 6

7 Ad 5. Danmarks Miljøundersøgelser har skrevet således om lysforurening: Kunstig udendørs belysning anvendes i stigende grad og på en måde, der ofte kan betegnes som lysforurening. Lysspildet og generende lys kan betegnes som en miljøforurening på linie med andre forureningsfænomener. Kunstig, udendørs belysning giver en ønsket lysvirkning, men kan også have utilsigtede effekter, der er så mærkbare, at det opleves som lysforurening. Der kan være tale om lys-smog, lys, der blænder, indtrængende lys eller ligefrem et lyskaos. Når sådanne former for lysforurening ønskes undgået, er det såvel ud fra en række æstetiske og funktionelle hensyn som af simple energimæssige grunde. Lysforurening er ikke nævnt i den nuværende lovgivning, men amterne kan, i medfør af naturbeskyttelseslovens forbud mod friluftsreklamer i det åbne land, i enkelte tilfælde påbyde at stoppe brugen f.eks. projektørlys eller lignende, hvis lyskilden virker som om den var anbragt i det åbne land. Overdreven eller uhensigtsmæssig kunstig, udendørs belysning fordriver ikke kun det absolutte mørke, men også oplevelsen af nattens naturlige lys. Uanset om blikket rettes mod nattehimlen eller mod det åbne landskab om natten, vil lysforurening betyde en forringet mulighed for at opleve nattens landskab som et modstykke til dagen. Udover at hæmme den æstetiske virkning af mørket kan lys også forurene andet lys forstået på den måde, at en lyskilde kan være for dominerende i forhold til andre ellers relevante lyskilder. (Bach, H., Christensen, N. & Kristensen, P.(red.): Natur og Miljø Påvirkninger og tilstand. Faglig rapport fra DMU, nr. 385, p. 258.) Skov- og naturstyrelsen har om mulighederne for regulering af lysforurening i henhold til naturbeskyttelseslovens 21 skrevet således: Efter naturbeskyttelseslovens 21, er der forbud mod opsætning af reklamer i det åbne land. Dette forbud omfatter også lysreklamer. Begrebet det åbne land knytter sig ikke til områdets zonestatus, men alene til om området kan karakteriseres som by eller bymæssig bebyggelse. Amterne kan som tilsynsmyndighed i medfør af naturbeskyttelsesloven nedlægge forbud mod friluftsreklamer i det åbne land, f.eks. belysning af vimpler med firmanavne eller logo. Der findes undtagelser fra forbudet om friluftsreklamer. Det vigtigste er, at det er tilladt at reklamere i umiddelbar tilknytning til en erhvervsvirksomhed. Reklamen må ikke være dominerende for landskabet eller være synlig over store afstande. Bestemmelsen kan ikke anvendes på skilte og lignende opstillet lovligt før (Vest, K. og Brix, B. (red.): Lys over land om brug af udendørs belysning. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 2002, p.25.) Blandt andre Astronomisk Selskab, Danmarks Naturfredningsforening og Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur har tidligere påpeget truslen fra lysforurening mod det naturlige nattemørke og behovet for en indsats mod lysforurening, jf. Eggers Hansen, K (red.): Lysforurening - gener ved kunstig udendørs belysning. Rapport fra konference den 15. januar 1997 på Tycho Brahe Planetarium. Foreningen til Oplysning om Bygnings- og Landskabskultur, Blandt andet på baggrund af daværende kontorchef i Skov- og Naturstyrelsens Landskabskontor, Henrik Knuth-Wintherfeldts foredrag på konferencen, gjorde foreningen opmærksom på, at der kunne være behov for lovgivning vedrørende lysreklamer og facadebelysning, samt at lyskastere burde forbydes (p. 54). Henrik Knuth-Wintherfeldt sagde blandt andet: Det må således konstateres, at der er en række tilfælde af lysforurening, som ikke er reguleret i lovgivningen. Det gælder f.eks. belysning af landsbykirker og markante fortidsminder, belysning af private haver og parker og af kommunale monumenter, flag og lignende, og brug af projektørlys og laserlys op mod nattehimlen, hvor det ikke sker i reklameøjemed. (p. 35.) Med venlig hilsen Ole Mygind Sørensen Solsortevej 14 7

8 Fra: Kenneth Krohn Til: Center for Teknik/Hørsholm Kommune/E-Post Emne: Hørsholm strategi forslag Dato: 27. september :21:29 Hej Kommune Jeg vil gerne fremsætte 4 forslag til generel forskønnelse af vores herlige kommune, så vi kommer på et mere æstetisk sammenhængende niveau med eksempelvis de Vedbæk og Gentofte kommuner. 1) lygtepæle og lyskurver - gennem tiden er der opsat et virvar af forskellige grå stålpæle - tæller op til 6 forskellige slags. Udskift og ensret til samme sortlakeret som de nyeste der er opsættes flere steder - og som helt konsekvent har været valgt i både Vedbæk og Gentofte. 2) vejskilte - reflekskilte på grå stålpæle - flere steder meget rustne, graffitovermalede og slidte. Nogle hjørner flere pæle malplaceret ved siden af hinanden på hjørner, så vejnavnene kun meget vanskeligt kan læses. Gentofte kommunes bruges helt konsekvent smukke sortlakeret støbejernspæle med en delepæl påmonteret to vejnavne skilte på hjørnerne. Lignende kunne klæde vores ellers smukke område gevaldigt. 3) fortorve - flere veje / hjørner langs især Bolbrovej og Kongevejen mellem Statoil og Klædefabrikken er aldrig afsluttet - flere steder ender hjørner i stampet grus eller blot en hastigt lagt klat asfalt. Fliser med brosten bør anlægges. 4) Stadion Alle - trist og nedslidt og burde være en af vores smukkeste alleer mhp at mange gæster til sportskampe - ofte på elite niveau - får et for vores ellers smukke kommune mere værdigt indtryk. Endvidere også for vores børn og ungdoms daglige færden til Vallerød skole og Rungsted Gymnasium, at værdsætte at vi tilbyder mere velholdte omgivelser i tillæg til de store forbedringeringer af bygninger og anlæg på stadion og skoleområdet. Bemærker også tilstødende Bolbrovejkryds/broen over kystbanen med flere rustne stålpæle, livsfarligt blottet spunspæle påmonteret gyseligt autoværn og op til 7 lag 'patchwork' asfaltering med flere centimeters niveauforskelle på cykelstierne, som kan få selv en hærdede cykliser til at slingre faretruende ud mod kørebanen i morgentrafikken. Med venlig hilsen Kenneth Krohn Solsortevej 8 8

9 Fra: Anne Ehrenreich Til: Center for Teknik/Hørsholm Kommune/E-Post Emne: Strategi høringsbidrag Dato: 20. september :43:18 Hørsholms planstrategi 2015 mangler fokus på trafik. Strategien nævner kun cykling men ikke fremkommelighed for biler, behovet for udvidelse af Helsingørmotorvejen og for styrkelse af den kollektive transport. Trafikforholdene i Hørsholm og til og fra Hørsholm er en væsentlig parameter for alle borgere og for erhvervslivet. Skal Hørsholm være en attraktiv bosætningskommune og detailhandelscentrum, kræver det konstant fokus på trafikforholdene og parkering. Under borgermødet på Ridebanen forleden gjorde flere os opmærksom på de store problemer med at komme ind og ud af Hørsholm i bil i myldretiden. Der mangler også p-pladser ved stationerne for at dække borgeres behov. Der er derfor brug for fortsat fokus på at udvikle og forbedre tilkørselsvejene til Hørsholm, tilkørselsvejene til Hørsholm, den kollektive transport samt flere p-pladser ved stationerne og ved Gågaden. Det kræver politisk fokus og prioritering og bør være reflekteret i den kommende planstrategi. Med de bedste hilsener Anne Anne Ehrenreich Sømandshvilevej 7, 2960 Rungsted Kyst

10 Fra: Til: Center for Teknik/Hørsholm Kommune/E-Post Emne: Hørsholm Planstrategi Dato: 29. september :19:55 Håber ikke det er for sent med høringssvar vedr trafik. Hermed forslag: Parkering ved stationerne: Ved Kokkedal station har man lige udvidet med parkeringspladser på østsiden. Fint men desværre uden visioner: For små penge, (og det er ikke for sent endnu) kunne man lave ensrettet skråparkering til begge sider, startende ved den nuværende indkørsel, med udkørsel ved rundkørselen før broen. Der er plads til det, og det vil fordoble parkeringsarealet. Skråparkering kræver generelt ikke så meget (spild) plads til gennemkørsel. Så kunne man forlænge den nyeste af tog broerne, så der blev direkte fodgænger adgang fra toppen, ligesom ved den anden bro ved stationen. Jeg ved ikke hvor meget fidus der vil være ved at lave bus nedkørsel og opkørsel samme steder direkte til øst perronen, men det kan vel vurderes. Parkering ved Rungsted station ved jeg ikke så meget om, men det skulle undre mig om der ikke kan hentes noget ved at etablere skråparkering der også. Tafik: Generelt synes jeg man skulle få fat i Vejdirektoratet, og få dem til at åbne for etablering af sydvendte ramper til Ådalsvej. Det kunne så etableres i sammenhæng med de sydvendte ramper til Fredensborg kongevej. Dermed er der en reel Hørsholm omfartsvej. De penge der er brugt på lyssignaler og rundkørsel kunne have været brugt bedre. Der er plads til en turn over bro nordgående fra motorvejen til frb. Kongevej. Frakørsel ind under broen nordgående og derefter bro over motorvejen med tilslutning til frb. Kongevej længere nordpå. Her kunne ligeledes etableres et trafik center og rasteplads. Samtidig etablering af en shunt for sydgående færdsel fra frb. Kongevej til motorvejen. (Som før i tiden). Den nuværende løsning er dødsens farlig og dårligt afmærket og skiltet. Så vil jeg lige nævne Bus 353, Der er de ruteplaner der har været lagt for denne linie. Men at fjerne den direkte forbindelse til Lyngby har ikke gjort det bedre. Uanset hvad der er sagt og skrevet, så formår MOVIA ikke at skabe en fungerende connection i Nærum mellem 300S og 150S. Den ene bus kører lige sekundet før den anden kommer. Det har jeg personligt mange eksempler på. MOVIA må kunne løse det i en IT tidsalder. Håber ovenstående kan bruges til noget, om ikke nu så måske senere. Mvh Knud Eefsen Græsager Kokkedal 10

11 Frivilligcenter og selvhjælp Hørsholm 3. september 2015 Udvikling og understøtning af aktivt medborgerskab i Hørsholm Kommune Kommunalbestyrelsen i Hørsholm Kommune har i foråret 2014 vedtaget et Charter for aktivt medborgerskab. Hermed er der givet et politisk signal om den retning og udvikling som kommunalbestyrelsen ønsker. Baggrunden for tilblivelsen af det nye charter er at styrke mulighederne for aktivt medborgerskab i forpligtende fællesskaber og for at styrke samspillet mellem den frivillige verden og kommunen. At charteret anvendes som bidrag til at skabe, sikre og udvikle samspillet. Et velfungerende og levende demokrati forudsætter et bæredygtigt samfund. Og derfor også tilstedeværelse af borgernes og civilsamfundets vedvarende aktive deltagelse og engagement. De nye signaler i forhold til frivillighed og medborgerskab forsøges nu indarbejdet i kommunens økonomiske planer og strategier; aktuelt Budget og Plan- og bæredygtighedsstrategien for Hørsholm Kommune, hvor der bl.a. er fokus på at fremme udviklende og involverende fællesskaber. Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm hilser denne implementering på overordnet niveau velkommen. Centret oplever dog, at parterne i praksis ikke er tilstrækkelig gearet til den ønskede udvikling og de nye organisations- og samarbejdsformer. Mere specifikt oplever centret: at implementeringen af chartret i form af mod og åbenhed/imødekommenhed samt generel fremdrift og videndeling er meget uensartet på velfærdsområderne. at den organisatoriske og individuelle kompetence i mødet med borgerne og foreningerne er udfordret. at tilgangen til foreningsområdet er sektoropdelt og på den måde hæmmende for et mere tværgående samarbejde. at den tværgående videndeling - hvad fungerer godt/mindre godt - kunne styrkes. På mange områder opleves chartret primært som overskrifter og en mere tværgående og helhedsorienteret tænkning og dialog er fortsat en betydelig udfordring. Kommunen i en ry rolle betyder nye roller og kompetencer for ledere og medarbejdere. Udgangspunktet er borgerne og de nære og lokale sammenhænge omkring dem med kommunen i en mere understøttende rolle. Tilsvarende stiller udviklingen krav til foreningerne, borgere og de andre aktører i lokalsamfundet fx virksomhederne. Alle skal geares til den ønskede udvikling og de nye organisations- og samarbejdsformer. Ved Høring af budget den 25. august 2015 bemærkede borgmesteren også afslutningsvis, at der er behov for at styrke understøtningen og hjælpe udviklingen på vej. Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm ønsker med dette bidrag at understøtte udviklingen af det aktive medborgerskab og frivillighed i Hørsholm Kommune. Konkret foreslår centret, at der etableres et bredt forankret projekt, der kan understøtte kompetenceudviklingen af såvel kommunens ledere og medarbejdere som foreningerne og sikre en mere systematisk videndeling og læring på tværs af den frivillige verden og kommunen. Centret foreslår endvidere, at det aktive medborgerskab indarbejdes mere 11

12 systematisk i de enkelte fagudvalgs behandling af sagerne, så det sikres, at muligheder og forudsætninger for frivillighed og medborgerskab belyses rettidigt og på en hensigtsmæssig måde. Der kan også være behov for at stille flere værktøjer og mere rådgivning til rådighed. Mere konkret foreslår Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm, at der i efteråret 2015 forberedes et projekt med ovenstående fokus og omfattende alle kommunens velfærdsområder. Projektet tænkes opstartet primo 2016 og afsluttet i Projektets formål er at få viden og erfaringer, der kan være med til at udvikle konkrete tilbud målrettet frivillige og ledere af frivillige fra både institutioner, foreninger og andre aktører. Projektet vil endvidere give input til det videre arbejde i form af mulige initiativer, der kan adressere ovennævnte udfordringer. Det er således forventningen, at projektet vil kunne afdække mulige udviklingsbehov og fremkomme med konkrete løsningsforslag. Projektet kunne fx tage udgangspunkt i et antal fokusgruppeinterviews med ledere af frivillige, ledere fra institutioner og forvaltningerne, ledere fra foreninger og andre aktører. Projektet vil i sig selv være et væsentligt bidrag til en systematisk videndeling og læring på tværs af kommunens velfærdsområder og sikre fokus på den ønskede udvikling af frivillighed og medborgerskab i Hørsholm Kommune. Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm tilbyder at gå aktivt ind i dette udviklingsarbejde. Centret fremkommer gerne med et bud på en konkret projektbeskrivelse. Projektet tænkes delvist finansieret af kommunens kompetencemidler, da projektet har fokus på den nødvendige kompetenceudvikling af kommunens ledere og medarbejdere og samspillet med aktørerne. Hertil kommer en engangsprojektbevilling i 2016 og Der kan om muligt søges delvis fondsfinansiering, ligesom det skal undersøges, om der kan findes finansiering ved samtænkning med andre aktiviteter. 12

13 26. september 2015 Hørsholm Kommunalbestyrelse Center for Teknik, Strategi Plan- og bæredygtighedsstrategi for Hørsholm Kommune Danmarks Naturfredningsforening (DN) har med interesse læst dokumentet Strategi 2015, som grundlag for en temarevision af Kommuneplan , og fremsender hermed forslag og bemærkninger dertil: I. Opslag: Tendenser og muligheder, side 3-5: Helt overordnet foreslår DN, at det, på side 5 i forbindelse "at skabe det gode liv" for borgerne, kort tilføjes, at planlægningen også går ud på, at udviklingen skal ske på et bæredygtigt grundlag og for bevarelsen af dyre- og plantelivet 1. II. Opslag: Boliger og byliv, side 6-7 a) Der bør ikke kun fokuseres på kommunale bygninger, men også på private boliger og erhvervsejendomme. DN foreslår, at det tilføjes, at kommunen ved revision af by- og lokalplaner vil indføje bestemmelser, der sikrer eller giver mulighed for indførelse af energi- og miljørigtige løsninger. b) DN er enig i, at Hørsholm Kommune har en fin og velbevaret bygningsarv. Men byens rum i boligkvartererne fremtræder til gengæld mere og mere lukkede i form af (flere) mure, høje hegn og høje hække. DN foreslår, at det tilføjes, at kommunen ved revision af by- og lokalplaner vil være restriktiv mht. bestemmelser om hegn og rette fokus på, at kvartererne fremtræder på en åben og venlig måde. c) Der er nu stor mangel på boliger i et rimeligt pris/lejeniveau, hvilket er uheldigt for mange erhvervssektorer. DN foreslår, at kommunen, i det omfang det er muligt, virker for at øge mængden af almene boliger. III. Opslag: Kultur- og fritidsliv, side 8-9 Der fokuseres i praksis (såvel planmæssigt som økonomisk) meget på forholdene for den organiserede idræt og kun i mindre grad på uformelle eller ikke-organiserede fritids- og friluftsmuligheder. d) DN bemærker, at fritidslivet også skal opfylde behovet og muligheden for fordybelse i - samt adgang til og ophold i naturområder. IV. Opslag: Handels- og erhvervsliv, side Hørsholms struktur er på godt og ondt et resultat af en bevidst planlægning om primært at være hjemsted for boliger og kun sekundært for "almindeligt" erhverv. Dette sket på baggrund af befolkningssammensætningen og beliggenheden ift. Københavnsområdet. - 1 Jf. formålsbestemmelsen i såvel plan- som naturbeskyttelsesloven. DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING i HØRSHOLM Formand: Peter Skat Nielsen, Ved Stampedammen 7, Telefon: , skat.n@mail.tele.dk, DN-mail: hoersholm@dn.dk 13

14 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING i Hørsholm Bemærkninger til Strategi 2015 Side 2 Kun handelslivet har gennem årene været prioriteret meget højt, og i dag er mulighederne herfor nok tæt på at overstige efterspørgslen. De kommunale muligheder for at ændre på den etablerede struktur er i planlægningsmæssig henseende små og yderst begrænsede. Hørsholm Kommune har dog en generel interesse i den regionale udvikling, og det er derfor naturligt, at kommunen følger denne med interesse. DN anbefaler, under henvisning til den faktiske struktur, at de erhvervspolitiske tiltag nedtones. V. Opslag: Kysten, side DN har ingen nye bemærkninger til beskrivelsen, men bemærker og foreslår, at der også rettes fokus på e) at sikre den fri passage langs kysten, samt f) at udnytte muligheder for anskaffelse af flere strandlodder nord for Rungsted Havn. VI. Opslag: Natur, side Gennem de senere år har Hørsholm Kommune gennemført fredninger som et led i bestræbelserne på at sikre, at Hørsholm Kommune også i fremtiden vil være et attraktivt sted at bo. Værdifuld natur giver et værdifuldt liv. g) Naturområder i by- og boligkvarterer bidrager på mange måder til en variation i hverdagen. Men dyre- og plantelivet i disse områder kunne blive endnu rigere, hvis og når der var (grønne) forbindelser mellem dem. DN foreslår, at kommunen vil arbejde for at etablere eller bibeholde sammenhæng og forbindelser mellem naturområderne øst for motorvejen. h) Motorvejen virker som en kraftig barriere i naturen ligesom muligheden for øst-vest passage for gående og cyklende er sparsom og besværlig. DN foreslår, at der etableres såvel fauna- som stiforbindelse mellem områderne øst og vest for motorvejen. VII. Afslutning, DN's tilføjelse Selv om det ikke hører direkte under kommuneplanen, så har kommunens interne organisation alligevel stor betydning for en heldig realisering af planer og de løbende opgaver. I forbindelse med gennemgangen af Strategi 2015 er DN blevet opmærksom på, at det meget vigtige emne, Natur, ikke varetages af en selvstændig og slagkraftig enhed. Emnet befinder sig et sted mellem flere stole. i) DN foreslår, og anbefaler derfor, at kommunen opretter en særlig afdeling for Natur. Med venlig hilsen Danmarks Naturfredningsforening Hørsholm Peter Skat Nielsen formand PS: Det er misvisende, når det på side 5 og 13 angives, at kyststrækningen er ca. 4 m pr. indbygger, da den kun er ca. 0,25 m pr. indbygger. 14

15 Hørsholm Kommune Hørsholm d. 27.september 2015 dk VEDR. STRATEGI 2015 PLAN- OG BÆREDYGTIGHEDSSTRATEGI FOR HØRSHOLM KOMMUNE HØRINGSSVAR FRA HØRSHOLM SØLAUG. Hørsholm Sølaug har følgende kommentarer til ovennævnte plan: 1. Vi finder det positivt, at kommunen udarbejder en plan- og bæredygtighedsstrategi, og vi finder, at der er rigtig mange gode intentioner i strategien. Navnlig er vi glade for, at det er en del af visionen, at skabe inspirerende og grønne rammer (Forord s. 3). Vi håber, at de mange gode intentioner kommer til at præge kommunalbestyrelsens fremtidige initiativer og vil blive realiseret indenfor den 4-årige periode, som planen dækker. Desværre har vi i mange sammenhænge set fine planer og fine intentioner, som ikke har ført til noget som helst. Vi håber ikke, at Strategi 2015 kommer til at lide samme skæbne. 2. Tendenser og muligheder (side 5): Her (og igen side 13) anføres det, at kommunen har 4 m kyst pr. indbygger og dette forhold fremhæves som noget unikt og et stort potentiale. Kendsgerningen er, at vi har ca. 6 km kystlinie og ca indbyggere, hvilket giver 0,240 m pr indbygger, hvilket er væsentlig under landsgennemsnittet, hvorfor disse afsnit bør skrives helt om. 3. Kysten (side 12-13): Vi kan tilslutte os det anførte (bortset fra det anførte om kystlinie pr. indbygger, jf. ovenfor), men vi mener, at badevandskvaliteten, der notorisk er dårlig flere steder ved kommunens kyststrækning, bør omtales som et selvstændigt fokusområde, og at der i afsnittet Derfor vil vi indsættes et selvstændigt bullitpoint, der beskriver, hvad kommunalbestyrelsen vil gøre, for at forbedre badevandskvaliteten. Vi henviser i denne forbindelse til vedhæftede læserbrev fra Hørsholm Sølaug Badevandskvaliteten en katastrofe, der blev bragt i Ugebladet i juni 2014, og ligeledes vedhæftet brev fra Grønt Råd til Miljø- og Planlægningsudvalget af 25/ Natur (side 14-15): Også her kan vi tilslutte os det anførte, men vi har følgende bemærkninger: 4.1: Der tales både om at udarbejde såvel en Natur- og Friluftsplan som en naturstrategi. Dette må bero på en misforståelse. Det har tidligere været planer at lave en naturstrategi, men denne plan er blevet opgivet i og med, at der i foråret 2015 er igangsat et arbejde med at lave en Natur- og Friluftsplan, som indeholder naturstrategien. 4.2 Det anføres i afsnittet Naturstrategi for Hørsholm Kommune, at naturstrategien skal udarbejdes med udgangspunkt i de målsætninger, der skal opfyldes i de statslige vandplaner og den efterfølgende kommunale handlingsplan. Dette må også bero på en misforståelse. For det første omfatter en naturstrategi jo langt mere end blot det, der er omfattet af de statslige vandplaner. Dernæst omfatter det udkast til Natur- og Friluftsplan, der pt er i forhøring i Grønt Råd jo langt mere, end det der blot følger af de statslige vandplaner. Og endelig er de statslige vandplaner jo helt utilstrækkelige for Hørsholm Kommune indebærer planen jo kun, at der i perioden frem til 2021 bruges knapt kroner eller ca kroner årligt til udlægning/udskiftning af groft bundmateriale i Usserød Å og Ulvemoserenden. Vi henviser i denne forbindelse til vort høringssvar af 22. juni 2015 til Naturstyrelsen. 15

16 Med venlig hilsen Hørsholm Sølaug Klaus Friis-Hansen Formand Jens Bornøs Vej klaus@friis-hansen.eu 16

17 Til Miljø- og Planlægningsudvalget Hørsholm d. 25/ Peter Antonsen Ove Petersen Thorkild Gruelund Kristin Arendt Troels Moe Vedr. MPU-møde d. 26/ dagsordenens pkt 12: Badevandskvalitet ved de nye badebroer ved Rungsted Strandvej. Under ovennævnte punkt skal MPU på mødet i morgen tage stilling til forvaltningens anbefaling om, at man UNDLADER AT ETABLERE EN BADEBRO UD FOR RUNDSTED STRANDVEJ 280, FORDI BADEVANDSKVALITETEN IKKE ER GOD NOK. Til dette forslag har GRØNT RÅD følgende bemærkninger: Det er intet mindre end en skandale, at badevandskvaliteten er så ringe, at der ikke kan etableres en badebro ud for Rungsted Strandvej 280. Desværre er det ikke det eneste sted på Øresundskysten i vor kommune, hvor badevandskvaliteten ikke er i orden. I Ugebladet den 17. juni 2014 var der to artikler om badevandskvaliteten ved Hørsholm Kommunes Øresundskyst. Essensen var, at ifølge EU-kommissionens nye vandrapport er kvaliteten i Hørsholm Kommune ringe i 2 ud af 4 målinger, altså i 50% af målingerne. Dette skal sammenholdes med, at i hele Europa er det kun 2% af strandene, der får den dårligste karakter ringe. Det gør Hørsholm Kommune til en af de allerringeste kommuner i hele Europa, hvad angår badevandskvalitet. Hvis MPU i morgen vælger at følge forvaltningens anbefaling, vælger man virkelig at springe over der, hvor gærdet er aller-, allerlavest. DEN ENESTE RIGTIGE LØSNING PÅ DETTE PROBLEM ER, AT MPU BESLUTTER AT PÅLÆGGE FORVALTNINGEN AT GIVE HØRSHOLM VAND APS ET PÅBUD OM INDENFOR EN KORT TIDSFRIST AT BRINGE FORURENINGEN FRA DET PÅGÆLDENDE KLOAKUDLØB TIL OPHØR. Iht kommuneplanen er det Hørsholm Kommunes vision at skabe inspirerende og grønne rammer og bæredygtige løsninger, således at vi bliver en attraktiv kommune for både nuværende borgere og fremtidige tilflyttere. Denne vision hænger overhovedet ikke sammen med den kendsgerning, at kommunens borgere i dag på flere lokaliteter ikke er i stand til at tage et bad ved Øresundskysten uden at udsætte sig selv for sundhedsrisiko. 17

18 Derfor må MPU nu træde i karakter og træffe - ikke den nemme - men den rigtige beslutning i denne vigtige sag. Til sidst vil vi gerne henlede MPU s opmærksomhed på sidste sætning i sagsfremstillingen. Heri hedder det Projektet er sendt i høring til naboerne, Grønt Råd og Naturstyrelsen. Det er korrekt, at projektet om etablering af badebroerne er sendt i høring til Grønt Råd, men planerne om at undlade etableringen af badebroen ud for Rungsted Strandvej 280 er IKKE sendt ud til interessenterne. Vi finder, at forvaltningens sagsfremstilling på dette punkt er vildledende i forhold til MPU. Med venlig hilsen Grønt Råd Peter Skat Nielsen 18

19 Badevandskvaliteten en katastrofe! Nu skal der handles! I Ugebladet den 17. juni 2014 var der to artikler om badevandskvaliteten ved Hørsholm Kommunes Øresundskyst. De fortjener at blive kommenteret og sat ind i en større sammenhæng. Essensen var, at ifølge EU-kommissionens nye vandrapport er kvaliteten i Hørsholm Kommune ringe i 2 ud af 4 målinger, altså i 50% af målingerne. Dette skal sammenholdes med, at i hele Europa er det kun 2% af strandene, der får den dårligste karakter ringe. Det gør Hørsholm Kommune til en af de allerringeste kommuner i hele Europa, hvad angår badevandskvalitet. Den dårlige kvalitet skyldes, at hovedparten af kloaksystemet i Hørsholm Kommune er fælleskloakeret, dvs husspildevand og overfladevand løber i de samme rør, og ved kraftige regnskyl løber systemet over, og opspædet husspildevand løber urenset ud i vore søer, vandløb og Øresund. Hørsholm Kommune er nummer 6 på listen over kommuner med mest fælleskloak i Danmark. Og denne bundplacering indebærer, at vi er en af de kommuner i Danmark, der har flest overløb og dermed udleder mest spildevand fra kloaksystemet til naturen. Samtidig er vort kloaksystem meget utidssvarende og dårligt vedligeholdt. Hvis kommunens vandselskab fastholder den renoveringstakt for kloakerne, som har været gældende de seneste mange år, vil det tage flere hundrede år før kloaksystemet er renoveret. I parentes bemærkes, at den forventede levetid for et kloaksystem er ca 100 år! Det indebærer, at Hørsholm Kommune formentlig er en af de kommuner i Danmark, der er dårligst rustet til at imødegå klimaforandringerne. Disse alarmerende kendsgerninger og katastrofale bundplaceringer burde efter min opfattelse få politikerne til at smøge ærmerne op og se at få løst problemerne i en fart! Det er der imidlertid ikke meget der tyder på vil ske! På sit møde den 26. juni 2014 skal Miljø- og Planlægningsudvalget behandle det forslag til klimatilpasningsplan, der har været i offentlig høring i foråret. Der er indsendt en række høringssvar, blandt andet fra Grønt Råd, Danmarks Naturfredningsforening og Hørsholm Sølaug. Et gennemgående tema i høringssvarene er, at planen en uambitiøs og ukonkret. Som et enkelt eksempel skal her blot nævnes, at ifølge planen skal den gennemføres over en lang årrække, og indenfor denne lange årrække opererer planen med på kort sigt, på mellemlangt sigt og på langt sigt. Men ikke eet eneste konkret årstal! Det er ikke godt nok! Hvis ikke Miljø- og Planlægningsudvalget laver en mere ambitiøs og konkret klimatilpasningsplan end det udkast, der har været i høring, så frygter jeg, at klimpatilpasningsplanen vil indskrive sig i den lange række af kommunale spildevandsplaner og andre planer med mange ord og fine intentioner, men meget lidt handling. Og så vil vi også i fremtiden skulle leve med, at vi er en af de kommuner i hele Europa, der har den ringeste badevandskvalitet. Og det kan vi som en af landets rigeste kommuner simpelthen ikke være bekendt! Klaus Friis-Hansen, Formand, Hørsholm Sølaug 19

20 Naturstyrelsen Hørsholm d. 22. juni 2015 Haraldsgade København Ø HØRINGSSVAR VEDRØRENDE VANDOMRÅDEPLAN FOR VANDOMRÅDE SJÆLLAND. Hørsholm Sølaug har følgende bemærkninger til ovennævnte vandområdeplan: Generelt: 1. Vi finder, at planen er uambitiøs og utilstrækkelig til at opnå målet om god økologisk tilstand i de i alt 218 søer, der er omfattet af planen. Ved planperiodens udløb vil antallet af søer, der opfylder målsætningen øges med 6 fra 35 i dag til 41 i søer vil fortsat ikke leve op til målsætningen. Hvis dette tempo fastholdes vil det tage ca. 23 planperioder eller ca. 140 år inden målsætningen er nået for alle søer. Det er klart utilfredsstillende ikke mindst i betragtning af, at det oprindelige mål i Vandrammedirektivet var, at god økologisk tilstand eller godt økologisk potentiale skulle være opnået i Vi opfordrer derfor til at der gøres en langt større indsats allerede i denne planperiode. 2. Planen omfatter kun søer på mere end 5 HA. Af Danmarks i alt ca søer er 99,5% småsøer og vandhuller på under 5 HA, og altså ikke omfattet af vandområdeplanerne. De søer, der er omfattet af planen, udgør ca. 72% af Danmarks samlede søareal, men der er altså stadig 28%, som ikke er omfattet. Ifølge Vandrammedirektivet skal ALT vand leve op til målsætningen, og vi opfordrer derfor til at man i fremtiden reducerer arealkravet og inkluderer også mindre søer i vandområdeplanerne. Disse søer udgør i mange tilfælde et vigtigt rekreativt element i lokalsamfundene. Specielt for Hørsholm Kommune: 1. Sjælsø lever ikke op til målsætningen, men en indsats er udskudt til efter planperioden hvilket i øvrigt også er tilfældet for i alt 132 andre søer (ca. 60% af alle) i planen. Det finder vi er klart utilfredsstillende, og vi opfordrer til, at der iværksættes indsatser i denne planperiode. 2. For så vidt angår kommunens vandløb er den eneste indsats, at der skal ske udskiftning/udlægning af groft bundmateriale i Usserød Å og Ulvemoserenden en indsats, der indebærer en samlet omkostning på ca kroner i en seksårig periode! Det finder vi ligeledes klart utilfredsstillende. 3. Vi støtter Hørsholm Kommunes ønske om, at der etableres faunapassager ved de tre damme i Usserød Å i denne planperiode. 4. For så vidt angår indsatsten overfor spildevand, noterer vi med tilfredshed, at det følger af planen, at der skal gøres en indsats overfor i alt 18 overløbsbygværker, der aflaster direkte eller indirekte til de målsatte vandløb (Usserød Å, Ulvemoserenden inkl. Flakvad Rende og Gedevadsrenden). Imidlertid er det vor opfattelse, at der skal gøres en indsats overfor ALLE overløbsbygværker, der 20

21 aflaster direkte eller indirekte til de nævnte vandløb. Ifølge Spildevandsplan for Hørsholm Kommune, bilag 6 drejer det sig om yderligere 10 overløbsbygværker, nemlig U10 og U62, der aflaster direkte til hhv. Usserød Å og Flakvad Rende, og U24, U27a, U27b, U28, U29, U34, U36 og U37, der alle er beliggende i Blårendens opland og derfor aflaster indirekte til Usserød Å. For en ordens skyld bemærkes, at vandmængderne for de enkelte overløbsbygværker i bilag 6 er behæftet med meget store usikkerheder. Det er Hørsholm Vand ApS selv opmærksom på, og forsyningsselskabet har iværksat et omfattende program med etablering af målinger på udløbene. Hørsholm Kommune er også selv opmærksom på nødvendigheden af at gøre en indsats overfor disse overløbsbygværker. Kommunen har udarbejdet en såkaldt Masterplan for Blårendens opland, som indebærer, at oplandet separatkloakeres, således at de regnbetingede overløb ophører eller reduceres kraftigt. Det vil ifølge masterplanen medføre en væsentlig forbedring af miljøtilstanden i Usserød Å. Vi mener, at de indsatser, der følger af masterplanen bør skrives ind i vandområdeplanen. Med venlig hilsen Hørsholm Sølaug Klaus Friis-Hansen, Formand Jens Bornøs Vej 3 klaus@friis-hansen.eu

22 Fra: Boris Damsgaard Til: Center for Teknik/Hørsholm Kommune/E-Post Emne: Strategi 2015 Dato: 28. september :56:19 Til Hørsholm kommune Bemærlninger til forslag til Strategi 2015 for Hørsholm kommune Friluftsrådet Nordsjælland har med stor interesse læst forslaget til Strategiplan 2015 navnlig afsnit om friluftsliv. Imidlertid er der kun få konkrete forslag, hvad angår friluftsliv. Vi opfatter derfor forslaget som en overordnet ramme, der vil blive fulgt op af konkrete forslag, om hvordan mulighederne for et friluftsliv kan forbedres til gavn for borgerne ikke mindst for almenheden og herunder specielt dem, der ikke er organiserede i fritids- og friluftsforeninger. Friluftsrådet Nordsjælland ser frem til et konstruktivt samarbejde med Hørsholm kommune om den nærmere udformning af konkrete tiltag med henblik på forbedrede muligheder for et aktivt friluftsliv. Med venlig hilsen På vegne af af Friluftsrådet Nordsjællan Boris Damsgaard, næstformand i bestyrelsen for Friluftsrådet Nordsjælland og medlem af Grønt Råd i Hørsholm Frihedsvej 8, 3.tv Rungsted Kyst 22

23 Hørsholm Kommune Center for Teknik Ådalsparkvej september 2015 Bemærkninger til Plan- og bæredygtighedsstrategi for Hørsholm Kommune 2015 Nordsjællands Landboforening har som interesseorganisation for landbrugere og landboere i Nordsjælland læst det fremlagte forslag til en Plan- og bæredygtighedsstrategi for Hørsholm kommune og sender her vores kommentarer. Med den nye Plan- og bæredygtighedsstrategi lægger Hørsholm kommune op til en delvis revision af kommuneplanen med fokus på de fem temaer: Boliger og Byliv, Kultur- og Fritidsliv, Handels- og Erhvervsliv, Kysten og Naturen. Nordsjællands Landboforening foreslår at temaet Naturen ændrer navn til Det åbne land, som er mere dækkende for temaindholdet og samtidig er Kysten (tema 4) jo også natur. Handels- og Erhvervsliv Det glæder os, at Hørsholm kommune ser et potentiale i det lokale erhvervsliv og vil arbejde for at sikre erhvervsmæssig vækst og udvikling, så der bl.a. kan skabes flere arbejdspladser hjemme i kommunen. I planen nævnes det indledningsvis, at man vil sikre at de rette rammebetingelser er til stede, for at det kan ske. Vi kan således tilslutte os de overordnede mål, men vil samtidig opfordre kommunalbestyrelsen til at udvide fokus på muligheden for erhvervsudvikling i det åbne land og medtage dette i den kommende erhvervsstrategi. Som planen ser ud nu er der kun fokus på udviklingen i byen. Der er også potentiale uden for bygrænsen. Erhvervsudvikling i det åbne land kan bl.a. finde sted i overflødiggjorte landbrugsbygninger og dække over mange typer af erhverv, som vil opretholde liv i landområderne, skabe arbejdspladser og tiltrække ressourcestærke, innovative og entreprenante borgere. Det eksisterende landbrug i Hørsholm skal naturligvis fortsat kunne udvikle sig til gavn for arbejdspladser, opretholdelse af varieret natur mm. Kommunen har også fokus på turisme som attraktion. Også her spiller det åbne land en vigtig rolle, ikke blot med de gratis visuelle og sansemæssige oplevelser, der følger med at kunne færdes gennem både opog uopdyrkede landskaber men også rent erhvervsmæssigt. Igen er det de overflødiggjorte landbrugsbygninger, som kan danne rammen om hyggelige og autentiske overnatningssteder. Dertil kommer de rekreative og sundhedsfremmende oplevelser, som bl.a. ridesporten kan bidrage med. Nordsjællands Landboforening håber derfor, at kommunalbestyrelsen vil arbejde for at sikre at de rette rammebetingelser er til stede for at dette kan ske. 23

24 Natur (Det åbne land) Hørsholm kommune ønsker forbedret adgang til det åbne land ved udbygning og nyetablering af div. stisystemer. Kommunalbestyrelsen ønsker at udarbejde en Natur og Friluftsplan med retningen for kommende års indsatser for naturen og friluftslivet. Nordsjællands Landboforening opfordrer til at man tidligt i planlægningsprocessen går i dialog med de private lodsejere, derved sikrer man at lokal viden bringes i spil til fordel for de bedste løsninger. Samtidig er tidlig involvering altid fordrende for et godt samarbejde. Vi vil samtidig gøre opmærksom på at Naturbeskyttelsesloven allerede giver gode muligheder for at færdes i naturen også på de private arealer. Yderligere adgang kan f.eks. foregå ved etablering af nye Spor i landskabet. Spor i Landskabet er vandrestier, der giver alle interesserede mulighed for at opleve sider af den danske natur, som ellers ikke er tilgængelig for offentligheden. Spor i Landskabet har til formål at forbedre befolkningens muligheder for på vandreture at opleve den danske natur på egen hånd. Sporene bliver lavet på baggrund af en frivillig aftale med lodsejerne, som etablerer vandrestier på deres jord. Et spor kan gå igennem marker, skove, enge og mange andre naturtyper. Ordet Landskab skal således forstås i bred forstand. Hørsholm kommune vil også udarbejde en Naturstrategi, hvor fokus er på spredningskorridorer, der kan styrke natursammenhængen i det åbne land. Nordsjællands Landboforening anbefaler, at man tager udgangspunkt i de eksisterende naturværdier. Det åbne agerland med levende hegn og vildtremiser, som er almindelige på mange landbrugsarealer, fungerer allerede som spredningskorridorer for dyr, fugle og insekter. Nordsjællands Landboforening opfordrer kommunen til at styrke dialogen med landområdernes beboere, f.eks. ved et møde om mulighederne i det åbne land. Fredensborg kommune har med succes afholdt et lignende møde de sidste 2 år. Mødet er afholdt i samarbejde med Nordsjællands Landboforening og vi stiller os også gerne til rådighed i forbindelse med faciliteringen af møder o.l. omkring erhvervsudviklingen og øvrige emner i det åbne land i Hørsholm kommune. Med venlig hilsen Herdis Lindegaard Jespersen, formand Søren Hansen, næstformand Nordsjællands Landboforening Industrivænget Hillerød 24