NEXT EUD FREMTIDENS ERHVERVSSKOLE
|
|
- Marianne Carstensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 PROJEKTSAMARBEJDET NEXT EUD FREMTIDENS ERHVERVSSKOLE Hovedkonklusioner fra slutevalueringen
2 OM NEXT EUD FREMTIDENS ERHVERVSSKOLE HVORDAN VAR NEXT EUD TILRETTELAGT? Next EUD Fremtidens erhvervsskole er et af Region Hovedstadens udviklingsprojekter inden for erhvervsuddannelsesområdet. Parterne bag projektet er de tre erhvervsskoler TEC, CPH WEST og SOPU samt Region Hovedstaden. Kernen i projektet var at udvikle en helt ny form for grundforløbspakke for elever fra de tre skoler. Eleverne kommer fra de merkantile, tekniske og social- og sundhedsfaglige grundforløb og veksler mellem eget 20 ugers grundforløb og et fællesfagligt 20 ugers forløb, der har fokus på emner som sundhed og velfærdsteknologi, tværfaglighed, bæredygtighed og grøn teknologi, innovation samt internationalisering. Herigennem er målet at skabe et tværfagligt læringsfællesskab både for lærere og elever og et attraktivt ungdomsuddannelsesmiljø. virksomheder, inddragelse af eleverne, organisationsudvikling samt nytænkning af uddannelsesstrukturer og samarbejdsformer mellem de tre skoler. Projektet løb over en 3-årig periode fra 2013 til udgangen af 2015 og havde et samlet budget på 35 mio. kr. Region Hovedstaden bevilgede 12 mio. kr. og EU s socialfond omkring 14 mio. kr. De tre deltagende erhvervsskoler stod for den resterende finansiering. To årgange har været igennem den nye grundforløbspakke. Denne publikation præsenterer i kort form hovedresultaterne af Oxford Researchs slutevaluering af Next EUD, som er gennemført henover foråret og sommeren Formålet med slutevalueringen er at beskrive og vurdere de skabte resultater i regi af Next EUD. Undervisningen er sket i en vekselvirkning mellem 20 ugers faglig undervisning på egen uddannelse og 20 ugers fællesfaglige undervisning i tematiserede moduler på tværs af de tre erhvervsskoler og syv uddannelser (se figur). Hvad var målet med Next EUD? En hovedmålsætning med Next EUD var at give eleverne nogle ekstra såkaldte vækstkompetencer, som supplerer deres egentlige fagområde, og som i højere og højere grad efterspørges på arbejdsmarkedet og dermed gør eleverne arbejdsmarkedsparate. Det er følgende kompetencer: Samarbejds- og kommunikationskompetencer Tværfaglige kompetencer Digitale kompetencer Innovative kompetencer Internationalt udsyn En anden central målsætning med Next EUD var at skabe et attraktivt ungdomsuddannelsesmiljø for eleverne og dermed et attraktivt alternativ til de gymnasiale uddannelser. Grundforløbspakken blev udviklet gennem en innovativ designfase mellem de tre skoler og tager afsæt i nye undervisningsformer og didaktikker, samarbejde med For en uddybning af resultaterne henvises til slutevalueringsrapporten, se Next EUD s struktur Kilde: Next EUD: Hvad tæller i fremtidens erhvervsskoler?
3 PROJEKTETS RESULTATER OVERORDNET SET Projektet er kommet godt i mål med sine målsætninger, særligt takket være god timing i forhold til erhvervsskolereformen samt ildsjæle, som har brændt for at få projektet til at lykkes. Projektet har givet konkret indhold til skolernes reformarbejde, særligt i forbindelse med tilrettelæggelsen af GF1. I år 2 har man lagt et vigtigt fokus på forankring og dokumentation af projektet med henblik på at inspirere andre erhvervsskoler. De mellemlange og langsigtede resultater af projektet (at aftagerne får faglærte med relevante kompetencer; en mere dynamisk skolestruktur med styrket udsyn mod omverdenen; at EUD bliver et ligeværdigt alternativ til gymnasiale uddannelser; og at grundlaget for vækst ved at uddanne faglærte sikres) kendes endnu ikke, men forudsætningerne for disse er til stede. To årgange af elever har været igennem Next EUD, og der ses en positiv udvikling i elevernes tilfredshed med forløbet og i gennemførelsesprocenten, som er højere i år 2 end i år 1. Det bliver svært at gå tilbage til rollen som underviser på grundforløbet, for det nye her har været spændende og fedt! (lærer) Formålet med evalueringen har været at undersøge følgende spørgsmål: Har projektet bidraget til at give nye vækstkompetencer til eleverne, herunder innovative, tværfaglige, kommunikations-, samarbejdsog digitale kompetencer, og hvordan er dette sket? I hvilken udstrækning har projektet medvirket til at skabe et nyt ungdomsuddannelsesmiljø på erhvervsskolerne, og hvordan er dette sket? Har lærerne fået nye kompetencer og pædagogikker til at øge kvaliteten af undervisningen, og hvordan er dette sket? Hvilken læring kan Region Hovedstaden tage med fra projektet til det videre arbejde på erhvervsskoleområdet, herunder i arbejdet med at implementere erhvervsskolereformen og i arbejdet med relevante spor i REVUS?
4 DYGTIGE OG MOTIVEREDE ELEVER MED UDSYN MOD OMVERDENEN ET STÆRKT UNGDOMSUDDANNELSESMILJØ Elevernes personlige og vækstrettede kompetencer er styrkede bl.a. kompetencer inden for samarbejde, tværfaglighed, innovation og kommunika tion/fremlæggelse. Lærere og projektmedarbejdere giver udtryk for, at eleverne har overrasket positivt ved at kunne mere, end de troede. Virksomhederne fremhæver elevernes engagement og seriøsitet. Elever fra 1. årgang fremhæver, at de siden hen har kunnet se relevansen af de nye kompetencer (fx. inden for områder som bæredygtighed, it og innovation) og i at bruge disse, når de skal ud på arbejdsmarkedet. Det sociale er noget af dét, eleverne er mest begejstrede for dette fremhæves også af eleverne fra 1. årgang, som har forløbet på afstand. Bl.a. fælles introdage og en studietur til Berlin har styrket sammenholdet. Et godt miks af faglige og sociale initiativer har skabt rammerne for et godt fællesskab. Den fælles undervisning fungerer som katalysator for elevernes sociale fællesskab. Projektet har haft fokus på de fysiske rammer og indretning af lokaler med forskellige fleksible undervisnings- og læringsmiljøer, som også ansporer til ophold efter skoletid. Den gode kønsbalance mellem eleverne har betydet meget for det sociale miljø. To af eleverne fra første årgang af Next EUD vandt DM i skills i 2015 inden for kategorien detail og har i dag eget CVR nummer. (Projektmedarbejder) Jeg er blevet mere overbærende og har fået større respekt for andre mennesker. Selv om vi er forskellige, så skal vi have det til at fungere, da vi skal være sammen. (Elev fra 2. årgang) I det konkrete samarbejde med Microsoft kunne jeg se, at der var krummer i eleverne. De projekter, eleverne fik lavet, var langt over mine forventninger. De var meget mere seriøse, når de fandt noget, de syntes var spændende. De tog ejerskab meget tidligt. (Lærer) Jeg savner faktisk Next EUD helt vildt. Jeg vil rigtig gerne tilbage. Pga. det sociale. Det er nogle gode mennesker. (Elev fra 1. årgang) Introdagene var virkeligt sjove. Man skulle bare kaste sig ud i det. Jeg vil sammenligne det lidt med at gå på efterskole. (Elev fra 2. årgang)
5 NY LÆRERROLLE OG STYRKEDE FAGLIGE OG PÆDAGOGISKE KOMPETENCER HVAD HAR PARTNERNE LÆRT AF NEXT EUD? DE TRE PARTNERSKOLER HAR FÅET PRAKTISKE ERFARINGER BLANDT ANDET INDEN FOR: Tværfagligt samarbejde mellem forskellige uddannelser/skoler. Undervisning i innovation. Samarbejde med virksomheder. Nye lærerroller, pædagogiske og didaktiske metoder. BUD PÅ EN NY OG DYNAMISK LÆRERROLLE: Lærerne har flyttet sig fra tavleundervisning til læring, elevinddragelse og fokus på den enkelte elev, hvilket er i tråd med den lærerrolle, der lægges op til i erhvervsskolereformen. Lærerne har tilegnet sig nye didaktiske og pædagogiske metoder, redskaber og større tværfaglig forståelse. En bred pallette af metoder har medvirket til at styrke lærerrollen: Bl.a. samarbejde i tværfaglige teams som overværer hinandens undervisning og giver feedback, et fælles fagligt udgangspunkt i én didaktisk model, faglige arbejdsgrupper, daglige briefings/de-briefings og løbende fælles lærerkurser. Region Hovedstaden bør fremover have fokus på spredning af de gode erfaringer særligt inden for: Samarbejde mellem virksomheder og erhvervsskoler, eksempelvis via etablering af korte innovationsforløb. Samarbejde på tværs af erhvervsskoler (indgange/fag). Det kræver noget at værkstedsundervise 70 elever sammen med to andre og sammen med andre fagligheder. De krav til kompetencer, vi stiller til eleverne, har lærerne også skullet leve op til. (Projektmedarbejder) Lærerne er nu med på, at IT er for alle, og at alle skal indtænke IT som en naturlig del af deres fag og de relaterede produkter. Det har været et rart og produktivt samarbejde med lærerne. De vidste, hvilke krav de kunne stille til eleverne. (Virksomhed) Vores GF1 havde ikke set ud, som den gør, hvis ikke vi havde været med i Next EUD. Det gælder både i forhold til tilgang til eleverne, organisering og indretning af læringsrum. (Uddannelseschef)
6 BARRIERER OG OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER LÆRING TIL FREMTIDIGE UDDANNELSESINDSATSER Evalueringen viser, at samarbejdet på tværs af skoler, indgange og uddannelser i høj grad har styrket både elevernes og lærernes samarbejdskompetencer og evner til at se udover egen faglighed kompetencer som i den grad efterspørges af erhvervslivet i disse år. Men selv om samarbejde mellem skolerne er af central betydning, er der visse barrierer for godt samarbejde, som man skal være opmærksom på i fremtidige uddannelsesindsatser: Vidt forskellige kulturer på erhvervsskolerne, når det kommer til syn på undervisning, pædagogik og didaktik, hvilket ikke mindst skyldes erhvervsuddannelsernes store bredde. Hertil kommer forskellige holdninger til, hvad der fx. er relevante fagligheder og kompetencer. Dette understreger vigtigheden af tid til en løbende dialog om etablering af en fælles kultur i fælles projekter. Mange medarbejdere på erhvervsskolerne har få erfaringer med tværgående projektorganisationer eller projektsamarbejde, hvorfor tydelighed og gennemsigtighed i strukturer, roller og beslutninger er af afgørende betydning for et vellykket projekt. Det er også afgørende, at lærerne er motiverede for at indgå i et fler- eller tværfagligt projektarbejde. Forskelligt ambitionsniveau i et fælles projekt, som bl.a. kan opstå, hvis projektet ikke er forankret på det samme ledelsesmæssige niveau på partnerskolerne, eller hvis der er for lang afstand mellem de ledelsesmæssige projektambitioner og den driftsmæssige dagligdag i den enkelte afdeling. De nævnte barrierer, som alle har været til stede i Next EUD, viser efter evaluators vurdering, at der fortsat er brug for forskellige typer af indsatser målrettet tværgående samarbejde, der kan styrke erhvervsuddannelserne i Region Hovedstaden og gøre dem til et stadigt mere attraktivt tilbud til regionens unge.
Slutevaluering af Next EUD Rapport indleveret til Region Hovedstaden, SOPU, CPH WEST og TEC
Slutevaluering af Next EUD Rapport indleveret til Region Hovedstaden, SOPU, CPH WEST og TEC September 2015 0 Slutevaluering af Next EUD September 2015 Om Oxford Research Knowledge for a better society
Læs mereNext EUD. Rejsen, relevansen & ressourcerne. v. Projektleder Next EUD Julie Kronstrøm Carton Region Hovedstaden 17. Marts 2015
Next EUD Rejsen, relevansen & ressourcerne v. Projektleder Next EUD Julie Kronstrøm Carton Region Hovedstaden 17. Marts 2015 Next EUD-processen Projektstart: 2013 rammen blev lagt Nye indsigter i karriere-
Læs mereMidtvejsevaluering af Next EUD Notat indleveret til Region Hovedstaden, SOPU, CPH WEST og TEC
Midtvejsevaluering af Next EUD Notat indleveret til Region Hovedstaden, SOPU, CPH WEST og TEC August 2014 0 Om Oxford Research Knowledge for a better society Oxford Research er en specialiseret videnvirksomhed
Læs mereVIRKSOMHEDS- WORKSHOP DEN 4. JUNI
VIRKSOMHEDS- WORKSHOP DEN 4. JUNI Den 4. juni 2013 mødtes repræsentanterfor virksomheder, erhvervsskoler og regionenfor at udforske kravene til fremtidens erhvervsskoler og faglærte medarbejdere og med
Læs mereOverblik over programmet Faglært til vækst UNGE mellem 15 og 30 år er hverken i job eller har en erhvervskompetencegivende
Overblik over programmet Faglært til vækst Programmet Faglært til vækst er en del af den regionale vækst- og udviklingsstrategi, som regionsrådet og Vækstforum Hovedstaden vedtog i 2015. Visionen for strategien
Læs mereSTATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).
STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige
Læs mereStrategi 2015 2016 STRATEGI 2015-16 PEJLEMÆRKER OG MÅL. Indholdsfortegnelse
STRATEGI 2015-16 Strategi 2015 2016 PEJLEMÆRKER OG MÅL Indholdsfortegnelse Forord 2 1.0 Strategiske pejlemærker 3 2.0 Strategiske mål 7 3.0 Proces for ZBC Strategi 11 Forord Det handler om stolthed, begejstring,
Læs merePÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200
PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej
Læs mereInternational Business Academy. iba ERHVERVSAKADEMI KOLDING STRATEGI 2020
International Business Academy TæNDT AF AT LÆRE iba ERHVERVSAKADEMI KOLDING STRATEGI 2020 uddannelsesstrategi 2020 Uddannelsesstrategi 2020 IBA Erhvervsakademi Koldings fokusområder angiver de strategiske
Læs mereVirksomhedskoncept. Virksomhedssamarbejde - erfaringer og anbefalinger
Virksomhedskoncept SAMARBEJDET GIVER DE UNGE BLOD PÅ TANDEN, OG DE FÅR ØJNENE OP FOR, HVAD DET BETYDER AT TAGE KONTAKT, TURDE SØGE INFORMATION, STILLE SPØRGSMÅLSTEGN VED, HVORDAN MAN SELV KAN ÆNDRE NOGET.
Læs mereUdmøntningen af dogmerne i forhold til rammer for elever over og under 25 samt talentspor beskrives nedenfor.
Den pædagogiske erhvervsuddannelsesreform SOPU har valgt at fokusere på fire særlige indsatsområder i forbindelse med EUD reformen. Dogmerne har sit udgangspunkt i skolens fælles pædagogiske og didaktiske
Læs mereVISION, MISSION, VÆRDIER OG STRATEGI 2014-2016 SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS
VISION, MISSION, VÆRDIER OG STRATEGI 2014-2016 SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS 1 Vision, mission, værdier og strategi for Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens 2014-2016
Læs mereHvem lærer eleverne at tjekke om der er kaffe på kanden? - om uddannelse, læring og pædagogik på Sopu.
Hvem lærer eleverne at tjekke om der er kaffe på kanden? - om uddannelse, læring og pædagogik på Sopu. Trine Woller Johansson Arbejdet som pædagogisk konsulent med fokus på læring, pædagogik og didaktik.
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 29 Offentligt. Københavns Tekniske Skole
Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 29 Offentligt Velkommen til Københavns Tekniske Skole Dagens program 9.20: KTS og strategien i lyset af regeringens EUD-reform 10.20: Eux Praktikcenteret
Læs mereGirls Day in Science. Evalueringsrapport
Girls Day in Science Evalueringsrapport 2017 Baggrund Girls Day in Science 2017 blev afholdt den 30. august på 30 virksomheder, science centre og uddannelsesinstitutioner i hele Danmark. Derudover blev
Læs merePræsentation af. FastholdelsesTaskforce
Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i
Læs mereEUD-reformens pædagogisk-didaktiske indhold
Øget differentiering og specialisering i Erhvervsuddannelserne EUD-reformens pædagogisk-didaktiske indhold Uddannelsesforbundets TR-kursus Odense 10. Marts 2016 To greb til at styrke kvaliteten i EUD 1)
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereAt elever og kursister oplever forskellige måder at lære på herunder, at der tages individuelle udgangspunkter for læring.
Pædagogik og pædagogisk udvikling inkl. talentspor og innovation: At elever og kursister oplever forskellige måder at lære på herunder, at der tages individuelle udgangspunkter for læring. At underviserne
Læs merePædagogisk didaktisk grundlag for TECHCOLLEGE
Pædagogisk didaktisk grundlag for TECHCOLLEGE Pædagogisk og didaktisk grundlag er fundamentet for det skole-og studiemiljø som TECHCOLLEGE vil kendes på - en fælles pædagogisk kultur. Grundlaget afspejler
Læs mereFælles pædagogisk og didaktisk grundlag
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Nysgerrighed, sammenhæng og udfordring Vi arbejder i et forpligtende fællesskab. Elevernes nysgerrighed aktiveres for at vække og nære den faglige stolthed. Nysgerrighed
Læs mereAnnoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet;
Side 1 af 5 Annoncering efter er Titel Indkaldelse af er vedrørende aktivitet; Innovation, iværksætteri og talenter på ungdomsuddannelser Udfordring Den regionale vækst og udviklingsstrategi adresserer
Læs mereUddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger
Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet
Læs mereErhvervsrettet innovation
Erhvervsrettet innovation PROGRAM 1: KOMPETENCER I VERDENSKLASSE UDVIKLINGSLABORATORIET FOR PÆDAGOGISK OG DIDAKTISK PRAKSIS Hvad er på spil? Undervisning i innovation er ofte placeret i særskilte fag frem
Læs mereAALBORG HANDELSSKOLE STRATEGI
AALBORG HANDELSSKOLE Strategi 2019-2024 fastlægger retningen for de kommende fem år. Udviklingen går imidlertid stærkt, og meget kan ske i løbet af en femårsperiode. Skolens bestyrelse vil derfor i samarbejde
Læs mereVurdering og indstilling af projekter Uddannelsespulje
01. Tryg17 Social & Sundhedsskolen i Herning Samlet budget 244.000 kr. Ansøgt beløb 183.000 kr. Egenfinansiering 61.000 kr. Egenfinansierings 25 % -grad Afslag Indstillet beløb 0 Projektperiode Januar
Læs merePædagogisk ledelse i EUD
Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse er for mange både ledere og lærere et nyt begreb og en ny måde at forstå og praktisere ledelse på. Der hersker derfor mange forskellige opfattelser af og holdninger
Læs mereIndsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014.
Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. CPH WEST har besluttet en længerevarende satsning som Ny Nordisk Skole. Der er defineret 3 konkrete mål for CPH WEST: 1. De faglige
Læs mereResultatkontrakt for direktør Ann K. Østergaard
Resultatkontrakt for direktør Ann K. Østergaard I henhold til bemyndigelse fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling ved brev af 27. juni 2013 sagsnr. 065.46N.961 indgås resultatkontrakt for
Læs mereIndsatskontrakt Skive Tekniske Skole 2016
Indsatskontrakt Skive Tekniske Skole 2016 EUD-reform EUD reform trådte i kraft 1/8 2015 med målsætningen om flere og bedre faglærte gennem bl.a. etablering af unge- og voksenspor. I reformen indgår også
Læs merePædagogisk ledelse. Team. Kvalitet. Undervisning
Pædagogisk ledelse Målsætning 1 Team Målsætning 2 Kvalitet Elev Undervisning Differentiering Målsætning 3 Undervisningsmiljø Målsætning 4 De 4 målsætninger: I aftalen om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser
Læs mereOpgørelse af resultatlønskontrakt 2014 for direktør Elsebeth Melgaard, SOSU C
Opgørelse af resultatlønskontrakt 2014 for direktør Elsebeth Melgaard, SOSU C Indledning Kontrakten skal tjene følgende formål: 1. Den skal fungere som et styringsredskab for bestyrelsen. 2. Den skal understøtte
Læs mereLOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE
LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE Indhold Generelt for Svendborg Erhvervsskole - Erhvervsuddannelserne... 3 Praktiske oplysninger... 4 Skolens pædagogiske og didaktiske
Læs mereIndsatsområder og handlingsplaner for Merkantil afdeling i Taastrup, 2014 2015.
Indsatsområder og handlingsplaner for Merkantil afdeling i Taastrup, 2014 2015. CPH WEST har besluttet en længerevarende satsning som Ny Nordisk Skole. Der er defineret 3 konkrete mål for CPH WEST: 1.
Læs mereTeamsamarbejde på erhvervsuddannelserne
www.eva.dk Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne HR-temadag 6. februar 2017 Camilla Hutters, område chef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle
Læs mereDen didaktiske designmodel. Investigate. Collaborate. Create. Communicate
Den didaktiske designmodel Investigate Collaborate Create Communicate Den didaktiske designmodel - En hjælp til at inddrage elementer der kan sikre en helhedsorienteret projektorganiseret tilgang til læring
Læs mere1 Videnpolitik
1 Videnpolitik 2019-2022 Indledning Ringkøbing- Skjern Kommunes vision Naturens rige Visionen konkretiseres gennem Planog Udviklingsstrategien og politikkerne. Herved sikres, at der er en rød tråd fra
Læs merePerspektivet for skolernes fortsatte elevfastholdende arbejde. Lars Kunov Direktør Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier
Perspektivet for skolernes fortsatte elevfastholdende arbejde Lars Kunov Direktør Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier Maj 2017 Kvalitet EUD reform Flere elever skal vælge erhvervsuddannelse direkte Flere
Læs mereEUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD
EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, 2013 Kompetenceudviklingen skal medvirke til at gøre undervisningen bedre og give
Læs mereFælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer
Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer Maj 2015 Dette notat er en oversigt over aktuelle indsatser og initiativer, som parterne bag netværket En fælles ungeindsats
Læs mereSkolemål og praktikmål. Opgaver BEDRE KOBLING MELLEM SKOLE OG PRAKTIK MED TILTAGET PLAKAT OG SIGNATURPROJEKT GRUNDFORLØB
Opgaver BEDRE KOBLING MELLEM SKOLE OG PRAKTIK MED TILTAGET PLAKAT OG SIGNATURPROJEKT Plakat og signaturprojekt i tema 2 i Evaluering af projekter i puljen til vidensunderstøttelse af implementering af
Læs mereRanders Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013
Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes
Læs mereDe unge er storforbrugere af it, derfor skal erhvervsskolerne også være det
De unge er storforbrugere af it, derfor skal erhvervsskolerne også være det Tal om de 16-19 årige 99% har mobiltelefoner 92% bruger nettet hver eller næsten hver dag 87% bruger sociale netværkssites 83%
Læs mereTAG 10. KLASSE I FURESØ OG BLIV KLAR TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE
Campus Furesø TAG 10. KLASSE I FURESØ OG BLIV KLAR TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE Vælg mellem almen 10. klasse, Bæredygtighed og handel (EUX) og Velfærdsteknologi og innovation (EUD) 10. KLASSE I FURESØ ALMEN
Læs mereFLERE UNGE FAGLÆRTE I FREDERICIA
Byrådets Erhvervsuddannelsesstrategi 2019-2022: FLERE UNGE FAGLÆRTE I FREDERICIA Baggrund Fredericia har en god og stærk tradition for erhvervsuddannelser og er tæt på at opfylde flere af de nationale
Læs mereHandleplan Praktikkontor og Udviklingsafdeling 2011-2012 Indsatsområder og handlingsplaner for EUD praktik & udvikling, 2011-2012
Indsatsområder og handlingsplaner for EUD praktik & udvikling, 2011 - CPH WEST bygger på værdier om dialog, udvikling og lederskab på alle niveauer, hvilket afspejler sig i EUD-afdelingens målsætning om,
Læs mereOm erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov
DANSKE ERHVERVSSKOLER KORT OG GODTOG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER KORT OG GODT Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereBørn & unge Godkendt den
Børn & unge Godkendt den 26.6.2018 Børn & unge Strategien er udarbejdet af Byrådet. Strategien har særlig relevans for afdelingen Dagtilbud & Skole, der har børns læring, uddannelsesparathed og trivsel
Læs mereForord. Læsevejledning
Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning -
Læs mereUddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling
Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon
Læs mereFavrskov læring for alle
Favrskov læring for alle 2013- Kontekst og baggrund: Byrådet vedtog i forbindelse med B-2013, at der afsættes 1 mio. i 20 og 2 mio. i 20, 20 og 2016 til at sikre øget inklusion i folkeskolen, ved at have
Læs mereLÆRINGSGRUNDLAG For alle professionelle på 0-18 årsområdet i Slagelse Kommune
LÆRINGSGRUNDLAG For alle professionelle på 0-18 årsområdet i Slagelse Kommune formålet med det fælles læringsgrundlag er, at alle børn og unge lærer at mestre eget liv. læringsgrundlaget skal sikre, at
Læs mereSTRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE
STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE 2017-2019 vordingborg.dk Vordingborg Kommune Østerbro 2 4720 Præstø Udgivet af Vordingborg Kommune Udarbejdet af: Afdeling for Skoler INDHOLDSFORTEGNELSE 1. BAGGRUND... 4
Læs mereEvaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017
Evaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017 Evaluering i Aalborg Kommune Evaluering er fremadrettet og lærende Evaluering er et værktøj til at give indsigt og viden, der bidrager
Læs mereOverordnet indstilling af projekter til Uddannelsespuljen 2017
Overordnet indstilling af projekter til Uddannelsespuljen 2017 Regionsrådet godkendte på sit møde den 29. november 2016 Udkast til Uddannelsesplanens fokusområder 2017-2018. Herunder blev det bl.a. vedtaget
Læs merePædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
Pædagogisk Strategi Mercantec 2016 Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Vores pædagogiske mål er at udvikle unge og voksne mennesker fagligt, personligt og socialt,
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs mereEvaluering af Sund Uddannelse
Evaluering af Sund Uddannelse Martin Sandberg Buch, Projektchef, VIVE Temamøde om bevægelse i Folkeskolen onsdag d. 6.september Formål og datagrundlag Er interventionen implementeret som planlagt? Hvilke
Læs mereEvaluering af resultatkontrakt for direktør Inge Prip godkendt på bestyrelsesmødet den 23. marts 2017.
Evaluering af resultatkontrakt for direktør Inge Prip 1.1.2017 31.12.2017 - godkendt på bestyrelsesmødet den 23. marts 2017. Denne resultatlønskontrakt er indgået mellem Erhvervsskolens bestyrelse og direktør
Læs mereNOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020
NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i
Læs mereVi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring
Læs mereGrøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling
Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereGodt du kom
Godt du kom 06.-2.- 2012 Hvad fungerer, når fraværet skal ned? 10-02-2012 23-12-20111 Kvalitetspatruljen 2 ¼ -årigt projekt Formål: at vidensdele mellem skolerne om god praksis med henblik på fastholdelse
Læs mereIndsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2015 2016.
Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2015 2016. Dette skoleår vil være præget af implementeringen af reform på erhvervsuddannelserne. Reformens mål er overordnet at skabe bedre
Læs mereKompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015
Kompetencestrategi inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi og administrative retningslinjer 2014-15 1 Godkend på MIO-møde den 22. januar 2014 Godkendt på bestyrelsesmøde den 27.
Læs mereDET FÆLLES PÆDAGOGISKE OG DIDAKTISKE GRUNDLAG HANSENBERG ERHVERVSSKOLE
DET FÆLLES PÆDAGOGISKE OG DIDAKTISKE GRUNDLAG HANSENBERG ERHVERVSSKOLE Indhold SKOLENIVEAU... 3 LÆRELYST... 3 ERHVERVSKOMPETENCER... 3 PÆDAGOGISKE MÅL... 4 DIGITALISERING OG NYTÆNKNING AF UNDERVISNINGSMILJØ...
Læs mereKompetenceudviklingsstrategi
Kompetenceudviklingsstrategi For at vi på ZBC kan leve op til kravene i den kommende EUD reform er det nødvendigt, at vi fortsat sikrer udvikling af medarbejdernes kompetencer. Udgangspunktet for kompetenceudviklingen
Læs mereNotat. Børn og Unge-udvalget. Aarhus Kommune. Den 20. januar 2012
Notat Emne Til Beskrivelse af programkatalog -udvalget Den 20. januar 2012 Aarhus Kommune Indledning Dette notat beskriver hvorledes frem til nu har arbejdet med at tegne de pædagogiske principper for
Læs mereKvalitetsløft og OK Side 1
Kvalitetsløft og OK 13 Side 1 Mål Regeringens overordnede mål: Den bedst uddannede generation i danmarkshistorien Tre mål: Alle elever og kursister skal blive så dygtige, som de kan Uddannelserne skal
Læs mereHåndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Undervisernes faglige kvalifikationer summary
Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Undervisernes faglige kvalifikationer summary Undersøgelsen viser, at virksomhederne generelt finder de faglige kvalifikationer hos de undervisere,
Læs mereTALENTARBEJDE PÅ HOVEDFORLØB PÅ SOSU STV. I Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser står der;
TALENTARBEJDE PÅ HOVEDFORLØB PÅ SOSU STV Talentspor SOSU/PAU Nærværende notat tager udgangspunkt i erfaringerne og anbefalingerne fra projektet Talentvejen (www.talentvejen.nu). Et projekt som er udarbejdet
Læs mereStrategi 2013 2016. Århus Social- og Sundhedsskole
Strategi 2013 2016 Århus Social- og Sundhedsskole Strategi for Århus Social- og Sundhedsskole 2013-2016 Strategi & handling SOSU-skolens strategi danner grundlaget for vores handlinger i de kommende år.
Læs mereTUP I teksten anvendes både begreberne RKV og IKV. RKV anvendes generelt som en paraplybegreb, der i denne tekst referer
TUP 2012 Det er AMU s formål at medvirke til at styrke arbejdsstyrkens kompetenceudvikling på både kort og langt sigt. Godt 1 mio. danskere mellem 20 og 64 år har ikke gennemført en erhvervskompetencegivende
Læs mereKompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg
Kompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Med denne beskrivelse af skolens kompetencestrategi vil vi skabe et fælles grundlag for kompetenceudviklingen af skolens medarbejdere. Vi vil bruge
Læs mereDefinition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014
Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og
Læs mereStavnsholtskolens læringspolitik og pædagogiske udviklingsplan
Stavnsholtskolens læringspolitik og pædagogiske udviklingsplan 2014-17 Stavnsholtskolens vision Alle elever på Stavnsholtskolen udvikler sig i ambitiøse faglige læringsmiljøer. Eleverne håndterer og respekterer
Læs mereMotivationspædagogik. hvad er det?
Spor 2 Storskalaimplementering af Motivationspædagogik Motivationspædagogik hvad er det? Hvem, hvad, hvor for lærere, ledere og andet pædagogisk personale på erhvervsskoler Undervisningsministeriet Afdeling
Læs mereUddannelses- strategi
Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges
Læs mereBørne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?
Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?
Læs mereTværgående Enhed for Læring Sagsbehandler: Karsten Bjerg Düring og Marianne Hyltoft Sagsnr P Dato:
Tværgående Enhed for Læring Sagsbehandler: Karsten Bjerg Düring og Marianne Hyltoft Sagsnr. 17.00.00-P20-14-17 Dato:7.6.2017 Det 21. århundredes kompetencer og STEAM-strategi Det 21. århundredes samfund
Læs mereGRUNDLAG FOR PLC-TEAMETS SAMARBEJDE 1. JANUAR 2016
SKOLENS NAVN: Hedevang Med funktionsbeskrivelsen og model for teamorganisering for Roskilde Kommunes pædagogiske læringscentre PLC (2015) sættes en overordnet vision for PLC-teamets arbejde: PLC-TEAMET
Læs mereDet erhvervsrettede uddannelseslab
Det erhvervsrettede uddannelseslab Forsker og praktikerkonference 19.04.2012 Det Erhvervsrettede Uddannelseslaboratorium Stedet hvor vi eksperimenterer Hvem er Det Erhvervsrettede Uddannelseslab- Uddannelsesinstitutioner.
Læs mereHelhedsorienteret undervisning.
Helhedsorienteret Undervisning Indledning Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. I perioden 2013-2016 indgår FastholdelsesTaskforce
Læs mereAnsøgningen uploades via Fondens online ansøgningsformular sammen med budget og evt. andet materiale.
Ansøgningsskema Ansøgning til projektmidler for Grundskoleområdet forår 2018 Innovation og entreprenørskab i skolens fag 1 Grundlæggende Innovation og entreprenørskab skal, i henhold til skolereformen,
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereAU indsatsområde: Skabe uddannelser og studiemiljø af høj kvalitet baseret på innovative læringsmiljøer
AU indsatsområde: Skabe uddannelser og studiemiljø af høj kvalitet baseret på innovative læringsmiljøer Strategiske AU s mål er ift. 2011 at opnå derfor have kvalitetssikring af uddannelser på opnå fuld
Læs mere1.1 - Praktiske oplysninger Viden Djurs er en erhvervsskole på Djursland, som tilbyder en lang række spændende og udfordrende ungdomsuddannelser.
Viden Djurs - Den lokale undervisningsplan niveau I Det første niveau af den lokale undervisningsplan er gældende for alle skolens erhvervsuddannelser. 1.1 - Praktiske oplysninger Viden Djurs er en erhvervsskole
Læs mereHvad tæller i fremtidens erhvervsskole?
Hvad tæller i fremtidens erhvervsskole? Velkommen til prototypen på fremtidens erhvervsskole En reform af erhvervsuddannelserne har været på tale gennem adskillige år. Arbejdsmarkedets parter, politikere,
Læs mereDer skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder.
UDKAST Handlingsplan 2012-2013 - Videregående uddannelser Indledning Kompetenceparat 2020 er en langsigtet satsning med det formål at hæve kompetenceniveauet markant i regionen frem mod 2020, gennem en
Læs merePræsentation af must win battles. Synlighed Forskning og udvikling VEU Internationalisering Regional uddannelsesdækning
Præsentation af must win battles Synlighed Forskning og udvikling VEU Internationalisering Regional uddannelsesdækning Synlighed At opbygge et markant højere kendskab til såvel det enkelte akademi som
Læs mereKursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.
Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"
Læs mereUdvikling af innovative kompetencer i industriens AMU
Nyhedsbrev nr. 4 Januar 2013 Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU Inspiration til innovation i AMU Det seneste år har Industriens Uddannelser i samarbejde med Herningsholm Erhvervsskole,
Læs mereNational indsats for talentfulde elever
National indsats for talentfulde elever National indsats for talentfulde elever Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet Fotograf: Jakob Dall, Ulrik Jantzen ISBN nr.:978-87-603-3217-3
Læs mereOpfølgningsplaner selvevaluering på Learnmark Horsens 2019
Opfølgningsplaner selvevaluering på Learnmark Horsens 2019 Selvevaluering med opfølgningsplaner Med afsæt i selvevaluering er der udarbejdet opfølgningsplaner, hvor indsatser er prioriteret. Selvevalueringer
Læs mereSkive Tekniske Skoles fællespædagogiske og didaktiske grundlag
Skive Tekniske Skoles fællespædagogiske og didaktiske grundlag I dette afsnit beskriver og dokumenterer vi skolens arbejde med det fællespædagogiske og didaktiske grundlag i forhold til skolens udfordringer,
Læs mereSkolens hovedadresse er: Viden Djurs N. P. Josiassens vej 44e 8500 Grenaa Telefon:
Viden Djurs - Den lokale undervisningsplan niveau I Det første niveau af den lokale undervisningsplan er gældende for alle skolens erhvervsuddannelser. 1.1 - Praktiske oplysninger Viden Djurs er en erhvervsskole
Læs mereNotat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter
Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette
Læs mereTabel 3: Hvor stor en del af din arbejdstid bruger du på undervisning på grundforløb og uddannelse indenfor uddannelsesområdet?
Frekvenstabeller Tabel 1: Fordeling på uddannelsesområder Bygge og Anlæg 232 26,1 Merkantil 226 25,5 Produktion og udvikling 155 17,5 Sundhed, omsorg og pædagogik 275 31,0 Tabel 2: Hvor mange år har du
Læs mereHornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Læs mere