Forbrænding af fiberfraktionen fra separeret husdyrgødning
|
|
- Thea Schmidt
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Info - Byggeri og Teknik Dato: Forfattere: Martin Nørregaard Hansen, AgroTech, Jens Kristian Kristensen og Erik Fløjgaard Kristensen, begge Århus Universitet, DJF, Institut for Jordbrugsteknik Forbrænding af fiberfraktionen fra separeret husdyrgødning Der er stigende interesse for at kunne udnytte energipotentialet i landbrugsrelaterede biomasser for at øge andelen af vedvarende og CO2-neutral energi. I den forbindelse er der behov for at få undersøgt muligheden for at udnytte energipotentialet af den faste fiberfraktion af separeret husdyrgødning. Denne undersøgelse søger at afklare, hvordan samfyring af fiberfraktioner og halm påvirker energiudnyttelsen og miljøpåvirkningen ved forbrænding i decentrale forbrændingssystemer. Resultaterne af forsøgene viser, at det med en forholdsvis enkel teknologi er muligt at forbrænde fiberfraktionen sammen med halm i mindre stoker halmfyringsanlæg. Fibrenes høje vandprocent og askeindhold betyder dog, at fiberfraktionen maksimalt kan udgøre halvdelen af den indfyrede masse. Forbrændingen af fiberfraktionen bidrager positivt til energioutput ved samfyring med halm. Selv med den største mulige mængde indfyrede fiberfraktion (5 %) udgør energiproduktionen fra fibrene dog kun ca. 2 % af kedlens totale energioutput, mens de 8 % kommer fra halmen. Denne teknik kan derfor kun benyttes på steder, hvor der er et varmebehov, som er betydeligt større end energiindholdet i fiberfraktionen. Samfyring af fiberfraktion og halm øgede ikke markant emissionen af NOx sammenlignet med emissionen ved afbrænding af ren halm. Til gengæld blev det fundet, at forbrænding af fiberfraktionen markant forøgede støvemissionen fra skorstenen i forhold til emissionen fra forbrænding af halm. Støvet indeholder bl.a. synlige sorte partikler, som vil kunne give gener ved nedfald i lokalområdet. Et evt. kommercielt anlæg, bør der derfor være udstyret med et effektivt røgrensningssystem. Det var stor forskel på forbrændingsegenskaberne for forskellige typer fiberfraktioner, og der er behov for en nøjere kortlægning af, hvad der betinger den store forskel. Herunder bør det undersøges, om det er muligt at forbrænde en større andel af fiberfraktioner ved at indfyre og blande halm og fiber på en måde, så fiberfraktionen ikke afgiver fugtighed til halmen og derved hæmmer forbrændingen. Baggrund I Danmark produceres der årligt mere end 3 mio. tons husdyrgødning, hvoraf hovedparten håndteres som gylle. I dag separeres under 5 % af den producerede gyllemængde, men der er forventning om, at denne andel vil stige betragteligt i fremtiden. Ved separeringen opdeles gyllen normalt i en eller flere vandige fraktioner, der indeholder hovedparten af gyllens indhold af plantetilgængeligt kvælstof og kali, og en tørstoffraktion (fiberfraktion), der indeholder hovedparten af gyllens tørstof, fosfor og organiske kvælstof. Hovedparten af fiberfraktionen udnyttes i dag enten som en jordforbedrende og fosforholdig gødning i planteproduktionen, eller tilføres biogasanlæg for at øge biogasproduktionen. I områder med høj husdyrtæthed og lang afstand til biogasanlæg, kan der imidlertid være problemer med at udnytte fiberfraktionen. I disse områder kan forbrænding af fiberfraktionen være et attraktivt alternativ. Forbrændingen kan dels begrænse omkostningerne ved transport af fiberens fosforindhold og kan samtidig føre til fortrængning af fossilt brændsel med CO 2 -neutral energi. Problemet med forbrændingen af fiberfraktionen er den begrænsede viden om fyringstekniske muligheder i mindre og forholdsvis enkle anlæg, herunder udledningen af miljøskadelige gasser, fiberens reelle brændværdi, samt forbrændingens indvirkning på gødningsværdien af asken efter forbrændingen. Der er derfor behov for under praksisnære forhold at få bestemt forbrændingens effekt på udledningen af forurenende gasser og partikler, samt at få udført kontrollerede fyringsforsøg med dette brændsel, hvor emissionerne, energiproduktionen og gødningsværdien af asken bestemmes. Sammensætningen af fiberen afhænger af den benyttede separationsteknologi og af gylletypen. Under normale forhold er tørstofindholdet i de producerede fiberfraktioner mellem 2 og 3 %. Det lave
2 tørstofindhold sammenholdt med fiberens høje indhold af uorganiske forbindelser betyder, at fiberen ikke kan forbrændes i traditionelle fyringsanlæg til halm eller flis uden forudgående tørring. Denne tørring kan være problematisk, da den kan føre til lugtgener og tab af ammoniak. Undersøgelser har imidlertid vist, at fiberen kan forbrændes sammen med halm i traditionelle halmfyringsanlæg. Fiberfraktioner har sammenlignet med halm et langt højere indhold af kvælstof og af uorganiske partikler. Disse forhold kan betyde, at forbrændingen kan føre til forøget udledning af miljøskadelige stoffer som eksempelvis kvælstofilter (NOx), kulilte (CO), drivhusgassen lattergas (N 2 O) og partikler. Denne undersøgelse vil derfor søge at afklare, hvordan forskellige fibertyper og blandingsforhold mellem halm og fiber påvirker energiudnyttelsen og miljøpåvirkningen ved forbrænding af halm og fiber. Undersøgelsen afdækker, hvilke blandingsforhold der er praktisk mulige og mest optimale for en optimal forbrænding, og hvordan blandingsforholdet indvirker på forbrændingens miljøpåvirkninger i form af partikelforurening og NOx udledning. Desuden vil undersøgelsen søge at udvikle en metode til bestemmelse af udledningen af lattergas ved forbrænding af fiber. Undersøgelsen, der blev gennemført på fyringslaboratoriet ved Institut for Jordbrugsteknik, Aarhus Universitet, er gennemført i samarbejde med Landscentret, Plan & Miljø, og er støttet af EU's landbrugsfond for udvikling af landdistrikterne og af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Direktoratet for FødevareErhverv. Fyringsanlæg Blandingen af halm og fiberbiomasse blev afbrændt i et forsøgsanlæg bestående af et 2 kw REKA stokerfyr. Stokerfyrets kedel er forsynet med vandrerist og blæsere til indblæsning af henholdsvis under- og overforbrændingsluft. Halmklipper Kedel Silo til fiber Transportsnegl Figur 1. Forsøgsanlægget på Forskningscenter Bygholm som blev anvendt til undersøgelserne med samfyring af fiberfraktioner og halm. Der blev gennemført forsøg med afbrænding af to forskellige typer fiberfraktion, som var produceret ved separering af svinegylle med henholdsvis et Westfalia dekantercentrifugeringsanlæg (Westfalia) og et Kemira separeringsanlæg med kemisk fældning og skruepresning (Kemira). De to fibertyper blev samfyret med halm i henholdsvis lav og høj dosering.
3 Tabel 1. Brændværdi og indhold af tørstof og aske i de anvendte brændsler. Brændværdien er opgjort henholdsvist per kg tør brændsel (MJ kg ts -1 ) og per kg våd brændsel (MJ kg -1 ) Tørstof Aske Brændværdi Brændsel Separationstype % % af ts MJ kg ts -1 MJ kg -1 Hvedehalm ,8 16, Westfalia Dekanter ,5 2,2 Kemira Kemisk fældning ,5 2,8 Tørstofindholdet i fiberfraktionen fra både Westfalia og fra Kemira-separering kan i et vist omfang varieres ved indstillinger af anlæggene og ofte ses højere tørstofindhold end anført i tabellen. Dette vil give højere tal for brændværdi opgjort per kg våd brændsel. Udledning af N 2 O (lattergas) En delopgave i projektet var at udvikle en metode til bestemmelse af lattergasudledningen ved afbrænding af fiberfraktionen. Koncentrationen af lattergas i ind- og udgangsluften fra forbrændingen blev bestemt ved N 2 O gas detektionsrør (Kitagawa gas detection tubes), efter at forbrændingen havde forløbet konstant i mere end 2 timer. Alle analyser blev gentaget tre gange. Lattergas emissionen blev beregnet ved at sammenholde den gennemsnitlige lattergaskoncentration med den mængde luft der blev udledt fra forbrændingskammeret. Resultater Forbrændingseffektivitet For at fastslå, om der reelt var et netto energioverskud ved forbrændingen af gyllefibrene i dette anlæg, blev der for hver type fiber udført forbrændingsforsøg med henholdsvis lavt og højt indhold af gyllefibre i det indfyrede brændsel. På baggrund af brændværdianalyserne kunne kedlens virkningsgrad bestemmes. For sammenligningens skyld blev kedlens virkningsgrad desuden bestemt ved fyring med ren halm. De vigtigste resultater er vist i nedenstående tabel 2. Tabel 2. Forbrændingseffektivitet, koncentrationer af kulilte (CO) og kvælstofilter (NOx), samt støvemission ved forbrænding af varierende andele af fiberfraktioner sammen med hvedehalm Brændsel Andel fiberfraktion % vådvægt Kedeleffekt (total) kw Kedeleffekt (fra fiber) kw Virknings grad % CO ppm NOx ppm Støv emission mg/m 3 røg Halm Kemira + halm Kemira + halm Westfalia + halm Westfalia + halm ,7 4,1 1,4 17,6 77,9 8,1 8,1 79,9 76, Det ses, at langt den største del af kedeleffekten på ca. 235 kw kommer fra halmen, mens der kun kommer ca. 1 4 kw fra fiberfraktionen, svarende til 4 18 % af den totale kedeleffekt. Virkningsgraden af de forskellige blandinger af biomasser var tæt på 8 %, uanset typen af indfyret fiberfraktion. Ved indfyring af høj mængde af dekanter fiber (Westfalia) faldt virkningsgraden til lidt under 77 %, hvilket sandsynligvis skyldtes et højt tab af CO og dermed tab af kulstof. Det vurderes, at den forholdsvis store indfyring af fiber forhindrede en optimal forbrænding af biomassen. Til sammenligning var kedlens virkningsgrad i gennemsnit 77,9 % ved fyring med ren halm. Denne virkningsgrad er lavere end normalt for den pågældende kedel, hvilket skyldes, at varmeafgivelsen af halmafbrændingen var reduceret på grund af, at kedlen var modificeret til at kunne håndtere en blanding af halm og fiberfraktion. Emission af partikler (støvpartikler i røgen) Fiberfraktionernes indhold af aske udgjorde ca. 15 % af fibrenes tørstof, mens asken kun udgjorde ca. 3 % af halmens tørstof. En del af asken følger med røgen ud af kedlen, hvilket resulterede i en forholdsvis stor emission af støv fra skorstenen, når der blev fyret med fiberfraktion. Der blev målt støvmængder på mg pr. normal-m 3 røg med 1 % ilt. Emissionen af støv var stigende med stigende mængde indfyret fiber. En del af støvemissionen bestod af sorte delforbrændte fibre, som faldt ned i umiddelbar nærhed af
4 Ilt (%) NOx (ppm) skorstenen, og som f.eks. kunne ses på taget af en bil. Ved fyring med ren halm var støvemissionen til sammenligning mg pr. m 3 røg. På grund af den store emission af støv vil der være behov for at forsyne forbrændingsanlæg, der afbrænder husdyrgødningsfibre, med en eller anden form for røgrensning. Den synlige del af støvet vil sandsynligvis kunne fjernes med en cyklon, mens de meget små partikler fra halmen kun kan fjernes med et pose- eller elektrofilter eller evt. en røgvasker. Udledning af NOx (kvælstofilte) Emissionen af kvælstofilter (NOx) blev bestemt i forbindelse med forbrændingsforsøgene. Målingerne viste et NOx-indhold på ca. 465 ppm (ved 1 % ilt) ved lav mængde indfyret fiberfraktion, og et indhold på ca. 35 ppm ved høj mængde indfyret fiber. Til sammenligning var NOx-indholdet ca. 43 ppm ved fyring med ren halm. Samfyring med fiber førte altså ikke til en markant øgning af NOx udledningen sammenlignet med NOx udledningen ved afbrænding af ren halm, på trods af at fyring med halm markant øger brændslets kvælstofindhold. Dette paradoks blev derfor nærmere undersøgt ved, at udledningen af NOx som funktion af mængden af indfyret fibermængde blev målt for de forskellige fibertyper. Ved disse målinger blev doseringen af fiber ændret hver halve time. Derefter er der kørt i 2 minutter med den nye indstilling, inden koncentrationen af NOx i røggassen blev bestemt i de følgende 1 minutter. I samme setup blev temperaturen i brændkammeret bestemt. Hovedresultaterne fremgår af figur 2. Den Dekanter fiber 2 Halm 1% fiber 2% fiber 3% fiber 4% fiber 5% fiber 4% fiber 2% fiber Halm :5 1:1 1:3 1:5 11:1 11:3 11:5 12:1 12:3 12:5 13:1 13:3 13:5 Klokkeslæt Ilt NOx NOx (1% ilt) Temperatur Gns. temp. Gns NOx (1%) Figur 2. Røgens indhold af ilt og kvælstofilte (NOx), samt temperaturen i brændkammeret målt ved varierende andele af Westfalia fiberfraktion i brændslet Resultaterne viste ikke nogen klar sammenhæng mellem mængden af indfyret fiber og koncentrationen af NOx i røggassen (Figur 2). Der var dog en tendens til at koncentrationen af NOx i røggassen steg svagt indtil andelen af indfyret fiber udgjorde ca. 2 %, hvorefter koncentrationen faldt ved stigende andel af fiber i brændslet. Da fiberandelen efterfølgende forsøgsmæssigt blev aftrappet steg koncentrationen af NOx igen op til et maksimum ved ca. 2 % indfyret fiber, hvorefter den faldt igen ved lavere indfyring af fiber. Resultaterne viser, at NOx kurven i hovedtræk følger temperaturkurven. Dette indikerer, at det snarere er temperaturen i brændkammeret end indfyringsmængden af fiber, der er afgørende for indholdet af NOx i røgen. Fra andre forbrændingssystemer er det kendt, at der ved en høj forbrændingstemperatur dannes NOx ud fra luftens indhold af N 2 og O 2. I forbindelse med denne undersøgelse er det dog snarere en kombination af temperatur og fiberindhold, som er bestemmende for NOx indholdet i røgen. Ved et lavt indhold af fiber i den indfyrede biomasse er brændkammertemperaturen uforandret høj, og NOx indholdet
5 stiger derfor i takt med det stigende indhold af kvælstof i brændslet. Ved indfyring af biomasse med et højere indhold af fiber, falder forbrændingstemperaturen, hvilket betyder at NOx indholdet i røggassen falder på grund af den lavere forbrændingstemperatur. Bestemmelse af udledning af drivhusgassen lattergas Udledningen af drivhusgassen lattergas ved indfyring af husdyrgødningsbiomasse blev forsøgsvis bestemt ved manuelle målinger af koncentrationen af lattergas i røggassen ved brug af Kitagawa precision Nitrogen dioxide gas detection tubes. Resultaterne indikerede, at koncentrationen af lattergas i røgen steg ved samfyring med husdyrgødningsfibre. Resultaterne viste samtidig, at koncentrationen af lattergas varierede betydeligt over tid. Der er derfor behov for at metoden til bestemmelse af udledningen af lattergas udvikles således, at der kan gennemføres en kontinuerlig online registrering af lattergaskoncentrationen i hele fyringsforløbet. Projektet er støttet af EU s landbrugsfond for udvikling af landdistrikter, af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og af Direktoratet for FødevareErhverv. Info - Byggeri og Teknik Plan & Miljø
Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret
Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle + Torkild Birkmose Forbrænding en fordel eller en ulempe? Fordele og ulemper ved forbrænding Fordele: Nitratudvaskning CO 2 -neutral
Læs mereDemonstration af anlæg til separering af svinegylle på Mors 15. december 2010
Demonstration af anlæg til separering af svinegylle på Mors 15. december 2010 Demonstration af anlæg til separering af svinegylle på Mors 15. december 2010 Af Anne Mette Graumann, Martin N. Hansen og Thorkild
Læs mereFibre fra gylleseparering hvor stor er forskellen i deres kvalitet, og hvordan anvendes de optimalt?
Fibre fra gylleseparering hvor stor er forskellen i deres kvalitet, og hvordan anvendes de optimalt? PhD studerende Karin Jørgensen Institut for Jordbrug og Økologi Gylleseparering i Danmark -Spørgeskemaundersøgelse
Læs mereBygninger nr. 41 2009. FarmTest. Separering af svinegylle med GEA Westfalia UCD 305
Bygninger nr. 41 2009 FarmTest Separering af svinegylle med GEA Westfalia UCD 305 Titel: Separering af svinegylle med GEA Westfalia UCD 305 Forfatter: Thorkild Q. Frandsen, AgroTech Review: Marie Louise
Læs mereAfbrænding af gødning
Teknologiudredning Version 1 Afbrænding af gødning Dato: 15.03.2011 Side 1 af 5 Resumé Ammoniakfordampning Effekten er ikke dokumenteret. Afbrænding straks efter udmugning vil reducere ammoniaktabet fra
Læs mereRestprodukter ved afbrænding og afgasning
Restprodukter ved afbrænding og afgasning - Optimering af husdyrgødnings næringsstofs effekt Henrik B. Møller, Gitte H. Rubæk og Peter Sørensen Danmarks JordbrugsForskning Kan teknologi producere produkter
Læs mereMuligheder i biogas, gylleseparering og forbrænding. Torkild Birkmose Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Muligheder i biogas, gylleseparering og forbrænding Torkild Birkmose Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Hvorfor bruge teknologi? Give indtægter eller besparelser Opnå harmoni ved at afsætte dyreenheder
Læs mereRegler for gylleseparering g og afbrænding af husdyrgødning. Torkild Birkmose
Regler for gylleseparering g og afbrænding af husdyrgødning Torkild Birkmose Regler for separering af gylle Gylleseparering og harmoni Antallet af dyreenheder før og efter separering er det samme! Man
Læs mereTest af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.
Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Henrik Bjarne Møller 1, Mogens Møller Hansen 1 og Niels Erik Espersen 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 2 EXPO-NET
Læs mereOptimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg
Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas
Læs mereNaturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering
Grøn Viden Naturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering Sven G. Sommer og Martin N. Hansen Under lagring af svinegylle sker der en naturlig lagdeling
Læs mereNotat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede. kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999
Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede fyringsanlæg fra 120 kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999 Udarbejdet af Knud Christiansen Akademiingeniør dk-teknik ENERGI & MILJØ
Læs mereKan bioforgasning eller separering af gylle løse lugtproblemet
Kan bioforgasning eller separering af gylle løse lugtproblemet Martin Nørregaard Hansen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Jordbrugsteknik, Forskningscenter Bygholm. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
Læs mereHalmfyr er mest økonomisk ved stort varmebehov
Halmfyr er mest økonomisk ved stort varmebehov Køb af et halmfyringsanlæg er en stor og langsigtet investering, og det er derfor vigtigt, at man på forhånd gør sig nogle overvejelser om størrelse og type
Læs mereHalmkedler BEKENDTGØRELSE/BYGNINGSREGLEMENT, MÅLEMETODER OG KRAV
Halmkedler BEKENDTGØRELSE/BYGNINGSREGLEMENT, MÅLEMETODER OG KRAV Agenda Krav til halmkedler Hvem stiller krav Krav til emissioner og virkningsgrad Øvrige krav Målemetoder EN303-5 MEL blade Alternativ metode
Læs mereHvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark?
Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark? Faglig aften: Biogasanlæg på Djursland - hvilken betydning kan det få for din bedrift? v. Henrik Høegh viceformand, Dansk Landbrug formand, Hvorfor skal
Læs mereStatus på gylleseparering, biogas og forbrænding.
Status på gylleseparering, biogas og forbrænding. Hans Jørgen Tellerup Landsdækkende rådgiver, Biogas og gylleseparering. LRØ Horsens 70154000 Disposition Hvorfor gylleseparering Reduktion i harmoniareal
Læs mereGyllenedfældning og klimaeffekt. Martin Nørregaard Hansen AgroTech A/S
Gyllenedfældning og klimaeffekt Martin Nørregaard Hansen AgroTech A/S? Indhold Martin Nørregaard Hansen Gyllenedfældning og klimaeffekt Hvad er nedfældning og hvor meget benyttes teknologien Hvad er de
Læs mereKC Stokerstyring. PCT 300 Uden ilt
KC Stokerstyring PCT 300 Uden ilt - Valgbar brændselstype ( Træpiller, Blandet, Flis ). - Opstartsprogram. - Driftsprogram i 3 trin. - Pauseprogram - Forsyningsspænding 3 400V / 50Hz eller 1 230V / 50Hz.
Læs meremindre co 2 større livskvalitet
dig og din brændeovn mindre co 2 større livskvalitet Foreningen af leverandører af pejse og brændeovne i Danmark Investering i en brændeovn og korrekt fyring med træ er det mest effektive, du og din familie
Læs mereRenoSam SO2-emissioner ved affaldsforbrænding Delrapport 2: Historiske data Juni 2007
RenoSam SO2-emissioner ved affaldsforbrænding Delrapport 2: Historiske data Juni 27 RenoSam SO2-emissioner ved affaldsforbrænding Delrapport 2: Historiske data Juni 27 Ref 65718A 834-61471(Final) Version
Læs mereBilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune
Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune 16. juli, 2007 Lotte Fjelsted Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet Indhold 1 BAGGRUND... 2 2 SORTERING
Læs mereFødevareministeriet Departementet
Fødevareministeriet Departementet Susanne Elmholt Dato: 11. november 2008 Vedrørende notat om Perspektiver for energiudnyttelse af husdyrgødning I mail af 7/11 har Departementet bedt Det Jordbrugsvidenskabelige
Læs mereBiogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009
Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige
Læs mereKvægbedriftens klimaregnskab
Kvægbedriftens klimaregnskab Hvorfor udleder kvægproduktionen klimagasser? Hvor stor er udledningen af klimagasser fra en kvægbedrift? Hvor sker udledningen i produktionskæden? Hvad er årsag til variationen
Læs mereGrøn Viden. Fiberfraktion fra gylleseparering - Tab af kulstof og kvælstof under lagring. D et J o r d b r u g s v id e n s ka b elig e Fakul tet
Grøn Viden Fiberfraktion fra gylleseparering - Tab af kulstof og kvælstof under lagring J. Petersen & P. Sørensen D et J o r d b r u g s v id e n s ka b elig e Fakul tet DJ F H u s dy r b r u g n r. 4
Læs mereFlyChar projekt: Anvendelse af insekt frass
FlyChar projekt: Anvendelse af insekt frass Dansk Insekt Netværksmøde 27/03-2019 Mathias Andersen Projektet finansieres af FlyChar Projektet Enorm kommer indenfor et år op på at producere 200-300 tons
Læs mereINSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT
RAPPORT Næringsværdien i gastæt lagret korn sammenlignet med lagerfast korn Hanne Damgaard Poulsen Forskningsleder Dato: 24. september 2010 Side 1/5 Baggrund: Traditionelt lagres korn ved at det tørres
Læs mereNOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet
NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for
Læs mereRAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense
Læs mereBWE - En Global Aktør
BWE - En Global Aktør 28. februar 2011 Nicholas Kristensen Group Burmeister & Wain Energy A/S Lundtoftegaardsvej 93A DK-2800 Lyngby Denmark Tel/fax +45 39 45 20 00/+45 39 45 20 05 info@bwe.dk Det vil jeg
Læs mereDe vægtede ecodesign emissioner. Hvad sker der, når målingen ved lavlast går ind med hele 85%?
De vægtede ecodesign emissioner Hvad sker der, når målingen ved lavlast går ind med hele 85%? jsa@teknologisk.dk Ecodesign forordning EU215/1189 Årsvirkningsgrad; 85% fra LL + 15% fra NOM - 3% F(2)+F(3)
Læs mereRAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense
Læs mereBrugervenlig betjening
Træpiller er nemt Påfyldning af piller skal kun foretages 2 3 gange om ugen for en familie på fire med et almindeligt forbrug af varmt vand. Ønsker du kun at fylde træpiller på en enkelt gang om ugen,
Læs mereSamfundsøkonomisk. værdi af biogas. Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD
Samfundsøkonomisk værdi af biogas Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD Baggrund og formål Afdække eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen på eksternaliteterne og prissætte dem hvis
Læs mereNotat til Energistyrelsen. Opdatering af virkningsgradsberegner til standardløsning for biobrændselskedler
Notat til Energistyrelsen Opdatering af virkningsgradsberegner til standardløsning for biobrændselskedler Titel: Opdatering af virkningsgradsberegner til standardløsning for biobrændselskedler Udarbejdet
Læs mereUdfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030
Udfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030 Af professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Klimarådet Indlæg på Gastekniske Dage den 24. maj 2017 Dagsorden
Læs mereEr det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose
Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den
Læs merePotentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø
Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Husdyrgødning, halmtilsætning, metanisering og afsætning af procesvarme Af Torkild Birkmose RAPPORT Marts 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund...
Læs mereKILDESEPARERING I SVINESTALDE
INDLÆG PÅ TEMADAG OM OPTIMERING AF TØRSTOFINDHOLD I GYLLE TIL BIOGASPRODUKTION AGROTECH, ONSDAG DEN 4. MAJ 2011 INSTITUT FOR BIOSYSTEMTEKNOLOGI DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET FORSKNINGSCENTER FOULUM
Læs mereRØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER. Kim Brinck Rambøll, WtE
RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER Kim Brinck Rambøll, WtE RØGGASFLOW OG AFGIFTER Flere afgifter m.v. betales i dag på baggrund af anlæggenes emitterede forurening: Svovl (SO 2 ) NO X CO 2 (afgift/kvote)
Læs mereBiogasanlæg ved Grenaa. Borgermøde i Hammelev
Biogasanlæg ved Grenaa Borgermøde i Hammelev Djurs Bioenergi Medlemmer: 40 husdyrproducenter El til: Grenaa Varmeværk Varme til: Biogasanlæg ved Grenaa Biogas er mere end blot biogas... Landbrug Biogas
Læs mereUdnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle
Markbrug nr. 283 September 2003 Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Peter Sørensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereØkonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights:
Økonomisk analyse 21. december 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget Highlights: FN s seneste opgørelse
Læs mereHvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller
Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller Det Jordbrugsvidenskabelige fakultet Aarhus Universitet U N I V E R S I T Y O F A A R H U S Faculty of
Læs mereNotat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede
Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede anlæg Brøndby, 9. november 2012 Knud Christiansen 1 Baggrund Ved beregninger af skorstenshøjder for især affaldsforbrændingsanlæg
Læs mereEffekt af separering på ammoniakfordampning fra udbragt væskefraktioner
Effekt af separering på ammoniakfordampning fra udbragt væskefraktioner Tavs Nyord, DJF, Forskningscenter Bygholm & Karl Martin Schelde, LandboSyd samt Landscentret, Byggeri og Teknik Ammoniakfordampning
Læs mereBiomasse behandling og energiproduktion. Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk
Biomasse behandling og energiproduktion Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk Disposition Introduktion Mors Morsø Bioenergi Biogas på Mors historie Hvem hvorfor hvor og Hvordan
Læs mereSeniorforsker, koordinator for DJF s myndighedsrådgivning
Fødevareministeriet Departementet Kort notat om konsekvenser for fosfor ved forbrænding af biomasse Sekretariat, DJF Susanne Elmholt Koordinator for DJF's myndighedsrådgivning Dato: 08.05.2009 Dir.: 89991858
Læs mereOptimering af energiudbytte og næringsstoffer fra gylle
Institut for Plante- og Miljøvidkab (PLEN) Optimering af energiudbytte og næringsstoffer fra gylle Lars Stoumann Jen, professor, KU Wibke Christel & Kun Zhu, PhD stud., KU Renata Wnetrzak, PhD stud., Univ.
Læs mereIndlæg ved; Dansk Bioenergi konference 2019
Indlæg ved; Dansk Bioenergi konference 2019 Nye råvarer: Organisk affald Husholdningsaffald kan det komme på marken Hvordan udvikler markedet sig ved Forenings formand Sune Aagot Sckerl Indhold Kort præsentation
Læs mereAffald, biomasse og phosphor
Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 EPU alm. del Bilag 189 Offentligt Affald, biomasse og phosphor Claus Felby Det Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Resourcer og bæredygtighed Mad Næringsstoffer
Læs mereMiljøeffekter af bioforgasning og separering af gylle. Indflydelse på lugt, ammoniakfordampning og kvælstofudnyttelse
Grøn Viden Miljøeffekter af bioforgasning og separering af gylle Indflydelse på lugt, ammoniakfordampning og kvælstofudnyttelse Martin Nørregaard Hansen, Forskningscenter Bygholm, Torkild Birkmose, Dansk
Læs mereRensning af røg fra brændeovne
Rensning af røg fra brændeovne Sodpartikler og klimaeffekter Den 15. november 2011 Ole Schleicher osc@force.dk FORCE Technology Baggrund Projekt for Miljøstyrelsen: Afprøvning af teknologier til røggasrensning
Læs mereANLÆG TIL TRÆPILLER OG KORN
Stokerfyr til korn og træpiller. ANLÆG TIL TRÆPILLER OG KORN December 2008 Et stokerfyret biobrændselsfyr til træpiller eller korn koster fra 50.000 kr. og opefter afhængig af effektstørrelse, fabrikat,
Læs mereNO X emissioner fra brændsler. Anne Mette Frey
NO X emissioner fra brændsler Anne Mette Frey Outline Introduktion til NO x Hvad er NO x? Hvordan opstår det? Problemerne med NO x Mulige løsninger på NO x udfordring Fokus på selektiv katalytisk reduktion
Læs mereGylleseparering med PCK separeringsanlæg
Gylleseparering med PCK separeringsanlæg Gylleseparering med PCK separeringsanlæg af Jørgen Hinge, Miljøteknologi, AgroTech A/S Titel: Gylleseparering med PCK separeringsanlæg Forfatter: Specialkonsulent
Læs mereEKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/ Camilla K. Damgaard, NIRAS
EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/12-2016 Camilla K. Damgaard, NIRAS BAGGRUND OG FORMÅL Afdække de såkaldte eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen af eksternaliteterne og sætte pris på dem
Læs mereAfprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt
Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning
Læs mere2. Drivhusgasser og drivhuseffekt
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver
Læs mereMiljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2016 Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs merePotentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø. Af Torkild Birkmose NOTAT
Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Af Torkild Birkmose NOTAT Januar 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund... 3 2. Eksisterende og planlagte biogasanlæg... 3 3. Nye anlæg... 4 4.
Læs mereSepareringsteknologier og koncepter for udnyttelse af separeringsprodukter
Separeringsteknologier og koncepter for udnyttelse af separeringsprodukter Konsulent Torkild Birkmose, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter Der har gennem de seneste år været kraftig
Læs mereFremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet
Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet v/ Michael Brockenhuus-Schack Formand for landsudvalget for Planteproduktion H:\BBI\oplæg - talepunkter\mbs
Læs mereDin specialist på biomasseanlæg
Case Verdo og Industrivarme er gået sammen og samlet kraftværk af kompetencer i Verdo Energy. Vi har mere end 00 års erfaring med drift af egen energiforsyning, og mere end års erfaring med udvikling og
Læs mereMuligheder for et drivhusgasneutralt
Muligheder for et drivhusgasneutralt landbrug og biomasseproduktion i 2050 Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen, Søren O. Petersen, Bjørn Molt Petersen, Nick Hutchings, Troels Kristensen, John Hermansen & Jørgen
Læs mere2. Drivhusgasser og drivhuseffekt
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver
Læs mereNotatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: Opfølgende spørgsmål til besvarelsen: Revurdering af omregningsfaktorerne mellem
Læs mereAMMONIAKFORDAMPNING FRA FIBERSTRØELSE I KVÆGSTALDE. Foto: VfL
AMMONIAKFORDAMPNING FRA FIBERSTRØELSE I KVÆGSTALDE Foto: VfL AF MARTIN NØRREGAARD HANSEN OG SØREN GUSTAV RASMUSSEN, AGROTECH NOVEMBER 2012 Ammoniakfordampning fra fiberstrøelse i kvægstalde Af Martin Nørregaard
Læs mereHåndtering af slam fra renseanlæg
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 209 Offentligt Håndtering af slam fra renseanlæg Set fra vores side, er valget ikke så svært! Skal vores slam eksporteres 800 km ned i Tyskland? Eller vil
Læs mereBæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014
Bæredygtig bioenergi og gødning Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014 Disposition Bæredygtighed: Udfordring fordring? Bioenergien Gødningen Handlemuligheder Foto:
Læs mereAnlæg # 7. Gasmotoranlæg, MAN, renseanlæg. Målerapport 731-28-7 November 2009
Anlæg # 7 Gasmotoranlæg, MAN, renseanlæg Målerapport 731-28-7 November 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 7 1/17 Anlæg # 7 Gasmotor, MAN, renseanlæg Steen D. Andersen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm
Læs mereRensning af byspildevand vha. alger forår 2012
Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012 Under Grønt Center projektet: Algeinnovationscenter Lolland, AIC Malene L Olsen og Marvin Poulsen 1 Indledning: I vinteren 2011 udførte Grønt Center i forbindelse
Læs mereØkonomien i biogasproduktion
Økonomien i biogasproduktion Forudsætninger for en sund driftsøkonomi Temadage om landbrug og biogas En god kombination april 2009 Kurt Hjort-Gregersen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet
Læs mereGastekniske dage Maj 2015 Gasmåling. Afgifter på biogas herunder opgørelses metoder og krav til målesystemer Ved Lars Hansen / SKAT
Gastekniske dage Maj 2015 Gasmåling Afgifter på biogas herunder opgørelses metoder og krav til målesystemer Ved Lars Hansen / SKAT Afgifter på biogas Opgørelses metoder og krav til målesystemer Hvilke
Læs merePerspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel
Græs til biogas 2. marts 2016 Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs m.v. Organiske restprodukter
Læs mereSådan brænder vi for naturen
Sådan brænder vi for naturen Sammen kan vi gøre det bedre Effektiv og miljøvenlig affaldsforbrænding med el- og fjernvarmeproduktion stiller høje krav til teknologien. De høje krav kan vi bedst imødekomme,
Læs mere18. Energi og miljøforhold
18. Energi og miljøforhold De miljømæssige påvirkninger ved afbrænding af rene træpiller bliver normalt betragtet som værende minimale. De væsentligste miljømæssige påvirkninger er relateret til stoffer,
Læs mereNye biomasser på det Europæiske marked Udfordringer og potentiale
Nye biomasser på det Europæiske marked Udfordringer og potentiale Fagligt Seminar Brændeovne, biomassekedler og biomasse 30. April 2015, Teknologisk Institut, Aarhus Wolfgang Stelte, Center for Biomasse
Læs mereGenbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte
Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af
Læs mereReferencelaboratoriet for måling af emissioner til luften
Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Notat Titel Om våde røggasser i relation til OML-beregning Undertitel - Forfatter Lars K. Gram Arbejdet udført, år 2015 Udgivelsesdato 6. august
Læs mereTemadag Slagtesvin Bo Rosborg
Temadag Slagtesvin Bo Rosborg Salgschef Indhold præsentationen Lidt om mig Infarms historie Infarms produkter Svinebrugenes miljø udfordringer Infarms løsning på ammoniak ved svin Fakta om NH4+ anlægget
Læs mereNATURE ENERGY PLANER MED HALM TIL BIOGAS. Adm. direktør Ole Hvelplund DANSKE HALMLEVERANDØRERS GENERALFORSAMLING 3. MARTS 2017
NATURE ENERGY PLANER MED HALM TIL BIOGAS Adm. direktør Ole Hvelplund DANSKE HALMLEVERANDØRERS GENERALFORSAMLING 3. MARTS 2017 EFFEKTIV OG BÆREDYGTIG OMSTILLING Vi skal lykkes med grøn gas Effektive og
Læs mereDin specialist på biomasseanlæg
Din specialist på biomasseanlæg Biomassekedel 1 MW +45 7010 0234 verdo.com/energy Effektiv, driftsikker og fleksibel Du får Komplette løsninger og installationer, der omfatter alt fra komponenter og kedler
Læs mereMiljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2017 Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mere5. Anlæg til gårde og institutioner
5. Anlæg til gårde og institutioner Den nuværende anvendelse af halmfyring i landbruget begyndte i større omfang på grund af energikrisen i 1970 erne med deraf følgende tilskudsordninger og lempelige afskrivningsregler
Læs mereQuickguide HWAM SmartControl Wi-Fi frekvens: GHz.
Quickguide HWAM SmartControl Wi-Fi frekvens: 2.4-2.4835GHz. DK 24.05.2018 / 53-0774 www.hwam.dk INDHOLDSFORTEGNELSE Download IHS SmartControl appen* 3 Forbind rumtemperaturføleren med brændeovnen 3 Wi-Fi
Læs mereStokergården.dk. Tlf: Sæt pris med DB 16 H/V kedel kr.
Stokergården.dk Tlf: 4076 5626 Sæt pris med DB 16 H/V kedel 29800 kr. 0-17 kw. Nem at installere kører på 220 volt. 100% modulerende ilt styring. Kan fyre med piller / korn / mini flis. Programmerbar tænding
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereNYTÆNKENDE DESIGN MILJØVENLIG PERFEKTIONISME
NYTÆNKENDE DESIGN MILJØVENLIG PERFEKTIONISME 2 7 INTELLIGENT TEKNOLOGI MILJØRIGTIG FORBRÆNDING ENKEL BETJENING 7 11 3 BIONIC FIRE EN GRØN REVOLUTION Med Bionic Fire har RIS realiseret drømmen om at skabe
Læs mere8. Forbrænding af træpiller
8. Forbrænding af træpiller Kapitlet beskriver teori omkring forbrænding af træpiller. 8.1 Forbrændingens faser Når træpiller brænder sker det normalt i fire mere eller mindre sammenfaldende faser: 1.
Læs merewww.lemvigbiogas.com Hoveddata: Blandetank 1.100 m 3 2 x forlager á 1.060 m 3 Behandlet i 2010: 190.520 t/år Max kapacitet: 248.000 t/år RT4, 53 C, 7.100 m 3 Biogaspumpeledning til Lemvig by 1.200 m 3
Læs mereFosfor er biogas en løsning eller en udfordring?
Fosfor er biogas en løsning eller en udfordring? Biogasanlæg kan være en del af problemet! Biogasanlæg ligger i husdyrtætte områder => meget fosfor! Biogasanlæggene tager affald og energiafgrøder ind =>
Læs mereBehandling af organisk affald med Ecogi. Affald som en ressource. Af Bjarne Larsen, KomTek. Ecogi. Miljø med visioner...
Behandling af organisk affald med Affald som en ressource Af Bjarne Larsen, KomTek Agenda Kort om baggrund og forudsætninger Vurdering af affaldsmængder der gemmer sig meget organisk i den grå fraktion
Læs mereTekniske løsninger der gør den cirkulære økonomi mulig.
Tekniske løsninger der gør den cirkulære økonomi mulig. Primære leverandører GS Supply Primær målgrupper: Gylle og biomasse på biogasanlæg og landbrug Oparbejdning af organiske restprodukter Separation
Læs mereMiljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2015 Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mereMiljøregnskab 2011 ENSTEDVÆRKET
Miljøregnskab 2011 ENSTEDVÆRKET Basisoplysninger Enstedværket Flensborgvej 185 6200 Aabenraa CVR-nr.: 18.93.66.74 P-nr.: 1.002.980.617 Enstedværket er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk,
Læs mereUdledning af drivhusgas ved dyrkning af energi-afgrøder. har det nogen betydning? Mette Sustmann Carter, Risø-DTU
Udledning af drivhusgas ved dyrkning af energi-afgrøder har det nogen betydning? Mette Sustmann Carter, Risø-DTU Seminar om Bioenergi fra økologiske landbrug Middelfart, 7. december 2010 Hvorfor bioenergi?
Læs mereEnergi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug
Energi 2. juni 2016 Emission af drivhusgasser 2014 Opgørelser over emissionen af drivhusgasser anvendes bl.a. til at følge udviklingen i forhold til Grønlands internationale mål for reduktion af drivhusgasudledninger.
Læs mereEKSTERNALITETER VED BIOGAS Temadag, Brancheforeningen for biogas 7. marts 2017 Camilla K. Damgaard, NIRAS
EKSTERNALITETER VED BIOGAS Temadag, Brancheforeningen for biogas 7. marts 2017 Camilla K. Damgaard, NIRAS BAGGRUND OG FORMÅL Afdække de såkaldte eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen af eksternaliteterne
Læs mere