Inspirationsmateriale til undervisning

Transkript

1 Inspirationsmateriale til undervisning Neuropædagogik i arbejdet med udviklingshæmmede Udviklet af: Jens Erik Assing Århus Social-og Sundhedsskole Olof Palmes Alle Århus N Tlf.: Februar 2010

2 1. Uddannelsesmålets sammenhæng til FKB/TAK hører til i den fælles kompetencebeskrivelse FKB 2223 Socialpsykiatri og fysisk/psykisk handicap. Uddannelsesmålet er relevant for flere af målgrupperne i FKB en, primært omsorgsmedhjælpere, social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter, personer med pædagogisk grunduddannelse og pædagogisk assistenter ansat i døgntilbud for udviklingshæmmede. I arbejdet med døgnanbragte udviklingshæmmede er der i de senere år udviklet en neuropædagogisk referenceramme. Denne forståelsesramme er præget af dels et fagsprog og dels en sammenhæng mellem dysfunktioners placering i hjernen og hvorledes dette ytrer sig såvel kognitivt som adfærdsmæssigt, samt hvordan det er muligt at tænke kompenserende pædagogiske tiltag ind. Arbejdsfunktioner Ovennævnte målgrupper varetager meget varierede arbejdsfunktioner. Området er karakteriseret ved en meget stor mangfoldighed af tilbud, gående fra meget svært handicappede, hvis livsytringer er få og små, over udviklingshæmmede med diverse sidediagnoser til udviklingshæmmede der selv tager på arbejde. Derfor er arbejdsfunktionerne meget forskellige, spændet går fra udpræget pleje og omsorg over vedligehold og udvikling af PADL funktioner, til støtte i IADL - funktioner, samt aktiviteter der udfordrer det enkelte menneske og giver det mulighed for at tilegne sig kreative, sociale og praktiske færdigheder, alt sammen med det sigte at vedligeholde og, om muligt, at øge det den enkeltes selvstændighed. Uanset hvilket funktionsniveau brugergruppen har, varetager målgrupperne i udpræget grad de borgernære aktiviteter, herudover indgår de også i samarbejdet med forældre/pårørende. Derudover indgår målgrupperne i et kollegialt, tværfagligt og professionelt samarbejde omkring den enkelte borger. Siden servicelovens 111 (handleplaner for voksne med nedsat funktionsniveau) d.1/ blev indført, har udarbejdelsen af disse været et omdrejningspunkt for det kollegiale samarbejde. Deltagerforudsætninger Deltagerne vil være medarbejdere, der arbejder med udviklingshæmmede, især indenfor døgnområdet. Det vil være institutioner der arbejder, eller ønsker at arbejde med en neuropædagogisk tilgang. 1 af 5

3 Struktur Det kan anbefales at deltageren har uddannelsesbevis fra Omsorgsmedhjælper arbejde med udviklingshæmmede og Samspil og relationer i pædagogisk arbejde. Desuden kan uddannelsen kombineres med Samarbejde med pårørende til unge/voksne i døgntilbud. Det er vigtigt at pointere at kurset skal ses som et introducerende grundkursus i neuropædagogik, hvor der gives en grundlæggende forståelse, viden og indsigt i hjernens opbygning og måder at fungere på, således at deltageren kan videregive sine faglige observationer og bidrage til udarbejdelsen af handleplaner. Deltageren vil ikke på baggrund af dette kursus, kunne lave forudsætningsanalyser, screeninger m.v., til dette kræves en uddannelse til neuropædagog. 2. Ideer til tilrettelæggelse I tilrettelæggelsen er det vigtigt at der tages højde for at deltagernes erfaringsgrundlag kan være meget forskelligt. Da en del af stoffet er begrebsmæssigt tungt og relativt komplekst, er det vigtigt at der gives deltagerne mulighed for at de kan bidrage med praksishistorier og eksempler fra egen praksis. Det anbefales at underviseren i tilrettelæggelsen inddrager case-arbejde og/eller rollespil. En case er en virkelighedsnær problemstilling der beskriver en situation, og som giver deltagerne mulighed for at analysere, problematisere og komme med løsningsforslag. Rollespillet er en metode, der synliggør og peger på aktuelle problemstillinger, der efterfølgende kan interveneres i. Det er vigtigt at deltagerne gives mulighed for aktivt medspil i undervisningen, således at de via praksishistorier, cases og rollespil ikke kun er i stand til at definere sammenhænge og problemstillinger, men også bliver i stand til at identificere disse. Temaer Af uddannelsesmålet fremgår det, at der er 3 temaer, der er med til at strukturere uddannelsesforløbet. Tema 1: Hjernens opbygning og måde at fungere på Tema 2: Hvordan bruges den neuropædagogiske referenceramme i praksis? 2 af 5

4 Tema 3: Respektfuld kommunikation i forhold til kolleger, den udviklingshæmmede og pårørende. 3. Opgaver og undervisningsmaterialer Tema 1: Hjernens opbygning og måde at fungere på. Det er en mulighed, at man introducerer til neuropædagogikken, ved at give et historisk rids over den udvikling neuro-psykologien/pædagogikken har gennemgået. Eksempelvis historien om Phineas Gage. Hensigten er her at give en indsigt i den udvikling der er sket i forhold til at beskæftige sig med skader og dysfunktioner, samt en indsigt i den moderne teknologiske udvikling, der har gjort det muligt at undersøge den raske hjerne. Det anbefales at det indenfor dette tema søges at give deltageren et overblik over hjernens opbygning. Det vil være hensigtsmæssigt at starte med neuronets opbygning, hjernens modningsprocesser, myelinisering og hjernens neuroanatomiske opbygning. Herefter vil det være hensigtsmæssigt nøjere at gennemgå de 3 blokke. Blok 1 (portneren). Der regulerer vågenhed og reaktionsberedskab. Blok 2 (produktionen), herunder højre og venstre hemisfære. Der skaber oplevelser af virkeligheden. Blok 3 (direktøren). Der bestemmer, hvad virkeligheden skal bruges til. Det er vigtigt at de forskellige blokkes funktion står klart for deltageren. Lige så vigtigt er det at gøre det så klart som muligt, hvorledes dysfunktioner i de forskellige blokke manifesterer sig. Det er her, at det er vigtigt at inddrage deltagernes praksishistorier og eksempler, således at de ikke kun teoretisk kan definere hvilke problemer der ytrer sig, men at de også er i stand til at identificere disse i deres praksis. Tema 2: Hvordan bruges den neuropædagogiske referenceramme i praksis? Det er vigtigt at gøre opmærksom på at neuropædagogikken ikke indeholder en facitliste. Neuropædagogikken er en referenceramme, med hvilken man kan kvalificere sine pædagogiske tiltag. Ud fra en overordnet forståelse af hvilke konsekvenser dysfunktioners placering i hjernen har for den enkelte borgers adfærd og tænkning, får man en ramme for hvad der er muligt og hvad der ikke er muligt. Det er i denne ramme man skal indtænke borgerens resurser, netværk, præferencer 3 af 5

5 og hele livssituation i det konkrete pædagogiske tiltag, således at man kan igangsætte målrettede aktiviteter og justere krav og forventninger, så de modsvarer den enkelte borgers situation. Det foreslås at man her arbejder med cases i grupper. Casene bør indeholde problemstillinger og beskrivelser der relaterer sig til hver af de 3 blokke. Øvelsen går ikke kun ud på at deltagerne er i stand til at definere dysfunktionernes placering, men at der også fremkommer kvalificerede bud på løsningsforslag. Tema 3: Respektfuld kommunikation i forhold til kolleger, den udviklingshæmmede og pårørende. Indenfor dette tema gives der flere muligheder, alt efter deltagernes forudsætninger kan det være hensigtsmæssigt at vægte mulighederne forskelligt. Det er ikke tanken at alle punkterne herunder skal i spil, de er blot nævnt som inspiration. Det vigtige i dette tema er at deltagerne bibringes en forståelse for egen andels betydning i en relation. At relationer består af gensidige påvirkninger, og at lineær kausal tænkning ikke er velegnet til at forstå relationer. Samtidig er det vigtigt at deltagerne får nogle redskaber til at forstå deres egen kommunikation. Udover læreroplæg tilrådes det at der arbejdes med rollespil, således at deltagernes kropssprog, op/ned-trappende sprogbrug, krydsende transaktioner, aggressive submisive assertive tilgange m.v. synliggøres og kropsliggøres, således at deltageren bevarer sin tydelige og respektfulde kommunikation. Nedenstående er inspirationspunkter til emner i tema 3: Basal relationsforståelse Anerkendende relationer Ikke Voldelig Kommunikation (Girafsprog) Assertion Transaktionsanalyse Konfliktforståelse Narrativ praksis 4. Litteraturliste mv. Tema 1 og 2, til inspiration. Fredens, K.; Mennesket i hjernen, Academica, af 5

6 Freltofte S., Petersen V.; Første føler vi siden tænker vi, Forlaget Bakkedal, 2004 Freltofte S., Petersen V.; Hjerner på begynderstadiet, Forlaget Bakkedal, 1994 (7. Oplag 2006) Freltofte S.; Svag funktion i højre hjernehalvdel, Forlaget Bakkedal 2003 Gade A.; Hjerneprocesser kognition og neurovidenskab, Frydenlund Grafisk, 1997 Eriksson H.; Neuropsykolgi, Hans Reitzel, 2003 Hansen S.; Fra neuron til neurose, Gad, 2002 Bergstrøm M.; Neuropædagogik en skole for hele hjernen, Hans Reitzel, 1998 Ehlers L.; De gådefulde frontallapper, Munksgaard, 2000 Knudsen A., Hyldig K.S.; Hallo er der hul igennem, Schønbergs Forlag 2008 Web adresser: www. Hjerneforum.dk Tema 3, til inspiration. Dickson A.; Og, jeg mener hvad jeg siger, Hans Reitzel, 1999 Harris T.A.; Jeg er OK, du er OK, Gyldendal, 1997 Latour og Filtenborg; Kommunikation og personlig udvikling, Klim, 2003, 2. udg. Lind L.; Forstå mig dog, Pædagogisk Bogklub, 2000, 2. udg. Berne E.; Hvad er det vi leger?, Gyldendal, 1995 Rosenberg M.B.; Ikke voldelig kommunikation girafsprog, Borgen, 2003, 3. udg. Weirsøe B.; Girafsprog empatisk kommunikation i pædagogisk arbejde, Hans Reitzel, 2002 Morgan A.; Narrative samtaler, Hans Reitzel, 2006 Nielsen K.S.; Narrativ praksis, Hans Reitzel, 2006 Barnett Pearce W.; Kommunikation og skabelse af sociale verdner, Dansk Psykologisk Forlag, af 5