Grundlæggende undervisningsmateriale

Transkript

1 Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration Pædagogisk arbejde med udviklingshæmmede med sindslidelser Udviklet af: Jørgen Mohr Poulsen Social- og Sundhedsskolen, Vejle Amt 6. julivej Fredericia Tlf.: Februar 2006

2 1. Uddannelsesmålets sammenhæng til FKB/TAK Pædagogisk arbejde med viklingshæmmede med sindslidelser hører til i den fælles kompetencebeskrivelse nr. 2692, Omsorg, sygepleje og pædagogisk arbejde. FKB en kan findes på Uddannelsesmålene er relevante for flere af målgrupperne i FKB en, primært omsorgsmedhjælpere, værkstedsassistenter, social- og sundhedsassistenter eller lignende. Kompetenceudviklingen har fokus på følgende arbejdspladser inden for jobområdet: Leve-bo miljøer, døgninstitutioner, væresteder mm. Arbejdsfunktioner Den primære arbejdsfunktion vil være i arbejdet med voksne brugere med betydelig nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne i botilbud, skole- og arbejdstilbud, eget hjem mv. Deltagerforudsætninger Deltagerens faglige forudsætninger vil være afhængig af arbejdsfelt og udannelse, men deltageren må være ansat et sted med tilknytning til udviklingshæmmede, eller påtænker en sådan ansættelse. Struktur Uddannelsen kan stå alene, men afhængig af arbejdsfelt kan den kombineres med andre uddannelser. Uddannelsesmålene er relateret til flere andre uddannelser i den fælles kompetencebeskrivelse og skal kvalificere deltagerne indenfor disse felter. Det drejer sig om følgende uddannelser: 44627: Magt og omsorg 44886: Voldsforebyggelse, konfliktløsning og udvikling 42665: Samspil og relationer i pædagogisk arbejde 44274: Konflikthåndtering i pædagogisk arbejde 44298: Brugerindflydelse i pædagogisk praksis 1 af 6

3 2. Ideer til tilrettelæggelse Temaer Undervisningen kan planlægges ud fra følgende temaer: Tema 1. Etik, menneskesyn og magtrelation Tema 2. De almindeligste psykiske lidelser og sygdomme Tema 3. Individuelle handleplaner Deltageren kan i samarbejde med andre faggrupper iagttage sædvanlig adfærd henholdsvis ændringer i adfærd hos brugeren og handle i overensstemmelse med viden om sindslidelsers fremtrædelsesformer. Deltageren kan bidrage til udvikling af den enkelte brugers handlemuligheder herunder støtte brugeren til aktivitet og personlige valg i hverdagen. Tema 1 Etik, menneskesyn og magtrelation Den brogede historiske udvikling i samfundets for mennesker med nedsat fysisk/psykisk funktionsevne er et naturligt afsat til arbejdet med etik, menneskesyn og magt. Deltagerne skal igennem uddannelsen løbende have mulighed for etiske overvejelser vedrørende egen praksis. Disse overvejelser vil fremme evnen til at se kritisk på egne og arbejdsstedets værdier og normer, samt hvilket menneskesyn disse er udtryk for. At arbejde med udviklingshæmmede kræver en høj grad af etiske overvejelser, da nogle mennesker med intelligenshandicap selv har svært ved at formulere ønsker og forstå informationer. Der er en reel risiko for at de ansattes normer presse ned over brugeren. Målet for den pædagogiske praksis bør derfor være at skabe rammer og betingelser, der med udgangspunkt i brugernes egne ønsker, normer og præferencer, sikrer den enkelte muligheder for at mestre sit eget liv bedst muligt. Det er ligeledes centralt at erkende magtforholdet i relationen, således at det anvendes til objektive faglige observationer, der kan føre til reelle ændringer i brugerens liv. Professionalismen udtrykkes dels ved faglig viden og kunnen, dels ved en menneskelig indsigt i og forståelse for hele menneskets livssituation. De udviklingshæmmedes retssikkerhed, samt pædagogernes retsgrundlag for deres arbejde, herunder magtanvendelsesbekendtgørelsen gennemgås. 2 af 6

4 Tema 2 De almindeligste psykiske lidelser og sygdomme Mennesker, som får en psykisk lidelse, kan som regel selv eller via netværket tage initiativer til at komme i behandling. Med mennesker med udviklingshæmning er det ofte til tilfældet, de er afhængig af, at personalet er opmærksom på problemstillingen og støtter personen til at få den rette hjælp. Blandt psykisk udviklingshæmmede er hyppigheden af psykiske lidelser statistisk højere end hos den øvrige del af befolkningen, hertil kommer, at mange udviklingshæmmede har forskellige komplicerende handicaps som f. eks. epilepsi, lammelser, spasticitet og sansedefekter. For en stor del at de udviklingshæmmede kan det være vanskeligt at stille en diagnose og opstille en egentlig psykiatriske behandling, da intelligenshandicappet forringer psykiaterens/psykologens mulighed for at trænge ind i livshistorien og spørge til tanker og symptomer. Her vil det ofte være en stor hjælp med kendskab og observationer fra personalet. Deltagerne skal have kendskab til de almindeligste psykiske lidelser og deres symptomer: Skizofreni Mani / Depression Neuroser Fobiske tilstande Angst Tvangstanker Personlighedsforstyrrelser Der lægges vægt på, hvilke konsekvenser ovenstående har for daglig omgang med psykisk udviklingshæmmede med en psykiatrisk lidelse, ligesom der præsenteres jeg-støttende principper. Undervisningen bør indeholde dels oplysninger om reglerne for omgang med psykofarmaka, dels indeholde en holdningsdiskussion omfattende pædagogiske og etiske aspekter ved ændring af psykofarmaka. Tema 3 Individuelle handleplaner Bent Madsens "dynamiske omsorgsmodel"(se litteraturliste) ønsker at skabe forståelse for, at udviklingshæmmede både kan og vil selv, men samtidig har brug for 3 af 6

5 hjælp og støtte, uden at dette behøver at være modstridende interesser. De ansatte kan bevæge sig mellem ovennævnte poler, hvor den udviklingshæmmedes ret til både at være subjekt og objekt anerkendes. Der ses på udviklingshæmmedes mulighed for deltagelse i arbejdsmarked, uddannelses- og kulturtilbud, samt øvrige fritidsaktiviteter. Målet er en mangfoldigt hverdag med identitetsskabende aktiviteter. Der ses desuden på behovet for individuelle handleplaner. Handleplanen tager sit udgangspunkt i den enkeltes behov og forudsætninger og skal omfatte træning i at klare dagliglivets krav, erhvervstræning i værksteder og centre og almen undervisning med forbindelse til erhvervsområdet. Den bør udarbejdes i dialog med den udviklingshæmmede, pårørende, døgninstitution, skole, kommunens sagsbehandler og/eller andre relevante personer i netværket. På et mere overordnet plan undersøges hvorledes indsatsen for udviklingshæmmede med sindslidelser fremmes og samordnes. Her kan med fordel inddrages en repræsentant for behandlersystemet. 3. Opgaver og undervisningsmaterialer Tema 1 Det historiske oplæg kan suppleres med besøg på et institutions-museum indenfor psykiatrien eller særforsorgen, hvis et sådanne findes i nærheden. Samfundets syn på udviklingshæmmede og sindslidende diskuteres frem til vores tid. Arbejdsstedernes/kommunernes/amtets værdigrundlag og målsætninger sættes op mod hverdagsdilemmaer fra deltagerne. Hverdagsdilemmaerne kan behandles ved hjælp af forumteater eller lignende. Øvelser i Den svære samtale og assertionstræning og analyse af disse, vil ligeledes sætte fokus på etik og værdier. De udviklingshæmmedes retssikkerhed, samt pædagogernes retsgrundlag for deres arbejde, herunder magtanvendelsesbekendtgørelsen gennemgås. Tema 2 Gennemgangen af de almindeligste forekommende psykiatriske lidelser, hvor der forsøges at relatere til dagligdags eksempler. Der kan anvendes cases eller video som pædagogiske redskaber, der eksemplificerer og konkretiserer de psykiatriske lidelsers fremtrædelsesformer, og som delta- 4 af 6

6 gerne kan relatere til erfaringer fra deres hverdag. Case eksempler kan findes på: (set 15/10.05) Under gennemgangen af de psykiatriske hovedgrupper ligger præsentation af de almindeligst anvendte psykofarmaka, herunder virkning og bivirkninger, samt introduktion til lægemiddelkataloget-online. Det vil være relevant at diskutere brugen af og omgangen med psykofarmaka mere generelt, samt deltagernes erfaringer hermed. Oplysninger om reglerne for omgang med psykofarmaka gennemgås. Der lægges vægt på at forebygge, opspore og takle de problemer, som denne gruppe af udviklingshæmmede har, så de kan få det rette behandlingstilbud. Tema 3 Der kan med fordel arbejdes med modeller til aktivitetsanalyse og handleplaner. Der er især vigtigt at understrege det individuelle aspekt, når graden af struktur på hverdagen er på dagsordenen. Det identitetsskabende ved en meningsfuld hverdag sættes i fokus, og deltagerne arbejder i grupper med egne beskrivelser. Der opsamles til fælles videndeling og inspiration. Med udgangspunkt i den dynamiske omsorgsmodel arbejdes der med balancen mellem: For meget og for lidt omsorg For meget og for lidt struktur 4. Litteraturliste mv. Amtsrådsforeningen i Danmark. Januar Center for Ligebehandling af Handicappede/Lise Holten Dansk Psykiatrisk Selskab og Landsforeningen LEV Larsen Per Lindsø og Sørensen Kurt Madsen, Bent Red. Poulsen, Henrik Day (red.) m.fl. Et liv på egne præmisser - udviklingshæmmedes livskvalitet. Notat om behandling af udviklingshæmmede med psykiske lidelser ( set dec.2005 Udviklingshæmmede med psykisk lidelser, 1994 Psykiatri og udviklingshæmning. Netudgave Oprindeligt trykt i tidsskriftet Psykologisk Set Socialpædagogik og samfundsforvandling: en grundbog. Munksgaard, Psykiatri en grundbog. Munksgaard. Kbh af 6

7 Schwartz Ida (red.) Socialpædagogernes Landsforbund 1996 Socialpædagogernes Landsforbund 2001 Socialpædagogernes Landsforbund, Sønderjyllands Amt Schwartz Ida (red.) Vestsjællands Amt, Livsværdier og ny faglighed. Semi-forlaget 2001 Vis mig dit klædeskab - og jeg skal sige dig, hvem din socialpædagog er! Socialpædagogik og mennesker med sindslidelser Etikkens ansigter: debatoplæg om etik og retssikkerhed for psykisk udviklingshæmmede til professionelle, brugere, forældre, pårørende, værger, embedsmænd, politikere og andre, der arbejder sammen med eller for psykisk udviklingshæmmede. Pressemeddelelse Bedre hjælp til udviklingshæmmede med psykiske lidelser, 16. april 2002 Livsværdier og ny faglighed Perlt, Birger og Frank Ulmer Jørgensen. Talens magt. I dialog med brugerne på de beskyttede værksteder. 6 af 6