Allerød Kommune DVFI-bestemmelser og vurdering af fysiske forhold i udvalgte kommunale vandløb. Rekvirent. Rådgiver

Transkript

1 Rekvirent Allerød Kommune Ole D. Sørensen Bjarkesvej Allerød Telefon Lynge Å Lynge Å Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej Roskilde Telefon fnm@orbicon.dk Kollerød Å Donse Å Sag Projektteam Flemming N. Madsen Emil Blichfeldt Projektleder Flemming N. Madsen Kvalitetssikring Lars Kaalund Revisionsnr. 01 Godkendt af Lars Kaalund Udgivet 28. november 2007 Buresø Renden Rørmose Å Allerød Kommune DVFI-bestemmelser og vurdering af fysiske forhold i udvalgte kommunale vandløb

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Formål og afgrænsning DVFI-bestemmelser Fysiske forhold baggrund og metode Grundlag for vurdering af fysiske forhold Metode Målsætninger for vandløb Indeks til bedømmelse af den fysiske vandløbskvalitet Inddeling af vandløbet i kvalitetsgrupper De fysiske forhold i vandløbene Lynge Å Fysiske forhold Faunastationer, placering og DVFI-krav Andre observationer Forslag til forbedring af de fysiske forhold Donse Å Faunastationer, placering og DVFI-krav Andre observationer Forslag til forbedring af de fysiske forhold Buresø Rende Faunastationer, placering og DVFI-krav Andre observationer Forslag til forbedring af de fysiske forhold Opsummering Nye DVFI-undersøgelser Referencer BILAGSFORTEGNELSE Bilag 1: Bilag 2: Feltobservationer ifm. vurdering af fysiske forhold. Faunalister ifm. beregning af DVFI. 1/26

3 1 Formål og afgrænsning Det er opgavens overordnede mål at kvalificere Allerød Kommunes indsats i forhold til miljømålsloven. Formålet med opgaven er at indsamle supplerende vandløbsdata i form af opdaterede Dansk Vandløbs Fauna Indeks (DVFI)-prøver samt en vurdering af de fysiske forhold og mulige forbedringstiltag på udvalgte vandløbsstrækninger. Ydermere ønskes en vurdering af placeringen af disse faunastationer mhb. om stationerne er repræsentative for de pågældende vandløbsstrækninger. Endelig peges på lokale virkemidler i form af vandløbsrestaureringer (forbedring af de fysiske forhold), der med en høj grad af omkostningseffektivitet kan benyttes til at forbedre miljøtilstanden. Tabel 1.1. Vandløb der indgår i denne opgave. Vandløbsnavn Fysisk indeks DVFI-bestemmelser Græse Å-systemet Buresø Renden 950 m 1 stk Usserød Å-systemet Donse Å m 2 stk Havelse Å-systemet Lynge Å m 2 stk Kollerød Å 1 stk Rørmose Å 1 stk Figur 1. Kort over Allerød Kommune. 2/26

4 2 DVFI-bestemmelser Idet de fleste DVFI-bestemmelser i Allerød Kommune er 3 år gamle har Allerød Kommune ønsket at få opdateret viden omkring miljøtilstanden på udvalgte faunastationer Kort 2.1 viser målsætning og DVFI-krav for vandløb i Allerød Kommune. Figur 2.1. Målsætning og DVFI-krav til vandløb i Allerød Kommune. Derudover er den seneste DVFI-bestemmelse angivet som mål for den aktuelle miljøtilstand. Hovedparten af DVFI-bestemmelserne er foretaget i 2004, mens 7 DVFI-bestemmelser er foretaget i 2007 på foranledning af Allerød Kommune. De 7 DVFI-prøvetagningsstationer er fordelt på Donse Å, Lynge Å, Burresø Renden, Rørmose Å og Lynge Å (tabel 2.1). Tabel 2.1. Faunastation med gammel og ny DVFI-bestemmelse. Vandløb st.nr. DVFI krav Dato DVFI Dato DVFI Lynge Å / / Lynge Å / / Lynge Å / / Kollerød Å / / Donse Å / / Donse Å / / Rørmose Å / / Buresø Rende / / Som det fremgår af ovenstående tabel er DVFI-værdien forbedret på 3 stationer og uændret på resten. Dette svarer til at 40 % af faunastationerne har oplevet en fremgang siden /26

5 3 Fysiske forhold baggrund og metode Det er opgavens mål at foretage en vurdering af de fysiske forhold i udvalgte vandløb i Allerød Kommune, samt vurdere potentialet for forbedringer i vandløbet således at det leder hen mod god økologisk tilstand. 3.1 Grundlag for vurdering af fysiske forhold De fysiske forhold i vandløb har ofte stor betydning for forekomst og sammensætning af bundfauna og fiskesamfund. Relativt små forbedringer i vandløbenes fysiske tilstand kan derfor resultere i målelige forbedringer i tilstanden, og eventuelt føre til opfyldelse af målsætningen i vandløb, der endnu ikke lever op til de fastsatte krav. Behovet for at vurdere de fysiske forhold i især mindre vandløb skyldes, at det i dag i vid udstrækning er disse vandløb, der ikke opfylder deres målsætninger. Den omfattende indsats på spildevandssiden gennem længere tid har reduceret den negative indflydelse fra forureningskilden. Langt den overvejende del af danske vandløb er reguleret i større eller mindre grad. Således skønnes det, at op mod 97 % af alle vandløb her i landet er påvirket af regulering /1/. Udretning, kanalisering samt uddybning og overbredt profil resulterer i, at vandløbene har en ringe fysisk heterogenitet, hvilket er gældende for hovedparten af Store Vejleå. Der er endvidere et behov for at vurdere, om manglende opfyldelse af målsætningen, f.eks. udtrykt som en for lav Dansk Vandløbs Fauna Indeks (DVFI)-klasse, kan forklares med et behov for bedre vandkvalitet eller om mangel på variation i de fysiske forhold medfører dårlige forhold for smådyrsfaunaen og fiskenes ynglesucces og opvækstvilkår. En grundig gennemgang af udvalgte vandløbsstrækninger kan tilvejebringe viden om, hvor det er muligt at opnå en miljøgevinst ved at foretage indgreb i de fysiske forhold eller ændre på plejepraksis. Desuden kan en struktureret undersøgelse virke som et prioriteringsværktøj, som sikrer, at man får mest mulig miljø for pengene. F.eks. vil en indsats på en strækning med meget ringe fysiske forhold sandsynligvis føre til større forbedringer af vandløbskvaliteten end på lokaliteter hvor forholdene i forvejen er varierede. Omvendt er de påkrævede indgreb på strækninger med overvejende god fysisk vandløbskvalitet ofte relativt små, hvorfor disse vandløb også kan prioriteres højt. Det er endvidere værd at bemærke at forbedringer i vandkvaliteten i vandløb, der ligger langt oppe i et å-system, ofte kan resultere i forbedringer på nedstrøms beliggende strækninger. Den gavnlige effekt af bedre fysiske forhold kan således have en positiv kaskadevirkning på hele vandløbssystemet. I forbindelse med forbedringer af de fysiske forhold skal det bemærkes, at reguleringer skal behandles vandløbsretsligt og godkendes i henhold til anden relevant lovgivning, herunder naturbeskyttelsesloven. 4/26

6 3.1.1 Metode Der er bred faglig enighed om, at de fysiske forhold i vandløb er af stor betydning for hvilke smådyr og fisk der er til stede. Blandt de vigtigste fysiske parametre kan nævnes: Strøm- og faldforhold Vandføring Bundmateriale (substrat) Beskygningsgrad Grøde og grødeslåning Rødder og grene Høller og stryg Slyngninger Temperatur Oprensningspraksis Okkertilløb Gode strøm- og faldforhold er en forudsætning for at der på sigt kan opnås gode fysiske forhold i vandløbet. Hvis disse ikke er til stede vil ændringer i andre forhold næppe resultere i synlige eller målbare forbedringer i vandløbet. Nogle af parametrene er afhængige af en eller flere af de andre. F.eks. påvirker strømhastigheden substratsammensætningen og beskygningen påvirker omfanget af grødevækst og i et vist omfang vandets temperatur. Ved at registrere fysiske nøgleparametre er det muligt at vurdere de overordnede fysiske forhold i et vandløb eller på en delstrækning. Samtidig kan det klarlægges om det givne vandløb har de rette betingelser for at få varierede, fysiske forhold. I nogle tilfælde kan et ringe fald eksempelvis betyde, at det ikke vil være muligt at få en egnet substratsammensætning eller tilpas høje strømhastigheder til at sikre gode iltforhold døgnet rundt. I sådanne tilfælde skal vandløbet prioriteres lavt med hensyn til behovet for ændringer i de fysiske forhold Målsætninger for vandløb For flertallet af vandløbene er det målet, at de skal have et naturligt og alsidigt dyre- og planteliv. Tilstanden skal være upåvirket eller kun svagt påvirket af spildevandsudledning, vandindvinding, afledning af vand eller andre kulturbetingede påvirkninger, som kan reguleres gennem planlægning. Denne målsætning betegnes som basismålsætning (B). Vandløb, som har et særligt værdifuldt dyre- og planteliv, har skærpet målsætning (A), hvorimod vandløb, som i højere grad tillades påvirket af spildevand, afvanding eller vandindvinding, har lempet målsætning (C, D, E). 5/26

7 Ud fra forholdene i det enkelte vandløb størrelse, form, bundforhold, vandføring mm. er det tildelt en målsætning: Målsætning Fiskesamfund Faunaklasse (DVFI) B1 Gyde- og yngelopvækstområde for 5 laksefisk B2 Laksefiskevand 5 B3 Karpefiskevand 5 (4) B0 Ikke krav til fiskebestand 5 (4) C,D,E Lempet målsætning 4 De undersøgte vandløb i Allerød Kommune har hhv. den lempede målsætning C og basismålsætningen B0. For at målsætningen anses for at være opfyldt, skal vandløbet have en tilpas høj faunaklasse, som bestemmes på baggrund af de tilstedeværende invertebrater. Siden 1998 er Dansk Vandløbsfaunaindeks (DVFI) blevet anvendt i den biologiske vurdering af vandløbene. DVFI-værdierne kan variere mellem 1 og 7. 1 modsvarer ensidigt eller manglende dyreliv, mens 7 angiver et meget varieret dyreliv. Der kræves eksempelvis en faunaklasse på 5 eller højere på de B-målsatte vandløbsstrækninger i Allerød Kommune Indeks til bedømmelse af den fysiske vandløbskvalitet De fysiske forhold i vandløbet kan beskrives ved hjælp af et fysisk kvalitetsindeks. Århus Amt har udarbejdet et sådant indeks, som gør det muligt at beskrive de fysiske forhold på en entydig måde /2/. Det er med udgangspunkt i deres registreringsskema og beregningsmetode at indeksværdierne i denne rapport er fremkommet. Dog er strækningslængden gjort variabel, således at det er muligt at inddele vandløbet i funktionelt definerede strækninger. Eksempelvis er det skønnet mere reelt at adskille to strækninger ud fra markante ændringer i substrat- eller beskygningsforhold, frem for at operere med en fast strækningslængde på 50 eller 100 meter, som det oprindeligt er beskrevet. De fysiske parametre i et vandløb kan opdeles i positive og negative værdier, i forhold til deres indvirkning på miljøkvaliteten se tabel 3.1 6/26

8 Tabel 3.1: Score indeks for fysiske parametre Positive parametre Høller og stryg Mæandrerende forløb Gydegrus (2-5 cm) Grus (< 2 cm) Sten Rødder Grødebanker Underskårne brinker Udhængende vegetation Grene, store sten mv. Negative parametre: Sandvandring Blød, ustabil bund Overbredt vandløbsprofil Nyligt opgravet Reguleret/udrettet/nedgravet Okker Indeksværdi (sum af I x F) Intensitet (I = 0-3) Faktor (F) Værdi (I x F) Samtidig med at de enkelte parametre registreres, tildeles de en intensitetskarakter. Intensiteten (I) angives ved registreringen som: 0 = ingen forekomst, 1 = lille forekomst, 2 = middel forekomst og 3 = dominerende forekomst. Den faktor (F), som de enkelte fysiske parametre tæller med, er fastsat ud fra den relative betydning på den samlede vandløbskvalitet. Eksempelvis vurderes stor forekomst af gydegrus (intensitet = 3, faktor = 2, indeksværdi = 6) at være af større betydning end stor forekomst af rødder (intensitet = 3, faktor = 1, indeksværdi = 3) Inddeling af vandløbet i kvalitetsgrupper Ved at summere bidragene fra de positive og negative parametre får den undersøgte vandløbsstrækning en samlet indeksværdi. Indeksværdien kan bruges til at beskrive den fysiske vandløbskvalitet, som overordnet set inddeles i fire forskellige indeksklasser: God (1) Acceptabel (2) Ej acceptabel (3) Ringe (4) Tabel 3.2, viser hvilke indeksværdier der skal til, for at vandløbsstrækningen indplaceres i de fire kvalitetsgrupper. Som det fremgår, er der forskel på, hvilken score strækningen mindst skal have for at få betegnelsen god, alt efter vandløbets målsætning. Således kræves der en lavere indeksværdi og dermed mindre gode fysiske forhold for at opfylde en B3-målsætning (karpefiskevand) frem for en B1-målsætning (yngel- og opvækstområde for laksefisk). 7/26

9 Ideelt set kan man holde indeksværdierne op over for vandløbskvaliteten, udtrykt som faunaklassen eller kendskab til fiskesamfundet på samme tid og sted som registreringen. Imidlertid foreligger der ikke sådanne data for de undersøgte strækninger, så det er i stedet nødvendigt at relatere til erfaringstal fra tidligere undersøgelser i Århus Amt og Langebæk Kommune /3/. Tabel 3.2: Sammenhængen mellem indeksværdier (fysisk kvalitetsindeks) og fysiske kvalitetsgrupper, som er beskrevet fra Århus /2/ og lignende undersøgelser foretaget i Langebæk Kommune /3/. Indeksklasse/ Målsætning Fysisk vandløbskvalitet 1 God 2 Acceptabel 3 Ikke acceptabel B1 (gyde + opvækst af laksefisk) > < 9 B2 (laksefiskevand) > < 2 4 Ringe B3 (karpefiskevand) > < -6 B0 (ingen krav til fiskebestand) > < -6 C,D,E (lempet målsætning) > < -6 8/26

10 4 De fysiske forhold i vandløbene I de efterfølgende afsnit præsenteres de fysiske forhold på de udvalgte vandløbsstrækninger i Lynge Å, Donse Å og Buresø Rende. Vurderingen er baseret på en feltgennemgang af 6,7 km vandløb i oktober Målsætningerne er beskrevet i regionplanen for HUR /4/, og en status for tilstanden findes i Frederiksborgs Amts NOVANA-rapport Vandløb, Status og udvikling /5/. Endvidere suppleres med data fra Danmarks Miljøportal /7/ og HUR s Basisanalyse del II /6/. For hvert vandløb findes to samletabeller for alle delstrækningerne. Den første tabel indeholder oplysninger om målsætning, fysisk vandløbskvalitet samt angivelse af på hvilke strækninger der er placeret faunastationer (DVFI - bestemmelse). Den næste tabel indeholder eventuelle særlige bemærkninger til delstrækningerne og anbefalinger af tiltag. Den anvendte stationering i disse tabeller er beregnet i GIS-programmet MapInfo på baggrund 4-cm kort og stemmer ikke helt overens med den regulativmæssige stationering. Alle forslag til forbedrende tiltag forudsætter at det enten sker inden for rammerne af de gældende regulativer eller at der udarbejdes reguleringssager. Endvidere vil visse indgreb også kræve tilladelse i henhold til anden lovgivning, eksempelvis naturbeskyttelseslovens 3. 9/26

11 4.1 Lynge Å De første 4 km af Lynge Å er hovedsageligt dybt nedskåret og kraftigt reguleret. Brinkerne er domineret af græs og vandløbet er generelt meget lysåbent. Den øvre del af Lynge Å har ringe faldforhold og ringe vandføring og har blandt andet derfor dårlige fysiske forhold. Dette afspejles i denne undersøgelse, hvor hele 75 % af vandløbet er klassificeret til at have dårlige fysiske forhold (kort 4.2 & tabel 4.1) Fysiske forhold Kort 4.1: Målsætningen for den øvre del af Lynge Å samt placering af faunastationer med angivelse af krav til DVFI og seneste DVFI-bestemmelse Kort 4.2: Vandløbets fysiske forhold opdelt efter kvalitetsgrupperne; God, Acceptabel, Uacceptabel og Ringe (inddeling afhænger af målsætningen). Lynge Å er stationeret fortløbende fra st. 0 st /26

12 Tabel 4.1: Lynge Å opdelt på delstrækninger afhængig af de fysiske forhold med oplysninger om målsætning, fysisk indeks værdi og den givne vandløbskvalitet samt seneste DVFI-bestemmelse. Lokalitet Strækning St. (m) Længde (m) Fysisk Indeks værdi Fysisk vand- Løbskvalitet Mål sætning Faunastationer Målt DVFI Lynge Å Ringe B0 1 * (st.1277) Ringe B Ringe B Uacceptable B Rørlagt B Uacceptable B Rørlagt B Uacceptable B Uacceptable B Uacceptable B Acceptable B Uacceptable B Uacceptable B Acceptable B Ringe B Ringe B Ringe B Gode B Ringe B0 3 (st.1278) Gode B Uacceptable B Gode B Uacceptable B Ringe B Ringe B Ringe B Gode B0 5 (st.1279) * ikke brugbar mere - faunastation fejlplaceret pga manglende vandføring. Hovedparten af Lynge Å er klassificeret som et vandløb med uacceptable eller ringe fysiske forhold (tabel 4.1). Primært på grund af et kraftigt reguleret og dybt nedskåret vandløbsprofil samt beskedne faldforhold Faunastationer, placering og DVFI-krav Lynge Å er B0-målsat i hele sin længde som det fremgår af kort 4.1. Af kortet fremgår endvidere amtets målestationer med krav til faunaklasser samt resultatet af den seneste udførte måling. Som det fremgår af kort 4.1 er kravet til DVFI 5 på faunastationerne i Lynge Å. Ved de seneste faunabestemmelser var kravet til faunaklassen opfyldt på den nederste station i Lynge Å (1279) med gode fysiske forhold, hvorimod de to resterende stationer med ringe fysiske forhold var minimum to faunaklasser fra målopfyldelse (tabel 4.1). Dette indikerer at vandkvaliteten er i orden, men at de ringe fysiske forhold på den øvre del af Lynge Å umuliggør målsætningsopfyldelse. 11/26

13 Derudover bør faunastation 1277 sløjfes, idet stationen er placeret på en mere eller mindre permanent tørlagt strækning. Faunastationen er oprindeligt placeret omkring st m som overvågningsstation i forbindelse med et nu nedlagt renseanlæg. Derfor er vandløbet tørlagt i lange perioder og det giver ingen mening at udtage DVFI-prøver på denne lokalitet. Alternativt kan faunastationen flyttes (oprettes en ny) omkring st. 800, der bedre repræsenterer den øverste del af Lynge Å Andre observationer Tørlagt strækning omkring faunastation 1277 (st m) Rørudløb lige opstrøms faunastation 1277 (st. 0 m) Eksempel på år gamle Rødel, plantet på vandløbsbrinken til stabilisering og beskygning. Rødel plantet i et sving til brinkstabilisering. Bemærk lav bevoksning af Bjørneklo (st m) 12/26

14 Kraftig vedligeholdelse / oprensning omkring st Typisk dybt nedskåret og lysåbent vandløbsprofil i Lynge Å Styrt / forhindring, trænger til oprensning omkring st Brinksammenstyrtning og styrt. Lige nedstrøms Røglevej og faunastation Fjernes. 13/26

15 God strækning med rigtig gode fysiske forhold (opstrøms Kollerød Bygade, faunastation 1279) Yngelfisk af Regnbueørred fanget på faunastation 1279, med gode fysiske forhold Forslag til forbedring af de fysiske forhold Nedenstående tabel viser forslag til forbedringer i Lynge Å. Tabel 4.2. Forslag til restaureringstiltag på delstrækninger af Lynge Å. Strækning Forslag til tiltag Faunastation sløjfes pga. manglende vandføring som følge af nedlagt renseanlæg. Evt. etableres vådområde/sø ved at inddrage de omkringliggende arealer Evt. åbning af rørlagt strækning under boldbanen. Vandløbet føres nord om boldbanen, såfremt faldet tillader det Etablering af skyggegivende vegetation (ex. Rødel) og udlægning af enkelte store sten som strømkoncentratorer og indsnævring af vandløbsbunden Åbning af rørlagt strækning. For lille rørdimension / manglende vedligeholdelse forårsager opstrøms stuvning Etablering af skyggegivende og brinkstabiliserende vegetation (ex. Rødel). Bjørneklo bekæmpes. Udlægning af enkelte store sten som strømkoncentratorer hvor vandløbsprofilet tillader Oprensning i vandløbet. Tønning af træer på brinkerne. Indsnævring af vandløbsprofilet med jord, sten og træ Brinkkollaps og styrt fjernes / oprenses Etablering af skyggegivende og brinkstabiliserende vegetation (ex. Rødel). Bjørneklo bekæmpes. Udlægning af enkelte store sten som strømkoncentratorer hvor vandløbsprofilet tillader. 14/26

16 4.2 Donse Å Donse Å starter lige syd for Kirkeltevej i Tokkekøb Hegn. Den del af Donse Å der ligger i Allerød Kommune er et typisk skovvandløb. De fysiske forhold i Donse Å er generelt gode som følge af rigelig vandføring og gode faldforhold. Dette afspejles i denne undersøgelse, hvor 90 % af vandløbet er klassificeret til at have gode eller acceptable fysiske forhold (kort 4.4 & tabel 4.3). Kort 4.3: Målsætningen for den øvre del af- Donse Å samt placering af faunastationer med angivelse af krav til DVFI og seneste DVFIbestemmelse Kort 4.4: Vandløbets fysiske forhold opdelt efter kvalitetsgrupperne; God, Acceptabel, Uacceptabel og Ringe (inddeling afhænger af målsætningen). Donse Å er stationeret fortløbende fra st. 0 st /26

17 Tabel 4.3: Donse Å opdelt på delstrækninger afhængig af de fysiske forhold med oplysninger om målsætning, fysisk indeks værdi og den givne vandløbskvalitet samt seneste DVFI-bestemmelse. Lokalitet Strækning St. (m) Længde (m) Fysisk Indeks værdi Fysisk vandløbskvalitet Mål sætning Faunastationer Målt DVFI Donse Å Gode B0 3 (st.6119) Ringe B Acceptable B Gode B Sø Acceptable B Gode B Gode B Acceptable B Gode B Gode B0 5 (st.6120) Hovedparten af Donse Å er klassificeret som et vandløb med gode eller acceptable fysiske forhold (tabel 4.3). Primært på grund af varierede fysiske forhold som følge af skånsom / beskeden vandløbsvedligeholdelse og gode faldforhold Faunastationer, placering og DVFI-krav Donse Å er B0-målsat i hele sin længde i Allerød Kommune, som det fremgår af kort 4.3. Af kortet fremgår endvidere amtets målestationer med krav til faunaklasser samt resultatet af den seneste udførte måling. Som det fremgår af kort 4.3 er kravet til DVFI 4 på den opstrøms faunastation 6119 og DVFI 5 på den nedstrøms beliggende station Ved de seneste faunabestemmelser var kravet til faunaklassen opfyldt på den nederste station i Donse Å (6120) hvorimod faunastation 6119 var én faunaklasse fra målopfyldelse (tabel 4.3). På begge faunastationer er de fysiske forhold karakteriseret som værende gode. Dette indikerer at der kan være problemer med vandkvaliteten på station Det ses ofte at vandkvaliteten (iltindholdet) ikke er optimal efter en længere rørlagt strækning, hvilket kan være årsag til den lave DVFI-klasse på faunastation /26

18 4.2.2 Andre observationer Vandløbsstrækning der trænger til oprensning omkring st Vandløbsstrækning der trænger til oprensning omkring st Gode fysiske forhold omkring faunastation 6120 Sandvandring på faunastation /26

19 4.2.3 Forslag til forbedring af de fysiske forhold Nedenstående tabel viser forslag til forbedringer i Donse Å. Tabel 4.4. Forslag til restaureringstiltag på delstrækninger af Donse Å. Strækning Forslag til tiltag Oprensning. Emergent vegetation i vandløbet fjernes, oprensning / dynd fjernes i vandløbet. Etablering af skyggegivende vegetation der passer til skovbrynet Evt. stabilisering af brinker til afhjælpning af sandvandring. 18/26

20 4.3 Buresø Rende Buresø Renden fødes af afløbet fra Buresø. Vandløbet er skiftevis rørlagt og åbent og løber ud i Græse Å efter et længere kanalagtigt stræk. Buresø Renden er således både påvirket af søvand fra Buresø, samt de rørlagte strækninger og har hovedsageligt dårlige fysiske forhold. Kort 4.5: Målsætningen for den øvre del af Buresø Renden samt placering af faunastationer med angivelse af krav til DVFI og seneste DVFI-bestemmelse Kort 4.2: Vandløbets fysiske forhold opdelt efter kvalitetsgrupperne; God, Acceptabel, Uacceptabel og Ringe (inddeling afhænger af målsætningen). Buresø Renden er stationeret fortløbende fra st. 0 st /26

21 Tabel 4.5: Buresø Renden opdelt på delstrækninger afhængig af de fysiske forhold med oplysninger om målsætning, fysisk indeks værdi og den givne vandløbskvalitet samt seneste DVFI-bestemmelse. Lokalitet Strækning St. (m) Længde (m) Fysisk Indeks værdi Fysisk vandløbskvalitet Mål sætning Faunastationer Målt DVFI Buresø Rende Gode B Acceptable B Gode B Rør B Gode B0 5 (st.6046) Rør B Uacceptable B0 Hovedparten af Buresø Renden er klassificeret som et vandløb med uacceptable eller ringe fysiske forhold (tabel 4.5). Primært på grund af de rørlagte strækninger samt det lange kanalagtige forløb, med beskedent fald, inden udløb i Græse Å Faunastationer, placering og DVFI-krav Buresø Renden er B0-målsat i hele sin længde som det fremgår af kort 4.5. Af kortet fremgår endvidere amtets målestation med krav til faunaklasser samt resultatet af den seneste udførte måling. Som det fremgår af kort 4.5 er kravet til DVFI 4 på faunastationen i Buresø Renden. Ved den seneste faunabestemmelse, foranlediget af Allerød Kommune, blev faunaklassen bestemt til en DVFI 5. Selvom faunastation 6046 ligger lige nedstrøms en kortere rørlagt strækning, er vandkvaliteten samt de fysiske forhold i orden. 20/26

22 4.3.2 Andre observationer Afløbet fra Buresø (st. 0) Buresø Renden lige nedstrøms Buresø (st. 20) Indløb til første rørlagte strækning (st ) Rørudløb ved faunastation 6046 (st. 300) 21/26

23 Det noget kuperede terræn over den rørlagte del af Buresø Renden (st ) Det lange kanalagtige forløb inden udløbet i Græse Å (st ) Forslag til forbedring af de fysiske forhold Da de fysiske forhold er gode / acceptable på den øvre del af Buresø Renden og målsætningen samtidig pt. er opfyldt, er der ikke umiddelbart belæg for at forbedre de fysiske forhold på denne del af vandløbet. Tabel 4.6. Forslag til restaureringstiltag på delstrækninger af Buresø Renden. Strækning Forslag til tiltag Åbning af rørlagt strækning for at skaffe fald til den nedre del af Buresø Renden Udlægning af store sten og plantning af Rødel som strømkoncentratorer / indsnævring af vandløbsbredden. Evt. genslyngning. 22/26

24 5 Opsummering Kort 5.1: Vandløbenes fysiske forhold opdelt efter kvalitetsgrupperne; God, Acceptabel, Uacceptabel og Ringe. Resultatet af den gennemgangen af de fysiske forhold i udvalgte vandløb i Allerød Kommune er vist på kort 5.1. Endvidere er fordelingen af vandløbenes fysiske forhold opdelt efter de 4 kvalitetsgrupper opsummeret for hvert vandløb i tabel /26

25 Tabel 5.1: Opsummering af vandløbenes fysiske forhold Vandløb Fysiske forhold Længde (m) i % Lynge Å Gode Acceptable Uacceptable Ringe rørlagt I alt Donse Å Gode Acceptable Uacceptable 0 0 Ringe rørlagt 0 0 I alt Buresø Rende Gode Acceptable 68 7 Uacceptable 0 0 Ringe rørlagt I alt Samlet (6,7 km) Gode Acceptable Uacceptable Ringe Rørlagt I alt Som det fremgår af tabel 5.1 er de fysiske forhold gode eller acceptable på 40 % af de undersøgte vandløb i Allerød Kommune. Hvorimod 60 % har dårlige fysiske forhold fordelt på hhv. 17 % ikke acceptable fysiske forhold, 36 % ringe fysiske forhold og 8 % rørlagte. Overordnet set er der derfor potentiale til at forbedre de fysiske forhold på over 60 % af de undersøgte strækninger. Derudover har en stor del af de delstrækninger der har acceptable fysiske forhold et betydeligt forbedringspotentiale, idet de påkrævede indgreb på disse strækninger ofte er relativt små. De fysiske forhold i Allerød Kommune er stærkt varierende på de undersøgte 6,7 km vandløbsstrækning. De ringe og ikke acceptable fysiske forhold har antagelig en væsentlig indflydelse på at faunaindekset ikke kan nå kriterierne for DVFI der svarer til målsætningen. Med de foreslåede fysiske tiltag kan der antagelig opnås markante forbedringer i DVFI værdierne, omend det er vanskeligt at vurdere om foranstaltningerne er tilstrækkelig til at opfylde målsætningerne fuldt ud. 24/26

26 5.1 Nye DVFI-undersøgelser Som det fremgår af nedenstående figur er DVFI-værdien forbedret på 3 faunastationer og uændret på 4 faunastationer. Figur 5.2: Udvikling smådyrssamfundet fra 2004 til 2007,belyst ved DVFIværdier. Udviklingen i smådyrssamfundet svarer til at 40 % af faunastationerne har oplevet en fremgang siden Sammensætningen af smådyrssamfundet (faunaen) er et integreret mål for miljøtilstanden i vandløbet minimum det seneste år. Den observerede fremgang i DVFI-værdier i Allerød Kommune, afspejler derfor en forbedring af vandmiljøet. 25/26

27 6 Referencer /1/ Fysiske forhold og tilstand i mindre vandløb. Vand & Jord nr Teknisk Forlag. /2/ Indeks for fysisk variation i vandløb. Vand & Jord nr Teknisk Forlag /3/ Idékatalog til forbedringer af de fysiske forhold i målsatte vandløb i Langebæk Kommune. Langebæk Kommune / Hedeselskabet 2001 /4/ Regionplan for Hovedstadsregionen, HUR 2005 /5/ Frederiksborg Amt. Vandmiljø overvågning. NOVANA. Vandløb Status og udvikling April /6/ Basisanalyse del 2. Vurdering af vandforekomsters tilstand Risikovurdering, Vanddistrikt HUR 2006 /7/ Udtræk fra Danmarks Miljøportal 26/26

28 Bilag 1: Feltobservationer ifm. vurdering af fysiske forhold. Vandløb Lynge Å Kommunalt/privat Station Kort: Dato Udfyldt af FNM + HLA rør rør Strækning: A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V X Bund Substrat p Grusbund (<2 cm) ,5 0,5 0, ,5 1, ,5 0,5 0,5 0,5 2 p Gydebanker (1-5 cm) p Sten (>6 cm) , , n Sandbund n Sandvandring n Blød bund (dynd ell. mudder) , ,5 2,5 1,5 1,5 2, Morfologi Forløb og profil 0 p Mæandrerende forløb , ,5 2 n Kraftig reguleret, udrettet eller nedgravet p Høller/stryg (optimalt 7x vandløbsbredde) n Bredt profil (ift vandføring) , , n Oprenset (grov vedligeholdelse) ,5 1, , p Vanddybde (>40 cm på de dybeste steder) p Underskårne brinker p Rødder/grene , Vegetation p Undervandsvegetation dækningsgrad ,5 0,5 1 p Undervandsvegetation diversitet , p Emergent vegetation , p Udhængende vegetation , , Andet p Anden fysisk variation , n Okker , FI , Supplerende oplysning Vegetation Fordeling af beskyggende vegetation (%) Træer Buske Urter Vandplanter Pindsvineknop Ærenpris Smalbladet Mærke Vandstjerne ,5 2, ,5 1 Svømmende Vandaks Butbladet vandaks Kruset Vandaks Vandpest 1 1 Andemad , ,5 Invasive arter Rød hestehov Kæmpe bjørneklo 1 1 1, Vandhastighed Stillestående Ringe 2 3 2, Jævn God/frisk Udtørret 3 3 Spærringer Type x Bufferzone Bredde af upåvirket vandløbsnært areal Forbedringer Ideer Gydegrus Store sten / indsnævring af profil x xx x x xxx xxx xx x x Plantning af træer / brinkstabilesering x x xxx xx xxx xxx x x Sandfang Andet 1/10

29 Vandløb Donse Å Kommunalt/privat Station Kort: Dato Udfyldt af FNM rør Strækning: A B C D E F G H I J Bund Substrat p Grusbund (<2 cm) ,5 2,5 1,5 0,5 1 1 p Gydebanker (1-5 cm) , p Sten (>6 cm) n Sandbund n Sandvandring n Blød bund (dynd ell. mudder) , ,5 0 Morfologi Forløb og profil p Mæandrerende forløb 1 0 1, ,5 1,5 1 1,5 2,5 n Kraftig reguleret, udrettet eller nedgravet , p Høller/stryg (optimalt 7x vandløbsbredde) ,5 n Bredt profil (ift vandføring) 1, n Oprenset (grov vedligeholdelse) p Vanddybde (>40 cm på de dybeste steder) p Underskårne brinker 1, ,5 1, ,5 p Rødder/grene ,5 1 2,5 1,5 0,5 2 2 Vegetation p Undervandsvegetation dækningsgrad p Undervandsvegetation diversitet p Emergent vegetation p Udhængende vegetation Andet p Anden fysisk variation ,5 1,5 1, ,5 n Okker Blade 1,5 0 2,5 2, FI 8, ,5 5, ,5 0,5 15,5 17 Supplerende oplysning Vegetation Fordeling af beskyggende vegetation (%) Træer Buske Urter Vandplanter Pindsvineknop Ærenpris Smalbladet Mærke Vandstjerne Svømmende Vandaks Butbladet vandaks Kruset Vandaks Vandpest Andemad Invasive arter Rød hestehov Kæmpe bjørneklo Vandhastighed Stillestående Ringe Jævn God/frisk 1 Udtørret Spærringer Type Bufferzone Bredde af upåvirket vandløbsnært areal Forbedringer Ideer Gydegrus Store sten / indsnævring af profil x x xx x Plantning af træer / brinkstabilesering xx Sandfang Andet (slynging) x 2/10

30 Dato 18/19-07 Udfyldt af FNM RØR Strækning: A B C D E F Bund Substrat p Grusbund (<2 cm) p Gydebanker (1-5 cm) p Sten (>6 cm) ,5 0 0 n Sandbund n Sandvandring ,5 1 2 n Blød bund (dynd ell. mudder) ,5 3 3 Morfologi Forløb og profil p Mæandrerende forløb n Kraftig reguleret, udrettet eller nedgravet 3 2,5 2,5 0 1,5 3 p Høller/stryg (optimalt 7x vandløbsbredde) n Bredt profil (ift vandføring) n Oprenset (grov vedligeholdelse) p Vanddybde (>40 cm på de dybeste steder) 1, ,5 3 p Underskårne brinker p Rødder/grene Vegetation p Undervandsvegetation dækningsgrad p Undervandsvegetation diversitet p Emergent vegetation p Udhængende vegetation ,5 1 Andet p Anden fysisk variation n Okker FI 8,5 7,5 13,5 16,5 11,5-7 Supplerende oplysning Vegetation Fordeling af beskyggende vegetation (%) Træer Buske Urter Vandplanter Pindsvineknop 1 Ærenpris 1 1 Smalbladet Mærke Vandstjerne Svømmende Vandaks Butbladet vandaks Kruset Vandaks Vandpest Andemad Invasive arter Rød hestehov Kæmpe bjørneklo Vandhastighed Stillestående 1 Ringe Jævn God/frisk Udtørret Spærringer Type Bufferzone Bredde af upåvirket vandløbsnært areal Forbedringer Ideer Gydegrus træstammer x x x x xx Plantning af træer / brinkstabilesering xx Sandfang Andet 3/10

31 Bilag 2: Faunalister ifm. beregning af DVFI. Biologisk bedømmelse af vandløbskvalitet - Laboratorieskema Faunaprøve FRB År/mdr./dag: Vandløb: Lynge Å Vandløbssystem: Station: 1278 Stations nr.: Kommune: Allerød Kommune nr.: Undersøgt af: FNM Bemærkninger Faunaprøve Indsamlet af: FNM Bearbejdet af: FNM Dansk vandløbsfaunaindeks Sparke- Pille- Dansk vandløbsfaunaindeks Sparke- Pille- Art/Slægt/Gruppe prøve prøve Art/Slægt/Gruppe prøve prøve Ametropodidae Ancylus Amphinemura Chironomidae 5 3 Asellus 19 Chironomus 25 Baetidae 8 4 Ecnomidae Beraidae Eristalis Brachycentridae Hydropsychidae Brachyptera Lymnaea 15 2 Caenidae Philopotamidae Capnia Phryganeidae Elmis Polycentropodidae 2 Ephemerellidae Psychodidae Ephemeridae Psychomyiidae Erpobdella 5 1 Rhyacophilidae Gammarus Sericostomatidae 2 Glossosomatidae Simuliidae Goeridae Spaerium 5 Helobdella Trichoptera Helodes Heptageniidae Eventuelle andre: Sparke- Pille- Hydroptilidae Art/Slægt/Gruppe prøve prøve Isogenus dolichopodidae larve Isoperla Isoptena Tipulidae spp 2 Lepidostomatidae Leptoceridae Leptophlebiidae Planorbis sp 18 3 Leutra Limnephilidae 6 3 Limnius Molannidae Nemoura Beregnet faunaklasse: Nemurella 3 Odontoceridae Hyppigheder angivet som minimum således: Oligochaeta 2 Fundet i Pilleprøven Perlodes 1 Individ i sparkeprøven Protonemura 2 > 2 individer i sparkeprøven Sialis 5 > 5 individer i sparkeprøven Siphlonuridae 10 > 10 individer i sparkeprøven Siphonoperla 25 > 25 individer i sparkeprøven Taeniopteryx 101 > 100 individer i sparkeprøven Tricladida Derudover accepters hyppigheder i sparkeprøven Tubificidae som f. eks.: 50 (>50) osv 4/10

32 Biologisk bedømmelse af vandløbskvalitet - Laboratorieskema Faunaprøve FRB År/mdr./dag: Vandløb: Lynge Å Vandløbssystem: Station: 1279 Stations nr.: Kommune: Allerød Kommune nr.: Undersøgt af: FNM Bemærkninger Faunaprøve Indsamlet af: FNM Bearbejdet af: FNM Dansk vandløbsfaunaindeks Sparke- Pille- Dansk vandløbsfaunaindeks Sparke- Pille- Art/Slægt/Gruppe prøve prøve Art/Slægt/Gruppe prøve prøve Ametropodidae Ancylus Amphinemura Chironomidae Asellus 21 Chironomus Baetidae spp. > 25 Ecnomidae Beraidae Eristalis Brachycentridae Hydropsychidae spp. > 25 5 Brachyptera Lymnaea 7 Caenidae Philopotamidae Capnia Phryganeidae Elmis 8 Polycentropodidae Ephemerellidae Psychodidae Ephemeridae Psychomyiidae Erpobdella 1 3 Rhyacophilidae 10 Gammarus Sericostomatidae Glossosomatidae Simuliidae pupper 2 Goeridae Spaerium 2 Helobdella Trichoptera Helodes + 2 larver 7 Heptageniidae Eventuelle andre: Sparke- Pille- Hydroptilidae Art/Slægt/Gruppe prøve prøve Isogenus dolichopodidae larve Isoperla Isoptena Tipulidae spp 2 Lepidostomatidae Vandkalv 1 Leptoceridae Rygsvømmer 1 Leptophlebiidae Leutra Nipigget Hundestejle 2 Limnephilidae 3 Regnbueørred 7 cm 1 Limnius Molannidae Nemoura Beregnet faunaklasse: Nemurella 5 Odontoceridae Hyppigheder angivet som minimum således: Oligochaeta 2 Fundet i Pilleprøven Perlodes 1 Individ i sparkeprøven Protonemura 2 > 2 individer i sparkeprøven Sialis 5 > 5 individer i sparkeprøven Siphlonuridae 10 > 10 individer i sparkeprøven Siphonoperla 25 > 25 individer i sparkeprøven Taeniopteryx 101 > 100 individer i sparkeprøven Tricladida Derudover accepters hyppigheder i sparkeprøven Tubificidae som f. eks.: 50 (>50) osv 5/10

33 Biologisk bedømmelse af vandløbskvalitet - Laboratorieskema Faunaprøve FRB År/mdr./dag: Vandløb: Donse å Vandløbssystem: Station: 6120 Stations nr.: Kommune: Allerød Kommune nr.: Undersøgt af: FNM Bemærkninger Faunaprøve Indsamlet af: FNM Bearbejdet af: FNM Dansk vandløbsfaunaindeks Sparke- Pille- Dansk vandløbsfaunaindeks Sparke- Pille- Art/Slægt/Gruppe prøve prøve Art/Slægt/Gruppe prøve prøve Ametropodidae Ancylus Amphinemura Chironomidae 1 Asellus 20 Chironomus Baetidae > 25 Ecnomidae Beraidae Eristalis Brachycentridae Hydropsychidae 11 3 Brachyptera Lymnaea Caenidae Philopotamidae Capnia Phryganeidae Elmis Polycentropodidae Ephemerellidae Psychodidae Ephemeridae Psychomyiidae Erpobdella 3 Rhyacophilidae 2 Gammarus 3 Sericostomatidae Glossosomatidae Simuliidae 1 Goeridae Spaerium 10 Helobdella Trichoptera Helodes + 2 larver 5 3 Heptageniidae Eventuelle andre: Sparke- Pille- Hydroptilidae Art/Slægt/Gruppe prøve prøve Isogenus dolichopodidae larve Isoperla Isoptena Tipulidae spp > 2 Lepidostomatidae Leptoceridae Leptophlebiidae Leutra Limnephilidae 10 2 Limnius Molannidae Nemoura Beregnet faunaklasse: Nemurella 5 Odontoceridae Hyppigheder angivet som minimum således: Oligochaeta 2 Fundet i Pilleprøven Perlodes 1 Individ i sparkeprøven Protonemura 2 > 2 individer i sparkeprøven Sialis 5 > 5 individer i sparkeprøven Siphlonuridae 10 > 10 individer i sparkeprøven Siphonoperla 25 > 25 individer i sparkeprøven Taeniopteryx 101 > 100 individer i sparkeprøven Tricladida Derudover accepters hyppigheder i sparkeprøven Tubificidae som f. eks.: 50 (>50) osv 6/10

34 Biologisk bedømmelse af vandløbskvalitet - Laboratorieskema Faunaprøve FRB År/mdr./dag: Vandløb: Kollerød Å Vandløbssystem: Station: 1275 Stations nr.: Kommune: Allerød Kommune nr.: Undersøgt af: FNM Bemærkninger Faunaprøve Indsamlet af: FNM Bearbejdet af: FNM Dansk vandløbsfaunaindeks Sparke- Pille- Dansk vandløbsfaunaindeks Sparke- Pille- Art/Slægt/Gruppe prøve prøve Art/Slægt/Gruppe prøve prøve Ametropodidae Ancylus Amphinemura Chironomidae Asellus > 25 Chironomus Baetidae 25 3 Ecnomidae Beraidae Eristalis Brachycentridae Hydropsychidae Brachyptera Lymnaea 2 1 Caenidae Philopotamidae Capnia Phryganeidae Elmis + 3 larver 8 Polycentropodidae Ephemerellidae Psychodidae Ephemeridae Psychomyiidae Erpobdella 10 2 Rhyacophilidae Gammarus 3 Sericostomatidae Glossosomatidae Simuliidae 1 Goeridae Spaerium 20 Helobdella Trichoptera Helodes Heptageniidae Eventuelle andre: Sparke- Pille- Hydroptilidae Art/Slægt/Gruppe prøve prøve Isogenus dolichopodidae larve Isoperla Isoptena Tipulidae spp 2 Lepidostomatidae Leptoceridae Leptophlebiidae Planorbis sp 3 1 Leutra Limnephilidae 3 Limnius Molannidae Nemoura Beregnet faunaklasse: Nemurella 4 Odontoceridae Hyppigheder angivet som minimum således: Oligochaeta 2 Fundet i Pilleprøven Perlodes 1 Individ i sparkeprøven Protonemura 2 > 2 individer i sparkeprøven Sialis 5 > 5 individer i sparkeprøven Siphlonuridae 10 > 10 individer i sparkeprøven Siphonoperla 25 > 25 individer i sparkeprøven Taeniopteryx 101 > 100 individer i sparkeprøven Tricladida Derudover accepters hyppigheder i sparkeprøven Tubificidae som f. eks.: 50 (>50) osv 7/10

35 Biologisk bedømmelse af vandløbskvalitet - Laboratorieskema Faunaprøve FRB År/mdr./dag: Vandløb: Buresø Renden Vandløbssystem: Station: 6046 Stations nr.: Kommune: Allerød Kommune nr.: Undersøgt af: FNM Bemærkninger Faunaprøve Indsamlet af: FNM Bearbejdet af: FNM Dansk vandløbsfaunaindeks Sparke- Pille- Dansk vandløbsfaunaindeks Sparke- Pille- Art/Slægt/Gruppe prøve prøve Art/Slægt/Gruppe prøve prøve Ametropodidae Ancylus Amphinemura Chironomidae Asellus > 25 2 Chironomus Baetidae 9 Ecnomidae Beraidae Eristalis Brachycentridae Hydropsychidae 3 Brachyptera Lymnaea spp 10 Caenidae Philopotamidae Capnia Phryganeidae 1 Elmis Polycentropodidae Ephemerellidae Psychodidae Ephemera 15 Psychomyiidae Erpobdella 10 Rhyacophilidae Gammarus 2 Sericostomatidae Glossosomatidae Simuliidae 4 2 Goeridae Spaerium Helobdella Trichoptera Helodes Heptageniidae Eventuelle andre: Sparke- Pille- Hydroptilidae Art/Slægt/Gruppe prøve prøve Isogenus dolichopodidae larve Isoperla Tipulidae spp 11 2 Isoptena Lepidostomatidae Leptoceridae Planorbis sp 14 2 Leptophlebiidae Leutra Limnephilidae Limnius Molannidae 5 Nemoura Beregnet faunaklasse: Nemurella 5 Odontoceridae Hyppigheder angivet som minimum således: Oligochaeta 2 Fundet i Pilleprøven Perlodes 1 Individ i sparkeprøven Protonemura 2 > 2 individer i sparkeprøven Sialis 5 > 5 individer i sparkeprøven Siphlonuridae 10 > 10 individer i sparkeprøven Siphonoperla 25 > 25 individer i sparkeprøven Taeniopteryx 101 > 100 individer i sparkeprøven Tricladida Derudover accepters hyppigheder i sparkeprøven Tubificidae som f. eks.: 50 (>50) osv 8/10

36 Biologisk bedømmelse af vandløbskvalitet - Laboratorieskema Faunaprøve FRB År/mdr./dag: Vandløb: Donse Å Vandløbssystem: Station: 6119 Stations nr.: Kommune: Allerød Kommune nr.: Undersøgt af: FNM Bemærkninger Faunaprøve Indsamlet af: FNM Bearbejdet af: FNM Dansk vandløbsfaunaindeks Sparke- Pille- Dansk vandløbsfaunaindeks Sparke- Pille- Art/Slægt/Gruppe prøve prøve Art/Slægt/Gruppe prøve prøve Ametropodidae Ancylus Amphinemura Chironomidae > 50 2 Asellus > Chironomus Baetidae 4 Ecnomidae Beraidae Eristalis Brachycentridae Hydropsychidae Brachyptera Lymnaea Caenidae Philopotamidae Capnia Phryganeidae Elmis Polycentropodidae Ephemerellidae Psychodidae Ephemeridae Psychomyiidae Erpobdella 2 Rhyacophilidae Gammarus Sericostomatidae Glossosomatidae Simuliidae Goeridae Spaerium > 50 Helobdella Trichoptera Helodes Heptageniidae Eventuelle andre: Sparke- Pille- Hydroptilidae Art/Slægt/Gruppe prøve prøve Isogenus dolichopodidae larve Isoperla Isoptena Tipulidae spp > 25 5 Lepidostomatidae Leptoceridae Leptophlebiidae Planorbis sp 2 2 Leutra Limnephilidae 1 Limnius Molannidae Nemoura Beregnet faunaklasse: Nemurella 3 Odontoceridae Hyppigheder angivet som minimum således: Oligochaeta 2 Fundet i Pilleprøven Perlodes 1 Individ i sparkeprøven Protonemura 2 > 2 individer i sparkeprøven Sialis 5 > 5 individer i sparkeprøven Siphlonuridae 10 > 10 individer i sparkeprøven Siphonoperla 25 > 25 individer i sparkeprøven Taeniopteryx 101 > 100 individer i sparkeprøven Tricladida Derudover accepters hyppigheder i sparkeprøven Tubificidae som f. eks.: 50 (>50) osv 9/10

37 Biologisk bedømmelse af vandløbskvalitet - Laboratorieskema Faunaprøve FRB År/mdr./dag: Vandløb: Rørmose Å Vandløbssystem: Station: 6231 Stations nr.: Kommune: Allerød Kommune nr.: Undersøgt af: FNM Bemærkninger Faunaprøve Indsamlet af: FNM Bearbejdet af: FNM Dansk vandløbsfaunaindeks Sparke- Pille- Dansk vandløbsfaunaindeks Sparke- Pille- Art/Slægt/Gruppe prøve prøve Art/Slægt/Gruppe prøve prøve Ametropodidae Ancylus Amphinemura Chironomidae 3 Asellus > 25 Chironomus Baetidae 2 Ecnomidae Beraidae Eristalis Brachycentridae Hydropsychidae Brachyptera Lymnaea 5 Caenidae Philopotamidae Capnia Phryganeidae Elmis Polycentropodidae Ephemerellidae Psychodidae Ephemeridae Psychomyiidae Erpobdella 2 Rhyacophilidae Gammarus Sericostomatidae Glossosomatidae Simuliidae Goeridae Spaerium > 25 Helobdella Trichoptera Helodes Heptageniidae Eventuelle andre: Sparke- Pille- Hydroptilidae Art/Slægt/Gruppe prøve prøve Isogenus dolichopodidae larve Isoperla Isoptena Lepidostomatidae Planorbis spp. 5 Leptoceridae Leptophlebiidae Nipigget Hundestejle 5 Leutra Limnephilidae Limnius Molannidae Nemoura Beregnet faunaklasse: Nemurella 3 Odontoceridae 1 Hyppigheder angivet som minimum således: Oligochaeta 2 Fundet i Pilleprøven Perlodes 1 Individ i sparkeprøven Protonemura 2 > 2 individer i sparkeprøven Sialis 5 > 5 individer i sparkeprøven Siphlonuridae 10 > 10 individer i sparkeprøven Siphonoperla 25 > 25 individer i sparkeprøven Taeniopteryx 101 > 100 individer i sparkeprøven Tricladida Derudover accepters hyppigheder i sparkeprøven Tubificidae som f. eks.: 50 (>50) osv 10/10